ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Udvalgets besøg i Nationalbanken onsdag den 8. februar 2017, kl. 11.15

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 107
Offentligt

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København

DANMARKS

NATIONALBANK

Direktionen

Havnegade 5

1093 København K

Telefon: 3363 6363

www.nationalbanken.dk

nationalbanken@

nationalbanken.dk

Sagsnr.: 160525

Dokumentnr.: 1592686

3. januar 2017

Svar på Finanstilsynets høring af EU-specialudvalget for den finansielle

sektor om Kommissionens forslag til revision af CRR, CRD4, BRRD og

SRMR

Finanstilsynet har med henblik på udarbejdelse af grund- og nærhedsno-

tat bedt om eventuelle bemærkninger til Europa-Kommissionens forslag

om ændringer af kapitalkravsforordningen, CRR, kapitalkravsdirektivet,

CRD, krisehåndteringsdirektivet,

afviklingsmekanisme, SRMR.

BRRD og forordningen om den fælles

Nationalbanken hilser Europa-Kommissionens forslag velkommen. Med

pakken af forslag indføres en række vigtige og nyttige nye internationale

standarder Uf. Baselkomiteen) for krav til kreditinstitutters gearing, likvi-

ditet, dækning af markedsrisiko og store engagementer i EU-

lovgivningen. Hertil kommer særlige nye krav til de globale systemisk vig-

tige kreditinstitutter. Alt i alt udgør forslagene et væsentligt led i bestræ-

belserne på at lære af erfaringerne fra finanskrisen og få styrket regel-

værket, så man formindsker risikoen for finanskriser i fremtiden.

Overordnet er det Nationalbankens holdning, at det er i Danmarks inte-

resse med et internationalt finansielt regelværk, som sikrer ensartede

rammevilkår på tværs af lande og kreditinstitutter. For danske kreditinsti-

tutter vil det være understøttende for tilliden, at de overholder de inter-

nationale standarder uden danske særregler.

Nationalbanken har følgende mere specifikke bemærkninger, som uddy-

bes nedenfor:

•

Total Loss Absorbtion Capacity, TLAC, og minimum requirement for own

funds and eligible liabilities, /V/REL:

Nationalbanken mener ikke, at

MREL-undtagelsen kan anvendes for realkreditinstitutter og anbefa-

ler, at realkreditinstitutter underlægges de samme regler om afvik-

Side 1 af 7

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Udvalgets besøg i Nationalbanken onsdag den 8. februar 2017, kl. 11.15 – 12.45

ling, som gælder øvrige institutter.

slåede sammensmeltning

Nationalbanken

støtter den fore-

af TLAC og MREL.

•

Net Stable Funding Ratio, NSFR:

Korte realkreditobligationer, som i

Danmark er underlagt lov om løbetidsforlængelse, og som finansierer

lån med længere løbetid, bør ikke kunne betragtes som ligeså stabil

finansiering som lange obligationer. Nationalbanken finder, at alene

obligationer med samme løbetid som lånet bør kunne betragtes som

"indbyrdes afhængige".

Markedsrisiko:

Der bør arbejdes for, at den danske fastkurspolitik bli-

ver reflekteret tydeligere i kapitalkravet for valutakursrisiko under

standardmetoden, samt at danske kroner kategoriseres blandt "most

liquid currencies" ved fastsættelse af likviditetshorisonten for renteri-

siko for institutter, der anvender interne modeller.

•

IFRS

9: Udformningen af en eventuel overgangsbestemmelse i CRR

bør afvente de endelige retningslinjer fra Baselkomitéen herom.

Risikovægt for små og mellemstore virksomheder, SMV:

Forslaget om at

bevare støtte-faktor ordningen for eksponeringer over for SMV'er bør

afvises.

TLAC og MREL (CRR art. 72a-721, 92a m.fl., samt forslag om ændring af

BRRD)

Kommissionen har fremsat ændringsforslag til direktivet om genopret-

ning og afvikling af kreditinstitutter mv. (forslaget), der gennemfører dele

af Total Loss Absorbing Capacity, TLAC, under hensyntagen til allerede

gældende bestemmelser om "minimum requirement for own funds and

eligible liabilities", MREL.Begrebet kendes på dansk som "nedskrivning-

segnede passiver", NEP.

Det grundlæggende hensyn med direktiv om genopretning og afvikling

af kreditinstitutter mv., BRRD,er at varetage hensynet til samfundsøko-

nomien, herunder hensynet til den finansielle stabilitet. Det bærende

princip bag afviklingsregimet er, at tab i et nødlidende institut først og

fremmest skal bæres af ejere og kreditorer i instituttet.

Nationalbanken mener, at det er godt og sundt princip: Alle institutter

skal kunne afvikles uden store negative konsekvenser for økonomien og

den finansielle stabilitet - og uden skatteydernes penge.

