ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
ERU Alm.del Bilag 102
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Indholdsfortegnelse

Forslag om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår

offentliggørelse

selskabsskatteoplysninger

for

visse

virksomheder og filialer, KOM (2016) 198 ............................................... 2

Forslag til forordning om en EU-ordning for kontrol med udførsel,

overførsel, mæglervirksomhed, teknisk assistance og transit i

forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (omarbejdning),

KOM (2016) 616...................................................................................... 24

Forslag til forordning om samarbejde mellem nationale

myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om

forbrugerbeskyttelse, KOM (2016) 283 ................................................... 37

Servicepakken .......................................................................................... 52

Konkurrenceevnetjek: Status for realøkonomien..................................... 60

Kommissionens årlige vækstundersøgelse .............................................. 63

Meddelelse om Europas næste ledere: opstarts- og opskaleringsini-

tiativet, KOM (2016) 733 ........................................................................ 68

Forslag til forordning om godkendelse og markedsovervågning af

motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, kom-

ponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer,

Markedsovervågning af motorkøretøjer, KOM (2016) 31 ...................... 76

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

2/105

Forslag om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offent-

liggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og fili-

aler, COM (2016) 198

Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotat af 13. juni 2016. Æn-

dringerne er fremhævet med

fed/kursiv.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 12. april 2016 et forslag til ændring af direktiv

2013/34/EU (regnskabsdirektivet). Forslaget indeholder krav om, at multi-

nationale koncerner med aktiviteter inden for EU skal offentliggøre en land-

for-land rapport med oplysning om bl.a. overskud og betalt skat

i hvert af

de lande, hvor de har aktiviteter. Dette gælder for aktiviteter i lande inden

for EU samt for de lande uden for EU, der opføres på en fælles EU-liste

over ikke-samarbejdende skattejurisidiktioner. For øvrige lande uden for

EU kan oplysningerne gives på aggregeret niveau.

Forslaget omfatter

koncerner med en omsætning over 5,6 mia. kr.

Formålet med forslaget er at skabe mere åbenhed om, i hvilke lande virk-

somhederne har tjent deres overskud, og i hvilke lande, de har betalt skat.

Forslaget skal være med til at fremme ansvarlig skattepraksis blandt virk-

somhederne.

Forslaget ligger i forlængelse af

direktiv 2016/881/EU

om, at multinationa-

le koncerner med en omsætning over 5,6 mia. kr. skal indsende en land-for-

land rapport til skattemyndighederne. De oplysninger, der kræves i henhold

til det nu fremsatte forslag om offentliggørelse af land-for-land rapporter,

skal allerede

gives til myndighederne i henhold til

direktiv 2016/881/EU.

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det er vurderingen, at forslaget ikke medfører væsentlige administrative

byrder for erhvervslivet, idet de omfattede virksomheder allerede skal

give tilsvarende oplysninger til skattemyndighederne.

Forhandlingerne blev indledt i april 2016, og der er generelt støtte i

Rådet til forslagets overordnede formål om øget transparens om skatte-

forhold for store multinationale koncerner med aktiviteter i EU.

Ifølge seneste ændringsforslag kan virksomhederne i højere grad gen-

bruge de oplysninger, de allerede har rapporteret til skattemyndighe-

derne.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

3/105

Endvidere er det foreslået, at medlemsstaterne kan tillade, at virksom-

heder undlader at offentliggøre oplysninger, hvis offentliggørelsen kan

volde betydelig skade for virksomheden. Virksomheden skal oplyse, hvis

undtagelsesmuligheden anvendes. Samtidig skal den fælles EU-liste

over ikke-samarbejdende skattejurisdiktioner, der allerede er under ud-

arbejdelse, anvendes, i stedet for at Kommissionen ved en delegeret

retsakt skal udarbejde en ny liste over ”skattelylande” til brug for dette

forslag. Regeringen kan overordnet støtte disse ændringer.

Regeringen ser positivt på forslaget, idet kravet om offentliggørelse vil kun-

ne medvirke til øget ansvarlighed i forhold til skattebetaling blandt virk-

somhederne. Samtidig er regeringen optaget af

at sikre, at det store flertal

af virksomheder, som betaler den skat, de skal, ikke pålægges unødige byr-

der,

og at de ikke bliver pålagt at offentliggøre oplysninger, hvis offentlig-

gørelsen kan volde betydelig skade for virksomheden.

Baggrund

OECD indledte i 2013 i samarbejde med G20-landene et projekt, der har til

formål at bekæmpe skatteunddragelse

og aggressiv skatteplanlægning.

Ar-

bejdet resulterede i oktober 2015 i lanceringen af en

pakke med initiativer

til bekæmpelse af BEPS

. Pakken indeholder 15 anbefalinger (Actions),

i november 2015 tilsluttede G20-lederne sig

anbefalingerne

og udtrykte

støtte til implementering af pakkens tiltag.

I maj 2016 blev direktiv 2016/881/EU

om ændring af direktiv

2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplys-

ninger på beskatningsområdet vedtaget. Med direktivet indføres

krav om,

at multinationale virksomheder

med en samlet omsætning i koncernen over

750 mio. EUR

skal indberette en række skatterelaterede oplysninger til de-

res nationale skattemyndigheder.

Omsætningsgrænsen svarer til den, der

anvendes i OECD´s BEPS-anbefaling 13 om transfer pricing dokumenta-

tion og land-for-land rapportering. Det er OECD´s vurdering, at man med

den valgte omsætningstærskel omfatter 10–15 % af alle multinationale

selskaber, men helt op til 90 % af den samlede omsætning genereret af

samtlige multinationale koncerner.

Oplysningerne skal gives på land-for-

land basis.

Det betyder, at virksomhederne skal indberette oplysninger pr.

land for alle lande både inden for EU og uden for EU.

Reglerne indebæ-

rer samtidig, at de nationale skattemyndigheder har pligt til at udveksle op-

BEPS står for Base Erosion and Profit Shifting og pakken indeholder anbefalinger, der, hvis

de implementeres, vil være med til at sikre, at overskud bliver beskattet dér, hvor en virksomhed

udøver økonomisk aktivitet, der skaber værdi, så virksomheder ikke kunstigt kan flytte overskud

til jurisdiktioner, hvor der kun udføres begrænset eller ingen økonomisk aktivitet, men hvor

skatten er lav, eller hvor der slet ikke er skattepligt.

Ændringsdirektivet er den fjerde ændring til direktiv 2011/16/EU (DAC4)

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

4/105

lysningerne på tværs.

Der ligger derimod ikke et krav om offentliggørelse

af oplysningerne i direktivet. Direktivet

er en implementering af Action 13

i OECD’s

og G20´s BEPS pakke

og indgår samtidig i Kommissionens An-

ti-Tax Avoidance Package (ATAP) fra januar 2016.

Direktivet skal være

implementeret i national ret senest 4. juni 2017, og de nationale regler

skal senest finde anvendelse fra 5. juni 2017.

OECD’s standard vedrørende land-for-land rapportering til skattemyn-

digheder er dog allerede gennemført i dansk ret i december 2015 ved en

ændring af skattekontrolloven, lov nr. 1884 af 29/12 2015, hvor skattemi-

nisteren fik bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om land-for-land

rapportering. På baggrund af denne bemyndigelse blev bekendtgørelse nr.

1133 om land-for-land rapportering udstedt i august 2016. Bekendtgørel-

sen trådte i kraft 1. september 2016, og derved blev de største, danske mul-

tinationale virksomheder forpligtet til at indberette en række skatterelate-

rede oplysninger til deres nationale skattemyndigheder – den såkaldte

land-for-land rapportering til myndigheder.

Den omsætningsgrænse, der fastlægger hvilke virksomheder, der omfat-

tes af kravene i ovennævnte ændringsdirektiv samt i skattekontrolloven,

er den samme som i nærværende forslag. Dog er anvendelsesområdet

for kravene om land-for-land rapportering i skattekontrolloven og i for-

slaget om land-for-land rapportering til offentligheden ikke identisk,

idet kravene om rapportering til myndigheder omfatter langt flere virk-

somhedstyper end nærværende forslag om rapportering til offentlighe-

den.

Nærværende forslag er en ændring til EU´s regnskabsdirektiv, som ale-

ne omfatter følgende virksomhedstyper: aktie- og anpartsselskab samt

visse interessent- og kommanditselskaber. Regnskabsdirektivet er gen-

nemført i dansk ret i årsregnskabsloven, der udover de nævnte virksom-

hedstyper tillige omfatter fx erhvervsdrivende fonde. Årsregnskabsloven

omfatter virksomhedstyper, hvor der er et særligt behov for åbenhed, og

hvor der derfor er krav om offentliggørelse af årsrapporter. Årsagen

hertil er primært, at disse virksomhedsformer har begrænset hæftelse,

hvorfor der er en særlig interesse i åbenhed fra virksomhedens interes-

senter. Reglerne om rapportering til skattemyndighederne omfatter som

nævnt langt flere virksomhedsformer, idet stort set alle skattepligtige

virksomhedstyper omfattes. Reglerne afspejler, at skattelovgivningen

varetager andre hensyn (provenuhensyn) end regnskabslovgivningen

(åbenhed).

Dette forslag indebærer, at en række af de oplysninger, som skal indbe-

rettes til skattemyndighederne som led i land-for-land rapporteringen til

myndighederne, ligeledes gøres tilgængelige for offentligheden. Regler-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

5/105

ne om land-for-land rapportering til myndigheden indeholder dog føl-

gende yderligere oplysningskrav: oplysning om selskabskapital, omsæt-

ningsaktiver og en liste over samtlige datterselskaber.

Formål og indhold

Direktivforslaget har til formål at fremme et fair og effektivt skattesy-

stem, der understøtter gode vækstbetingelser baseret på princippet om, at

virksomheder betaler skat i det land, hvor deres indtægter genereres. Ag-

gressiv skatteplanlægning og skatteunddragelse underminerer dette prin-

cip og skaber konkurrenceforvridning til ulempe for det flertal af virk-

somheder, der ikke foretager skatteunddragelse og aggressiv skatteplan-

lægning. Kommissionen foreslår derfor at skabe større åbenhed om store

multinationale selskabers skatteforhold ved at indføre krav om,

at virk-

somheder skal offentliggøre oplysninger om bl.a. indtægter, overskud

og skattebetalinger for hvert land, hvor de opererer, såkaldt ”land-for-

land rapportering”

til offentligheden, og derigennem fremme selskabers

ansvarlighed og styrke offentlighedens tillid

til medlemsstaternes skatte-

systemer.

Forslaget indebærer krav om større åbenhed om skatteforhold for selska-

ber, der har aktivitet i EU, uanset om selskaberne er hjemmehørende i

eller uden for EU. Den grundlæggende forudsætning for at blive omfattet

af reglerne er således, at der udøves

aktivitet

i EU.

Det bemærkes, at Kommissionen efterfølgende har præciseret, at for-

målet med forslaget er at skabe mere offentlig bevågenhed om, i hvilke

lande virksomhederne har tjent deres overskud, og i hvilke lande, de har

betalt skat. Forslaget skal være med til at fremme ansvarlig skatteprak-

sis blandt virksomhederne, fremme fair skattekonkurrence i EU gen-

nem en mere velfunderet offentlig debat og genoprette den offentlige

tillid til medlemsstaternes skattesystemer, jf. nedenstående afsnit om

generelle forventninger til andre landes holdninger.

Nedenstående beskrivelse tager udgangspunkt i Kommissionens forslag.

Det slovakiske formandskab har udarbejdet en række ændringsforslag

på baggrund af drøftelserne i rådsarbejdsgruppen. Det seneste æn-

dringsforslag er af den 2. december 2016. Ændringsforslag, som inde-

bærer væsentlige ændringer i forhold til Kommissionens forslag er om-

talt i resumeet og i afsnittet om generelle forventninger til andre landes

holdninger.

Anvendelsesområde

Følgende virksomheder og filialer er omfattet af forslaget:

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

6/105

1. Den øverste modervirksomhed i en koncern beliggende inden for

EU, hvor koncernens samlede

årlige

nettoomsætning overstiger

750 mio. EUR (ca.

5,6 mia. kr.), skal årligt offentliggøre en land-

for-land rapport om skatteforhold for samtlige virksomheder i

koncernen.

2. Virksomheder beliggende inden for EU, der ikke indgår i en kon-

cern, og hvor virksomhedens

årlige

nettoomsætning overstiger

750 mio. EUR

skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport

om virksomhedens skatteforhold.

3. Mellemstore og store dattervirksomheder

beliggende inden for

EU, hvis øverste modervirksomhed er hjemmehørende uden for

EU, og hvor koncernens samlede

årlige

nettoomsætning oversti-

ger

750 mio. EUR,

skal årligt offentliggøre en land-for-land rap-

port om skatteforhold for samtlige virksomheder i koncernen.

4. Filialer, der er oprettet i EU af et hovedselskab, der er hjemmehø-

rende uden for EU, og hvor filialens

årlige

nettoomsætning over-

stiger 89 mio. kr., og hvor følgende kriterier i øvrigt er opfyldt:

a. nettoomsætningen for filialens hovedselskab eller for den

øverste modervirksomhed i den koncern uden for EU som ho-

vedselskabet indgår i, overstiger

årligt 750 mio. EUR

b. den øverste modervirksomhed, jf. pkt. a, ikke samtidig har en

mellemstor eller stor dattervirksomhed inden for EU, idet det i

så fald vil være dattervirksomheden, der skal udarbejde rap-

porten, jf. pkt. 3.

Filialen skal årligt offentliggøre en land-for-land rapport om skat-

teforhold for samtlige virksomheder i koncernen.

Oplysningerne

gives pr. land for lande inden for EU og for lande uden for EU,

som er opført på en fælles liste over ikke samarbejdende skatte-

jurisdiktioner, mens oplysningerne for øvrige lande uden for EU

gives samlet.

5. Dattervirksomheder eller filialer, der ikke er omfattet af pkt. 3 og

4, men som er oprettet med det formål at undgå forslagets krav.

Ifølge Kommissionens konsekvensvurdering af forslaget vil den valgte

omsætningstærskel på 750 mio. EUR betyde, at 10–15 % af multinatio-

nale selskaber med aktiviteter i EU vil være omfattet, mens de omfattede

Mellemstore og store virksomheder er defineret i regnskabsdirektivet blandt andet på grundlag af

et omsætningskriterie, hvor mellemstore virksomheder er virksomheder med en nettoomsætning

mellem 60 mio. kr. og 300 mio. kr., og store virksomheder er virksomheder med en omsætning

over 300 mio. kr.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

7/105

virksomheder vil repræsentere op til 90 % af den samlede omsætning

genereret af samtlige multinationale koncerner med aktiviteter i EU.

Kreditinstitutter, der ville være omfattet under pkt. 1 og 2, er undtaget,

hvis de allerede opfylder krav om land-for-land rapportering i medfør af

direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinsti-

tut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Land-for-land rapportens indhold

I henhold til forslaget skal land-for-land rapporten indeholde følgende

information for hver skattejurisdiktion inden for EU samt for skattejuris-

diktioner i tredjelande, der betegnes som skattely:



En kort beskrivelse af aktiviteterne



Antal ansatte



Nettoomsætning, inkl. omsætning med nærtstående parter



Overskud/underskud før skat



Betalbar skat/aktuel skat



Skat betalt i regnskabsåret



Akkumuleret resultat

For øvrige skattejurisdiktioner uden for EU kan informationen ifølge for-

slaget aggregeres, således at informationen ikke opdeles på lan-

de/skattejurisdiktioner,

men giver et samlet billede af aktiviteterne

uden

for EU.

Land-for-land rapporten skal affattes på mindst et af de officielle sprog i

EU.

Offentliggørelse

Rapporten skal ifølge forslaget offentliggøres på de omfattede virksom-

heders/filialers hjemmeside for det relevante regnskabsår og være tilgæn-

gelig i minimum fem sammenhængende år. Herudover stiller forslaget

krav om, at land-for-land rapporten indsendes til de nationale selskabsre-

gistre, dvs. i Danmark Erhvervsstyrelsen, der også offentliggør rapporten.

Ansvar for udarbejdelse og offentliggørelse

I henhold til forslaget har ledelsen i de omfattede øverste modervirksom-

heder inden for EU ansvar for at sikre, at der udarbejdes en land-for-land

Nærtstående parter er fx andre virksomheder inden for samme koncern.

Den skat virksomheden har beregnet at skulle betale på baggrund af aktiviteten i det indeværende

regnskabsår.

Den skat virksomheden reelt har betalt i indeværende regnskabsår på baggrund af aktiviteter i

tidligere regnskabsår samt eventuelt betalt aconto skat.

Den samlede resultat for indeværende regnskabsår og alle foregående regnskabsår.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

8/105

rapport i overensstemmelse med kravene hertil, og at den gøres offentligt

tilgængelig.

For så vidt angår de omfattede dattervirksomheder/filialer har ledel-

sen/filialbestyreren tilsvarende ansvar for at sikre, at der udarbejdes en

land-for-land rapport i overensstemmelse med kravene hertil, og at den

gøres offentlig tilgængelig. Særligt gælder dog, at det skal ske efter ledel-

sen/filialbestyrerens bedste viden og evne.

Revisors ansvar

I tilfælde, hvor årsregnskabet for en koncernvirksomhed bliver revideret

af en statsautoriseret revisor eller en revisionsvirksomhed, skal revisoren

kontrollere, om virksomheden er omfattet af kravene om land-for-land

rapportering. Hvis det er tilfældet, skal revisoren kontrollere, at rapporten

er udarbejdet og gjort tilgængelig. Revisor har pligt til at oplyse det i sin

påtegning på virksomhedens årsregnskab, hvis virksomheden ikke lever

op til kravene.

Liste over skattelylande

Kommissionens

forslag indeholder en bemyndigelse til Kommissionen til

at vedtage delegerede retsakter. Kommissionen skal således udarbejde og

løbende revurdere en fælles liste over skattejurisdiktioner, som ikke lever

op til en række kriterier om eksempelvis transparens og udveksling af

information, og som derfor i forslagets forstand skal betragtes som skatte-

ly-lande.

Virkningstidspunkt

Kravene om offentlighed af land-for-land rapportering skal have virkning

for det regnskabsår, der begynder, efter at forslaget er implementeret i

medlemslandenes nationale lovgivning. Ifølge forslaget skal direktivets

regler gennemføres i national ret senest et år efter direktivet er trådt i

kraft. Hvis forslaget vedtages og træder i kraft fx december 2016, betyder

det, at direktivets regler skal være implementeret i dansk ret senest de-

cember 2017. I det eksempel vil virksomhederne første gang skulle udar-

bejde land-for-land rapporter vedrørende regnskabsåret 2018. De første

rapporter vil således blive offentliggjort i 2019.

Sanktioner

Den eksisterende bestemmelse i regnskabsdirektivet om sanktioner vil

også finde anvendelse ved overtrædelse af de foreslåede bestemmelser om

udarbejdelse og offentliggørelse af land-for-land rapporter. Det vil sige, at

medlemsstaterne skal sikre, at der fastsættes sanktioner for overtrædelse

af de foreslåede regler. Sanktionerne skal være effektive, proportionale og

have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne skal endvidere træffe

alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne håndhæves.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

9/105

Evaluering

Kommissionen skal senest fem år efter vedtagelsen af forslaget om land-

for-land rapporteringen fremlægge en evaluering af reglerne, herunder om

overholdelse af og effekten af reglerne.

Implementering i national lov

Medlemslandene skal

ifølge Kommissionens forslag

implementere kra-

vene i direktivet i deres nationale lovgivning, så disse træder i kraft senest

et år efter, at direktivet er trådt i kraft.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse om

forslaget.

JURI har udpeget Evelyn Regner (S&D) som ordfører på forslaget.

I forbindelse med forhandlingerne af aktionærrettighedsdirektivet

(KOM(2014) 213) fremsatte Europa-Parlamentet i 2015 et ændringsforslag

indeholdende krav

om land-for-land rapportering til offentligheden. Parla-

mentets forslag har ikke været behandlet af Rådet. Europa-Parlamentets

forslag var mere vidtgående end Kommissionens

nuværende

forslag.

Par-

lamentet har dog trukket deres ændringsforslag tilbage efter Kommissio-

nens fremsættelse af dette forslag.

Mht. Kommissionens forslag om land-for-land rapportering til offentlig-

heden, så har dette været drøftet i Europa-Parlamentet. EPP har hilst for-

slaget velkomment og tilkendegivet, at forslagets beløbsgrænser bør læg-

ge sig op af OECD-standarderne. S&D, De Grønne, GUE/NGL og EFDD

har også hilst forslaget velkommen, men samtidig tilkendegivet, at forsla-

gets ambitionsniveau er for lavt, idet

Kommissionens forslag, sammen-

holdt med Europa-Parlamentets ændringsforslag,

omfatter færre virk-

somheder, og idet oplysningerne for lande inden for EU og i skattely lan-

de skal gives detaljeret land-for-land, mens oplysningerne for øvrige lan-

de kun skal gives på aggregeret niveau. ECR problematiserede Kommis-

sionens henvisning til Panama-sagen

som begrundelse, idet Panama-

sagen ikke omhandlede multinationale koncerner, men i højere grad pri-

vatpersoners

eventuelle

ulovlige

skatteadfærd.

Nærhedsprincippet

I april 2016 blev der lækket over 11 mio. dokumenter udarbejdet af det panamanske advokat-

firma Mossack Fonseca. Dokumenterne rummer detaljerede oplysninger om hemmelige skattely

for over 200.000 off-shore selskaber, herunder identiteter på ejere og direktører.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

10/105

Kommissionen redegør i forslaget for, at udfordringerne vedrørende

skat-

teunddragelse og

aggressiv skatteplanlægning har grænseoverskridende

dimensioner. Talrige af de konstruktioner, der anvendes til at undgå eller

minimere skattebetalinger har netop grænseoverskridende karakter. Virk-

somheder kan i dag relativt nemt indrette sig således, at en indtægt af

skattemæssige hensyn placeres i en bestemt medlemsstat – eller uden for

EU. Kommissionen anfører, at den kan udstede de foreslåede regler i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, da formålet med forslaget ikke

i tilstrækkeligt omfang kan opnås af medlemsstaterne, men derimod bedre

kan opnås på unionsniveau.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet, idet regeringen deler Kommissio-

nens vurdering af, at de tilsigtede mål nødvendiggør et fælleseuropæisk

initiativ. Skatteunddragelse

og aggressiv skatteplanlægning

er et globalt

problem, idet blandt andet forskelle mellem skattesystemerne i de enkelte

skattejurisdiktioner er en nødvendig forudsætning for, at det er opportunt

at flytte indtægter og udgifter mellem forskellige skattejurisdiktioner.

