ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat vedr. notifikationsproceduren for serviceydelser, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 119
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

23. January 17

Xx/xxxx-x

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse

af direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked, der

fastlægger en procedure for indrapportering af krav og tilladelses-

ordninger relateret til tjenesteydelser, og ændrer direktiv

2006/123/EF og forordning (EU) 1024/2012 om administrativt samar-

bejde gennem informationssystemet for det indre marked

KOM (2016) 821

Nyt notat.

Resume

Kommissionen fremsatte den 10. januar 2017 forslag til et direktiv om en

procedure for indrapportering af krav og tilladelsesordninger relateret til

tjenesteydelser (herefter proceduren for indrapportering af regler på ser-

viceområdet). Med forslaget ønsker Kommissionen at fremme et velfunge-

rende indre marked for tjenesteydelser gennem en effektiv procedure, der

forhindrer introduktionen af nationale regler, der ikke er i overensstem-

melse med servicedirektivet. Forslaget blev annonceret i Kommissionens

strategi for det indre marked og blev lanceret som en del af Kommissio-

nens servicepakke.

Forslaget styrker den gældende procedure under servicedirektivet ved at

formalisere kravene til indholdet af indrapporteringerne; ved at introdu-

cere krav om indrapportering af regler i udkastform; ved at udvide ind-

rapporteringsforpligtelsen til bl.a. at omfatte tilladelsesordninger; ved at

introducere en konsultationsperiode; og ved at give Kommissionen mu-

lighed for at udstede en advarsel og evt. træffe en afgørelse, hvis nationa-

le regler ikke er i overensstemmelse med servicedirektivet.

Forslaget forventes ikke at have betydelige statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget forventes at styrke virksomhedernes muligheder for at levere

tjenesteydelser på tværs af grænserne i EU, hvilket kan øge konkurrencen.

Det er endvidere forventningen, at forslaget vil have positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser, da virksomheder får et overblik over, hvilke

regler der gælder på tværs af EU, ligesom Kommissionen får bedre mu-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat vedr. notifikationsproceduren for serviceydelser, fra erhvervsministeren

2/11

ligheder for at gribe ind over for uretmæssige regler, der ofte udgør bar-

rierer for tjenesteydere, som ønsker at levere tjenesteydelser til andre

markeder i EU.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at styrke proceduren for

indrapportering af regler på serviceområdet, så det bliver lettere at gribe

ind overfor uretmæssige nationale regler, før de træder i kraft. Regerin-

gen vil arbejde for, at forslaget styrkes, ved at interessenter får adgang til

at kommentere direkte på indrapporteringerne, på samme vilkår som gør

sig gældende for interessenter på vareområdet, og ved at Kommissionen

udarbejder vejledning til medlemsstaternes proportionalitetsvurderinger i

forbindelse med indrapportering af nationale regler.

Baggrund

Kommissionen har ved COM(2016) 821 af 10. januar 2017 fremsendt

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af

direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked, om en med-

delelsesprocedure for tilladelsesordninger og krav vedrørende tjeneste-

ydelser, og om ændring af direktiv 2006/123/EF og forordning (EU) nr.

1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det

indre marked.

Forslaget er oversendt til Rådet den 13. januar 2017 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53(1), 62 og 114 og

skal behandles efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det fremgår af Kommissionens strategi for det indre marked fra oktober

2015, at Kommissionens vision er at skabe et bedre fungerende indre

marked, der understøtter små- og mellemstore virksomheders vækstmu-

ligheder, promoverer innovation, fremmer investeringer og styrker for-

brugernes beføjelser. Kommissionen lagde i strategien op til en række

konkrete tiltag, herunder et lovgivningsmæssigt forslag der skal forbedre

den eksisterende procedure for indrapportering af regler på serviceområ-

det mhp. at skabe et velfungerende indre marked for tjenesteydelser.

