Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 158
Offentligt
1739687_0001.png
QaDANSKE
3REGIONER
Fokus. Forenkling. Forbedring.
-
Et
nyt
erhvervsfremmesystem skal sikre vækst og
beskæftigelse i hele Danmark
Danske Regioner, marts 2017
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 158: Materiale fra lukket høring om erhvervsfremmeindsatsen 29/3
1739687_0002.png
t1
iuii:pi
Opgave og udfordringer
“Gennem BioPro samarbejdet har vifået hjælp til at skabe konkrete løsninger
til vores produktion. Vi har fået en rigtig god kontakt til universiteter og
forskere samtidig med, at det har hjulpet os med at omsætte
forskningsresultater til konkrete løsninger. Det som gør BioPro til noget særligt
er,
at projektet tager udgangspunkt i vores udfordringer som virksomhed og er
med hele vejen, til løsningerne er taget/brug. Vi har i dag stor gavn af det
regionale netværk, som er skabt i BioPro.”
Jørn Stryger, direktør i CP Keico
CP Kelco er verdens største producent at pektin. CP Kelco er partner i
BioPro, som er et projektsamarbejde mellem førende biotekvirksomheder
og universiteter. Projektet er finansieret at Region Sjælland, EU og
p roj e ktpa rtn e rn e.
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 158: Materiale fra lukket høring om erhvervsfremmeindsatsen 29/3
1739687_0003.png
DANSKE
OPGAVEN
REGIONER
Der er brug for at skabe vækst
og beskæftigelse i hele Danmark
Dynamiske regionale vækstcentre er i stigende grad
omdrejningspunktet for den globale konkurrence om
vækst og arbejdspladser.
Vækstcenttene kæmpet lige nu om at ligge først
i kapløbet
om nye løsninger inden for den digitale økonomi. De
investerer massivt i deres erhvervsmæssige
styrkepositioner. Og de sætter kræfterne ind på at sikre
virksomhedernes adgang til tilstrækkelig kvalificeret og
specialiseret arbejdskraft.
I Danmark skal vi udnytte, at der i alle dele af landet er
ambitiøse virksomheder, talenter og ressourcer, som kan
være med til at skabe fremtidens vækst og arbejdspladser.
Hvis virksomhederne skal have de bedste betingelser for at
udnytte deres fulde potentiale i den nye økonomi, kræver
det et gearskift i den danske vækstpolitik.
Der er brug for et kritisk eftersyn af
erhvervsfremmesystemet, så det geares til at løse
virksomhedernes udfordringer:
#1 DISRUPTION, DIGITALISERING OG INDUSTRI 4.0
#2 STYRKEPOSITIONER I ØGET GLOBAL KONKURRENCE
#3 MANGEL PÅ KVALIFICERET ARBEJDSKRAFt
VIRKSOMHEDERNES EFTERSPØRGSEL TIL.
ERHVERVSFREMMESYSTEMET SKAL I CENTRUM
Hurtig og nem
sagsbehandling
fx bygge-
tilladelser
Fors knings
og videns
samarbejde
Hjælp til
teknologisk
udvikling og
innovation
+
Adgang til
kapital
4%
—
I
/
/
/
/
Digitalisering
og nye
forretnings
modeller
4%
I
Eksport til
nye
markeder
4’
*.
Adgang til
kvalificeret
arbejdskraft
Markedsføring
af danske
brancher
Hjælp til opstart
og skalering af
virksomhed
i
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 158: Materiale fra lukket høring om erhvervsfremmeindsatsen 29/3
1739687_0004.png
2,.. DANSKE
& REGONER
#1 UDFORDRING
Disruption, digitalisering
og Industri 4.0
De danske virksomheder står overfor store udfordringer
og muligheder som følge af den digitale udvikling.
En
analyse
fra Boston Consulting Group viser, at 87 pct. af
de danske
virksomheder forventer, at den digitale og
teknologiske udvikling knyttet til Industri 4.0 vil ændre
deres forretningsmodel.
Men kun nogle få procent af virksomhederne har
implementeret nye løsninger, og mindre end halvdelen
har planlagt at implementere nye løsninger fremadrettet.
Det er langt fra fx de tyske produktionsvirksomheder,
hvor fire ud af fem er i gang med eller har planlagt
implementeringen af nye digitale og teknologiske
løsninger.
Danske virksomheder ser mulighederne for at anvende
de nye løsninger til øget produktivitet, kvalitet og
omsætning. Men der er nogle barrierer, der skal
overvindes, fx kendskabet til konkrete digitale teknologier
og nye forretningsmodeller.
“Den fjerde industrielle revolution griber
bredt om sig, og det går stærkt. SMV’erne
er særligt udfordrede, idet de i mindre grad
er digitaliserede, og væksten
i
anvendelsen
afdigitale løsninger går langsommere...
På en række af de nye vækstomtåder følget
danske virksomheder som helhed ikke så
godt med de bedste, eksempelvis i forhold
til Internet ofThings og Big Data, hvor det
også går hurtigere i de nordeuropæiske
lande, vi normalt sammenligner os med.”
Erhvervsstyrelsen (2016).
Regeringens
redegørelse om Danmarks digitale
vækst
2016
HVAD AFHOLDER JERES VIRKSOMHED FRA AT IMPLEMENTERE
EN ELLER FLERE “INDUSTRI 4.0” LØSNINGER?
0%
Kendskab til 14.0
10%
17%
20%
30%
40%
48%
50%
60%
70%
Ingen klar business case
Kvalificeret arbejdskraft
Lav prioritering
17%
17%
46%
-
45%
13%
,.[
;.
Adgang til rådgivning
Adgang til finansiering
41%
19%
• I
høj grad enig
25%
•
Overvejende enig
Note. Data dækket fremstiliingsvirksomheder.
Kilde: Boston Consulting Group og Innovationsfonden (20]7). Winning
the Industry4.O Race How Readyare Danish Manufacturers?
—
2
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 158: Materiale fra lukket høring om erhvervsfremmeindsatsen 29/3
1739687_0005.png
2 DANSKE
5% REGIONER
#2 UDFORDRING
Styrkepositio net er i
øget global konkurrence
Danmark har en stærk erhvervsmæssig tradition for at
udvikle højt specialiserede produkter og service i absolut
international topklasse.
Tænk blot på pumper, bioteknologi, termostater,
vindmøller, køleteknologi, transport, medicinalvarer, IKT
erhvervet, gartneriprodukter, fødevarer, møbler,
beklædning og legetøj.
Erhvervsmæssige styrkepositioner findes i alle dele af
Danmark og er regionalt funderede omkring klynger af
virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige
myndigheder, som samarbejder om at videreudvikle og
forstærke styrkepositionen.
Samarbejdet giver virksomhederne adgang til ny viden,
kompetent arbejdskraft og netværk, hvor virksomhederne
på en gang konkurrerer og samarbejdet om at udnytte nye
forretningsmuligheder.
I den skærpede konkurrence med udenlandske
vækstcentre skal de danske styrkepositioner understøttes
via kritisk masse, unikke kompetencer og uddannelser,
EKSEMPLER PÅ REGIONALE STYRKEPOSITIONER I DANMARK
investeringer og forskningssa marbejde, test- og
innovationsmiljøer samt målrettede offentligt-private
partnerskaber.
“Klyngesamarbejdet et meget vigtigt for
Danfoss’ virke og noget, vi opfordrer flere
virksomheder til at deltage i. Vi mister intet
ved at dele viden med andre. Vi beriges
bare yderligere. Når vi ser og løser
problemstillinger fra flere vinkler, så laver vi
simpelthen bedre løsninger, I regionen er
der enorme potentia ler inden for nogle helt
specielle sektorer. Gennem et tværgående
samarbejde og den rette indsats et jeg
overbevist om, at vi kan forløse mange af de
store potentialer, der er i regionen.”
Kim Christensen, Danfoss direktør for
Global Services
Informations-og
kommunikationsteknologi
J
Region Nordjylland
•_—
Maritime
erhverv
Klima og vind
Danmark har en række regionalt
forankret erhvervsmæssige
styrkepositioner, hvor internationalt
førende virksomheder,
vidensinstitutioner og offentlige
myndigheder samarbejdet om
innovation og udvikling af nye
løsninger. Kortet viser nogle af
Danmark styrkepositioner med
stort vækstpotentiale.
