NOTAT
Orienteringsnotat: Folketingets Europaudvalg den 3. februar 2017
Den 3. februar 2017 skal Erhvervsministeren i Folketingets Europaudvalg
og forelægge to sager til forhandlingsoplæg og fem sager til orientering,
der vedrører rådsmødet (konkurrenceevne) den 20. februar 2017. Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeren vil efterfølgende forelægge en sag på
hans område, der ligeledes er på dagsordenen for konkurrenceevneråds-
mødet den 20. februar.
Erhvervsministeren vil desuden orientere Erhvervs-, Vækst- og Eksport-
udvalg om de to sager til forhandlingsoplæg ifm. samrådet i udvalget den
2. februar 2017.
Nedenfor fremgår en kort oversigt over de sager, som Erhvervsministeren
skal fremlægge for Folketingets Europaudvalg den 3. februar 2017.
To tidlige forhandlingsoplæg:
1. Forslag om offentliggørelse af land-for-land rapporter
2. Forslag til revision af dual-use forordningen
1. Forslag om ændring af direktiv om offentliggørelse af selskabsskat-
teoplysninger for visse virksomheder og filialer –
tidlig forelæggelse.
Forslaget indeholder krav om, at multinationale koncerner med aktiviteter
inden for EU skal offentliggøre en land-for-land rapport med oplysning om
bl.a. overskud og betalt skat i hvert af de lande, hvor de har aktiviteter. For-
slaget omfatter koncerner med en omsætning over 5,6 mia. kr. Forslaget
skal være med til at fremme ansvarlig skattepraksis blandt virksomhederne,
og fremme fair skattekonkurrence i EU gennem en mere velfunderet offent-
lig debat. Forslaget ligger i forlængelse direktiv 2016/881/EU om, at multi-
nationale koncerner med en omsætning over 5,6 mia. kr. skal indsende en
land-for-land rapport til skattemyndighederne.
Regeringen ser positivt på forslaget, idet kravet om offentliggørelse vil kun-
ne medvirke til øget ansvarlighed i forhold til skattebetaling blandt virk-
somhederne. Samtidig er regeringen optaget af at sikre, at det store flertal af
virksomheder, som betaler den skat, de skal, ikke pålægges unødige byrder.