Forslaget blev lanceret som en del af Kommissionens servicepakke fra

den 10. januar 2017, der skal reducere administrative og reguleringsmæssi-

ge barrierer for dermed at åbne nye forretningsmuligheder for tjenesteydere

samt tilvejebringe tjenesteydelser af høj kvalitet for forbrugerne. Pakken

indeholder desuden forslag om et europæisk elektronisk servicekort og en

proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv. Der-

udover indeholder servicepakken en meddelelse om anbefalinger til re-

former af reguleringen af liberale erhverv.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat vedr. notifikationsproceduren for serviceydelser, fra erhvervsministeren

3/11

Formål og indhold

Forslaget skal bidrage til et velfungerende, konkurrencedygtigt indre mar-

ked for tjenesteydelser ved at styrke den eksisterende procedure for ind-

rapportering af regler på serviceområdet, så det bliver lettere at gribe ind

overfor uretmæssige nationale regler, før de træder i kraft.

I medfør af servicedirektivet (2006/123/EF) skal krav og tilladelsesord-

ninger være begrundet i et tvingende alment hensyn, være ikke-

diskriminerende i forhold til udenlandske tjenesteydere og være proporti-

onale i forhold til det tilsigtede formål. Med henblik på at sikre at nationa-

le regler for tjenesteydere lever op til disse kriterier, blev der med ser-

vicedirektivet indført en procedure, der forpligter medlemsstaterne til at

indrapportere visse krav under servicedirektivet til Kommissionen. Den

eksisterende procedure på serviceområdet har imidlertid ikke været et

tilstrækkeligt effektivt instrument til at undgå indførelse af uretmæssige

nationale regler på tværs af EU.

Med forslaget om at styrke den eksisterende procedure for indrapporte-

ring af regler på serviceområdet ønsker Kommissionen at forbedre mulig-

hederne for at håndhæve, at nationale regler, der indskrænker etablerings-

friheden og retten til fri udveksling af tjenesteydelser, lever op til forplig-

telserne om ikke-diskrimination på baggrund af nationalitet eller bopæl,

proportionalitet, samt kan begrundes i et tvingende alment hensyn.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Anvendelsesområde

Forslaget til direktiv fastlægger regler om medlemsstaternes indrapportering

af udkast til lovgivning eller udkast til administrative bestemmelser, der

introducerer nye eller ændrer eksisterende tilladelsesordninger eller krav,

der er omfattet af servicedirektivet.

Indrapporteringsforpligtelsen

Med forslaget forpligtes medlemsstaterne til at indrapportere regler i udkast-

form mindst tre måneder før vedtagelse.

Såfremt en medlemsstat ændrer et regeludkast, der allerede er indrapporteret

til Kommissionen, ved fx at udvide den pågældende regels anvendelsesom-

råde eller indhold, skal medlemsstaten på ny indrapportere det reviderede

udkast til Kommissionen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat vedr. notifikationsproceduren for serviceydelser, fra erhvervsministeren

4/11

Såfremt en medlemsstat ikke lever op til ovennævnte forpligtelser, anses det

for at være en betydelig proceduremæssig mangel, hvilket kan have konse-

kvenser for anvendelsen af den pågældende regel.

Forslaget fastlægger en række krav til indholdet af indrapporteringerne.

Medlemsstaterne skal demonstrere, at reglen, der indrapporteres, er i over-

ensstemmelse med servicedirektivet, herunder at reglen er begrundet i et

tvingende alment hensyn, er ikke-diskriminerende og proportional.

Medlemsstater skal inden for to uger efter vedtagelse af den indrapporterede

regel formidle den endelige tekst til Kommissionen.

Det fremgår af forslaget, at informationssystemet for det indre marked (IMI)

fortsat skal anvendes som elektronisk platform til brug for indrapportering

af nationale regler.

Tilladelsesordninger og krav der er omfattet af indrapporteringsforpligtel-

sen

Forslaget tydeliggør, at medlemsstaterne allerede i medfør af servicedirekti-

vet skal indrapportere visse krav forbundet med etablering af virksomhed og

visse kravrelateret til midlertidig levering af tjenesteydelser. Med forslaget

udvides indrapporteringsforpligtelsen til ligeledes at omfatte:

a) Tilladelsesordninger,

b) Krav om erhvervsansvarsforsikringer og faglige garantier,

c) Krav, der forpligter tjenesteydere til udelukkende at udøve én form

for virksomhed, eller som indskrænker deres muligheder for at ud-

øve flere former for virksomhed samtidigt eller sammen med andre

tjenesteydere.

