ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 133
Offentligt

Fremsat den [7. april 2017] af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskredit-

selskaber og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

(Øget gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet)

§1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som senest ændret

ved § 2 i lov nr. 60 af 16. januar 2017, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 1,

indsættes som

nr. 53:

»53) Realkreditlignende lån: Et lån med en hovedstol på mindst 100.000 kr. og med en på forhånd

aftalt løbetid, der har pant i en ejerbolig eller et fritidshus inden for 80 pct. af ejendommens værdi for

ejerboliger og 75 pct. for fritidshuse.«

Efter § 48 indsættes:

»§

48 a.

§ 53 b og § 53 c gælder også for pengeinstitutter, som yder realkreditlignende lån.

Stk. 2.

§ 53 d gælder også for pengeinstitutter, som yder realkreditlignende lån, når pengeinstituttet

har varslet en forhøjelse af et rentetillæg.«

Efter § 53 a indsættes:

»§

53 b.

Et realkreditinstitut må ikke i løbende kundeforhold ændre renter, gebyrer, bidrag eller

andet vederlag for realkreditlån til ugunst for forbrugeren uden et forudgående varsel på seks måne-

der.

Stk. 2.

Et varsel efter stk. 1 skal indeholde en begrundelse for ændringen. Begrundelsen skal angive:

1) de forhold, der har udløst ændringen, og en henvisning til de dele af aftalegrundlaget, der

indeholder hjemlen til at gennemføre ændringen, og

2) oplysning om de væsentligste forhold, der har haft betydning for ændringens omfang, og disse

forholds skønnede andel af den samlede stigning.

Stk. 3.

Et varsel efter stk. 1 skal endvidere indeholde følgende oplysninger:

1) Kursværdien af forbrugerens lån. Hvis kursen ikke er fast, skal realkreditinstituttet oplyse

forbrugeren herom, og hvordan forbrugeren kan få oplyst den aktuelle kurs.

2) Oplysninger om, at forbrugeren har mulighed for at indfri lånet og omlægge det til et andet

lån i samme institut eller hos en anden kreditgiver, samt under hvilke betingelser forbrugeren

kan indfri lånet.

3) Oplysninger om, at andre kreditgivere kan findes på prisportaler drevet af private udbydere

og på prisportalen for boliglån.

Stk. 4.

Ved ændring af renter, bidrag og væsentlige ændringer i andet vederlag eller ved opkrævning

af et nyt vederlag skal varslet ske til forbrugeren på papir eller andet varigt medium. Varslet skal være

kommet frem til forbrugeren senest seks måneder før ændringen træder i kraft.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

Stk. 5.

Stk. 1, 3 og 4 gælder ikke ændringer, der er begrundet i udefrakommende forhold, som

realkreditinstituttet ikke har indflydelse på.

§ 53 c.

Et realkreditinstitut kan kun gøre en ændring af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag

gældende, hvis realkreditinstituttet har iagttaget § 53 b, stk. 1, 2 og 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for uvæsentlige stigninger i gebyrer og andet vederlag end renter og bi-

drag.

§ 53 d.

Når et realkreditinstitut har varslet en forbruger en forhøjelse af et bidrag, jf. § 53 b, stk. 1,

og forbrugeren har opsagt det pågældende realkreditlån inden seks måneder fra den dag, hvor varslet

er kommet frem, må realkreditinstituttet ikke opkræve gebyrer i forbindelse med indfrielsen af det

pågældende realkreditlån. Realkreditinstituttet kan dog opkræve halvdelen af de gebyrer, der opkræ-

ves i forbindelse med en obligationshandel til brug for indfrielse af realkreditlånet. Realkreditinsti-

tuttet er forpligtet til at gennemføre obligationshandlen på forbrugerens anmodning.

Stk. 2.

Når et realkreditinstitut yder en forbruger et lån til brug for indfrielse af et realkreditlån eller

realkreditlignende lån i tilfælde, hvor forbrugeren har opsagt det pågældende lån som følge af en

varslet forhøjelse af bidrag eller rentetillæg inden for seks måneder fra den dag, hvor varslet kom

frem, må det modtagende realkreditinstitut kun opkræve halvdelen af de gebyrer, der opkræves i for-

bindelse med en obligationshandel.«

§ 152 g

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

Stk. 3.

Stk. 2, 1. pkt., gælder ikke ved indlæggelse eller udbetaling af et lån i et register, hvor lånet

ydes til indfrielse af et realkreditlån ydet af et realkreditinstitut eller et lån, der indgår i et register i et

andet pengeinstitut med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer. Lån efter 1. pkt. må på

det tidspunkt, hvor lånet skal indlægges i registret eller udbetales, maksimalt udgøre et beløb svarende

til indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindelse med indfrielse og ydelse af lån.

Stk. 4.

For lån omfattet af stk. 3 kan det modtagende pengeinstitut bevilge en afdragsfri periode,

såfremt der er påbegyndt en afdragsfri periode i det afgivende institut. Perioden nævnt i § 4, stk. 2, i

lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. omfatter både den allerede passerede afdragsfri

periode i det afgivende institut og den ny afdragsfri periode i det modtagende institut.

Stk. 5.

For lån omfattet af stk. 3 er det afgivende institut forpligtet til at give det modtagende institut

oplysninger om den allerede passerede afdragsfri periode for det pågældende lån, hvis låntager har

samtykket hertil.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 6-10.

§ 373, stk. 2,

ændres »§ 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt.,« til: »§ 152 g, stk. 1,

1. og 3. pkt., stk. 2-5 og stk. 7, 1. pkt.,«.

§2

I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1078 af 5. juli 2016, som ændret ved §

9 i lov nr. 1549 af 13. december 2016, foretages følgende ændringer:

§ 1 a

indsættes som nr. 3:

»3) Realkreditlignende lån: Et lån med en hovedstol på mindst 100.000 kr. og med en på forhånd

aftalt løbetid, der har pant i en ejerbolig eller et fritidshus inden for 80 pct. af ejendommens værdi for

ejerboliger og 75 pct. for fritidshuse.«

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

Efter § 8 b indsættes:

»§ 8 c.

Et ejendomskreditselskab må ikke i løbende kundeforhold ændre renter, gebyrer, eller andet

vederlag for realkreditlignende lån til ugunst for forbrugeren uden et forudgående varsel på seks må-

neder.

Stk. 2.

Et varsel efter stk. 1 skal indeholde en begrundelse for ændringen. Begrundelsen skal angive:

1) de forhold, der har udløst ændringen, og en henvisning til de dele af aftalegrundlaget, der

indeholder hjemlen til at gennemføre ændringen, og

2) oplysning om de væsentligste forhold, der har haft betydning for ændringens omfang, og disse

forholds skønnede andel af den samlede stigning.

Stk. 3.

Et varsel efter stk. 1 skal endvidere indeholde følgende oplysninger:

1) Kursværdien af forbrugerens lån. Hvis kursen ikke er fast, skal ejendomskreditselskabet op-

lyse forbrugeren herom, og hvordan forbrugeren kan få oplyst den aktuelle kurs.

2) Oplysninger om, at forbrugeren har mulighed for at indfri lånet og omlægge det til et andet

lån i samme ejendomskreditselskab eller hos en anden kreditgiver samt under hvilke betingel-

ser, forbrugeren kan indfri lånet.

3) Oplysninger om, at andre kreditgivere kan findes på prisportaler, drevet af private udbydere

og på prisportalen for boliglån.

Stk. 4.

Ved ændring af renter, ved væsentlige ændringer i andet vederlag eller ved opkrævning af et

nyt vederlag skal varslet ske til forbrugeren på papir eller andet varigt medium. Varslet skal være

kommet frem til forbrugeren senest seks måneder før ændringen træder i kraft.

Stk. 5.

Stk. 1, 3 og 4 gælder dog ikke ændringer, der er begrundet i udefrakommende forhold, som

ejendomskreditselskabet ikke har indflydelse på.

§ 8 d.

Et ejendomskreditselskab kan kun gøre en ændring af renter, gebyrer eller andet vederlag

gældende, hvis ejendomskreditselskabet har iagttaget § 8 c, stk. 1, 2 og 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for uvæsentlige stigninger i gebyrer og andet vederlag end renter.

§ 8 e.

Når et ejendomskreditselskab har varslet en forbruger en forhøjelse af et rentetillæg, jf. § 8 c,

stk. 1, og forbrugeren har opsagt det pågældende realkreditlignende lån inden seks måneder fra den

dag, hvor varslet er kommet frem, må ejendomskreditselskabet ikke opkræve gebyrer i forbindelse

med indfrielsen af det pågældende realkreditlignende lån. Ejendomskreditselskabet kan dog opkræve

halvdelen af de gebyrer, der opkræves i forbindelse med en obligationshandel til brug for indfrielse

af det realkreditlignende lån.

Stk. 2.

Når et ejendomskreditselskab yder en forbruger et realkreditlignende lån til brug for indfrielse

af et realkreditlån eller realkreditlignende lån i tilfælde, hvor forbrugeren har opsagt det pågældende

lån som følge af en varslet forhøjelse af bidrag eller rentetillæg inden for seks måneder fra den dag,

hvor varslet kom frem, må det modtagende ejendomskreditselskab kun opkræve halvdelen af de ge-

byrer, der opkræves i forbindelse med en obligationshandel.«

§3

I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august

2015, som ændret ved § 8 i lov nr. 1563 af 15. december 2015 og § 3 i lov nr. 1721 af 27. december

2016, foretages følgende ændringer:

§ 4

indsættes som

stk. 3

stk. 4:

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

»Stk.

For lån omfattet af § 7, stk. 2, kan det modtagende institut bevilge en afdragsfri periode,

såfremt der er påbegyndt en afdragsfri periode i det afgivende institut. Perioden nævnt i stk. 2 omfatter

både den allerede passerede afdragsfri periode i det afgivende institut og den ny afdragsfri periode i

det overtagende institut.

Stk. 4.

For lån omfattet af § 7, stk. 2, er det afgivende institut forpligtet til at give det modtagende

institut oplysninger om den allerede passerede afdragsfri periode for det pågældende lån, hvis kunden

har samtykket hertil.«

§ 7, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »foranstående lån«: »i andre realkreditinstitutter samt foran-

stående lån, der indgår i et register i et pengeinstitut med tilladelse til at udstede særligt dæk-

kede obligationer«.

§ 7

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Lån omfattet af § 33 a eller § 33 b kan uanset § 5 ydes ud over lånegrænsen til indfrielse af

et realkreditlån ydet af et andet realkreditinstitut eller et lån, der indgår i et register i et pengeinstitut

med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer. Lån efter 1. pkt. udmåles med et kontant-

provenu maksimalt svarende til indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindelse med indfrielse og

ydelse af lån.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 7, stk. 2,

der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2 og 3, og § 2 finder anvendelse for realkreditinstitutters, pengeinstitutters og ejen-

domskreditselskabers varsling af ændring af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag for realkre-

ditlån eller realkreditlignende lån og opkrævning af gebyrer for indfrielse af realkreditlån, der er op-

sagt inden for seks måneder efter en varsling af et forhøjet bidrag, der finder sted efter lovens ikraft-

træden.

Stk. 3.

§ 1, nr. 4, finder anvendelse ved indlæggelse eller udbetaling af et lån i et register med henblik

på indfrielse af et realkreditlån eller et lån, der indgår i et register i et andet pengeinstitut med tilladelse

til at udstede særligt dækkede obligationer, når lånet indlægges eller udbetales efter lovens ikrafttræ-

den.

Stk. 4.

§ 3 finder anvendelse for lån optaget med henblik på indfrielse af et andet realkreditlån el-

ler et lån, der indgår i et register i et andet pengeinstitut med tilladelse til at udstede særligt dækkede

obligationer, når det nye lån optages efter lovens ikrafttræden.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§§ 1, 2 og 3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de

ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Skærpede krav i forbindelse med varsling af prisstigninger

2.1.1. Varslingsperioden

2.1.2. Krav til udbygget begrundelse

2.1.3. Krav om supplerende oplysninger

2.1.4. Konsekvenser af mangelfuld varsling

2.2. Forbud mod opkrævning af indfrielsesgebyrer

2.3. Bedre mulighed for flytning af lån i tilfælde, hvor lånegrænsen er overskredet

2.3.1. Baggrund

2.3.2. Flytning af lån til realkreditinstitutter

2.3.3. Flytning af lån til pengeinstitutter

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Høring

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Realkreditsystemet er afgørende for det samlede udbud af finansiering af fast ejendom for hushold-

ninger og virksomheder. Realkreditsystemet understøtter den økonomiske aktivitet i Danmark ved at

yde billig finansiering til husholdninger og virksomheder. Det er væsentligt, at realkreditsystemet er

velfungerende, og at der er gennemsigtighed og mobilitet på markedet.

I foråret 2016 varslede en række realkreditinstitutter stigninger i bidragssatserne på realkreditlån. Det

medførte en intensivering af debatten om realkreditinstitutternes muligheder for at hæve priserne på

allerede udstedte realkreditlån, gennemsigtigheden i forbindelse med sådanne prisstigninger og lån-

tagernes muligheder for at skifte realkreditinstitut.

På baggrund af den politiske debat om realkredittens stigende bidragssatser nedsatte erhvervs- og

vækstministeren

Ekspertudvalget om gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet.

Udvalget

fik til opgave at se på mulighederne for at styrke gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet

og komme med anbefalinger til nødvendige justeringer af reglerne for realkreditten. Udvalget afleve-

rede sin rapport til erhvervs- og vækstministeren den 16. september 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

I rapporten kom udvalget med i alt syv anbefalinger som havde til formål at øge mobiliteten og gen-

nemsigtigheden på realkreditmarkedet. Der var i udvalget enighed om alle anbefalinger, bortset fra

anbefalingen vedrørende forbud mod opkrævning af gebyrer i varslingsperioden.

Den 26. januar 2017 indgik regeringen en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti om øget gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet. Af-

talens initiativer gennemfører udvalgets anbefalinger i al væsentlighed. Derudover aftaltes det, at man

skal sikre bedre muligheder for at flytte realkreditinstitut, når lånegrænserne er overskredet.

Det følger af den politiske aftale, at realkreditinstitutternes, pengeinstitutternes og ejendomskredit-

selskabernes begrundelser for prisstigninger skal være mere gennemsigtige. Institutternes varsling af

ændringer i bidrag, rentetillæg og gebyrer skal dels begrunde hvilke forhold, der har udløst stignin-

gen, og dels forklare de væsentligste forhold, der har haft betydning for ændringens omfang samt den

skønnede forholdsmæssige andel, disse udgør af den samlede stigning.

Det følger endvidere af den politiske aftale, at låntagerne skal have længere tid til at reagere på sti-

gende priser på lån. Varslingsperioden for stigninger i bidrag, rentetillæg eller gebyrer skal derfor

øges fra tre måneder til seks måneder.

Efter den politiske aftale skal stigninger i bidrag og rentetillæg m.v. kun kunne effektueres, hvis de

er fyldestgørende begrundet. Det vil konkret betyde, at annoncerede bidragsstigninger og stigninger

i rentetillæg ikke skal kunne træde i kraft, med mindre reglerne er overholdt. Dette gælder bortset fra

uvæsentlige stigninger i andet vederlag end bidrag og rentetillæg.

Der skal endvidere efter den politiske aftale gives flere oplysninger til låntagerne ved varsling af

prisstigninger. Disse supplerende oplysninger omfatter oplysninger om kursværdien af kundens lån.

Der skal endvidere gives oplysning om, at låntageren har mulighed for at indfri lånet og omlægge det

til et andet lån i samme institut eller hos en anden låneudbyder, og at oplysninger om andre lånudby-

dere kan findes på prisportaler drevet af private udbydere og på prisportalen for boliglån.

I den politiske aftale er der enighed om, at det ikke skal være tilladt at opkræve indfrielsesgebyr i

varslingsperioden ved forhøjelse af bidragssats i et realkreditinstitut og ved forhøjelse af rentetillæg

ved realkreditlignende lån i et pengeinstitut. Der skal endvidere ikke kunne opkræves mere end halv-

delen af summen af kurtage og kursskæring ved indfrielse af lån i varslingsperioden ved forhøjelse

af bidragssats i et realkreditinstitut og ved forhøjelse af rentetillæg ved realkreditlignende lån i et

pengeinstitut.

Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at låntagere, såvel private som erhvervskunder, skal

kunne flytte til et andet institut ved konvertering eller låneomlægning, selv om lånet overskrider lå-

negrænserne. Lovgivningen giver i dag ikke låntager mulighed for at flytte hele sit realkreditlån over

i et andet realkreditinstitut, hvis lånegrænsen er overskredet. Denne bestemmelse begrænser mobili-

teten på realkreditmarkedet og kan fjernes, idet en ændring af lovgivningen ikke vil øge den samlede

risiko i realkreditsektoren.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

På den baggrund ændres lovgivningen således, at såvel private som erhvervskunder kan flytte deres

realkreditlån eller lignende lån i et pengeinstitut til et andet institut, selvom lånegrænsen er overskre-

det.

Hertil kommer, at der i den politiske aftale er enighed om at øge gennemsigtigheden i forhold til

kursskæring samt sikre mere gennemsigtighed om fordelingen af omkostninger i lånetilbud. Disse

initiativer vil blive gennemført ved ændringer af erhvervsministerens bekendtgørelse om god skik for

boligkredit.

Det fremgår også af den politiske aftale, at aftaleparterne vil følge, om prisportalen (Tjek Boliglån på

Penge- og Pensionspanelets hjemmeside) virker efter hensigten, og at Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen i samarbejde med Forbrugerombudsmanden én gang årligt vil redegøre for udviklingen i

bidragssatser, rentetillæg mv. og i de markedsforhold, som institutterne agerer i.

Endelig er der tilslutning til at ophæve aftalen mellem Erhvervsministeriet og FinansDanmark om, at

der skal tilbydes Cita-baserede realkreditlån, hvis der udbydes Cibor-baserede realkreditlån (Cita-

aftalen). Siden aftalen blev indgået er der indført EU-regulering af benchmarkrenter, herunder Cibor-

renten, der adresserer de hensyn som aftalen dækkede.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Skærpede krav i forbindelse med varsling af prisstigninger

2.1.1. Varslingsperioden

2.1.1.1. Gældende ret

Det følger af § 7, stk. 4, i den gældende bekendtgørelse om god skik for boligkredit, at ændringer af

renter i boligkreditaftaler til ugunst for forbrugeren ikke må finde sted uden et forudgående varsel,

der ikke må være kortere end en måned. Ændringer af gebyrer, bidrag eller andet vederlag for bolig-

kreditaftaler kan ikke finde sted uden et varsel på tre måneder. Bekendtgørelsen er udstedt med hjem-

mel i § 43, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed og § 7, stk. 2, i lov om finansielle rådgivere og

boligkreditformidlere.

2.1.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lovforslaget skal sikre forbrugerne bedre tid til at overveje og eventuelt træffe beslutning om at skifte

institut i tilfælde af stigende bidragssats eller lignende. En seks måneders varslingsperiode sikrer en

balance mellem, at låntagerne har tid til at overveje konsekvenserne af en omkostningsstigning og

institutternes mulighed for at justere indtjeningen, når markedsforholdene ændres. Forbrugeren vur-

deres med en seksmåneders varslingsperiode at få tilstrækkelig tid til at overveje, om forbrugeren

fortsat ønsker at være kunde i det pengeinstitut, realkreditinstitut eller ejendomskreditgiver, der har

varslet en stigning af renter, bidrag, gebyrer eller andet vederlag.

2.1.1.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at ændringer af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag for realkreditlån til ugunst

for forbrugeren ikke må finde sted uden et forudgående varsel på seks måneder.

2.1.2. Krav til udbygget begrundelse

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

2.1.2.1. Gældende ret

Det følger af § 7, stk. 4, i bekendtgørelse om god skik for boligkredit, at et varsel om ændringer af

renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag i boligkreditaftaler skal indeholde en begrundelse for æn-

dringen.

Bestemmelsen medfører efter Finanstilsynets praksis, at en begrundelse skal indeholde oplysning om

de forhold, der har ført til en beslutning om at hæve et vederlag. Der er derimod ikke en forpligtelse

til f.eks. at nævne de rammebetingelser, som f.eks. samarbejdsaftaler eller andre forhold, der har be-

tydning for størrelsen af vederlagsforhøjelsen.

2.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I dag skal et institut kun forholde sig til, hvilken faktor der udløser stigningen i bidraget eller

rentetillægget, men ikke redegøre for alle faktorer, der er bestemmende for stigningen, eller for hvor

meget faktorerne påvirker stigningens samlede omfang. Med henblik på at øge gennemsigtigheden

skal der stilles større krav til begrundelserne for stigninger i bidrag, rentetillæg eller gebyrer på

realkreditlån eller realkreditlignende lån.

Samtidig sikrer de skærpede krav til begrundelse, at forbrugerne får mulighed for at vurdere, om

realkreditinstituttet, pengeinstituttet eller ejendomskreditselskabet har aftalemæssig hjemmel til at

hæve vederlaget på et realkreditlån eller et realkreditlignende lån.

2.1.2.3. Forslagets indhold

Det foreslås at skærpe kravene til varsling af ændringer i renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag.

Et varsel skal indeholde en begrundelse. Begrundelsen skal angive alle de forhold, der har udløst

ændringen, og henvise til de dele af aftalegrundlaget, der indeholder hjemlen til at gennemføre æn-

dringen. Begrundelsen skal endvidere indeholde oplysning om de væsentligste forhold, der har haft

betydning for ændringens omfang, og disse forholds skønnede andel af den samlede stigning. Eksem-

pelvis skal det oplyses, hvis samarbejdsaftaler eller andre forhold har betydning for størrelsen af for-

højelsen.

2.1.3. Krav om supplerende oplysninger

2.1.3.1. Gældende ret

Det følger af § 7, stk. 4, i bekendtgørelse om god skik for boligkredit, at et varsel om ændringer af

renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag i boligkreditaftaler skal indeholde en begrundelse for æn-

dringen. Hvis forbrugeren har ret til at opsige en aftale, skal dette fremgå af varslet, og det skal

fremgå, under hvilke betingelser forbrugeren kan opsige aftalen.

Der er derimod ikke krav om, at forbrugere skal have oplysning om kursværdien på forbrugerens lån

eller oplysning, hvor forbrugeren kan finde oplysning om andre långivere.

2.1.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Forbrugerne er i forbindelse med varsling af prisforhøjelser særligt modtagelige over for information

om muligheden for at skifte udbyder og motiverede for at handle på baggrund heraf.

Derfor bør informationen til låntagerne udvides i disse situationer, så forbrugerne sikres bedre mu-

lighed for at vurdere, om det kan betale sig at skifte til en anden långiver. Samtidig bør forbrugeren

have oplysning om, hvordan forbrugeren kan finde en anden långiver.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

2.1.3.3.Forslagets indhold

Det foreslås, at forbrugeren i forbindelse med varslingen skal have oplysning om kursværdien af sit

lån, og at forbrugeren har mulighed for at indfri lånet og omlægge det til et andet lån i samme institut

eller hos en anden kreditgiver. Forbrugeren skal endelig have oplysning om, at andre lånudbydere

kan findes på prisportaler drevet af private udbydere og på prisportalen for boliglån (Tjek Boliglån

på Penge- og Pensionspanelets hjemmeside).

