27. januar 2017
Til organisationer og myndigheder anført på vedlagte høringsliste
Ref. HER
J.nr. 1911-0082
Høring
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om en garantifond
for skadesforsikringsselskaber og lov om forsikringsformidling (Mulighed for
skadesforsikringsselskaber i EU/EØS at tilslutte sig Garantifonden for ska-
desforsikringsselskaber og nye informationsforpligtelser for forsikringsagen-
ter m.fl. ved markedsføring og salg af skadesforsikringsaftaler) i offentlig hø-
ring.
Det liechtensteinske forsikringsselskab Gable Insurance AG blev den 19. no-
vember 2016 erklæret konkurs. Gable Insurance AG har bl.a. solgt ejerskif-
teforsikringer, byggeskadeforsikringer og sælgeransvarsforsikringer på det
danske marked gennem Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS.
Der er ikke i dag i EU en forpligtelse til at etablere ordninger, der kan håndtere
krav fra forsikringstagere og forsikrede i tilfælde af et skadesforsikringssel-
skabs konkurs. Det er ikke alle lande i EU, der har etableret en garantiordning
i lighed med den danske, der træder til, hvis et skadesforsikringsselskab går
konkurs.
Med lovforslaget foreslås der etableret en ordning, hvorefter skadesforsik-
ringsselskaber med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union
og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som
via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forbru-
gerforsikringer på det danske marked, kan tilslutte sig Fonden.
Det foreslås endvidere, at forsikringsagentvirksomheder, administrationssel-
skaber, underagentvirksomheder og forsikringsdistributionsvirksomheder i
forbindelse med markedsføring af en skadesforsikringsaftale skal oplyse, i
hvilket forsikringsselskab forsikringen tegnes, om forsikringsselskabet er om-
fattet af en garantiordning, der dækker kundens krav i tilfælde af forsikrings-
selskabets konkurs, og navnet på denne garantiordning.
Finanstilsynet modtager gerne bemærkninger til lovforslaget, før det skal be-
handles i Folketinget. Finanstilsynet skal bede om at modtage eventuelle be-
mærkninger til lovforslaget senest
onsdag den 22. februar 2017.
FINANSTILSYNET
Århusgade 110
2100 København Ø
Tlf.
33 55 82 82
Fax
33 55 82 00
CVR-nr. 10 59 81 84
www.finanstilsynet.dk
ERHVERVS
-
OG VÆKSTMINISTERIET