ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 135
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

28. februar 2017

15/09024-48

heg-dep

Kommissionens forslag til ændring af forordning om tilsynsmæssige

krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) og direktiv

om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn

med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV),

KOM(2016) 850 og KOM(2016) 854

Resumé

Kommissionen præsenterede den 23. november 2016 en række forslag til

revision af den finansielle regulering. Pakken med reformforslag har til

hensigt yderligere at styrke de finansielle virksomheders modstandsdyg-

tighed mod fremtidige finansielle kriser, bl.a. ved at implementere nye

internationale standarder i EU.

To af forslagene i reformpakken vedrører revision af kapitalkravsforord-

ningen og -direktivet, og gennemfører bl.a. en række standarder fra Ba-

sel-Komitéen, herunder vedrørende gearingsgrad, stabil finansiering og

reviderede regler for markedsrisiko. Derudover indeholder de to forslag

en række tilpasninger for dels at sikre større proportionalitet i reglerne,

dels sikre en vis harmonisering af de valgmuligheder, de gældende regler

giver medlemslandene. Formålet med forslagene er at styrke kreditinsti-

tutternes robusthed og øge den finansielle stabilitet, samtidig med at de

understøtter kreditformidling, vækst og beskæftigelse. Forslagene forven-

tes at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, men en mere

modstandsdygtig europæisk banksektor vil imidlertid samtidig bedre kun-

ne stille finansiering til rådighed for SMV’er og øvrige virksomheder til

brug for skabelse af vækst, udvikling og beskæftigelse.

Baggrund

Kommissionens forslag til ændring af forordning om tilsynsmæssige krav

til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) og direktiv om adgang

til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-

tutter og investeringsselskaber (CRD IV) er en del af Kommissionens

pakke af reformforslag, der har til formål at styrke europæiske kreditinsti-

tutters modstandsdygtighed yderligere. Forslagene skal således ses i

sammenhæng med Kommissionens forslag til revision af BRRD

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

(KOM(2016) 852), SRMR (KOM(2016) 851) og BRRD fsva. subordina-

tion af gældsinstrumenter (KOM(2016) 853), som der er udarbejdet sær-

skilte grund- og nærhedsnotater om.

Siden den seneste finanskrise er der i EU gennemført betydelige reformer

af de lovgivningsmæssige rammer for den finansielle sektor. Reformerne

er gennemført for dels at styrke de finansielle virksomheders modstands-

dygtighed mod fremtidige kriser, dels sikre, at der ikke for fremtiden vil

være behov for, at medlemslandene redder finansielle virksomheder hvis

de kommer i problemer, bl.a. med store statsfinansielle konsekvenser til

følge. CRR og CRD IV udgør grundlaget for reguleringen af banker og

andre kreditinstitutter (herunder realkreditinstitutter o.l.) i EU, idet for-

ordningen og direktivet fastsætter vilkår for tilladelse til at drive bank-

virksomhed, herunder kapitalkrav, solvensregler, risikostyring, tilsyn mv.

Revisionen af CRR og CRD IV gennemfører en række internationale

standarder fra Basel-Komitéen og Financial Stability Board (FSB). Det

drejer sig om de resterende standarder under de såkaldte Basel III-

standarder i form af særligt et gearingskrav og krav om stabil finansiering

(NSFR). Gearingskravet og NSFR blev introduceret i CRR/CRD IV, men

blev ikke fuldt implementeret, da Basel III-standarderne ikke forelå i en

endelig form på daværende tidspunkt. Endvidere revideres reglerne for

markedsrisiko som følge af Basel-standarderne. Fra FSB drejer det sig

om en standard om nedskrivningsegnede passiver i de største globalt sy-

stemiske vigtige kreditinstitutter (TLAC).

Derudover skal forslagene forbedre de eksisterende regler, der blev ind-

ført efter finanskrisen, ved bl.a. at sikre mere proportionalitet i lovgivnin-

gen. Endelig foreslås der en vis harmonisering af de valgmuligheder, som

medlemslandene i dag har til rådighed, hvilket bl.a. skal understøtte ar-

bejdet med at skabe en ”single rule book” i EU.

Kommissionens forslag skal ydermere ses i lyset af arbejdet med at styrke

bankunionen. Forslagene indgår som led heri, idet de kan reducere risici i

den finansielle sektor (risikoreduktionstiltag). Der arbejdes parallelt med

et forslag til øget risikodeling i bankunionen i form af en fælles indsky-

dergaranti (EDIS) og en permanent offentlig bagstopper for den fælles

afviklingsfond (SRF).

Retsgrundlaget for forslaget til ændring af såvel CRR som CRD IV er

artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

hvilket er samme retsgrundlag som for de eksisterende retsakter. Europa-

Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kva-

lificeret flertal.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

Formål og indhold

Revisionen af CRR og CRD IV har til hensigt yderligere at styrke euro-

pæiske kreditinstitutters modstandsdygtighed, så de er i stand til at tage

større tab. Der er tale om dels et forordningsforslag, der ved vedtagelse

vil være direkte gældende i Danmark, og dels et direktivforslag, der efter-

følgende skal implementeres i dansk lovgivning.

Forslagene indeholder en række beføjelser til Den Europæiske Banktil-

synsmyndighed (European Banking Authority - EBA) til at udarbejde

udkast til reguleringsmæssige og tekniske standarder. Disse standarder

skal godkendes af Kommissionen og er underlagt forskellige former for

mulighed for indsigelse fra Rådet og Europa-Parlamentet.

Nedenfor gennemgås de væsentligste ændringer i hhv. forordningen og

direktivet.

Forslaget til revision af kapitalkravsforordningen (CRR)

Markedsrisiko

Med forslaget indfører Kommissionen en ny standardmetode og en ny

avanceret intern metode for opgørelse af kapitalkrav til markedsrisiko på

baggrund af en Basel-standard. Markedsrisiko vedrører risikoen for tab

som følge af ændringer på de finansielle markeder.

De foreslåede metoder til opgørelse af markedsrisiko skal anvendes på

institutternes positioner i handelsbeholdningen. Handelsbeholdningen

omfatter positioner, hvor institutterne aktivt handler med henblik på at

opnå afkast på køb og salg (”handel til hensigt”). Der har på tværs af EU-

landene været forskellig fortolkning af, hvilke positioner, der skulle være

omfattet af hhv. handelsbeholdningen og uden for handelsbeholdningen.

Derfor foreslår Kommissionen også klarere bestemmelser for, hvornår en

given position skal henregnes til handelsbeholdningen.

Forslaget indeholder følgende metoder for opgørelse af kapitalkrav til

markedsrisiko, hvor der er indarbejdet en vis proportionalitet således, at

jo større handelsbeholdningen er, desto mere risikofølsom opgørelsesme-

tode skal der anvendes:



Ny standardmetode,

som er mere risikofølsom og kompleks end den

gældende standardmetode. Metoden er tiltænkt institutter med store

handelsbeholdninger, eller institutter med en kortsigtet eller spekula-

tiv adfærd.

Simpel standardmetode,

som svarer til den i dag gældende standard-

metode. Metoden er tiltænkt institutter med mellemstore handelsbe-

holdningsaktiviteter, og det er foreslået, at den kan anvendes af insti-



ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber



tutter, hvis balanceførte og ikke-balanceførte forretninger med mar-

kedsrisiko er mindre end 10 pct. af instituttets aktiver og mindre end

300 mio. euro.

Ny avanceret intern metode,

som er mere risikofølsom og kompleks

end den i dag gældende interne metode.

Undtagelse for mindre handelsbeholdningsaktiviteter.

Det foreslås, at

sætte grænsen op sådan, at den vil kunne anvendes af institutter, hvis

balanceførte og ikke-balanceførte handelsbeholdningsaktiviteter er

mindre end 5 pct. af instituttets aktiver og 50 mio. euro.

Både standardmetoden og den avancerede interne metode tilstræber at

have en højere grad af risikofølsomhed, hvor kapitalkravet fastsættes ud

fra historisk observeret risiko. Anvendelse af den interne metode kræver

tilladelse af tilsynsmyndigheden.

Den nye standardmetode er mere risikofølsom end den gældende stan-

dardmetode og tager højde for de uafdækkede aspekter af markedsrisiko-

en i den gældende standardmetode. Det gælder bl.a. obligationsudsteders

konkursrisiko og usikkerhed ved værdiansættelser samt det forhold, at

udviklingen i korte renter og lange renter kan være forskellig. Den nye

standardmetode er således også væsentlig mere kompleks end den gæl-

dende standardmetode og stiller øgede operationelle krav.

Den nye avancerede interne metode definerer i højere grad vilkårene for,

hvornår institutterne kan anvende interne modeller. Samtidig indføres der

krav om, at institutter, som anvender en intern model, sideløbende skal

beregne størrelsen af det kapitalkrav, der ville gælde, hvis de anvendte

den nye standardmetode. I tilfælde af, at en intern model ikke længere

afspejler tabsrisikoen i tilstrækkelig grad, vil instituttet blive pålagt at

sætte kapital af i henhold til den nye standardmetode. Dette vurderes lø-

bende ved, at banken tester modellens beregningsresultater, og at til-

synsmyndighederne vurderer beregningsresultaterne.

Kapitalkravet er tidligere øget for institutter, der anvender en intern mo-

del, hvorfor forslaget særligt forventes at medføre øgede kapitalkrav til de

banker, der bliver omfattet af den nye standardmetode. Formålet er at

sikre en ensartet behandling ved brug af de forskellige metoder. Kommis-

sionen foreslår derfor en overgangsbestemmelse, så de øgede krav indfa-

ses med 65 pct. (dvs. der gives en rabat på 35 pct. af kravet) over en peri-

ode på tre år efter ikrafttrædelsestidspunktet. Kommissionen har mulig-

hed for at forlænge indfasningen ved en delegeret retsakt.

