ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 112
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

7. februar 2017

17/00305

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af per-

sondata ved elektronisk kommunikation, KOM (2017) 10

Nyt notat

Resume

Kommissionen har den 10. januar 2017 fremsat forslag til revision af e-

databeskyttelsesdirektivet (2002/58/EF) om behandling af persondata og

beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssek-

tor)(KOM (2017) 10). Formålet med forslaget er at opdatere reglerne i

forhold til den teknologiske og markedsmæssige udvikling samt tilpasse

regelsættet til de generelle regler i databeskyttelsesforordningen, som

finder anvendelse fra maj 2018. Forslaget skal sikre et højt niveau af pri-

vatlivsbeskyttelse for brugere af elektronisk kommunikationstjenester og

samtidig sikre lige vilkår for alle markedsaktører.

Forslaget viderefører de fleste elementer fra det gældende regelsæt, idet

den gældende direktivregulering erstattes af en forordning. De væsentlig-

ste ændringer vedrører overordnet udvidelsen af reglerne til at gælde

udbydere af såkaldte Over-The-Top-tjenester (OTT-tjenester) og reglerne

om fortrolighed ved elektronisk kommunikation, hvor der bl.a. åbnes op

for flere muligheder for brug af data. Beskyttelsen af brugerens terminal-

udstyr (”cookie-reglen”) videreføres, men lempes fsva. dataindsamling til

statistik og åbner op for muligheden for samtykke via browserindstillin-

ger. Den særlige underretningspligt i forbindelse med brud på datasik-

kerheden ophæves. Det foreslås, at tilsynet med forordningen skal vareta-

ges af samme myndighed, som er ansvarlig for at føre tilsyn med databe-

skyttelsesforordningen.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Det er den

foreløbige vurdering, at forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget vurderes at kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser for

danske virksomheder, både i form af lettelser og byrder.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens formål med en revision af

det gældende regelsæt i e-databeskyttelsesdirektivet, men lægger vægt på,

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation, fra erhvervsministeren

2/16

at reglerne ikke overlapper med fx databeskyttelsesforordningen. Der er

behov for nærmere analyse og konkretisering af forslaget. Regeringen vil

arbejde for afbureaukratisering i forhold til de gældende regler. Regerin-

gen finder det vigtigt at sikre en balanceret tilgang til regulering på dette

område, der både tilgodeser privatlivsbeskyttelse og den digitale tillid,

uden samtidig at begrænse mulighederne for innovation og udnyttelse af

nye teknologier med henblik på fortsat digital vækst.

Baggrund

Den 10. januar 2017 fremsatte Kommissionen forslag til ny forordning

vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved

elektronisk kommunikation, KOM (2017) 10) Forslaget fremsættes som

opfølgning på Kommissionens meddelelse ”En strategi for et digitalt in-

dre marked i EU” KOM(2015) 192 fra maj 2015, som udstikker Kommis-

sionens strategi for at styrke det digitale indre marked. Et centralt element

i strategien er tiltag, der skal styrke tillid og sikkerhed i digitale tjenester

og håndteringen af persondata. I den forbindelse annoncerede Kommissi-

onen en revision af det europæiske regelsæt for e-databeskyttelse som

opfølgning på vedtagelsen af den generelle databeskyttelsesforordning

foråret 2016.

Kommissionens forslag er et oplæg til revision af det eksisterende regel-

sæt i e-databeskyttelsesdirektivet (direktiv 2002/58/EF), som senest blev

opdateret i 2009 (direktiv 2009/136/EU). Direktivet indeholder særregler

for elektronisk kommunikation i forhold til de generelle databeskyttelses-

regler i direktiv 95/46/EF, som erstattes af den nye databeskyttelsesfor-

ordning, (forordning 2016/679/EU), når denne finder anvendelse fra maj

2018.

Forud for fremlæggelsen har Kommissionen i foråret 2016 bl.a. afholdt en

bred offentlig høring vedrørende det eksisterende regelsæt og været i dia-

log med relevante interessenter. Regeringen afgav høringssvar til Kom-

missionen i juli 2016. Kommissionen har endvidere inden for rammerne

af den europæiske strategi for ”Bedre Regulering” udført en såkaldt RE-

FIT-evaluering af det gældende direktiv med henblik på at vurdere reg-

lernes fortsatte relevans. Det er på baggrund heraf Kommissionens sam-

lede konklusion, at reglerne i det gældende direktiv fortsat er relevante,

og at der stadig er behov for særregler om privatlivs- og persondatabe-

skyttelse ved elektronisk kommunikation.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-

danne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation, fra erhvervsministeren

3/16

Forslaget er fremsat med hjemmel i både artikel 16 og artikel 114 i Trak-

taten om den Europæiske Unions funktion og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Formål og indhold

Med forslaget lægger Kommissionen op til en revision af de gældende

regler i e-databeskyttelsesdirektivet for herved at opnå et højt niveau af

privatlivsbeskyttelse for brugere af elektronisk kommunikationstjenester

og lige vilkår for alle markedsaktører. Dette søges bl.a. opnået ved at



opdatere reglerne i forhold til den teknologiske og markedsmæssige

udvikling,

tilpasse regelsættet til de generelle regler i databeskyttelsesforordnin-

gen, og

yderligere harmonisere reglerne på tværs af medlemsstaterne.

