Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 146 endeligt svar på spørgsmål 20
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
18. april 2016
Besvarelse af spørgsmål 20 af L 146 stillet af udvalget den 8. april
2016
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at transfer pricing-ydelser ikke er omfattet af
den foreslåede bestemmelse i revisorlovens § 24 a, og at revisor for en
virksomhed af interesse for offentligheden således ikke kan udføre sådan-
ne ydelser for virksomheden?
Svar:
Det skal indledningsvist oplyses, at en forordning har umiddelbar rets-
virkning i Danmark. Det kan således ikke nationalt besluttes, hvordan
forordningen skal fortolkes, da denne kompetence henhører under EU-
domstolen. Dette gælder også med hensyn til anvendelse af optionen i den
foreslåede § 24 a.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Erhvervsstyrelsen, der administrerer revi-
sorloven, og som har deltaget i arbejdet med de nye EU-regler.
Ved transfer pricing ydelser forstås særlig rådgivning vedrørende virk-
somhedernes dokumentation for fastsættelse af priser og vilkår for kon-
cerninterne transaktioner i henhold til skattelovgivningens krav, herunder
assistance med udarbejdelse af sådan dokumentation samt rådgivning om
virksomhedens tilrettelæggelse af procedurer, retningslinjer mv. med
henblik på at efterleve kravene. Forordningen indeholder et forbud mod,
at revisor levere ydelser, der har indflydelse på den reviderede virksom-
heds ledelse eller beslutningstagen. Indholdet af bestemmelsen har været
drøftet i EU-regi, hvor der blev henvist til bemærkning (recital) 8 til for-
ordningen, hvoraf det fremgår, at forbuddet bl.a. omfatter transfer pricing.
Det er derfor styrelsens opfattelse, at transfer pricing er en forbudt ydelse
efter denne bestemmelse. Transfer pricing ydelser er altså ikke tilladt efter
forslaget til § 24 a, og revisor må derfor ikke udføre sådanne ydelser for
PIE-virksomheder.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen