ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Samlenotat vedrørende dagsordenspunkt om ændring af EU's antidumping- og antisubsidieforordning, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 159
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

20. marts 2017

17/02629-2

Click here to enter text.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport fra

lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og af for-

ordning (EU) 2016/1027 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra

lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, COM

(2016) 721.

Notatet er en opdatering af grund-og nærhedsnotat af 4. januar 2017.

Ændringer er markeret med

fed/kursiv.

Resumé

Formålet med Kommissionens forslag er at justere

EU’s

handelspolitiske

beskyttelsesinstrumenter med henblik på at sikre instrumenternes fortsatte

effektivitet, dels i lyset af ændringer i WTO’s retlige rammer, dels i lyset

af forholdene i visse WTO-medlemslande, herunder fraværet af frie mar-

kedskræfter

i eksportlandet

som følge af statslig indblanding.

Forslaget

indfører særlige beregningsmetoder for WTO-medlemmer, hvis økono-

mier er forvredne på grund af statslig indblanding

Desuden indfører

det

ændringer af den måde, hvorpå EU undersøger subsidier som ydes af

tredjelandes regeringer.

Forslaget forventes ikke at have betydelige samfundsøkonomiske eller

statsfinansielle konsekvenser. Forslaget kan have erhvervsøkonomiske

konsekvenser i form af potentielt højere eller lavere anti-dumping toldsat-

ser

i specifikke sager

I udgangspunktet forventes forslaget dog ikke at

rykke markant ved det nuværende toldniveau.

Forslaget har ikke konse-

kvenser for dansk lovgivning.

Det forventes, at Rådets forhandlingsposition kan vedtages i forbindelse

med mødet i Rådet for Udenrigsanliggender

–

Handel den 11. maj 2017.

Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget.

Regeringen

agter at

støtte

Kommissionens forslag og lægger i den for-

bindelse vægt på: 1. At EU’s antidumping

- og antisubsidieregler vedbli-

ver at være i overensstemmelse med EU’s internationale forpligtelser i

WTO; 2. At balancen i EU’s

defensive handelsinstrumenter ikke for-

skydes i protektionistisk retning; 3. At de nye beregningsmetoder der

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Samlenotat vedrørende dagsordenspunkt om ændring af EU's antidumping- og antisubsidieforordning, fra erhvervsministeren

2/10

indføres med forslaget kun kan anvendes i særlige og klart definerede

tilfælde; 4. At overgangen til og brugen af de nye regler fungerer trans-

parent og forudsigeligt for erhvervslivet.

Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM(2016) 721 af 9. november 2016

fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-

dring af forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport

fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og af For-

ordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra

lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union. Forslaget er

modtaget i dansk sprogversion den 16. november 2016.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207, stk. 2 og skal be-

handles efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure i TEUF

artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget indeholder målrettede ændringer af EU’s antidumpingforord-

ning (EU-forordning

2016/1036) og EU’s antisubsidieforordning (EU

forordning 2016/1036) (”de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter”).

Forslaget er til dels blevet fremsat på baggrund af ændringer i reglerne i

Verdenshandelsorganisationen (WTO), der gør det hensigtsmæssigt at

ændre den metode, der anvendes til at udregne dumping fra visse WTO-

medlemslande, hvor markedsfordrejninger finder sted, herunder Kina.

Samtidig har erfaringer ifølge Kommissionen vist, at det reelle omfang af

subsidieringen ikke altid står klart, når EU indleder antisubsidieundersø-

gelser. Kommissionen påpeger navnlig, at de undersøgte eksportører ofte

drager fordel af subsidier, som ikke kunne have været kendte forud for

undersøgelsen, men som alligevel giver eksportørerne en urimelig fordel

overfor EU’s industri. Kommissionen finder det afgørende, at sådanne

subsidier i tilstrækkelig grad afspejles i den endelige analyse og i den

told, der indføres.

Formål og indhold

Forslaget har til formål at justere de handelspolitiske beskyttelsesinstru-

menter med henblik på at sikre disses fortsatte effektivitet i lyset af æn-

dringer i WTO’s retlige rammer, samt de forhold, der gælder i visse

WTO-medlemslande, navnlig fraværet af frie markedskræfter som følge

af statslig indblanding. På den baggrund indeholder forslaget en række

målrettede ændringer af

EU’s antidumping-

og antisubsidieforordning.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag:

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Samlenotat vedrørende dagsordenspunkt om ændring af EU's antidumping- og antisubsidieforordning, fra erhvervsministeren

3/10

Ny beregningsmetode for WTO-medlemmer, hvis økonomier er forvredne

på grund af statslig indblanding

I dag beregner EU anti-dumping toldsatser ved at sammenligne eksport-

prisen på en vare, der importeres til EU, med salgspriserne på varen på

hjemmemarkedet i eksportlandet. Hvis eksportprisen er lavere end hjem-

memarkedsprisen, kan EU pålægge varen en antidumping-told. Denne

metode anvendes over for WTO-medlemmer med markedsøkonomi (det

store flertal, der ikke i dag specifikt optræder på en liste over ”lande uden

markedsøkonomi” i EU’s antidumping

-forordning). For lande uden mar-

kedsøkonomi beregner EU i dag dumping ved at sammenligne eksportpri-

serne fra det pågældende land med hjemmemarkedsprisen for en samar-

bejdende producent i et tredjeland (fx en amerikansk producents salgspri-

ser på produktet i USA). Denne metode anvendes i dag over for eksempel-

vis kinesiske virksomheder og kaldes referencelandsmetoden

I erkendelse af at det kan være nødvendigt at ændre referencelandsme-

toden som følge af, at visse overgangsbestemmelser i Kinas tiltrædelses-

protokol er udløbet, foreslår Kommissionen, at EU ikke længere skal

skelne mellem WTO-medlemmer med og uden markedsøkonomi. I stedet

indføres et såkaldt lande-

neutralt system, hvorefter EU’s normale regler

for beregning af dumping kan fraviges, hvis det er påvist, at der i eksport-

landet hersker signifikante markedsforvrængninger som følge af statslig

indgriben.

Konkret foreslår Kommissionen, at dumping fra lande, der er medlemmer

af WTO, og hvis økonomier er forvredne på grund af statslig indblanding,

skal beregnes ved at bruge offentligt tilgængelige data og ikke data fra en

samarbejdende producent i et referenceland.

Som kilder hertil kan der,

ifølge Kommissionen, anvendes ikke-fordrejede internationale priser om-

kostninger eller referenceværdier

, eller tilsvarende produktions- og salgs-

omkostninger i et passende repræsentativt land med et økonomisk udvik-

lingsniveau svarende til eksportlandets, forudsat at der foreligger lettilgæn-

gelige data om omkostningerne. Der tages i den forbindelse højde for for-

skelle i produktionsforholdene, når de internationale data tilpasses situatio-

nen i eksportlandet (fx tilpasning af transport- og salgsomkostninger). Sy-

stemet udelukker at data fra fx USA kan anvendes til at beregne dumping i

fx Kina eller Vietnam, fordi landene ikke er på samme udviklingstrin.

Metoden fokuserer på at konstruere en ikke-fordrejet hjemmemarkedspris ved at identificere

ikke-fordrejede priser på de enkelte produktionsfaktorer, der indgår i den dumpede vare. En refe-

rencepris kan i den forbindelse fx være en benchmark for internationale priser på en specifik pro-

duktionsfaktor, som opgivet i et anerkendt indeks (fx Bloomberg).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Samlenotat vedrørende dagsordenspunkt om ændring af EU's antidumping- og antisubsidieforordning, fra erhvervsministeren

4/10

I modsætning til referencelandsmetoden, som anvendes per automatik

over lande som f.eks. Kina, kan den nye metode kun anvendes, hvis den

klagende industri i EU eller Kommissionen kan påvise, at væsentlige for-

drejninger, som følge af vedvarende statslig indgriben, finder sted.

Som

parametre til at vurdere hvorvidt væsentlige fordrejninger finder sted, kan

der ifølge Kommissionen tages hensyn til den mulige påvirkning fra fakto-

rer såsom: udbredelsen af virksomheder, der drives under ejerskab, kontrol,

politisk tilsyn eller vejledning fra eksportlandets myndigheders side; statslig

tilstedeværelse i virksomheder, som muliggør statslig indgriben i priser eller

omkostninger; politiske tiltag eller foranstaltninger, der særbehandler til

fordel for leverandører på hjemmemarkedet eller på anden måde påvirker de

frie markedskræfter, samt adgang til finansiering fra institutioner, der opfyl-

der politiske målsætninger.