‘4’
Region Midtjylland
Bioøkonomi
Region
Hovedstaden
I
Automatisering og
robotteknologi
—____
o
Region Sjælland
•
Kreative erhverv
Life science
Region Syddanmark
Energiteknologi
—-•
Bygge- og anlæg
3
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 158: Materiale fra lukket høring om erhvervsfremmeindsatsen 29/3
1739687_0006.png
I3
REGIONER
DANSKE
#3 UDFORDRING
Mangel på kvalificeret arbejdskraft
Der er store regionale forskelle
i
manglen på kvalificeret
arbejdskraft, der afspejler virksomhedernes specialisering
rundtom landet.
Allerede i dag er der mangel på kvalificeret arbejdskraft,
som kun vil vokse i de kommende år. Manglen på
specialisetet arbejdskraft er en alvorlig bartiere for vækst
og udvikling.
Et tæt regionalt samarbejde mellem erhvervsliv,
uddannelsesinstitutioner og det offentlige er afgørende for
at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft også i
fremtiden.
“Region Sjælland er en stærk medspiller for
Novo Nordisk i Kalundborg. I en lang
periode havde vi godt 700 ubesatte
akademikerstillinger. Vi fik lukket hullet og
er i dag på normal medarbejderomsætning
[.1 bla. takket være samarbejde med
regionale uddannelsespartnere og Region
Sjælland. Regionen har også været med til
at åbne døren for, at vi har fået en ny
ingeniøruddannelse til Kalundborg, så vi
kan uddanne kommende medarbejdere i
lokalområdet. Det er med til at sikre
kvalificeret arbejdskraft på den lange bane.”
Produktionsdirektør Michael Hallgren,
Novo Nordisk Kalundborg
MANGEL PÅ SPECIALISERET ARBEJDSKRAFT I DANMARK
Maritime erhverv
Informations- og kommunikationsteknologl
Aktuelt:
mangler bla. lT-projektledere samt
programmører og systemudviklere
12025:
mangler cirka
500
personer med en teknisk
l(VU (feks. lT-teknologer og datamatikere)
Aktuelt:
mangler bla. skibsførere og
kranførere.
12025:
mangler cirka
700
Region Nordjylland
Fødevarer
Aktuelt:
mangler bla. landbrugskonsulenter,
landbrugsmaskinemekanikere og fabriksbagere
12025:
mangler cirka 2.000 personer
med
en
erhvervsuddannelse inden for fødevarer
I
personer med en erhvervsuddannelse
inden for mekanik (feks.
skibsmekanikere)
Bioøkonomi
Aktuelt:
mangler bla. plastmagere og
maskiningeniører
Klima og vind
12025:
mangler cirka 220 personer med en LVU
Aktuelt:
mangler bla.
inden for teknisk videnskab (feks. bioteknologiske,
vindmølleoperatører og smede
biokemiske og miljoteknologiske ingeniører)
12025:
mangler cirka 1.450 personer
med en erhvervsuddannelse inden
for maskinteknik og produktion
(feks. vindmølleoperatører og
industriteknikere)
Kilde: Styrelsen
for
Arbejdsmarked og
Rekruttering
(2017): Arbejdskraftbalancen
samt center for Regional- og
Turismeforskning (2017):
Fremskrivninger baseret på
SAM-K/L)NE-modellen.
(feks. industrislagtere og mejerister)
Automatisering og robotteknologi
.
b
iP
Kreative erhverv
Aktuelt:
mangler bla. projektchefer
og r3dgivende konsulenter
12025:
mangler cirka 1.100
personer med en
erhvervsuddannelse inden for
grafisk teknik og medieproduktion
(feks. mediegrafikere samt film- og
tv-produktionsuddannede)
Life science
Aktuelt:
mangler bla, farmaceuter og
medicinal-specialarbejdere
12025:
mangler cirka 160 personer
med en ph.d. inden for teknisk
Aktuelt:
mangler bla, automatik-teknikere
og elektroingeniører
12025:
mangler cirka 580 personer med en
erhvervsuddannelse inden for strøm og
elektronik (feks. automatik- og
procesuddannede samt
elektronikoperatører)
Region Midtjylland
i.’.-’
Region Sjælland
Energiteknologi
Aktuelt:
mangler bla. elektroingeniører, svejsere
og mekanikere
12025:
mangler cirka 310 personer med en MVU
inden for teknisk videnskab (feks.