Konsultation

Med forslaget introduceres en konsultation mellem henholdsvis den indrap-

porterende medlemsstat, Kommissionen og de øvrige medlemsstater. Kon-

sultationen kan vare op til tre måneder. Interessenter er ikke en del af kon-

sultationen.

Når Kommissionen informerer en medlemsstat om, at medlemsstatens ind-

rapportering er fyldestgørende, har Kommissionen og de øvrige medlems-

stater to måneder til eventuelt at fremsende kommentarer. Herefter har den

indrapporterende medlemsstat én måned til at besvare eventuelle kommen-

tarer, ved enten at redegøre for hvordan der tages højde for bemærkninger-

ne, eller ved at redegøre for hvorfor der ikke tages højde for de modtagne

bemærkninger. Såfremt medlemsstaten ikke modtager bemærkninger inden

for to måneder afsluttes konsultationen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat vedr. notifikationsproceduren for serviceydelser, fra erhvervsministeren

5/11

De enkelte ministerier vil, når udkast til lovgivning sendes i offentlig hø-

ring, samtidig kunne foretage en indrapportering til Kommissionen og

derved leve op til forslagets tre måneders konsultationsperiode fra indrap-

portering til vedtagelse i Folketinget. Servicedirektivet indeholder endvi-

dere mulighed for at træffe foranstaltninger, hvis der er en sikkerhedsrisi-

ko forbundet med en tjenesteyders udførelse af en specifik tjenesteydelse.

Myndighederne vil således, i særligt hastende tilfælde, kunne hindre en

tjenesteyders udførelse af en specifik tjenesteydelse.

Udstedelse af en advarsel og afgørelse

Inden for konsultationsperioden på tre måneder kan Kommissionen udstede

en advarsel med henblik på at orientere medlemsstaten om, at Kommissio-

nen ikke mener, at den indrapporterede regel er i overensstemmelse med

servicedirektivet, og om at Kommissionen agter at træffe afgørelse herom.

Ved udstedelse af en sådan advarsel forlænges perioden, hvor medlemssta-

ten ikke må vedtage den indrapporterede regel. Hvis Kommissionen har

udstedt en advarsel, kan Kommissionen inden for de tre måneder træffe

afgørelse om, at regeludkastet ikke er i overensstemmelse med servicedirek-

tivet, og at medlemsstaten skal undlade at vedtage reglen.

Information til offentligheden

Forslaget præciserer, at Kommissionen skal offentliggøre medlemsstaternes

indrapporteringer samt de endelige lovbestemmelser eller administrative

bestemmelser på en offentligt tilgængelig hjemmeside. Det vil sige, at

Kommissionen eller andre medlemsstaters kommentarer, afgørelser mv., der

måtte komme frem under konsultationen, ikke offentliggøres.

Kompetent myndighed

Medlemsstaterne skal udpege en kompetent myndighed, som skal være na-

tional ansvarlig for proceduren for indrapportering af regler på serviceområ-

det.

Sammenhæng med andre indrapporteringsforpligtelser

Der kan i nogle tilfælde være overlap mellem indrapporteringsforpligtigelser

i forskellige EU-retsakter. Forslaget præciserer, at en medlemsstats indrap-

porteringsforpligtelse anses for at være opfyldt, i det tilfælde hvor en regel

er indrapporteret i overensstemmelse med indrapporteringsproceduren på

vareområdet, jf. informationsproceduredirektivet (2015/1535/EU). Det

fremgår endvidere af forslaget, at hvis en regel er indrapporteret i overens-

stemmelse med nærværende direktiv, anses indrapporteringsforpligtelsen i

medfør af anerkendelsesdirektivet (2005/36/EF) for at være opfyldt.

Afrapportering og review

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat vedr. notifikationsproceduren for serviceydelser, fra erhvervsministeren

6/11

Kommissionen skal senest tre år efter fristen for gennemførelse af direktivet

og herefter hvert femte år forelægge en rapport om anvendelsen af direkti-

vet. På baggrund af rapporterne skal Kommissionen evaluere direktivet og i

relevant omfang fremsætte forslag.

