Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 146
Offentligt
1732747_0001.png
Til:
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Erhvervsministeren
Energi-, forsynings- og klimaministeren
København den 13. marts 2017
Liste over lovforslag, hvor implementering ikke er i overensstemmelse med
regeringens 5 principper for implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning
Beskæftigelsesministeriet har i forbindelse med besvarelse af spørgsmål 54 (alm del) den
31. januar 2017 fremsendt en oversigt (bilag 2 til besvarelsen) over de lovforslag, der
vurderes ikke at være i overensstemmelse med regeringens fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning.
Forbrugerrådet Tænk og Det Økologiske Råd har kommentarer til punktet på oversigten
vedrørende EFKM L 84, 2011-12 (2. samling):
EFKM L 84, 2011-12 (2. samling)
I juli 2010 blev der ved lov indført en pligt til altid at medtage energimærket i
annonceringen af en bygning, der blev sat til salg ved ejendomsformidler. Dette krav
indebar en forpligtelse til at få udarbejdet en energimærkning af bygningen, før den blev
sat til salg, hvis den ikke allerede var udarbejdet. Her gik man ifølge bemærkningerne på
oversigten videre end direktivet, der alene stiller krav om annoncering, hvis der allerede
forelå en energimærkning.
Forbrugerrådet Tænk og Det Økologiske Råd finder, at energimærkningen er uhyre vigtig
for huskøberne ved købet af en fremtidig bolig. Vi kan se, at flere nu tillægger
energimærket betydning for deres valg af bolig. Dermed får energimærket også indflydelse
på prisen. Forbrugeren kan ikke forudse sin kommende energiregning, hvis ikke der er et
energimærke at støtte sig til, og der er således risiko for, at omkostningerne ved en bolig
kan blive større end antaget og særligt ved købet af dårligt isolerede huse. Vi finder
derudover, at mærkningen er en god støtte for forbrugerne i forbindelse med
energirenoveringen af deres ejendom.
Vi mener derfor, at det vil være et væsentligt tilbageskridt, hvis kravet reduceres til kun at
omfatte bygninger, der allerede er energimærkede.
Af oversigten fremgår, at de administrative byrder for de virksomheder, der er involveret i
salg og udlejning af bygninger, svarer til ca. 1.650 timer årligt på samfundsniveau. Hvor
ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 146: Liste over lovforslag, hvor implementering ikke er i overensstemmelse med regeringens 5 principper for implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning, fra Det Økologiske Råd
1732747_0002.png
stor en del af disse byrder, der skyldtes overopfyldelsen, blev ikke målt. Der således tale
om meget begrænsede lettelser i de administrative byrder i forhold til de fordele, som
forbrugerne opnår.
Med venlig hilsen
Chr. Ege
Sekretariatschef
Det Økologiske Råd
Vagn Jelsøe
Vicedirektør
Forbrugerrådet Tænk
-2-