2.1.4. Konsekvenser af mangelfuld varsling

2.1.4.1. Gældende ret

Det fremgår ikke af de gældende regler, hvilken konsekvens det har for institutternes ændring af

renter, bidrag, gebyrer og andet vederlag i boligkreditaftaler, at varslingsreglerne ikke er overholdt.

2.1.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Mangelfuld varsling og begrundelse skal have økonomiske konsekvenser for institutterne. Derfor

skal kun korrekt varslede og begrundede stigninger i bidrag og rentetillæg kunne opkræves med

henblik på at understøtte reglernes overholdelse.

Forbrugere skal således ikke kunne blive opkrævet et forhøjet bidrag, hvis dette ikke er varslet kor-

rekt.

Det er endvidere vigtigt at sikre, at det står klart, hvad virkningen af en mangelfuld varsling er, og

dermed undgå den usikkerhed, der ellers ville foreligge, indtil et ankenævn, herunder f.eks. Pengein-

stitutankenævnet eller Realkreditankenævnet, eller en domstol havde fastslået denne.

2.1.4.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at indføre en ny regel, som fastslår konsekvensen af, at et realkreditinstitut, pengeinstitut

eller en boligkreditgiver ikke iagttager reglerne om varsling af prisstigninger. Det skal således fast-

slås, at en sådan kreditgiver ikke kan gøre en ændring af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag

for realkreditlån eller et realkreditlignende lån gældende, hvis denne ikke har iagttaget en række af

de foreslåede varslingsregler.

En mangelfuld varsling skal således medføre, at kreditgiver må varsle en prisstigning på ny, hvis den

skal kunne gøres gældende.

Et realkreditinstitut, pengeinstitut eller et ejendomskreditselskab skal således ikke kunne opkræve

stigninger i renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag, hvis instituttet ikke har givet forbrugeren et

rettidigt varsel og med en begrundelse. Hvis et institut har opkrævet prisstigninger i tilfælde, hvor

disse forhold ikke har været iagttaget, skal disse beløb tilbagebetales hurtigst muligt.

Et realkreditinstitut, pengeinstitut eller et ejendomskreditselskab skal endvidere ikke kunne opkræve

stigninger i renter, bidrag, væsentlige ændringer i andet vederlag eller nyt vederlag, hvis instituttet

ikke har givet forbrugeren varslet på papir eller andet varigt medium. Hvis et institut har opkrævet

prisstigninger i tilfælde, hvor dette forhold ikke har været iagttaget, skal dette beløb tilbagebetales

hurtigst muligt.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

Det er ikke en betingelse for opkrævning af varslede prisstigninger, at varslet har indeholdt de sup-

plerende oplysninger påkrævet efter det foreslåede § 53 b, stk. 4, og § 8 c, stk. 3, idet det vurderes, at

det vil være tilstrækkeligt til at sikre efterlevelsen af disse bestemmelser, at manglende overholdelse

af disse bestemmelser kan sanktioneres med en påtale eller påbud fra Finanstilsynet.

2.2. Forbud mod opkrævning af indfrielsesgebyrer

2.2.1. Gældende ret

Der er i dag ikke forbud mod at opkræve indfrielsesgebyrer, selvom et pengeinstitut, et realkreditin-

stitut eller et ejendomskreditselskab hæver bidraget eller et rentetillæg.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er i dag forbundet med en række omkostninger at skifte fra f.eks. et realkreditinstitut til et andet

realkreditinstitut. Det fremgår af Rapporten fra ekspertudvalget om gennemsigtighed og mobilitet på

realkreditmarkedet, at indfrielsesomkostningerne til det realkreditinstitut, hvor en forbruger ønsker at

indfri sit lån, vil kunne udgøre 2.920 kr. for et fastforrentet obligationslån på 2 %, der indfries ved

indlevering af obligationer.

Disse skifteomkostninger vil kunne hæmme mobiliteten på markedet for realkreditlån og realkredit-

lignende lån.

Adgangen til at opkræve gebyrer i forbindelse med indfrielse af lån bør begrænses, når indfrielsen

sker i forbindelse med en forhøjelse af bidraget eller et rentetillæg. Det vil ved forhøjelser af bidrags-

satser mv. nedbringe omkostningerne for privatkunder ved at skifte institut og bidrage til at øge mo-

biliteten på realkreditmarkedet.

2.2.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der indsættes et forbud mod, at et realkreditinstitut, et pengeinstitut og et ejendoms-

kreditselskab opkræver gebyrer i forbindelse med indfrielsen af et lån, når instituttet har varslet en

forhøjelse af bidraget eller rentetillægget. Det er en betingelse, at forbrugeren har opsagt det pågæl-

dende realkreditlån eller realkreditlignende lån inden seks måneder fra den dag, hvor varslet er kom-

met frem til forbrugeren.

Det er dog muligt at opkræve halvdelen af de gebyrer, der opkræves i forbindelse med en obligati-

onshandel til brug for indfrielse af et lån. Dette gælder uanset, om denne obligationshandel foretages

af den långiver, hvor forbrugeren havde optaget det lån, som nu indfries, eller om obligationshandlen

foretages hos den långiver, som forbrugeren ønsker at skifte til.

2.3. Bedre mulighed for flytning af lån i tilfælde, hvor lånegrænsen er overskredet

2.3.1. Baggrund

Ultimo 2016 er der ydet knap 1.150.000 realkreditlån til ejerboliger for i alt 1.500 mia. kr.

Ca. 250.000 realkreditlån til ejerboliger har ultimo 2016 en belåningsgrad, hvor en del af lånet ligger

udover 80 pct., som er lånegrænsen for ejerboliger til helårsbrug. Det svarer antalsmæssigt til mere

end hvert femte lån. Opgjort efter restgæld er der tale om, at lån for ca. 360 milliarder kroner svarende

til næsten en fjerdedel af udlånet til ejerboliger til helårsbrug har en del af lånet liggende ud over

lånegrænsen. Heraf ligger lån for 150 milliarder kroner med en del af lånet helt ud over en belånings-

grad på 90 pct.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

I dag er det ikke muligt for låntagerne at flytte sådanne lån, der overskrider lånegrænsen, fuldt ud

over i et andet realkreditinstitut, men kun den del der holder sig inden for lånegrænsen. Den resterende

del af lånet skal ved institutskifte derfor nedbringes ekstraordinært. Det skyldes, at for det modta-

gende institut er der tale om et nyt lån, der skal overholde belåningsgrænserne for realkreditbelåning.

Nedbringelsen kan eventuelt ske ved at indfri den overskydende del med et nyt pengeinstitutlån. Ud-

gifterne forbundet med et nyt pengeinstitutlån til indfrielse af den yderste og mest risikable del af

realkreditlånet kan imidlertid være af en sådan størrelse, at det ikke samlet set vil kunne betale sig for

kunden at indfri den yderste del af realkreditlånet for at opnå et billigere realkreditlån i et andet insti-

tut. I en sådan situation vil låntager kunne være fastlåst i sit eksisterende realkreditinstitut.

Med lovforslaget bliver det fremadrettet muligt for realkreditinstitutterne at yde lån, der overskrider

lånegrænsen. Låntager behøver derved ikke nødvendigvis at indfri den yderste og mest risikable del

af realkreditlånet, der overskrider lånegrænsen, hvis låntager ønsker at skifte realkreditinstitut. Her-

ved forbedres mulighederne for mobilitet på realkreditmarkedet for låntagerne.

Lovforslaget omhandler også realkreditlån til erhvervskunder, som derved opnår tilsvarende bedre

mobilitetsmuligheder, hvis det eksisterende lån overskrider lånegrænsen for realkreditlån.

Ultimo 2016 er der ydet knap 167.000 realkreditlån til erhverv for i alt knap 1.160 mia. kr.

På erhvervsområdet gælder mere differentierede lånegrænser på 60, 70 og 80 pct. af pantets værdi.

For erhvervslån med en lånegrænse på 60 pct. ligger ultimo 2016 mere end 9.000 realkreditlån sva-

rende til næsten hvert fjerde lån med en del af lånet ud over denne lånegrænse. Opgjort efter restgæld

er der tale om ca. 30 pct. eller lån for et beløb svarende til mere end 100 mia. kr.

For erhvervslån med en lånegrænsen på 70 pct. ligger ca. 8.500 lån svarende til mere end hvert 6. lån

med en del af lånet ud over lånegrænsen. Målt på restgæld er der tale om lån for næsten 70 milliarder

kr. svarende til næsten en fjerdedel.

For erhvervslån med en lånegrænse på 80 pct. ligger næsten 12.000 lån med en del af lånet ud over

lånegrænsen svarende til mere end hvert sjette lån. Opgjort efter restgæld drejer det sig om samlede

lån for ca. 120 mia. kr. svarende til næsten en fjerdedel.

Det vurderes umiddelbart, at det samlede beløb for alle ovennævnte lån, som faktisk overskrider lå-

negrænserne, ligger et sted mellem 100 og 150 mia. kr. Da det ikke umiddelbart vil være relevant at

flytte, hvis alle institutter hæver sine priser, og da mange kunder med sund økonomi, hvor det kunne

være relevant at flytte, formentlig allerede har flyttet, vil det faktiske lånebeløb, der flyttes som følge

af lovforslaget, være væsentligt mindre end ovennævnte beløb.

2.3.2. Flytning af lån til realkreditinstitutter

2.3.2.1.Gældende ret

De gældende regler for realkreditinstitutter skelner mellem realkreditlån finansieret ved udstedelse af

realkreditobligationer, realkreditlån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobligati-

oner og realkreditlån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

Lånegrænserne for realkreditlån finansieret ved udstedelse af realkreditobligationer fremgår af § 5 i

lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Således er grænsen for lån til ejerboliger 80 pct.

og grænsen for lån til erhvervsejendomme er 60 pct. af ejendommens værdi.

Reglerne for, hvilke obligationer der er særligt dækkede, fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber (CRR).

Lånegrænsen i CRR for realkreditlån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobliga-

tioner og særligt dækkede obligationer fremgår af artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a-f. Her er grænsen

for lån til beboelsesejendomme 80 pct. og 60 pct. for alle andre ejendomstyper.

Realkreditlån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer skal både over-

holde lånegrænserne i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lånegrænserne i CRR.

Lånegrænserne i lov om realkreditlån og realkreditobligationer skal være overholdt på det tidspunkt,

hvor lånet ydes. Det betyder, at hvis værdien af den pantsatte ejendom falder, efter at lånet er ydet, er

der risiko for, at lånegrænsen efterfølgende overskrides.

Den eneste undtagelse fremgår af § 7, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer. Efter

denne bestemmelse kan lån ydes ud over lånegrænserne til indfrielse af såvel realkreditlån i eget

institut som foranstående lån. Det forudsætter således, at instituttets eget lån er placeret efter det

fremmede lån, der skal indfries. Undtagelsen omfatter ikke foranstillede lån ydet af pengeinstitutter,

hverken lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer eller andre foranstillede lån.

Det fremgår af § 33 a, stk. 3, og § 33 b, stk. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer at

værdien af de aktiver (lån med pant i fast ejendom), der dækker de udstedte særligt dækkede realkre-

ditobligationer eller særligt dækkede obligationer, skal svare til værdien af de udstedte obligationer,

og pantsikkerheden for det enkelte lån skal overholde lånegrænsen herfor.

Herudover fremgår det af § 33 d i lov om realkreditlån og realkreditobligationer, at hvis lånet er

finansieret ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligatio-

ner, skal instituttet stille supplerende sikkerhed blandt andet i den situation, hvor lånet ikke længere

overholder de lånegrænser, der var gældende på det tidspunkt, hvor lånet er ydet. En lignende for-

pligtelse gælder ikke, hvis lånet er finansieret ved udstedelse af realkreditobligationer.