Da den nye metode stiller krav om, at signifikante markedsfordrejninger i

eksportlandet skal påvises aktivt, kan det pålægge den klagende industri i

EU en vanskelig bevisbyrde i praksis, fordi statslige subsidier ofte er skjul-

te eller svære at påvise.

Kommissionens tjenestegrene

kan derfor fremover

i medfør af forslaget løfte bevisbyrden for industrien ved at udarbejde en

såkaldt lande- eller sektorrapport, hvori de markedsforvridende forhold

dokumenteres jf. de opstillede kriterier

. Rapporten kan indgå i sagsakterne

til eventuelle undersøgelser vedrørende det pågældende land eller den på-

gældende sektor. EU-virksomheder kan så støtte sig til en sådan rapport, når

der indgives en klage eller anmodes om en undersøgelse af et givent pro-

dukt.

Rapporten fungerer med andre ord som grundlag for, at industrien

kan anmode om brug af de nye særlige metoder, og den vil således ikke

blive pålagt en selvstændig bevisbyrde ud over den, der altid gør sig gæl-

dende i forbindelse med udformningen af en antidumping-klage.

Da systemet er lande-neutralt kan de nye særregler principielt bringes i

anvendelse overfor alle WTO-medlemmer, når de nødvendige kriterier er

opfyldt. Det er endvidere ikke en forudsætning, at der foreligger en så-

kaldt lande- eller sektorrapport fra Kommissionen, om end den klagende

industri i så fald selv må påvise, at signifikante markedsfordrejninger fin-

des i eksportlandet jf. kriterierne herfor. Alternativt kan Kommissionen

påtage sig at udarbejde en rapport, hvilket dog må forventes at føre til

væsentlige forsinkelser af klageprocessen.

For lande, der ikke er medlem af WTO vil beregningsmetoden fortsat

være

den såkaldte referencelandsmetode, og for WTO-medlemmer hvis hjem-

memarked ikke er præget af signifikante fordrejninger vil de hidtidige

”normale” metoder forblive uændrede (dvs.

at dumping beregnes ved at

sammenligne producenternes faktiske hjemmemarkedspriser i eksport-

landet med deres eksportpriser til EU).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Samlenotat vedrørende dagsordenspunkt om ændring af EU's antidumping- og antisubsidieforordning, fra erhvervsministeren

5/10

Overgangen fra den nuværende til den nye ordning

Kommissionen lægger i forslaget op til at indføre specifikke bestemmelser,

med henblik på at sikre, at den nye ordning træder i kraft på en effektiv,

velordnet og retfærdig måde, og ikke skaber usikkerhed omkring gældende

ret i forbindelse med igangværende sager eller påvirker gældende foran-

staltninger på en uhensigtsmæssig måde.

Kommissionen præciserer derfor i forslaget, at den nye ordning kun gælder

for sager, der indledes

efter

at de ændrede bestemmelser er trådt i kraft, og

at de nuværende regler fortsat vil gælde for eventuelle igangværende an-

tidumpingundersøgelser.

For så vidt angår allerede gældende foranstaltninger, påpeger Kommissio-

nen, at indførelsen af de nye bestemmeler ikke i sig selv er nok til, at eksi-

sterende foranstaltninger genovervejes. Derimod bør eksisterende foran-

staltninger kun tages op til genovervejelse, når og hvis de faktiske omstæn-

digheder for de berørte eksportører har ændret sig i en sådan grad, at de

gældende foranstaltninger ikke længere er tilstrækkelige.

Ændring af antisubsidieforordningen

I henhold til EU’s antisubsidieforordning 2016/1037 finder

subsidiering

sted, hvis staten i oprindelses- eller eksportlandet yder et finansielt bidrag

eller der foreligger en eller anden form for indkomst- eller prisstøtte og

modtageren herved opnår en fordel.