Kommissionen har, i forbindelse med drøftelserne i rådet om hjemmels-

grundlaget for Kommissionens forslag, præciseret, hvad formålet med

forslaget er, jf. afsnittet om generelle forventninger fra andre landes

holdninger. Regeringen vurderer fortsat på dette grundlag, at forslaget er

i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet de tilsigtede mål fortsat

vurderes at nødvendiggøre et fælleseuropæisk initiativ. En øget offentlig

bevågenhed om multinationale selskabers skattebetalinger gennem offent-

liggørelse af skattebetalinger på tværs af Unionens område kan alene op-

nås gennem et fælles krav om offentliggørelse på EU-plan.

Gældende dansk ret

Der er ikke i gældende dansk ret regler svarende til reglerne i Kommissio-

nens forslag om offentliggørelse af land-for-land rapporter inden for alle

brancher. Der er imidlertid regler om

offentliggørelse

af land-for-land rap-

porter for enkelte virksomhedstyper/brancher; henholdsvis finansielle virk-

somheder og udvindings- og skovningsvirksomheder:

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fonds-

mæglerselskaber m.fl.

Reglerne i CRD IV (kreditinstitut- og kapitalkravsdirektivet) om land-for-

land rapportering for finansielle virksomheder er i marts 2014 gennemført i

dansk ret ved en ændring af ovennævnte bekendtgørelse. Ifølge kravene i

bekendtgørelsen skal finansielle virksomheder årligt for hvert land, hvori

virksomheden er etableret ved en filial eller en dattervirksomhed, oplyse

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

11/105

navn på filialen eller virksomheden, geografisk beliggenhed, aktiviteternes

art, omsætning, antal ansatte, resultat før skat, skat af årets resultat og mod-

tagne offentlige tilskud. Reglerne fandt anvendelse for regnskabsåret 2014

og frem.

Årsregnskabsloven – udvindings- og skovningsvirksomheder

Årsregnskabsloven indeholder regler om, at store virksomheder og børsno-

terede virksomheder

i udvindings- og skovningsindustrien

skal offentliggø-

re visse betalinger foretaget til myndigheder, herunder blandt andet skatte-

betalinger. Oplysningerne skal offentliggøres enten i virksomhedens årsrap-

port eller på virksomhedens hjemmeside. Kravene gælder kun virksomhe-

der, der har udvindings- eller skovningsaktiviteter, hvilket betyder, at kun op

mod 20 danske virksomheder er

vurderet at være

omfattet af reglerne.

Reglerne blev vedtaget i juni 2015 som en gennemførelse af reglerne i di-

rektiv 2013/34/EU (regnskabsdirektivet). Reglerne anvendes første gang for

2016, og de første rapporter om betalinger til myndigheder vil derfor først

blive offentliggjort i 2017, når regnskaberne for 2016 offentliggøres.

Skattekontrolloven

Udover ovennævnte regler om

offentliggørelse

af land-for-land rapporter

indeholder skattekontrolloven krav om at store multinationale koncerner

med aktiviteter i EU skal indsende land-for-land rapporter til skattemyndig-

hederne.

Der blev i december 2015 vedtaget en ændring til skattekontrolloven

, hvor-

ved OECD-standarden for land-for-land rapportering til myndigheder blev

implementeret i Danmark.

Det betyder, at store multinationale koncerner

forpligtes til at indgive en land-for-land rapport til skattemyndighederne

med en række oplysninger. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte

nærmere krav til land-for-land rapportens indhold. Skatteministeriet

har i

august 2016 udsendt

en bekendtgørelse, der indeholder de nærmere krav til

land-for-land rapporteringen

Kommissionen fremsatte i januar 2016 det såkaldte DAC4-forslag om land-

for-land rapportering til de nationale skattemyndigheder. Kommissionens

forslag

var

baseret på OECD’s standard for land-for-land rapportering.

For-

slaget blev vedtaget som direktiv 2016/881/EU af den 25. maj 2016.

OECD’s standard er dog allerede gennemført i dansk ret ved den ovennævn-

te ændring af skattekontrolloven og den tilhørende bekendtgørelse. Den

økonomiske grænse for de omfattede virksomheder er den samme i

direktiv

2016/881/EU

som i Kommissionens forslag om land-for-land rapportering

til offentligheden.

Lov nr. 1884 af 29. december 2016.

Bekendtgørelse nr. 1133 af 27. august 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

12/105

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af det foreliggende forslag vil kræve lovændringer. Et natur-

ligt sted at gennemføre reglerne vil være i årsregnskabsloven, der i forvejen

bl.a. indeholder regler om land-for-land rapportering for udvindingsvirk-

somheder, jf. ovenfor.

Statsfinansielle konsekvenser

I forhold til

statsfinansielle konsekvenser

er det forventningen, at forslaget

ikke i sig selv vil indebære en direkte effekt på skatteprovenuet. Virksom-

hederne skal allerede efter gældende regler rapportere tilsvarende op-

lysninger til skattemyndighederne. Det fremgår af lovændringen

ved-

rørende indførelse af land-for-land rapportering til skattemyndigheder-

ne (i henhold til DAC4), at disse regler skønnes at ville styrke SKATs

kontrolindsats, og at forslaget i et vist omfang kunne medføre et mer-

provenu, der dog ikke lod sig nærmere kvantificere. Det forhold, at til-

svarende oplysninger med dette forslag vil skulle gøres tilgængelige for

offentligheden, vil potentielt kunne medføre en begrænset positiv effekt på

de statsfinansielle konsekvenser. Et sådant potentielt merprovenu skønnes

ikke at kunne kvantificeres.

På baggrund af forslaget forventer Erhvervsstyrelsen at ville gennemføre

en kontrol af, om de omfattede virksomheder har udarbejdet og offentlig-

gjort en land-for-land rapport i henhold til forslaget. Kontrollen vil tage

udgangspunkt i regnskaber, der indeholder en udtalelse fra revisor om, at

kravene ikke er overholdt. Merudgifter til kontrol vil kunne rummes inden

for styrelsens nuværende ressourcer.

Forslaget vil endvidere indebære en tilpasning af Erhvervsstyrelsens it-

systemer til brug for indberetning og offentliggørelse af land-for-land

rapporter. Udgifterne hertil vurderes at kunne afholdes inden for Er-

hvervsstyrelsens egne rammer.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser er den foreløbige vurde-

ring, at op til 1.500 danske virksomheder og filialer i alt vil blive omfattet

af forslaget. Forslagets anvendelsesområde omfatter dels danske moder-

virksomheder, dels danske dattervirksomheder og danske filialer, hvor

L 46 2015/16 Lov om ændring af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsbidragsloven, kildeskat-

teloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Indførelse af land-for-land rapportering

for store multinationale koncerner, gennemførelse af direktiv om administrativt samarbejde på

beskatningsområdet m.v.).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

13/105

den øverste modervirksomhed er beliggende uden for EU. Mens forslaget

forventes at omfatte ca. 100 danske modervirksomheder, er vurderingen

af antallet af de omfattede danske dattervirksomheder og filialer forbun-

det med en vis usikkerhed. Dette skyldes primært, at forslaget kun omfat-

ter dattervirksomheder og filialer, der indgår i koncerner, hvor den samle-

de omsætning overstiger 5,6 mia. kr. Der findes ikke tilgængelige data

vedrørende omsætningen for koncerner med modervirksomheder uden for

Danmark.

Af Kommissionens konsekvensvurdering af forslaget fremgår det, at

mindst 6.500 multinationale koncerner vil blive omfattet af forslaget, her-

af 4.600 koncerner med modervirksomhed uden for EU. Kommissionen

tager forbehold for, at tallet kan vise sig at være væsentlig højere.

Forslaget indebærer administrative byrder for de omfattede virksomheder,

idet de skal udarbejde og offentliggøre en rapport med en række oplys-

ninger af finansiel karakter. Herudover skal virksomhedens revisor kon-

trollere, at rapporten er udarbejdet og offentliggjort.

Ved vurderingen af de administrative konsekvenser er der foretaget en

skønnet vægtning således, at 1/3 af de omfattede virksomheder vurderes

at have mindre komplekse forhold

(koncerner med få virksomheder),

hvorfor tidsforbruget er skønnet lavere for denne gruppe end for de øvrige

2/3

(koncerner med mange virksomheder).

I vurderingen af tidsforbru-

get/omkostningerne er der taget højde for virksomhedens egen tidsanven-

delse samt omkostninger til revisor.

Endelig er der indlagt en væsentlig forudsætning om, at de omfattede

virksomheder allerede i medfør af bekendtgørelse nr. 1133 om land-for-

land rapportering, der trådte i kraft 1. september 2016, samt vedtagelsen

af det såkaldte DAC4 forslag, allerede er forpligtet til at indberette tilsva-

rende skatterelaterede oplysninger til deres nationale skattemyndigheder.

Det vil sige, at virksomhederne i høj grad vil kunne genbruge oplysnin-

gerne til brug for den land-for-land rapport, der skal offentliggøres.

Virksomhederne skal indberette oplysninger pr. land for alle lande både

inden for EU og uden for EU til skattemyndigheder. Ifølge nærværende

forslag skal de krævede oplysninger kun gives pr. land for lande inden

for EU og for skattelylande, mens oplysningerne for resten af verden

gives samlet.

På baggrund af ovenstående forudsætninger er de årlige administrative

omkostninger beregnet til 3,75 mio. kr., hvilket er under grænsen på 4

mio. kr. for, hvornår der er tale om væsentlige byrder. Det er således

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

14/105

vurderingen, at forslaget ikke medfører væsentlige administrative byrder

for erhvervslivet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for Konkurren-

ceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 12. april

2016

med frist for hø-

ringssvar den 26. april

2016.

Dansk Byggeri kan ikke støtte Kommissionens forslag. Dansk Byggeri

finder det afgørende, at de involverede landes skattemyndigheder har ad-

gang til koncernernes land-for-land skatte- og regnskabsoplysninger, men

mener ikke, at fordelene ved et fælles offentligt tilgængeligt selskabsregi-

ster/åben skatteliste i EU opvejer ulemperne. Dansk Byggeri finder ek-

sempelvis, at land-for-land oplysninger om omsætning kan betragtes som

forretningsmæssig følsom oplysning, som ikke vedkommer den på-

gældende koncerns konkurrenter, men rettelig bør være et anliggende

mellem virksomhed og skattemyndigheder.

Dansk Erhverv er overordnet set positiv over for, at skattemyndighederne

i alle EU-lande har fuld adgang til alle oplysninger vedrørende selskabers

skatteforhold. Dette sikrer gennemsigtighed for myndighederne, lige be-

handling af selskaber og i tilfælde af fælles EU-regler en ensartet skatte-

mæssig behandling af selskaber på tværs af grænserne i EU. Dansk Er-

hverv mener imidlertid, at det er problematisk, at man vælger at gøre vis-

se af disse oplysninger offentlige for kun nogle typer af selskaber.

For det første er det svært at se den samfundsmæssige merværdi ved en

delvis offentliggørelse, idet det giver et ufuldstændigt billede i utrænede

skatteøjne, der ikke giver mere klarhed. For det andet er det problematisk,

at en gruppe af selskaber pålægges administrative omkostninger ved at

lave en skatteregnskabsmæssig opdeling, som ikke foretages i dag alene

med henblik på offentliggørelse. For det tredje skaber man en uhensigts-

mæssig konkurrencesituation ved at bede nogle selskaber – men ikke alle

– om at fremlægge oplysninger.

Dansk Erhverv finder det positivt, at man med direktivet vil udvikle en

liste over skattelylande, da det kan medvirke til at gøre det tydeligere,

hvilke lande, man i EU mener, kan være problematiske at investere i.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

15/105

Dansk Erhverv bemærker endvidere, at et bærende princip i direktivfor-

slaget er, at virksomheder skal betale skat i det land, hvor overskuddet

skabes. Princippet forklares dog ikke nærmere, og det er uklart, om der

henvises til fx de almindelige bestemmelser i retningslinjerne for Transfer

Pricing – eller om Kommissionen ønsker, at skatten skal betales ud fra en

bestemt fordelingsnøgle, som fx kendes fra forslaget om et fælles konso-

lideret selskabsskattegrundlag (CCCTB-forslaget).

Specifikt til forslagets præambel bemærker Dansk Erhverv, at henvisnin-

gen til, at problemet med selskabers skatteunddragelse er blevet stadig

større, er en grov anklage, der ikke underbygges med fakta. Påstanden er i

dansk kontekst ikke rigtig, og udsagnet indeholder en generel mistænke-

liggørelse af europæisk erhvervsliv, der ikke hører hjemme i en lovtekst.

Dansk Erhverv bemærker, at der i forslagets artikel 48g om Kommissio-

nens bemyndigelse til at udarbejde en liste over skattelylande indgår et for

bredt og upræcist kriterium om ”fair skattekonkurrence”. Lovgivnings-

mæssigt ville det være at foretrække, hvis det var klarere afgrænset, hvad

man vurderede som fair skattekonkurrence. Med formuleringen indbyg-

ges der desuden en retsusikkerhed i systemet, da man let fremadrettet vil

kunne dømme yderligere skattejurisdiktioner ude med henvisning til det

uklare begreb ”fair skattekonkurrence”.

Danmarks Rederiforening anfører, at det generelt er vigtigt, at forslag om

offentliggørelse af selskabsoplysninger om enkeltvirksomheder balance-

rer hensynet til beskyttelse af virksomheders konkurrencefølsomme op-

lysninger med hensynet til offentlige interesser. Samtidig anfører Dan-

marks Rederiforening, at man bør være varsom med at pålægge virksom-

heder yderligere administrative byrder. Det må derfor understreges, at der

ikke bør kræves yderligere offentliggørelse end det fremlagte, da det nu-

værende forslag går til grænsen for det acceptable.

Danmarks Rederiforening finder, at EU-enegang potentielt kan skade

konkurrenceevnen, idet oplysningerne kan indeholde konkurrenceføl-

somme elementer. Endvidere bør reglerne ligge så tæt op ad OECD’s

land-for-land rapporteringsprincipper som muligt af hensyn til de væsent-

lige meromkostninger, der opstår, såfremt rapporten skal udarbejdes efter

andre principper. Danmarks Rederiforening peger på, at konkurrenceef-

fekten og de administrative omkostninger afhænger af den fremtidige

afgrænsning af skattelylande. Yderligere er det vigtigt, at EU sikrer, at

kravet om oplysning af aktiviteter mv. i disse lande også kommer til at

gælde konkurrenter med hovedkontor i tredjelande.

Henset til skibsfartens grundlæggende grænseoverskridende natur peger

Danmarks Rederiforening på, at det er afgørende, at EU følger OECD’s

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

16/105

principper for opgørelse af skibsfartsindkomst (modeloverenskomstens

artikel 8), som betyder, at indkomst fra international skibsfart allokeres til

landet, hvor virksomheden har skattemæssigt hjemsted og ikke alle hav-

nestater, der anløbes.

DI finder, at Danmark ikke bør støtte vedtagelsen af regler om offentlig

land-for-land rapportering. DI vurderer, at forslaget ikke vil have nogen

væsentlig effekt på omfanget af virksomhedernes skattebetalinger. Det er

DI´s opfattelse at land-for-land rapportering til skattemyndigheder, som

der er opnået politisk enighed om i EU, og som allerede er indført i dansk

ret, er en mere målrettet og effektiv tilgang til at kontrollere virksomhe-

dernes internationale skatteforhold. Derfor bør forslaget ikke påføre virk-

somhederne øgede byrder eller pålægge dem at offentliggøre oplysninger,

der kan skade deres konkurrenceevne.

DI henviser til, at Implementeringsrådet anbefaler, at Danmark ikke støt-

ter vedtagelsen af regler om offentlig land-for-land rapportering.

DI anfører endvidere, at offentliggørelse af de af direktivet omfattede

oplysninger kan føre til, at lande uden for EU vil være tilbageholdende

med at udveksle skatteoplysninger med skattemyndighederne i EU. Det

skyldes, at de enkelte lande har mulighed for at betinge udlevering af op-

lysninger af, at de også modtager oplysninger.

DI anfører herudover, at forslaget vil kunne give lande uden for EU et

grundlag for at kræve en større andel af skatteindtægterne og kan dermed

medvirke til, at EU-landene generelt, og Danmark og andre (små) ekspor-

terende lande i særdeleshed, mister skatteprovenu.

DI mener ikke, at der med det nuværende hjemmelsgrundlag i direktivet

er grundlag for at opretholde kravet om, at dattervirksomheder og filialer i

EU skal rapportere om modervirksomheder beliggende uden for EU. Hvis

dette krav fastholdes, henstiller DI til, at problemstillingen adresseres i

forhandlingerne. Hvis det viser sig, at EU ikke kan håndhæve reglerne

vedrørende koncernaktiviteter uden for EU, kan forslaget i endnu højere

grad skade europæiske virksomheder.

Afslutningsvis har DI en række mere konkrete bemærkninger til forsla-

gets enkelte dele, herunder påpeger de blandt andet,

rapporteringskra-

vene bør følge OECD’s principper, da de administrative omkostninger

ellers vil stige betragteligt, og

forslaget bør indeholde en undtagelse,

således, at der ikke skal gives oplysninger, hvis der er tale om beløb under

en vis grænse, eller hvis der er tale om oplysninger, der vil muliggøre

identifikation af enkeltstående kontrakter.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

17/105

Finansrådet har noteret sig, at kreditinstitutkoncerner, der i forvejen er

omfattet af kravet om at give land-for-land rapportering i henhold til arti-

kel 89 i Capital Requirements Directive (CRD), ikke omfattes af kravene

og dermed ikke vil skulle foretage dobbeltrapportering. Denne undtagelse

er efter Finansrådets opfattelse hensigtsmæssigt og bør opretholdes.

FSR anerkender, at der kan være et politisk behov for at regulere på om-

rådet, herunder brug for bedre offentlig adgang til oplysninger om virk-

somhedernes skatteforhold.

FSR understreger, at der ved fastsættelse af oplysningspligter skal tages

hensyn til de administrative byrder, som kravene påfører virksomhederne

og til de eventuelle effekter på virksomhedernes konkurrenceevne ved

offentliggørelse af følsomme virksomhedsoplysninger.

FSR har som følge af den korte tidsfrist ikke haft mulighed for at foretage

en nøjere gennemgang af forslaget, herunder at vurdere omfanget af de

administrative byrder i forhold til den potentielle positive effekt af forsla-

get. FSR vurderer dog, at der er tale om en markant udvidelse i forhold til

de regler om land-for-land rapportering, som blev vedtaget med regn-

skabsdirektivet i 2013, og som sidste år blev indført i årsregnskabsloven.

Der er også tale om en udvidelse i forhold til de segmentoplysninger, som

skal gives i henhold til internationalt anerkendte regnskabsstandarder.

Nogle af de krævede oplysninger vil givetvis blive anset for konkurrence-

følsomme.

FSR anfører, at de ikke er bekendt med, hvor mange danske virksomhe-

der, der vil blive omfattet af forslaget, men formoder umiddelbart, at der

kan være tale om et ikke uvæsentligt antal dattervirksomheder i Danmark

af multinationale koncerner.

FSR anfører, at det for nogle koncerner kan blive relativt byrdefuldt at

opfylde kravene, især da oplysningerne skal gives land-for-land. FSR

fremhæver endvidere, at der i en koncern, hvor den øverste modervirk-

somhed blot fungerer som et holdingselskab, kan være mindre relevant at

få de pågældende oplysninger, og at man derfor kunne overveje at fast-

sætte rapporteringskravene på et lavere niveau i koncernstrukturen.

FSR påpeger endvidere en række tekniske uklarheder, herunder hvordan

omsætningen skal fordeles på lande, og hvordan betalt skat skal defineres.

Endelig finder FSR det uklart, hvilken opgave revisor har. Af hensyn til

årsrapportens overskuelighed og relevans forventer FSR, at de fleste virk-

somheder vil give de krævede land-for-land oplysninger uden for årsrap-

porten.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

18/105

IBIS mener, at Kommissionens forslag bør forbedres på afgørende punk-

ter for at kunne opnå sine målsætninger.

Forslaget bør pålægge virksomhederne krav om fuld, offentlig land-for-

land rapportering for alle de lande, hvor den enkelte virksomhed er aktiv.

Rapporteringen bør omfatte alle relevante nøgletal, som det også gælder

for den finansielle sektor i EU efter Kapitalkravsdirektivet IV. På den

måde undgås det, at virksomheder blot ændrer strukturen, så profitten

flyttes fra et skattely på listen til et skattely uden for listen.

IBIS udtrykker bekymring for, at den liste over skattelylande, som Kom-

missionen vil udarbejde, ikke vil indeholde lande med stor politisk og

økonomisk betydning.

IBIS foreslår, at der fastsættes en lavere omsætningsgrænse for, hvornår

virksomheder er underlagt rapporteringskrav. Konkret foreslår IBIS, at

forslaget skal gælde for alle store virksomheder, som disse defineres i

EU´s regnskabsdirektiv. Det vil sige selskaber med mere end 250 medar-

bejdere og en omsætning på mindst 43 mio. EUR om året. IBIS anfører,

at Kommissionens forslag ekskluderer 85-90 pct. af alle multinationale

selskaber ifølge OECD. En for høj beløbsgrænse kan ifølge IBIS skabe et

incitament til at splitte strukturen op, og forslaget vil derfor ikke udjævne

fair skattekonkurrence mellem SMV’er og større multinationale virksom-

heder.

Yderligere mener IBIS, at rapporteringskravene i forslaget mangler afgø-

rende elementer og derfor i sin nuværende udformning ikke vil kunne

give et fyldestgørende billede og sætte skattebetalingerne i den rette kon-

tekst. IBIS foreslår derfor, at der i rapporteringen også skal gives oplys-

ninger om dattervirksomheder, aktiver og modtagne subsidier.

Endelig henviser IBIS til, at forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang tilgode-

ser udviklingslandenes interesser, idet oplysninger om skat m.v. for lande

uden for EU-lande, som ikke er skattelylande, alene skal gives på aggre-

geret niveau. Udviklingslandene får hermed ikke indsigt i virksomheder-

nes aktiviteter og kan ikke tage effektivt del i bekæmpelsen af aggressiv

skatteplanlægning og øge deres skatteindtægter, der ellers kunne finansie-

re vigtige udviklingsfremmende sektorer. IBIS slår fast, at EU ifølge EU-

Traktatens artikel 208 har pligt til at sikre politikkohærens for udvikling.