Det fremgår endvidere af § 4, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer, at instituttet kan

bevilge låntager en afdragsfri periode på op til 10 år. Afdragsfriheden kan påbegyndes enten ved

lånets optagelse eller på et senere tidspunkt. Ved fastsættelse af lånets løbetid og afdragsprofil skal

der tages hensyn til pantets forventede værdiforringelse og de for pantet gældende lånegrænser. Det

indebærer, at instituttet skal sikre sig, at lånegrænsen er overholdt på det tidspunkt, hvor låntager

ønsker at påbegynde en afdragsfri periode. En afdragsfri periode kan således ikke påbegyndes på et

tidspunkt, hvor lånegrænsen ikke er overholdt. Når lånegrænsen igen er overholdt, må instituttet atter

lade låntager påbegynde den afdragsfri periode.

Det fremgår af § 7, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv., at ved ydelse af lån

ud over lånegrænsen til indfrielse af egne og foranstående lån, må den pantmæssige sikkerhed ikke

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

herved væsentligt forringes. Det betyder, at det långivende institut ved ydelsen af lånet skal vurdere,

hvor lang løbetiden på det nye lån kan være, og hvor mange omkostninger der kan medfinansieres,

uden at den pantmæssige sikkerhed væsentligt forringes.

2.3.2.2.Erhvervsministeriets overvejelser

Den manglende mulighed for at flytte lån, hvor lånegrænsen er overskredet, til et andet institut er

hæmmende for mobiliteten på markedet for finansiering af fast ejendom. Lovforslaget skal sikre, at

en låntager ikke bliver bundet til et bestemt institut i denne situation, men i stedet har mulighed for

at flytte sit lån til et andet institut.

På den baggrund foreslås det at ændre lovgivningen således, at såvel private som erhvervskunder kan

flytte deres realkreditlån eller lån i et pengeinstitut finansieret ved udstedelse af særligt dækkede ob-

ligationer til et andet institut, selvom lånegrænsen er overskredet på flyttetidspunktet.

Samtidig er det vigtigt, at tilliden til det danske realkreditsystem bevares, for at systemet fortsat kan

tilbyde attraktive lånebetingelser. Det indebærer, at ændringer i sikkerheden bag obligationerne skal

overvejes nøje.

Realkreditinstitutter skal stille supplerende sikkerhed ved overskridelse af lånegrænsen, når lånet er

finansieret ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer.

Et sådan krav gælder ikke, hvis lånet er finansieret ved udstedelse af realkreditobligationer. Af hensyn

til tilliden til det danske realkreditsystem foreslås det derfor, at lånet i det modtagende realkreditin-

stitut enten skal finansieres ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt

dækkede obligationer. Herved sikres det, at der i det modtagende realkreditinstitut stilles supplerende

sikkerhed for den del af lånet, der ligger ud over lånegrænsen.

Pengeinstitutter kan også få tilladelse til at finansiere belåning af fast ejendom ved udstedelse af sær-

ligt dækkede obligationer. Det er hensigten med lovforslaget i så vid udstrækning som muligt at stille

realkreditinstitutter og pengeinstitutter, der finansierer deres udlån sikret mod pant i fast ejendom

med henholdsvis realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede

obligationer, lige i relation til reglerne om lånegrænser. Lovforslaget tilsigter således ikke at ændre

på konkurrenceforholdene mellem realkreditinstitutter og pengeinstitutter.

På den baggrund foreslås det at udvide den gældende adgang til at yde realkreditlån ud over den

gældende lånegrænse, der omfatter indfrielse af foranstående lån, til også at omfatte indfrielse af

foranstående lån, der indgår i et register i et pengeinstitut med tilladelse til at udstede særligt dækkede

obligationer. Samtidig præciseres det, at den gældende bestemmelse kun gælder indfrielse af foran-

stående lån i andre realkreditinstitutter og ikke lån ydet af andre.

Reglerne om begrænset adgang til afdragsfrihed er ligeledes med til at sikre tilliden til det danske

realkreditsystem. Dette skal også gælde, når låntager flytter sit lån til et andet institut.

2.3.2.3.Lovforslagets indhold

Det foreslås, at det i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. tilføjes § 7, stk. 1, at realkre-

ditlån kan ydes ud over lånegrænsen til indfrielse af foranstående lån, der indgår i et register i et andet

pengeinstitut med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 2 i § 7 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer

m.v., som indebærer, at realkreditinstitutter vil kunne yde lån finansieret ved udstedelse af særligt

dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer ud over lånegrænsen i tilfælde, hvor

lånet ydes med henblik på indfrielse af eksisterende realkreditlån i andre realkreditinstitutter eller lån,

der indgår i et register i et pengeinstitut med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer.

Herudover foreslås det at indsætte et nyt stk. 3 i § 4 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer

m.v., som sikrer, at låntagers mulighed for at opnå en afdragsfri periode på op til 10 år ikke udvides

som følge af den nye adgang til at indfri eksisterende lån i andre institutter. Den samlede afdragsfri

periode i både det afgivende og modtagende institut kan således højst udgøre 10 år. For at det mod-

tagende institut skal kunne iagttage denne bestemmelse, foreslås det, at det afgivende institut skal

give det modtagende institut oplysning om den allerede passerede afdragsfri periode for det pågæl-

dende lån, når låntager har samtykket hertil. Med lovforslaget får låntager således ikke bedre mulig-

hed for at få bevilget afdragsfrihed, end hvis lånet var forblevet i det afgivende realkreditinstitut.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 4 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,

som sikrer, at det afgivende institut giver det modtagende institut de oplysninger om afdragsfrihed,

der er nødvendige for, at det modtagende institut kan overholde reglerne om afdragsfrihed.

Det foreslås, at § 7, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv., der bliver § 7, stk. 3,

og som indebærer, at pantesikkerheden ved at yde det nye lån ikke må forringes, også skal gælde for

lån optaget efter det nye stk. 2. Dvs. de lån, der ydes ud over lånegrænsen til indfrielse af lån i andre

institutter. Hermed sikres det, at løbetiden også på disse lån fastsættes på en måde, så den pantmæs-

sige sikkerhed ikke væsentligt forringes.

Der indføres en overgangsordning, der sikrer, at lån, der eksisterer, når lovforslaget træder i kraft,

også kan flyttes til et andet institut, uanset lånegrænsen er overskredet.

2.3.3. Flytning af lån til pengeinstitutter

2.3.3.1.Gældende ret

Pengeinstitutter kan lige som realkreditinstitutter få tilladelse til at udstede særligt dækkede obligati-

oner. Det fremgår af § 152 d i lov om finansiel virksomhed, at denne finder anvendelse for pengein-

stitutter, der har tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, og regulerer løbetider, afdrags-

profiler og værdiansættelse af den faste ejendom, der stilles til sikkerhed for lån, der ligger til sikker-

hed for udstedelse af særligt dækkede obligationer. Reglerne herom er de samme som dem, der gælder

for realkreditinstitutter.

Der er ikke fastsat nationale lånegrænser for de lån, som pengeinstitutter kan lægge til sikkerhed for

udstedelse af særligt dækkede obligationer. Lånegrænsen for pengeinstitutters belåning af fast ejen-

dom finansieret med særligt dækkede obligationer skal derfor holdes inden for grænserne fastsat i

CRR. Pengeinstitutter kan i dag kun indlægge lån i et register, hvorfra der udstedes særligt dækkede

obligationer, hvis lånet på det tidspunkt, det indlægges i registret, eller på det tidspunkt, hvor lånet

udbetales, overholder lånegrænsen. Der gælder ingen undtagelse herfra, heller ikke ved indfrielse af

foranstående lån i et realkreditinstitut eller et andet pengeinstitut, og heller ikke ved ydelse af et lån

til indfrielse af et ikke-foranstående lån i et realkreditinstitut og et andet pengeinstitut.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

2.3.3.2.Erhvervsministeriets overvejelser

Den politiske aftale af 26. januar 2017 omhandler generelt både realkreditlån og realkreditlignende

lån og hermed både realkreditinstitutter og pengeinstitutter. Aftalens afsnit 8 vedrører bedre mulig-

heder for at flytte realkreditinstitut, når lånegrænserne er overskredet. Hovedformålet med afsnittet

er at sikre, at låntagere skal kunne flytte til et andet institut ved konvertering eller låneomlægning,

selv om lånet overskrider lånegrænserne.

Med lovforslaget tilstræbes generelt ensartede regler for realkreditinstitutter og pengeinstitutter, der

udsteder særligt dækkede obligationer. Det er således hensigten med lovforslaget i så vid udstrækning

som muligt at stille realkreditinstitutter og pengeinstitutter, der udsteder særligt dækkede obligatio-

ner, lige i relation til reglerne om lånegrænser.

Derfor indeholder lovforslaget forslag til ny regulering som bl.a. muliggør, at både realkreditinstitut-

ter og pengeinstitutter med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer kan yde lån til ind-

frielse af lån i andre institutter, uanset lånegrænsen ikke er overholdt, hvis dette sker med henblik på

indfrielse af et realkreditlån eller et lån, der indgår i et andet pengeinstituts register.

2.3.3.3.Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der i § 152 g indsættes et nyt stk. 3, hvoraf det fremgår, at pengeinstitutter kan ind-

lægge lån i registret, hvor lånegrænsen ikke er overholdt, når lånet ydes til indfrielse af et lån ydet af

et realkreditinstitut eller til indfrielse af et lån, der indgår i et andet pengeinstituts register.

Herudover foreslås det at indsætte et nyt stk. 4 i § 152 g i lov om finansiel virksomhed, som sikrer,

at låntagers mulighed for at opnå en afdragsfri periode på op til 10 år ikke udvides som følge af den

nye adgang til at indfri eksisterende lån i andre institutter. Den samlede afdragsfri periode i både det

afgivende og modtagende institut kan således højst udgøre 10 år. Med lovforslaget får låntager såle-

des ikke bedre mulighed for at få bevilget afdragsfrihed, end hvis lånet var forblevet i det afgivende

realkreditinstitut.

For at det modtagende institut skal kunne iagttage denne bestemmelse, foreslås det, at der indsættes

et nyt stk. 5 i § 152 g i lov om finansiel virksomhed, som sikrer, at det afgivende institut skal give det

modtagende institut oplysning om den allerede passerede afdragsfri periode for det pågældende lån,

når låntager har samtykket til videregivelsen.

Der indføres en overgangsordning, der sikrer, at lån, der eksisterer når lovforslaget træder i kraft,

også kan flyttes til et andet institut, uanset lånegrænsen er overskredet.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

De skærpede krav i forbindelse med varsling af prisstigninger vil have økonomiske og administrative

konsekvenser for udbydere af realkreditlån og realkreditlignende lån. Dette skyldes bl.a. de skærpede

krav til begrundelsen for en prisstigning samt det forhold, at prisstigningen skal varsles med seks

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

måneders varsel mod en eller tre måneder i dag. Endvidere kan forbuddet mod at opkræve indfriel-

sesgebyrer have økonomiske konsekvenser for penge- og realkreditinstitutter, fordi de afskæres fra

at opkræve indfrielsesgebyrer og alene kan opkræve halvdelen af kursskæring og kurtage, når de har

varslet en forhøjelse af bidrag eller rentetillæg.

Konsekvensernes omfang vil bl.a. afhænge af antallet af prisstigninger og antallet af indfrielser som

følge heraf.

Lovforslaget indfører bedre muligheder for flytning af lån til realkreditinstitutter og pengeinstitutter

i tilfælde, hvor lånegrænsen er overskredet. Hvis sådanne låntagere i dag ønsker at flytte deres lån til

et andet realkreditinstitut eller pengeinstitut, der finansierer lånet med særligt dækkede obligationer,

forudsætter det, at den del, der ligger ud over lånegrænsen, finansieres på anden måde end med et nyt

realkreditlån. Det vil typisk være med et lån i et pengeinstitut, der ikke er finansieret med særligt

dækkede obligationer, eller ved egenfinansiering. Dette vil ikke være nødvendigt fremover, hvorfor

pengeinstitutters udlån til dette formål kan blive begrænset. Det er dog vurderingen, at der hidtil ikke

har været tale om et stort omfang af flytning af lån, hvor lånegrænsen er overskredet, og hvor den

yderste del er blevet finansieret med et pengeinstitutlån, og effekten af, at optagelse af lån i pengein-

stitutter fremadrettet bliver mindre nødvendigt, forventes derfor at være meget begrænset.

