ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse af 13/3-17 fra Dansk Affaldsforening om debatten om kommuner og kommunale selskabers muligheder for at drive virksomhed

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 141
Offentligt

NOTAT

Baggrundsmateriale til

Energi-, klima- og forsy-

ningsudvalget

I dette notat følges der op på Dansk Affaldsforenings fore-

træde for udvalget den 26. januar kl. 13.00.

Indledning

Det er generelt foreningens opfattelse, at kommuner og affaldsselskaber skal

have mange muligheder for at fremme genbrug af affald, og dermed sikre den

bedst mulige behandling set ud fra et miljøperspektiv.

Hvorvidt kommunen vil etablere egne genbrugsbutikker, stille containere til rådig-

hed for frivillige organisationer på genbrugspladsen, lave byttecontainere for bor-

gerne eller sælge/udbyde det til private virksomheder (eller kombinationerne

heraf) bør være en lokal beslutning.

Det betyder nemlig, at kommunen har mulighed for at lægge vægt på faktorer

som social ansvarlighed, beskæftigelse, samarbejde med frivillige organisationer

og ”miljøuddannelse” af børn og unge – alt efter hvad de lokalt finder vigtigt.

Ifølge Dansk Affaldsforening oplysninger er der cirka 50 kommunale genbrugsbu-

tikker i Danmark, heraf er omkring 30 i regi af Dansk Affaldsforenings medlem-

mer. Ifølge ISOBRO’s egne oplysninger er der knapt 1000 genbrugsbutikker dre-

vet af frivillige organisationer i Danmark.

13.02.2017

Side 1 af 7

J.nr. NIR 4.5.14.1-01

Dansk Affaldsforening

Vodroffsvej 59, 1

1900 Frederiksberg C

Tlf.: 72 31 20 70

danskaffaldsforening.dk

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse af 13/3-17 fra Dansk Affaldsforening om debatten om kommuner og kommunale selskabers muligheder for at drive virksomhed

Omsætningen i kommunale genbrugsbutikker

Udvalget bad os oplyse, hvad omsætningen er i de kommunale genbrugsbutik-

ker. Vi kender ikke den samlede omsætning for alle landets kommunale butikker,

men i nedenstående skema er der eksempler fra fem af vores medlemmer, der i

alt dækker 12 kommuner og 600.000 indbyggere.

Skema 1: Omsætning og udgifter i genbrugsbutikker og på genbrugsplad-

ser (mio kroner)

Side 2 af 7

Omsætning i gen-

brugsbutikker (eks

moms)

2016

2015

2014

2013

Antal kommunale

genbrugsbutikker

AVV

Renosyd

Tønder

Sønder-

borg

Affald-

plus

I alt

4,8

4,3

3,8

3,2

1,67

0,96

0,92

0,77

0,73

0,62

2,7

2,5

1,6

5,5

3,2

2,7

1,3

15,6

11,7

9,2

6,7

Udgifter på genbrugs-

pladserne inklusive

butik (2016)

50,0

Antal genbrugspladser

Indbyggere

101.500

81.500

27,9

37.900

31,1

74.600

151,1 265,1

304.700 600200

Genbrugsbutikkerne er en del af de kommunale genbrugspladser, hvorfor vi i

skemaet viser de samlede udgifter for genbrugspladser. Der kan ikke umiddel-

bart foretages en sammenligning af butikkernes omsætning, da de er forskellige

på en række parametre.

Som det fremgår, er omsætningen steget siden 2013. Et billede der går igen i

hele genbrugssektoren. Fire af de store frivillige organisationer, der har gen-

brugsbutikker, melder om stigende overskud i deres genbrugsbutikker med et fo-

reløbigt højdepunkt i 2015, jf. nedenstående skema. Beløbene er fundet i organi-

sationernes regnskaber.

Skema 2: Frivillige organisationers overskud på genbrug (2015)

Overskud for frivillige

organisationer (2015)

Mio kroner

Folkekirkens

Blå Kors Danmission

nødhjælp

Røde kors

I alt

10,0

20,0

24,6

57,6

112,2

Det fremgår ingen steder i organisationernes regnskaber, at de betragter kom-

munale genbrugsbutikker som en trussel mod deres indtægter på genbrugsområ-

det.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse af 13/3-17 fra Dansk Affaldsforening om debatten om kommuner og kommunale selskabers muligheder for at drive virksomhed

Kommunale genbrugsbutikker arbejder med tre bundlinjer

Udvalget spurgte også, om vi på sigt vil presse de frivillige organisationer ud af

”markedet”.