I tillæg til de foreslåede ændringer til antidumpingforordningen finder

Kommissionen det også afgørende, at antisubsidieforordningen kan anven-

des optimalt. Ifølge Kommissionen har erfaringer vist, at subsidieringens

reelle omfang ofte bliver opdaget i løbet af den relevante undersøgelse. Sær-

ligt konstateres det ofte, at de undersøgte eksportører drager fordel af subsi-

dier, som ikke rimeligt kunne have været kendte forud for undersøgelsen.

Med henblik på at adressere denne udfordring og sikre at subsidier i til-

strækkelig grad afspejles i den endelige analyse og niveauet for den told der

indføres, foreslår Kommissionen, at når sådanne subsidier konstateres i lø-

bet af en undersøgelse, bør Kommission tilbyde supplerende høringer til det

relevante oprindelsesland og/eller eksportland med hensyn til sådanne sub-

sidier.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Samlenotat vedrørende dagsordenspunkt om ændring af EU's antidumping- og antisubsidieforordning, fra erhvervsministeren

6/10

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg om International Han-

del (INTA). Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra udvalget.

INTA-

udvalget har afholdt uformelle høringer vedrørende forslaget, hvor ind-

trykket er, at dele af Europa-Parlamentet ønsker, at forslaget strammes,

for at øge beskyttelsesniveauet overfor dumping fra særligt Kina.

Nærhedsprincippet

Forslaget hører ind under Unionens enekompetence, jf. artikel 3, stk. 1,

litra e) i TEUF. En vurdering af nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.

Gældende dansk ret

Der er ingen dansk lovgivning for området.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke have konsekvenser for dansk lovgiv-

ning.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser,

herunder administrative omkostninger i SKAT, under forudsætning af

at de nye, særlige beregningsmetoder ikke medfører flere sager om an-

tidumping for toldmyndighederne.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have betydelige samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det er den foreløbige vurdering, at forslaget ikke medfører direkte admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet.

Ligeledes

vurderes

det ikke

, at

forslaget vil medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser i

form af potentielt højere antidumping-toldsatser i specifikke sager. Da de

anvendte toldsatser i høj grad vil afhænge af Kommissionens praksis i de

specifikke sager, er det ikke muligt at vurdere dette på forhånd,

men det

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Samlenotat vedrørende dagsordenspunkt om ændring af EU's antidumping- og antisubsidieforordning, fra erhvervsministeren

7/10

bemærkes, at Kommissionens egen konsekvensanalyse påpeger, at told-

satserne vil forblive på nuværende niveau.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

Forslaget blev sendt i høring den 11. november 2016 i Handelspolitisk

Specialudvalg (bred kreds) med frist for bemærkninger den 23. november

2016.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv og Dansk Industri. Dansk

Byggeri har meddelt, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Dansk Erhverv (DE) understreger generelt, at det for DE er en kerneprio-

ritet at sikre, at den danske vareimport ikke bliver unødigt fordyret eller

besværliggjort af de forslåede ændringer til EU’s antidumpingforordning.

For så vidt angår processen omkring tildeling af markedsøkonomisk sta-

tus til Kina (MES), som Kommissionens forslag ifølge DE skal ses i

sammenhæng med, understreger DE, at man ved flere dialogmøder herom

har fremført sin tilslutning til, at Kina tildeles markedsøkonomisk status

samt en principiel skepsis overfor EU’s brug af handelsdefensive instru-

menter såsom antidumping.

DE anfører også generelt, at det ofte vil forvolde omfattende økonomisk

skade på europæiske virksomheder, der lever af import og/eller viderefor-

arbejdning, når EU indfører antidumping told for at beskytte europæiske

producenter mod unfair konkurrence fra tredjelande. I forlængelse heraf

understreger DE vigtigheden af, at dansk erhvervsliv har nemmest mulig

adgang til den billigst mulige import,

og at udformningen af EU’s an-

tidumping- og antisubsidielovgivning her står centralt. DE finder det der-

for afgørende, at regeringen i relation til Kommissionens forslag står fast

på, at EU også fremover anvender den lavest mulige toldsats, og at de nye

beregningsmetoder der lægges op til, samt det sideløbende forslag om

modernisering af de defensive handelsinstrumenter, ikke fører til et pro-

tektionistisk kapløb med USA og andre lande om, hvem der kan sætte den

højeste antidumpingtold.