Penge- og realkreditinstitutter, der ønsker at yde eller fortsætte med at yde udlån til indfrielse af lån,

hvor lånegrænsen er overskredet, vil i et vist omfang skulle tilpasse interne forretningsgange og pro-

cesser samt formentlig kreditpolitikken. Disse justeringer vurderes at medføre en række omstillings-

omkostninger. Der er dog tale om en engangsomkostning, hvor der ikke vurderes at være løbende

administrative byrder.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER), der vurderer,

at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet der indføres nye oplys-

ningsforpligtelser for realkreditinstitutterne m.fl. Der indføres udvidede krav til institutternes varslin-

ger af pris- eller bidragsstigninger. Der indføres herudover nye oplysningsforpligtelser for realkredit-

institutterne i forbindelse med flytning af realkreditlån, hvor lånegrænsen er overskredet.

TER vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver

derfor ikke kvantificeret yderligere.

Det vurderes samlet, at lovforslaget i relation til de øvrige efterlevelseskonsekvenser ikke vil medføre

omkostninger for erhvervslivet på over 10 mio. kr. årligt.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil gøre det lettere for forbrugerne at skifte realkreditlån og realkreditlignende lån i til-

fælde af prisstigninger, fordi fristen for varsling af prisstigninger sættes op til seks måneder. Herved

sikres forbrugerne en længere betænkningstid.

Derudover gør lovforslaget det billigere at skifte realkreditlån og realkreditlignende lån i tilfælde af

prisstigninger, da det ikke er tilladt at opkræve indfrielsesgebyr i varslingsperioden, ligesom de låne-

formidlende institutter ikke kan opkræve mere end halvdelen af summen af kurtage og kursskæring

eller tilsvarende proportionalgebyrer i varslingsperioden.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

Lovforslaget vil endvidere gøre det lettere for låntagere, herunder både private og erhvervskunder, at

flytte et realkreditlån til et andet institut, når lånegrænsen er overskredet. Med lovforslaget vil hele

realkreditlånet kunne flyttes, hvorimod det i dag kun er den del, der er inden for lånegrænsen, der kan

flyttes til et andet realkreditinstitut. Den del, der er ud over lånegrænsen, har låntager skulle finde

anden finansiering til, typisk ved optagelse af et almindeligt lån i et pengeinstitut.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der gennemfører EU-regulering.

8. Høring

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 24. februar 2017 til den 10. marts 2017 været sendt i

høring hos de nedenfor nævnte organisationer og myndigheder m.v.:

[]

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud- Negative konsekvenser/merudgifter

gifter (hvis ja, angiv omfang)

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekven- Ingen

Ingen

ser for stat, kommuner og

regioner

Administrative

konse- Ingen

Ingen

kvenser for stat, kommu-

ner og regioner

Økonomiske konsekven-

De skærpede krav i forbindelse med

ser for erhvervslivet

varsling af prisstigninger vil have øko-

nomiske konsekvenser for udbydere af

realkreditlån og realkreditlignende

lån. Dette skyldes bl.a. det forhold, at

prisstigningen skal varsles med seks

måneders varsel mod en eller tre må-

neder i dag.

Lovforslaget indfører bedre mulighe-

der for flytning af lån til realkreditin-

stitutter og pengeinstitutter i tilfælde,

hvor lånegrænsen er overskredet. Ved

flytning af sådanne lån fremover vil

det ikke være nødvendigt at finansiere

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

den del, der ligger ud over lånegræn-

sen, på anden måde end med et nyt re-

alkreditlån. Pengeinstitutters udlån til

dette formål kan derfor blive begræn-

set. Det er dog vurderingen, at der hid-

til ikke har været tale om et stort om-

fang af flytning af lån, hvor lånegræn-

sen er overskredet, og hvor den yder-

ste del er blevet finansieret med et

pengeinstitutlån.

Administrative

konse-

kvenser for erhvervslivet

De skærpede krav i forbindelse med

varsling af prisstigninger vil have ad-

ministrative konsekvenser for udby-

dere af realkreditlån og realkreditlig-

nende lån. Dette skyldes bl.a. de skær-

pede krav til begrundelsen for en pris-

stigning.

Den del af lovforslaget, der vedrører

bedre muligheder for flytning af real-

kreditlån, hvor lånegrænsen er over-

skredet, indebærer, at penge- og real-

kreditinstitutter, der ønsker at yde eller

fortsætte med at yde udlån til indfri-

else af lån, hvor lånegrænsen er over-

skredet, i et vist omfang vil skulle til-

passe interne forretningsgange og pro-

cesser samt formentlig kreditpolitik-

ken. Disse justeringer vurderes at

medføre en række omstillingsomkost-

ninger. Der er dog tale om en engang-

somkostning, hvor der ikke vurderes

at være løbende administrative byrder.

Administrative

konse- Lovforslaget vil gøre det lettere for Ingen.

kvenser for borgerne

forbrugerne at skifte realkreditlån

og realkreditlignende lån i tilfælde

af prisstigninger, fordi fristen for

varsling af prisstigninger sættes op

til seks måneder.

Lovforslaget vil endvidere gøre det

lettere for låntagere, herunder både

private og erhvervskunder, at flytte

et realkreditlån til et andet institut,

når lånegrænsen er overskredet.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

Miljømæssige konsekven- Ingen

Ingen

ser

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser, der gennemfører EU-regule-

ring.

Overimplementering af

EU-retlige minimumsfor-

pligtelser (sæt X)

Nej

Specielle bemærkninger

Til § 1

Til nr. 1. (§ 5, stk. 1, nr. 53, i lov om finansiel virksomhed)

§ 5 i lov om finansiel virksomhed indeholder en række definitioner.

Med forslaget til § 5, stk. 1, nr. 53, der er en ny bestemmelse, indsættes en definition på et realkredit-

lignende lån i lov om finansiel virksomhed. Et realkreditlignende lån foreslås defineret som et lån

med en hovedstol på mindst 100.000 kr. og med en på forhånd aftalt løbetid, når lånet har pant i en

ejerbolig eller et fritidshus inden for 80 pct. af ejendommens værdi for ejerboliger og 75 pct. for

fritidshuse.

Begrebet realkreditlignende lån anvendes i den foreslåede § 48 a, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2.

Et realkreditlignende lån omfatter ikke en kassekredit med pant i fast ejendom, fordi disse lån ikke

har en på forhånd aftalt løbetid. Øvrige lån med pant i fast ejendom, når disse har pant inden for 80

pct. af ejendommens værdi for ejerboliger og 75 pct. for fritidshuse, er derimod omfattet af definiti-

onen. Dette gælder uanset, hvilket formål lånet ydes til. Et lån til finansiering af køb af en bil, der

ydes af et pengeinstitut, vil derfor være et realkreditlignende lån, hvis det ydes med pant inden for 80

pct. af værdien af en ejerbolig eller inden for 75 pct. af værdien for fritidshuse.

Lån på under 100.000 kr. er ikke omfattet af definitionen på et realkreditlignende lån. Dette skyldes,

at realkreditlån som udgangspunkt er lån af en vis størrelse.

Til nr. 2 (§ 48 a i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 7, stk. 4, i den gældende bekendtgørelse om god skik for boligkredit, at ændringer af

renter i boligkreditaftaler til ugunst for forbrugeren ikke må finde sted uden et forudgående varsel,

der ikke må være kortere end en måned. Varslet skal indeholde en begrundelse for ændringen. Æn-

dringer af gebyrer, bidrag eller andet vederlag for boligkreditaftaler kan ikke finde sted uden et varsel

på tre måneder eller mere og skal indeholde en begrundelse for ændringen. Varslet gælder dog ikke

ændringer, der er begrundet i udefrakommende forhold, som virksomheden ikke har indflydelse på.

Ved ændringer i bidrag og væsentlige ændringer i andet vederlag eller ved opkrævning af et nyt ve-

derlag, skal varslet ske til forbrugeren ved individuel kommunikation, inden ændringen får virkning.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

Hvis forbrugeren har ret til at opsige en aftale, skal dette fremgå af varslet, og det skal fremgå under

hvilke betingelser, forbrugeren kan opsige aftalen.

Med forslaget til

§ 48 a, stk. 1,

foreslås det, at det foreslåede § 53 b, jf. dette lovforslags § 1, nr. 3,

også skal gælde for pengeinstitutter, som yder realkreditlignende lån. Det foreslås endvidere, at § 53

c, jf. dette lovforslags § 1, nr. 3, også skal gælde for pengeinstitutter, som yder realkreditlignende lån,

når pengeinstituttet har varslet en forhøjelse af et rentetillæg.

At § 53 b skal gælde for pengeinstitutter, som yder realkreditlignende lån, medfører, at pengeinstitut-

ter ikke må ændre renter, gebyrer eller andet vederlag for realkreditlignende lån til ugunst for forbru-

geren uden et forudgående varsel på seks måneder. Varslet skal indeholde en begrundelse for ændrin-

gen, ligesom det skal indeholde en række supplerende oplysninger. I visse tilfælde er der krav om, at

varslet skal gives til forbrugeren på papir eller andet varigt medium.

At § 53 c skal gælde for pengeinstitutter, som yder realkreditlignende lån, når pengeinstituttet har

varslet en forhøjelse af et rentetillæg, indebærer, at pengeinstituttets manglende iagttagelse af vars-

lingsreglerne medfører, at instituttet ikke kan gøre ændringen gældende. For at kunne gøre en varslet

forhøjelse af et rentetillæg gældende skal pengeinstituttet have iagttaget reglerne om varslingsperi-

ode, krav om en begrundelse og krav om, at varslet sker til forbrugeren på papir eller andet varigt

medium.

Hvis disse varslingsregler ikke er iagttaget, kan et pengeinstitut ikke gøre forhøjelsen af rentetillægget

gældende. Konsekvensen af en mangelfuld varsling er, at pengeinstituttet må foretage ny varsling i

overensstemmelse med varslingsreglerne.

Der henvises til § 53 b og § 53 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Med forslaget til

§ 48 a, stk. 2,

foreslås det, at § 53 d, jf. dette lovforslags § 1, nr. 3, skal gælde for

pengeinstitutter, som yder realkreditlignende lån, når pengeinstituttet har varslet en forhøjelse af et

rentetillæg.

§ 53 d indeholder et forbud mod at opkræve indfrielsesgebyr i tilfælde, hvor et realkreditlån opsiges

som følge af, at realkreditinstituttet har varslet en forhøjelse af et bidrag.

Realkreditlignende lån forrentes typisk med en rente, der består af en basisrente og et rentetillæg.

Basisrenten vil være fast ved et fast forrentet lån, mens den ved et variabelt forrentet lån vil kunne

variere med en ekstern referencerente eller lignende. Rentetillægget kan derimod variere efter de

samme vilkår, som bidragssatsen ved et realkreditlån kan variere efter.

Det foreslåede § 48 a, stk. 2, om forbud mod indfrielsesgebyrer finder kun anvendelse ved forhøjelse

af rentetillæg for realkreditlignende lån ydet af pengeinstitutter.

At § 53 d skal gælde for pengeinstitutter, som yder realkreditlignende lån, betyder, at pengeinstituttet

ikke må opkræve et indfrielsesgebyr, når pengeinstituttet har varslet en forhøjelse af et rentetillæg.

Forbuddet gælder i seks måneder fra den dag, hvor varslet er kommet frem til forbrugeren. Såfremt

der foretages en obligationshandel i forbindelse med indfrielsen, kan pengeinstituttet dog opkræve

halvdelen af de gebyrer, der opkræves i forbindelse med en obligationshandel til brug for indfrielse

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

af det realkreditlignende lån. Hvis et pengeinstitut yder en forbruger et lån til brug for indfrielse af et

realkreditlån eller realkreditlignende lån i tilfælde, hvor forbrugeren har opsagt det pågældende lån

som følge af en varslet forhøjelse af bidrag eller rentetillæg inden for seks måneder fra den dag, hvor

varslet kom frem, må det modtagende pengeinstitut kun opkræve halvdelen af de gebyrer, der opkræ-

ves i forbindelse med en obligationshandel.

Der henvises til forslaget til § 53 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3 (§ 53 b, § 53 c og § 53 d i lov om finansiel virksomhed)

§ 53 b

Der gælder regler om varsling af forbrugere i tilfælde, hvor der sker ændring af renter i boligkredit-

aftaler, som er til ugunst for forbrugerne. Disse regler følger af § 7, stk. 4, i den gældende bekendt-

gørelse om god skik for boligkredit. Varslet skal være på mindst en måned og indeholde en begrun-

delse for ændringen. Ændring af gebyrer, bidrag eller andet vederlag for boligkreditaftaler skal dog

varsles med mindst tre måneders varsel. Er ændringerne begrundet i udefrakommende forhold, som

virksomheden ikke har indflydelse på, er der ikke krav om varsling. Ved ændringer i bidrag og væ-

sentlige ændringer i andet vederlag eller ved opkrævning af et nyt vederlag, skal varslet ske til for-

brugeren ved individuel kommunikation, inden ændringen får virkning. Hvis forbrugeren har ret til

at opsige en aftale, skal dette fremgå af varslet, og det skal fremgå under hvilke betingelser, forbru-

geren kan opsige aftalen.

Med forslaget til

§ 53 b

indsættes en ny bestemmelse i lov om finansiel virksomhed om realkreditin-

stitutters varsling ved ændring af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag for realkreditlån til

ugunst for forbrugeren. Bestemmelsen erstatter § 7, stk. 4, i bekendtgørelse om god skik for bolig-

kredit for så vidt angår realkreditinstitutternes varsling af ændringer for realkreditlån. Den foreslåede

bestemmelse indeholder en skærpelse af varslingsreglerne i forhold til den gældende bestemmelse i

bekendtgørelsen om god skik for boligkredit.

Den foreslåede bestemmelse supplerer kreditaftalelovens § 9, der for alle kreditaftaler fastslår, at

renteændringer skal meddeles til forbrugeren på papir eller varigt medium, inden ændringen træder i

kraft. Kreditaftaleloven indeholder derimod ikke regler om varslets længde eller om begrundelse for

ændringen.

Med forslaget til

stk. 1

foreslås det, at ændringer af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag for

realkreditlån i løbende kundeforhold til ugunst for forbrugeren ikke må finde sted uden et forudgå-

ende varsel på seks måneder.

Med den foreslåede bestemmelse sker der en skærpelse af den eksisterende varslingsperiode, som

efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 4, er en måned for renteændringer, mens øvrige ændringer

i dag skal varsles med tre måneders varsel.

Forbrugere, der efter en varslet ændring af f.eks. en bidragssats ikke længere vil være kunde i det

pågældende institut, sikres hermed tilstrækkelig tid til at opsige lånet og finde en ny långiver.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

Ved renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag forstås de forskellige former for vederlag, som et

realkreditinstitut opkræver af forbrugeren for et realkreditlån. Det fremgår udtrykkeligt af bestem-

melsen, at den omfatter renter, bidrag og gebyrer. Med tilføjelsen af andet vederlag sikres det, at også

vederlag, der ikke kan betegnes som renter, gebyrer eller bidrag, bliver omfattet af bestemmelsen.

Som eksempel på et andet vederlag kan nævnes kursfradrag i forbindelse med refinansiering af ren-

tetilpasningslån.

Det er kun ændringer af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag, der er til ugunst for forbrugeren,

som er omfattet af stk. 1. Stigninger vil altid være til ugunst for forbrugeren. En nedsættelse af de

nævnte vederlag er ikke til ugunst for forbrugeren og skal derfor ikke varsles.

Ved forbrugere forstås en fysisk person, der hovedsageligt handler uden for sit erhverv. Lån ydet til

erhvervsdrivende er derfor ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Ændringer, der er begrundet i udefrakommende forhold, som realkreditinstituttet ikke har indflydelse

på, er ikke omfattet af forslaget til stk. 1, jf. det foreslåede stk. 5. Det betyder f.eks., at den foreslåede

regel om varsling i stk. 1 ikke gælder, når et realkreditlån skal rentetilpasses ved salg af nye obliga-

tioner.

Bestemmelsen gælder kun i løbende kundeforhold. Det vil sige, at det kun er ændringer til ugunst for

forbrugeren af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag omfattet for ydelser af den indgåede låne-

aftale, som er omfattet af bestemmelsen. Derimod skal stigninger i vederlag for ydelser, der ikke er

omfattet af låneaftalen, ikke varsles efter den foreslåede bestemmelse. Som eksempel kan nævnes, at

stigninger af et gebyr for oprettelse af en låneaftale ikke skal varsles, fordi dette gebyr ikke følger af

et løbende kundeforhold. Derimod skal en bidragsstigning varsles, fordi bidraget er et gebyr, der

udspringer af det løbende kundeforhold.

Ifølge forslaget til

stk. 2

skal et varsel indeholde en begrundelse for ændringen. Der er tale om en

skærpelse af den eksisterende begrundelsespligt, hvor der alene er pligt til at oplyse om de forhold,

der har ført til en beslutning om at hæve et vederlag. Begrundelsen skal gøre det muligt for forbruge-

ren at vurdere, om virksomheden har den fornødne hjemmel i aftalegrundlaget til at gennemføre den

pågældende ændring.

Begrundelsen skal angive alle de forhold, der har udløst ændringen, og indeholde en henvisning til

de dele af aftalegrundlaget, der indeholder hjemlen til at gennemføre ændringen, jf.

stk. 2, nr. 1.

Hen-

visningen kan ske ved, at realkreditinstituttet henviser til den paragraf eller det nummer i aftalegrund-

laget, som hjemler ændringen. Alternativt kan realkreditinstituttet citere den relevante bestemmelse

fra aftalegrundlaget.

Begrundelsen skal endvidere jf.

stk. 2, nr. 2,

indeholde oplysning om de væsentligste forhold, der har

haft betydning for ændringens omfang og disse forholds skønnede andel af den samlede stigning. Det

vil sige, at hvis et realkreditinstitut vælger at hæve bidraget, fordi det skal øge sine hensættelser, men

hvor f.eks. strukturelle forhold hos instituttet nødvendiggør, at bidragssatsen sættes yderligere op i

forhold til, hvad der er nødvendigt for at øge hensættelserne, skal dette anføres i begrundelsen. Det

er således ikke tilstrækkeligt kun at nævne de forhold, der fører til beslutningen om at hæve bidraget.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

At det kun er de væsentligste forhold, der skal medtages i begrundelsen, indebærer, at der ikke skal

oplyses om alle detaljer bag beslutningen om at hæve renten, gebyret mv. Det vil normalt være til-

strækkeligt at anføre de kategorier af hensyn, der sammenfatter de forhold, der har haft betydning for

ændringens omfang. Kategorierne af hensyn må dog ikke være så overordnede, at forbrugeren ikke

er i stand til at vurdere, om instituttet har hjemmel til at gennemføre ændringen, jf. stk. 2, nr. 2.

Realkreditinstituttet skal endvidere angive et skøn for, hvor stor en andel, de enkelte forhold, der har

haft betydning for ændringens omfang, udgør af den samlede stigning. Dette bør som minimum ske

ved, at instituttet anfører en skønnet procentangivelse i forlængelse af de forhold, der har haft betyd-

ning for ændringens omfang. Dette kan f.eks. ske ved at oplyse, at bidragsbetalingen sættes op på

grund af øgede hensættelser, udbetalinger til aktionærer og provisionsbetalinger, og at disse forhold

hver især skønnes at nødvendiggøre en tredjedel af den varslede bidragsstigning.

Forslaget til

stk. 3

stiller krav om, at et varsel efter det foreslåede stk. 1 skal angive en række supple-

rende oplysninger. Det foreslåede stk. 3 er en ny bestemmelse, som indeholder nye krav til indholdet

af et varsel.

Et realkreditinstitut skal efter det foreslåede

stk. 3, nr. 1,

oplyse om kursværdien på forbrugerens lån.

Hvis kursen ikke er fast, skal realkreditinstituttet oplyse forbrugeren herom og om, hvordan forbru-

geren kan få oplyst den aktuelle kurs. Instituttet kan opfylde denne forpligtelse ved i varslingen at

oplyse, at kursen ikke er fast, og samtidig oplyse datoen for den kursværdi, der er anført i forbindelse

med varslingen. Instituttet vil herefter kunne henvise kunden til at kontakte instituttet for at få oplyst

den aktuelle kursværdi.

Realkreditinstituttet skal efter det foreslåede

stk. 3, nr. 2,

i forbindelse med varslingen oplyse forbru-

geren om, at denne har mulighed for at indfri lånet og omlægge det til et andet lån i samme institut

eller hos en anden kreditgiver. Realkreditinstituttet skal endvidere oplyse forbrugeren om, under

hvilke betingelser forbrugeren kan indfri lånet. Realkreditinstituttet kan anføre betingelserne for op-

sigelse i hovedtræk i selve varslingsmeddelelsen. Det vil således være tilstrækkeligt, hvis et eventuelt

opsigelsesvarsel anføres i selve varslingen, mens der i øvrigt henvises til lånevilkårene.

Endelig skal realkreditinstituttet efter det foreslåede

stk. 3, nr. 3,

oplyse forbrugeren om, at forbruge-

ren kan finde oplysninger om andre kreditgivere på prisportaler drevet af private udbydere og på

prisportalen for boliglån. Instituttet er ikke forpligtet til at henvise til en bestemt prisportal drevet af

private udbydere, men kan opfylde bestemmelsen ved generelt at henvise til private udbydere af pris-

portaler. Instituttet er dog altid forpligtet til at henvise til prisportalen for boliglån, dvs. Tjek Boliglån

på Penge- og Pensionspanelets hjemmeside.

Manglende iagttagelse af kravet om supplerende oplysninger i stk. 3 medfører ikke, at en ændring

efter det foreslåede stk. 1 ikke kan gøres gældende. Der henvises til § 53 c, jf. lovforslagets § 1, nr.

3, og bemærkningerne hertil § 53 c nedenfor.

Det følger af det foreslåede

stk. 4,

at ved ændringer i renter, bidrag og væsentlige ændringer i andet

vederlag eller ved opkrævning af et nyt vederlag, skal varslet ske til forbrugeren på papir eller andet

varigt medium. Varslet skal være kommet frem til forbrugeren senest seks måneder før, ændringen

træder i kraft. Der er tale om en præcisering af begrebet individuel kommunikation i den eksisterende

regel herom i § 7, stk. 4, i bekendtgørelse om god skik for boligkredit.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

Ved nyt vederlag forstås et vederlag, der ikke tidligere er opkrævet. Som eksempel kan nævnes ind-

førelsen af et gebyr for betaling af ydelser ved brug af betalingsservice, hvis et sådant vederlag ikke

tidligere er opkrævet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at enhver ændring i eksisterende renter og bidrag og ved

opkrævning af et nyt vederlag skal ske på papir eller andet varigt medium. Tilsvarende gælder for

væsentlige ændringer i andet vederlag.