Vores medlemmer arbejder typisk med bæredygtighed på tre bundlinjer – den

miljømæssige, den sociale og den økonomiske. Der lægges stor vægt på samar-

bejde med andre parter og organisationer, der arbejder med genbrug. Formålet

er at skabe synergi og fælles fokus på genbrug og sikre at ”genbrugskagen” gø-

res større til gavn for alle parter.

Miljøgevinster

Gevinsten ved genbrug er miljømæssigt stor og vores medlemmer har pligt til at

følge affaldshierakiet, hvor (forberedelse med henblik på) genbrug står over gen-

anvendelse og forbrænding med energiudnyttelse. Så længe vi modtager affald,

der kan genbruges, vil vi sikre, at det sker.

Det er samtidigt en naturlig platform for dialog og kommunikation med borgerne,

der er med til at inddrage dem direkte i den cirkulære økonomi og grønne omstil-

ling. Genbrugspladserne og genbrugsbutikkerne bliver ofte brugt i relation til un-

dervisningsforløb og besøg fra skoler og institutioner, da de er konkrete eksem-

pler på, hvad det vil sige at genbruge, genanvende, forbrænde og deponere.

Sociale gevinster

Medlemmerne har fokus på, at genbrugsbutikkerne er et rummeligt sted at ar-

bejde, hvor folk kan ansættes i flexjob og hjælpes videre på eller tilbage til ar-

bejdsmarkedet. Genbrugsbutikkerne arbejder typisk sammen med det/de lokale

jobcentre om fx integrationsforløb, der skal få nye medborgere ind på arbejds-

markedet.

Genbrugsbutikkerne bruges således positivt til virksomhedspraktikforløb,

flexjobs, sprogpraktikanter, kompetence- og integrationsforløb, skolepraktikanter,

ung i arbejde, jobprøvningssted for handicappede, folk i samfundstjeneste og lig-

nende.

AVV har i øjeblikket to flexjobbere, en førtidspensionist og tre flygtninge/asylan-

søgere i deres butik. Hertil kommer der med jævne mellemrum virksomhedsprak-

tikanter og folk i samfundstjeneste. Affaldplus har haft 12 virksomhedspraktikfor-

løb, tre flexjobs, 20 flygtninge, fem ung-arbejdere og fire skolepraktikanter i deres

butikker.

Tilsvarende skaber butikkerne også reelle lokale arbejdspladser. Hos de fem

medlemmer har butikkerne betydet, at der er skabt faste arbejdspladser sva-

rende til cirka 30 årsværk. Værdien af at skabe arbejdspladser prioriteres natur-

ligvis højt blandt lokalpolitikerne og borgerne.

Økonomiske gevinster

Der skal være en fornuftig økonomi i at drive butikkerne, som opvejes mod de

miljømæssige fordele ved at genbruge fremfor at genanvende, forbrænde eller

deponere. Behandlingsformer, der typisk er dyrere end at forberede med henblik

på genbrug.

Side 3 af 7

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse af 13/3-17 fra Dansk Affaldsforening om debatten om kommuner og kommunale selskabers muligheder for at drive virksomhed

Det bemærkes også, at de kommunale genbrugsbutikker skal sælge sine gen-

stande til markedspris og i øvrigt følge de regler, detailbutikker i almindelighed

skal leve op til, således at der er lige konkurrencevilkår.

Side 4 af 7

Sammen gør vi genbrugskagen større

Hvad enten vi ønsker det eller ej, modtager kommunerne affald fra borgerne som

kan genbruges (som det fremgår af det materiale, vi forelagde under vores fore-

træde for udvalget). Men medlemmerne vil ikke tage brødet ud af munden på de

øvrige organisationer, der arbejder med genbrug.

Derfor samarbejder vores medlemmer med de lokale frivillige organisationer, så

de sammen kan øge genbruget i lokalområdet og samtidigt fremme genbrugstan-

ken blandt borgerne. Der samarbejdes også med andre, der vil tage del i gen-

brugsfesten.

