REGERINGENS UDKAST TIL LOVFORSLAG TIL ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING
Generelle bemærkninger
17.10.2016
Udviklingen på planområdet de seneste årtier har fået mange til at se frem til en modernisering af den
nuværende planlov, som gør fysisk planlægning i Danmark med dens mange lovmæssige undtagelser og
tilføjelser mere enkel og overskuelig. Det foreliggende lovforslag vil imidlertid ikke føre til en planlægning,
der er et strategisk og effektivt redskab for stat, kommuner og borgere. Den nye planlov burde være en
grundigt gennemarbejdet revision, men forekommer mere at være lapperi på et i forvejen sammenlappet
lovgrundlag. Blandt alvorlige konsekvenser vil være, at planlægningen for borgerne fortsat bliver
uigennemskuelig og sværere at påvirke på grund af korte høringsfrister. Kommunernes muligheder for at
gennemføre en effektiv planlægning svækkes, fordi loven giver ret til tilfældig lokalisering af byfunktioner i
landzone uden tilladelse. Endelig indeholder loven en række uklare begreber samt upræcise beføjelser til
ministeren, som gør det svært for borgerne at forstå det reelle retsgrundlag og at deltage i planprocessen.
Uanset planlovens formål blandt andet er at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i
planlægningsarbejdet, synes lovforslaget ikke at betyde mere men mindre offentlighed omkring
planlægningen. Lovforslaget giver kommunalbestyrelserne en række muligheder for at fastsætte kortere
høringsfrister end hidtil, som primært må have til formål at lette kommunernes administration. Høring om
kommuneplaner og lokalplaner nedsættes fra 8 uger til min. 4 uger, og lokalplaner af
”mindre betydning”
skal kun i høring min. 2 uger. Når man ved, hvor svært det kan være for en borger eller privat forening at
sætte sig ind i et planmateriale og formulere en evt. indsigelse, er lovændringen et alvorligt tilbageskridt,
som virker begrænsende for borgernes deltagelse i planlægningen og svækker følelsen af retssikkerhed.
Det bør ikke kun være administrative hensyn, der bestemmer høringsreglerne ved offentlig planlægning.
Lovudkastet lægger op til, at staten indskrænker sin indflydelse på kommunernes planlægning yderligere
f.eks. gennem færre indsigelser og på færre områder. Det efterlader imidlertid spørgsmålet, om hvilken
rolle staten ønsker at spille fremover for at påvirke samfundsudviklingen. Er det kommunerne, som er
tildelt den dominerende rolle i plansystemet, der skal kontrollere sig selv, eller er det borgere og private
foreninger, der alene fremover skal overvåge både stat og kommuner med hensyn til, om love og regler,
planer og intentionerne bag efterleves i planlægningen?
Staten vil fremover kun fokusere på 4 nationale interesser (vækst og erhvervsudvikling, natur- og
miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg). Det
fremgår ikke, hvordan andre interesser af national og regional betydning skal varetages. Hvem skal
eksempelvis træffe afgørelse i regionale sager, hvor to eller flere kommuners planer er i konflikt med
hinanden.
Regeringens lovudkast supplerer planlovens formål med ”at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og
vækst” og ”i hele landet”. Det skal angiveligt ”styrke mulighederne for vækst, beskæftigelse og bosætning i
hele Danmark”, idet ”uden for de største byer og i landdistrikterne er man udfordret af faldende
beskæftigelse, et svagt boligmarked og ændret befolkningssammensætning”. Imidlertid er mange af
bestemmelserne, herunder især bestemmelserne om fritagelse for tilladelse og planlægning i landzone,
generelle og gældende for landdistrikter også inden for de store byers opland. Det vil formentlig betyde, at
de svage egne alligevel ikke kan tiltrække den tilsigtede udvikling i konkurrencen med de store byers
oplande.
1