I forhold til afsnit 1.1.1.a om ændringer af antidumpingforordningen be-

mærker DE, at Kommissionen foreslår at EU fortsat skal kunne anvende

princippet om at benytte et referenceland ved beregning af antidumping-

told i forhold til en række WTO-lande, herunder Kina. DE finder hertil, at

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Samlenotat vedrørende dagsordenspunkt om ændring af EU's antidumping- og antisubsidieforordning, fra erhvervsministeren

8/10

det er positivt, at Kommissionen i denne paragraf har tilføjet, at dette land

skal være på samme økonomiske udviklingsniveau som eksportlandet.

DE ønsker endvidere, at Kina tildeles samme behandling ved beregning af

toldsatser som andre WTO-lande og finder, at Kommissionens forslag

lægger op til dette. DE er alligevel forbeholdende overfor fremgangsme-

toden, da det samtidig foreslås, både i nærværende forslag og i forslaget

om de defensive handelsinstrumenter, at give Kommissionen og de ramte

industrier nye værktøjer til beregning af told, uanset om det pågældende

land anses som en markedsøkonomi eller ej. DE finder hertil forslaget om

rapporter fra Kommissionen centrale, idet Kommissionen ved at udarbej-

de disse rapporter ifølge DE letter byrden for de industrier, der lægger sag

an. Dette kan ifølge DE føre til flere antidumping-sager, og dermed en

højere told. DE lægger derfor vægt på, at rapporterne udarbejdes så speci-

fikt som muligt, herunder at rapporterne bør omhandle en specifik sektor i

et specifikt land, og ikke et land som helhed.

Dansk Industri (DI) påpeger generelt, at danske virksomheder er af-

hængige af at kunne købe del-komponenter og produkter til deres videre

produktion fra de bedste og billigste producenter rundt om i verden, og at

dette i mange tilfælde har været kinesiske producenter. Ifølge DI har Ki-

nas hidtidige status som en ikke-markedsøkonomi betydet uforholdsmæs-

sigt høje straftoldsatser. Dette skyldes ifølge DI Kommissionens brug af

den analoge-lands metode, hvor man har taget udgangspunkt i produkti-

onsvilkår i lande, som skulle ligne Kina, men som ifølge DI reelt har væ-

ret ineffektive.

DI hilser det derfor velkomment, at brugen af den analoge-lands metode

nu borfalder, og at der i stedet foreslås den nye bestemmelse artikel 2, stk.

6a, hvorefter den normale værdi beregnes på grundlag af produktions- og

salgsomkostninger, der afspejler ikke fordrejede priser eller reference-

værdier.

DI anerkender, at det under visse omstændigheder kan være vanskeligt at

fastsætte den værdi, som en vare normalt bør sælges til. DI finder imidler-

tid, at det er undtagelsen snarere end reglen, og opfordrer derfor til, at

bevisbyrden skal være høj, når det kommer til at kunne påstå, at der gæl-

der særlige omstændigheder, som berettiger at fastsætte en vares værdi på

en måde, som ifølge DI ligner den hidtidige analoge-lands metode.

finder det derfor også afgørende, at der i udvælgelsen af ”et passende

repræsentativt land” reelt er tale om et sammenligneligt land. DI finder

eksempelvis ikke, at det giver mening at sammenligne kinesiske produk-

tionsvilkår med et land på tilsvarende velstandsniveau, idet der i Kina er

store forskelle i velstand på tværs af landet. I stedet mener DI, at det kan

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Samlenotat vedrørende dagsordenspunkt om ændring af EU's antidumping- og antisubsidieforordning, fra erhvervsministeren

9/10

være rimeligt at tage udgangspunkt i velstandsniveauet i den region, hvor-

fra de undersøgte varer stammer fra. Det understreges endvidere, at det

for DI er afgørende, at det repræsentative land ikke alene er sammenlignet

i forhold til velstandsniveau, men også i forhold til mange andre faktorer,

som er med til at afgøre prisdannelsen på hjemmemarkedet.