Med indførelsen af den nye standardmetode og den nye interne metode

vil kapitalbelastningen generelt blive højere, særligt for kreditinstitutters

beholdninger af realkreditobligationer. Det skyldes bl.a., at realkreditob-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

ligationer tildeles en risikovægt på 200 bp til at dække udstedernes kredit-

risiko i den nye standardmetode. Risikovægten er lavere end den risiko-

vægt, der på nuværende tidspunkt foreslås af Basel-Komitéen, som er på

400 bp. Der er tale om en helt ny metode, hvorfor det ikke er muligt at

lave en direkte parallel til risikovægten i dag.

Som følge af, at standardmetoden er gjort mere risikofølsom, vil kapital-

belastningen ved opgørelsen af valutarisici mellem institutternes EUR- og

DKK-produkter blive øget. Reglerne tager højde det europæiske valuta-

samarbejde (valutakursmekanisme II) ved, at DKK likviditetsmæssigt

bliver behandlet som en af de valutaer, hvor der er mest likviditet. Valu-

takursrisici er baseret på valutakursmekanismens standardbånd på +/- 15

pct. ift. en centralkurs. Men da DKK i realiteten følger EUR endnu tætte-

re end dette, som valutasamarbejdet forpligter til, er sammenhængen mel-

lem DKK og EUR endnu tættere og valutakursrisikoen for veksling mel-

lem de to valutaer er mindre. Der tages således ikke højde for den danske

fastkurspolitik, som Nationalbanken gennemfører med maksimalt ud-

sving i DKK over for EUR på +/- 2,25 pct. fra centralkursen på 746,038

DKK pr. 100 EUR. Det medfører, at kapitalbelastningen øges.

Derudover ændres reglerne for hvordan visse obligationer, herunder kon-

verterbare realkreditobligationer, skal udmåles og kapitalafdækkes. Spe-

cifikt drejer det sig om obligationer med indlejrede optionselementer, der

med den nye metode skal udmåles særskilt. Denne udmåling vurderes

ikke at have nogen effekt på det endelige kapitalkrav, men vil medføre

betydelige operationelle byrder for institutterne ved indførelse. I øjeblik-

ket udgør de danske konverterbare realkreditobligationer ca. 40 pct. af

den samlede mængde danske realkreditobligationer. Kravet afviger fra

nuværende praksis i EU, fra retningslinjerne fra Basel-Komitéen og fra

praksis i den danske finansielle sektor.

Der foreslås desuden nye krav til afdækning af renterisiko uden for han-

delsbeholdningen ved hjælp af renterisikopositioner i handelsbeholdnin-

gen (”intern afdækning”). Formålet er øget gennemsigtighed og begrænse

kapitalarbitrage. Det foreslås, at den interne afdækning sker gennem et

internt handelsbord, der er etableret for at styre risikoen ved den interne

renteafdækning.

Krav om stabil finansiering (Net Stable Funding Ration - NSFR)

Med forslaget indføres et krav til institutternes stabile finansiering (Net

Stable Funding Ratio, NSFR), der generelt skal sikre, at institutternes

udlån og andre aktiver i højere grad er finansieret af finansieringskilder

med tilstrækkeligt lange løbetider. Formålet er at forhindre, at udlån med

lange løbetider i for høj grad finansieres med gæld med korte løbetider,

hvilket kan sætte et kreditinstitut i en klemme, hvis instituttet på grund af

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

markedsuro har vanskeligt ved at få adgang til kortsigtet finansiering,

som det f.eks. var tilfældet ved udbruddet af den seneste finansielle krise.

Kravet om stabil finansiering skal konkret sikre, at kreditinstitutter til

enhver tid kan fortsætte deres forretningsaktiviteter, herunder de eksiste-

rende udlån, mindst ét år ud i fremtiden uden at skulle tilføre ny finansie-

ring. Forslaget implementerer Basel-Komitéens standard for NSFR.

Det vil være et krav, at den såkaldt tilgængelige stabile finansiering skal

være lig med eller større end den nødvendige stabile finansiering.

Tilgængelig stabil finansiering

(Available Stable Funding, ASF) opgøres

ud fra institutternes passivside på balancen. De enkelte finansieringskil-

der tildeles en vægt (faktor) efter, hvor stabile (længde af løbetider) de

kan siges at være. En finansieringskilde kan være indlån, kapital og real-

kreditobligationer (for et realkreditinstitut). Hovedreglen er, at jo kortere

restløbetid et passiv har, desto mindre stabil finansiering vurderes passi-

vet at bidrage med.

Nødvendig stabil finansiering

(Required Stable Funding, RSF) opgøres

ud fra instituttets aktivside på balancen ud fra en vurdering af, hvor om-

sættelige (likvide) de enkelte aktiver vurderes at være. Hovedreglen er, at

jo mere likvidt et aktiv er, desto mindre stabil finansiering er instituttet

nødt til at skaffe for at finansiere det. Således tildeles f.eks. statsobligati-

oner en vægt (faktor) på 0 pct. af eksponeringens pålydende, hvilket in-

debærer, at sådanne aktiver ikke kræver stabil finansiering. Tilsvarende

tildeles de mest højlikvide realkreditobligationer, som defineret i LCR

forordningen, en vægt på 7 pct. af eksponeringens pålydende. Dvs. højli-

kvide realkreditobligationer vil kræve mere stabil finansiering end stats-

obligationer, som ikke kræver stabil finansiering.

Beregningsmetoden indebærer i udgangspunktet, at realkreditobligationer

med en kortere løbetid end det lån, der finansieres, ikke ville kunne be-

tragtes som tilstrækkelig stabil finansiering i forhold til realkreditudlån.

Kommissionens forslag indeholder – i lighed med Basel-standarden –

imidlertid en undtagelsesmulighed til NSFR-kravet for såkaldt ”indbyrdes

afhængige” aktiver og passiver, der har samme løbetid som eksempelvis

danske realkreditlån og dertilhørende realkreditobligationer med samme

løbetid. Derudover omfatter undtagelsesmuligheden i Kommissionens

forslag også kortere realkreditobligationer, der finansierer lån med længe-

re løbetid, såfremt de bl.a. er omfattet af en ikke-diskretionær forlængel-

sestrigger, som det f.eks. kendes fra den danske refinansieringslov. Den

danske refinansieringslov fra 2014 indebærer tvungen løbetidsforlængel-

se af korte realkreditobligationer, hvis en refinansieringsauktion fejler,

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

eller renten på realkreditobligationer stiger mere end 5 pct.-point mellem

refinansieringsaktionerne. Med undtagelsesmuligheden kan tilsynsmyn-

digheden give tilladelse til, at realkreditobligationer og -lån betragtes som

indbyrdes afhængige. Det vil indebære, at realkreditobligationer og real-

kreditlån tildeles en vægt på 0 pct. for såvel tilgængelig stabil finansie-

ring som krævet stabil finansiering. Hermed vil realkreditudlån i ud-

gangspunktet ikke give anledning til et stabilt finansieringskrav.

Kommissionen foreslår endvidere tilføjet en definition af såkaldt

ikke-

obligatorisk over-kollateral (OC)

i relation til realkreditobligationer i

forbindelse med NSFR. Ved ikke-obligatorisk OC forstås OC, der ikke er

stillet som følge af lovmæssige krav, ratingforhold eller anden kreditfor-

bedring. I forhold til det foreslåede NSFR-krav skal alt ikke-obligatorisk

OC betragtes som værende ubehæftet. Dette kan læses som om at alt øv-

rig OC skal betragtes som behæftet, og det indebærer en RSF-vægt (fak-

tor) på 100 pct. og dermed et større krav til institutternes stabile finansie-

ring. En betragtning af ratingmæssig OC og anden kreditforbedring som

behæftet kan indebære, at store dele af danske realkreditinstitutters akti-

ver potentielt skal betragtes som værende behæftede, og dermed forøge

realkreditinstitutternes stabile finansieringskrav.

Gearingsgrad (Leverage ratio)

Kommissionen foreslår, at institutterne skal opfylde et gearingskrav på 3

pct., dvs. et minimumskrav til et kreditinstituts kapital i forhold til insti-

tuttets samlede ikke-risikovægtede eksponeringer, f.eks. udlån.

Gearingskravet vil være et supplement til det nuværende krav i CRD IV

om, at tilsynsmyndighederne skal vurdere institutternes eksponering mod

risikoen for overdreven gearing og det nuværende krav i CRR om at be-

regne og offentligøre gearingsgraden. Hensigten er, at gearingskravet

fungerer som et back-stop i forhold til de risikobaserede kapitalkrav. Gea-

ringskravet bliver et kapitalgrundlagskrav på linje med de øvrige lovbe-

stemte minimumskrav, og brud på gearingskravet medfører derfor reakti-

oner som ved brud på søjle I-krav, dvs. at tilsynsmyndigheden skal ind-

drage banklicensen, hvis kravet ikke opfyldes inden for en kort frist.

Gearingskravet skal gælde på både institutniveau (dvs. f.eks. for penge-

og realkreditinstitutter hver for sig) og koncernniveau (dvs. for penge- og

realkreditinstitutter samlet, hvor de indgår i en finansiel koncern), lige-

som det er tilfældet for de risikobaserede kapitalkrav.

Derudover foreslås det at give mulighed for at indføre et tillæg til gea-

ringskravet for G-SIFI’er, hvis der opnås international enighed herom.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

Kommissionen foreslår, at visse eksponeringer bliver undtaget fra ekspo-

neringsmålet, herunder eksponeringer, som er garanteret af eksportkredit-

garantier.

Store eksponeringer

Med forslaget præciseres beregningsmetoden for store eksponeringer,

hvorved EU-lovgivningen tilpasses Basel-standarden for store ekspone-

ringer fra 2014. Kommissionen foreslår, at et instituts store eksponeringer

fremadrettet udmåles i forhold til et snævrere kapitalbegreb end i dag.

Fremover skal instituttets eksponeringer udmåles i forhold til kernekapi-

talen (egentlig kernekapital + hybrid kernekapital), hvor store ekspone-

ringer i dag udmåles i forhold til det justerede kapitalgrundlag (egentlig

kernekapital + hybrid kernekapital + supplerende kapital). Det vil alt an-

det lige medføre, at flere eksponeringer vil blive klassificeret som store

eksponeringer ligesom flere eksponeringer vil overstige den generelle

grænse (på 25 pct. af kernekapitalen) for, hvor stor en eksponering må

udgøre i forhold instituttets kapitalgrundlag. Hvis grænsen overskrides

skal instituttet reducere de konkrete eksponeringer.

Endvidere begrænses G-SIFI’ers eksponeringer mod hinanden, henset til

at disse institutters indbyrdes forbundenhed kan forstærke finansiel uro

under en krise. Det foreslås at grænsen for store eksponeringer mellem G-

SIFI’er sænkes fra den generelle grænse på 25 pct. til 15 pct.

I de gældende regler er der en række undtagelser for store eksponeringer,

der for størstedelen foreslås videreført uændret. I forslaget pålægges EBA

at udarbejde en rapport om nationale undtagelsesmuligheder med henblik

på at vurdere de kvantitative konsekvenser ved en yderligere harmonise-

ring eller begrænsning af undtagelserne. Undtagelsesmulighederne an-

vendes bl.a. i forbindelse med dansk realkredit, idet der kortvarigt er me-

get store eksponeringer i forbindelse med terminsbetalinger og i perioder

med kunders omlægning af lån.

Gennemførelse af FSB’s standard for samlet tabsabsorberende evne (To-

tal Loss Absorption Capacity - TLAC))

Forslaget indeholder en række ændringer af CRR som følge af implemen-

teringen af FSB-standarden vedr. TLAC. TLAC er et krav om nedskriv-

ningsegnede passiver i de globalt systemiske vigtige kreditinstitutter (G-

SIFI’er).

Ændringerne følger i vid udstrækning af forslagene til ændring af BRRD

indeholdt i Kommissionens forslag vedrørende tabsabsorbering og reka-

pitalisering for kreditinstitutter og investeringsselskaber (KOM(2016)

852) og Kommissionens forslag om revision af BRRD fsva. rangorden

for national insolvens for usikrede gældsinstrumenter (KOM(2016) 853),

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

jf. separate grund- og nærhedsnotater herom. Kommissionen foreslår så-

ledes en række ændringer til definitionerne for at sikre overensstemmelse

med BRRD-forslagene.

Reguleringsmæssig indberetning

Forslaget indeholder flere ændringer rettet mod at øge proportionaliteten i

både CRR og CRD IV. Det foreslås bl.a., at små institutters forpligtigelse

til at indberette til tilsynsmyndigheden reduceres fra mindst halvårligt til

årligt på en række områder.

Den reducerede indberetningsforpligtelse omfatter kapitalgrundlagskrav,

tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i fast ejendom, store ekspone-

ringer og gearingsgrad.

Små institutter defineres som institutter, der har samlede aktiver for min-

dre end 1,5 mia. EUR (ca. 11,1 mia. kr.). I Danmark vil dette omfatte 71

pct. af alle institutter.

Herudover foreslås det, at EBA skal bidrage med forslag til Kommissio-

nen om, hvordan indberetninger kan forsimples for mindre institutter ved

at revidere de eksisterende indberetningsskemaer.

Endelig åbnes der op for, at tilsynsmyndigheden kan undtage institutter

fra at indberette et antal specifikke skemaer, hvis data tilvejebringes ad

anden vej, ligesom der er krav om, at der ikke må anmodes om samme

oplysninger to gange.

Oplysningspligt

Forslaget indarbejder endvidere øget proportionalitet i reglerne for offent-

liggørelse, hvor Kommissionen foreslår at etablere tre offentliggørelses-

regimer afhængig af institutternes størrelse.

Alle SIFI’er samt andre store institutter i henhold til kriterier fastlagt i

forordningen skal fortsat offentliggøre alle forhold oplistet i CRR, mens

de små institutter (med en balance under 1,5 mia. EUR) alene skal offent-

liggøre udvalgte forhold. Institutter mellem de største og de mindste skal

offentliggøre alle forhold på årlig basis, men der er mindre krav til den

løbende offentliggørelse for disse institutter end for de største.

Kommissionen foreslår derudover en række tilpasninger om offentliggø-

relse af de nye eller ændrede søjle I-krav, herunder TLAC, modpartsrisi-

ko og markedsrisiko. Ændringerne har til formål at bringe bestemmelser-

ne i overensstemmelse med internationale standarder. Med forslaget vil

det fortsat være muligt at offentliggøre det individuelle solvensbehov.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

Derudover lægges der op til, at institutter, som anvender interne model-

metoder til opgørelse af deres risikovægtede poster, også skal offentlig-

gøre deres risikovægtede poster under standardmetoden.

Standardmetoden for modpartskreditrisiko (Standard Approach for

Counterparty Credit Risk - SA-CCR)

Forslaget implementerer tre nye standardmetoder for opgørelse af kapi-

talkrav til modpartsrisiko på baggrund af en Basel-standard.

Modpartsrisiko vedrører risikoen for, at modparten i en derivattransaktion

misligholder sine forpligtelser inden endelig afvikling af transaktionen.

Derivater er et finansielt instrument, hvis værdi afhænger af værdien af et

underliggende aktiv, f.eks. en aktie eller rente. Modpartsrisiko kan såle-

des medføre et tab for kreditinstituttet og skal derfor opgøres og afdækkes

med kapital.

Forslaget indeholder tre nye standardmetoder:



Ny standardmetode (SA-CCR),

der er mere risikofølsom, men også

mere kompleks.

Simpel udgave af den nye standardmetode (simpel SA-CCR),

der kan

anvendes af institutter, hvis balanceførte og ikke-balanceførte derivat-

forretninger er mindre end 10 pct. af instituttets samlede balance og

150 mio. euro.

En ny udgave af den oprindelige eksponeringsmetode,

som er tilpas-

set SA-CCR, men mindre kompleks end simpel SA-CCR, og som kan

anvendes af institutter, hvis balanceførte og ikke-balanceførte derivat-

forretninger er mindre end 5 pct. af instituttets samlede balance og 20

mio. euro.



De alternative metoder til SA-CCR skal ses i lyset af, at denne metode

kan være byrdefuld at implementere og anvende for institutter med et

mindre omfang af derivatforretninger. Hvis en af de to simplere metoder

anvendes, vil kapitalkravet blive opgjort mere konservativt, og dermed

højere end ved SA-CCR.

IFRS 9

Den internationale regnskabsstandard, IFRS 9, er blevet til på baggrund

af erfaringerne fra finanskrisen, hvor nedskrivningerne blev konstateret

for sent og var for små. IFRS 9 vil træde i kraft 1. januar 2018 og skal

anvendes bl.a. af alle børsnoterede kreditinstitutter.

Med forslaget foreslås der indført en overgangsordning, som skal sikre, at

kreditinstitutter, der anvender de nye nedskrivningsregler, ikke rammes

unødigt hårdt kapitalmæssigt. IFRS 9 forventes at medføre øgede ned-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

skrivninger, hvilket vil medføre lavere kapitalniveauer. Overgangsord-

ningen i CRR sikrer, at effekten på institutternes kapital indfases gradvist

over fem år.

IFRS 9 fastlægger bl.a., at der fremadrettet skal nedskrives til forventet

tab på udlån og ikke som i dag til det indtrufne tab. Denne metodeæn-

dring forventes at indebære en stigning i nedskrivningerne. Størrelsen

heraf vil afhænge af konjunkturerne på implementeringstidspunktet og de

enkelte kreditinstitutters porteføljer og nuværende nedskrivningspraksis.

Undtagelser fra kapital- og likviditetskrav

Med forslaget får tilsynsmyndigheder, som fører tilsyn med institutter

beliggende i flere medlemsstater, mulighed for at undtage datterselskaber

fra kapital- og likviditetskravene. I praksis vil det være Den Fælles Til-

synsmekanisme (SSM), der får mulighed for at anvende undtagelsen, da

de er den eneste myndighed, der i dag fører tilsyn med koncernforbundne

moder- og datterselskaber i flere medlemslande. Justeringerne er således

rettet mod bankunionslande (aktuelt kun eurolande), ud fra et princip om,

at SSM har den tilstrækkelige indsigt i både datterselskaber og moderin-

stitutter lokaliseret i forskellige medlemsstater til at anvende undtagelsen.

Undtagelsesmuligheden betinges af, at moderinstituttet stiller en delvist

sikret garanti. Garantien skal sikre, at moderinstituttet kan understøtte

datterselskabet, hvis det kommer i problemer. I dag er det kun det land,

hvor datterselskabet er etableret (værtslandet), der kan anvende undtagel-

serne.

SMV-støttefaktor og behandling af infrastruktureksponeringer

Kommissionen foreslår at udvide mulighederne for at nedvægte ekspone-

ringer mod små og mellemstore virksomheder (SMV’er), hvilket alt andet

lige vil medføre et lavere kapitalkrav for eksponeringer til SMV’er.

I de nuværende regler kan et instituts risikovægtede eksponering mod en

SMV ganges med 0,7619, forudsat at udlånet til denne SMV ikke over-

stiger 1,5 mio. euro. Overstiger udlånet 1,5 mio. euro kan instituttet ikke

anvende SMV-faktoren på den pågældende SMV. Kommissionen foreslår

dels at lempe SMV-faktoren til 0,7162, dels at udvide muligheden til også

at omfatte eksponeringer mod SMV’er, der overstiger 1,5 mio. euro.