Ændringer i øvrige EU-retsakter

Med forslaget konsekvensrettes en række bestemmelser i servicedirektivet

(2006/123/EF) og i IMI-forordningen (1024/2012/EU). I servicedirektivet

slettes de bestemmelser, der fastlægger den eksisterende procedure for ind-

rapportering af regler på serviceområdet. I annekset til IMI-forordningen

indsættes der referencer til nærværende direktiv.

Afsluttende bestemmelser

Direktivet skal være implementeret i national lovgivning senest et år efter,

det er trådt i kraft. Direktivet træder i kraft på tyvendedagen efter offentlig-

gørelsen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Der foreligger endnu ikke en

udtalelse om forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen redegør i forslaget for, at den overordnede målsætning er

at skabe et velfungerende indre marked for tjenesteydelser. Da det indre

marked er grænseoverskridende, er der ifølge Kommissionen behov for en

effektiv og ensartet vurdering af overensstemmelsen mellem medlemssta-

ternes udkast til nationale regler og servicedirektivet. Det er således

Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, da formålet med direktivet ikke i tilstrækkeligt omfang vil

kunne opnås af medlemsstaterne, men derimod på unionsniveau bl.a. ved

brug af fælleseuropæiske IT-systemer.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, idet regeringen deler Kommissionens vurdering af, at indsat-

sen for at begrænse uretmæssige nationale regler i det indre marked kræ-

ver en fælles europæisk tilgang.

Gældende dansk ret

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat vedr. notifikationsproceduren for serviceydelser, fra erhvervsministeren

7/11

Lov om tjenesteydelser i det indre marked

Lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked gen-

nemfører reglerne i servicedirektivet (2006/123/EF).

Det fremgår af lovens § 15, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter

nærmere regler med henblik på opfyldelse af forpligtelsen til at oplyse

Europa-Kommissionen om nye regler om tjenesteydelser, tjenesteydere

og tjenestemodtagere, som følger af artikel 15, stk. 7, og artikel 39 i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre mar-

ked.

Bekendtgørelse om pligt til indrapportering af krav til Europa-

Kommissionen

Bekendtgørelse nr. 1361 af 15. december 2009 om pligt til indrapporte-

ring af krav til Europa-Kommissionen er udstedt i medfør af § 15 i lov om

tjenesteydelser i det indre marked. Bekendtgørelsen fastlægger procedu-

ren for indrapportering af love og administrative bestemmelser, der inde-

holder visse krav forbundet med etablering af virksomhed og krav forbun-

det med midlertidig levering af tjenesteydelser, til Europa-Kommissionen.

Bekendtgørelsen foreskriver endvidere, hvilke krav der skal indrapporte-

res bl.a. med henvisning til lov om tjenesteydelser i det indre marked.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionen har fremsat forslag til et direktiv, der skal implementeres i

dansk ret. Direktivet vil foranledige enkelte ændringer i lov om tjeneste-

ydelser i det indre marked, herunder navnlig kapitel 10, § 15 vedrørende

pligt til indrapportering.

Såfremt direktivforslaget vedtages, vil bekendtgørelsen om pligt til ind-

rapportering af krav til Europa-Kommissionen endvidere skulle ændres.

Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 15 i lov om tjenesteydelser i det

indre marked.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Der er allerede i dag pligt til indrapportering af visse nationale krav til

Kommissionen i henhold til servicedirektivet. Der kan dog opstå en min-

dre administrativ udgift hos myndigheder, der indfører eller ændrer natio-

nale krav eller tilladelsesordninger med relevans for tjenesteydere, i kraft

af skærpede krav til indholdet af indrapporteringerne. Det samme gælder

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat vedr. notifikationsproceduren for serviceydelser, fra erhvervsministeren

8/11

for den myndighed, der udpeges som kompetent myndighed, der forvente-

ligt vil få en større administrativ opgave i forhold til at uploade indrappor-

terede regler i informationssystemet for det indre marked (IMI) og i forhold

til vejledning af andre myndigheder. Under den gældende procedure for

indrapportering af visse krav i henhold til servicedirektivet er Erhvervs-

styrelsen dansk kontaktpunkt for indrapporteringerne, men den enkelte

myndighed er selv ansvarlig for at indrapportere ny eller ændret lovgiv-

ning.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vil med forslaget få bedre muligheder for at gribe ind over