Realkreditsystemet har en særlig position i det danske finansielle system

på grund af dets betydning for kreditgivningen og realkreditobligatio-

nernes anvendelse i kreditinstitutternes likviditetsstyring. Det er af afgø-

rende betydning, at realkreditinstitutter kan afvikles uden systemiske

konsekvenser og i øvrigt under hensyntagen til de afviklingsmål, som skal

Side 2 af 7

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Udvalgets besøg i Nationalbanken onsdag den 8. februar 2017, kl. 11.15 – 12.45

iagttages,

når der skal træffes afviklingsforanstaltninger

for bl.a. realkre-

ditinstitutter.

Forslaget lægger op til at fastholde den eksisterende

for realkreditinstitutter,

Undtagelsen

MREL-undtagelse

jf. forslagets art. 45 a. Konsekvensen af undtagel-

om, at d~ øvrige afviklingsmulig-

ned lukningsmodel

Nationalbanken

ikke er korrekt.

sammen eller

mener, at der er

sen er, at vi fraskriver os nogle af BRRDs centrale afviklingsmuligheder.

betinges af en vurdering

heder sammen med realkreditlovens

hver for sig vil opfylde afviklingsmålene.

relevante scenarier, hvor den vurdering

MREL-undtagelsen

skal absorberes,

har den konsekvens, at når et tab i et realkreditinstitut

passi-

et tab i et realkreditinstitut

er det Nationalbankens

ikke længere er opfyldt.

store afsmittende

kon-

2 pct. af instituttets

at forudsæt-

så vil der ikke være mange nedskrivningsegnede

vurdering,

ver tilstede. Overstiger

udlån (gældsbufferen)

ningerne for undtagelsen

Dette skyldes særligt, at det vil have uacceptabelt

sekvenser for samfundsøkonomien,

afvikle et realkreditinstitut

foreskrevne

"nationale

tut, jf. henvisningen

Ned lukningsmodellen

kontrolleret

Instituttet

nedlukning

herunder den finansielle stabilitet, at

der vil være den

for et dansk realkreditinsti-

efter den ned lukningsmodel,

insolvensprocedure"

i BRRD art.45, stk. 3 litra b.

for realkreditinstitutter

af instituttets

indebærer,

at der sker en

som de indfries.

udlån, efterhånden

vil ikke længere udstede nye lån, og på grund af realkreditinsti-

tutternes størrelse vil det resultere i, at den finansielle sektors samlede

evne til at yde lån bliver utilstrækkelig.

Herudover

strækkelige

vil ejerne af realkreditobligationerne

Investorerne

blive ramt af tab i for-

bindelse med ned lukningen.

vil få tab, selv hvis der er til-

lavere kurser og mindre li-

ejer en betydelig

del af real-

midler til, at de kan få deres penge igen efter ned lukningen.

Pengeinstitutterne

Tabene vil være i form af for sene betalinger,

kviditet i obligationerne.

kreditobligationerne.

tal i en situation,

For dem vil det have meget store konsekvenser,

Det vil øge kravet til deres kapi-

hvis der kommer tab på obligationerne.

hvor deres kapital i forvejen er under pres.

vil ramme tilliden til realkreditsystemet

får

Tabene på realkreditobligationer

som helhed, med den konsekvens, at de øvrige realkreditinstitutter

svært ved at finansiere sig, fordi deres risici er meget ens.

Det er med baggrund

realkreditinstitutter

i ovenstående

Nationalbankens

klare anbefaling,

at det vil

skal underlægges

de samme regler om afvikling, som

vurdering,

gælder øvrige institutter.

Det er Nationalbankens

Side 3 af 7

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Udvalgets besøg i Nationalbanken onsdag den 8. februar 2017, kl. 11.15 – 12.45

være forbundet

med en lille omkostning

for låntagerne at gennemføre

der sikrer

penge -

disse regler, mens gevinsten ved at have en afviklingsordning,

afvikling af et realkreditinstitut

økonomien

og den finansielle stabilitet - og uden skatteydernes

uden store negative konsekvenser for

langt vil overstige den omkostning.

Net Stable Funding Ratio, NSFR (CRR nyt afsnit

IV,

art. 428a-428ag)

Med forslaget fra Europa-Kommissionen indskrives Baselstandarden for

krav til stabil finansiering i CRR. Kreditinstitutterne skal opretholde en

"Net Stable Funding Ratio", NSFR, på mindst 100 pct. NSFR defineres som

"available stable funding" divideret med "required stable funding". Det

grundlæggende formål med kravet, og med den metodik, der er lagt ind

i bestemmelserne om beregningen af NSFR er, at institutterne altid skal

have finansiering til rådighed ("available") til deres aktiviteter 1 år frem i

tiden.