9. Forhandlingssituationen

Forslaget behandles på teknisk niveau, hvor det maltesiske formandskab

har annonceret, at man agter at fremsætte et kompromisforslag til drøftel-

se den 19. april 2017. Afhængigt af modtagelsen forventes formandskabet,

at et udkast til Rådets forhandlingsposition kan sendes til godkendelse i

Coreper primo maj med henblik på endelig stillingtagen ved mødet i Rådet

for Udenrigsanliggender

–

Handel den 11. maj 2017.

Medlemsstaterne har endnu ikke udtrykt egentlige positioner på teknisk

niveau, men der udtrykkes af det store flertal opbakning til formandska-

bets ambition om at færdigbehandle forslaget relativt hurtigt. Det bemær-

kes, at Kina har indledt konsultationer med EU i WTO-regi med det for-

mål at afklare, om EU’s nuværende regler er WTO

-stridige. Kommissio-

nen finder det mest hensigtsmæssigt, at reglerne er på plads hurtigt.

Formandskabet forventer ikke, at et kommende kompromisforslag vil

rumme markante ændringer af Kommissionens forslag. Det forventes

heller ikke, at det vil indeholde markante nye elementer.

En række medlemsstater har udtrykt bekymring for, om forslaget reelt

medfører en svækkelse af beskyttelsesniveauet overfor særligt kinesisk

dumping, fordi man frygter, at EU-industrien reelt pålægges en svært

løftelig bevisbyrde i forhold til at kunne iværksætte brug af de nye særlige

metoder. Der er generelt enighed om, at brugen af de normale metoder til

beregning af fx kinesisk dumping vil resultere i markant lavere toldsatser,

hvilket også er i overensstemmelse med Kommissionens egen vurdering.

Kommissionen har forklaret, at industrien ikke pålægges nye byrder, men

der efterspørges fortsat yderligere dokumentation fra Kommissionen.

Der er under de tekniske forhandlinger blevet udtrykt bekymring over, om

visse elementer af forslaget kan være i strid med WTO-reglerne. Særligt

knytter tvivlen sig til de foreslåede overgangsbestemmelser, hvor det dog

er forventningen, at problemstillingen kan håndteres gennem få præcise-

ringer af forslagets ordlyd.

Det anses umiddelbart for sandsynligt, at Rådet kan vedtage sin generelle

indstilling i henhold til formandskabets tidsplan.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Samlenotat vedrørende dagsordenspunkt om ændring af EU's antidumping- og antisubsidieforordning, fra erhvervsministeren

10/10

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter

Kommissionens forslag

om at justere EU’s handelspo-

litiske beskyttelsesinstrumenter med henblik på at sikre instrumenternes

fortsatte effektivitet i lyset af både ændringer i WTO-lovgivningen og de

handelspolitiske realiteter i visse WTO-medlemslande.

Regeringen støt-

ter i den forbindelse Kommissionens intention om at sikre, at EU’s anti-

subsidielovgivning anvendes optimalt, og regeringen kan acceptere for-

slaget om at ændre den måde EU undersøger tredjelandes brug af sub-

sidier.

Regeringen

lægger

vægt på, at

overgangsbestemmelserne og

nye be-

regnings

metoder EU vil anvende til at beregne og håndtere dumping fra

tredjelande,

hvor der er signifikante markedsforvrængninger

, er i over-

ensstemmelse med EU’s internationale juridiske forpligtelser i

WTO

Regeringen lægger endvidere vægt på,

at instrumenterne ikke forskydes i

protektionistisk retning, herunder i de kommende trilog-forhandlinger

med Europa-Parlamentet. I den forbindelse lægges der bl.a. vægt på, at

de nye beregningsmetoder kun kan anvendes i særlige tilfælde, hvor det

er tydeligt påvist, at markedsforvrængningerne i eksportlandet og/eller

den pågældende sektor er af gennemgribende karakter. Det bør ske med

udgangspunkt i entydige kriterier.

Endelig

lægger

regeringen

vægt på at bevare

transparensen og forudsige-

ligheden for alle involverede parter i forbindelse med overgangen til

brugen af

de nye antidumping- og antisubsidieregler.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg,

men grund- og nærhedsnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 4.

januar 2017.