for uretmæssige nationale regler, der ikke er i overensstemmelse med

servicedirektivet. Det forventes at styrke virksomhedernes muligheder for

at levere tjenesteydelser på tværs af grænserne i EU, hvilket kan øge kon-

kurrencen i de sektorer, der er omfattet af servicedirektivet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der forventes en direkte erhvervsøkonomisk besparelse for virksomhe-

derne, hvis forslaget vedtages. For det første kan virksomheder få et bedre

overblik over, hvilke regler der gælder på tværs af EU, hvilket vil reduce-

re deres efterlevelsesomkostninger. For det andet forventes Kommissio-

nen med en effektiv, gennemsigtig og forpligtende procedure at få bedre

muligheder for at gribe ind over for uretmæssige regler. Det forventes at

resultere i færre reguleringsmæssige barrierer for tjenesteydere i med-

lemsstaterne.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for Konkur-

renceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 10. januar 2017 med frist

for høringssvar den 23. januar 2017. Der er modtaget høringssvar fra

Dansk Erhverv, DI og Dansk Byggeri.

Dansk Erhverv er samlet set yderst positiv over for Kommissionens for-

slag. Servicesektoren udgør ca. 70 % af det samlede BNP i EU. Alligevel

udgør tjenesteydelser kun 20 % af den samlede intra-EU handel. Dette

skyldes ifølge Dansk Erhverv bl.a., at medlemsstaterne opsætter for man-

ge unødige barrierer for virksomhederne. For at afhjælpe dette problem,

er der behov for en styrkelse af anmeldelse, når medlemsstaterne påtæn-

ker at indføre national lovgivning på området. Forslaget er i tråd med en

af de anbefalinger, som Kommissionens ”High Level Group on Business

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat vedr. notifikationsproceduren for serviceydelser, fra erhvervsministeren

9/11

Services” fremlagde i 2013. Dansk Erhverv vurderer på denne baggrund,

at Kommissionens forslag vil bidrage positivt til at øge intra-EU handlen

med tjenesteydelser.

Dansk Erhverv støtter ift. artikel 3 og 4 fuldt de notifikationsforpligtelser

som Kommissionen foreslår. Dansk Erhverv ønsker ikke, at disse forplig-

telser udvandes. Det er essentielt, at medlemsstaterne ikke kan indføre ny

lovgivning på de omfattede områder uden gennemsigtighed og mulighed

for at gøre indsigelser, såfremt de ikke lever op til forpligtelserne i ser-

vicedirektivet. Dette bliver særligt vigtigt, når virksomhederne får mulig-

hed for at få udstedt et EU-tjenesteydelseskort.

Dansk Erhverv ønsker ift. artikel 8, at det præciseres i forslaget, at infor-

mation til offentligheden bliver gjort tilgængelig umiddelbart efter mod-

tagelsen. Det vil sige, at offentligheden har mulighed for at gøre de rele-

vante myndigheder opmærksom på deres bekymringer.

DI bemærker, at nationale særregler i de enkelte medlemsstater besvær-

liggør markedsadgangen til de pågældende lande, og det er en barriere for

servicevirksomheder, der gerne vil eksportere deres tjenesteydelser. Der

er derfor behov for et redskab, der kan forhindre ulovlige nationale sær-

regler, før de bliver til barrierer for servicevirksomheders eksport. DI støt-

ter derfor EU-Kommissionens forslag om at forbedre den nuværende noti-

fikationsprocedure, som knytter sig til servicedirektivet. Servicedirektivet

bestemmer, at medlemsstaterne skal notificere visse nationale særregler

for EU-Kommissionen. Sådanne særregler må ikke diskriminere på grund

af nationalitet, og de skal være begrundet i tvingende almene hensyn og

være proportionale. Den gældende notifikationsprocedure har imidlertid

vist sig ikke at være et effektivt værn mod nationale særregler, der strider

mod servicedirektivet. Proceduren er dermed ikke i tilstrækkelig grad et

værn mod et af de grundlæggende problemer for servicevirksomheder, der

gerne vil eksportere deres tjenester til andre EU-lande.

DI ser EU-Kommissionens forslag som en forbedring af den eksisterende

notifikations-procedure, fordi der lægges op til, at det er forslag til sær-

regler, som skal notificeres. DI forstår også Kommissionens forslag såle-

des, at der reelt indføres en ”stand still” periode i det tidsrum, som Kom-

missionen og andre medlemsstater efter direktivforslaget har til at kom-

mentere notificerede særregler, således at den notificerende medlemsstat

ikke kan vedtage de påtænkte regler i denne periode.

DI ser gerne en sådan ”stand still” periode, ligesom DI støtter forslaget

om transparens, der giver stakeholders adgang til at se de forslag, der er

notificeret. Tilsammen giver det Kommissionen, medlemsstater og stake-

holders mulighed for at gøre indsigelse overfor uhensigtsmæssige særreg-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat vedr. notifikationsproceduren for serviceydelser, fra erhvervsministeren

10/11

ler i andre lande, før de bliver til en barriere for virksomhedernes service-

eksport. Videre ser DI positivt på forslaget om at udvide listen over sær-

regler, som notifikationspligten omfatter.

Dansk Byggeri finder det positivt, at Kommissionen er kommet med initi-

ativet om et direktiv til bedre anmeldelse af udkast til nationale love om

tjenesteydelser.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger til forslaget.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at styrke proceduren for

indrapportering af regler på serviceområdet, så det bliver lettere at gribe

ind overfor uretmæssige nationale regler, før de træder i kraft.

Regeringen lægger vægt på, at Kommissionens indsats fører til en reel

forbedring af håndhævelsesindsatsen relateret til servicedirektivet. Rege-

ringen støtter således Kommissionens forslag om, at regler skal indrap-

porteres i udkastform og ikke først efter, at de er vedtaget, samt forslaget

om at introducere en konsultationsperiode. Hermed får Kommissionen,

andre medlemsstater samt interessenter en reel mulighed for at reagere på

nationale regler, der ikke er i overensstemmelse med servicedirektivet, før

de træder i kraft. Den tilsvarende procedure på vareområdet har vist sig at

være et effektivt instrument til at begrænse introduktionen af uretmæssige

nationale regler.

Regeringen vil arbejde for mere juridisk klarhed i forhold til proceduren,

så forpligtelserne er klare for medlemsstater og interessenter.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at udvide indrapporterings-

forpligtelsen til bl.a. at omfatte tilladelsesordninger.

Regeringen lægger vægt på, at det på samme vis som i servicedirektivet

præciseres, at regler, der er fastsat i kollektive aftaler, som er forhandlet

med arbejdsmarkedets parter, ikke anses som krav, der skal indrapporte-

res i henhold til nærværende direktiv.

Regeringen støtter forslaget om, at Kommissionen forpligtes til at offent-

liggøre medlemsstaternes indrapporteringer samt den endelige tekst på en

offentligt tilgængelig hjemmeside. Regeringen vil arbejde for, at indrap-

porteringerne bliver offentligt tilgængelige, umiddelbart efter at Kommis-

sionen har informeret en medlemsstat om, at medlemsstatens indrapporte-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat vedr. notifikationsproceduren for serviceydelser, fra erhvervsministeren

11/11

ring er fyldestgørende. Regeringen vil arbejde for, at medlemsstaterne

forpligtes til at indrapportere til Kommissionen, når en indrapporteret

regel ophæves, så den offentligt tilgængelige hjemmeside kan anvendes

som opslagsværk over gældende nationale regler på tværs af EU. Rege-

ringen vil endvidere arbejde for, at interessenter får adgang til at kom-

mentere direkte på indrapporteringerne, på samme vilkår som gør sig

gældende for interessenter på vareområdet.

Regeringen vil arbejde for, at proceduren for indrapporteringer af regler

på serviceområdet baseres på en tidssvarende brugervenlig digital løsning,

og at interessenter får adgang til indrapporteringer på vare- og serviceom-

rådet via én brugervenlig elektronisk indgang – fx via den kommende

platform ”Single Digital Gateway”.

Endelig vil regeringen arbejde for, at Kommissionen udarbejder vejled-

ning til medlemsstaternes proportionalitetsvurderinger i forbindelse med

indrapportering af nationale regler.

10.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om forslaget i samlenotat vedr.

rådsmøde (konkurrenceevne) den 20. februar 2017. Samlenotatet blev

oversendt til Folketinget den 26. januar 2017.

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

særskilt.