Nationalbanken finder, at man med NSFR har fået en international stan-

dard, som løser et væsentligt problem fra finanskrisen. Kravet om over-

holdelse af NSFR vil tilskynde institutterne til at sikre, at de kontinuerligt

har en stabil og løbetidsmæssigt tilstrækkelig finansiering af deres akti-

ver.

Forslaget åbner mulighed for, i overensstemmelse med Baselstandarden,

at de nationale tilsynsmyndigheder kan bestemme, at visse aktiver og

passiver er "indbyrdes afhængige" (art. 428f) og "netter ud" (dvs. reelt

undtages) ved beregningen af NSFR. Det forudsætter bl.a., at aktivet og

passivet har samme løbetid.

Som en afvigelse fra Baselstandarden foreslås det i art. 428f, stk. 2 (d), at

også obligationsudstedeiser med indbygget mulighed for løbetidsfor-

længelse ("trigger") skal kunne betragtes som indbyrdes afhængige med

udlån, uanset at udlån og udstedt obligation har forskellig løbetid. Nati-

onalbanken støtter ikke denne afvigelse fra Baselstandarden. Alene obli-

gationer med samme løbetid som lånet bør kunne betragtes som "ind-

byrdes afhængige".

I Danmark skal loven om løbetidsforlængelse fungere som en "bagstop-

per" i den konkrete situation, hvor en auktion for korte realkreditobliga-

tioner fejler, eller hvor der opstår meget store, pludselige rentestignin-

ger. Overholdelse af NSFR uden undtagelse af obligationer under lov om

løbetidsforlængelse vil bidrage til at skabe tillid til realkreditinstitutternes

forretningsmodel og sikre en stabil finansieringsstruktur i institutterne.

Det er vigtigt, at realkreditinstitutterne kan opfylde et internationalt

kendt nøgletal som NSFR uden særlige undtagelser.

Side 4 af 7

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Udvalgets besøg i Nationalbanken onsdag den 8. februar 2017, kl. 11.15 – 12.45

Markedsrisiko

(CRR art. 325 - 325bq)

Med forslaget indføres den nye Baselstandard for markedsrisiko. Forsla-

get fastsætter nye kriterier for afgrænsningen mellem "trading book" og

"banking book", nye krav til institutter, der anvender interne modeller til

opgørelse af det regulatoriske kapitalkrav for markedsrisiko såvel som en

ny standardmetode for markedsrisiko.

I forhold til reglerne for anvendelsen af

interne modeller

finder National-

banken det positivt, at det i art. 325be, stk. 5, er præciseret, at valutapar

bestående af euro og en valuta i en medlemsstat, der deltager i den an-

den fase af den økonomiske og monetære union, skal inkluderes i under-

kategorien "most liquid currency pairs" ved fastsættelsen af likviditetsho-

risonter for valutarisiko. Bestemmelsen synes at omfatte euro/danske

kroner.

Ifølge forslagets art. 325be, stk. 7 (b), skal Den Europæiske Banktilsyns-

myndighed, EBA, udarbejde et udkast til en regulatorisk teknisk standard,

der bl.a. skal specificere de valutaer, der udgør underkategorien "most

liquid currencies" ved fastsættelsen af likviditetshorisonter for renterisiko.

Nationalbanken anbefaler, at Finanstilsynet via sin deltagelse i EBA ar-

bejder på at sikre, at danske kroner også inkluderes i denne underkate-

gori.

I forhold til reglerne for den nye

standardmetode

for markedsrisiko finder

Nationalbanken det positivt, at kapitalkravet for kreditspændsrisiko for

covered bonds udstedt af kreditinstitutter i EU skal beregnes på bag-

grund af en spændudvidelse på 200 basispoint, jf. forslagets art. 325ai,

mens Baselstandarden foreskriver, at følsomheden skal beregnes på

baggrund af en spændudvidelse på 400 basispoint. En spændudvidelse

på 200 basispoint er fortsat høj set i forhold den historiske volatilitet på

covered bonds udstedt af danske institutter, men ikke nødvendigvis i for-

hold til volatiliteten på covered bonds udstedt af institutter i andre EU-

lande. Standardmetoden lægger ikke op til en nærmere differentiering af

kreditspændsrisiko, hverken i forhold til kreditrisiko eller udsteders hjem-

land, så man kan ikke forvente at standardmetoden vil kunne afspejle de

eksakte forhold på enkelte markeder. Større institutter, der er aktive på

det danske covered bonds-marked, vil forventeligt kunne ansøge om

godkendelse til at anvende interne modeller og herved

få

mulighed for at

beregne det regulatoriske kapitalkrav på baggrund af empiriske data.