Ved en væsentlig ændring forstås som udgangspunkt en stigning på 10 pct. eller mere, med mindre

der er tale om en ændring, som i faktiske tal må anses for at være ubetydelig. Ved vurderingen af, om

der er tale om en væsentlig ændring, vil det endvidere indgå i vurderingen, om der sker eller er sket

hyppige ændringer i det pågældende gebyr. Ved hyppige ændringer vil ændringer under 10 pct. kunne

blive anset for en væsentlig ændring, hvis ændringerne samlet set overstiger 10 pct.

Varslingen skal i de tilfælde, der er omfattet af stk. 4, ske på papir eller andet varigt medium. Varigt

medium skal forstås som en indretning, som sætter forbrugeren i stand til at lagre oplysninger rettet

til forbrugeren personligt på en måde, der muliggør senere søgning i et tidsrum, som er afpasset efter

oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger, jf.

også definitionen heraf i kreditaftalelovens § 4, nr. 13. Dette kan f.eks. være ved fremsendelse af e-

mail eller ved fremsendelse af besked til forbrugerens e-boks eller lignende. Det vil derimod ikke

være tilstrækkeligt at annoncere ændringen i pressen.

Varslet skal være kommet frem til forbrugeren senest seks måneder før ændringen træder i kraft. Det

er derfor realkreditinstituttet, der bærer forsendelsesrisikoen. Et brev er kommet frem, når det er af-

leveret til modtager. En e-mail må derimod anses for at være kommet frem, når den er modtaget på

adressatens server.

Ifølge det foreslåede

stk. 5

gælder kravet om varsling, jf. forslaget til stk. 1, kravet om oplysninger,

jf. forslaget til stk. 3, samt kravet om brug af varigt medium, jf. forslaget til stk. 4, ikke for ændringer,

der er begrundet i udefrakommende forhold, som realkreditinstituttet ikke har indflydelse på.

Der er tale om en videreførelse af den gældende regel i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit

§ 7, stk. 4, 4. pkt.

En ændring er kun begrundet i udefrakommende forhold, hvis realkreditinstituttet ingen indflydelse

har på dette forhold, og det udefrakommende forhold medfører, at realkreditinstituttet skal ændre

renten, gebyret mv. i forholdet én til én.

Stk. 5 medfører, at virksomheden ikke er omfattet af reglerne om varsling, når f.eks. en renteændring

gennemføres på grund af en ændret referencerentesats eller på grund af refinansiering af bagvedlig-

gende obligationer på et rentetilpasningslån. Sådanne renteændringer skal i stedet meddeles i over-

ensstemmelse med reglerne i kreditaftalelovens § 9.

Tilsvarende gælder for enhver ændring, hvor det på baggrund af det udefrakommende forhold er

muligt at beregne prisstigningen præcist, og hvor instituttet ikke har mulighed for at vælge, om det

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

vil ændre renten. Det gælder f.eks. ved forhøjelse af offentlige afgifter, som f.eks. tinglysningsafgif-

ter.

Der vil derimod ikke være tale om et udefrakommende forhold, hvis et realkreditinstitut er nødt til at

hæve bidraget som følge af øgede kapitalkrav. Selvom instituttet ikke har indflydelse på kapitalkra-

venes indhold, vil det bero på en vurdering af realkreditinstituttets aktuelle kapitalforhold, om øgede

kapitalkrav medfører et behov for at hæve bidragssatsen.

Institutter kan vælge at beskrive udefrakommende forhold, som begrunder f.eks. renteændringer, i

aftalevilkårene i sammenhæng med beskrivelsen af de vilkår, som giver mulighed for at ændre renter

på grund af forhold, som virksomheden har indflydelse på. Det vil afhænge af årsagen til renteæn-

dringen, om ændringen skal varsles.

§ 53 c

Det følger af forslaget til

§ 53 c,

at et realkreditinstitut kun kan gøre en ændring af renter, gebyrer,

bidrag eller andet vederlag gældende, hvis instituttet har iagttaget § 53 b, stk. 1, 2, og 4. Dette gælder

dog ikke uvæsentlige stigninger i gebyrer og andet vederlag end renter og bidrag.

Den foreslåede § 53 c er en ny bestemmelse.

Bestemmelsen bidrager til at sikre efterlevelsen af reglerne om varsling, fordi mangelfuld varsling vil

kunne have væsentlige økonomiske konsekvenser. Ligeledes vil den foreslåede bestemmelse sikre,

at virksomhederne hurtigere får klarlagt virkningen af en ukorrekt varsling, og dermed undgår den

usikkerhed, der ellers ville foreligge, indtil et ankenævn, i dette tilfælde Realkreditankenævnet, eller

en domstol havde fastslået denne.

En varslet ændring kan ikke gøres gældende, såfremt blot et af kravene til varslingen ikke er iagttaget.

Det vil f.eks. for en bidragsstigning betyde, at den kun kan gøres gældende, hvis ændringen er varslet

med seks måneders varsel, jf. forslaget til § 53 b, stk. 1, ved brug af papir eller andet varigt medium,

jf. forslaget til § 53 b, stk. 4, og varslet indeholder en korrekt begrundelse, jf. forslaget til § 53 b, stk.

En varslet ændring kan derimod godt gøres gældende, selv om varslingen ikke indeholder de supple-

rende oplysninger, der er nævnt i forslaget til § 53 b, stk. 3, f.eks. manglende oplysning om kursvær-

dien på forbrugerens lån. Finanstilsynet vil i dette tilfælde kunne påbyde instituttet at udsende disse

oplysninger.

Konsekvensen af en mangelfuld varsling er derfor, at der skal udsendes et nyt varsel, og at realkre-

ditinstituttet må afvente udløbet af varslingsperioden, før f.eks. en varslet bidragsforhøjelse kan træde

i kraft. Hvis en afgørelse om mangelfuld varsling først træffes efter, at en bidragsstigning er trådt i

kraft, medfører den foreslåede § 53 c, at et allerede opkrævet forhøjet bidrag skal tilbagebetales, og

at et forhøjet bidrag først kan opkræves, når et nyt varsel er udsendt, og varslingsperioden er udløbet.

Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at en varsling kan gøres gældende, hvis varslet

indeholder en skrivefejl. Dette forudsætter dog, at det må anses for åbenbart for forbrugeren, at der

er tale om en fejl, og at det samtidigt må anses for åbenbart for forbrugeren, hvad der burde have

stået.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

Det følger af forslaget til

stk. 2,

at det foreslåede stk. 1 ikke gælder for uvæsentlige stigninger i gebyrer

og andet vederlag end renter og bidrag. Bestemmelsen indebærer, at uvæsentlige stigninger i gebyrer

og andet vederlag, som ikke er renter eller bidrag, altid vil kunne gøres gældende, uanset at varslings-

reglerne i § 53 b, stk. 1, 2 og 4, ikke er iagttaget. Denne undtagelse finder anvendelse på f.eks. forhø-

jelser af gebyrer og kursskæring, når stigningen kan betegnes som uvæsentlig. Der henvises til be-

skrivelsen af væsentlige ændringer i bemærkningerne til § 53 b, stk. 4, ovenfor for en uddybning af,

hvad der forstås ved en uvæsentlig ændring.

Det foreslåede § 53 c ændrer ikke ved Finanstilsynets beføjelser. Finanstilsynet vil som hidtil kunne

give et påbud til et realkreditinstitut om at berigtige et varsel, der ikke lever op til kravet i den fore-

slåede § 53 b. Som eksempel kan nævnes, at et mangelfuldt begrundet varsel kan medføre påbud om,

at der udsendes en korrekt begrundelse for ændringen. Såfremt Finanstilsynet fremover træffer afgø-

relse om, at der ikke er sket korrekt varsling og begrundelse af en bidragsforhøjelse, vil Finanstilsynet

samtidig orientere Forbrugerombudsmanden, jf. § 348 a, stk. 1, i lov om finansielvirksomhed om den

trufne afgørelse. Forbrugerombudsmanden vil herefter have mulighed for at anlægge et gruppesøgs-

mål, såfremt realkreditinstituttet ikke tilbagebetaler uretmæssigt opkrævede bidrag, jf. § 348, stk. 1,

4. pkt.

En forbruger vil som hidtil skulle klage til et ankenævn, i dette tilfælde Realkreditankenævnet, eller

indbringe sagen for domstolene, hvis realkreditinstituttet f.eks. ikke tilbagebetaler en bidragsstigning,

som ikke har været korrekt varslet.

Krav på tilbagebetaling af bidragsstigninger mv, der ikke er varslet korrekt, vil være underlagt de

almindelige forældelsesregler.

§ 53 d

Med forslaget til

§ 53 d, stk. 1,

foreslås det, at når et realkreditinstitut har varslet en forbruger en

forhøjelse af et bidrag, jf. § 53 b, stk. 1, og forbrugeren har opsagt det pågældende realkreditlån inden

seks måneder fra den dag, hvor varslet er kommet frem, må realkreditinstituttet ikke opkræve gebyrer

i forbindelse med indfrielsen af det pågældende realkreditlån. Realkreditinstituttet kan dog opkræve

halvdelen af de gebyrer, der opkræves i forbindelse med en obligationshandel til brug for indfrielse

af realkreditlånet. Realkreditinstituttet er forpligtet til at gennemføre obligationshandlen på forbruge-

rens anmodning.

Den foreslåede § 53 d er en ny bestemmelse.

Bestemmelsen skal fremme mobiliteten blandt forbrugere med realkreditlån, så gebyrer i forbindelse

med indfrielse ikke i sig selv er med til at fastholde forbrugerne hos de realkreditinstitutter, der hæver

et bidrag.

Begrebet gebyrer i forbindelse med indfrielse af et realkreditlån i det foreslåede

stk. 1, 1. pkt.,

omfatter

både indfrielsesgebyrer og øvrige gebyrer og omkostninger, der opkræves af realkreditinstituttet ved

indfrielse af lånet. Det vil sige, at også kurtage og kursskæring i forbindelse med en obligationshan-

del, som foretages for at indfri lån, som udgangspunkt vil være omfattet af forbuddet efter det fore-

slåede stk. 1, jf. dog nærmere om kurtage og kursskæring i bemærkningerne nedenfor.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

Gebyrer omfatter derimod ikke et eventuelt kurstab i forbindelse med indfrielse eller optagelse af et

realkreditlån. Tilsvarende vil en forbruger, der ønsker at indfri et lån ved indlevering af obligationer,

selv skulle afholde omkostninger til en eventuel kursikring. Bestemmelsen medfører ikke et forbud

mod, at realkreditinstituttet kan opkræve differencerenter ved en straksindfrielse.

Det følger af forslaget til

stk. 1, 2. pkt.,

at realkreditinstituttet kan opkræve halvdelen af de gebyrer,

der opkræves i forbindelse med en obligationshandel til brug for indfrielse af realkreditlånet. Real-

kreditlån kan sædvanligvis indfries ved indlevering af obligationer. Et realkreditinstitut opkræver ty-

pisk både kurtage og kursskæring i forbindelse med den obligationshandel, der finder sted i forbin-

delse med opkøb af de obligationer, som forbrugeren skal bruge til at indfri et realkreditlån, når dette

sker ved indlevering af obligationer. Efter forslaget til stk. 1, 2. pkt., kan instituttet kun opkræve

halvdelen af dette gebyr. Forslaget er imidlertid ikke begrænset til kursskæring og kurtage. Såfremt

et realkreditinstitut opkræver andre gebyrer i forbindelse med en obligationshandel, vil instituttet kun

kunne opkræve halvdelen af gebyrerne.

Efter forslaget til

stk. 1, 3. pkt.,

er realkreditinstituttet forpligtet til at gennemføre obligationshandlen

på forbrugerens anmodning. Bestemmelsen medfører derfor, at et realkreditinstitut, der ikke aftale-

retligt har forpligtet sig til at gennemføre en obligationshandel til brug for indfrielse af et lån i det

pågældende institut, er forpligtet til at gøre dette på anmodning, når forbrugeren ønsker at indfri sit

lån i varslingsperioden. Realkreditinstituttet vil kun kunne opkræve halvdelen af gebyrerne i forbin-

delse med denne obligationshandel.