Den yderligere harmonisering søges særligt opnået ved at erstatte det

gældende direktiv med en forordning, der vil gælde umiddelbart i alle

medlemsstater, og som derved vil medvirke til ens vilkår for både forbru-

gere og for virksomheder.

Kommissionens forslag viderefører i det store hele elementerne fra e-

databeskyttelsesdirektivet, men ændrer bestemmelserne i forhold til det

gældende regelsæt. I det følgende gennemgås de centrale elementer i

Kommissionens forslag.

Tilpasning af reglerne til nye virksomheder på markedet

For at opdatere reglerne i lyset af den teknologiske og markedsmæssige

udvikling, lægger Kommissionen bl.a. op til at lade forordningen omfatte

nye virksomheder på markedet for elektroniske kommunikationstjenester,

der ellers hidtil har været præget af de traditionelle teleselskaber. Nye

digitale internetbaserede kommunikationstjenester, de såkaldte Over-The-

Top-tjenester (OTT-tjenester), som fx WhatsApp, Facebook Messenger,

Skype, gmail og iMessage vil i et vist omfang blive omfattet af reglerne.

En tilsvarende udvidelse af anvendelsesområdet er foreslået i Kommissi-

onens forslag til den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation

(KOM(2016) 590), der indeholder en revision af EU-regelsættet på tele-

området. Forslaget i nærværende forordning betyder, at sådanne nye

kommunkationstjenester fremover vil være underlagt samme krav til for-

trolighed og behandling af data, samt pligt til at sikre en række rettigheder

for brugerne af de elektroniske kommunikationstjenester.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation, fra erhvervsministeren

4/16

Forenkling af reglerne om virksomhedernes indberetningspligt

Med Kommissionens forslag ophæves de gældende regler i e-

databeskyttelsesdirektivet om, at brud på persondatasikkerheden, der sker

som led i et udbud af en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste,

skal indberettes til tilsynsmyndigheden under iagttagelse af særlige form-

krav. Fremover vil sådanne brud være omfattet af databeskyttelsesforord-

ningens generelle regler om brud på persondatasikkerheden.. Kommissio-

nen fastholder dog en pligt for udbyderen af en elektronisk kommunikati-

onstjeneste til at informere slutbrugere, når der er særlig risiko for, at net-

sikkerheden eller fortroligheden ved elektroniske kommunikationstjene-

ster ikke kan opretholdes.

Reglerne om sikkerhed i net og tjenester i rammedirektivet (direktiv

2002/21/EF), som foreslås ændret på en række punkter efter Kommissio-

nens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk

kodeks for elektronisk kommunikation, KOM (2016) 590, finder stadig

anvendelse.

Uafhængig tilsynsmyndighed

En nyskabelse i forslaget omhandler tilsynsstrukturen, der søges ensrettet

på tværs af medlemsstaterne. Kommissionen lægger med forslaget op til,

at det skal være den (eller de) samme uafhængige nationale tilsynsmyn-

dighed(er), der er ansvarlig for at føre tilsyn med databeskyttelsesforord-

ningen, som også skal være ansvarlig for at føre tilsyn med denne forord-

ning.

I Danmark vil det derfor være Datatilsynet, som efter forslaget vil skulle

føre tilsyn med reglerne i den kommende forordning.

Forslaget ændrer således reglerne i det gældende direktiv, hvorefter det er

overladt til den enkelte medlemsstat at træffe beslutning om, hvilken eller

hvilke myndigheder, der skal varetage tilsynet med regelsættet. For Dan-

marks vedkommende varetages tilsynet i dag af Erhvervsstyrelsen, der er

uafhængig myndighed på teleområdet, bortset fra reglerne om nummerop-

lysningsdatabaser og spam, hvor tilsynet varetages af hhv. Energistyrel-

sen og Forbrugerombudsmanden.

I forslaget henvises endvidere til, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd,

der etableres på baggrund af databeskyttelsesforordningen, også tildeles

kompetencen til at sikre en ensartet anvendelse af den nye forordning.

Sikre fortroligheden ved elektronisk kommunikation

Kommissionens forslag har samme formål og sigte som det eksisterende

regelsæt, nemlig at beskytte brugerens privatliv og personlige data ved

elektronisk kommunikation samt at sikre den frie udveksling af elektro-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation, fra erhvervsministeren

5/16

nisk kommunikationsdata og -tjenesteydelser i EU. Kommissionen fast-

holder et stærkt fokus på at sikre fortroligheden ved elektronisk kommu-

nikation, herunder udstrækningen af privatlivsbeskyttelsen til brugerens

terminaludstyr (computer, tablet, mobiltelefon), der giver adgang til data

om brugerens færden i den digitale verden.