Derudover lancerede Danmark i 2014 en handlingsplan for området, der

netop havde skat som et af hovedemnerne, hvor der skulle tages særligt

højde for politikkohærens.

Landbrug & Fødevarer støtter generelt de igangværende projekter i både

EU og OECD til bekæmpelse af skatteundgåelse. Landbrug & Fødevarer

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

19/105

mener imidlertid, at det er vigtigt, at EU lægger sig op ad OECD’s udfør-

lige anbefalinger på området og ikke går videre end nødvendigt for at

sikre formålet om bekæmpelse af skatteundgåelse. Landbrug & Fødevarer

er ikke enige i, at der er behov for offentliggørelse, og finder det uhen-

sigtsmæssigt, at Kommissionens forslag går videre end anbefalingerne fra

OECD.

Landbrug & Fødevarer er imod offentliggørelse af skatteoplysninger, for-

di EU-enegang skader konkurrenceevnen. Oplysningerne kan indeholde

konkurrencefølsomme oplysninger, og omkostningerne til udarbejdelse

og offentliggørelse af oplysningerne er en administrativ byrde. Dertil har

offentliggørelse af oplysningerne en tvivlsom merværdi set i forhold til de

allerede eksisterende rapporteringskrav til skattemyndighederne, og mu-

ligheden for at skattemyndighederne kan dele informationerne med hin-

anden. Endelig kan offentliggørelse føre til ubegrundet mistænkeliggørel-

se af virksomheder, da journalister og interesseorganisationer uden ek-

spertviden på skatteområdet kan have vanskeligt ved at gennemskue skat-

teoplysninger baseret på komplekse forhold.

LO finder, at forslaget kan bidrage til at bekæmpe skatteundgåelse og

aggressiv skatteplanlægning. LO opfordrer regeringen til at støtte Kom-

missionens forslag og arbejde for, at forslaget også kommer til at inde-

holde en mere omfattende land-for-land rapportering. Ifølge LO bør EU

indføre strammere sanktioner over for de lande, der fungerer som skatte-

ly. EU bør endvidere ikke afvente global lovgivning om gennemsigtighed,

før der gennemføres de nødvendige tiltag på europæisk plan. Større åben-

hed i selskabsbeskatning kan dog ikke stå alene, hvorfor LO også støtter

udviklingen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB).

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af medlemslandene støtter forslagets formål om øget

transparens om skatteforhold for store multinationale koncerner med

aktiviteter i EU. Enkelte medlemslande støtter dog ikke kravet om of-

fentliggørelse af land-for-land rapporter. Enkelte lande har udtrykt øn-

ske om at gå videre end forslaget i forhold til at kræve land-for-land

oplysninger for alle lande uden for EU og ikke kun for de lande, der

fremgår af en fælles EU-liste over ikke-samarbejdende skattejurisdikti-

oner, som er under udarbejdelse.

De primære omdrejningspunkter under de tekniske forhandlinger har

været:



Forslagets hjemmelsgrundlag



Udarbejdelsen af listen over visse skattejurisdiktioner (skattelylisten)



Overensstemmelse med det såkaldte DAC4

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

20/105



Muligheden for at undlade offentliggørelse af følsomme oplysninger

På baggrund af disse drøftelser har det slovakiske formandskab senest

den 2. december 2016 fremsat et ændringsforslag, der i vidt omfang

tilgodeser flertallet af medlemslandenes ønsker.

Forslagets hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag er udstedt med hjemmel i traktatens (TEUF)

artikel 50, hvilket indebærer, at den almindelige beslutningsprocedure,

med Europa-Parlamentet som medlovgiver, følges. Nogle lande har

tilkendegivet, at forslaget burde være udstedt med hjemmel i artikel 115,

hvilket blandt andet vil indebære, at forslaget vil skulle vedtages med

enstemmighed i Rådet, og at Europa-Parlamentet ikke er medlovgiver,

men alene skal høres. Argumentet herfor var, at forslaget oprindeligt

primært var begrundet i hensyn til inddrivelsen af skatter og til skatte-

myndighedernes effektivitet.

Rådets Juridiske Tjeneste fremlagde den 11. november 2016 en vurde-

ring af forslagets hjemmelsgrundlag. I udtalelsen konkluderer Rådets

Juridiske Tjeneste, at Kommissionens forslag er udstedt med hjemmel i

en forkert bestemmelse. Rådets Juridiske Tjeneste udtaler, at forslaget

skulle have været udstedt med hjemmel i traktatens artikel 115, idet bå-

de forslagets formål og indhold relaterer sig til fiskale bestemmelser.

Flere lande har herefter angivet, at man er enige i vurderingen fra Rå-

dets Juridiske Tjeneste, mens en række andre lande tilkendegav, at de

ikke var overbevist af Rådets Juridiske Tjenestes vurdering. I det slova-

kiske formandskabs ændringsforslag er det præciseret, at forslagets

formål er at opnå en mere oplyst offentlig debat og genopretning af den

offentlige tillid til medlemsstaternes skattesystemer.

Kommissionen har udarbejdet en udtalelse vedrørende forslagets

hjemmelsgrundlag i form af et non-paper af den 5. december 2016. I

dette non-paper fastholder Kommissionen, at artikel 50 er det korrekte

hjemmelsgrundlag. Det skyldes ifølge Kommissionen, at der ikke er tale

om materiel skatteret (fastlæggelse af skattepligtige personer, skatteplig-

tige transaktioner, skattepligtig indkomst, fradragsberettigede udgifter

og lignende), ligesom forslaget ifølge Kommissionen heller ikke er af

proceduremæssig karakter på skatteområdet (som fx aftaler om udveks-

ling af skatteinformationer, gensidig assistance eller administrativt

samarbejde på skatteområdet).

Hvis hjemmelsgrundlaget skal ændres, skal der være enstemmig opbak-

ning til dette i Rådet.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

21/105

Udarbejdelsen af listen over visse skattejurisdiktioner (skattelylisten)

Flere medlemslande er imod, at Kommissionen ved en delegeret retsakt

kan udarbejde en liste over skattejurisdiktioner, som ikke lever op til en

række kriterier om eksempelvis transparens og udveksling af informati-

oner. I ændringsforslaget er der lagt op til, at der ikke skal udarbejdes

en ny liste, men i stedet henvises der i forslaget til den fælles EU-liste

over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, der aktuelt er ved at

blive udarbejdet af en gruppe nedsat i rådsregi (Code of Conduct

Group). Listen ventes offentliggjort inden udgangen af 2017. Der synes

generelt at være tilfredshed hermed blandt medlemslandene.

Overensstemmelse med det såkaldte DAC4

Af hensyn til at minimere de administrative byrder ved forslaget, har

mulighederne for at sikre overensstemmelse mellem de opgørelsesmeto-

der, der skal anvendes i DAC4 (direktiv 2016/881/EU) og i dette forslag,

været drøftet indgående. Særligt forskelle i definitionen af forskellige

begreber, herunder fx nettoomsætning, kan få stor betydning for, hvor-

dan de forskellige taloplysninger skal opgøres. Dermed har det stor be-

tydning i forhold til, i hvilket omfang oplysninger i land-for-land rap-

porterne, i henhold til dette forslag, kan opgøres på samme måde som

de oplysninger, som virksomhederne allerede skal indberette til skatte-

myndighederne. I ændringsforslaget er bekymringerne adresseret, og

der synes at være opnået en fornuftig balance og fleksibilitet, så virk-

somhederne kan opgøre tallene på den mindst byrdefulde måde.

Muligheden for at undlade offentliggørelse af følsomme oplysninger

Endelig har mange af medlemslandene ønsket indføjet en mulighed for,

at medlemslandene skal kunne tillade, at en virksomhed undlader at of-

fentliggøre forretningsfølsomme oplysninger i land-for-land rapporten.

Ønsket er efterkommet i ændringsforslaget, hvor det nu er muligt for med-

lemsstaterne at tillade at virksomheder kan undlade oplysninger hvis of-

fentliggørelse af disse oplysninger vil have væsentlig skadevirkning for

virksomheden. Det skal dog oplyses i rapporten, hvis undtagelsesmulighe-

den er udnyttet.

Ud over de nævnte primære omdrejningspunkter i forhandlingerne kan

medlemsstaterne ifølge seneste ændringsforslag tillade, at virksomheder

undlader offentliggørelse af land-for-land rapporten på virksomhedens

hjemmeside, hvis der på hjemmesiden henvises til hjemmesiden for det

selskabsregister, hvor rapporten offentliggjort, og hvor den er gratis

tilgængelig.

Endelig er fristen for medlemslandenes implementering af direktivet i

ændringsforslaget ændret fra 1 til 2 år fra vedtagelsestidspunktet.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

22/105

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet set initiativer, der medvirker til mere transpa-

rens og ansvarlighed om virksomheders skatteforhold. Det gælder både na-

tionalt, hvor regeringen har fokus på at bekæmpe skattely og aggressiv skat-

teplanlægning, og på EU-plan.

Regeringen er imod skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning og

ønsker, at der skal sættes ind over for de virksomheder, der praktiserer det.

Land-for-land rapportering til offentligheden skaber transparens og kan væ-

re med til at skabe opmærksomhed om virksomhedernes placering af over-

skud og betaling af skat.

Regeringen er på den baggrund positiv over for forslaget

og forventer, at

øget transparens vil have en præventiv effekt i forhold til at reducere skat-

teunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Samtidig understreger

regeringen, at det er vigtigt, at der fortsat arbejdes på at styrke åbenheden

om multinationale selskabers skatteforhold på internationalt plan. Rege-

ringen støtter derfor blandt andet det internationale arbejde i OECD regi,

og regeringen finder det vigtigt, at der fortsat er fokus på, at de lande, der

har forpligtet sig til at implementere OECD’s anbefalinger mod skatteud-

huling of overflytning af overskud, følger op herpå.

Regeringen er samtidig optaget af at sikre en fornuftig balance mellem hen-

synet til at bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning

samt

hensynet til ikke at pålægge lovlydige danske virksomheder unødige ad-

ministrative byrder. Hensynet til at pålægge virksomhederne færrest mu-

lige byrder kan efter regeringens vurdering blandt andet opnås ved, at

virksomhederne får mulighed for at genbruge en række af de oplysninger,

de rapporterer til skattemyndighederne Med ændringsforslaget er der

skabt en sådan mulighed, idet virksomhederne kan anvende de samme

opgørelsesmetoder i de to rapporter og dermed genbruge oplysninger. Re-

geringen vil arbejde for at bibeholde denne fleksibilitet i forslaget.

Regeringen lægger betydelig vægt på, at medlemslandene skal kunne til-

lade, at en virksomhed undlader enkelte informationer i land-for-land

rapporten, hvis offentliggørelse af disse oplysninger vil have væsentlig

skadevirkning for virksomheden, men det er samtidig væsentligt for rege-

ringen, at undtagelsesmuligheden ikke bliver et smuthul, der reelt udhuler

målet om øget transparens. Virksomheder, der undlader oplysninger med

henvisning til undtagelsesbestemmelsen, skal derfor efter regeringens

opfattelse oplyse dette samt begrundelsen herfor i rapporten, hvilket for-

ventes at begrænse risikoen for misbrug. Nogle medlemslande har efter-

spurgt, at eksempler, på i hvilke konkrete situationer undtagelsesmulighe-

den kan anvendes, indarbejdes i selve forslaget eller i forslagets præamb-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

23/105

ler. Regeringen finder det hensigtsmæssigt at afgrænse undtagelsesmu-

ligheden i det omfang, det kan gøres på en meningsfuld måde. Tilsvaren-

de skadesklausuler kendes allerede fra EU´s regnskabsregulering og er i

et vist omfang udnyttet i dansk ret.

Regeringen finder det nuværende niveau i oplysningskravene i forslaget

fornuftigt og støtter som udgangspunkt ikke, at der skal gives flere oplys-

ninger, end forslaget lægger op til. Regeringen vil således arbejde for, at

der alene stilles yderligere oplysningskrav, i det omfang oplysningerne

allerede indgår i rapporteringen til skattemyndighederne og derfor ikke

pålægger virksomhederne yderligere byrder, og forudsat, at de yderligere

oplysninger bidrager til, at rapporterne skaber større værdi for læserne.

Regeringen støtter forslagets skærpede krav til offentliggørelse for så vidt

angår aktiviteter i netop de lande, hvor der er størst risiko for skatteund-

dragelse og aggressiv skatteplanlægning. Regeringen

støtter

derfor

udar-

bejdelsen af en fælles EU-”sortliste” over ikke-samarbejdende skatteju-

risdiktioner,

og at virksomhederne ikke kan nøjes med at give oplysnin-

ger på aggregeret niveau, når de har aktiviteter i sådanne lande.

Regeringen lægger også vægt på, at listen over ikke-samarbejdsvillige

skattejurisdiktioner kommer til at svare til den liste, der er under udarbej-

delse i rådsregi på skatteområdet (Code of Conduct Group for erhvervsbe-

skatning), og som der henvises til i rådskonklusioner af 8. november 2016

om de kriterier og den proces, der skal føre til udarbejdelse af en liste over

ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Der bør således ikke sidelø-

bende i EU-regi udarbejdes flere lister til det samme – eller tilsvarende –

formål.

Hvis medlemsstaterne, som det nu i ændringsforslaget er lagt op til, kan

blive enige om at fastslå, at forslaget reelt er begrundet i hensyn vedrø-

rende ”corporate governance”, mener regeringen, at det er korrekt, at

forslaget behandles med udgangspunkt i traktatens artikel 50, som et sel-

skabsretsforslag og dermed vedtages efter den almindelige lovgivnings-

procedure.

Da regeringen støtter forslaget og mener, det er fremsat med den korrekte

hjemmel, såfremt formålet omformuleres, vil regeringen arbejde for ved-

tagelse af dette.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Grund og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den

13. juni 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

24/105

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-

ordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed,

teknisk assistance og transit i forbindelse med produkter med dobbelt

anvendelse (omarbejdning) (KOM(2016) 616)

Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotat af 1. december 2016.

Ændringer er fremhævet med

fed/kursiv.

Resumé

Kommissionen har 28. september 2016 fremsat forslag om en forordning

om en EU-ordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksom-

hed, teknisk assistance og transit i forbindelse med produkter med dobbelt

anvendelse (omarbejdning) – såkaldte dual-use produkter, der kan have

både en civil og militær anvendelse.

Kommissionens forslag har til formål at modernisere EU’s eksportkon-

trolsystem for dual-use produkter med henblik på kunne imødegå nye

teknologiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige udfordringer. Forslaget

indeholder ændringer til den nuværende dual-use forordning, der skal

forenkle kontrolbestemmelserne og reducere de administrative byrder for

EU’s erhvervsliv. Forslaget indeholder bl.a. nye generelle EU-tilladelser,

der skal lette virksomhedernes eksport. Forslaget udvider desuden anven-

delsesområdet, idet forslaget indfører kontrol med eksport af visse typer

af cyberovervågningsteknologi, der kan misbruges af undertrykkende

regimer til at krænke menneskerettigheder.

Forslaget forventes ikke at have betydelige samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget kan medføre statsfinansielle

konsekvenser som følge af øgede administrative omkostninger. Forslaget

forventes at kunne medføre behov for mindre tilpasninger af dansk lov-

givning.

Regeringen støtter generelt forslaget, herunder intentionen om at sikre

lige konkurrencevilkår i EU og reducere de administrative byrder gennem

en harmoniseret og forenklet EU-lovgivning. Regeringen støtter dermed

også lempelser gennem nye generelle EU-tilladelser.

Regeringen er enig i vigtigheden i at sikre, at eksport af cyberovervåg-

ningsteknologi ikke misbruges til at krænke menneskerettighederne. Re-

geringen vil i den forbindelse arbejde for, at problemstillingen adresseres

effektivt, herunder at kontrollen får størst mulig effekt globalt.

Forhandlingerne blev indledt i oktober 2016. Forslaget forventes ikke at

blive behandlet på et rådsmøde under det nuværende maltesiske for-

mandskab.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

25/105

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM(2016) 616 af 28. september 2016

fremsendt forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

EU-ordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed,

teknisk assistance og transit i forbindelse med produkter med dobbelt

anvendelse.

Forslaget er oversendt til Rådet den 30. september 2016 i dansk sprogver-

sion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207 og skal be-

handles efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure i TEUF

artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget indeholder en ændring og omarbejdelse af Rådets forordning

(EU-forordning nr. 428/2009 med senere ændringer), der regulerer den

europæiske eksport af produkter med dobbelt anvendelse (såkaldte dual-

use produkter), der kan have både en civil og militær anvendelse.

EU’s dual-use forordning fra 2009 gennemfører medlemsstaternes inter-

nationale forpligtelser om eksportkontrol af dual-use produkter i henhold

til FN’s Sikkerhedsråds resolution 1540 fra 2004 om ikke-spredning af

masseødelæggelsesvåben, samt medlemsstaternes aftaler fra de internati-

onale eksportkontrolregimer, der ligeledes har til formål at forhindre ud-

vikling og spredning af masseødelæggelsesvåben.

Kommissionen fremlagde i oktober 2013 en rapport KOM(2013)710 om

forordningens anvendelse. I rapporten konkluderes det, at EU’s eksport-

kontrolsystem udgør et solidt juridisk og institutionelt grundlag for kon-

trol, men at der er behov for en modernisering for at imødegå nye udfor-

dringer.

På baggrund heraf fremlagde Kommissionen i april 2014 en meddelelse

(KOM(2014)244) med forslag til valgmuligheder for en revision af EU’s

eksportkontrolsystem. I 2015 gennemførte Kommissionen en konse-

kvensanalyse (SWD(2016)

315)

for at udpege de mest hensigtsmæssige

reguleringsmodeller til en revision af forordningen. Forslaget er udarbej-

det på grundlag af konsekvensanalysens konklusioner.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at modernisere EU’s eksportkontrolsystem for dual-

use produkter med henblik på kunne imødegå nye teknologiske, økonomi-

ske og sikkerhedsmæssige udfordringer.

Forslaget indeholder ændringer til bestemmelserne i den nuværende dual-

use forordning (forordning nr. 428/2009), idet Kommissionen vurderer, at

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

26/105

der er behov for at forenkle kontrollen og reducere de administrative byr-

der for erhvervslivet i EU.

Forslaget indeholder herudover nye bestemmelser om kontrol med ek-

sport af visse former for cyberovervågningsteknologi. Det fremgår, at

overvågning med henblik på bl.a. at forebygge, efterforske eller retsfor-

følge straffelovsovertrædelser i et demokratisk samfund skal være fastsat

ved lov og udgøre en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i for-

hold til de berørte personers retssikkerhed. Der har imidlertid i de seneste

år været rapporteret om eksport af europæisk cyberovervågningsteknologi

til undertrykkende regimer og/eller konfliktområder, hvor disse produkter

er blevet misbrugt i strid med menneskerettighederne.

Kommissionen anfører, at indførelse af de nye bestemmelser vil beskytte

bedre mod spredning af cyberovervågningsteknologier, der kan udgøre en

trussel mod den internationale sikkerhed og sikkerheden i EU, samt mis-

bruges til at krænke menneskerettigheder gennem digital overvågning.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Kontrol med eksport af cyberovervågningsteknologi

Forslaget udvider anvendelsesområdet for den gældende dual-use forord-

ning, idet der indføres bestemmelser om kontrol med cyber-

overvågningsteknologier, der kan have en kritisk anvendelse i forhold til

den digitale sikkerhed i EU og i forhold til overtrædelse af menneskeret-

tigheder i tredjelande.

Forslaget indfører en selvstændig EU-kontrolliste over specifikke cyber-

overvågningssystemer, som giver anledning til bekymring, og som derfor

skal underlægges kontrol (såkaldte overvågningscentre og dataopbevarings-

systemer). Indtil nu er produkterne på EU’s kontrolliste implementeret via

det politisk forpligtende samarbejde i de fire internationale eksportkontrol-

regimer, således at der gælder den samme kontrol i EU og en række andre

lande udenfor EU, f.eks. USA og Japan. Kommissionen kan efter forslaget,

gennem en delegeret retsakt, opdatere kontrollisten over cyberovervågnings-

teknologi, herunder eventuelt slette fra og tilføje produkter til listen.

Kontrollisten suppleres med en såkaldt catch-all kontrol, der indebærer, at

der skal indhentes en eksporttilladelse til ikke-listede cyberovervågnings-

teknologier, hvis der er risiko for, at produkterne vil kunne misbruges til at

begå alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller af den humanitære

folkeret i situationer med væbnet konflikt. Som en konsekvens heraf udvi-

des definitionen af ”dual-use produkter” til også at omfatte cyberovervåg-

ningsteknologi.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

27/105

Optimering af EU’s fælles tilladelsesordninger

Forslaget indeholder nye fælles EU-generelle tilladelser, der skal lette virk-

somhedernes eksport og samtidig sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.

Det skal ske gennem solide kontrolformer i form af krav til registrering,

anmeldelse samt årlig afrapportering om anvendelsen af den pågældende

tilladelse. Der foreslås indført følgende fire nye generelle EU tilladelser:

EU-generel tilladelse til eksport af krypteringsudstyr

EU-generel tilladelse til forsendelser af lav værdi, dvs. under 5.000

EUR

EU-generel tilladelse til overførsel af teknologi og software inden for

virksomheden og dens datterselskaber

EU-generel tilladelse til visse dual-use produkter, der pt. alene omfat-

ter frekvensomformere.

Forslaget indeholder forskellige tiltag til at strømline procedurerne for

udstedelse af tilladelser og fælles tilladelseskriterier, herunder krav om en

gyldighedsperiode på ét år for individuelle og global eksporttilladelser.

Herudover stilles der som forudsætning for udstedelse af globale tilladel-

ser og visse generelle EU-tilladelser krav om, at virksomhederne skal

have et internt compliance-program, der skal sikre overholdelsen af tilla-

delsens bestemmelser og vilkår.

Harmonisering af catch-all kontrollen

Forslaget indeholder en harmonisering og udvidelse af den såkaldte catch-

all kontrol med dual-use produkter. Denne omfatter kontrol med produkter

som ikke er opført i EU’s kontrolliste, jf. bilag I til forordningen, men som

der alligevel skal indhentes en eksporttilladelse til, hvis det vurderes, at der

er risiko for, at produktet vil blive anvendt til et kritisk militært formål.

Catch-all kontrollen udvides til at gælde, hvis det pågældende produkt helt

eller delvist skal anvendes i forbindelse med alvorlige krænkelser af menne-

skerettigheder eller den humanitære folkeret, eller hvis der er risiko for, at

produktet skal anvendes i forbindelse med terrorhandlinger.

Forslaget indeholder en ny obligatorisk notifikationsforpligtelse for myn-

dighederne, hvor en medlemsstat, der udsteder et påbud til en eksportør om

at indhente en eksporttilladelse til ikke-listede produkter, skal underrette

Kommissionen og de andre EU-medlemsstater. Konsultationerne har til

formål at sikre en fælles anvendelse og gyldighed af udstedte påbud i EU.

Delegeret retsakt

Kommissionen er i henhold til den eksisterende dual-use forordning tildelt

beføjelse til, gennem en delegeret retsakt, at opdatere EU’s kontrolliste på

baggrund af beslutningerne om kontrol med produkter, der træffes i de fire

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

28/105

internationale eksportkontrolregimer. Forslaget udvider den eksisterende

delegationsbeføjelse, således at Kommissionen ligeledes bemyndiges til at

kunne opdatere de generelle EU-tilladelser i forhold til produkter og be-

stemmelseslande, f.eks. som følge af indførelse i EU af restriktive foran-

staltninger over for tredjelande (sanktioner). Endvidere bemyndiges Kom-

missionen gennem en delegeret retsakt til at opdatere den selvstændige EU-

liste over cyberovervågningsteknologi, hvis dette er nødvendigt som følge

af, at det pågældende produkt medvirker til alvorlige krænkelser af menne-

skerettighederne, den humanitære folkeret eller væsentlige sikkerhedsinte-

resser i medlemsstaterne.

Delegationsbeføjelsen vil ifølge forslaget til enhver tid kunne tilbagekaldes

af Europa-Parlamentet eller Rådet.

Modernisering af de gældende kontrolbestemmelser

Endelig indeholder forslaget en række præciseringer, der har til formål at

præcisere, forenkle og forbedre lovgivningen samt håndtere nye udvik-

lingstendenser.

Forslaget indeholder således ændringer til en række centrale eksportkon-

trolbegreber, herunder en række justeringer og udvidelse i forhold til for-

ordningens definitioner. Definitionen af dual-use produkter justeres, så

denne også omfatter cyberovervågningsteknologier. Der foreslås ligeledes

ændringer af definitionerne af ”eksport” og ”eksportør” for at tydeliggøre,

at kontrollen også omfatter eksport, der foretages af enkeltpersoner.

Forslaget præciserer, at der alene er tale om en eksport af dual-use tek-

nologi, når teknologien stilles til rådighed for en person i et tredjeland.

Dette betyder, at tilfælde hvor en teknologi overføres til en ”cloud-

tjeneste” uden at der er en tredjeperson involveret undtages.

Forslaget udvider den nuværende kontrol med mæglervirksomhed og

transit til også at gælde for ikke-listede produkter, herunder i situationer,

hvor der er risiko for krænkelser af menneskerettighederne og terrorisme.

Forslaget indfører endvidere kontrol med teknisk bistand uden for EU.

For at bekæmpe ulovlig handel og i overensstemmelse med indholdet i en

række af EU’s retsakter om sanktioner over for tredjelande, giver forsla-

get endvidere mulighed for, at visse kontrolforanstaltninger til mægler-

virksomhed og teknisk bistand skal gælde i hele EU’s jurisdiktion. Det vil

også gælde kontrol af aktiviteter, der udføres af EU-personer, der er

hjemmehørende i tredjelande, ligesom der indføres et forbud mod omgå-

else af forordningens bestemmelser, således at der skabes et fælles rets-

grundlag i hele EU for håndhævelse af eksportkontrol.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

29/105

Reevaluering af kontrol inden for EU

Efter den nuværende dual-use forordning kræves der tilladelse til overførsel

inden for EU af de mest sensitive dual-use produkter, der er opført på kon-

trollistens bilag IV. Forslaget indfører en ny EU-generel tilladelse, der om-

fatter disse produkter, idet listen over produkter på bilag IV samtidig redu-

ceres.

Øget samarbejde, gennemsigtighed og dialog med tredjelande

Forslaget giver mulighed for øget informationsudveksling mellem medlems-

landene og EU-kommissionen for at fremme en effektiv og sammenhæn-

gende kontrol. Forslaget indeholder desuden foranstaltninger, der skal ud-

bygge det opsøgende arbejde og informationsudvekslingen, herunder med

den private sektor. For at fremme dialogen med de vigtigste handelspartnere

uden for EU foreslås en mere regelmæssig dialog med tredjelande.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver.

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg om International Han-

del (INTA). Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra udvalget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, idet handel med dual-use produkter skal baseres på fælles

principper i overensstemmelse med artikel 207 i TEUF, der respekterer

medlemsstaternes beføjelser på sikkerhedsområdet. De sikkerhedsmæssi-

ge mål, der søges opfyldt, kan kun opnås, hvis de kompetente myndighe-

der i EU’s medlemsstater handler i nært samarbejde og i henhold til sam-

me principper. Desuden er det nødvendigt med foranstaltninger på EU-

plan for at begrænse konkurrenceforvridninger på det indre marked og

fremme harmoniseringen af kontrol med tredjelande samt mere lige kon-

kurrencevilkår på globalt plan.

Kommissionen vurderer videre, at fælles EU-foranstaltninger er berettiget

i lyset af EU’s Charter om grundlæggende menneskerettigheder, idet en

række menneskerettigheder er identificeret til potentielt at kunne være

berørt af eksporten af visse dual-use produkter, især i forbindelse med

eksport af cyberovervågningsteknologi.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen lægger i den forbin-

delse vægt på, at EU allerede lovgiver på området på grundlag af TEUF

art. 207, og at forslaget er en ændring af den gældende dual-use forord-

ning, jf. EU-forordning nr. 428/2009 med senere ændringer.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

30/105

6. Gældende dansk ret

Lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om

økonomiske forbindelser til tredjelande, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af

9. juni 2011 (bemyndigelsesloven) og bekendtgørelse nr. 475 af 14. juni

2005 om kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt

anvendelse (”dual-use”) og kontrol med ydelse af teknisk bistand.

Bemyndigelsesloven indeholder en generel hjemmel til at fastsætte be-

stemmelser om anvendelsen af forordninger, der er vedtaget efter artikel

207 om ind- og udførsel i TEUF. Loven og den tilhørende bekendtgørelse

indeholder bestemmelser, der supplerer dual-use forordningen (EU-

forordning nr. 428/2009 med senere ændringer), herunder bestemmelser

om bl.a. administrative vilkår, kompetent myndighed samt straffebe-

stemmelser. Endvidere indeholder bemyndigelsesloven et forbud mod

teknisk bistand, der er en udmøntning af en del af Rådets fælles aktion af

22. juni 2000 om kontrol med teknisk bistand i forbindelse med visse

former for militær endelig anvendelse (2000/401/FUSP).

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre efterfølgende behov for mindre

tekniske tilpasninger af lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011 (be-

myndigelsesloven) og bekendtgørelse nr. 475 af 14. juni 2005 om kontrol

med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (”dual-

use”) og kontrol med ydelse af teknisk bistand.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget vil imidlertid indebære meromkostninger for relevante myndig-

heder, da forslaget indfører kontrol med nye typer af produkter, jf. forsla-

get om at udvide kontrollen til også at gælde cyberovervågningsteknologi.

Hertil kommer nye og omfattende afrapporteringskrav og mindre fleksibi-

litet i forbindelse med administrationen af globale og generelle EU-

tilladelser. Dette skal dog samtidig opvejes mod, at forslaget indeholder

nye lempeligere generelle EU-tilladelser vedrørende bl.a. forsendelser af

ringe værdi og krypteringsprodukter.

Eventuelle meromkostninger vil

blive afhold indenfor eksisterende rammer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

31/105

Forslaget vurderes samlet set ikke at have væsentlige erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser. På den ene side er der elementer i forslaget, der vil

føre til administrative lettelser for erhvervslivet, såsom forenklede pro-

cesser og lettere eksport gennem forskellige typer af generelle tilladelser

til mindre kritiske eksporter. På den anden side er der elementer i for-

slaget, der kan føre til administrative byrder for virksomhederne, her-

under øget registrering og afrapportering, hvilket særligt kan være en

udfordring for SMV’er. Derudover kan forslaget om, at Kommissionen

får beføjelse til at kunne opdatere kontrollisten via en delegeret retsakt

potentielt have erhvervsøkonomiske konsekvenser, såfremt produkter,

som danske virksomheder eksporterer, bliver omfattet. Sidst kan det

nævnes, at den foreslåede brede catch-all bestemmelse kan stille virk-

somhederne i en uklar juridisk situation og vanskeliggøre håndhævel-

sen, hvilket kan medføre et behov for øget egenkontrol i virksomheder-

ne, som derved også kan medføre administrative byrder for dansk er-

hvervsliv.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Forslaget blev sendt i høring den 30. september 2016 i Handelspolitisk

Specialudvalg (bred kreds) samt hos Amnesty International, Institut for

Menneskerettigheder og IT-Politisk Forening med frist for bemærkninger

den 12. oktober 2016.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri, Dansk Erhverv og IT-

Politisk Forening. Institut for Menneskerettigheder har meddelt, at de ikke

har bemærkninger til forslaget.

Dansk Industri (DI) anfører, at meget af den teknologi, der er blevet brugt

til at overvåge dissidenter i forbindelse med det arabiske forår, allerede er

kontrolleret i dag, og de nationale myndigheder ligeledes i dag skal tage

hensyn til menneskerettigheder i destinationslandet ved behandling af

eksportansøgninger. Det er derfor uklart, om nye regler på området er

løsningen på problemet, eller om blot en bedre implementering af de gæl-

dende regler kunne forhindre lignende sager.

DI anfører desuden, at det heller ikke er klart, hvilke typer af udstyr, der

er omfattet af kontrol, da begrebet ”overvågningssystemer, udstyr og

komponenter” synes at være ganske bred defineret.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

32/105

DI anfører i forbindelse med udvidelse af catch-all bestemmelsen, at det

er uklart, hvornår en person er autoritativt identificeret som værende en

der krænker menneskerettigheder eller den humanitære folkeret. Dette

giver virksomhederne en udfordring, idet de skal orientere sig meget

bredt, inden de tager stilling til et eventuelt salg.

DI finder desuden, at det kan skabe unødig forvirring for virksomhederne,

at catch-all bestemmelsen udvides til også at omfatte situationer, hvor

produkter kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med terrorhand-

linger, da en sådan handling allerede er strafbar i Danmark.

DI anfører, at kravene til mæglervirksomhed øges, da definitionen af en

mægler udvides til også at omfatte datterselskaber af EU-selskaber uden

for EU. Her er tale om et nybrud i EU’s eksportkontrolregulering, idet

EU’s regler får ekstraterritoriel virkning uden for EU’s område. Denne

type lovgivning, som allerede er gældende i amerikansk lovgivning, vol-

der store vanskeligheder for virksomhederne.

DI understreger også, at det nye forslag indeholder en række positive

elementer, som vil lette virksomhedernes arbejde, både fordi forslaget

tydeliggør visse koncepter og letter visse processer. Nye former for gene-

relle tilladelser, som blandt andet skal lette eksport af udstyr indeholdende

kryptering samt eksport af varer med lav værdi, er positivt. Da virksom-

hederne i stigende omfang benytter sig af cloud-løsninger, er det positivt,

at denne kontrol smidiggøres.

Dansk Erhverv (DE) hilser opdateringen af den europæiske eksportkon-

trol velkommen, men har dog nogle bekymringer for de administrative

byrder og den internationale konkurrencekraft for de danske virksomhe-

der, som bliver pålagt nogle byrder, som deres konkurrenter i tredjelande

ikke bliver pålagt - særligt for danske SMV’er med begrænsede juridiske

kompetencer.

DE anerkender, at forordningen på visse områder vil nedbringe de admi-

nistrative udfordringer for danske virksomheder. Flere juridiske præcise-

ringer og forkortelse af listen over produkter underlagt intra-EU kontrol

ventes at formindske usikkerheden og dermed byrderne for virksomhe-

derne.

DE er ligeledes tilfredse med simplificeringerne i forhold til de generelle

EU-tilladelser. Dog havde man gerne set en større grad af harmonisering

af de eksisterende nationale generelle udførelsestilladelser for at undgå

forvridning af eksportvilkårene.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

33/105

DE finder dog ikke, at forslaget lever op til forventningerne om at mind-

ske konkurrenceforvridninger og administrative omkostninger på det in-

dre marked og lige vilkår på verdensplan. Især på grund af udvidelsen af

kontrollen med overvågningsudstyr. DE støtter hensigten om at begrænse

risici, som eksport af disse teknologier medfører for international sikker-

hed og menneskerettigheder, men bestemmelserne er upræcise og stiller

eksportvirksomheder i en usikker position over for myndighederne. Dette

betyder, at de skal bruge flere ressourcer på juridisk og teknisk bistand.

Definitionen af overvågningsteknologi er ligeledes ikke entydig, og det er

også uklart om listen af teknologier og udstyr er udtømmende.

DE anfører, at udvidelsen af forordningens omfang til også at omfatte

mellemmænd (herunder transportører) og serviceudbydere af teknisk assi-

stance til dual-use teknologier og udstyr er unødvendig og vil skabe flere

administrative byrder.

DE anfører også, at catch-all bestemmelsen er meget bred, og det er van-

skeligt for virksomheder at bestemme en risiko for anvendelse af et pro-

dukt i forbindelse med terror.

DE hilser det velkomment, at der lægges op til at øge samarbejdet og ko-

ordineringen imellem myndigheder, men er samtidig bekymrede for, at

det kan føre til forlænget sagsbehandlingstid.

DE finder det positivt, at der lægges op til yderligere inddragelse af ek-

sperter i EU-Kommissionens Dual-Use Coordination Group, men havde

dog gerne set, at det var specificeret, at der var tale om eksperter fra virk-

somheder.

IT-Politisk Forening finder det positivt, at der er kommet øget fokus på

konsekvenserne for menneskerettighederne i køberlandet, når der gives

tilladelse til eksport af cyberovervågningsteknologi. Dog er

cyberovervågningsteknologi, særligt når der er tale om software, ikke et

præcist afgrænset område, og de procedurer, der virker godt for fysiske

varer, virker ikke nødvendigvis godt for software.

IT-Politisk Forening finder, at systemer til at beskytte sig mod netværks-

overvågning eller cyberangreb måske også kan bruges til overvågning af

borgere. Dette skaber et afgrænsningsproblem i forhold til at forhindre

eksport af teknologi, som bruges til at krænke menneskerettighederne.

Derfor kan den brede definition af cyberovervågningsteknologi skabe

forhindringer for udveksling af viden om sikkerhedshuller i software eller

angreb fra computervirus. Deling af viden om sikkerhedshuller eller nye

computervira er afgørende for, at IT-sikkerhedsindustrien kan fungere

effektivt.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

34/105

IT-Politisk Forening anbefaler, at der i forordningen indsættes mere spe-

cifikke undtagelser, som varetager IT-sikkerhedsindustriens legitime be-

hov, og ikke kun nævner forskning og internetsikkerhed, som formål der

ikke bør forhindre udførsel. Mulige ændringsforslag kunne være enten en

mere snæver definition af ”eksport”, således at en eksport defineres som

en aktivitet med en økonomisk modydelse, eller at forordningen søger at

regulere software til eksfiltrering af information frem for software til

’intrusion’. På den måde vil de defensive instrumenter til cybersikkerhed

hensigtsmæssigt blive undtaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er alene kendskab til andre landes foreløbige holdninger og alene

til dele af forslaget. Der er ikke lagt op til under det nuværende maltesi-

ske formandskab, at forslaget kommer på et rådsmøde.

Der er generel forståelse blandt de fleste medlemsstater for behovet for

en revision af dual-use forordningen. Der er desuden en anerkendelse

af, at forslaget indeholder flere positive elementer, bl.a. i form af flere

fælleseuropæiske generelle tilladelser, der vil lette eksporten og dermed

formindske de administrative byrder for de europæiske virksomheder.

Der er generel skepsis blandt medlemsstaterne mod at udvide forord-

ningens anvendelsesområde til også at omfatte cyberovervågningstek-

nologi. Forslaget om en autonom EU-kontrolliste for cyberovervåg-

ningsteknologi og udvidelse af dual-use definitionen til også at omfatte

produkter, der kan bruges til krænkelser af menneskerettighederne,

medfører, at EU hermed indfører en selvstændig regulering af dual-use

produkter, der afviger fra de internationale eksportkontrolregimer.

Der er desuden udbredt skepsis mod udvidelsen af catch-all bestemmel-

sen i forhold til menneskerettigheder, hvor en lang række medlemssta-

ter finder, at bestemmelsen vil skabe betydelig usikkerhed om fortolk-

ningen og implementeringen og dermed medføre store administrative

byrder for både virksomheder og myndigheder.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag og intentionen om at

sikre lige konkurrencevilkår i EU og reducere de administrative byrder

for erhvervslivet gennem en harmoniseret og forenklet EU-

eksportkontrollovgivning.

Regeringen støtter indførelsen af nye generelle EU-tilladelser, der vil sik-

re ensartede rammevilkår for erhvervslivet i EU og lette handlen for EU-

eksportører på de globale markeder. Regeringen vil arbejde for, at vilkår

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

35/105

og afrapporteringskrav for tilladelser afbalanceres ud fra en risikobaseret

tilgang, således at erhvervslivet ikke påføres unødvendige administrative

byrder.

Regeringen er enig i vigtigheden i at sikre, at eksport af cyberovervåg-

ningsteknologi ikke misbruges til at krænke menneskerettigheder i autori-

tære regimer

og vil generelt arbejde for, at der sker en præcisering og

målrettet afgrænsning af hvilke overvågningsprodukter, der er kritiske i

forhold til krænkelser af menneskerettighederne. Regeringen ønsker

ligeledes, at problemstillingen adresseres effektivt og som udgangspunkt

gennemføres i EU via det internationale eksportkontrolsamarbejde,

hvilket vil sikre, at kontrollen får størst mulig effekt globalt. Såfremt der

viser sig opbakning blandt andre medlemslande til en selvstændig EU-

kontrolliste, vil regeringen kunne støtte dette mod, at der arbejdes for, at

EU-listen målrettes til alene at omfatte det mest kritiske udstyr, samt at

opdatering af listen sker i form at en basisretsakt eller gennemførelses-

retsakt for at sikre medlemsstaternes størst mulige indflydelse.

Regeringen er som udgangspunkt skeptisk over for at udvide catch-all

klausulen således, at der gælder et tilladelseskrav til ikke-listede pro-

dukter i situationer, hvor der er risiko for overtrædelse af menneskeret-

tigheder, da dette vil stille virksomhederne i en uklar juridisk situation

og vanskeliggøre håndhævelsen. Virksomhederne kan blive i tvivl om

regler, og der kan opstå uens fortolkninger på tværs af de europæiske

lande. Samtidigt vil det øge de administrative byrder og derfor ikke være

proportionalt med hensigten. Afhængigt af forhandlingssituationen vil

regeringen arbejde for en præcisering af, hvilke konkrete situationer

der vil kunne være omfattet af det udvidede regelsæt.

Herudover indeholder forslaget en række uklarheder bl.a. vedrørende de-

finitioner og de kriterier, som medlemsstaterne skal lægge til grund ved

vurderingen af, om der kan gives tilladelse til eksport. Regeringen vil

arbejde på at få afklaret disse forhold i forhandlingerne.

Regeringen støtter, at der indføres kontrol med teknisk bistand, da den-

ne kontrol allerede er reguleret i EU gennem Rådets fælles aktion, der

er implementeret i den danske bemyndigelseslov, jf. også punkt 6. Det er

dog samtidig vigtigt, at fleksibiliteten i forhold til kontrollen med teknisk

bistand fastholdes for eksempel i forhold til nærtstående lande uden for

EU.

Endelig ser regeringen ikke umiddelbart behov for at udvide anvendel-

sesområdet ved at indføre catch-all kontrol i forbindelse med mægler-

virksomhed og transit, ligesom regeringen ikke ønsker, at definitionen

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

36/105

af mæglervirksomhed udvides til også at omfatte datterselskaber af EU-

selskaber uden for EU, dvs. får ekstraterritoriel virkning. Et sådan krav

vil være særdeles vanskeligt at håndhæve, og vil desuden være et ny-

brud i europæisk eksportkontrollovgivning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 1. december 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

37/105

Forbrugerbeskyttelse: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om samarbejde mellem nationale myndigheder med an-

svar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse, KOM

(2016) 283

Notatet er en opdatering af samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg 15. september 2016. Ændringer er fremhævet med fed/kursiv.

Resumé

Europa-Kommissionen har den 25. maj 2016 fremsat forslag til revision

af forordningen om samarbejde mellem nationale myndigheder med an-

svar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse. Forslaget er

en del af Europa-Kommissionens samlede strategi for det digitale indre

marked.

Forslaget har til formål at sikre en styrket og ensartet håndhævelse af for-

brugerlovgivningen ved at udvikle moderne og effektive håndhævelsesme-

kanismer, der vil reducere tabet for forbrugerne som følge af erhvervsdriv-

endes grænseoverskridende og udbredte overtrædelser af EU’s forbruger-

lovgivning.

Forslaget udbygger principperne i den eksisterende forordning om for-

brugerbeskyttelsessamarbejde på områder, hvor Kommissionen har iden-

tificeret et behov for en styrkelse for at imødegå et stigende antal over-

trædelser i det indre marked, særligt ved online handel. Forslaget udvider

håndhævelsesmyndighedernes minimumsbeføjelser ved bl.a. at give mu-

lighed for testkøb, lukning af hjemmesider og pålæggelse af sanktioner,

herunder bøder og tvangsbøder ved erhvervsdrivendes overtrædelser af

EU’s forbrugerlovgivning, der har grænseoverskridende karakter.

Derudover udvider forslaget de eksisterende instrumenter ved at foreslå

en ny procedure for håndtering af udbredte overtrædelser med en EU-

dimension, der vedrører mindst ¾ af medlemsstaterne, som tilsammen

tegner sig for mindst ¾ af EU’s befolkning. Det foreslås, at Europa-

Kommissionen får beslutningskompetencen til at iværksætte, koordinere

og afslutte en fælles foranstaltning, der skal bringe overtrædelsen til op-

hør. Det er som udgangspunkt obligatorisk for berørte medlemslande at

deltage i proceduren.

Det er en dansk prioritet at styrke forordningen om forbrugerbeskyttelse.

For det første er det vigtigt, at forbrugerne er trygge, når de køber varer

eller serviceydelser i andre EU-lande, hvis det digitale indre marked skal

fungere. For det andet er det helt centralt for virksomhederne, at der er

lige konkurrencevilkår på det indre marked. Det sker kun ved, at alle lan-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

38/105

de håndhæver de fælles EU-regler ensartet, så de samme regler håndhæ-

ves over for såvel danske som over for andre landes virksomheder.

Det kommende forslag ventes at medføre en mere ensartet håndhævelse af

de centrale forbrugerbeskyttende regler og dermed skærpe sikkerheden

for forbrugerne, når de køber varer eller serviceydelser i andre EU-

lande. Det kan medvirke til at styrke konkurrencen og kan medføre et øget

udbud af varer og tjenester på det europæiske marked.

Det kommende forslag vil ikke føre til nye reguleringsmæssige byrder for

erhvervslivet, men såfremt forslaget fører til øget konkurrence og samhan-

del over grænserne, kan de afledte konsekvenser være, at priserne falder, og

salget øges. En styrkelse af håndhævelsen og samarbejdet mellem myndig-

hederne vil sikre retssikkerhed og lige konkurrencevilkår for erhvervslivet

på det europæiske marked.

Det maltesiske formandskabs målsætning er at vedtage en generel indstil-

ling på Konkurrenceevnerådsmødet den 20. februar 2017.

Overordnet er alle medlemslande

generelt

positive over for forordningsfor-

slaget.

Drøftelserne i forhandlingerne har særligt omhandlet de foreslåede

bestemmelser vedr. minimumsbeføjelser, koordinerende foranstaltninger

samt harmonisering af forældelsesfrister.

Det er under forhandlingerne blevet afklaret, at danske myndigheder også

efter forordningen er enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelse,

som fx kontrolbesøg hos virksomheder, på dansk territorium, samt at dan-

ske domstole er enekompetente til at træffe afgørelse om foranstaltninger

– som for eksempel lukning af hjemmesider – i overensstemmelse med

grundlovens bestemmelser om censurforbud.

Baggrund

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog 27. oktober 2004 forordning

2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for

håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse, herefter forordnin-

gen om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet. Forordningen trådte i kraft 29.

december 2005.

Den nuværende forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet etable-

rer et formelt og bindende samarbejde mellem de europæiske håndhævel-

sesmyndigheder med henblik på at styrke håndhævelsen af forbrugerregu-

leringen.

Som følge af forordningen har hver medlemsstat udpeget én eller flere

myndigheder, der varetager forpligtelserne i forordningen og et kontakt-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

39/105

punkt, der sikrer behørig koordination mellem de udpegede myndigheder.

I Danmark er Forbrugerombudsmanden udnævnt til at fungere som cen-

tral håndhævelsesmyndighed, national forbindelses- og koordinations-

myndighed samt medlem i den komité, der er nedsat til fastlæggelse af

samarbejdet.

De myndigheder, der er udnævnt til at varetage forpligtelserne i forord-

ningen, skal yde bistand til andre medlemsstaters myndigheder, hvilket

bl.a. omfatter udveksling af oplysninger, håndhævelsessanktioner og

iværksættelse af markedsundersøgelser, der har til formål at afdække pro-

blemer med lovgivningen på et afgrænset område og skabe opmærksom-

hed om problemerne.

Bestemmelserne om gensidig bistand omfatter overtrædelser af EU-

lovgivning, som beskytter forbrugernes interesser. Forordningen finder

specifikt anvendelse på overtrædelser af 20 EU-retsakter, som beskytter

forbrugernes kollektive interesser. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn

med 14 af disse retsakter. Lægemiddelstyrelsen, Finanstilsynet, Trafiksty-

relsen og Kulturstyrelsen fører tilsyn med de resterende seks retsakter, der

specifikt vedrører deres område.

I praksis indebærer forordningen, at hvis et firma fra et andet EU-land - fx

Frankrig - overtræder en af retsakterne i Danmark, kan den relevante dan-

ske myndighed bede den tilsvarende myndighed i Frankrig om at bringe

overtrædelsen til ophør. Omvendt skal den danske myndighed bringe

overtrædelsen til ophør, hvis et dansk firma krænker lovgivningen i

Frankrig.

I henhold til den nuværende forordnings artikel 21a skal Europa-

Kommissionen vurdere, hvor virkningsfulde og operationelle forordnin-

gens håndhævelsesmekanismer er. I 2012 afsluttede Europa-

Kommissionen derfor en ekstern evaluering af, hvordan forordningen

fungerer. Evalueringen blev efterfulgt af en offentlig høring i 2013-2014.

I 2015 blev der afsluttet en konsekvensanalyse, der vurderede behovet for

et forslag til en revision af forordningen ved at udvide dens anvendelses-

område og styrke dens effektivitet.

Kommissionens strategi for det digitale indre marked blev lanceret den 6.

maj 2015 i form af meddelelsen ”Strategi for et digitalt indre marked for

Europa” (KOM (2015) 192). Det fremgår af strategien, at Europa-

Kommissionen vil foreslå en revision af forordningen om forbrugerbe-

skyttelsessamarbejdet.

Kommissionen har ved KOM (2016) 283 af 25. maj 2016 fremsendt for-

slag om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for hånd-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

40/105

hævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse. Forslaget er oversendt til

Rådet den 30. maj 2016 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter den almindelige lov-

givningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvali-

ficeret flertal.

Forslaget er den del af Kommissionens e-handelspakke fra den 25. maj,

som har til hensigt at sætte skub i den grænseoverskridende europæiske e-

handel. Pakken indeholder desuden elementer om pakkeleveringsløsnin-

ger til rimelige priser, imødegåelse af geoblokering og andre former for

forskelsbehandling samt retningslinjer om anvendelsen af direktivet om

urimelig handelspraksis.

Formål og indhold

Den nuværende forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejde har styrket

håndhævelsen af forbrugerlovgivningen i hele EU. Overtrædelser af EU’s

centrale forbrugerregler forekommer ifølge Kommissionen fortsat hyppigt,

særligt med forbrugernes stigende onlinehandel.

For at sikre en styrket og ensartet håndhævelse af forbrugerlovgivningen er

formålet med forslaget at udvikle moderne og effektive håndhævelsesmeka-

nismer, der vil reducere tabet for forbrugerne som følge af erhvervsdriven-

des grænseoverskridende og udbredte overtrædelser af EU’s forbrugerlov-

givning.

Europa-Kommissionen foreslår derfor, at den gældende forordning om for-

brugerbeskyttelsessamarbejde moderniseres ved at øge harmoniseringsgra-

den for at kunne håndtere og begrænse ovennævnte grænseoverskridende

overtrædelser.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Anvendelsesområde

Forordningen skal anvendes ved erhvervsdrivendes grænseoverskridende

overtrædelser af EU’s forbrugerregler. Det nuværende anvendelsesområ-

de udvides til også at omfatte forbrugerrettighedsdirektivet (2011/83/EU),

servicedirektivets art. 20 (2006/123/EF), forordning om jernbanepassage-

res rettigheder og forpligtelser (1371/2007/EF), forordning om handicap-

pede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly

(1107/2006/EF), forordning om fælles regler for driften af lufttrafiktjene-

ster i Fællesskabet, artikel 22-24 (1008/2008/EF), direktiv om forbruger-

kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, artikel 10,11,13-

18, 21-23, kapitel 10 (2014/17/EU) og direktiv om sammenlignelighed af

gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

41/105

adgang til betalingskonti med basale funktioner, artikel 4-18 og artikel 20,

stk. 2 (2014/92/EU).

Forældelsesfrister

Kommissionen foreslår en harmoniseret forældelsesfrist for sanktioner

ved erhvervsdrivendes grænseoverskridende overtrædelser af forbruger-

retten. Kommissionen foreslår således, at håndhævelsesmyndighederne

kan pålægge de erhvervsdrivende, der laver grænseoverskridende over-

trædelser af EU’s forbrugerlovgivning, sanktioner op til 5 år efter over-

trædelsen er ophørt. Fristen forlænges automatisk, når håndhævelsesmyn-

digheden påbegynder en undersøgelse, håndhævelsesaktiviteter eller at

sagen verserer ved en domstol. Den nuværende forældelsesfrist for så-

danne strafferetlige sager er 2 år.

Håndhævelsesmyndighedernes beføjelser

Forordningsforslaget fastlægger håndhævelsesmyndighedernes mini-

mumsbeføjelser, der skal bruges for at samarbejde og håndhæve EU’s

forbrugerlovgivning.

Beføjelserne skal udøves i overensstemmelse med

forordningen og national lov.

Forslaget indeholder præciseringer af allerede eksisterende minimumsbe-

føjelser, bl.a. i forhold til muligheden for at udføre nødvendige kontrol-

undersøgelser på stedet, herunder muligheden for adgang til erhvervsdriv-

endes lokaler, grunde eller transportmidler eller at anmode andre myndig-

heder om at gøre dette for at undersøge eller beslaglægge information og

data.

Derudover foreslår Europa-Kommissionen, at forordningen udvider

håndhævelsesmyndighedernes minimumsbeføjelser til at omfatte:

1) Brug af testkøb for at identificere overtrædelser.

2) Mulighed for køb af varer og serviceydelser under skjult identitet.

3) Foretage foreløbige foranstaltninger til forebyggelse af alvorlig og

uoprettelig skade for forbrugere. Det kan fx være suspension af en

hjemmeside, service eller konto.

4) Start af undersøgelser om overtrædelser og offentliggørelse af in-

formation herom.

5) Opnå tilsagn fra den ansvarlige erhvervsdrivende om at bringe

overtrædelsen til ophør og kompensere forbrugeren, herunder

økonomisk kompensation samt mulighed for at opsige kontrakten.

6) Mulighed for at nedlægge et websted, et domæne eller en tilsva-

rende digital lokalitet ved at anmode tredjepart eller en anden of-

fentlig myndighed om at gennemføre sådanne foranstaltninger.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

42/105

7) Mulighed for at pålægge de erhvervsdrivende sanktioner, herunder

bøder og tvangsbøder.

8) Mulighed for at kræve tilbagebetaling af den gevinst, som den er-

hvervsdrivende har opnået ved overtrædelserne. Kommissionen

foreslår også et krav om, at denne gevinst betales til statskassen

eller en modtager, der er udpeget af håndhævelsesmyndigheden.

9) Offentliggørelse af alle endelige afgørelser og foreløbige foran-

staltninger, herunder navnet på den erhvervsdrivende, der er an-

svarlig for en grænseoverskridende overtrædelse af EU's’ forbru-

gerregler.

10)

Høring af forbrugere, forbrugerorganisationer, udpegede orga-

ner og andre berørte personer om effektiviteten af de foreslåede

forpligtelser til at genoprette den skade, den erhvervsdrivende

har forvoldt.

Mekanisme for gensidig bistand

Det foreslås i forordningen, at der etableres mere forpligtende rammer for

samarbejdet mellem håndhævelsesmyndighederne. Mekanismen for gen-

sidig bistand består af to instrumenter:

1. Anmodninger om oplysninger, der sikrer udveksling af oplysnin-

ger og bevismateriale mellem håndhævelsesmyndigheder på tværs

af grænser. Håndhævelsesmyndighederne er forpligtede til at give

svar på anmodningerne om oplysninger. Kommissionen foreslår

faste tidsfrister for besvarelse, der fastsættes af Kommissionen ved

en gennemførelsesretsakt.

2. Anmodninger om håndhævelsesforanstaltninger, hvor en håndhæ-

velsesmyndighed i et land kan anmode en håndhævelsesmyndig-

hed i et andet land om at træffe de nødvendige håndhævelsesfor-

anstaltninger. Kommissionen foreslår faste tidsfrister for besvarel-

se om hvilke håndhævelsesforanstaltninger, der gennemføres.

Tidsfristerne fastsættes af Kommissionen ved en gennemførelses-

retsakt.

Europa-Kommissionens rolle i mekanismen for gensidig bistand styrkes,

da det foreslås, at Kommissionen skal overvåge, at håndhævelsesmyndig-

hederne overholder procedurer og frister for behandling af anmodninger

om gensidig bistand.

Koordineret overvågnings-, undersøgelses- og håndhævelsesmekanisme

ved udbredte overtrædelser

Følgende tre instrumenter til håndtering af udbredte overtrædelser fore-

slås:

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

43/105

1. Koordinerede foranstaltninger af overtrædelser, der ikke har en

EU-dimension. Hvis en håndhævelsesmyndighed nærer begrundet

mistanke til en erhvervsdrivendes udbredte overtrædelse af EU’s

forbrugerlovgivning i mere end to medlemslande ud over hånd-

hævelsesmyndighedens eget land, kan håndhævelsesmyndigheden

underrette andre håndhævelsesmyndigheder, der er berørt af over-

trædelsen. En håndhævelsesmyndighed udpeges ved konsensus til

at koordinere foranstaltningen.

Europa-Kommissionen kan kun påtage sig en koordinerende rolle,

når det er nødvendigt pga. overtrædelsens omfang, eller når over-

trædelsen med stor sandsynlighed vil skade forbrugernes kollekti-

ve interesser i alvorlig grad.

For at sikre overensstemmelse med EU’s forbrugerlovgivning, kan

håndhævelsesmyndigheder bemyndige en myndighed til at træffe

håndhævelsesforanstaltninger på vegne af forbrugerne i andre

medlemsstater, der er berørt af overtrædelsen. Den udpegede

myndighed skal handle på vegne af forbrugerne i hver medlems-

stat, som om de var deres egne forbrugere.

2. Fælles foranstaltninger mod udbredte overtrædelser med en EU-

dimension, som er et nyt instrument til at håndtere og bringe ud-

bredte overtrædelser til ophør. Europa-Kommissionen foreslår, at

der indføres en tærskel for, hvornår der er tale om en udbredt

overtrædelse med en EU-dimension. I forordningen er denne tær-

skel foreslået fastsat til, at både ¾ af medlemslandene og ¾ af

EU’s befolkning skal være berørt af overtrædelsen.

Europa-Kommissionen skal undersøge om tærskelværdierne for

EU-dimensionen er opfyldt og vil herefter skulle træffe afgørelse

om iværksættelse, koordinering og afslutning af en fælles foran-

staltning. I medlemslande, der er berørt af overtrædelsen, skal

håndhævelsesmyndighederne i de pågældende lande deltage i den

fælles foranstaltning. Europa-Kommissionen foreslår, at de berør-

te håndhævelsesmyndigheder skal udarbejde en fælles holdning,

der meddeles den ansvarlige erhvervsdrivende. Den ansvarlige er-

hvervsdrivende skal have mulighed for at blive hørt.

De berørte håndhævelsesmyndigheder skal udpege en koordine-

rende håndhævelsesmyndighed, der kan træffe de rette håndhæ-

velsesforanstaltninger, så overtrædelsen ophører. Det er kun mu-

ligt at pålægge et udpeget organ at træffe håndhævelsesforanstalt-

ninger, hvis håndhævelsesmyndighederne i de berørte medlems-

stater, giver deres samtykke hertil.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

44/105

3. Markedsundersøgelser. Hvis markedstendenser, forbrugerklager

eller andre forhold viser, at der finder udbredte overtrædelser sted,

kan håndhævelsesmyndighederne beslutte at gennemføre koordi-

nerede markedsundersøgelser. Markedsundersøgelserne kan koor-

dineres af Europa-Kommissionen.

Overvågningsmekanisme

Europa-Kommissionen foreslår en ny overvågningsmekanisme, der skal

erstatte det nuværende varslingssystem. Overvågningsmekanismen består

af en varslingsmekanisme, hvor en håndhævelsesmyndighed underretter

Europa-Kommissionen og andre håndhævelsesmyndigheder om en mulig

overtrædelse af EU’s forbrugerlovgivning. Håndhævelsesmyndigheden

kan bede Kommissionen eller andre håndhævelsesmyndigheder om at

undersøge lignende overtrædelser i andre medlemsstater eller undersøge,

om der allerede er truffet håndhævelsesforanstaltninger i andre medlems-

lande.

Det foreslås, at Europa-Kommissionen opretter en elektronisk database,

der lagrer og behandler oplysninger om anmodninger om gensidig bi-

stand. Via databasen vil håndhævelsesmyndighederne kunne udveksle

andre oplysninger, der er relevante for håndhævelsesmyndighedernes op-

dagelse af overtrædelser eller formodede overtrædelser.

Tavshedspligt og andre ordninger

Forslaget medfører, at bevismateriale og resultater af undersøgelser, der

er opnået ved hjælp af minimumsbeføjelser, kan anvendes på tværs af

grænser. Oplysningerne må kun anvendes til at sikre overholdelsen af

EU’s forbrugerlovgivning. Alle oplysninger, der gives til håndhævelses-

myndighederne, Europa-Kommissionen mv. og lagres i databasen, er for-

trolige og omfattet af tavshedspligt, hvis oplysningerne vil være til skade

for beskyttelse af personoplysninger, forretningsmæssige interesser, her-

under intellektuelle ejendomsrettigheder, kommende retssager eller in-

spektioner og undersøgelser.

Derudover foreslås det, at den nuværende to-årige rapporteringsforpligtel-

se erstattes med to-årige nationale håndhævelsesplaner, der skal sikre pri-

oriteringen af aktiviteter inden for forbrugerbeskyttelsessamarbejdet.

Håndhævelsesplanerne foreslås overvåget af Kommissionen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

45/105

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Olga Sehnalova fra S&D er ord-

fører på forslaget.

Europa-Parlamentet forventes at vedtage udvalgsbe-

tænkningen i marts 2017.

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. For at sikre en sammenhængende håndhævelse af forbruger-

lovgivningen i hele EU og håndtering af overtrædelser af EU’s forbruger-

lovgivning, der spænder over flere medlemsstater, deler regeringen

Kommissions holdning om, at det er nødvendigt at fastsætte harmonisere-

de regler for at koordinere offentlige håndhævelsesaktiviteter.

6. Gældende dansk ret

De nuværende regler for forbrugerbeskyttelsessamarbejde er fastsat i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. okto-

ber 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for

håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse.

De konkrete håndhævelsesbeføjelser er skrevet ind i den danske markeds-

føringslovs § 22a om kontrolundersøgelser på stedet. Bestemmelsen blev

indført i markedsføringsloven i 2006 med det formål at efterleve Dan-

marks forpligtelser i henhold til den gældende forordning og hjemler gen-

nemførelse af de kontrolundersøgelser, der er nævnt i den nuværende for-

ordnings artikel 4, stk. 6, litra c. Efter artikel 4, stk. 6, litra c, kan en kom-

petent myndighed gennemføre nødvendige kontrolundersøgelser på ste-

det, såfremt det med rimelighed kan formodes, at der foreligger en over-

trædelse inden for Fællesskabet.

Efter markedsføringslovens § 22a har Forbrugerombudsmanden således

adgang til at foretage kontrolundersøgelser til brug for behandling af kon-

krete klager, der er oversendt fra håndhævelsesmyndigheder i andre EU-

lande i medfør af forordningen, og som vedrører overtrædelser af de di-

rektiver, for hvilke Forbrugerombudsmanden er udpeget som kompetent

myndighed.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen vil erstatte den nuværende forordning om forbrugerbeskyttel-

sessamarbejde. Forslaget vil muligvis have lovgivningsmæssige konse-

kvenser i forhold til markedsføringsloven. De endelige konsekvenser vil

afhænge af indholdet i den endelige forordning.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

46/105

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde forventes ikke at have

væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Der kan dog muligvis opstå en

mindre forøgelse af ressourceforbruget hos håndhævelsesmyndighederne,

hvis forordningen medfører en øget sagsmængde eller en udvidet opgave-

portefølje

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Indholdet i forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde kan øge kon-

kurrencen og medvirke til at skabe et øget udbud af varer og tjenester på det

europæiske marked og derved skabe mere velfungerende markeder. Øget

konkurrence og handel på tværs af grænserne vil have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser. Det kommende forslag kan desuden være med

til at skabe øget tillid hos forbrugerne, da forbrugerne sikres bedre beskyt-

telse, når de handler på tværs af grænser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil ikke føre til nye reguleringsmæssige byrder for erhvervslivet,

men såfremt forslaget fører til øget konkurrence og samhandel over græn-

serne, kan de afledte konsekvenser være, at priserne falder, og salget øges.

Det kommende forslag forventes at styrke håndhævelsen og samarbejdet

mellem myndighederne, hvilket vil sikre retssikkerhed og lige konkurrence-

vilkår for erhvervslivet på det europæiske marked.

Såfremt de foreslåede regler om foranstaltninger vedr. suspension eller

nedlæggelse af et websted eller domæne vedtages, må det forventes, at

digitale tjenesteudbydere påregnes udgifter.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Indholdet i forslaget forventes at give bedre beskyttelse af forbrugernes ret-

tigheder og mere lige konkurrencevilkår for virksomhederne på tværs af EU.

Høring

Europa-Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for

Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 25. maj. 2016 med

frist for høringssvar den 8. juni 2016.

DI, Dansk Erhverv, Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk har

afgivet høringssvar.

Generelle bemærkninger

DI, DE og Forbrugerombudsmanden støtter generelt forslaget, da forslaget

vil sikre lige konkurrence, gode rammevilkår og et velfungerende indre

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

47/105

marked, når fælles EU-regler håndhæves ens. Det har særligt været en

prioritet for DE og Forbrugerombudsmanden at styrke forordningen.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at forholdene er meget forskellige i de 28

EU-lande, men generelt ser man forslaget som en forbedring, især fordi

de nationale myndigheder får flere beføjelser, ligesom det er positivt, at

samarbejdsprocedurerne mellem myndighederne bliver styrket.

Forbrugerrådet Tænk mener dog, at der er brug for mere gennemsigtighed

med hensyn til, hvordan der skal samarbejdes med de nationale forbru-

gerorganisationer, også med hensyn til at oplyse, hvordan man samarbej-

der - og om hvad - med de andre myndigheder. Forbrugerrådet Tænk be-

mærker desuden, at mange forbrugerorganisationer har førstehåndskend-

skab med hensyn til, hvad der sker på markedet, så det er vigtigt, at de

selv kan indgive oplysninger til myndigheder - og blive orienteret om,

hvad der videre sker i sagen.