Forbuddet mod at opkræve de nævnte gebyrer gælder, når forbrugeren har opsagt sit lån inden seks

måneder fra den dag, hvor et varsel om forhøjelse af et bidrag er kommet frem. Forbrugerens opsi-

gelse af lånet skal være kommet frem til realkreditinstituttet inden udløbet af denne frist.

Det følger af det foreslåede

stk. 2,

at når et realkreditinstitut, som yder en forbruger et lån til brug for

indfrielse af et realkreditlån eller realkreditlignende lån i tilfælde, hvor forbrugeren har opsagt det

pågældende lån som følge af en varslet forhøjelse af bidrag eller rentetillæg inden for seks måneder

fra den dag, hvor varslet kom frem, må det modtagende realkreditinstitut kun opkræve halvdelen af

de gebyrer, der opkræves i forbindelse med en obligationshandel til brug for indfrielse af lånet.

Bestemmelsen skal sikre, at begrænsningerne i mulighederne for at opkræve gebyrer i forbindelse

med en obligationshandel til indfrielse af et lån, hvor der er varslet bidragsforhøjelse eller forhøjelse

af et rentetillæg, også finder anvendelse, hvor obligationshandlen gennemføres af det realkreditinsti-

tut, som forbrugeren skifter til. Da dette realkreditinstitut ikke nødvendigvis har kendskab til, at for-

brugerens tidligere kreditgiver har varslet en bidragsforhøjelse eller en forhøjelse af et rentetillæg, vil

det være op til forbrugeren at oplyse instituttet om dette forhold.

Når det modtagende realkreditinstitut foretager obligationshandlen, kan det kun opkræve halvdelen

af de gebyrer, der opkræves i forbindelse med en obligationshandel til brug for indfrielse af realkre-

ditlånet. Et realkreditinstitut opkræver typisk både kurtage og kursskæring i den forbindelse. Forsla-

get er imidlertid ikke begrænset til kursskæring og kurtage. Såfremt et realkreditinstitut opkræver

andre gebyrer i forbindelse med en obligationshandel, vil instituttet kun kunne opkræve halvdelen af

gebyrerne.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

Forbuddet mod at opkræve de nævnte gebyrer gælder, når forbrugeren har opsagt sit lån inden seks

måneder fra den dag, hvor et varsel om forhøjelse af et bidrag er kommet frem. Forbrugerens opsi-

gelsen skal være kommet frem til realkreditinstituttet inden udløbet af denne frist.

Til nr. 4 (§ 152 g, stk. 3-5, i lov om finansiel virksomhed)

§ 152 d, stk. 1, fastslår, at for lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udste-

delse af særligt dækkede obligationer gælder de løbetider og afdragsprofiler, som er fastsat i §§ 3 og

4 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Der gælder således samme regler for at yde lån

med afdragsfrihed for pengeinstitutter med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer som

for realkreditinstitutter.

Det følger endvidere af § 152 g, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter med tilla-

delse til at udstede særligt dækkede obligationer skal føre et register over de aktiver, der ligger til

sikkerhed for obligationerne. Det følger af § 152 g, stk. 2, 1. pkt., at lån finansieret ved udstedelse af

særligt dækkede obligationer skal overholde lånegrænsen på tidspunktet for indlæggelse i registeret

eller ved lånets udbetaling.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 3

i § 152 g, der fastslår, at § 152 g, stk. 2, 1. pkt., ikke skal

gælde ved indlæggelse af et lån i et register, hvor lånet ydes til indfrielse af et lån ydet af et realkre-

ditinstitut eller til indfrielse af et lån, der indgår i et register i et andet pengeinstitut med tilladelse til

at udstede særligt dækkede obligationer.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre låntager bedre muligheder for at flytte sin boligfi-

nansiering fra et realkreditinstitut eller fra et register i et pengeinstitut med tilladelse til at udstede

særligt dækkede obligationer til et andet pengeinstitut, der har tilladelse til at udstede særligt dækkede

obligationer, hvilket fremmer mobiliteten på markedet.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 7, stk. 2, i lov om realkreditlån

og realkreditobligationer m.v., jf. dette lovforslags § 3, nr. 3, der giver realkreditinstitutter mulighed

for at yde lån ud over lånegrænsen i tilfælde, hvor de overtages fra et andet realkreditinstitut eller fra

et pengeinstitut med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer. Den foreslåede ændring

fremmer mobiliteten på markedet og skal sikre, at der gælder de samme regler for pengeinstitutter og

realkreditinstitutter.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt

stk. 4

i § 152 g, der fastslår, at det modtagende penge-

institut kan bevilge en afdragsfri periode for lån omfattet af § 152 g, stk. 3, såfremt der er påbegyndt

en afdragsfri periode i det afgivende institut. Det foreslås, at perioden på op til 10 år som nævnt i §

4, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer både omfatter den allerede passerede af-

dragsfri periode i det afgivende institut og den ny afdragsfri periode i det modtagende institut.

Ved flytning af lån fra et realkreditinstitut eller lån der indgår i et register i et pengeinstitut, der har

tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, til et andet pengeinstitut med tilladelse til at

udstede særligt dækkede obligationer, er det hensigten, at det modtagende pengeinstitut skal være

underlagt samme vilkår som det afgivende realkreditinstitut eller pengeinstitut i relation til mulighe-

den for at bevilge låntager afdragsfrihed. Det indebærer, at såfremt låntager ikke allerede har fået

bevilget afdragsfrihed, vil det modtagende institut ikke have mulighed for at bevilge dette, førend

lånet igen er inden for lånegrænserne. Hvis låntager har fået bevilget afdragsfrihed, og låntager aktuelt

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

benytter denne mulighed, vil låntager have mulighed for at fortsætte hermed i det modtagende institut,

men ikke i en længere periode, end hvis lånet ikke var blevet flyttet. Det indebærer, at allerede ud-

nyttet afdragsfrihed i det afgivende institut skal fratrækkes i den maksimale mulige afdragsfrie peri-

ode, der kan tilbydes af det modtagende institut.

For at sikre, at dette overholdes, skal det modtagende institut vide, hvorvidt låntager har været tilbudt

afdragsfrihed, og i hvilket omfang, denne i givet fald er udnyttet. Det foreslås derfor med det foreslå-

ede nye

stk. 5

i § 152 g, at det afgivende institut er forpligtet til at give det modtagende institut oplys-

ninger om den allerede passerede afdragsfri periode for det pågældende lån, hvis låntager samtykker

hertil.

Det følger af § 119, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at oplysning om rent private forhold alene

må videregives med kundens samtykke. Det indebærer, at det afgivende institut skal sikre sig, at

sådant samtykke foreligger, før oplysningen om afdragsfrihed videregives til det modtagende institut.

Forpligtelsen efter der foreslåede § 152 g, stk. 5, påhviler kun det afgivende institut i de tilfælde, hvor

låntager har samtykket til videregivelsen. Forpligtelsen indebærer dog, at det afgivende institut skal

anmode låntager om samtykke til videregivelsen.

Det foreslås, at overtrædelse af de nye stk. 3-5 skal kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1,

nr. 5. Hermed sikres en mere ensartet mulighed for strafanvendelse i forhold til overtrædelse af reg-

lerne om et realkreditinstituts ydelse af lån og afdragsfrihed.

Dette indebærer, at et pengeinstitut kan idømmes en bødestraf, hvis det yder lån ud over lånegrænsen

til indfrielse af andet end lån i realkreditinstitutter eller lån, der indgår i et register i et pengeinstitut

med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer. Et pengeinstitut vil endvidere kunne straf-

fes, hvis det udmåler et kontantprovenu ud over den tilladte grænse, hvis reglerne om begrænsning

af afdragsfrihed ikke overholdes eller, hvis instituttet ikke meddeler det overtagende institut oplys-

ninger om allerede passeret afdragsfrihed, når kunden har samtykket hertil.

At overtrædelse af det foreslåede § 152 g, stk. 3-5, i lov om finansiel virksomhed kan straffes med

bøde foreslås tilføjet straffebestemmelsen i § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. dette

lovforslags § 1, nr. 5.

Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridi-

ske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det fremgår af § 27, stk. 1, 1. pkt.,

i straffeloven, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er

begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller

den juridiske person som sådan.

Til nr. 5 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at overtrædelser af § 152 g, stk. 1, 1. pkt.

og 3. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., kan straffes med bøde.

Det foreslås, at § 373, stk. 2, ændres således, at ”§ 152 g, stk. 1, 1. pkt. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1.

pkt.”, ændres til ”§ 152 g, stk. 1, 1. pkt. og 3. pkt., stk. 2-5 og stk. 7, 1. pkt.”

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 133: Høring af forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om ejendomskreditselskaber m.v., fra erhvervsministeren

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at de eksisterende stk. 3-7 med ind-

sættelse af et nyt stk. 3-5 i § 152 g bliver stk. 6-10. Ændringen indebærer videre, at også de foreslåede

nye stykker 3-5 i § 152 g kan straffes med bøde.

Baggrunden for forslaget om at tilføje de nye stk. 3-5 til strafbestemmelsen er at sikre en ensartet

mulighed for strafanvendelse i forhold til overtrædelse af reglerne om ydelse af lån og afdragsfrihed,

uanset om lånet er ydet af et realkreditinstitut eller et pengeinstitut med tilladelse til at udstede særligt

dækkede obligationer.

Forslaget betyder, at et pengeinstitut kan idømmes en bødestraf, hvis det yder lån ud over lånegrænsen

til indfrielse af andet end lån i realkreditinstitutter eller lån, der indgår i et register i et pengeinstitut

med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer. Et pengeinstitut vil endvidere kunne straf-

fes, hvis det udmåler et kontantprovenu ud over den tilladte grænse, hvis lånet ydes uanset låntager

ikke har opsagt sit lån inden for tidsfristen, hvis reglerne om begrænsning af afdragsfrihed ikke over-

holdes eller, hvis instituttet ikke meddeler det overtagende institut oplysninger om allerede passeret

afdragsfrihed, når kunden har samtykket hertil.

Til § 2

Til nr. 1. (§ 1 a, nr. 3, i lov om ejendomskreditselskaber)

§ 1 a i lov om ejendomskreditselskaber indeholder en række definitioner.

Med forslaget til § 1 a, nr. 3, der er en ny bestemmelse, indsættes en definition på et realkreditlignende

lån i lov om ejendomskreditselskaber. Et realkreditlignende lån foreslås defineret som et lån med en

hovedstol på mindst 100.000 kr. og med en på forhånd aftalt løbetid, når lånet har pant i en ejerbolig

eller et fritidshus inden for 80 pct. af ejendommens værdi for ejerboliger og 75 pct. for fritidshuse.

Begrebet realkreditlignende lån anvendes i de foreslåede § 8 c, § 8 d og § 8 e, jf. dette lovforslags §

2, nr. 2.

Et realkreditlignende lån omfatter ikke et lån med variabel løbetid, der har pant i fast ejendom, fordi

disse lån ikke har en på forhånd aftalt løbetid. Øvrige lån med pant i fast ejendom, når disse har pant

inden for 80 pct. af ejendommens værdi for ejerboliger og 75 pct. for fritidshuse, er derimod omfattet

af definitionen. Dette gælder uanset, hvilket formål lånet ydes til. Et lån til finansiering af køb af en

bil, der ydes af et ejendomskreditselskab, vil derfor være et realkreditlignende lån, hvis det ydes med

pant inden for 80 pct. af værdien af en ejerbolig eller inden for 75 pct. af værdien for fritidshuse.

Lån på under 100.000 kr. er ikke omfattet af definitionen på et realkreditlignende lån. Dette skyldes,

at realkreditlån som udgangspunkt er lån af en vis størrelse.

Til nr. 2. (§ 8 c, § 8 d og § 8 e i lov om ejendomskreditselskaber)

§8c