ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Udvalgets besøg i Nationalbanken onsdag den 8. februar 2017, kl. 11.15

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 107
Offentligt

A NA LYS E

DANMARKS

NATIONALBANK

Too-big-to-fail

kan løses

billigt

Et krav om nedskrivningsegnede

passiver til realkreditinstitutterne

på 8 pct. af deres passiver vil løse

too-big-to-fail problematikken, for

at sikre rammerne til at krisehånd-

tere realkreditinstitutterne uden

brug af offentlige midler.

Et 8 pct. krav til nedskrivnings-

egnede passiver for realkredit-

institutterne kan øge låntagernes

bidragssats med mellem 0,02 og

0,11 procentpoint.

JANUAR 2017 — NR. 1

Nationalbankens beregninger viser, at prisen for at

løse too-big-to-fail problematikken for de danske

realkreditinstitutter er lav. Indførelsen af et krav til

nedskrivningsegnede passiver, NEP, svarende til

8 pct. af realkreditinstitutternes passiver, kan ret-

færdiggøre en forhøjelse af bidragssatserne med

mellem 0,02 og 0,11 procentpoint, jf. figur 1. Et NEP-

krav gør det muligt at nedskrive 8 pct. af passiverne

i realkreditinstitutterne. Afviklingsformuen kan derfor

anvendes i tilfælde af meget store tab, jf. faktaboks.

Det vil have store negative konsekvenser for den

finansielle stabilitet og samfundsøkonomien, hvis et

realkreditinstitut skal nedlukkes efter de nuværende

regler. Et NEP-krav skal sikre, at der er tilstrækkelig

med midler til, at institutterne kan rekapitaliseres, og

deres samfundskritiske funktioner fortsættes, hvis de

bliver nødlidende. Et NEP-krav på 8 pct. af passi-

verne betyder, at husholdninger, virksomheder og

samfundsøkonomien generelt kan beskyttes, hvis et

realkreditinstitut bliver nødlidende.

Låntagers gennemsnitlige bidragssats

efter indførelse af NEP-krav

Pct.

bidragssats

1,0

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

Bidragssats i dag

Figur 1

Bidragssats, når NEP-krav

opfyldes med supplerende

kapital

Bidragssats, når NEP-krav

opfyldes med seniorgæld

Anm.: Figuren viser realkreditsektorens gennemsnitlige bidrags-

sats for husholdninger.

Kilde: Danmarks Nationalbank.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Udvalgets besøg i Nationalbanken onsdag den 8. februar 2017, kl. 11.15 – 12.45

A N A LY S E

—

D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

JANUAR 2017 — NR. 1

Nedenfor analyseres omkostningerne forbundet

med at indføre et NEP-krav for realkreditinstitutterne.

NEP-krav for realkreditinstitutter

Hvis der fastsættes et NEP-krav på 8 pct. af realkre-

ditinstitutternes passiver, skal realkreditinstitutterne

udstede passiver, der er nedskrivningsegnede. Det

vil føre til en udvidelse af institutternes balance, jf.

figur 2. NEP-kravet overflødiggør dog junior cove-

red bonds, JCB’er, og gældsbufferen, hvilket i nogen

grad modgår behovet for at udvide balancerne.

Realkreditinstitutterne vil formodentlig investere

midlerne fra NEP i sikre aktiver, som kan anvendes

som supplerende sikkerhed.

For låntagerne kan et NEP-krav for realkreditinstitut-

terne føre til højere bidragssatser. Institutterne har

en omkostning som følge af renteforskellen mellem

NEP og de aktiver, som midlerne investeres i. Institut-

terne kan kompensere for den øgede udgift ved at

sætte bidragssatserne op.

Metode og antagelser

Den gennemsnitlige stigning i låntagernes bidrags-

satser, som følge af, at der indføres et NEP-krav på

8 pct. af de samlede passiver for realkreditinstitut-

terne, estimeres ved at:

•

beregne mængden af NEP, som realkreditinstitut-

terne skal udstede for at opfylde et NEP-krav på 8

pct. af passiverne,

beregne den samlede ekstra omkostning for in-

stitutterne ved at sammenligne renterne på NEP,

JCB’er og statsobligationer, og

fordele den ekstra udgift på realkreditinstitut-

ternes samlede udlån.

