Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. april 2017
I et samråd den 14. december 2015 blev bookingportalernes aftaler med
hotellerne drøftet i Erhvervsudvalget.
Som min forgænger, Troels Lund Poulsen, nævnte i dette samråd
–
samt i
svarene på efterfølgende udvalgsspørgsmål
–
har EU-Kommissionen og
de nationale konkurrencemyndigheder indgået aftale om, at 2016 skulle
bruges til at undersøge virkningerne af bookingportalernes ændrede pris-
klausuler.
Der er derfor gennemført en fælleseuropæisk undersøgelse i 10 europæi-
ske lande.
Resultatet af den fælleseuropæiske undersøgelse er nu offentliggjort.
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsens notat med hovedkonklusionerne fra undersøgelsen samt de
europæiske konkurrencemyndigheders vurdering af resultaterne. Derud-
over har jeg vedlagt analysen.
Det skal nævnes, at Danmark ikke var blandt de 10 udvalgte lande, der var
direkte involveret i undersøgelsen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdede i sommeren 2016 en
stikprøveundersøgelse af prisdannelsen på danske hotelværelser solgt via
bookingportaler. Resultatet af denne stikprøveundersøgelse blev frem-
sendt til udvalgets orientering den 30. august 2016. Det er Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens vurdering, at resultaterne fra den danske undersø-
gelse ikke afviger markant fra det overordnede billede, som tegnes i Kom-
missionens mere omfattende analyse.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen