Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 143
Offentligt
1732646_0001.png
Til:
Fra:
Folketinget
Ingeniørforeningen, IDA
Notat
20. februar 2017
Potentialer og udfordringer for automatisering og robotteknologi i produktionen – herunder i forhold til kom-
petencer og uddannelse
Ingeniørforeningen, IDA har medlemmer som enten arbejder i industrivirksomhederne som speciali-
ster og ledere eller som teknologieksperter i fx De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, univer-
siteter eller i private rådgivningsvirksomheder. Automatisering og robotteknologi fylder derfor meget
hos IDAs medlemmer. På den baggrund har IDA de sidste 3 år årligt udarbejdet en analyse om auto-
matisering og digitalisering hos IDAs produktionspanel (618 medlemmer). Analysen fra december
2016 viser følgende:
Automatiserings-
potentiale på 46
mia. kr.
Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatise-
ringer af produktionen, der er økonomisk rentable med en tilbagebetalingstid på under 2 år. Det sva-
rer til et automatiseringspotentiale på 46 mia. kroner. De større virksomheder har den mest automati-
serede produktion, men også mange mindre virksomheder har en høj grad af automatisering. Virk-
somheder under 50 ansatte er mindst automatiseret.
Tabel 1: Hvordan vil du vurdere graden af automatisering/digitalisering på virksomheden på
følgende områder: (vurder på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er helt uden automatisering/digitalise-
ring og 5 er fuldt automatiseret/digitaliseret)
Mindre virksom-
heder bagud
10-50 ansatte
50-250 ansatte
Over 250 ansatte
Alle virksomheder
Fremstilling
2,90
2,86
3,31
3,15
Montage
1,58
2,15
2,96
2,58
Pakning
1,45
2,00
2,90
2,50
Lager
1,57
2,00
2,77
2,42
Det har især været ønsket om lavere produktionsomkostninger, mindre spild og færre fejl, som har
været begrundelsen for at automatisere virksomhederne. Der er forholdsvise store brancheforskelle i
graden af automatisering:
Tabel 2: Hvordan vil du vurdere graden af automatisering/digitalisering på virksomheden på
følgende områder: (vurder på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er helt uden automatisering/digitalise-
ring og 5 er fuldt automatiseret/digitaliseret) – fordelt efter branche
Fremstilling
Montage
Pakning
Lager
Gns.
Store branche-
forskelle
Plast-, glas- og betonindustri
Medicinalindustri
Elektronikindustri
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri
Alle virksomheder
Kemisk industri
Fremstilling af elektrisk udstyr
Maskinindustri
3,42
3,22
3,33
3,41
3,15
3,15
3,06
2,95
3,21
3,25
3,11
2,29
2,58
2,00
2,58
2,08
3,23
3,02
2,43
3,17
2,50
2,88
2,27
1,96
2,93
2,57
2,73
2,63
2,42
2,54
2,30
2,19
3,20
3,02
2,90
2,87
2,66
2,64
2,55
2,29
Ingeniørforeningen, IDA
Englandsgade 25
DK-5000 Odense C
+45 33 18 48 48
[email protected]
ida.dk
 ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 143: Præsentationer fra udvalgets studierejse til Als og Fyn den 27. februar 2017
1732646_0002.png
xx
Side 2
Metalindustri
2,99
2,11
1,95
2,09
2,29
Fastholder dan-
ske jobs
Hver femte deltager i Industripanelet har svaret, at virksomhedens produktion ville være flyttet ud af
Danmark, hvis de ikke havde gennemført automatisering/digitalisering. Virksomhederne har en
række interesser i at holde produktionen i landet. Størst betydning tillægges det at kunne holde ud-
viklings- og produktionskompetencerne sammen, så de kan komplementere hinanden. Også adgang
til veluddannede medarbejde og en god digital infrastruktur i Danmark har stor betydning.
De fem største barrierer for automatisering/digitalisering vurderes at være mangel på tid til at gen-
nemføre investeringen og implementere ændringerne i produktionsprocesserne, mangel på viden og
teknisk indsigt blandt både ledere og medarbejdere, mangel på kapital samt mangel på ingeniører,
IT-specialister og andre typer af kvalificeret arbejdskraft.
Figur 1: I hvilket omfang har virksomheden oplevet følgende barrierer for at gennemføre auto-
matisering/digitalisering? (vurder på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er helt uden betydning og 5 er
meget stor barriere)
Barrierer er tid
og viden
Top 5 over barrierer
Mangel på IT-specialister
Manglende adgang til
finansiering
Manglende viden blandt
medarbejderne
Manglende viden blandt
ledelsen
Mangel på tid
2,67
2,70
2,88
2,94
3,33
5 = meget stor
bariere
Anbefalinger
Anbefalinger fra IDA:
- Øget prioritering af uddannelse og efteruddannelse, da tre af de fem største barrierer omhand-
ler manglende kompetencer hos både medarbejderne og ledelserne samt adgang til IT-specialister.
Der er derfor behov for øget fokus på at etablere relevante uddannelser i automatisering og digitali-
sering på alle niveauer. Og automatisering og digitalisering skal i højere grad indgå i eksisterende
tekniske uddannelser. Samtidig skal der øget fokus på automatisering og digitalisering i efteruddan-
nelsessystemet, og der skal særligt fokus på at udvikle og udbyde efteruddannelse i en form, som
virksomhedernes medarbejdere og ledelser har mulighed for at deltage i. Derfor foreslå IDA, Prosa
og IT branchen, at der nedsættes et national IT-kompetence board, der gennem løbende fremskriv-
ning af behovet for digitale kompetencer blandt andet ville kunne sikre en mere agil og efterspørg-
selsstyret tilgang til efteruddannelse, ved at fungere som en form for nationalt aftagerpanel ift. udvik-
lingen af efteruddannelsestilbud i offentlige institutioner.
For at kunne imødekomme behovet for mere teknisk efter- videreuddannelse foreslår IDA, at afsætte
en pulje til udvikling og udbud af teknisk efteruddannelse i de teknologier, som danske virksomheder
har brug for aktuelt og i fremtiden samt skabe grobund for nye teknologiklynger. Midlerne skal kunne
søges af både offentlige og private aktører. Puljen foreslås finansieret via de uforbrugte VEU midler.
- Fordoble den offentlige tekniske forskning inden 2025, og at nogle af midlerne bruges på udvik-
lings- og demonstrationsmiljøer. I international sammenligninger ligger Danmark på en 12-plads i for-
hold til at prioritere offentlig teknisk forskning set i forhold til landets BNP. Fx på sundhedsforsknin-
gen ligger Danmark nummer 1. Den lave prioritering af teknisk forskning er problematisk, da de tek-
niske uddannelser er forskningsbaseret samt meget rådgivning bygger på offentlig forskning og ud-
vikling.
- Målrettet rådgivning - enten privat eller offentlig. Der findes i dag nationalt og regionalt en række
rådgivningstilbud til virksomhederne. Der er særligt fokus på teknisk rådgivning, udarbejdelse af busi-
nesscase ved investering i ny teknologi o.lign. Fasthold og styrk de gode erhvervsfremmetilbud, der
allerede findes i dag mht. at gøre virksomhederne mere teknologiparate – herunder forenkle krav og
kriterier.
Yderligere information kontakt: Chefkonsulent René Højmark,
[email protected];
24341547.