Blandt vores medlemmer er der eksempler på følgende:

•

Fælles foldere med adresser på alle genbrugsbutikker i lokalområdet og

med information om, hvor borgerne kan donere genbrugelige effekter

Byttemarkeder i samarbejde med frivillige organisationer

Hjemmesider hvor borgerne kan finde oplysninger om alle genbrugsbu-

tikker i lokalområdet

Samarbejde med Røde Kors om levering af cykler til reparationsværk-

sted

Udlevering af gratis effekter til skoler, kunstskoler, spejdere og uddannel-

sesinstitutioner

Facebooksider hvor genbrugsbutikker kan oploade oplysninger om kam-

pagner, udsalg og loppemarkeder

Mulighed for at reklamere for loppemarkeder i den kommunale gen-

brugsbutik

Etablering af digitale platforme drevet af humanitære organisationer og

private forretningsdrivende

Løbende dialog og samarbejde med de lokale frivillige organisationer,

der er involveret i genbrug

Samarbejde med mindre virksomheder, der arbejder med upcycling

Samarbejde med ISOBRO

Vi har som brancheorganisation siden 2015 holdt møder med ISOBRO. I marts

skal vi holde et møde, hvor vi skal drøfte hvilke samarbejdsmodeller mellem

kommuner og frivillige organisationer omkring genbrug, der kan være til gavn for

alle parter.

Et populært synspunkt (også hos ISOBRO) går på, at de frivillige organisationer

skal have (gratis) adgang til det genbrugelige affald på genbrugspladserne og

have lov til at stille containere op på offentlige arealer. Det er dog problematisk af

flere årsager, hvoraf nogle stykker er nævnt herunder:

•

Hvilke frivillige organisationer skal have adgang? Og hvad med alle de

lokale foreninger og klubber, som vel også har ret til affaldet?

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse af 13/3-17 fra Dansk Affaldsforening om debatten om kommuner og kommunale selskabers muligheder for at drive virksomhed

•

Der kan ikke stå containere overalt, og hvordan skal man prioritere,

hvem der må stille containere op hvor?

Organisationerne efterlader ofte affald, der udmærket kan genbruges,

men som de af økonomiske eller kapacitetsmæssige årsager ikke tager

med fra genbrugspladsen til deres butik

Det er ikke alle steder, at de frivillige organisationer magter opgaven

med at holde orden i de containere, hvor de har adgang til genbrugeligt

affald – flowet er ganske enkelt for stort. Fx skal containerne på Viborg

kommunes travle pladser tømmes seks til otte gange om dagen i week-

enderne.

Side 5 af 7

Ovenstående punkter skal ikke afgøres fra centralt hold. Det er naturligvis et lo-

kalpolitisk ansvar at beslutte, hvordan man vil håndtere borgernes affald og hvem

man vil samarbejde med hvordan.

ISOBRO har i forbindelse med sit foretræde den 1. december 2016 fremsat på-

stande om, at kommuner og affaldsselskaber foretager prisdumpning, at der sker

krydssubsidiering og at et af deres medlemmer måtte lukke en sorteringscentral

som følge af konkurrencen fra kommuner og affaldsselskaber. Tilsvarende på-

stande er fremført i skrivelser, som ISOBRO har sendt til Statsforvaltningen og

Erhvervsministeren i juni 2016.

Vi har flere gange bedt ISOBRO om dokumentation, men har endnu ikke modta-

get materiale, der kan bekræfte deres påstande.

Kan borgerne trygt aflevere deres affald på genbrugspladsen?

Udvalget spurgte om borgerne kunne være sikre på, at de ikke kommer til at se

en genstand i en butik eller på gaden, som de ikke ønskede skulle genbruges.

De steder, hvor pladsfolkene på genbrugspladserne piller genbrugeligt affald op

af en container, vil der typisk blive gjort opmærksom på dette. Enten bedes bor-

gerne sætte en mærkat på det affald, de ikke ønsker genbrugt, eller også må de

aflevere det i en tilstand, hvor det ikke kan genbruges (ved fx at save bordet

over).

Vores medlemmer gør således hvad de kan for at undgå uheldige situationer,

men borgeren har også selv et ansvar.

