ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 158: Materiale fra lukket høring om erhvervsfremmeindsatsen 29/3

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 158
Offentligt

Notat

Hurtigere, højere, stærkere

–

Erhvervsfremme

Indledning

Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremme-

systemet har til formål at understøtte danske virksomheder og fremme vækst, produktivitet, og

beskæftigelse.

Det danske erhvervsfremmesystem bør være efterspørgselsdrevet, virksomhedsnært og konkur-

renceudsat. Det er afgørende for at sikre et højt kompetenceniveau, reel værditilførsel og sunde

snitflader til det private marked for virksomhedsrådgivning.

Notatet fokuserer på de udfordringer i relation til det danske erhvervsfremmesystem vores med-

lemmer møder og giver bud på, hvilke principper en reorganisering og optimering kan bygge på.

Baggrund og udfordringer

Erhvervsfremmesystemet finansieres af midler fra henholdsvis det regionale, kommunale, stats-

lige samt EU på et samlet beløb på ca. 36 mia. kr..

EU’s

finansiering udgør 10,7 mia. kr., og den

kommunale og regionale finansiering udgør ca. 1,5 mia. kr.

Samlet fordeles midlerne direkte og indirekte på flere forskellige initiativområder, så som innova-

tion og iværksætteri, regional udvikling, landbrug, turisme, yder- og landdistriktsområder m.m..

”Redegørelse for Erhvervsfremme og støtte 2015”, Erhvervs-

og Vækstministeriet

Side 2/8

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 158: Materiale fra lukket høring om erhvervsfremmeindsatsen 29/3

Fordelingen af EU’s finansiering er:

Kommunernes ca. 1 mia. kr. og regionernes ca. 0,5 mia. kr. fordeler sig således:

Hertil skal medregnes de Godkendte Teknologiske Institutters (GTS’er)

beløbsramme på ca. 330

mio. kr.

Vilkårene for virksomhedernes vækstudfordringer er kendetegnet ved:

En stigende urbanisering, hvor borgerne søger mod vækstcentrene

Produktivitetsudviklingen er lav sammenholdt med de øvrige OECD-lande

De etablerede nationale vækstcentre udfordres af den internationale udvikling i Nordeu-

ropa

Side 3/8

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 158: Materiale fra lukket høring om erhvervsfremmeindsatsen 29/3

Erhvervsstrukturen har ændret sig markant. Serviceerhvervene har haft tydelige vækst og

beskæftiger i dag mere end 70 % af de privatansatte i Danmark

Serviceerhvervene udgør ca. 330.094 eksportarbejdspladser (direkte og indirekte)

Antallet af vækstvirksomheder i en international kontekst er begrænset

Udviklingen i IKT sætter konstant nye udfordringer for virksomhedernes innovations-,

produktions

–

og afsætningsvilkår

Virksomhedernes placering orienterer sig mod muligheden for videns samarbejde med

videninstitutioner, andre virksomheder samt muligheden for at rekruttere kvalificeret ar-

bejdskraft.

Den offentlige erhvervsfremme er overvejende etableret i industrisamfundet og har derfor afsæt i

en produktionslogik, der ikke matcher servicevirksomhedernes forretningsprocesser og dermed

deres efterspørgsel efter erhvervsfremme. Det udfordrer anvendeligheden af erhvervsfremmesy-

stemet i relation til et stigende antal servicevirksomheder og nye og vidensbaserede virksomhe-

der.

Lokal, regional og statslig erhvervsfremme rummer en mangfoldighed af ca. 250 aktører

, der har

til formål at understøtte virksomhederne med deres respektive udfordring. Ideelt er det hensig-

ten, at disse ca. 250 aktører komplementere hinanden med hver deres særegne ydelse og kompe-

tence.

Erhvervsfremme-/service kan organisatorisk overordnet opdeles i:

Lokale erhvervsservice (kommunal)

Specialiserede erhvervsservice (regionale væksthuse)

Rådgivning og vidensformidling (vidensinstitutioner, eksportrådet,

GTS’er m.fl.)

Inkubation og accelererede udviklingsforløb (Vækstforas initiativer)

Risikovillig kapital (Vækstfonde, regionale fonde m.fl.).

Erhvervsfremmesystemet har opnået en kompleksitet og organisering, der for virksomhederne

virker uoverskuelig, bureaukratisk og ude af trit med erhvervslivets og erhvervsstrukturens be-

hov. Der igangsættes en række projekter, som ikke materialiserer sig efterfølgende og der er en

oplevelse af,

at mange af midlerne bruges ”i systemet” snarere end på det egentlig formål.

”Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark”, KL 2015

Side 4/8

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 158: Materiale fra lukket høring om erhvervsfremmeindsatsen 29/3

De mange erhvervsfremmeaktører initierer programmer og ydelser, der har afsæt i deres instituti-

onelle ramme og strategier og som derfor ikke nødvendigvis er afstemt og koordineret med andre

erhvervsfremmeaktørers programmer og ydelser. Konsekvensen bliver ikke alene overlappende

ydelser, der konkurrerer mod hinanden om virksomhedernes interesse og gunst, men også inef-

fektivt afkast af investering i erhvervsfremme.

Virksomheder tænker og agerer ikke inden for administrative og/eller geografiske enheder, men

dér, hvor deres afsætning, marked og virke mest produktivt og effektivt kan udfoldes. Disse for-

hold afspejler sig ikke i erhvervsfremmesystemets organisering og virke.

Dansk Erhverv har identificeret en række udfordringer med den nuværende organisering af er-

hvervsfremmesystemet

–

lokalt, regionalt og nationalt:



Virksomhederne mangler kendskab til erhvervsfremmesystemet og dets ofte overlappende og

uoverskuelige ydelser

–

kan betyde, at målgrupper fravælger tilbuddene.

Begrænset kendskab til andres ydelser blandt erhvervsfremmeaktørerne, indbyrdes konkur-

rence og for få henvisninger på tværs.

Begrænset virksomhedsinddragelse i projekter

–

hvilket betyder, at mange projekter ikke re-

elt er efterspurgte.

Geografisk eller administrativ suboptimering på tværs af regioner

–

herunder også på tværs af

Øresundsregionen på trods af, at mange virksomheder er interesserede i udvikling på tværs af



landegrænser.

For mange identiske pilotprojekter og for lidt storskala efterfølgende

–

det gør det uinteres-

sant for virksomhederne at indgå i udvikling, hvis der ikke er volumen efterfølgende.

For mange ”stråmænd” i innovations-

og erhvervsfremmeprojekter

–

det eroderer grundlaget

for den egentlig efterspørgsel.

Unfair offentlig konkurrence med private

–

det udfordrer dels ellers velfungerende private

rådgivere, og dels betyder det ofte en dårligere kvalitet i ydelserne.

Om indtægtsdækket virksomhed (IDV)

En række virksomheder oplever desuden, at det offentligt subsidierede erhvervsfremmesystem

bevæger sig ind på deres forretningsområder og direkte udfordrer deres kommercielle aktiviteter.

Side 5/8

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 158: Materiale fra lukket høring om erhvervsfremmeindsatsen 29/3

Dette skaber en meget uheldig og unfair konkurrencesituation, som ikke fremmer den vækst og

produktivitet, systemet ellers er sat i verden for at understøtte.

En række erhvervsserviceydelser er gratis for virksomhederne, men flere og flere ydelser pålægges

gebyrer eller krav om timebetaling.

Det er vigtigt, at gebyrer ikke bliver uforholdsmæssigt store, så de fx udgør en retssikkerheds-

mæssig problemstilling. Men ellers støtter Dansk Erhverv grundlæggende, at en stor del af aktivi-

teterne inden for erhvervsservice er medfinansieret af brugerne. Gratisydelser gør, at systemet

bliver udbudsdrevet, i stedet for efterspørgselsdrevet, og at der bruges alt for mange ressourcer i

forhold til behovet

–

ressourcer, som erhvervslivet og borgerne i sidste ende kommer til at betale

for via skatter og afgifter.

Når der åbnes for indtægtsdækket virksomhed, er det dog ekstra vigtigt at holde offentlige aktører

på dydens smalle sti. Stramme budgetter kombineret med mulighed for indtægtsdækket virksom-

hed, får ofte offentlige aktører til at udvise for stor kreativitet og gå målrettet efter forretningsmu-

ligheder på et allerede etableret marked

–

præcis det, som det offentlige system

ikke

bør fokusere

på. Det er vigtigt, at der i de respektive aktørers lovhjemmel sættes meget nøje grænser for, på

hvilke områder og under hvilke forudsætninger de kan bedrive IDV.

Offentlig støtte til privat erhvervsudvikling

Ud over de helt overordnede rammevilkår som skat, udbudsregler, uddannelse, forskning, etc.

støtter det offentlige den private erhvervsudvikling på tre niveauer:



Myndighedsbehandling

–

(byggegodkendelser, miljøgodkendelser, jobrotation m.v.).

En hurtig, entydig, effektiv og erhvervsvenlig sagsbehandling er vigtig for erhvervslivet, da

det ofte har stor betydning ved etablering, udvidelser, nye investeringer mv.



Erhvervsservice

–

offentlig vejledning af virksomhederne i forhold til sagsbehandling,

samspil med videninstitutioner, offentlige programmer, etc. Vejledning, der skal hjælpe

virksomhederne

videre

til relevante private rådgivere. Her er det afgørende med professi-

onalisme, at virksomhederne slippes igen, så private specialister kan tage over, og at

væksthuse, kommuner eller andre ikke breder sig og

–

i den bedste mening

–

leger amatø-

rer på områder, hvor der allerede er et velfungerende privat marked.

Side 6/8

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 158: Materiale fra lukket høring om erhvervsfremmeindsatsen 29/3



Erhvervsfremme

–

selvstændige projekter, ofte finansieret af regionale eller EU-pulje-

midler med forskelligt politisk besluttet fokus. Meget blandede bolsjer og stor knobskyd-

ning. Her er der behov for langt skarpere fokusering af indsatsen.

Optimering af investering i erhvervsfremme

Der er, efter Dansk Erhvervs opfattelse, brug for en klarere forståelse af spillereglerne inden for

hver af disse tre ovennævnte kategorier

–

og der er på alle tre niveauer et potentiale for at for-

bedre og fokusere indsatsen til gavn for vækst og beskæftigelse.

Dansk Erhverv anbefaler at tage afsæt i følgende principper:

Myndighedsbehandling:



Nationale identiske arbejdsgange, forretningsprocesser og koncepter

Godkendelser gældende for flere administrative enheder

Simple opgaver bør udbydes til private (som fx Statens Bilsyn)

Øget brug af digital forvaltning og objektiv sagsbehandling

Værdiskabende myndighedsbehandling frem for forvaltningskultur.



Erhvervsservice:



Efterspørgselsdrevet

Virksomhedsnær

Branchespecifik (klynge)

Konkurrenceudsat

Færre ordninger

Enklere adgang

– ”one

stop shop”-princip

Nationalt gyldige

Vejledende og informerende



Erhvervsfremme

–

her gælder endvidere



Klarere grænser for erhvervsfremme-aktiviteter i forhold til kommercielle virksomheder

Pilotprojekter skal kun igangsættes, hvor der er afsat midler til efterfølgende storskala

Afgørende med involvering af private aktører

Færre ”stråmænd” og i stedet prioritering af midler til at efterspørge de egentlig løsninger



Side 7/8

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 158: Materiale fra lukket høring om erhvervsfremmeindsatsen 29/3



Derfor:



Ingen geografiske og/eller administrative afgrænsede gyldighedsområder.

Myndighedsbehandlingen bør organiseres institutionelt og operationelt efter de opstillede

principper.



Samlet bør langt den overvejende del af den kommunale, regionale og statslige erhvervs-

service og erhvervsfremme institutionelt organiseres samlet med et markant færre antal

aktører. Disse bør være nationalt operative fokuseret mod et afgrænset og defineret er-

hvervsområde, der giver aktørerne mulighed for at oparbejde den kompetence og profes-

sionalisme, der imødekommer virksomhedernes efterspørgsel.



De enkelte institutioners virke styres og monitoreres af egne bestyrelser, hvor virksomhe-

derne

–

aftagerne

–

udgør mere end halvdelen af de kompetente organer.

Side 8/8