•

Ændring i realkreditinstitutternes balance ved NEP-krav

Nuværende model

AKTIVER

PASSIVER

Figur 2

NEP-krav

PASSIVER

Stats-

obligationer

Realkredit-

obligationer

Udvidelse af balancen

investeres i

statsobligationer

Kapital

Gældsbuffer

JCB

Stats-

obligationer

Kapital

Balanceudvidelse

som følge af NEP-krav

Kvalificeret NEP fra

tidligere gældsbuffer

JCB’er ændres til NEP

Realkredit-

obligationer

NEP

Boliglån

SDO

Boliglån

SDO

Anm.: Figuren afspejler ikke den faktiske opdeling af aktiver og passiver.

Kilde: Danmarks Nationalbank.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Udvalgets besøg i Nationalbanken onsdag den 8. februar 2017, kl. 11.15 – 12.45

A N A LY S E

—

D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

JANUAR 2017 — NR. 1

Beregningerne tager udgangspunkt i realkredit-

institutternes balancer ultimo 2015.

For at isolere

konsekvenserne af at indføre et NEP-krav, fratrækkes

de beregnede konsekvenser af allerede vedtaget

regulering. Konkret betyder det, at institutternes ka-

pitalgrundlag fratrækkes den del af det kombinerede

kapitalbufferkrav

, der var indfaset i 2016, mens den

øvrige del af det samlede bufferkrav indfases frem til

2019. Derudover er det beregnet, at ingen institut-

ter har behov for at omlægge JCB’er til kvalificeret

seniorgæld for at opfylde det fuldt indfasede gælds-

bufferkrav. Det antages endvidere, at:

•

institutterne udsteder henholdsvis supplerende

kapital og kvalificeret seniorgæld til at opfylde

NEP-kravet,

NEP erstatter JCB’er, der ikke tæller med i

NEP-kravet

, og

den nye mængde NEP, der udvider instituttets

balance, placeres i statsobligationer med en

løbetid på fem år.

Effektiv rente på kvalificeret

seniorgæld, JCB, supplerende kapital

og statsobligationer

Pct.

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

2014

NYK JCB 1,75

NYK SRN 0,875

2015

2016

Figur 3

NYK JCB 1,75

NYK SRN 0,75

•

Pct.

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

2014

NYK 2,75

DB 2,75

2015

NYK 4

NDA 1,044

2016

DB 3,875

De instrumenter, der kan bruges til at opfylde

NEP-kravet, er kernekapital, hybrid- og supplerende

kapital samt kvalificeret seniorgæld, jf. faktaboks. I

beregningerne anvendes derfor følgende effektive

renter, som var gældende pr. 1. december 2016 og

antages konstante, uanset tilpasningen af institutter-

nes balancer:

•

Kvalificeret seniorgæld: 0,65 pct.

Nykredit udstedte medio 2016 to ”senior resolu-

tion notes”, SRN. Den af de to udstedelser med

højeste rente havde en effektiv rente på 0,65 pct.

og en løbetid på fem år, jf. figur 3 øverst.

Supplerende kapital: 3 pct.

Renten er fastsat ud fra åbne eurodenominerede

tier 2-serier udstedt af realkreditinstitutterne med

løbetid på mindst fem år. 3 pct. er et højt estimat

på den effektive rente på supplerende kapital, jf.

figur 3 midt.

Pct.

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

2014

30-årig

2015

10-årig

2016

5-årig

•

Beregningerne tager udgangspunkt i de danske SIFI realkredit-

institutter Nykredit Realkredit, Realkredit Danmark, Nordea Kredit og

BRFkredit. DLRkredit er ligeledes udpeget SIFI, men er ikke medtaget

i beregningerne, da instituttet allerede opfylder NEP-kravet. For DLR-

kredit vil beregninger således ikke vise et behov for at øge bidrags-

satsen. For Nykredit Realkredit anvendes tal på koncernniveau.

Summen af kravene til kapitalbevaringsbuffer, modcyklisk kapital-

buffer og den individuelle SIFI-buffer.

NEP kan både bruges til at opfylde NEP-krav og til at finansiere sup-

plerende sikkerhed. Det opfylder således samme funktion som JCB’er.

Dette begrænser balanceudvidelsen, men finansieringen af denne del

af balancen bliver lidt dyrere.

Anm.: Figurerne viser obligationernes effektive rente, som korri-

gerer for løbetider og kuponrenter. NYK angiver Nykredit,

DB angiver Danske Bank, mens NDA angiver Nordea.

Øverste

figur viser to ”senior resolution notes” og to JCB’er

udstedt af Nykredit.

Figuren i

midten

viser en række eurodenominerede tier 2

obligationer udstedt af danske realkreditinstitutter.

Nederste

figur viser renteindeks for danske statsobligatio-

ner med forskellige løbetider.