Fair konkurrence

Kommuner og affaldsselskaber bidrager til fair konkurrence på genbrugsområdet.

En stor del af køb, salg og bytte af genbrugsvarer sker direkte mellem borgere.

Det kan fx være loppemarkeder, mellem venner og familie og/eller via elektroni-

ske platforme (fx Den Blå Avis, Trendsales og eBay).

Der er også et stort salg via genbrugsbutikker drevet af frivillige organisationer.

Disse er momsfritaget under bestemte forudsætninger. Der er cirka 1000 af den

slags butikker i Danmark.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse af 13/3-17 fra Dansk Affaldsforening om debatten om kommuner og kommunale selskabers muligheder for at drive virksomhed

Kommunale genbrugsbutikker skal betale moms og løn til sine ansatte og de skal

sælge deres produkter til markedspriser. Der er således helt fair konkurrence

mellem kommunale genbrugsbutikker og butikker drevet af frivillige organisatio-

ner.

Side 6 af 7

Projekt som skal give mere viden om genbrug

Det er afgørende at den videre diskussion om genbrug og genbrugsbutikker ba-

serer sig på reel viden. Dansk Affaldsforening foreslog tilbage i 2015, at der

skulle gennemføres et projekt, som på baggrund af reel viden om genbrugsaktivi-

teter skulle analysere og komme med konkrete anbefalinger til, hvordan fx gen-

brug kan fremmes mellem offentlige, private og frivillige organisationer.

Projektforslaget var en del af vores høringssvar på forebyggelsesstrategien

(Danmark uden affald II) og er vedlagt.

Vi anbefaler, at der iværksættes et projekt med samme formål som det vedlagte.

Det er afgørende, at alle relevante aktører inddrages i projektet. Det omfatter fx

ISOBRO, KL, Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, DI, Dansk Erhverv og Dansk Byg-

geri.

Gennemførelsen af projektet vil kunne sikre bred opbakning bag modellerne, og

et samarbejde mellem alle led i værdikæden til gavn for den cirkulære økonomi

og grønne omstilling.

Affaldsgebyrer

ISOBRO har efter sit foretræde for udvalget den 1. december sendt en oversigt

over borgernes affaldsgebyrer i en række danske kommuner. Oversigten skal

ifølge ISOBRO dokumentere, at kommunerne med egne genbrugsbutikker ikke

generelt har lavere affaldsgebyrer end kommuner uden egne genbrugsbutikker.

Det kan tallene imidlertid ikke dokumentere.

Det samlede affaldsgebyr, borgerne betaler, er sammensat af gebyrer for hver

enkel affaldsordning i den pågældende kommune. Der kan fx være en papirord-

ning, storskraldsordning, ordning for organisk affald, restaffald og genbrugsplads-

ordning. Kommunen skal have en genbrugspladsordning med sit eget budget og

regnskab.

Hvis ISOBRO’s sammenligning skal give mening, bør de alene anvende gebyrer

for de kommunale genbrugspladsordninger som sammenligningsgrundlag. Men

selv det er problematisk.

En række faktorer spiller ind, når omkostningerne til genbrugspladsordningen

fastlægges: Antallet af genbrugspladser, valg af serviceniveau, størrelsen på

genbrugspladser, kommunens størrelse og geografiske placering, eje eller leje af

grund, grundpriser, lokale miljøpolitiske målsætninger mv.

Kommunen skal følge affaldshierakiet, hvilket betyder, at forberedelse med hen-

blik på genbrug – alt andet lige – har miljømæssig førsteprioritet. Dermed er det

helt legitimt at træffe et lokalpolitisk valg om at lave en genbrugsbutik, hvor der

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse af 13/3-17 fra Dansk Affaldsforening om debatten om kommuner og kommunale selskabers muligheder for at drive virksomhed

sælges genbrugelige genstande, der kom ind på genbrugspladsen som affald –

uanset om det medfører et højere eller lavere genbrugspladsgebyr.

Fremme af genbrug handler naturligvis ikke kun om størrelsen på gebyret, men

om en samlet indsats for at fremme affaldsforebyggelse og genbrug alle tænke-

lige steder, herunder i forbindelse med kommunernes håndtering af borgernes

affald.

Side 7 af 7