Kommissionen viderefører principperne i e-databeskyttelsesdirektivet om

fortrolighed i forbindelse med elektronisk kommunikation, der omfatter et

overordnet forbud mod enhver indblanding i kommunikationen ved fx

aflytning, aflæsning, lagring, overvågning eller scanning af samtaler, e-

mails og tekstbeskeder m.m.

Regler for databehandling i forbindelse med elektronisk kommunikation

Forslaget indeholder i tråd med det gældende direktiv dog en række speci-

fikke regler om, hvornår behandling af elektronisk kommunikationsdata

alligevel er tilladt, herunder regler om behandling på grundlag af samtyk-

ke fra brugeren.

Elektronisk kommunikationsdata omfatter ifølge forslaget både indholds-

data (fx tekstbeskeder, talebeskeder, video, billeder, lyd m.m.) samt me-

tadata (fx information om tidspunkt, varighed, adressater og lokaliserin-

gen af et opkald samt informationer om opkobling til internettet og besøg

på hjemmesider).

Ifølge Kommissionens forslag er behandling af elektronisk kommunikati-

onsdata, dvs. både indholds- og metadata, umiddelbart tilladt som led i

selve transmissionen af den elektroniske kommunikation (opkoblingen og

fastholdelsen til tele- eller internettet), som led i sikkerhedsforanstaltnin-

ger (fx sikkerhedsbrud eller for at undgå svig og misbrug), eller fejlret-

ning (fx i netværket). Behandling af elektronisk metadata er endvidere

tilladt, hvis det er nødvendigt for opfyldelsen af kvalitetskrav eller til brug

for fakturering.

Behandling af elektronisk kommunikationsdata er herudover tilladt, hvis

brugeren af den elektroniske kommunikationstjeneste har givet sit sam-

tykke til, at data behandles til nærmere bestemte formål, og formålet ikke

kan opnås ved brug af anonymiserede data. Brugerne skal hvert halve år

af udbyderne påmindes om muligheden for at trække samtykket tilbage.

Kommissionens forslag vil indebære, at traditionelle teleselskaber får

øgede muligheder for at behandle metadata, herunder lokationsdata, til

brug for levering af forskellige ydelser til deres kunder.

Al elektronisk kommunikationsdata vil som i dag skulle anonymiseres

eller slettes, når de ikke længere er nødvendige for leveringen af den elek-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation, fra erhvervsministeren

6/16

troniske kommunikationstjeneste, medmindre opbevaring er nødvendig af

faktureringsmæssige eller sikkerhedsmæssige årsager.

Beskyttelse af brugerens terminaludstyr

Kommissionens forslag omfatter også beskyttelse af oplysninger lagret i

slutbrugerens terminaludstyr (dvs. computer, tablet, mobiltelefon m.m),

og dermed viderefører Kommissionen den såkaldte ”cookie-regel” fra det

gældende direktiv i en ændret udgave. Reglen er fortsat møntet på alle,

der interagerer med brugere på internettet, og er ikke begrænset til udby-

dere af elektroniske kommunikationstjenester.

Adgang til og brug af data lagret på en brugers terminaludstyr vil fortsat

som udgangspunkt være betinget af brugerens samtykke. Hertil gælder

dog i tråd med det gældende direktiv undtagelser for behandling af termi-

naldata, hvor behandlingen ikke vurderes at udgøre en risiko for privat-

livsbeskyttelsen, idet behandlingen alene sker for at sikre brugerens for-

bindelse til internettet, eller som er nødvendig for leveringen af en tjene-

ste, som brugeren udtrykkeligt har bedt om. Kommissionen tilføjer endnu

en undtagelse, hvor cookies og andre metoder til brug for statistik for ud-

byderen af en informationssamfundstjeneste (fx en hjemmesideejer) vil

kunne anvendes uden brugerens samtykke.

I relation til samtykke ved indsamling af data fra brugerens terminalud-

styr åbner Kommissionen for, at samtykke skal kunne indhentes ved brug

af browser-indstillinger, i det omfang dette er teknisk muligt. Der er tale

om en nyskabelse i forhold til de gældende regler, der dog nævner mulig-

heden i betragtningerne.

For at understøtte muligheden for at indhente samtykke via browserind-

stillinger, foreslår Kommissionen, at producenterne af software til elek-

troniske kommunikationstjenester (fx browsere) forpligtes til at tilbyde

løsninger, der blokerer for adgang til data i brugerens terminaludstyr,

samt sikrer, at brugeren tager stilling til sine privacy-indstillinger ved

installeringen af softwaren.

En bredere beskyttelse af brugeren on-line

Ud over reglerne om cookies o.lign. teknologier foreslår Kommissionen

regler for indsamling af data, der udsendes fra brugerens terminaludstyr,

når udstyret forbindes til internettet eller andre elektroniske enheder. Det

kan være data, der udsendes i forbindelse med telefoners kontakt til wifi-

net (fx MAC-adresse og IMEI-numre). Sådanne data kan indsamles uden

samtykke fra brugeren, enten når det er nødvendigt for at sikre opkoblin-

gen til nettet, eller, hvis der er tale om persondata, når der er givet fyl-

destgørende information herom efter de generelle databeskyttelsesregler,

herunder information om muligheder for at begrænse indsamlingen af

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation, fra erhvervsministeren

7/16

data. Denne bestemmelse er bl.a. relevant for løsninger, der bruges til fx

trafiktælling eller andre smart city-løsninger.

Øvrige bestemmelser

Særlige brugerrettigheder

De gældende bestemmelser om bl.a. visning af det kaldende A-nummer,

når man ringer op, samt mulighed for blokering af indkomne opkald er i

vidt omfang videreført i forslaget. Formålet med disse bestemmelser er

bl.a. at sikre, at der kan foretages anonyme opkald til diverse hjælperåd-

givningslinjer samt blokeres for modtagelse af visse typer af opkald.

Forslaget indeholder nye krav til udbydere af offentligt tilgængelige data-

baser, herunder nummeroplysningsdatabaser som 118 eller De Gule Si-

der. De skal herefter bl.a. indhente samtykke fra slutbrugere, der er fysi-

ske personer, til at inkludere pågældendes persondata i abonnentforteg-

nelsen. Ifølge forslaget skal juridiske personer også have mulighed for at

frasige sig, at data, der relaterer sig til dem, inkluderes i en abonnentfor-

tegnelse.

I forslaget lægges der endvidere op til at gøre forbuddet imod uanmodet

kommunikation (spam) teknologineutralt, så forbuddet gælder alle elek-

troniske kommunikationsformer, herunder e-mail, sms og telefonopkald.

Ifølge forslaget kan medlemsstaterne vælge en løsning, der giver brugerne

mulighed for at gøre indsigelser mod direkte markedsføring, der sker via

taleopkald, ved fx at lade sig registrere på en ”do-not-call”-liste. Forslaget

indebærer desuden, at det kaldende telefonnummer skal vises ved ethvert

markedsføringsopkald, eller at der alternativt skal anvendes et særligt pre-

fix nummer, der angiver, at der er tale om et markedsføringsopkald.

Klageadgang, ansvar og sanktioner

Med henvisning til databeskyttelsesforordningens bestemmelser giver

forslaget slutbrugerne mulighed for at opnå kompensation – for økono-

misk såvel som ikke-økonomisk skade – ved manglende efterlevelse af

forordningen. Herudover indføres der med forslaget udførlige regler om

sanktioner, der i visse tilfælde kan medføre en bøde på op til 20 mio. euro

eller, hvis det drejer sig om en virksomhed, op til fire procent af den glo-

bale omsætning.

Anvendelsesdato

I forslaget lægges op til, at forordningen får virkning fra 25. maj 2018,

hvor også databeskyttelsesforordningen får virkning.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation, fra erhvervsministeren

8/16

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

i TEUF art. 294 medlovgiver.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse om forslaget fra Europa-

Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Der er tale om revision af en eksisterende retsakt og Kommissionen foku-

serer således i sin vurdering af nærhedsprincippet på reglernes begrundel-

se i grundlæggende rettigheder og det fortsatte behov for fælles regler for

at sikre et højt niveau af sikkerhed og digital tillid i EU og derved grund-

laget for det digitale indre marked.

Kommissionen har anført, at respekt for kommunikation er en grundlæg-

gende rettighed, som er anerkendt i den Europæiske Unions Charter og

også reflekteret i de fleste medlemsstaters forfatninger. Med henvisning

til, at indholdet af elektronisk kommunikation kan afsløre meget følsom-

me og personlige oplysninger om de personer, der er involveret i kommu-

nikationen, herunder følsomme data fra terminaludstyr, fastslår Kommis-

sionen beskyttelseshensynet bag reglerne. Kommissionen understreger

behovet for fælles regler for at sikre et ensartet beskyttelsesniveau i EU,

der ifølge Kommissionen også er nødvendigt for at hindre begrænsninger

for grænseoverskridende strømme af data mellem medlemsstaterne. Ende-

lig anfører Kommissionen, at der er nødvendigt at sikre konsistens og

sammenhæng mellem reglerne for databeskyttelse i elektronisk kommu-

nikation og reglerne i databeskyttelsesforordningen.

Kommissionen anfører videre, at den teknologiske udvikling har styrket

behovet for handling på EU-plan. EU´s ambitioner om et digitalt indre

markeder er afhængig af, hvor effektivt EU nedbringer nationale siloer og

barrierer. Hertil kommer, at internettet og digitale teknologier rækker ud-

over medlemslandenes grænser, hvorfor Kommissionen anfører, at med-

lemsstaterne ikke effektivt selv kan løse problemerne i den nuværende

situation. Kommissionen vurderer endvidere, at det er nødvendigt at sikre

ens konkurrencevilkår for alle tjenesteudbydere samt sikre en ensartet

beskyttelse af slutbrugere på EU-plan.

Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglende

ensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af

medlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virk-

somheder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den

baggrund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation, fra erhvervsministeren

9/16

nærhedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gældende e-

databeskyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre indbyrdes tilnærmelse

af medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hindringer for

udveksling af elektronisk kommunikationsdata i EU.

Gældende dansk ret

Forslaget berører følgende dansk lovgivning:



Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 (teleloven)

Lov om markedsføring, jf. bekendtgørelse af lov om markedsfø-

ring nr. 1216 af 25. september 2013

Samt bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lovgivning, herunder:



Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester (Udbudsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1148 af 9. december 2011 om krav til informa-

tion og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slut-

brugeres terminaludstyr (Cookiebekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 462 af 23. maj 2016 om persondatasikkerhed i

forbindelse med udbud af offentlige elektroniske kommunikati-

onstjenester

Bekendtgørelse nr. 435 af 9. maj 2011 om nummeroplysningsda-

tabaser

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,

og at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlems-

stat. Forordningsforslaget har efter sit indhold bl.a. til formål at ophæve

og erstatte det gældende e-databeskyttelsesdirektiv. Forslaget vil derfor

bl.a. medføre, at regler om behandling af person- og nummeroplysnings-

data, der følger af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(teleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 med senere

ændringer, og regler fastsat i medfør heraf og reglerne om uanmodet hen-

vendelse i markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1216 af 25.

september 2013, efter omstændighederne vil skulle ophæves eller ændres

i overensstemmelse med ordlyden af den endelige forordning.

Forordningsforslaget indeholder bestemmelser, hvorved medlemsstaterne

bemyndiges til – under overholdelse af forordningen – at fastsætte nær-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation, fra erhvervsministeren

10/16

mere regler bl.a. om straf eller administrative bøder for overtrædelse af

forordningens bestemmelser, og om hvorvidt offentlige myndigheder kan

pålægges bøder.

Endvidere har medlemsstaterne efter forslaget som hidtil mulighed for via

lovgivning at indskrænke rækkevidden af de rettigheder og forpligtelser,

der følger af forslagets regler om fortrolighed, behandling af elektroniske

kommunikationsdata og anvendelse af cookies o.lign., hvis en sådan ind-

skrænkning respekterer kernen i fundamentale frihedsrettigheder og er

nødvendig, passende og forholdsmæssig i et demokratisk samfund af hen-

syn til bl.a. den nationale sikkerhed, forsvaret, den offentlige sikkerhed

eller forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesa-

ger.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget potentielt kan medfø-

re statsfinansielle konsekvenser, såfremt tilsynsmyndighederne pålægges

yderligere opgaver, eksempelvis i forbindelse med at OTT-tjenester også

foreslås omfattet af regelsættet. En afklaring af omfanget af de eventuelle

statsfinansielle konsekvenser forudsætter imidlertid en nærmere udred-

ning af forslagets kapitel IV vedr. tilsynsmyndighedernes forpligtigelser,

herunder omfanget af det tværnationale myndighedssamarbejde.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

En udvidelse af anvendelsesområdet for visse af forslagets bestemmelser

om bl.a. fortrolighed og behandling af elektroniske kommunikationsdata

til at omfatte andre elektroniske kommunikationstjenester end de traditio-

nelle teleselskaber, vil kunne medføre nye byrder for de virksomheder,

der ikke hidtil har været omfattet af sådanne regler, da de vil skulle tilpas-

se deres virksomhed til de nye krav.

Med Kommissionens forslag ophæves de gældende regler i e-

databeskyttelsesdirektivet om, at brud på persondatasikkerheden, der sker

som led i en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste, skal indberet-

tes til tilsynsmyndigheden under iagttagelse af særlige formkrav. Dette

vurderes at være en administrativ lettelse for de omfattede virksomheder,

der herefter ikke skal indberette efter to forskellige regelsæt, afhængigt af

om bruddet på persondata sker i forbindelse med deres aktivitet som ud-

byder eller om bruddet fx relaterer sig til medarbejdernes data. Med op-

hævelsen vil virksomhederne alene skulle indberette brud på persondata

efter reglerne herom, som følger af den generelle databeskyttelsesforord-

ning.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation, fra erhvervsministeren

11/16

Kommissionens forslag indebærer, at de traditionelle teleselskaber vil få

flere muligheder for – med brugerens samtykke – at anvende elektroniske

kommunikationsdata, herunder data om hvor brugerne befinder sig, til at

tilbyde tillægstjenester og udvikle nye forretningsmodeller.