diplomingeniører i energiteknologi og
produktudvi kling)
Region Syddanmark
——
“‘“
Bygge og anlæg
Aktuelt:
murere, elektrikere og bygningskonstruktorer
12025:
mangler cirka 135 personer med en teknisk
MVU (feks. diplomingeniører i byggeri og
anlægsteknik samt bygningskonstruktorer)
videnskab (feks. i biokemi eller
medicin)
4
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 158: Materiale fra lukket høring om erhvervsfremmeindsatsen 29/3
1739687_0007.png
2... DANSKE
REGIONEL
Ny og forenklet erhvervsfremme
der skaber værdi for
virksomhederne
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 158: Materiale fra lukket høring om erhvervsfremmeindsatsen 29/3
1739687_0008.png
2.... DANSKE
REG IONER
DET EKSISTERENDE ERHVERVSFREMMESYSTEM
Fakta om udfordringer og styrker
Fakta om det eksisterende erhvervsfremmesystem
dokumenteret både en række udfordringer og styrker. En
ny model for et fremtidssikret erhvervsfremmesystem skal
løse udfordtingetne, men bygge videre på styrkerne.
FIRE UDFORDRINGER
\I1
SVÆRTAT OVERSKUE FOR VIRKSOMHEDERNE
De mange tilbud og operatører i
erhvervsfremmesystemet gør det
svært for
virksomhederne at overskue, hvad der er relevant for
dem. Virksomhederne oplevet desuden ifølge DI en
række ukoordinerede henvendelser fra operatører,
som tilbyder deltagelse i projekter, seminaret,
konferencer, workshops mv,
r USKARPT FOKUS PÅ VIRKSOMHEDERNES BEHOV
‘- -‘
OG DE RIGTIGE MÅLGRUPPER
Ydelserne er ofte udbudsdrevne, frem for
efterspørgselstyrede. Blandt deltagerne ses mange små,
ældre virksomheder, som ikke tidligere hat vist
væksrpotentiale. Knap halvdelen at tilbuddene anvendes
afindenlandsk konkurrerende erhverv. Heri ligget der
en risiko for, at indsatsen ikke i tilstrækkelig grad rettes
mod unge vækstvirksomheder og virksomheder med
vækstpotentiale.
VANSKELIGT AT VURDERE EFFEKTER
Der
er stor forskel på de metoder, som ministerier,
regioner og kommuner anvender til at vurdere effekter.
Erhvervsfremmeeftersynet
fremhævede, at impactmål
i
højere grad anvendes af regionerne end staten
og
kommunerne. Det sidste
er
en særligt stor udfordring,
da
de kommunale udgifter er steget med 52 procent
siden 2007.
Kilde. ‘Struensee og
II
OVERLAP MELLEM VISSE YDELSER SVAGE
ST’RINGSMEKANISMER
Erhvervsfremmeeftersynet fandt bla, eksempler på
mulige overlap i forhold til kapitalformidling,
eksportfremme og innovation. Det er desuden en
udfordring i forhold til behovet for øget kritisk masse
og specialiseting i ydelserne.
—
‘
co.
(2016).
Eftersyn afErhvervsfremmeindsatsen.
FIRE STYRKER
T’
REGIONALE IN DSATSER SKABER ARBEJDSPLADSER
Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen og regioner
måler, hvordan de regionale indsatser påvirker
virksomhedernes omsætning ogjobskabelse.
Tallene viser, at der er skabt godt 13.700 flere job i
deltagervirksomhederne sammenlignet med en
kontroigruppe på
31/2
år.
‘-
KOMPETENCELØF TIL FREMTIDENS]OBS
Kompetencebehovene på arbejdsmarkedet ændret sig med
tiltagende hastighed pga. øget international konkurrence,
nye teknologier, disruption osv., og med-arbejderne hat
derfor brug for nye kompetencer, hvad enten det fx handlet
om efteruddannelse eller om at løfte ufaglært til faglærte. De
regionale vækstfora har allerede sikret et kompetenceløft
til
knap 39.000 personer.
VÆKST
OG ARBEJDSPLADSER KAN SKABES I HELE
DANMARK
Det er et potentiale for vækst og nye arbejdspladser i alle
dele af landet, og derfor skal virksomheder i alle dele at
landet tilbydes højt specialiserede erhvervsfremmetilbud.
28 procent atde deltagende virksomheder
i
regionale
tilbud ligget
i
et landdistrikt eller yderområde.
Kilde: EU Kommissionen (2017); Evaluering af Sociaifondsindsatsen 2007-
2013; samt Danmarks Statistik Erhvervsstyreisen og Danske Regoner
(2016): Tværgående effektmåiing 2011-2015.
REGIONALE INVESTERINGER I INNOVATION OG NY
TEKNOLOGI
Digitalisering og automatisering stiller stor krav til
virksomhedernes omstilling og investeringer i ny
teknologi. Over 9.000 virksomheder er blevet mere
innovative, og knapt 7.000 virksomheder har øget
deres anvendelse af
fly
teknologi som følge at
regionale indsatser.
6
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 158: Materiale fra lukket høring om erhvervsfremmeindsatsen 29/3
1739687_0009.png
DANSKE
REGIONER
FREMTIDSSIKRET ERHVERVSFREMME
Fem forslag til erhvervsfremme
Et fremtidssikret ethvervsfremmesystem bygger på fem elementer. Tilsammen vil
elementerne skabe et nyt system; det er mere enkelt og overskueligt for
virksomhederne; som hat et entydigt politisk ansvar; og som hat skarpt fokus på
effekt på tværs af hele systemet. Det er kernen i en forenklet og fokuseret
erhvervsfremmeindsats.
AMBITIØSE NATIONALE MÅL OG KLAR ARBE]DSDELING
Der fastsættes fremover en række ambitiøse nationale vækstmål, som både
den statslige, regionale og lokale erhvervsfremmeindsats skal understøtte. En
klat arbejdsdeling bør fremgå af erhvervsfremmeloven.
REGIONALE VÆK5TBEST’RELSER MED STØRRE HANDLEKRAFT
Fem nye regionale vækstbestyrelser erstatter vækstfora, så der sikres større
handlekraft via færre bestyrelsesmedlemmer og et stærkere mandat.
Vækstbestyrelserne udarbejder en ambitiøs regional vækststrategi på
erhvervsområdet ud fra de nationale vækstmål, men tilpasset det regionale
erhvervsliv og konkrete investeringspianer for at realisere strategien,
—
ÉN INDGANG FOR VIRKSOMHEDERNE TIL ERHVERVSFREMME
De regionale væksthuse fungerer som fælles indgang til
erhvervsfremmesystemet for virksomheder, der har brug for et samlet overblik
over relevante tilbud på tværs af kommunerne, regionerne og staten.
ØGE KVALITET OG FÆRRE OPERATØRER
De regionale vækstbestyrelser forenklet og reducerer antallet af operatører og
hæver samtidig kvaliteten, herunder sikrer kritisk masser i indsatserne.
Kommunerne bør samarbejde om at forenkle og standardisere vilkår og
services over for virksomhederne.
EFFEKrMÅLING PÅ TVÆRS AF PROGRAMMER OG NIVEAUER
Der måles fremadrettet ensartet på tværs af både myndigheder og operatører
med fokus på deltagervirksomhedernes omsætning, jobska belse, produktivitet
og værditilvækst uanset hvem der finansierer og udbyder ydelserne.
—
7
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 158: Materiale fra lukket høring om erhvervsfremmeindsatsen 29/3
1739687_0010.png
Q, DANSKE
REGIONER
NY MODEL
Klar governance og én indgang
Regeringen
Vedtaget nationale vækstmål og regulerer vækswilkår,
rammeiovgivning mv.
Nationalt vækstråd
Styrende organ erhvervsfremmesystemet, som rådgiver regeringen
om nationale vækstmål, indgår vækstaftaler med de regionale
vækstbestyrelser og fastsætter retningslinjer for effektmåling af de
nationale mål og kvaliteten af de virksomhedsrettede ydelser.
Fem regionale vækstbestyrelser
Udarbejder regional vækststrategi ud fra nationale vækstmål, tilpasset
de regionale erhvervsvilkår, og har ansvaret for den specialiserede
erhvervsservice og udbygger regionale styrkepositioner. Udarbejder
investeringsplaner med fokus på effekter, og reducerer antallet af
operatører og hæver ydelsernes kvalitet. Indgår samarbejdsaftaler med
kommuner.
Regionerne
Vedtaget og implementerer en regional vækst- og udviklingsstrategi i
samarbejde med kommunerne og med bidrag fra vækstbestyrelsen
samt varetager myndighedsansvaret og medfinansierer
erhvervsfremmeindsatser.
Væksthusene
Fungerer som et tilbud om en fælles indgang til
erhvervsfremmesystemet for virksomheder, der efterspørger et samlet
overblik over relevante erhvervsfremmeydelser. Hat erhvervsflertal i
bestyrelsen.
Kommunerne
Lokal erhvervsservice og myndighedsopgaver i relation til
virksomhederne, herunder hurtig og effektiv sagsbehandling.
Samarbejder i tværkommunale enheder, der forenklet og
standardiserer vilkår og services over for virksomheder. Kan
iværksætte erhvervsfremmeindsatser, der understøtter den regionale
vækststrategi. Kommunegrupper indgår samarbejdsaftaler med
vækstbestyrelsen, så overlap undgås.
POLITISK STYRING
YDELSER TIL VIRKSOMHEDER
REGERINGEN OG
DET NATIONALE
VÆKSTRÅD:
NATIONALE VÆKSTMÅL
REGIONALE
VÆKSTAFTALER
>
REGIONSRÅD OG REGIONALE
VÆKSIBESTYRELSER
SAMARBEJDSAFTALER
KOMMUNER OG LOKALE
ERHVERVSRÅD
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 158: Materiale fra lukket høring om erhvervsfremmeindsatsen 29/3
1739687_0011.png
2 DANSKE
REGIONER
NATIONALE MAL
Forslag til nationale mål
En forenklet og fokuseret ethvervsfremmeindsats forudsætter klare og præcise mål at
navigere efter. Detfor bør det fastsættes en række ambitiøse nationale vækstmål, som
gælder for hele erhvervsfremmesystemet. Der er her givet forslag til mulige nationale mål.
EKSEMPLER PÅ
NATIONALE VÆKSTMÅL
•
•
EKSEMPLER PÅ EFFEKTEN
FREM MOD 2025
X ¾ vælger EUD direkte fra
grundskolen
X ingeniører og naturviden
skabelige kandidater
X ¾ IT-specialister blandt de
beskæftigede
÷
VIRKSOMHEDERNE
SKAL HAVE ADGANG
TIL DE RETTE
KOMPETENCER
•
Flere faglærte
Flere naturvidenskabelige og
tekniske akademikere
Flere digitale kompetencer
Mere virksomhedsnær voksen-
og efteruddannelse
•
•
•
•
)
——
STÆRKERE
VIRKSOMHEDS-
INNOVATION
•
•
Digital og teknologisk
omstilling
Bedre adgang til samspil med
vidensinstitutioner
Bedre adgang til specialiseret
viden uanset placering
•
Andelen af SMV’er der anvender
avanceret digitalisering hæves
fra X % til mindst X % i 2025
Anden af virksomheder der
samarbejder med
videninstitutioner øges med X ¾
J
FLERE
VIRKSOMHEDER
SKAL VOKSE
(SKALERE)
•
•
•
øget skaleringsrate
Større eksportandel
Udbygning af regionale
træningscentre
Bedre finansieringsmuligheder
• X%afdanske
iværksættervirksomheder udvikler
sig til vækstvirksomheder i 2025
I 2025 skal Danmark være blandt
de X bedste OECD-lande målt på
andelen afvækstvirksomheder
REGIONALE
STYRKEPOSITIONER
MED
INTERNATIONALT
PERSPEKTIV
•
•
En klynge pt.
styrkeposition
Indsatser samles i større
programmer
• I 2020 skal antallet af klynger
være reduceret til X
• Alle klynger skal være EU
guldcertificerede i 2020
•
VÆKST OG
UDVIKLING I
HELE LANDET
•
•
• Den gnst. årlige vækst i
Styrker og potentialer i alle
erhvervsindkomst pr. borger
dele af landet skal udnyttes
skal i 2OXX være lige så høj i de
gennem brobygning til
33 Ianddistriktskommuner
vækstcentre
som i de 65 øvrige kommuner
Virksomheder skal uanset
• Mindst XX Mbit down- og
placering være koblet på et
upload i XX I hele Danmark
stærkt regionalt økosystem
Effektiv mobilitet og infrastruktur
9