Kilde: Bloomberg.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Udvalgets besøg i Nationalbanken onsdag den 8. februar 2017, kl. 11.15 – 12.45

A N A LY S E

—

D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

JANUAR 2017 — NR. 1

•

Junior covered bonds: 0,25 pct.

Renten er fastsat ud fra åbne JCB’er udstedt af

Nykredit, jf. figur 3 øverst. De pågældende obli-

gationer har en restløbetid på 1-2 år, hvorfor den

observerede rente 1. december 2016 er lavere.

5-årige statsobligationer: -0,1 pct.

Renten på den 5-årige statsobligation er valgt,

da løbetiden matcher løbetiden på kvalificeret

seniorgæld og nyudstedte JCB’er. Investerer

realkreditinstitutterne i stedet i statsobligationer

med længere løbetid eller andre typer aktiver,

bliver forrentningen højere, jf. figur 3 nederst.

Det vil begrænse omkostningerne forbundet

med et NEP-krav.

Nedskrivningsegnede passiver

Boks 1

Et centralt element i direktivet om et regelsæt for

genopretning og afvikling af kreditinstitutter mv., BRRD,

er bail-in værktøjet, der kan anvendes til at nedskrive

værdien af passiver, eller konvertere dem til egenkapi-

tal. For at understøtte brugen af bail-in værktøjet skal

afviklingsmyndighederne i forbindelse med afviklings-

planlægning fastsætte et minimumskrav til, hvor mange

nedskrivningsegnede passiver, NEP, den enkelte finan-

sielle virksomhed skal have. NEP-kravet fastsættes på

baggrund af den konkrete afviklingsplan for den enkelte

finansielle virksomhed. Før end Afviklingsformuen kan

bidrage til tabsabsorbering i den finansielle virksomhed,

skal der være nedskrevet mindst 8 pct. af den finansielle

virksomheds passiver. Det samme gælder, hvis offentlige

stabiliseringsinstrumenter skal anvendes.

NEP-kravet kan opfyldes med kernekapital, CET1, hybrid

kernekapital, Additional Tier 1, supplerende kapital, Tier

2, og en del af bankens seniorgæld og store aftaleind-

lån. NEP opfyldt med seniorgæld og store aftaleindlån

er begrænset til forpligtelser i) med en restløbetid ≥ 1

år, ii) der ikke hidrører fra et derivat, iii) der er udstedt

og fuldt indbetalt med midler, der ikke er finansieret af

instituttet selv, iv) som der ikke er stillet sikkerhed eller

garanti for, og v) som ikke hidrører fra indskud med

præferencestilling.

I den danske implementering af BRRD er realkreditin-

stitutterne undtaget fra at skulle opfylde et NEP-krav.

Realkreditinstitutter skal restruktureres eller afvikles

uden anvendelse af bail-in. Det fremgår af lovgivningen,

at øvrige afviklingsværktøjer og realkreditinstitutternes

konkursordning sammen med gældsbufferen vurderes

at være tilstrækkelig til at opfylde afviklingsmålene. De

lovbestemte afviklingsmål, herunder at sikre hensynet

til den finansielle stabilitet og samfundsøkonomien, er

centrale i afviklingslovgivningen og en forudsætning for

anvendelsen af undtagelsen.

Det antages, at afkastkravet på institutternes øvrige

gæld ikke påvirkes af, at den tilførte NEP gør bedre

stillede passiver mere sikre.

Beregningerne viser, at der er begrænset variation

institutterne imellem. Det afhænger af, hvor stor en

mængde JCB’er, de kan udfase, og hvor meget de er

nødt til at øge deres balance.

Estimat på stigning i bidragssatser som

følge af NEP-krav

Omkostningerne ved at opfylde NEP-kravet er

bestemt af renteforskellen på de instrumenter, der

udstedes for at opfylde NEP-kravet og de aktiver,

midlerne investeres i. Ændringen i bidragssatserne

afhænger således af, hvilke instrumenter institut-

terne udsteder for at opfylde NEP-kravet, og om

institutterne investerer i aktiver med en anden rente

end den antagne.

NEP-krav opfyldes med kvalificeret seniorgæld

Et NEP-krav på 8 pct. af passiverne kan opfyldes

ved at udstede kvalificeret seniorgæld. Det giver en

tilpasning af institutternes balance, jf. figur 2:

•

Nuværende JCB-udstedelser for 39 mia. kr. erstat-

tes med kvalificeret seniorgæld. Det giver institut-

terne en merudgift på 158 mio. kr.