Forslaget om regulering af cookies og lignende teknologier indebærer, at

der som hidtil i vidt omfang skal gives information til brugerne og ind-

hentes samtykke til brug af cookies og lignende. Hvis det er teknisk mu-

ligt, vil dette efter forslaget kunne ske på en måde, der gør det lettere for

fx hjemmesideejerne, mens der så til gengæld vil påhvile et ansvar på

udbydere af browsere og andre applikationer, der giver adgang til inter-

nettet.

Forslaget om regulering af offentligt tilgængelige abonnentfortegnelser

indebærer, at slutbrugere, der er fysiske personer, på forhånd skal give

samtykke til, at deres persondata inkluderes i en abonnentfortegnelse.

Dette vurderes at medføre en meget begrænset administrativ byrde for

teleselskaberne. Forslaget indebærer også, at juridiske personer får ret til

at frasige sig, at data, der relaterer sig til dem, inkluderes i en abonnent-

fortegnelse. Dette vurderes ikke at have administrative konsekvenser, da

alle slutbrugere, dvs. både fysiske og juridiske personer, i dag i Danmark

har ret til at kontrollere, få rettet og slettet deres nummeroplysningsdata.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslagets udvidelse af anvendelsesområdet for visse bestemmelser om

bl.a. fortrolighed og behandling af elektroniske kommunikationsdata til i

et vist omfang at gælde andre elektroniske kommunikationstjenester end

traditionelle teletjenester vil styrke beskyttelsen af borgerne.

I det omfang, browserindstillinger og lign. kan anvendes af brugerne til at

bestemme, hvilke cookies og lign. de vil acceptere, vil det kunne give

brugerne en bedre oplevelse, når de færdes på internettet, da de vil kunne

undgå at skulle forholde sig til cookie-bannere på hjemmesiderne.

Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i Specialudvalget for

vækst og konkurrenceevne med frist for bemærkninger den 23. januar

2016. Der er indkommet høringssvar med indholdsmæssige bemærknin-

ger fra Forbrugerrådet Tænk, Danske Medier, Dansk Industri (DI digital),

Dansk Erhverv, Teleindustrien, KL, Kreativitet&Kommunikation (KRE-

AKOM) og 3 (Hi3G Denmark). De indkomne bemærkninger sammenfat-

tes nedenfor.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation, fra erhvervsministeren

12/16

Forbrugerådet Tænk

anfører, at man generelt er tilfreds med, at reglerne

er under revision, men forslaget bør forbedres på vigtige områder. Ifølge

Forbrugerrådet Tænk er det skuffende, at forslaget ikke indeholder krav

om privatlivsbeskyttelse som standard, hvorfor det i praksis kan blive op

til den enkelte forbruger proaktivt at bremse sporing. Forbrugerådet Tænk

finder det positivt, at anvendelsesområdet er udvidet til OTT-tjenester, og

at informationsforpligtelsen fokuseres til de tjenester, der anvender spo-

ringsteknologier i markedsføringsøjemed. Det er ligeledes positivt, at

kravet om forudgående samtykke til sporing af brugernes adfærd opret-

holdes, men det er dog uklart, om forslaget er i overensstemmelse med

persondataforordningen på en række punkter. Endelig finder Forbrugerrå-

det Tænk det positivt, at bestemmelserne om sporing er blevet udvidet

således, at det ikke er begrænset til cookies eller teknologier, der kræver

adgang til oplysninger i en slutbrugers enhed.

Danske Medier

støtter en udvidelse af reglerne til også at omfatte OTT-

tjenester, men er bekymret for andre dele af forslaget. Ifølge Danske Me-

dier vil forslagets samtykkekrav fjerne en vigtig del af digitale medier og

tjenesters indtægtsgrundlag. Der bør i stedet være et princip om, at de, der

indsamler og anvender data, skal gøre dette ansvarligt. Danske Medier

foreslår endvidere at lempe reguleringen, således at samtykkekravet er-

stattes af en oplysningspligt for den dataansvarlige ved behandling af da-

ta, der ikke er persondata. Danske Medier finder det i øvrigt grundlæg-

gende forkert, at en forordning, hvis formål er at sikre fortrolighed i

kommunikation, også søger at regulere forhold omkring markedsføring.

Danske Medier anfører i den forbindelse, at forslaget forventes at betyde

enorme etablerings- og driftsomkostninger til håndtering af millioner af

samtykker og medføre en nedgang i mængden og kvaliteten af data, og

herved vil det få en skadelig effekt på private medier fremadrettet. I rela-

tion til regulering af opsøgende telefonsalg, støtter Danske Medier, at

forslaget bevarer medlemslandenes mulighed for at vælge, at det fortsat

skal være tilladt med opsøgende salg betinget af borgernes mulighed for

at fravælge sådanne opkald lig den danske Robinsonliste. Danske Medier

støtter endvidere, at forslaget åbner for at tillade samtykke via browser-

indstillinger, men stiller sig undrende over for, at der skal indhentes sam-

tykke fra alle privatpersoner, der pt. er opført i telefonbøger og andre of-

fentligt tilgængelige databaser og peger desuden på, at det bør overvejes,

om virksomheders mulighed for at blive slettet er foreneligt med et gene-

relt samfundsønske om at sikre transparens om virksomhedsforhold.