Forældelsesfrist

Hverken DI eller DE kan se behovet for så væsentlig en udvidelse af for-

ældelsesfristen til de foreslåede 5 år i forslaget. DI og DE mener ikke, at

denne udvidelse vil tjene noget særligt formål for forbrugerne, men det vil

tilføje en væsentlig risiko for virksomheder at kunne holdes ansvarlige for

handlinger, der har fundet sted mange år tilbage.

Forbrugerombudsmanden kan på den anden side i udgangspunktet støtte

muligheden for at retsforfølge overtrædelser i op til 5 år, efter at de er

ophørt.

Håndhævelsesmyndighedernes minimumsbeføjelser

DI lægger vægt på, at især de foreslåede nye minimumskompetencer til

de nationale myndigheder anvendes ensartet i alle lande, særligt hvad

angår ensartet praksis for, hvornår nationale myndigheder lukker websi-

tes, anlægger erstatningssøgsmål på vegne af forbrugerne, giver bøder

eller tvangsbøder, offentliggør identiteten på erhvervsdrivende mv. DI

mener, at det er vigtigt, at landene er nogenlunde ensartede i deres syn på

forholdet mellem grovheden af overtrædelser af EU-forbrugerretten og de

anvendte retsmidler.

DI bemærker ligeledes, at nogle af de foreslåede minimumsbeføjelser er

meget vidtgående, særligt muligheden for håndhævelsesmyndigheden at

kræve tilbagebetaling af den fortjeneste, der er opnået ved overtrædelser-

ne. DI mener, at denne sanktion forekommer uproportional sammenholdt

med muligheden for samtidig at kunne kræve erstatning og give bøde.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

48/105

Fsva. håndhævelsesmyndighedernes adgang til at foretage kontrolunder-

søgelser mener DE, at der lægges op til en udvidelse af de beføjelser, som

Forbrugerombudsmanden har efter § 22a. Samtidig finder DE, at det er

uklart om forslaget indeholder adgang for Forbrugerombudsmanden til at

foretage elektronisk spejling, som det kendes fra konkurrenceretten. DE

kan ikke støtte dette. Endvidere kan DE ikke støtte en udvidelse af hånd-

hævelsesmyndighedernes muligheder for at udstede administrative bøder,

der går videre end, hvad er hjemlet efter markedsføringsloven i dag. DE

støtter, at alle landes håndhævelsesmyndigheder får mulighed for at fore-

tage offentliggørelser af afgørelser, midlertidige tiltag eller påbud, så-

fremt offentliggørelserne sker ensartet i hele EU.

Forbrugerombudsmanden hilser flere af minimumsbeføjelserne velkom-

men, særligt myndighedernes mulighed for at stille krav om kompensati-

on og tilbagebetaling til forbrugerne, offentliggørelse af navnene på de

erhvervsdrivende, der er ansvarlige for overtrædelserne samt øget adgang

for Kommissionen til at kontrollere, at myndighederne i de respektive

medlemsstater overholder forordningens procedurer og frister. Derudover

kan Forbrugerombudsmanden som udgangspunkt støtte muligheden for at

stille krav om konfiskation og profitinddragelse, sanktionspålæggelse i

form af bøder, tvangsbøder for manglende efterlevelse, krav om lukning

af hjemmesider, samt mulighed for at foretage testkøb og mystery-

shopping som efterforskningsværktøjer.

Udbredte grænseoverskridende overtrædelser med en EU-dimension

DE kan ikke støtte, at Kommissionen ad egen drift skal kunne beslutte

håndhævelsesaktiviteter i medlemsstaterne ved udbredte grænseoverskri-

dende overtrædelser med en EU-dimension.

Forbrugerombudsmanden er ligeledes betænkelig ved Kommissionens

adgang til iværksættelse af fælles håndhævelsesforanstaltninger.

Nationale håndhævelsesplaner og prioriteringer

Både DE og DI hilser de nationale håndhævelsesplaner velkomne. DI

mener, at håndhævelsesplanerne bør være offentligt tilgængelige og kun-

ne tjene som middel til at sikre ens anvendelse af håndhævelsesbeføjelser

på tværs af de nationale myndigheder. DE kan støtte, at Kommissionen

skal overvåge håndhævelsesplanerne, men understreger, at Kommissio-

nen ikke bør have kompetence til at pålægge de nationale myndigheder at

forfølge en særlig håndhævelsesstrategi.

Forbrugerombudsmanden er på den anden side betænkelig ved forslaget

om nationale håndhævelsesplaner og Kommissionens adgang til at over-

våge disse. Hertil kommer betænkelighed ved den tiltænkte rolle i hånd-

hævelsessamarbejdet for såkaldte ”udpegede organer”, herunder forbruger

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

49/105

og erhvervsorganisationer, bl.a. vedr. varsling. Forbrugerombudsmanden

bemærker, at forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde er baseret

på et fortrolighedsprincip, som Forbrugerombudsmanden finder tvivl-

somt, om private organisationer mv. vil kunne leve op, bl.a. i forbindelse

med udveksling af oplysninger.

Gennemførelsesretsakter

Derudover er både DI og DE generelt forbeholdne over for forslagets

mange henvisninger til, at Kommissionen fastsætter nærmere regler via

gennemførelsesretsakter, da gennemførelsesretsakter ikke bør benyttes til

at træffe afgørende politiske beslutninger.

Forbrugerombudsmandens rolle

Endeligt lægger både DI og DE vægt på, at Forbrugerombudsmanden

beholder sin ret til at forhandle med virksomhederne med henblik på at

løse de problemer, der måtte opstå, smidigt og effektivt.

Forbrugerombudsmanden bemærker, at det må forventes, at sagsmæng-

den vil vokse betragteligt, og at sagsproceduren i de enkelte sager vil væ-

re mere omfattende end hidtil. I den forbindelse bemærker Forbrugerom-

budsmanden, at det følger af forslaget, at medlemsstaterne bl.a. skal sikre,

at de kompetente myndigheder har de ressourcer, der er nødvendige for

anvendelsen af forordningen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det maltesiske formandskabs målsætning er at vedtage en generel indstil-

ling på Konkurrenceevnerådsmødet den 20. februar 2017.

Overordnet er alle medlemslande

generelt

positive over for forordningsfor-

slaget.

En række medlemsstater har udtrykt bekymring vedrørende de

foreslåede minimumsbeføjelser, da det vil betyde, at håndhævelsesmyn-

dighederne i nogle medlemsstater skal have tilført en række beføjelser, de

ikke har i dag. I forlængelse heraf har det været drøftet, hvorvidt med-

lemsstaterne selv kan beslutte hvilke håndhævelsesmyndigheder, der skal

have hvilke beføjelser, eller hvorvidt alle håndhævelsesmyndigheder skal

være i besiddelse af alle beføjelser.

Forordningsforslagets kapitel fire vedr. koordinerede foranstaltninger ved

udbredte overtrædelser og fælles foranstaltninger ved udbredte overtræ-

delser med en EU-dimension har tillige været genstand for længere drøf-

telser.

Endvidere har en lang række lande givet udtryk for stærk bekymring vedr.

harmonisering af forældelsesfristen, som landene ikke mener hører til i

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

50/105

forordningen, mens andre lande, herunder Danmark, alene har udtrykt

bekymring vedr. den foreslåede længde af forældelsesfristen på fem år,

der vurderes uproportional. Forordningens artikel 4 om harmonisering af

forældelsesfrister forventes at udgå og erstattet af en bestemmelse om ori-

entering om forældelsesfrister, hvormed de danske synspunkter imøde-

kommes.

Endelig er det under forhandlingerne blevet afklaret, at danske myndig-

heder også efter forordningen er enekompetente til at udøve myndigheds-

beføjelse, som fx kontrolbesøg hos virksomheder, på dansk territorium,

samt at danske domstole er enekompetente til at træffe afgørelse om for-

anstaltninger – som for eksempel lukning af hjemmesider – i overens-

stemmelse med grundlovens bestemmelser om censurforbud.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes

ved åbenhed overfor digital innovation og konkurrence, hvorved der bør

være fokus på at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomhe-

der samt på at undgå protektionistiske tiltag.

Regeringen støtter intentionerne om at sikre en bedre integration af det

digitale indre marked ved at fjerne de barrierer, der forhindrer forbrugerne

i at købe på tværs af grænser, og virksomhederne i at sælge på tværs af

grænser. Det styrker rammerne for samspillet mellem forbrugere og virk-

somheder og er med til at skabe velfungerende markeder, vækst og høj

forbrugervelfærd.

Det har længe været en dansk prioritet at styrke forordningen om forbru-

gerbeskyttelse. For det første er det vigtigt, at forbrugerne er trygge, når

de køber varer eller serviceydelser i andre EU-lande, hvis det digitale in-

dre marked skal fungere. For det andet er det helt centralt for virksomhe-

derne, at der er lige konkurrencevilkår på det indre marked. Det sker kun

ved, at alle lande håndhæver de fælles EU-regler ensartet, så de samme

regler håndhæves over for såvel danske som over for andre landes virk-

somheder.

Regeringen er på den baggrund positiv over for forslaget. Det gælder sær-

ligt forslagets elementer om fastlæggelse af tidsfrister for håndhævelses-

myndighedernes besvarelse på henvendelser fra andre håndhævelsesmyn-

digheder, formaliseringen af det koordinerende samarbejde mellem hånd-

hævelsesmyndigheder samt håndhævelsesmyndighedernes mulighed for

at offentliggøre afgørelser truffet mod erhvervsdrivende, der har foretaget

grænseoverskridende overtrædelser af forbrugerlovgivningen.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

51/105

Der er dog også elementer i forslaget, som giver betænkeligheder. Rege-

ringen er skeptisk over for den foreslåede minimumsbeføjelse, der giver

håndhævelsesmyndighederne mulighed for at kræve tilbagebetaling til fx

statskassen af den fortjeneste, der er opnået ved overtrædelserne.

Derudover mener regeringen i udgangspunktet, at det skal være de enkelte

landes håndhævelsesmyndigheder, der igangsætter foranstaltninger, der

får erhvervsdrivende til at ophøre med grænseoverskridende overtrædel-

ser af EU’s forbrugerbeskyttende lovgivning. Dog har regeringen forstå-

else for, at Kommissionen får en koordinerende rolle ved særligt store

grænseoverskridende overtrædelser, da en sådan koordination er ressour-

cetung. Desuden skal det i forhandlingerne afklares og sikres, at der ikke

tillægges udenlandske myndigheder beføjelse til at udøve myndighed på

dansk territorium, så der ikke afgives suverænitet.

Endvidere skal forordningsforslagets bestemmelser om de kompetente

myndigheders minimumsbeføjelser afklares.

Regeringen lægger afgø-

rende vægt på,

at danske domstole fortsat er enekompetente til at træffe

afgørelse om foranstaltninger – som eksempelvis lukning af hjemmesider

– i overensstemmelse med grundlovens bestemmelser om censurforbud. I

forlængelse heraf er regeringen skeptisk over for at pålægge internetmel-

lemmænd nye forpligtelser, da det kan medføre øgede erhvervsøkonomi-

ske byrder og hæmme innovation og vækst i den digitale økonomi.

Vedrørende spørgsmålet om sanktioner bør der under forhandlingerne – i

det omfang bestemmelsen i artikel 8, stk. 2, litra m, vedrører administrati-

ve sanktioner – arbejdes for, at det kommer til at fremgå udtrykkeligt, at

medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte regler for administrative

sanktioner for overtrædelser, der er underlagt strafferetlige sanktioner i

henhold til deres nationale ret.

Endelig vil regeringen arbejde for, at Kommissionen, i medfør af forord-

ningen, kun skal anvende gennemførelsesretsakter til at fastsætte regler af

ren teknisk karakter.

Regeringen arbejder for, at ovenstående tvivlsspørgsmål vedrørende for-

ordningsforslaget bliver afklaret.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg

til tidlig forhand-

lingsoplæg den 23. september 2016 jf. notat oversendt 15. september

2016.

Grund og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4.

juli 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

52/105

Kommissionens servicepakke

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har den 10. januar 2017 fremlagt sin servicepakke inde-

holdende fire initiativer:

forslag til forordning og direktiv om indførelse af et nyt europæisk e-

tjenesteydelseskort (KOM (2016) 823 og KOM(2016) 824)

forslag til direktiv om en styrket meddelelsesprocedure for tilladelses-

ordninger og krav vedrørende tjenesteydelser (KOM(2016) 821)

forslag til direktiv om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af

ny regulering af erhverv (KOM(2016) 822)

meddelelse om anbefalinger til reformer af reguleringen af liberale

erhverv (KOM(2016) 820)

Kommissionens ambition er at reducere administrative og reguleringsmæs-

sige barrierer for dermed at åbne nye forretningsmuligheder for tjeneste-

ydere samt tilvejebringe serviceydelser af høj kvalitet for forbrugerne.

Forslagets lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser undergår

nærmere analyse og vil blive nærmere beskrevet i grund- og nærhedsnotater

for de fire initiativer.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens ambition om at skabe et mere

velfungerende indre marked for tjenesteydelser til gavn for forbrugere og

virksomheder.

2. Baggrund

Kommissionen har den 10. januar 2017 fremlagt sin servicepakke inde-

holdende fire initiativer:

1) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af

et europæisk e-tjenesteydelseskort og dertil knyttede administrative facili-

teter (KOM(2016) 824) og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om de retlige og operationelle rammer for det europæiske e-

tjenesteydelseskort (KOM(2016) 823)

2) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af

direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked, om en med-

delelsesprocedure for tilladelsesordninger og krav vedrørende tjeneste-

ydelser, og om ændring af direktiv 2006/123/EF og forordning (EU) nr.

1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det

indre marked (KOM(2016) 821)

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

53/105

3) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en proportiona-

litetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv (KOM(2016)

822)

4) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Eu-

ropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om anbefa-

linger til reformer af reguleringen af liberale erhverv (KOM(2017) 820)

Kommissionens servicepakke skal ses i forlængelse af Kommissionens

strategi for det indre marked fra oktober 2015, hvori Kommissionen lan-

cerede en række konkrete tiltag, der bl.a. skal medvirke til at skabe et vel-

fungerende indre marked for tjenesteydelser. Det fremgår af Kommissio-

nens strategi for det indre marked, at Kommissionens vision er at skabe et

bedre fungerende indre marked, der understøtter små- og mellemstore

virksomheders vækstmuligheder, promoverer innovation, fremmer inve-

steringer og styrker forbrugernes beføjelser.

På rådsmødet (konkurrenceevne) vil Kommissionen præsentere service-

pakken, og der forventes en udveksling af foreløbige synspunkter fra

medlemslandene.

Formål og indhold

Kommissionens servicepakke indeholder fire initiativer. Ambitionen er at

reducere administrative og reguleringsmæssige barrierer for dermed at åbne

nye forretningsmuligheder for tjenesteydere samt tilvejebringe serviceydel-

ser af høj kvalitet for forbrugerne.

1) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af

direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked, om en med-

delelsesprocedure for tilladelsesordninger og krav vedrørende tjeneste-

ydelser, og om ændring af direktiv 2006/123/EF og forordning (EU) nr.

1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det

indre marked (KOM(2016) 821)

Forslaget skal bidrage til et velfungerende indre marked for tjenesteydelser

ved at styrke notifikationsproceduren for tilladelsesordninger og krav relate-

ret til serviceydelser, så det bliver lettere at gribe ind over for uretmæssige

nationale regler, før de træder i kraft.

Med forslaget ønsker Kommissionen at forbedre mulighederne for at hånd-

hæve, at nationale regler, der indskrænker etableringsfriheden og retten til

fri udveksling af tjenesteydelser, lever op til principperne om ikke-

diskrimination på baggrund af nationalitet eller bopæl, proportionalitet samt

begrundelse i et tvingende alment hensyn.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

54/105

Forslaget styrker den gældende notifikationsprocedure under servicedirekti-

vet ved at formalisere kravene til indholdet af notifikationerne; ved at intro-

ducere krav om indrapportering af regler i udkastform; ved at udvide notifi-

kationsforpligtelsen til bl.a. at omfatte tilladelsesordninger; ved at introduce-

re en konsultationsperiode; og ved at give Kommissionen mulighed for at

udstede en advarsel og evt. træffe en afgørelse, hvis en national ordning ikke

er i overensstemmelse med servicedirektivet.

2) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse

af et europæisk e-tjenesteydelseskort og dertil knyttede administrative

faciliteter (KOM(2016) 824) og forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om de retlige og operationelle rammer for det europæiske e-

tjenesteydelseskort (KOM(2016) 823)

Det europæiske elektroniske servicekort skal bidrage til et velfungerende

indre marked for tjenesteydelser ved at simplificere de administrative pro-

cedurer for tjenesteydere, der ønsker at udvide deres forretning til andre

medlemsstater.

Med det europæiske elektroniske servicekort ønsker Kommissionen at etab-

lere en elektronisk procedure på EU-niveau, hvormed tjenesteydere kan

gennemføre relevante administrative formaliteter i forbindelse med etable-

ring af sekundært forretningssted eller midlertidig levering af serviceydelser

i en anden medlemsstat.

Det er frivilligt for tjenesteydere, om de vil gøre brug af det europæiske

elektroniske servicekort eller af eksisterende nationale administrative proce-

durer. I udgangspunktet gælder det elektroniske servicekort kun for forret-

nings- og byggetjenester,

men der åbnes mulighed for på sigt at udvide kor-

tet til andre områder, der ligeledes er omfattet af servicedirektivet.

Initiativet består dels af et forslag til forordning og dels af et forslag til di-

rektiv.

Forslaget til en forordning introducerer det europæiske elektroniske service-

kort, som er et elektronisk certifikat, der bl.a. indeholder information om

registrering af tjenesteyderen og tjenesteydelsen, krav tjenesteyderen er un-

derlagt i hjemlandet, tjenesteyderens hæderlighed samt tjenesteyderens for-

sikringshistorik.

Med forordningsforslaget åbnes der mulighed for, at tjenesteydere med et

elektronisk servicekort kan oplyse myndigheder i en anden medlemsstat om

medarbejdernes erhvervsmæssige kvalifikationer via en europæisk elektro-

nisk platform. En medlemsstat kan endvidere fastsætte, om tjenesteydere

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

55/105

med et servicekort ligeledes skal have mulighed for at oplyse om udstatione-

ring af medarbejdere via en europæisk elektronisk platform.

Forslaget til forordningen indeholder en række bestemmelser vedrørende

forsikringsforhold. Bl.a. forpligtes forsikringsselskaber til efter anmodning

at udstede et certifikat, der beskriver policeholderens forsikringsforhold, og

til at tage højde for sådanne certifikater i forbindelse med fastsættelse af

forsikringspræmier mv.

Forslaget til et direktiv fastlægger de nærmere juridiske og administrative

rammer for behandling af ansøgninger fra tjenesteydere om udstedelse af et

europæisk elektronisk servicekort. Forslaget specificerer endvidere, hvilke

forretnings- og byggetjenester der specifikt er omfattet af det europæiske

elektroniske servicekort.

Forslaget præciserer, at medlemsstater ikke kan stille krav til tjenesteydere

om forudgående registrering af information, der allerede er indeholdt i et

udstedt elektronisk servicekort. Det vil imidlertid fortsat være muligt at stille

krav om forhåndsanmeldelse med henblik på varetagelse af kontrol af

skatteforhold, social sikring og arbejdsvilkår.

Den relevante myndighed i medlemsstaten, hvori en tjenesteyder er etable-

ret, skal fungere som indgang for ansøgninger om et europæisk elektronisk

servicekort. Ved ansøgning om et elektronisk servicekort til brug for midler-

tidig levering af serviceydelser i en anden medlemsstat udstedes det elektro-

niske servicekort af den medlemsstat, hvori tjenesteyderen er etableret.

Medlemsstaten hvori tjenesteyderen ønsker at levere tjenesteydelser midler-

tidigt har mulighed for at gøre indsigelser. Ved ansøgning om et elektronisk

servicekort til brug for etablering af sekundært forretningssted i en anden

medlemsstat udstedes servicekortet af den medlemsstat, hvori tjenesteyde-

ren ønsker at etablere forretningssted.

Direktivforslaget fastlægger, at det europæiske elektroniske servicekort som

udgangspunkt er gyldigt på ubestemt tid, og fastlægger endvidere mulighe-

der for at tilbagetrække et allerede udstedt elektronisk servicekort.

3) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en proportio-

nalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv (KOM(2016)

822)

Formålet med forslaget er at sikre et mere velfungerende indre marked for

tjenesteydelser ved at undgå uhensigtsmæssige krav til erhvervsmæssige

kvalifikationer, der begrænser adgangen til udøvelsen af bestemte er-

hverv. Forslaget søger således at sikre, at nye regler ikke indfører uhen-

sigtsmæssige hindringer for handlen med serviceydelser, uden at ændre

ved medlemsstaternes enekompetence til at regulere eller liberalisere er-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

56/105

hverv. Medlemsstaterne vil således fortsat kunne indføre krav til adgan-

gen til udførelsen af f.eks. sundhedsydelser. Forslaget udstikker en ramme

for, hvordan medlemslandende skal godtgøre, at regeludkast er begrundet i

tvingende alment hensyn og er proportionelle.

Direktivforslaget præciserer, hvornår indførelsen af nationale regler, der

begrænser udøvelsen af et bestemt erhverv, kan begrundes i alment tvin-

gende hensyn. Det gælder f.eks. ved begrundelse i hensyn til den offentli-

ge sundhed, forbrugere eller miljøbeskyttelse.

Proportionaliteten i lovgivningen søges sikret ved, at medlemsstaterne

ved indførelse af nationale særregler forpligtes til; 1) at tage hensyn til

direktivets liste med relevante overvejelser om proportionalitet, før indfø-

relse af ny regulering; 2) at gøre brug af kvalitative og så vidt muligt

kvantitative data; 3) at monitorere, om krav fortsat er proportionelle over

tid; 4) at sikre så vidt muligt, at medlemsstaternes proportionalitetsvurde-

ring er objektiv. Det følger desuden af forslaget, at medlemslandende skal

informere interessenter og søge at udveksle information med andre EU-

landes myndigheder forud for indførelse af nye krav, der begrænser ad-

gangen til udøvelse af et erhverv.

4) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Eu-

ropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om anbefa-

linger til reformer af reguleringen af liberale erhverv (KOM(2017) 820)

Det er som udgangspunkt op til EU’s medlemsstater selv at bestemme,

hvordan man vil regulere bestemte professioner. Kommissionens vejled-

ning om nationale reformbehov har til formål at påpege særlige reform-

behov inden for de enkelte landes reguleringer inden for udvalgte profes-

sioner. Meddelelsen er en opfølgning på Kommissionens strategi for det

indre marked fra oktober 2015. Der er tale om en meddelelse, der ikke er

juridisk bindende for medlemsstaterne.

Kommissionen har i meddelelsen udpeget syv professioner, hvor der vur-

deres at være et stort vækst- og beskæftigelsespotentiale. Det drejer sig

om regulering af arkitekter, ingeniører, advokater, revisorer, patent-

agenter, ejendomsmæglere og turistguider.

Det fremgår af meddelelsen, at Danmark er det land, der har den mindste

andel af lovregulerede erhverv blandt de 28 medlemslande. Der er i medde-

lelsen anbefalinger til en række lande, herunder én der er specifikt rettet til

Danmark. Kommissionen opfordrer således Danmark og en række øvrige

medlemsstater til at

vurdere, i hvilket omfang varigheden af obligatoriske

kvalifikationskrav for ejendomsmæglere er uundværlig, i betragtning af

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

57/105

de opgaver ejendomsmæglere udfører og formålet med den nationale re-

gulering af ejendomsmæglere.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en formel udtalelse fra Europa-Parlamentet om

Kommissionens servicepakke.

Nærhedsprincippet

Kommissionen redegør i forslagene om et europæisk elektronisk service-

kort og notifikationsproceduren på serviceområdet for, at den overordne-

de målsætning med forslagene er at skabe et velfungerende indre marked

for tjenesteydelser. Da det indre marked er grænseoverskridende, er der

ifølge Kommissionen behov for initiativer på EU-niveau, herunder brug

af IT-systemer som dækker alle medlemsstaterne.

I forslaget til en proportionalitetsvurdering ved indførelse af krav, der

begrænser adgangen til udøvelsen af et erhverv, redegør Kommissionen

for, at udfordringerne med indførelse af uberettigede nationale krav til

erhvervsmæssige kvalifikationer har grænseoverskridende karakter, og

derfor bør adresseres på unions-niveau.

I forhold til meddelesen om nationale reformbehov er nærhedsprincippet

ikke relevant, da meddelelsen ikke er juridisk bindende for medlemssta-

terne.

Gældende dansk ret

Servicepakken tager udgangspunkt i henholdsvis direktiv 2006/123/EF

(servicedirektivet) og direktiv 2005/36/EF (anerkendelsesdirektivet).

Lov om tjenesteydelser i det indre marked

Lov om tjenesteydelser i det indre marked blev vedtaget i maj 2009 som

en gennemførelse af reglerne i direktiv 2006/123/EF (servicedirektivet).

Lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifika-

tioner.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Servicepakken indeholder fire forslag til retsakter samt en meddelelse.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

58/105

Kommissionen har fremsat forslag til en forordning om det europæiske

elektroniske servicekort, der ikke skal implementeres, men vil gælde

umiddelbart i medlemslandene. Derudover har Kommissionen fremsat

forslag til et direktiv, der fastlægger de nærmere juridiske og administrative

rammer for behandling af ansøgninger fra tjenesteydere om udstedelse af et

europæisk elektronisk servicekort. Direktivet vil skulle implementeres i

dansk lovgivning.

Kommissionen har fremsat forslag til direktiv om notifikationsproceduren

på serviceområdet, som skal implementeres i dansk lovgivning.

Kommissionen har fremsat forslag til direktiv om en proportionalitetstest

før introduktionen af regulering af erhverv, som skal implementeres i

dansk lovgivning.

Meddelelsen om vejledning til reformbehov i forhold til lovregulerede

erhverv har ikke direkte lovgivningsmæssige konsekvenser.

Der redegøres for forventningerne til de nærmere lovgivningsmæssige

konsekvenser i grund- og nærhedsnotater for hvert initiativ.

Økonomiske konsekvenser

De statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske konse-

kvenser ved hvert af de fire initiativer i servicepakken er ved at blive ana-

lyseret nærmere, og vil fremgå af grund- og nærhedsnotater for de fire

initiativer.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der redegøres for eventuelle konsekvenser for beskyttelsesniveauet i

grund- og nærhedsnotater for hvert af de fire initiativer i servicepakken.

Høring

De enkelte initiativer i Kommissionens servicepakke er sendt i høring i

specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål. De

eftersendes, når de foreligger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til detaljerede holdninger fra andre medlems-

stater, dog forventes navnlig initiativet om det europæiske servicekort

forventes at give anledning til divergerende holdninger blandt medlems-

staterne.

10.

Regeringens generelle holdning

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

59/105

Regeringen støtter Kommissionens ambition om at skabe et mere velfun-

gerende indre marked for tjenesteydelser til gavn for forbrugere og virk-

somheder.

Regeringen støtter umiddelbart Kommissionens ambition om at styrke notifi-

kationsproceduren for tilladelsesordninger og krav relateret til serviceydelser,

så det bliver lettere at gribe ind overfor uretmæssige nationale regler, før de

træder i kraft.

Regeringen er umiddelbart positiv over for det europæiske elektroniske ser-

vicekort, men lægger afgørende vægt på, at man i Danmark skal kunne op-

retholde et effektivt tilsyn med bl.a. skatteforhold og arbejdsmiljøet hos

udenlandske virksomheder ved at stille krav om anmeldelse af udenlandske

tjenesteydere.

Regeringen er endvidere umiddelbart positiv overfor, at Kommissionen har

fokus på nationale reformbehov inden for lovregulerede erhverv, og støtter

overordnet ambitionerne i forslaget om proportionalitetsvurderinger, der kan

medvirke til at skabe et mere velfungerende indre marked for tjenesteydelser.

Regeringens holdning til de konkrete forslag vil fremgå af grund- og nær-

hedsnotater for de fire forslag, hvor forslagets konsekvenser vil være be-

lyst.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

60/105

Konkurrenceevnetjek: Status for realøkonomien

Revideret notat. Ændringer markeret med

fed og kursiv.

12. Resumé

Det maltesiske formandskab har sat det såkaldte konkurrenceevnetjek

på dagsordenen for konkurrenceevnerådsmødet den 20. februar 2017.

Konkurrenceevnetjekket vil tage form af en drøftelse af det generelle in-

vesteringsklima i Europa og konkurrenceevnen på tværs af alle politikom-

råder.

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Konkurrenceevnerådet og dels at give møderne et mere

horisontalt tværgående præg.

Formandskabet har annonceret, at investeringer i immaterielle aktiver

vil være temaet for konkurrenceevnetjekket. Der vil ikke være noget

skriftligt diskussionsoplæg.

13. Baggrund

Konkurrenceevnetjekke indebærer for det første, at Rådet – på baggrund

af en præsentation fra Kommissionen – drøfter den generelle økonomiske

udvikling i EU og konkurrenceevnen. Derudover kan ministrene diskutere

konkrete sager på tværs af alle politikområder, der ventes at have væsent-

lige konsekvenser for EU’s konkurrenceevne.

Debatforummet blev indført ved rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.

oktober 2015 og er generelt blevet godt modtaget af medlemsstaterne.

Formandskabet har annonceret, at investeringer i immaterielle aktiver

bliver temaet for konkurrenceevnetjekket. I Kommissionens vækstun-

dersøgelse for 2017 fremhæves arbejdet med fremme af investeringer

som en hovedprioritet for den økonomiske politik i EU. Kommissionen

fremhæver i den forbindelse, at investeringer i immaterielle aktiver,

herunder forskning og udvikling, teknologi og opkvalificering af ar-

bejdskraft, kan have en positiv effekt på produktivitetsudviklingen. Ar-

bejdet med at forbedre rammebetingelserne for investeringer i EU og i

EU-landene - den såkaldte tredje søjle i Investeringsplanen - ventes

også at have et fokus på at fjerne barrierer for investeringer i immateri-

elle aktiver.

14.

Formål og indhold

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

61/105

Formålet med konkurrenceevnetjekke er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Konkurrenceevnerådet og dels at give Konkurrenceevnerå-

det et mere tværgående indblik i de problemstillinger og sager, der har væ-

sentlig betydning for konkurrenceevnen i EU. Det kan også give grundlag

for bedre koordination på nationalt niveau.

Konkret er formålet med konkurrenceevnetjekket på rådsmødet at frem-

hæve betydningen af investeringer for konkurrenceevnen, og diskutere

hvordan manglen på investeringer kan adresseres.

Kommissionen indleder med en kort præsentation. Det vil ikke være skrift-

lige diskussionsoplæg. Ministrene forventes derfor at reagere på præsentati-

onerne med korte, spontane indlæg.

15.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

16.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

17. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

18. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Konkurrenceevnetjekket har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Konkurrenceevnetjekket har ingen statsfinansieller, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Konkurrenceevnetjekket har ingen administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

19.

Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

20.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt har de øvrige lande været positive over for konkurrenceevne-

tjekket som debatform.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

62/105

Det forventes, at øvrige medlemsstater vil hilse Kommissionens fokus på

investeringer velkommen.

21.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at Konkurrenceevnerådet bør spille en vigtig rolle i

forhold til at fremme EU’s indre marked og i forhold til at forbedre kon-

kurrenceevnen generelt.

Regeringen støtter en mere åben og spontan drøftelse af den generelle

økonomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle politik-

områder under hensyntagen til arbejdsfordelingen i Rådet.

Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens fokus på at

fremme investeringer, herunder investeringer i immaterielle aktiver. Det

er dog en dansk prioritet, at EU’s dagsorden om at fremme investerin-

ger først og fremmest fokuserer på at fremme private investeringer.

22.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. november

2016 forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 28. november 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

63/105

Europæisk semester: Kommissionens årlige vækstundersøgelse

(KOM(2016) 725)

Nyt notat.

Resumé

Den 16. november 2016 offentliggjorde Kommissionen sin årlige vækstun-

dersøgelse, som formelt indleder det europæiske semester 2017.

I tråd med tidligere år, fremhæver Kommissionen tre overordnede priorite-

ter for den økonomiske politik i EU: fremme af investeringer, gennemførelse

af strukturreformer og sikring af en ansvarlig finanspolitik.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 20. februar

til politisk drøftelse. For yderligere information henvises til samlenotat for-

ud for Rådsmødet (ECOFIN) den 6. december og 27. januar 2017.

Baggrund

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-

landenes økonomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en sam-

let drøftelse af landenes økonomiske politik i foråret hvert år, som grund-

lag for landenes vedtagelse af national økonomisk politik i efteråret, her-

under de nationale finanslove for det efterfølgende budgetår.

Det europæiske semester 2017 blev indledt med offentliggørelsen af

Kommissionens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) den

16. november 2016. Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer

de overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU.

Kommissionens vækstundersøgelse blev præsenteret på ECOFIN den 6.

december 2016.

På Det Europæiske Råds møde den 9.-10. marts 2017, forventes stats- og

regeringscheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusio-

ner fra bl.a. ECOFIN at vedtage generelle retningslinjer for medlemslan-

denes økonomiske politik. På baggrund af disse udarbejder EU-landene

deres stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reformpro-

grammer, som skal foreligge senest i april.

Kommissionen ventes i maj bl.a. med udgangspunkt DER’s retningslinjer

og landenes programmer, at fremlægge udkast til rådsudtalelser om lan-

denes programmer samt udkast til landespecifikke anbefalinger. På den

baggrund skal ECOFIN i juni opnå enighed om rådsudtalelser om stabili-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

64/105

tets- og konvergensprogrammerne og enighed om de landespecifikke an-

befalinger. Herefter tiltræder DER de landespecifikke anbefalinger. Efter-

følgende vil ECOFIN på rådsmødet i juli formelt vedtage rådsudtalelser

om stabilitets- og konvergensprogrammerne og landespecifikke anbefa-

linger.

Formål og indhold

Kommissionen offentliggjorde 16. november 2016 en samlet pakke vedr.

det europæiske semester 2017. Pakken indleder det europæiske semester

2017 og indeholder bl.a. Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2017.

Vækstundersøgelsen ventes drøftet på konkurrenceevnerådsmødet den 20.

februar 2017.

vækstundersøgelsen for 2017

fremhæver Kommissionen, at alle EU-

landene oplever vækst, at investeringerne stiger, og at der er blevet skabt 8

millioner nye arbejdspladser siden 2013. Samtidig er offentlige underskud

reduceret og gældsniveauer er stabiliseret og ventes at falde. Kommissionen

understreger dog, at opsvinget er skrøbeligt, og at der fortsat er store udfor-

dringer. BNP- og produktivitetsvækst ligger under det langsigtede potentia-

le, og investeringsniveauet er under niveauet fra før krisen. Derudover er

arbejdsløsheden fortsat høj i store dele af Europa, hvilket har medført socia-

le konsekvenser i flere EU-lande. I lyset af disse udfordringer fastholder

Kommissionen sine overordnede prioriteter for den økonomiske politik i EU

fra tidligere år: 1) fremme af investeringer, 2) gennemførelse af strukturre-

former og 3) ansvarlig finanspolitik. Prioriteterne i den årlige vækstunder-

søgelse 2017 kan opsummeres som følger:

1) Fremme af investeringer: Indsatsen for at fremme investeringer skal

bl.a. fokusere på at forbedre forholdene i den finansielle sektor. Ar-

bejdet mod en kapitalmarkedsunion skal sikre lige adgang til finan-

siering for virksomheder i alle EU-lande, supplere bankerne som fi-

nansieringskilde og sikre en bedre allokering af kapital. EU-landene

skal på nationalt niveau adressere fortsatte svagheder i banksektoren

mhp. at øge finansieringen til virksomheder. Ydermere skal arbejdet

med etablering af bankunionen fortsættes, herunder ved at accelerere

arbejdet med etablering af den permanente bagstopper. Investe-

ringsplanen fremhæves som central for at fremme investeringer og

har allerede leveret konkrete resultater i EU-landene. En forlængelse

og styrkelse af den europæiske investeringsfond (EFSI), som aktuelt

forhandles, vil sikre finansiering til flere projekter i flere EU-lande.

Om investeringer generelt fremhæver vækstundersøgelsen, at der

bl.a. bør være et fokus på overgangen til en mere CO2-neutral øko-

nomi og på social infrastruktur. Arbejdet med at forbedre investe-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

65/105

ringsklimaet på EU-niveau skal fortsættes, herunder ved at udbygge

det indre marked. EU-landene skal samtidig mindske barriere for in-

vesteringer nationalt, herunder ift. behandling af insolvens, offentlig

administration samt regulering af produkt- og arbejdsmarkeder. Den

internationale handel skal fortsat komme europæiske virksomheder

til gode. Det er centralt at opretholde handelsåbenhed, og sikre at eu-

ropæiske virksomheder har adgang til de globale markeder. Klima-

aftalen fra Paris skal endvidere ratificeres, hvilket ventes at skabe

nye muligheder for europæiske virksomheder på de globale marke-

der. EU-landene skal nationalt sikre et godt investeringsklima, her-

under for at tiltrække investeringer fra lande udenfor EU.

2) Gennemførelse af strukturreformer: Strukturreformer i EU-landene

skal bl.a. fokusere på at skabe arbejdspladser og styrke arbejdsstyr-

kens færdigheder. EU-landene skal reformere arbejdsmarkederne for

at sikre høj grad af fleksibilitet, en kvalificeret arbejdsstyrke og soci-

al sikkerhed. EU landene skal endvidere oprette passende systemer

til at modtage og integrere flygtninge på arbejdsmarkedet. Samtidig

skal bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed intensiveres. Kvaliteten

af de europæiske erhvervsuddannelser skal øges og samarbejdet

mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og forskning skal for-

bedres. I samarbejde med arbejdsmarkedets parter skal der sikres

løndannelsesprocesser, der fremmer jobskabelse, fremgang i real-

lønnen og er i overensstemmelse med udviklingen i produktiviteten.

EU-landene skal indrette sociale politikker, så de fremmer arbejds-

markedsdeltagelse. Skattesystemer og sociale ydelser skal levere in-

citamenter for at arbejde og samtidig sikre et hensigtsmæssigt socialt

sikkerhedsnet. På EU-niveau skal arbejdet med at bekæmpe skatte-

undgåelse fortsættes. Pensionsordninger og arbejdsmarkedsforan-

staltninger skal tilskynde til længere tid i beskæftigelse som følge af

den stigende levealder. Samtidig skal førtidspension begrænses til

personer, der er ude af stand til at arbejde. Strukturreformer i EU-

landene skal også fokusere på at øge produktivitet og investeringer.

EU-landene skal gennemføre reformer, der fremmer udbredelsen af

nye teknologier, mens der på EU-niveau fokuseres på udbygningen

af det indre marked, herunder det digitale indre marked. Det er cen-

tralt at øge produktiviteten i servicesektoren, da denne udgør en sti-

gende andel af de europæiske økonomier. Endvidere skal lovgivning

tilpasses nye forretningsmodeller, herunder inden for deleøkonomi.

3) Ansvarlig finanspolitik: EU-landene skal fortsat føre en ansvarlig fi-

nanspolitik. Det igangværende opsving skal ifølge Kommissionen

støttes ved en overordnet lempelig finanspolitik i euroområdet som

helhed. Vækstundersøgelsen specificerer, at eurolande med finans-

politisk råderum således skal understøtte efterspørgslen gennem fi-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

66/105

nanspolitikken. Eurolande, der ikke har råderum, skal efterleve kra-

vene som specificeret af Stabilitets- og Vækstpagten og benytte en-

hver lejlighed til at gennemføre reformer og forbedre kvaliteten af

de offentlige finanser. Kommissionen vil benytte sig af reglerne om

fleksibilitet i Stabilitets- og Vækst-pagten, og tage hensyn til bud-

getmæssige konsekvenser af den ekstraordinære tilstrømning af

flygtninge og sikkerhedssituationen. Det eksisterende lavrentemiljø

gør det ifølge vækstundersøgelsen ideelt at fremskynde offentlige

investeringer i EU-landene. Samtidig skal tiltagende nominel vækst

og nedprioriteringer af ikke fremtidsorienterede udgifter benyttes til

at ned-bringe offentlig gæld. Den finanspolitiske overvågning skal

generelt skabe incitamenter for sunde politikker og økonomisk gen-

opretning. Der er i flere EU-lande behov for yderligere reformer af

pensionssystemerne for at sikre deres holdbarhed og effektivitet.

Den aldrende befolkning og den teknologiske udvikling ventes at

øge udgifterne i sundheds- og plejesystemer, hvorfor EU-landene

skal øge fokus på forebyggelse af sygdomme og effektivisering af

sundhedssystemerne.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kom-

missionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport er en del af, vil

kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en

sådan overvågning bidrager til at understøtte sunde offentlige finanser og

makroøkonomisk stabilitet og dermed holdbar vækst og beskæftigelse i

medlemslandene.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

67/105

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Den årlige vækstundersøgelse har ikke direkte økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Ikke relevant.

Høring

Sagen har ikke været sendt i ekstern høring.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene har på ECOFIN den 27. januar 2017 generelt støttet vækst-

undersøgelsens hovedkonklusioner.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsens prioriteter om fremme af

investeringer, gennemførelse af strukturreformer i EU-landene og ansvar-

lig finanspolitik. Det er en prioritet for regeringen, at EU-landene holder

fast i en ambitiøs reform- og konsolideringsdagsorden. Regeringen lægger

derfor vægt på, at EU-landene og Kommissionen efterlever og håndhæver

de fælles EU-regler for finanspolitik i Stabilitets- og Vækstpagten

Regeringen støtter endvidere det fortsatte fokus på at fremme investerin-

ger i EU. Regeringen finder generelt, at fremme af investeringer først og

fremmest handler om at skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere

private investeringer.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens årlige

vækstundersøgelse 2017 forud for ECOFIN 6. december 2016 og 27. ja-

nuar 2017.

Vækstundersøgelsen har endvidere været forelagt Folketingets Europaud-

valg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samrådet 2. decem-

ber 2016 som led processen for det nationale semester i udvalgene.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

68/105

Europas næste ledere: opstarts- og opskaleringsinitiativet (KOM

(2016) 733)

Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotat af 9. december 2016.

Ændringer er fremhævet med

fed/kursiv.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 22. november 2016 meddelelsen: Europas

næste ledere: opstarts- og opskaleringsinitiativet.

Meddelelsen følger op på Kommissionens strategi for det indre marked:

”Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og

virksomhederne” (KOM (2015) 550) fra 2015. Meddelelsen sætter fokus

på vilkårene for nystartede virksomheder (start-ups) og vækstvirksomhe-

der (scale-ups). Fokus er særligt på at fjerne barrierer, skabe muligheder

samt adgang til finansiering. Kommissionen beskriver en række initiati-

ver, som forventes fremsat af Kommissionen i de kommende år.

Meddelelsens indhold er ikke retlig bindende og har ikke direkte konse-

kvenser for Danmark. De konkrete initiativer, som iværksættes i forlæn-

gelse af meddelelsen, vil blive vurderet særskilt.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 22. november 2016 meddelelsen: Europas

næste ledere: opstarts- og opskaleringsinitiativet (KOM (2016) 733).

Meddelelsen følger op på Kommissionens strategi for det indre marked,

der blev lanceret i form af meddelelsen ”Opgradering af det indre marked:

flere muligheder for borgerne og virksomhederne” (KOM (2015) 550) fra

2015.

Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at identificere, hvilke barrierer og muligheder,

der eksisterer for nystartede virksomheder og vækstvirksomheder i dag.

Meddelelsen fokuserer særligt på det relativ begrænsede antal virksomheder,

der opskalerer i Europa sammenlignet med USA. Europa og USA er nogen-

lunde på linje, når det drejer sig om antallet af nystartede virksomheder, men

ikke mange opskalerer i Europa. Enten forbliver de små eller opskalerer uden

for Europa.

Fjernelse af barriere

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

69/105

Kommissionen vil igangsætte initiativer, der både fjerner informations- og

lovgivningsmæssige barrierer. Med henblik på at fjerne informationsbarrie-

rerne vil Kommissionen, som tidligere annonceret, lancere en fælles digital

portal og et særligt korps af ’opskaleringsrådgivere’.