Ifølge forslagets art. 325aw, stk. 1, skal kapitalkravet for valutakursrisiko

under standardmetoden som hovedregel beregnes på baggrund af en

valutakursændring på 30 pct. For valutapar bestående af euro og en va-

luta i en medlemsstat, der deltager i den anden fase af den økonomiske

Side 5 af 7

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Udvalgets besøg i Nationalbanken onsdag den 8. februar 2017, kl. 11.15 – 12.45

og monetære

divideret

union, gælder det dog efter bestemmelsens

stk. 2, at kapi-

på 30 pct.

talkravet skal beregnes på baggrund

med kvadratroden

synes at være rettet mod euro/danske

svingsbånd

under ERM li-samarbejdet.

af en valutakursændring

af 2 (svarende til ca. 21,2 pct.). Undtagelsen

kroner, men afspejler hverken de

Nationalbanken

anbefaler, at der

historiske udsving mellem euro og danske kroner eller de formelle ud-

fra dansk side arbejdes for at undtagelsen

så bestemmelsen

Nationalbanken

forbundet

i art. 325aw, stk. 2, tilpasses,

bedre reflekterer fastkurspolitikken.

er opmærksom

på, at den nye standardmetode

for institutterne,

kan være

med andre udfordringer

i forhold til at an-

vende euro-denominerede rentederivater til afdækning af renterisiko i

danske kroner. Det er dog ikke givet, at renterne i de to valutaer altid vil

bevæge sig synkront. Nationalbanken har ikke haft mulighed for at kvan-

tificere effekterne af de enkelte elementer af forslaget men opfordrer Fi-

nanstilsynet til dialog med institutterne herom.

IFRS 9 (CRR

art.

473a)

Europa-Kommissionen har 22. november 2016 godkendt den internatio-

nale regnskabsstandard, IFRS 9, der bl.a. fastsætter en ny model for op-

gørelsen af nedskrivninger på udlån. Standarden finder anvendelse for

regnskabsår, der begynder 1. januar 2018 eller senere, men tidligere an-

vendelse er tilladt. Overgangen til IFRS 9 kan forventes at medføre en

stigning i niveauet for kreditinstitutternes akkumulerede nedskrivninger.

Forslaget til ændring af CRR, art. 473a, indeholder forslag om en over-

gangsbestemmelse, hvorefter institutterne i en femårig periode kan til-

lægge en trinvist faldende andel af de forventede kredittab opgjort efter

IFRS 9 til den egentlig kernekapital. Forslaget skal formentlig ses som et

forsøg på at undgå pludselige fald i institutternes kapitalprocenter i for-

bindelse med overgangen til IFRS 9.

Nationalbanken er uforstående over for det foreliggende forslag. En

eventuel overgangsordning bør alene adressere

ændringen

i niveauet for

institutternes nedskrivninger som følge af overgangen fra de hidtidige

nedskrivningsregler, og ikke det samlede niveau for nedskrivninger.

Baselkomitéen har i oktober 2016 fremlagt til forslag til relevante over-

gangsregler vedrørende overgangen til IFRS 9. Nationalbanken finder det

hensigtsmæssigt, hvis udformningen af en eventuel overgangsbestem-

melse i CRR afventer de endelige retningslinjer fra Baselkomitéen

Side 6 af 7

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Udvalgets besøg i Nationalbanken onsdag den 8. februar 2017, kl. 11.15 – 12.45

Risikovægt

for udlån til små og mellemstore

virksomheder

(CRR art. 501)

Kommissionen foreslår en udvidelse af ordningen med rabat på risiko-

vægten for eksponeringer over for små og mellemstore virksomheder

(SMV), således at den gældende reduktion af kapitalkravet med 23,81

pct. for SMV-eksponeringer op til 1,5 mio. euro suppleres af en reduktion

af kapitalkravet på 15 pct. for SMV-eksponeringer ud over 1,5 mio. euro

(uden loft).

Støtte-faktoren på kapitalkravet ved SMV-udlån blev oprindelig indført i

CRR for at afbøde virkningen på SMV-udlån af den generelle skærpelse af

kapitalkravene. EBA har i en rapport fra marts 2016 vurderet virkningen

af støtte-faktoren. EBA konkluderer ud fra en empirisk analyse, at det ikke

kan påvises, at støttefaktoren har ført til øget adgang til kredit for SMV'er

relativt til store virksomheder.

Nationalbanken finder ikke, at mindre erhvervsvirksomheder bør særbe-

handles gennem justeringer af risikovægtene. En sådan ordning er i

modstrid med bestræbelsen på, at risikovægtene i videst mulig udstræk-

ning skal afspejle den faktiske risiko på eksponeringerne. Nationalbanken

foreslår derfor, at man fra dansk side afviser forslaget om at bevare støt-

te-faktor ordningen for SMV'er.

Med venlig hilsen

Side 7 af7