Dansk Industri (DI digital)

støtter op om Kommissionens mål om at

sikre privatlivets fred i forbindelse med elektronisk kommunikation, men

ser i det store hele ikke behov for at fastholde særregler i lyset af opdate-

ringen af de generelle regler i persondatabeskyttelsesforordningen. I lyset

af, at Kommissionen nu er kommet med et forslag, hilser DI digital mu-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation, fra erhvervsministeren

13/16

ligheden for samtykke via browser-indstillinger på cookie-området vel-

kommen, men finder det uhensigtsmæssigt med kravet om påmindelser

om muligheden for tilbagetrækning af samtykke/ændring af browser-

indstillinger hvert halve år. Det vil forvirre brugerne og medføre en unø-

dig byrde for virksomhederne. For så vidt angår uanmodet kommunikati-

on (SPAM) understreges vigtigheden af at sikre klarhed om og præcise-

ring af reglerne om markedsføring på digitale platforme fx i forhold til

definitionen af ”direkte markedsføring”, som ikke er elektronisk post. Det

bør sikres, at direkte markedsføring ikke omfatter banner-reklamer og

pop-up reklamer. DI digital anfører endvidere nødvendigheden af en præ-

cisering af underretningspligten i relation til slutbrugere i forbindelse med

sikkerhedsbrud, der ifølge organisationen skal begrænses til højrisiko

tilfælde. Endelig anfører DI digital om det foreslåede bødeniveau, at de

finder det ikke-proportionalt, navnlig med henvisning til, at virksomhe-

derne allerede er underlagt et højt bødeniveau under de generelle regler.

(Hi3G Denmark)

tilslutter sig høringssvaret fra DI digital.

Dansk Erhverv (DE)

sætter indledningsvis spørgsmålstegn ved behovet

for særregler for elektronisk kommunikation i lyset af vedtagelsen af den

generelle persondatabeskyttelsesforordning. DE’s specifikke bemærknin-

ger skal ses i dette lys. DE støtter valg af retsakt og forslaget om tættere

samarbejde mellem de håndhævende myndigheder, herunder forslaget om

at lægge de nationale tilsyn over til medlemsstaternes datatilsynsmyndig-

heder. Omvendt udtrykker DE skepsis i forhold til udvidelsen af retsak-

tens anvendelsesområde til også at gælde OTT-tjenester, idet de påpeger,

at sigtet om at sikre lige konkurrencevilkår snarere opnås ved deregule-

ring og tillid til, at de generelle regler vil sikre tilstrækkelig beskyttelse af

brugerne. For så vidt angår cookies, hilser DE Kommissionens forslag om

samtykke via browserindstillinger velkomment, men påpeger i øvrigt at

forslaget kan have en negativ effekt i forhold til virksomheders mulighe-

der for at tilpasse deres hjemmesider til brugernes præferencer eller

gemme oplysninger fra tidligere besøg. DE efterlyser, at der indføres

yderligere undtagelsesmuligheder. DE fremhæver endvidere forslagets

bestemmelser om undtagelser til meddelelseshemmeligheden, bl.a. be-

grundet i rigets sikkerhed, kombineret med udvidelsen af anvendelsesom-

rådet til OTT-tjenester som problematisk, idet det kan kompromittere

sikkerheden i forhold til i dag, hvor OTT-tjenester almindeligvis har en

høj grad af kryptering, som de forventeligt vil slække på, hvis forslaget

gennemføres, som det ser ud nu. De foreslåede ændringer til reglerne om

uanmodet kommunikation (SPAM) hilser DE velkomment, men ønsker

mere klarhed om og præcisering af reglerne på en række punkter. Endvi-

dere ønsker DE, at forslaget ændres, således at det fremadrettet vil være

muligt at kontakte kunder med tilbud om alle virksomhedens varer, frem-

for alene tilsvarende produkter, som det gælder i dag. DE finder det

unødvendigt at kræve samtykke i forhold til registrering i telefonbøger

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation, fra erhvervsministeren

14/16

vejvisere mm., idet de ønsker at fastholde status quo, hvor man kan af-

melde sig. Afslutningsvist påpeger DE, at sanktionsniveauet som det fore-

slås i tråd med de generelle regler ikke er proportionale.

ønsker en afklaring af udbyderbegrebet særligt i forhold til offentlige

myndigheder og en præcisering heraf i forordningen. KL har yderligere

ønsker til krav om browserindstillinger af hensyn til brugernes kontrol og

adgang til offentlige hjemmesider og -selvbetjeningsløsninger.

Teleindustrien (TI)

anfører indledningsvis, at et højt beskyttelsesniveau

på området allerede er indfriet med de generelle regler i persondatabe-

skyttelsesforordningen, og at det foreslåede regelsæt derfor er overflødigt.