Balancen øges med 56 mia. kr. ved at udstede

kvalificeret seniorgæld og købe statsobligationer.

Det giver en merudgift på 416 mio. kr.

•

Den gennemsnitlige bidragsstigning bliver således 2

basispoint, når merudgiften på 574 mio. kr. fordeles

på det samlede udlån på 2.500 mia. kr. At opfylde

NEP-kravet med kvalificeret seniorgæld må anta-

ges at være billigst. Derfor kan det også betragtes,

som en nedre grænse for effekten på låntagernes

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Udvalgets besøg i Nationalbanken onsdag den 8. februar 2017, kl. 11.15 – 12.45

A N A LY S E

—

D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

JANUAR 2017 — NR. 1

bidragssatser. Det må dog formodes, at den faktiske

effekt vil ligge tæt på denne, da institutterne vil væl-

ge at opfylde kravet på en billig måde.

NEP-krav opfyldes med supplerende kapital

En anden måde at opfylde NEP-kravet på er ved at

udstede supplerende kapital.

•

Nuværende JCB-udstedelser for 39 mia. kr. erstat-

tes med supplerende kapital. Det giver institutter-

ne en merudgift på 1,1 mia. kr.

Balancen øges med 56 mia. kr. ved at udstede

supplerende kapital og købe statsobligationer.

Det giver en merudgift på 1,7 mia. kr.

re, at samfundet reelt tvinges til at redde det eller

de realkreditinstitutter, der er i vanskeligheder. At

institutterne kan videreføres sikrer, at samfundets og

instituttets interesser i højere grad er de samme.

Samtidig er der flere attraktive følgekonsekvenser af

NEP-kravet.

•

Realkreditobligationerne bliver mere sikre. Ren-

ten på realkreditobligationer bør derfor blive

lavere. Kreditvurderingsbureauer lægger vægt

på, at udstedelserne ikke risikerer at blive fanget i

et institut under nedlukning.

NEP-kravet reducerer medcykliskheden i real-

kreditinstitutternes behov for at finansiere

supplerende sikkerhed, da boligprisfaldet skal

være større, før der bliver behov for at finansiere

ny supplerende sikkerhed.

Rammerne for afvikling af realkredit- og pen-

geinstitutter vil blive de samme, hvilket vil øge

sammenligneligheden og gennemsigtigheden.

•

Den gennemsnitlige bidragsstigning bliver 11 basis-

point, når merudgiften på 2,8 mia. kr. fordeles på det

samlede udlån på 2.500 mia. kr.

•

Det er en dyr måde at opfylde NEP-kravet med sup-

plerende kapital. Beregningerne må derfor betrag-

tes, som en øvre grænse for effekten på bidragssat-

serne.

Opsummering og diskussion

Et NEP-krav for realkreditinstitutterne på 8 pct.

af deres samlede passiver vil kunne begrunde en

stigning i bidragssatserne på mellem 0,02 og 0,11

procentpoint. Tallene overvurderer formodentlig den

endelige effekt, da der er anvendt høje renter for

supplerende kapital og SRN, og det ikke er indreg-

net, at låntagernes rente bør falde, idet realkreditob-

ligationerne vil blive mere sikre.

Det er en lav pris for at undgå nedlukning af nødli-

dende realkreditinstitutter. Indføres NEP-kravet for

realkreditinstitutterne, kan deres samfundsvigtige

funktioner videreføres. Hvis det ikke er muligt, vil

de samfundsmæssige omkostninger være så sto-

I fremtiden kan der komme ny regulering, som kan

øge kravet til realkreditinstitutternes kapitalisering.

Her tænkes særligt på kapitalgulvene i udkastet

til færdiggørelse af Basel III reglerne. Hvis det får

kapitalkravet for realkreditinstitutterne til at stige, vil

de isolerede omkostninger, som følge af NEP-kravet,

blive lavere. Det sker, da højere krav til institutter-

nes kapital vil gøre afstanden til et 8 pct. NEP krav

mindre.

NEP-kravet finansierer ikke tilstrækkelig supple-

rende sikkerhed til, at der ikke opstår behov for at

finansiere yderligere supplerende sikkerhed ved

boligprisfald af en størrelsesorden som set i tidlige-

re kriser. Der kan være behov for andre tiltag for at

sikre, at realkreditinstitutterne er robuste over for

dette.

DANMARKS NATIONALBANK

HAVNEGADE 5

1093 KØBENHAVN K

WWW.NATIONALBANKEN.DK

Asbjørn Klein

[email protected]

Jacob Malte Svanborg

[email protected]

FINANSIEL STABILITET