Sidstnævnt sker ved at foreslå, at den del af den risikovægtede ekspone-

ring, der overstiger 1,5 mio. euro, kan ganges med 0,85.

Kommissionen foreslår ligeledes en lempeligere behandling af ekspone-

ringer mod enheder, som er oprettet med henblik på at drive eller finan-

siere infrastruktur, som yder eller understøtter væsentlige offentlige tjene-

steydelser. Det vil alt andet lige medføre et lavere kapitalkrav for disse

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

eksponeringer. Den risikovægtede eksponering vil kunne ganges med en

faktor 0,75. Kommissionen lægger op til, at faktoren revurderes efter 3 år.

Eksponeringer mod centrale modparter (CCPs)

Forslaget justerer i reglerne om opgørelse af kapitalkrav for institutternes

eksponering over for centrale modparter, CCP’er. En central modpart

agerer mellemled mellem parterne i en værdipapirhandel ved at agere

modpart mod sælger og modpart mod køber. Forslaget implementerer en

Basel III-standard.

Aktieinvesteringer i fonde

Forslaget justerer risikovægtningen af eksponeringer (i form af andele

eller aktier) mod kollektive investeringsordninger (CIU), på baggrund af

en standard fra Basel-Komitéen. Ændringerne har til formål at gøre be-

handlingen af disse eksponeringer mere risikofølsom og internationalt

konsistent.

Kontrol af investeringsselskaber

Kommissionen foreslår, at forslaget til revision af CRR og CRD IV ikke

skal gælde for ikke-systemiske investeringsselskaber.

Investeringsselskaber er omfattet af det gældende CRR og CRD IV og er

således i udgangspunktet underlagt mange af de samme kapitalkrav som

pengeinstitutter. Investeringsselskaber omfatter i Danmark fondsmægler-

selskaber og investeringsrådgivere. I en foreløbig EBA-rapport om hen-

sigtsmæssigheden heraf konkluderes det, at regler ikke er egnede for ho-

vedandelen af investeringsselskaberne, med undtagelse af enkelte syste-

misk vigtige selskaber. Det forventes, at EBA leverer en endelig rapport i

juni 2017, og at Kommissionen på den baggrund vil offentliggøre udkast

til særskilte regler for ikke-systemiske investeringsselskaber. Ikke-

systemiske investeringsselskaber skal i stedet fortsætte med at anvende de

gældende regler i CRR/CRD IV indtil der er udarbejdet særskilte regler

for denne type virksomhed.

Forslaget til revision af kapitalkravsdirektivet (CRD IV)

Søjle II – kapitalkrav og vejledende kapitalniveau

Forslaget indebærer ændringer af rammerne for opgørelse af et instituts

individuelle solvensbehov (søjle II-kravet). Overordnet sker der en bevæ-

gelse væk fra national diskretion i fastsættelsen over mod en mere fælles

og ensartet europæisk tilgang. EBA bemyndiges til at udarbejde en tek-

nisk standard, der skal lægge faste rammer for, hvordan søjle II-kravet

teknisk udmåles.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

Med forslaget lægges der endvidere op til, at tilsynsmyndigheden skal

opgøre et solvenskrav for alle institutter. I dag skal tilsynsmyndigheden

alene opgøre et solvenskrav, hvis tilsynsmyndigheden er uenig med insti-

tuttets opgjorte solvensbehov.

Det foreslås ligeledes, at instituttet som led i den interne vurdering af

solvensbehovet, og efter at have rådført sig med tilsynsmyndigheden, skal

fastsætte et passende

vejledende kapitalniveau.

Det vejledende kapitalni-

veau skal ligge over kapitalkravene i søjle I (herunder kravene til store

eksponeringer og gearingsgrad), det kombinerede bufferkrav (bestående

af kapitalbevaringsbufferen, SIFI kapitalbuffer og den kontracykliske

kapitalbuffer) og søjle II-krav.

Det vejledende kapitalniveau skal sikre, at instituttet kan absorbere tab

uden brud på kapitalkravene over et konjunkturforløb. Det vejledende

kapitalniveau skal bl.a. anvendes til at afdække potentielle tab observeret

ved stresstest.

Det foreslås, at tilsynsmyndigheden jævnligt vurderer det vejledende ka-

pitalniveau fastsat af hvert enkelt institut under hensyntagen til resultater-

ne af den tilsynsmæssige vurdering af instituttets solvensbehov, herunder

anvendelse af interne modeller og resultaterne af stresstest. Vurdering af

det vejledende kapitalniveau er således ikke afgrænset alene til mulige

effekter af stresstest. For koncerner med tilsynskollegier, skal der foreta-

ges en fælles vurdering af de relevante tilsynsmyndigheder.

Endvidere anføres det, at hvis det vejledende kapitalniveau ikke overhol-

des, skal det ikke indebære restriktioner på udlodning af udbytte m.v.

Hvis et institut imidlertid undlader at tilvejebringe eller opretholde et

vejledende kapitalniveau, kan tilsynsmyndigheden fastsætte et højere

solvenskrav.

Begrænsning af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen og søjle II til mi-

kroprudentielle formål

Forslaget indebærer en ændring af tilsynsmyndighedens mulighed for at

kunne pålægge institutterne at afdække eventuelle systemiske og makrop-

rudentielle risici gennem et søjle II-krav. Risikoudmålingen i søjle II skal

således fremadrettet alene baseres på en mikroprudentiel tilgang (med

afsæt i de individuelle institutters risici), hvor systemiske og makropru-

dentielle risici håndteres gennem andre tilsynsværktøjer. Ændringen har

til hensigt at ensarte risikohåndteringen på tværs af landegrænser.

I Danmark har søjle II-krav indtil videre kun i få tilfælde været anvendt

som makroprudentielt instrument.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

Sammenhæng mellem kapitalgrundlag og MDA

Forslaget indebærer en revision af beregningen af det maksimale udlod-

ningsbeløb (MDA). MDA fastlægger det beløb, som kan benyttes til ud-

lodning på egentlig kernekapital, betaling af variabel løn eller betalinger

på hybride kernekapitalinstrumenter. Formålet med opgørelsen af MDA

er, at der kan pålægges instituttet begrænsninger ift. udlodninger for at

sikre, at kapitalgrundlaget ikke udvandes. Revisionen fastlægger også

klare regler for, hvornår et institut anses for at bryde med det kombinere-

de bufferkrav. Forslaget medfører således, at et institut, som bryder det

kombinerede bufferkrav, ikke må foretage udlodning i forbindelse med

egentlig kernekapital.

Instituttet begrænses ligeledes hvad angår udbetaling af variabel løn og

bonusser, indtil instituttet har foretaget betalinger i forbindelse med hy-

bride kernekapitalinstrumenter. Således får betalinger på hybride kerne-

kapitalinstrumenter forrang i forhold til de øvrige restriktionsbelagte

handlinger (udlodning i forbindelse med CET1 og udbetaling af variabel

løn).

MDA skal beregnes på baggrund af den egentlige kernekapital, som ikke

benyttes til at opfylde det samlede kapitalgrundlagskrav, det individuelle

solvensbehov og krav til nedskrivningsegnede passiver. Det betyder i

praksis, at søjle II-kravet bliver en del af MDA-beregningen, hvilket den

ikke har været hidtil. Derudover bliver kravet til nedskrivningsegnede

passiver ligeledes en del af MDA-beregningen.

Søjle II – rapportering og oplysning

Forslaget lægger op til en begrænsning af tilsynsmyndighedens mulighed

for at indføre yderligere indberetningskrav, medmindre der er tale om

kapitaludfordrede institutter samt til brug for undersøgelser. Dertil kom-

mer, at yderligere krav om indberetning kun kan ske på ad hoc basis og

ikke som et fast krav.

Aflønning

Med forslaget indføres en bagatelgrænse, hvor mindre institutter og min-

dre variable lønninger kan undtages fra en række krav i aflønningsregler-

ne. Det foreslås, at institutter skal oplyse tilsynsmyndigheden om det er

omfattet af bagatelgrænsen. Der undtages bl.a. fra instrumentkravet, som

betyder, at 50 pct. af den variable løn skal udbetales i aktier eller lignende

ejerandele, og udskydelseskravet om, at minimum 40 pct. af den variable

løn skal udskydes til udbetaling over 3-5 år. Endelig undtages der også

fra kravet om, at for medarbejdere, der forlader virksomheden uden at gå

på pension, skal udbetalingen af eventuelt skønsmæssigt fastsatte pensi-

onsydelser udskydes i 5 år.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

Den foreslåede bagatelgrænse er en følge af, at mange medlemslande

allerede har indført bagatelgrænser baseret på det almene EU-retlige pro-

portionalitetsprincip. De nationale bagatelgrænser er ikke hjemlet i de

eksisterende regler om aflønning i CRD IV og har således ført til forskel-

lig praksis i EU.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber med en

værdi på 5 mia. euro eller mindre målt i gennemsnit over de seneste fire

afsluttede regnskabsår, foreslås omfattet af bagatelgrænsen. Det vil bety-

de, at alle på nær de 13 største danske institutter undtages fra de ovenfor-

nævnte krav.

Samtidigt foreslås det, at medarbejdere, hvis årlige variable løn er 50.000

EUR eller mindre, og som ikke overstiger 25 pct. af deres samlede årlige

løn, omfattes af bagatelgrænsen.

Fritagne enheder

Kommissionen foreslår at opdatere listen over institutter, der er undtaget

fra bestemmelserne i CRD IV og CRR. Derudover foreslås det at give

Kommissionen beføjelser til at opdatere listen over undtagne institutter

ved en delegeret retsakt efter en række klart definerede kriterier.

Indførelse af ændrede bestemmelser om renterisiko

Forslaget indebærer nye regler for opgørelsen af renterisiko på positioner

udenfor handelsbeholdningen, der dækker over risikoen for tab som følge

af ændringer i renteniveauet. Det er eksempelvis renterisikoen på fastfor-

rentede ind- og udlån og bankens egne obligationsudstedelser. Det fore-

slås, at der indføres flere stressscenarier, som bankerne skal beregne kon-

sekvenserne af, for i højere grad at tage højde for forskellige renteudvik-

lingsmuligheder. Efter de eksisterende bestemmelser afkræves institutter-

ne alene at beregne tabsrisikoen ved ét renteudviklingsscenarie.

Finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber

Forslaget indfører krav om, at finansielle holdingselskaber og blandede

finansielle holdingselskaber skal have tilladelse af tilsynsmyndigheden og

underlægges direkte tilsyn. Sigtet er at underlægge finansielle holdingsel-

skaber og blandede finansielle holdingselskaber de samme krav som an-

dre kreditinstitutter underlægges på konsolideret niveau. Introduktionen

af TLAC kan give incitament til at lave gældsudstedelser ud af holding-

selskaber, og dermed begrunde behovet for at indlemme holdingselska-

berne i det finansielle tilsyn.

Intermediært moderselskab i Unionen

Forslaget indfører en pligt for tredjelandskoncerner om at oprette et dat-

terselskab inden for EU, hvis koncern har to eller flere institutter inden

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

for EU. Datterselskabet skal fungere som ”EU moderselskab” for de insti-

tutter, som er lokaliseret i EU, der individuelt og konsolideret skal opfyl-

de betingelserne i CRR og CRD. Kravet gælder dog kun koncerner, som

enten er udpeget som G-SIFI’er, eller samlet har aktiver for mindst 30

mia. EUR inden for EU. Forslaget skal styrke og forenkle en eventuel

afvikling af disse store internationale koncerner, som har moderselskab

uden for EU.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet

har endnu ikke vedtaget sin holdning til Kommissionens forslag.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at idet forslagene supplerer allerede eksiste-

rende EU-lovgivning, er det mest hensigtsmæssigt med foranstaltninger

på EU-niveau. Kommissionen fremhæver endvidere, at givet de eksiste-

rende fælles regler, risikerer nye, forskelligartede nationale regler at

skævvride konkurrencen og udgøre en hindring for kapitalens frie bevæ-

gelighed.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmel-

se med nærhedsprincippet, da det er nødvendigt med ensartede regler for

at sikre lige konkurrencevilkår i EU.

Gældende dansk ret

CRD IV er generelt implementeret i lov om finansiel virksomhed med

tilhørende bekendtgørelser. Kommissionens forslag til ændring af CRR

og CRD IV vedrører følgende bekendtgørelser:

- Bekendtgørelse nr.1582 af 13/12/2016 om lønpolitik og aflønning

i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, in-

vesteringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder

og investeringsforeninger.

- Bekendtgørelse nr. 1349 af 12/12/2014 om opgørelse af det kom-

binerede kapitalbufferkrav, det maksimale udlodningsbeløb og

indholdet af en kapitalbevaringsplan for visse finansielle virk-

somheder.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af Kommissionens forslag til ændring af CRR og CRD IV

forventes at medføre ændringer i lov om finansiel virksomhed og tilhø-

rende bekendtgørelser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

Forslagene forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Forslagene er med til at sikre en mere robust finansiel sektor, der bedre

vil kunne modstå nye finansielle kriser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagene kan have samfundsøkonomiske konsekvenser. Det bemærkes,

at det generelt kan have positive samfundsøkonomiske effekter at adres-

sere risici i den finansielle sektor, som ikke i tilstrækkeligt omfang måtte

være håndteret i den eksisterende regulering.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagene forventes at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konse-

kvenser, særligt i form af øgede kapitalkrav. Samlet set er det den umid-

delbare vurdering, at det forøgede kapitalkrav som følge af de væsentlig-

ste elementer i reformforslagene med betydelig usikkerhed kan opgøres

til omkring 13 mia. kr., som primært kan henføres til de nye regler for

opgørelse af markedsrisiko, mens de øvrige tiltag vurderes at være af

mindre betydning. Da institutterne har en samlet kapitaloverdækning på

langt over 100 mia. kr. er det ikke givet, at det forøgede krav vil give sig

udslag i behov for at rejse ny kapital for et tilsvarende beløb.

Samtidig vurderes det, at institutternes fundingomkostninger som følge af

indførelsen af et NSFR-krav kan koste kreditinstitutterne op mod 160-200

mio. kr. i øgede renteudgifter.

Endelig indføres der en række nye krav til rapportering og offentliggørel-

se, mens der samtidig foreslås en række administrative lettelser for sær-

ligt små institutter. Ydermere forventes en række elementer at lette ad-

gangen til finansiering for SMV’er.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslagene forventes ikke at have konsekvenser for beskæftigelsen, ar-

bejdsmarkedet, ligestilling, miljø eller sundhed i Danmark. I det omfang

forslagene fører til en mere modstandsdygtig finansiel sektor, kan forsla-

gene have positive konsekvenser for forbrugerbeskyttelsen.

Høring

Forslagene er sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sek-

tor med høringsfrist den 4. januar 2017.

Danmarks Nationalbank (DN) finder, at Kommissionens samlede pakke

af forslag indfører en række vigtige og nyttige nye internationale standar-

der for krav til kreditinstitutters gearing, likviditet, dækning af markedsri-

siko og store engagementer i EU-lovgivningen. DN finder generelt, at

forslagene udgør et væsentligt led i bestræbelserne på at lære af erfarin-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

gerne fra finanskrisen og få styrket regelværket, så man mindsker risiko-

en for finanskriser i fremtiden. DN finder, at det for danske kreditinstitut-

ter vil være understøttende for tilliden, at de overholder de internationale

standarder uden danske særregler.

Vedr. TLAC/MREL støtter DN det grundlæggende princip om, at alle

institutter skal kunne afvikles uden store negative konsekvenser for øko-

nomien. DN mener ikke, at den eksisterende MREL-undtagelse for real-

kreditinstitutter bør fastholdes som foreslået af Kommissionen. Undtagel-

sen er i forslaget betinget af en vurdering af, at de øvrige afviklingsmu-

ligheder sammen med realkreditlovens nedlukningsmodel vil opfylde

afviklingsmålene, hvilket DN ikke finder korrekt i alle scenarier. DN

anbefaler derfor, at realkreditinstitutter underlægges de samme regler for

afvikling, som gælder for øvrige institutter. DN vurderer, at dette vil være

forbundet med en lille omkostning for låntagerne, men at gevinsten ved at

have en afviklingsordning, der sikrer afvikling af et realkreditinstitut

uden store negative konsekvenser for økonomien og den finansielle stabi-

litet, vil overstige omkostningen.

DN finder, at NSFR løser et væsentligt problem fra finanskrisen. DN støt-

ter imidlertid ikke at obligationsudstedelser med indbygget mulighed for

løbetidsforlængelse ("trigger") betragtes som indbyrdes afhængige med

udlån, og dermed reelt undtages ved beregningen af NSFR. DN finder, at

den danske lov om løbetidsforlængelse fungerer som en "bagstopper" i

den konkrete situation, hvor en auktion for korte realkreditobligationer

fejler, eller hvor der opstår meget store, pludselige rentestigninger. Over-

holdelse af NSFR uden undtagelse af obligationer under lov om løbetids-

forlængelse vil ifølge DN bidrage til at skabe tillid til realkreditinstitut-

ternes forretningsmodel og sikre en stabil finansieringsstruktur i institut-

terne.

Vedrørende markedsrisiko finder DN i forhold til interne modeller det

positivt, at det er præciseret, at valutapar bestående af euro og en valuta i

en medlemsstat, der deltager i den anden fase af den økonomiske og mo-

netære union, skal inkluderes i underkategorien "most liquid currency

pairs" ved fastsættelsen af likviditetshorisonter for valutarisiko, idet be-

stemmelsen synes at omfatte euro/danske kroner. DN mener, at Danmark

bør arbejde for at sikre, at danske kroner også inkluderes i den delegerede

retsakt, der bl.a. skal specificere de valutaer, der udgør underkategorien

"most liquid currencies" ved fastsættelsen af likviditetshorisonter for ren-

terisiko. Ifht standardmetoden finder DN imidlertid ikke, at behandlingen

af valutapar bestående af euro og en valuta i en medlemsstat, der deltager

i den anden fase af den økonomiske og monetære union, afspejler de hi-

storiske udsving mellem euro og danske kroner eller de formelle ud-

svingsbånd under ERM II-samarbejdet og anbefaler derfor, at der arbej-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

des for at tilpasse bestemmelsen så den bedre reflekterer fastkurspolitik-

ken.

I forhold til den nye standardmetode for markedsrisiko finder DN det

positivt, at kapitalkravet for kreditspændsrisiko for covered bonds udstedt

af kreditinstitutter i EU skal beregnes på baggrund af en spændudvidelse

på 200 basispoint.

DN er uforstående over for Kommissionens forslag om en overgangsbe-

stemmelse for indfasningen af IFRS 9 og finder, at en eventuel over-

gangsordning alene bør adressere ændringen i niveauet for institutternes

nedskrivninger som følge af overgangen fra de hidtidige nedskrivnings-

regler, og ikke det samlede niveau for nedskrivninger. Endelig finder DN

det hensigtsmæssigt at afvente, at det igangværende arbejde i Basel-

Komitéen med at udarbejde overgangsregler, afsluttes.

Endelig finder DN ikke, at små- og mellemstore virksomheder bør sær-

behandles gennem justeringer af risikovægtene, idet en sådan ordning er i

modstrid med bestræbelsen på, at risikovægtene i videst muligt omfang

skal afspejle den faktiske risiko på eksponeringerne.

FinansDanmark (FD) finder det positivt, at Kommissionens forslag tager

hensyn til behovet for at sikre den økonomiske vækst i EU ved ikke sam-

let set at hæve kravene væsentligt til kreditinstitutternes kapitalgrundlag,

funding og likviditet, men påpeger samtidig nødvendigheden af at sikre,

at de foreslåede ændringer ikke på uhensigtsmæssig vis rammer nogle

forretningsmodeller. FD fremhæver, at forslagene i vidt omfang drejer sig

om meget komplicerede forhold i institutternes maskinrum. Visse dele af

forslagene vil ifølge FD fordyre finansieringen af dansk erhvervsliv og

boligejernes realkreditlån.

FD finder særligt, at implementeringen af Basel-standarden for markeds-

risiko, især den nye standardmetode for markedsrisiko, vil føre til højere

kapitalkrav for kreditinstitutterne. De højere krav vil skade og reducere

market maker-aktiviteter i værdipapirer og dermed likviditeten på marke-

det for handel med værdipapirer. FD støtter derfor Kommissionens for-

slag til en overgangsordning, indtil der er foretaget justeringer, der sikrer,

at kapitalkravene på passende vis afspejler de faktiske risici forbundet

med handel med værdipapirer på de europæiske værdipapirmarkeder.

EBA skal udarbejde en rapport om effekterne af de nye regler, som FD

gerne ser udbygget med en evaluering af risikovægte, korrelationer og

gulvkrav. FD er samtidig af den opfattelse, at der bør foretages ændringer

på en række områder allerede inden den nye standard implementeres, jf.

følgende afsnit.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

Fsva. risikovægten under den nye standardmetode for kreditspænd an-

vendt på danske covered bonds ser FD Kommissionens forslag som et

skridt i den rigtige retning i forhold til Basel-standarden. FD finder imid-

lertid fortsat, at risikovægten overstiger det maksimale historiske udsving

i kreditspænd for danske covered bonds. Dette kan ifølge FD have nega-

tive følger for market making i danske covered bonds og dermed likvidi-

teten i markedet. FD finder derfor, at risikovægten for kreditspænd for

EU-covered bonds bør tilpasses yderligere for bedre at afspejle den fakti-

ske risiko, f.eks. ved en yderligere opdeling af EU-covered bonds baseret

på kreditkvalitetstrin, hvor risikovægten for EU-covered bonds på det

bedste kreditkvalitetstrin tildeles en væsentlig lavere risikovægt. Tilsva-

rende finder FD, at PD-gulvet på 0,03 pct. under den interne model meto-

de (Default Risk Charge) betyder, at ingen nordisk bank med en intern

model vil være i stand til at få anerkendelse for den høje underliggende

kreditkvalitet og den lave sandsynlighed for misligholdelse, som kende-

tegner danske realkreditobligationer. Det vil ifølge FD ligeledes begrænse

mulighederne for at udføre market making i disse produkter.

FD finder, at Kommissionens forslag kun i beskedent omfang anerkender

fastkurspolitikken mellem DKK og EUR og påpeger, at den nye stan-

dardmetode tillader en reduktion af risikovægtningen for valutarisiko på

ca. 29 pct., mens den eksisterende standardmetode tillader en reduktion

på ca. 80 pct. FD finder, at der bør gives mindst en tilsvarende procentvis

reduktion under den nye standardmetode i risikovægtningen for valuta-

kursudsving i EUR/DKK, og at selv en sådan reduktion vil være overor-

dentlig konservativ. Ydermere finder FD, at Kommissionens forslag ikke

anerkender fastkurspolitikkens betydning for korrelationen mellem EUR-

og DKK-renter. Det betyder ifølge FD, at danske institutters anvendelse

af såkaldt proxy hedging i EUR rammes af en uforholdsmæssig hård ka-

pitalbelastning, der ikke afspejler den faktiske risiko. Det vil fordyre mu-

ligheden for at afdække renterisiko for f.eks. erhvervsvirksomheder, da

kreditinstitutternes kapitalomkostninger forbundet med afdækning af

kunders renterisiko ikke vil afspejle den reelle risiko for kreditinstituttet.

FD finder, at beregningen af optionselementet for danske konverterbare

realkreditobligationer i den nye standardmetode er mere vanskelig end i

den eksisterende standardmetode. I den eksisterende metode har institut-

terne mulighed for at benytte konverteringsfaktorer fastsat af Finanstilsy-

net ved opgørelsen af generel positionsrisiko. FD opfordrer til, at der til-

svarende gives mulighed for at anvende centralt fastsatte løsninger under

den nye standardmetode for dette risikoelement. FD bemærker ligeledes,

at den kapitaldækningsmæssige belastning for konveksitetsrisiko for ge-

nerel renterisiko forekommer uforholdsmæssig høj for danske konverter-

bare realkreditobligationer.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

Fsva. afdækning af renterisiko uden for handelsbeholdningen anerkender

FD behovet for at øge gennemsigtigheden ved intern afdækning og be-

grænse incitamenter til kapitalarbitrage. FD finder imidlertid, at Kommis-

sionens forslag er for vidtgående. Kommissionens forslag lægger op til, at

en institution, som afdækker sin renterisiko uden for handelsbeholdnin-

gen ved hjælp af renterisikopositioner i sin handelsbeholdning skal hand-

le gennem en intern og dedikeret trading desk. Dette vil effektivt udeluk-

ke intern handel og begrænse et kreditinstituts evne til at nette naturligt

modsatrettet renterisiko fra kunders forretninger og sin egen bankbog,

hvilket ifølge FD vil føre til mindre netting og øget modpartsrisiko i det

finansielle system. For små valutaer, f.eks. danske kroner, vil dette ifølge

FD føre til reduceret og dyrere finansiel risikostyring for kreditinstitutter

såvel som for erhvervsvirksomheder. FD foreslår, at interne renteafdæk-

ninger skal afdækkes gennem en intern og dedikeret trading desk, samti-

dig med at den interne renteafdæknings trading desk har mulighed for at

afdække sine positioner internt såvel som eksternt.

Endelig støtter FD forslaget om, at små og mellemstore institutter kan

anvende en simpel standardmetode til at opgøre markedsrisici, idet den

nye standardmetode vil være unødigt kompliceret og administrativ tung at

anvende for disse institutter. Hovedparten af små- og mellemstore danske

institutter har imidlertid forholdsvis mange realkreditobligationer, som i

vidt omfang er placeret i handelsbeholdningen. Det medfører, at hoved-

parten af små og mellemstore danske institutter umiddelbart ikke vil kun-

ne anvende den simple standardmetode til at opgøre markedsrisici. FD

foreslår derfor dels at ændre kriterierne for, hvornår et institut kan anven-

de den simple standardmetode så det alene afhænger af den absolutte

størrelse af institutternes handelsbeholdning, og at beløbsgrænsen for

denne samtidig forhøjes væsentligt til mindst det dobbelte af, hvad

Kommissionen foreslår (fra 300 mio. euro til 600 mio. euro). Endelig

påpeger FD, at det set med mindre danske institutters øjne ikke er rime-

ligt, at der ved udregningen af grænsen ikke skelnes mellem valutarisiko-

en på positioner mellem danske kroner og euro og danske kroner og øvri-

ge valutaer, da valutarisikoen mellem danske kroner og euro er ubetyde-

lig.

Angående de foreslåede regler om stabil finansiering (Net Stable Funding

Ratio – NSFR) er FD meget tilfreds med, at alle korte danske realkredit-

obligationer, som er omfattet af refinansieringsloven, bliver anerkendt

som stabil finansiering. Denne anerkendelse er ifølge FD af afgørende

betydning for at fastholde danske realkreditudlån i sin nuværende form

og bør derfor fastholdes uændret i forhandlingerne.

FD finder, at definitionerne af ”non-mandatory over-collateralisation” og

”obligatorisk over-collateralisation” i forbindelse med NSFR er meget

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

upræcise, hvilket særligt er udfordrende i forhold til at bestemme hvilke

aktiver, der i en NSFR-sammenhæng er behæftede. Samtidig forekommer

definitionen af "obligatorisk over-collaterialisation" svært forenelig med

de faktiske forhold vedrørende over-collateralisation set ud fra et likvidi-

tetsperspektiv.

FD mener principielt ikke, at over-collateralisation i en NSFR-

sammenhæng skal anses som behæftet, som Kommissionen ifølge FD

lægger op til. FD finder endvidere, at forslaget kan føre til en situation,

hvor et institut vil stå med et valg mellem enten at acceptere en lavere

rating fra ratingbureauerne eller ikke at opfylde NSFR-kravet i en perio-

de, når ratingbureauerne ændrer deres rating metodik. Ligeledes finder

FD, at kravet er mere bebyrdende for realkreditinstitutter end for univer-

salbanker. Endelig påpeger FD, at såfremt Kommissionens forslag skal

læses som om, at alle aktiver i cover pools og instituttet i øvrigt er behæf-

tede og dermed illikvide, vil det essentielt medføre, at realkreditinstituttet

ikke har nogen likviditet, hvis definitionen senere hen også bliver indført

i LCR-sammenhæng.

FD udtrykker tilfredshed med, at de største realkreditobligationsserier

anerkendes for deres høje sikkerhed og likviditet ved tildelingen af et

lavere krav til stabil finansiering (RSF-krav) end i Basel-Komiteens anbe-

falinger. Samtidig finder FD imidlertid, at mindre danske realkreditobli-

gationsserier fortsat urimeligt behandles som illikvide, hvilket vil påvirke

investorernes efterspørgsel efter små realkreditobligationsserier.

FD peger på, at Kommissionens forslag kan føre til væsentligt forøgede

omkostninger i forbindelse med market making for realkreditobligationer.

FD finder, at market making er med til at sikre høj og stabil markedsli-

kviditet for danske realkreditobligationer og lave obligationsrenter på

realkreditudlån. På den baggrund er det FD’s opfattelse, at fuldt matchede

købs- og salgspositioner, der opstår i forbindelse med market making, bør

kategoriseres som ”interdependent assets and liabilities” og således være

neutrale i forhold til NSFR-opgørelsen.

Repobaseret ind- og udlån er ifølge FD et centralt element til at sikre den

løbende høje markedslikviditet for danske realkreditobligationer, og FD

finder det derfor uheldigt, at Kommissionen ikke foreslår en symmetrisk

behandling mellem RSF-faktorerne for repo’er og reverse repo’er og de

tilsvarende ASF-faktorer. Ligeledes bør RSF-faktorer for derivater være

symmetriske med de tilsvarende ASF-faktorer.

FD finder, at der bør være ens RSF-faktorer for forskellige forretningsty-

per, hvor en bank placerer overskudslikviditet over natten for ikke at give

økonomiske incitamenter til f.eks. at bruge indlån i centralbanker fremfor

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

CCP-clearede repo’er eller indlån i andre banker. FD foreslår derfor, at

RSF-kravet for CCP-clearede forretninger med realkreditobligationer, der

er level 1, ændres fra 7 pct. til 0 pct.

FD finder endelig, at ASF-faktoren for indlån fra virksomheder, der ikke

er SMV’er er for lav (50 pct.) og således ikke afspejler den observerede

høje stabilitet af indlån fra virksomheder.

FD støtter Kommissionens forslag til at skabe klarhed og yderligere har-

monisere søjle II-kapitalkravene i EU, herunder udarbejdelsen af en tek-

nisk standard for, hvordan kapitalkrav til dækning af risici skal opgøres. I

den forbindelse understreges det, at der tages proportionalitetshensyn. FD

støtter endvidere tydeliggørelsen af rækkefølgen af bufferkravene og søj-

le II-kapitalkrav ved udmåling af MDA-restriktioner. Endelig finder FD

det vigtigt at holde systemiske risici og risici, der knytter sig til udsving i

økonomiske konjunkturer, ude fra søjle II-kapitalkravet.

FD finder imidlertid, at der er behov for yderligere tiltag for at sikre lige

konkurrencevilkår og styrket gennemsigtighed. FD foreslår bindende

tekniske standarder for henholdsvis, hvordan søjle II-kapitalguidance

fastsættes, samt for tilsynsmyndighedernes evaluering af institutternes

søjle II-kapitalguidance. FD foreslår endvidere EBA-benchmark-analyser

af tilsynspraksis for fastsættelse af søjle II-kapitalkrav og evaluering af

søjle II-kapitalguidance, samt, at offentliggørelse af søjle II-kapitalkrav

og søjle II-kapitalguidance gøres obligatorisk.

FD er samtidig af den opfattelse, at forslaget, der sammenkæder brud på

MREL-kravet fastsat i BRRD med brud på det kombinerede bufferkrav

og dermed initiering af MDA-restriktioner, er unødigt restriktivt, og end-

videre en overimplementering af den internationale TLAC-standard for

G-SIFI’er.

Vedrørende fastsættelsen af et bindende gearingskrav finder FD det afgø-

rende, at kravet ikke sættes højere end de af Kommissionen foreslåede 3

pct. og dermed bliver et bindende krav. FD støtter derfor ikke, at der gi-

ves mulighed for fastsættelse af søjle II-tillæg til gearingsrisici, ligesom

et eventuelt tillæg til gearingskravet til globale systemisk vigtige institut-

ter (G-SIFI’er) heller ikke tilsvarende overføres til EU-systemisk vigtige

institutter. Endelig bør det gøres tydeligt, at et eventuelt kombineret buf-

ferkrav ikke lægges oven i gearingskravet.

FD er enig med Kommissionen i, at der er behov for en gradvis indfas-

ning af virkningerne på kapitalkravene af overgangen til regnskabsstan-

darden IFRS 9, idet der er behov for at undgå en pludselig brat stigning i

kapitalkravene som følge af overgangen til den nye regnskabstandard. FD

gør opmærksom på, at der i Basel-regi ligeledes overvejes forskellige

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

muligheder for indfasning af virkningerne af de nye standarder samt mu-

lige permanente justeringer i kapitaldækningsreglerne. FD foreslår, at

man i EU afventer dette arbejde og på den baggrund gennemfører fuld

neutralisering af effekten på kapitalkravene pr. 1. januar 2018 og indtil

arbejdet på internationalt niveau er tilendebragt.

Vedrørende store eksponeringer finder FD det væsentligt at fastholde de

nuværende undtagelser i opgørelser af store eksponeringer, som anvendes

af danske realkreditinstitutter og banker. Ligeledes finder FD, at kravet

om at anvende ”substitutionsmetoden” fastholdes som en mulighed frem

for et krav, da der ellers er tale om væsentlig skærpelse af reglerne.

FD støtter Kommissionens forslag om at forlænge og udvide den såkaldte

SMV-rabat, idet det vil understøtte væksten i realøkonomien og jobska-

belsen.

FD finder, at der er behov for at reducere institutternes byrder ved rappor-

tering og offentliggørelse, særligt ved at koordinere kravene. Generelt bør

der ikke stilles krav om offentliggørelse af oplysninger, som ikke indgår i

institutternes COREP- og FINREP-rapportering, ligesom skemaer til ind-

beretning også bør kunne anvendes til offentliggørelse. FD foreslår der-

for, at EBA udarbejder tekniske standarder herfor. FD støtter derimod

ikke Kommissionens forslag om offentliggørelse af risikovægtede poster

under standardmetoderne for institutter, der anvender interne modelmeto-

der, eller forslaget om offentliggørelse af resultaterne af de seks stress

scenarier fastsat af tilsynsmyndighederne. Endelig finder FD det ikke

tidssvarende, at informationen skal kunne findes i et såkaldt ”stand alone

document” og foreslår derfor at fastholde den nuværende bestemmelse

om metoden for offentliggørelse.

Endelig henleder FD opmærksomheden på, at man med henblik på at

sikre en mere ensartet fortolkning af mulighederne for udstedelse af er-

hvervsobligationer i EU med fordel kan gøre anvendelsesområdet for

CRD i forhold til udstedelse af erhvervsobligationer mere klart.

Lokale Pengeinstitutter (LOPI) tilslutter sig generelt FinansDanmarks

høringssvar, men supplerer på enkelte områder med uddybende bemærk-

ninger.

Vedrørende proportionalitet anerkender LOPI, at Kommissionen ved ud-

arbejdelse af forslagene har haft et vist fokus på at integrere proportiona-

litetsprincippet, idet der dog er udfordringer forbundet med, at hovedpar-

ten af forslagene har udspring i Basel-standarder. LOPI finder det derfor

vigtigt, at der fortsat vil være fokus på proportionalitetsaspektet i de

kommende forhandlinger. For eksempel er det vigtigt, at der udarbejdes

bindende standarder ved fastsættelsen af søjle II-kapitalkrav og søjle II-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

kapitalguidance, samt at standarderne tillader standardiserede tilgange for

små og mellemstore pengeinstitutter.

LOPI finder, at små og mellemstore pengeinstitutters forretningsmodel

påvirkes uforholdsmæssigt af, at begrebet ”justerede kapitalgrundlag”

udgår ved fastsættelsen af begrænsninger for store eksponeringer og fore-

slår derfor, at begrebet fastholdes.

LOPI påpeger, at Kommissionens forslag i nogen udstrækning tager pro-

portionalitetshensyn angående de generelt skærpede offentliggørelses-

krav. Man finder imidlertid, at den foreslåede grænse for lempeligere

offentliggørelseskrav (institutter med en balance på under 1,5 mia. euro)

for lav. LOPI foreslår i stedet at undtage institutter med en gennemsnitlig

balance under 3 mia. euro.

LOPI finder det meget positivt, at forslaget giver mulighed for, at mindre

og mellemstore institutter kan anvende en simpel standardmetode til op-

gørelse af markedsrisici efter indførelsen af den nye Basel-

standardmetode. Små og mellemstore institutters handelsbeholdning er

imidlertid større end den af Kommissionen foreslåede grænse, og de vil

dermed blive afskåret fra at kunne anvende den simple standardmetode.

Ud fra et proportionalitetshensyn foreslår LOPI derfor, at muligheden for

at anvende den simple standardmetode gælder for alle institutter med en

handelsbeholdning på under 600 mio. euro. Endelig finder LOPI, at det

bør sikres, at aktiver, der anvendes til opfyldelse af LCR, kan holdes ude

af handelsbeholdningen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte formålet med forslagene. Landene

har tilkendegivet støtte til arbejdet med forslagene i forbindelse med ved-

tagelsen af køreplanen om bankunionen på ECOFIN 17. juni 2016. Lan-

dene ventes at have forskellige holdninger til indholdet af forslagene og

udformningen af de konkrete krav, som ventes nærmere tilkendegivet i

takt med de kommende forhandlinger. En række lande ventes generelt at

lægge vægt på, at der tages højde for særlige europæiske forhold, når

globale standarder, herunder Basel-standarder, indføres i EU, mens andre

lande omvendt vil lægge vægt på ikke at afvige fra Basel-standarder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt formålet om at understøtte kreditinstitutternes

robusthed og den finansielle stabilitet, men finder det samtidig vigtigt, at

tiltagene skal understøtte en effektiv kreditformidling, vækst og beskæfti-

gelse.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

Regeringen finder det afgørende, at implementeringen af globale standar-

der i EU, herunder Basel-standarder, tager hensyn til særlige europæiske

forhold og velfungerende forretningsmodeller, f.eks. dansk realkredit.

Der ses i den forbindelse umiddelbart positive takter i Kommissionens

forslag.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at de risikobaserede kapitalkrav

fortsat udgør rygraden i kapitalkravsreguleringen i EU. Kalibreringen af

nye metoder skal undersøges grundigt for at sikre, at krav til kreditinsti-

tutters kapital afspejler risici på institutternes eksponeringer. Det vil sikre

en incitamentsstruktur, hvor større risiko medfører højere kapitalkrav.

Regeringen finder det derfor vigtigt at fastholde det af Kommissionen

foreslåede gearingskrav på 3 pct. og ikke højere.

Regeringen finder det vigtigt, at der eksisterer ét regelsæt, som er fælles

for kreditinstitutter beliggende i og uden for bankunionen, så det indre

marked bevares. Regeringen finder det dog samtidig vigtigt, at der er mu-

lighed for at tage højde for særlige nationale forhold på visse områder, og

at nationale valgmuligheder således bibeholdes, hvor disse er begrundet i

hensynet til særlige nationale forhold og systemer. Regeringen finder det

positivt, at Kommissionens forslag fastholder et fælles regelsæt for alle

EU-lande.

Regeringen finder det ligeledes væsentligt at sikre, at allerede besluttede

initiativer fungerer effektivt. Ny regulering bør således have et klart rati-

onale og give reel merværdi sammenlignet med den store mængde af til-

tag, som allerede er gennemført som opfølgning på krisen. Regeringen

lægger vægt på, at ny finansiel lovgivning skal bidrage til finansiel stabi-

litet såvel som til øget vækst og beskæftigelse i EU.

CRR

Markedsrisiko

Regeringen støtter det overordnede mål om en mere risikofølsom tilgang

til opgørelsen af markedsrisiko, og at fastlæggelsen af kapitalkrav i til-

strækkelig grad afspejler et niveau, der kan rumme historisk observerede

risikoniveauer.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at indfase den nye metode

til opgørelse af markedsrisiko over tre år efter ikrafttrædelsestidspunktet.

I den forbindelse vil regeringen arbejde for, at kalibreringen af de nye

metoder undersøges grundigt, herunder at alle relevante forhold tages i

betragtning.

Regeringen vil arbejde for, at kapitalkravet til valutarisiko tager højde for

den danske fastkurspolitik, der medfører, at valutarisikoen mellem danske

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

kroner og euro (understøttet af deltagelse i ERM II), og deraf også pro-

dukter i euro, er stærkt begrænset.

Regeringen lægger vægt på, at kapitalkravet til markedsrisiko vedr. be-

holdninger af danske realkreditobligationer i højere grad end i Kommis-

sionens forslag afspejler den faktiske risiko.

Krav om Stabil finansiering (NSFR)

Regeringen støtter overordnet formålet med et stabilt finansieringskrav.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen i forslaget i vid ud-

strækning har taget hensyn til særlige europæiske forretningsmodeller,

herunder det danske realkreditsystem, f.eks. gennem bestemmelser vedrø-

rende ”indbyrdes afhængige” aktiver og passiver. Regeringen finder det

ligeledes vigtigt, at udformningen af kravet om stabil finansiering aner-

kender den danske refinansieringslov. Regeringen finder det afgørende, at

disse elementer i Kommissions forslag fastholdes. Regeringen vil arbejde

for, at behandlingen af mindre realkreditobligationsserier afspejler den

reelle likviditet i obligationerne under normale markedsforhold. Det vil

indebære, at mindre obligationsserier vil blive betragtet som mere likvide.

Regeringen vil desuden arbejde for en mere klar og hensigtsmæssig defi-

nition af ikke-obligatorisk over-kollateral.

Gearingsgrad

Regeringen støtter et harmoniseret gearingskrav på EU-niveau i søjle I på

3 pct., som foreslået af Kommissionen, og finder det afgørende, at det

ikke bliver højere end 3 pct.

Store eksponeringer

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag vedr. store ekspone-

ringer, herunder at de gældende undtagelser er fastholdt i forslaget. Rege-

ringen lægger samtidig vægt på, at reglerne også fremover indeholder

tilstrækkelig national fleksibilitet.

Gennemførelse af FSB’s standard for samlet tabsabsorberende evne (To-

tal Loss Absorption Capacity (TLAC))

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag, som implementerer

TLAC-standarden på en balanceret måde. Det støttes, at NEP-kravet i

højere grad er konsistent med TLAC-kravet, men fortsat sættes individu-

elt ud fra afviklingsmyndighedens vurdering. Regeringen finder det af

væsentlig betydning, at TLAC-kravet som foreslået af Kommissionen

alene gælder for G-SIFI’er.

Reguleringsmæssig rapportering

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

Regeringen støtter forslaget om proportionalitet i indberetningsforpligti-

gelsen for mindre institutter, enten i form af færre indberetninger eller

mere simple indberetningskrav. Regeringen vil arbejde for, at der for vis-

se rapporteringer, f.eks. på kapitalområdet, er mulighed for en hyppigere

rapporteringsfrekvens, når en risikovurdering tilsiger dette.

Oplysningspligt

Regeringen støtter Kommissionens forslag til revision af reglerne om

offentliggørelse, herunder at der indarbejdes proportionalitet i offentlig-

gørelseskravene. Regeringen vil arbejde for, at institutterne ikke pålæg-

ges unødige nye offentliggørelseskrav. Regeringen lægger vægt på, at det

som foreslået af Kommissionen fortsat er muligt at offentliggøre institut-

ternes solvensbehov og det vejledende kapitalniveau.

Standardmetoden for modpartskreditrisiko (SA-CCR)

Regeringen støtter Kommissionens forslag til implementering af nye

standardmetoder for opgørelse af kapitalkrav til modpartsrisiko, herunder

SA-CCR. Regeringen lægger dog vægt på, at der indarbejdes proportio-

nalitet i forslaget, således at institutter med et mindre omfang af derivat-

forretninger kan anvende mindre komplekse metoder.

IFRS 9

Regeringen støtter en indfasningsperiode, så der ikke allerede fra 2018

sker en fuld påvirkning af institutternes kapitalopgørelse som følge af

ændringen af principperne for opgørelse af de regnskabsmæssige ned-

skrivninger. Det vil sikre en mere gradvis tilpasning til de nye regler.

Regeringen lægger vægt på, at en overgangsordning kommer til at omfat-

te alle kreditinstitutter, der nedskriver til forventede tab, og ikke kun de

kreditinstitutter, der anvender IFRS. Endelig skal reglerne tage højde for

resultatet af det igangværende arbejde i Basel-Komitéen vedr. IFRS 9 og

overgangsregler.

Undtagelser fra kapital- og likviditetskrav

Regeringen støtter ikke Kommissionens foreslåede ændringer om at ud-

vide mulighederne for undtagelse fra kapital- og likviditetskrav og fore-

trækker at beholde de gældende regler på området. En sådan eventuel

mulighed må ikke føre til forskellige rammevilkår for deltagere hhv. ik-

ke-deltagere i Bankunionen.

SMV-støttefaktor og behandling af infrastruktureksponeringer

Regeringen støtter målsætningen om at understøtte og fremme finansie-

ringen af SMV’er. Regeringen vil arbejde for, at det undersøges, hvordan

denne målsætning bedst opnås.

Eksponeringer mod centrale modparter CCPs

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag om justering af reg-

lerne om institutternes eksponeringer over for CCP’er.

Aktieinvesteringer i fonde

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag.

Kontrol af investeringsselskaber

Regeringen støtter, at der ikke bliver fastlagt nye regler for de investe-

ringsselskaber, hvor Kommissionen ultimo 2017 påtænker at offentliggø-

re særskilt lovgivning målrettet disse institutter.

CRD

Søjle II-kapitalkrav og det vejledende kapitalniveau

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag om en yderligere

harmonisering af søjle II på tværs af medlemslandene, herunder også i

forhold til det vejledende kapitalniveau (søjle II-kapitalguidance) og

principperne for fastsættelsen heraf. Det er dog samtidig vigtigt, at sikre

en vis national fleksibilitet i søjle II for at understøtte, at alle identificere-

de risici kan adresseres i udmåling og fastsættelse af solvensbehovet.

Regeringen støtter forslaget om fastsættelse af et vejledende kapitalni-

veau for hvert enkelt institut.

Begrænsning af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen og søjle II til mi-

kroprodentielle formål

Regeringen støtter generelt forslaget om en mere harmoniseret anvendel-

se af søjle II på tværs af medlemslandene, men hvor der i højere grad end

i Kommissionens forslag er den fornødne fleksibilitet til at adressere alle

væsentlige risici. En harmonisering skal skabe mere klarhed om fastsæt-

telsen af søjle II kravet. Regeringen finder i modsætning til Kommissio-

nens forslag, at afklaring af håndteringen af makroprudentielle risici i

søjle II, bør afvente Kommissionens evaluering af de makroprudentielle

værktøjer.

Søjle II – rapportering og oplysning

Regeringen støtter en yderligere harmonisering af mulighederne for, at

tilsynsmyndighederne i søjle II kan indhente indberetninger fra institut-

terne og sætte krav om offentliggørelse. Regeringen vil dog arbejde for at

tilsynsmyndighederne i søjle I har en vis fleksibilitet, der skal understøtte

det løbende tilsyn med institutterne.

Aflønning

Regeringen finder generelt, at reglerne om aflønning er vigtige, da de

bidrager til den generelle målsætning om begrænsning af overdreven risi-

kotagning. Regeringen lægger vægt på at fastholde de strammere danske

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 135: Erhvervsministeriets grund- og nærhedsnotat om kreditinstitutter og investeringsselskaber

regler for bonusser mv. til direktører og bestyrelser i de finansielle virk-

somheder.

Finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber

Regeringen støtter, at holdingselskaberne, der udøver væsentlig virksom-

hed, underlægges de samme krav som øvrige finansielle virksomheder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 2. december i for-

bindelse med forelæggelse af ECOFIN-rådsmødet den 6. december 2016,

hvor Kommissionen præsenterede den samlede lovgivningspakke.