I det omfang Kommissionens forslag opretholdes, støtter TI udvidelsen til

OTT-tjenester for således at sikre samme konkurrencevilkår, som gælder

de traditionelle teleselskaber på markedet. TI støtter opdateringen af coo-

kie-reglerne For så vidt angår reglerne om uanmodet kommunikation

(SPAM), anfører TI særligt et behov for præcisering af reglerne på visse

punkter. Endeligt støtter TI en forenkling af administrationen af reglerne,

herunder en reducering af antallet af ressortansvarlige myndigheder på

databeskyttelsesområdet, men udtrykker behov for en nærmere præcise-

ring af tilsynsmyndighedens rolle.

Kreativitet&Kommunikation (KREAKOM)

anfører indledningsvis, at

Kommissionens forslag vil medføre markante negative ændringer for re-

klame- og mediebureaubranchen, der i høj grad baserer deres virksomhed

på datadrevne forretningsmodeller. KREAKOM finder Kommissionens

forslag ikke-proportionelt og understreger behovet for at sikre en rimelig

balance mellem på den ene side beskyttelse af forbrugerne og på den an-

den side muligheden for at udvikle og drage fordel af digitaliseringen.

KREAKOM understreger behovet for harmonisering af reglerne og er

således positive over for at erstatte det gældende direktiv med en forord-

ning, men er kritisk over for indholdet i forslaget, der ifølge organisatio-

nen vil medføre betydelig konkurrenceforvridning grundet akkumulering

af data hos store, globale virksomheder. I forhold til ”cookie-reglen” hav-

de man gerne set en lempelse af samtykkekravet til et krav om informati-

on og let adgang til at fravælge cookies. Kommissionens forslag om sam-

tykke via browserløsninger er en yderligere gene for brugeren snarere end

en lettelse. KREAKOM anfører videre, at reglerne medfører en (ikke pro-

portional) begrænsning af brugen af data, og man opfordrer til, at forsla-

get genovervejes bl.a. i lyset af reglerne i den generelle databeskyttelses-

forordning. For så vidt angår reglen om uanmodet kommunikation

(SPAM), ønsker organisationen en mere snæver definition af ”direkte

markedsføring”, idet definitionen, som den er i forslaget, vil medføre ud-

fordringer særligt i forbindelse med indhentelse af samtykke til reklamer

på on-line platforme.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation, fra erhvervsministeren

15/16

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen mener, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes

ved åbenhed over for digital innovation og konkurrence, hvorved der bør

være fokus på at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomhe-

der samt på at undgå protektionistiske tiltag.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens formål med en revision af

det gældende regelsæt i e-databeskyttelsesdirektivet med henblik på en

opdatering i forhold til den hastige teknologiske og markedsmæssige ud-

vikling samt den digitale transformation.

Regeringen lægger vægt på, at reglerne tilrettes de nye retlige rammer i

den generelle databeskyttelsesforordning, herunder at det sikres, at reg-

lerne ikke overlapper, hvor beskyttelsen skønnes tilstrækkelig ved de ge-

nerelle regler.

Regeringen vil arbejde for afbureaukratisering i forhold til de gældende

regler og for at sikre, at reglerne i den nye forordning kan fungere i en

virkelighed præget af hastig teknologisk og markedsmæssig udvikling.

Som eksempel kan nævnes de centrale samtykkebestemmelser, hvor det

er vigtigt at sikre, at sådanne fungerer i praksis i den digitale verden, så de

sikrer en reel beskyttelse og ikke bliver unødigt forstyrrende for leverin-

gen og brug af en elektronisk tjeneste.

Regeringen finder det således vigtigt at sikre en balanceret tilgang til reg-

lerne, der både tilgodeser privatlivsbeskyttelse og den digitale tillid, uden

samtidig at begrænse mulighederne for innovation og udnyttelse af nye

teknologier til fortsat digital vækst. Det bør tilstræbes, at unødige byrder

undgås, og at principperne for bedre regulering anvendes. Det gælder fx

målet om at udvide anvendelsesområdet til nye aktører på markedet for

elektroniske kommunikationstjenester for bl.a. at sikre ens konkurrence-

vilkår, hvilket i videst muligt omfang bør ske gennem en deregulering af

de særregler, der i dag alene gælder for teleselskaberne.

For så vidt angår uanmodet kommunikation (spam) finder regeringen det

positivt, at reglerne finder anvendelse, uanset hvilken form for elektronisk

kommunikation der anvendes.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 112: Grund- og nærhedsnotat vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation, fra erhvervsministeren

16/16

For så vidt angår Kommissionens forslag om, at tilsynet med forordnin-

gen skal varetages af den eller de myndigheder, der fører tilsyn med data-

beskyttelsesforordningen, arbejder regeringen for, at det bør være over-

ladt til den enkelte medlemsstat at beslutte, hvilken eller hvilke kompe-

tente myndighed(er), der skal være ansvarlig for tilsynet.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.