De lovgivningsmæssige barrierer vil særligt blive tacklet ved, at der inden for

selskabsretten i 2017 lanceres et forslag om digitalisering og der følges op på

insolvensreglerne. På skatteområdet har Kommissionen fremsat forslag om et

fælles selskabsskattegrundlag (CCTB) og et fælles konsolideret selskabsskat-

tegrundlag (CCCTB) og forslag om modernisering af momsreglerne for e-

handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Kommis-

sionen vil desuden som led i den større strategi for modernisering og forenk-

ling på momsområdet præsentere en momsforenklingspakke for SMV’er i

2017.

Som noget nyt vil der blive lanceret et større ”peer review” af alle medlems-

staters regler og procedurer over for nystartede virksomheder og vækstvirk-

somheder i regi af Højniveau-gruppen under Rådet (konkurrence).

Skabelse af nye muligheder

Kommissionen vil igangsætte en række initiativer for at forbedre mulighe-

derne for nystartede virksomheder og vækstvirksomheder. Virksomhedernes

muligheder for at etablere forbindelser med relevante partnere forbedres

igennem initiativet ”Start-up Europe” – et initiativ søsat af Kommissionen,

som har særlig fokus på at forbedre økosystemer, der omgiver virksomhe-

derne.

Derudover vil mandatet for EU's klynge-observatorium blive udvidet, således

at data- og informationsindsamling om nystartede og vækstvirksomheder

også kan blive indsamlet og analyseret til gavn for den fremadrettede policy-

udvikling.

Vilkårene for innovationen i virksomheder skal forbedres igennem en række

tiltag finansieret igennem EU's forsknings- og Innovationsprogram Hori-

zon2020. Der er fx tale om en såkaldt Innovationsradar, der etablerer kontakt

mellem investorer og Horizon2020-finaniserede innovatorer med henblik på

at styrke skaleringsmulighederne samt et formodet Europæisk Innovations-

råd. Kommissionen vil også styrke virksomhedernes anvendelse af intellek-

tuelle ejendomsrettigheder.

Derudover vil Kommissionen også evaluere og evt. udvide de såkaldte inno-

vationsaftaler (Innovation Deals), der fungerer som praktisk redskab for at

identificere regler der hindrer innovation. Kommissionen vil samtidig under-

søge muligheden for at udarbejde en struktur for det videre arbejde med re-

guleringssandkasser (et "sikkert rum", hvor virksomheder kan teste innovati-

ve produkter, serviceydelser, forretningsmodeller mm).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

70/105

SMV’er er fortsat underrepræsenterede for så vidt angår offentlige udbud, og

derfor vil Kommissionen i løbet af 2017 fremsætte initiativer, der fremmer

deres adgang og muligheder på dette område. Medlemslandene opfordres til

at gøre det samme.

Færdigheder, herunder særligt tekniske, finansielle og digitale fremhæves

også som helt centrale for nystartede virksomheder og vækstvirksomheder.

Kommissionen vil fremsætte en række initiativer særligt i regi af ”den nye

dagsorden for færdigheder for Europa”, der blev lanceret i juni 2016.

Indenfor initiativet om socialt iværksætteri vil Kommissionen tilskynde soci-

ale virksomheders skaleringsmuligheder bl.a. har den europæiske investe-

ringsbank en række produkter målrettet socialøkonomiske virksomheder.

Adgang til finansiering

Kommissionen fremhæver de produkter, der vil blive udbudt i regi af den

paneuropæiske ’fund of funds venturekapitalfond’, som allerede blev annon-

ceret i strategien for det indre marked i 2015. Derudover påpeges også den

Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), EU's forsknings- og

innovationsprogram, Horizon2020, programmet for små og mellemstore

virksomheder (COSME), og strukturfundsmidler samt et nyt initiativ om

crowdfunding som indsatsområder. Fsva. crowdfunding vil Kommissionen

stå i spidsen for at koordinere en paneuropæisk platform, med bedste praksis

fra medlemslandene vedr. crowdfunding og andre alternative finansierings-

former.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der alene er tale om en meddelel-

se fra Kommissionen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

71/105

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Udmøntningen af de konkrete

forslag, der beskrives i meddelelsen, vil imidlertid kunne få sådanne kon-

sekvenser. Det er på det foreliggende grundlag dog ikke muligt at vurdere

sådanne konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller øvrige

konsekvenser for Danmark.

Høring

Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål den 29. november 2016 med frist for be-

mærkninger den 8. december 2016.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, Dansk Industri og Dansk

Byggeri.

Dansk Erhverv (DE) bemærker generelt, at iværksættere er afgørende for

fremtidens vækst, jobskabelse, innovation og velfærd. De etablerede virk-

somheder, der i dag får hjulene til at dreje rundt i Danmark og resten af

EU, er alle et resultat af iværksætteri. DE understreger, at vi fortsat står

over for en række udfordringer, hvis Danmark og EU skal udløse iværk-

sætternes fulde potentiale og komme på højde med de bedste iværksæt-

ternationer i verden. DE anser det derfor som en bunden opgave at skabe

optimale rammevilkår for iværksætteri og entreprenørskab på tværs af

EU.DE finder, at vi kun derigennem får flere til at forfølge deres gode

ideer og iværksætterdrømme, starte nye virksomheder op og udvikle disse

til nye vækstsucceser, der bidrager til væksten, jobskabelse og innovatio-

nen i samfundet.

Overordnet anser DE generel erhvervspolitik for ligeledes at være iværk-

sætterpolitik. Forbedringer i generelle rammevilkår for erhvervslivet vil

samtidig forbedre klimaet for iværksættere. DE hilser derfor de i dette

initiativ nævnte tiltag om bl.a. moms og Digital Single Gateway velkom-

men.

DE erklærer sig enig med resultaterne i Kommissionens høring, der ifølge

DE angav følgende centrale udfordringer og barriere for europæiske start-

ups og scale-ups:

- start-ups looking to scale up still face too many regulatory and adminis-

trative barriers especially in a cross-border situation;

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

72/105

- for both start-ups and scale-ups, too few opportunities exist to find and

engage with potential partners in finance, business and local authorities;

- accessing finance is one of the biggest barrier to scaling up.

DE støtter Kommissionens tilgang til at løse barriererne i initiativet og

anser en koordineret tilgang på tværs af EU’s politikområder som væren-

de hensigtsmæssig. Særligt adgangen til finansiering bliver af danske

iværksættere ifølge DE oplevet som den største vækstbarriere, hvilket en

nyligt offentliggjort undersøgelse fra Dansk Iværksætterforening illustre-

rede. På baggrund af denne vækstbarriere har DE de seneste år fokuseret

på mulighederne for samt udbredelsen af alternativ finansiering som ek-

sempelvis crowdfunding. DE bakker derfor op omkring Kommissionens

initiativ med at koordinere en paneuropæisk platform, hvor medlemsstater

kan dele best practice omkring crowdfunding samt andre former for alter-

nativ finansiering, og stiller sig til rådighed for dette arbejde.

Dansk Industri (DI) anser det som meget positivt, at Kommissionen i sin

kommunikation betragter vækstdebatten i en helhed, hvor de almindelige

vilkår for erhvervslivet spiller en fremtrædende rolle. Dette er et perspek-

tiv som DI har været en stor fortaler for. Det er således også positivt at

Kommissionen ønsker at tilpasse lovgivningen i både EU regi og i med-

lemslandene således at den bedst muligt understøtter vækst og værdiska-

belse. En sådan målsætning bakker DI op om. DI vil meget gerne høre

nærmere om omfanget af Kommissionens initiativ, der har til hensigt at

gennemgå love og regler i EU og medlemsstater, der relaterer sig til

vækstskabelse.

DI kvitterer for Kommissionens generelt ændrede fokus fra start-up fasen

til også at inkludere vækstfasen i sin retorik. DI vil gerne opfordre til at

Kommissionen klart definerer hvad der menes med en start-up henholds-

vis scale-up up. Dette for at imødegå eventuelle sammenblandinger af

begreberne. Her ville det ifølge DI i særdeleshed være gavnligt at under-

strege pointen om, at også etablerede SMV’er kan blive scale-ups. En klar

opdeling af de to begreber skal hjælpe til at synliggøre hvordan den førte

politik og de foreslåede aktiviteter adskiller sig fra den hidtidige indsats.

DI bemærker, at introduktionen indeholder en antagelse om at såfremt

man formår at få flere nye virksomheder til at overleve, så vil man også få

flere scale-ups i Europa og på den måde lukke ”væksthullet” til USA.

Denne antagelse er ifølge DI ikke underbygget af den danske SME envoy

rapport: Scale-up Companies – is a new policy agenda needed?. DI bak-

ker fuldt op om konklusionerne udlagt i rapporten, der klart udtrykker en

forskel på de politikker der understøtter start-ups og scale-ups.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

73/105

Blandt andet hæfter DI sig ved følgende bemærkning: “The basic frame-

work conditions necessary for start-up companies and scale-up companies

might be the same but the more targeted policies needed to stimulate

more scale-ups differ immensely from the policies aimed at stimulating

more start-ups.” Derudover er der ifølge DI ikke noget der tyder på at

overlevelsen for nye virksomheder efter 3 år er væsentlig anderledes i

USA end i EU. Det er derfor DI’s opfordring at fokus for de konkrete

initiativer lægges på vækst og værdiskabelse frem for opstart og overle-

velse.

DI bemærker, at administrative byrder og glaslofter over væksten er cen-

trale udfordringer for at skabe vækst og velstand i Europa. Det anføres at

særligt små og nye virksomheder ikke har kapaciteten til at håndtere og

sætte sig ind i love og regler. DI opfordrer til at der i stedet for at fokusere

på virksomhedernes kapacitet, fremadrettet tager højde for om en given

aktivitet er værdiskabende i sig selv – uagtet om den sker i en lille, ny

eller større virksomhed.

En væsentlig andel af administrative byrder relaterer sig ifølge DI til de

28 forskellige skatteregimer der findes i EU. DI bakker op om indførelsen

af en Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB), da dette

blandt andet vil mindske virksomhedernes administrative omkostninger

betragteligt i forbindelse med handel over grænser. Når målsætningen er

at skabe simple og gennemsigtige skatteregler vil DI opfordre til, at

Kommissionen er meget varsom med at anbefale forskellige skatte inci-

tamenter, ordninger og fradrag. DI anbefaler, at medlemslandene priorite-

rer simple skatteregler før man overvejer at indføre nye regler.

Ifølge DI er, som Kommissionen også nævner, en væsentlig udfordring

for virksomheder i Europa at finde kapital til vækstfasen. DI fremfører, at

det i dette afsnit antages, at det helt særlige problem skal findes i den sene

finansieringsfase. DI opfordrer til at Kommissionen undersøger om der

kan gøres mere for at understøtte nye ideer i den tidlige vækstfase med

såkaldt soft money. Erfaringer fra USA viser ifølge DI at særligt tilstede-

værelsen af soft public money i starten af en vækstfase giver mere opti-

male mulighed for at virksomhederne vokser senere hen. Derudover øger

det sandsynligheden for at virksomheden kan få private investorer ind i

den kritiske skaleringsfase.

Dansk Byggeri (DB) finder særligt Scale-Up dagsordenen vigtig, da man-

ge mindre virksomheder oplever det at ekspandere, som en stor udfor-

dring. Og bemærker, at der, som også høringsdokumentet nævner, er en

sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og produktivitet, hvor sidst-

nævnte ifølge DB er en stor udfordring i blandt andet Danmark.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

74/105

DB fremfører, at Kommissionen, som det fremgår af meddelelsen, plan-

lægger mange fornuftige forslag, som skal gøre livet mere enkelt for min-

dre virksomheder i forhold til eksempelvis moms, konkurser og admini-

strative byrder. For selvom meget af dette fungerer relativt enkelt i Dan-

mark, er det ifølge DB en god nyhed, hvis det kan forenkles og ensrettes i

samtlige EU-medlemslande, da det vil gøre det nemmere for mindre virk-

somheder at arbejde på tværs af grænserne.

DB finder det dog vigtigt, at initiativerne ikke bliver kontraproduktive i

forhold til virksomhedernes vækst, så de kun målrettes f.eks. mikro-

virksomheder, som dermed mister incitamentet til vækst, hvis de pålæg-

ges ny regulering, når de når over en vis størrelse. DB mener derfor, at

der skal sikres gode og stabile rammevilkår, der er nemme at efterleve,

for alle typer og størrelser af virksomheder.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt oplysninger om andre landes

holdninger til meddelelsen

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser meddelelsen velkommen. Regeringen lægger vægt på,

at der er gode rammevilkår for virksomheder i Europa, så de kan skalere

og skabe vækst og beskæftigelse i Danmark.

Regeringen anser det som positivt, at meddelelsen fokuserer på at forbed-

re vilkårene for både nystartede virksomheder og vækstvirksomheder

arbejder for, at der er et forstærket fokus på opskalering i EU's SMV-

politik.

Meddelelsen er en del af Kommissionens indre markedsstrategi. Regerin-

gen støtter overordnet Kommissionens ambition om at skabe et mere vel-

fungerende indre marked til gavn for forbrugere og virksomheder. Rege-

ringen mener, at det indre marked bør kendetegnes ved åbenhed over for

innovative løsninger og konkurrence. Der skal således være fokus på at

udvikle løsninger og forslag, som kan lette virksomhedernes administrati-

ve byrder.

Endvidere skal det sikres, at europæiske virksomheder konkurrerer på lige

vilkår. Regeringen støtter Kommissionens målsætning om, at virksomhe-

der skal have bedre vækstmuligheder på det indre marked.

Regeringen arbejder særligt for en ambitiøs indsats for bedre regulering

og regelforenkling for alle virksomheder i EU.

Det er endvidere vigtigt, at

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

75/105

ny og eksisterende EU-regulering ikke hindrer, men tilskynder til virk-

somheders vækst.

Adgang til finansiering er fortsat en udfordring for mange nystartede

virksomheder og i særdeleshed vækstvirksomheder. Regeringen støtter

generelt kapitalmarkedsunionen og det fornyede fokus på, at EU's forsk-

nings- og Innovationsprogram, Horizon2020 og programmet for små og

mellemstore virksomheder (COSME) også skal kunne facilitere business

angels og venture kapital.

Regeringen arbejder endvidere for, at de fi-

nansielle instrumenter i COSME i højere grad målrettes vækstvirksom-

heder.

Regeringen vil tage stilling til de enkelte initiativer i takt med, at initiati-

verne fremsættes.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men

grund- og nærhedsnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 9. de-

cember 2016.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

76/105

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godken-

delse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretø-

jer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enhe-

der til sådanne køretøjer (KOM (2016) 31)

Revideret notat

1. Resumé

Europa-Kommissionen fremsatte den 27. januar 2016 et forslag til en ny

forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og

påhængskøretøjer dertil. Det overordnede formål med forslaget til en ny

forordning er at styrke den nuværende lovgivningsramme for typegod-

kendelse, navnlig gennem indførelsen af bestemmelser om markedsover-

vågning.

Et nøgleelement i forslaget er, at markedsovervågningen udført af de na-

tionale myndigheder skal omfatte en verifikationsprøvning og -inspektion

af overholdelsen af typegodkendelsesreglerne for køretøjer, der er bragt i

omsætning.

Derudover skal Kommissionen tilrettelægge og udføre eller kræve, at der

udføres en verifikationsprøvning og -inspektion af overholdelsen af type-

godkendelsesreglerne, der er uafhængig af de aktiviteter, der gennemfø-

res af medlemsstaterne.

Desuden skal prøvningsinstansernes uafhængighed over for fabrikanterne

sikres ved at, medlemsstaterne skal indføre en gebyrstruktur for typegod-

kendelse, der skal dække udgifterne ved udførelse af alle typegodkendel-

sesprøvninger og -inspektioner udført af prøvningsinstanserne samt de

administrative omkostninger ved udstedelse af typegodkendelse og om-

kostningerne i forbindelse med udførelse af efterfølgende verifikations-

prøvning og -inspektion. Endelig skal Kommissionen have beføjelse til at

pålægge administrative bøder til de erhvervsdrivende, der har tilsidesat

forordningen.

Forslagets ventes at have negative statsfinansielle konsekvenser i stør-

relsesordenen 10-30 mio. kr. For nuværende kan forslagets statsfinan-

sielle konsekvenser

ikke vurderes nærmere, idet de vil afhænge af, hvil-

ken

gebyrstruktur der vælges til finansieringen af medlemsstaternes

forøgede udgifter til markedsovervågning.

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

77/105

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for Kommissionens for-

slag til en ny forordning, herunder indførelsen af bestemmelser om mar-

kedsovervågning. Regeringen finder det væsentligt, at der generelt fast-

sættes et troværdigt og transparent system for typegodkendelse og mar-

kedsovervågning af køretøjer, der sikrer fuld overholdelse af de fastlagte

miljø- og sikkerhedsmæssige krav.

Kommissionens forslag ligger således i god tråd med Transport- og Byg-

ningsministeriets Lov nr 384 af 27. april 2016 om ændring af færdselslo-

ven (Udøvelse af markedskontrol med udstyr til køretøjer og godkendelse

af prøvningsinstanser), der bl.a. har til formål at præcisere det retlige

grundlag for udøvelse af markedskontrol og tilsyn med produktkrav på

det køretøjstekniske område for at sikre, at tilsynet i højere grad bringes

på linje med den markedsovervågning, der foretages på andre, lignende

områder.

Transport- og Bygningsudvalget har den 11. februar 2016 afgivet be-

tænkning over lovforslaget, hvori udvalget indstiller lovforslaget til ved-

tagelse uændret.

Regeringen lægger vægt på, at der skal være proportionalitet mellem ef-

fektiviteten af den markedsovervågning, der skal udføres, og de eventuelle

administrative og økonomiske byrder, som erhvervslivet måtte blive på-

lagt som følge heraf. I forlængelse heraf finder regeringen det vigtigt, at

der indføres en omkostningseffektiv markedsovervågning og stikprøve-

kontrol, herunder baseret på målinger af udledninger ved virkelig kørsel,

der opfylder de fastlagte miljø- og sikkerhedsmæssige krav, og som ikke

går ud over, hvad der måtte være nødvendigt for at opfylde formålet.

Regeringen lægger vægt på, at der indføres en finansieringsstruktur,

der sikrer dækning for de udgifter de enkelte medlemsstater har, som

følge af den øgede markedsovervågning. Der arbejdes således på, at der

findes en gebyrstruktur, hvor det ikke kun er de lande, der udsteder ty-

pegodkendelser, der modtager gebyrindtægterne, da Danmark, kun i

begrænset omfang udsteder typegodkendelser og derfor vil kunne risi-

kere at stå uden dækning.

Regeringen er forbeholden over for, at Kommissionen skal bemyndiges til

at udstede delegerede retsakter i så stort et omfang som foreslået. Det vil

sige, at regeringen vil have fokus på, at Kommissionen i stedet får befø-

jelser til at udstede gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesprocedu-

ren.

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ændring af lov om god-

kendelse og syn af køretøjer for at skabe hjemmel til opkrævning af beta-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

78/105

ling for EU-typegodkendelser, herunder betalingen til prøvningsinstan-

serne. Derudover kan en vedtagelse af forslaget medføre behov for æn-

dring af færdselsloven i det tilfælde, at alle merudgifterne til den statslige

markedskontrol omfattet af forslaget ønskes afholdt af de erhvervsdriven-

de.

Baggrund

Europa-Kommissionen (herefter benævnt Kommissionen) har ved KOM-

nr. 31 af 27. januar 2016 fremsendt forslag om Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøre-

tøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og sepa-

rate tekniske enheder til sådanne køretøjer.

Forslaget er oversendt til Rådet den 1. februar 2016 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionens forslag til en ny forordning om godkendelse og markeds-

overvågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil er en revision

af de gældende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for god-

kendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer,

komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer ("Ram-

medirektiv"). Revisionen består navnlig i en skærpelse af bestemmelserne

om udstedelse af typegodkendelse, om produktionskontrol og om mar-

kedsovervågning og skal bl.a. ses i lyset af sagen om Volkswagens omgå-

else af muligheden for at foretage retvisende målinger af udledningen fra

visse modeller af VW’s dieselbiler i forbindelse med typegodkendelses-

tests.

3. Formål og indhold

Kommissionens overordnede formål med forslaget til en ny forordning er

at udbygge den nuværende ramme for typegodkendelse, navnlig gennem

indførelsen af bestemmelser om markedsovervågning.

I det følgende gennemgås fire centrale elementer i Kommissionens for-

slag, som er henholdsvis: skærpede krav ved typegodkendelse, markeds-

overvågning, sanktioner og administrative bøder samt delegerede retsak-

ter.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

79/105

Skærpede krav ved typegodkendelse

Kommissionen anfører, at der skal sikres en effektiv gennemførelse af

EU-kravene til typegodkendelse ved at styrke bestemmelserne om pro-

duktionens overensstemmelse ved bl.a. at sørge for obligatorisk periodisk

revision af metoderne til overensstemmelsesprøvning og fortsat overens-

stemmelse for de pågældende produkter og ved at styrke kravene til kom-

petencer, forpligtelser og præstationer for prøvningsinstanserne, som ud-

fører prøvning i forbindelse med EU-typegodkendelse af køretøjer under

de typegodkendende myndigheders ansvar.

Medlemsstaternes udpegelse og overvågning af prøvningsinstanser i

overensstemmelse med detaljerede og strenge kriterier skal derfor være

underlagt tilsynsmæssig kontrol på EU-plan, herunder uafhængige revisi-

oner som betingelse for forlængelse af deres udpegning efter fem år.

Prøvningsinstansernes stilling over for fabrikanterne skal styrkes, herun-

der deres ret og pligt til at foretage uanmeldte fabriksinspektioner og at

foretage fysiske prøvninger eller laboratorieprøvninger af produkter, der

er omfattet af denne forordning, for at sikre fabrikanternes fortsatte over-

holdelse af kravene efter opnåelsen af typegodkendelsen af deres produk-

ter.

Prøvningsinstansernes uafhængighed over for fabrikanterne skal sikres,

herunder ved at undgå direkte eller indirekte betalinger fra fabrikanterne

for typegodkendelsesinspektioner og undersøgelser, de har foretaget.

Medlemsstaterne skal derfor indføre en gebyrstruktur for typegodkendel-

se, der skal dække udgifterne ved udførelse af alle typegodkendelses-

prøvninger og -inspektioner udført af prøvningsinstanserne, der er udpe-

get af den typegodkendende myndighed, samt de administrative omkost-

ninger ved udstedelse af typegodkendelse og omkostningerne i forbindel-

se med udførelse af efterfølgende verifikationsprøvning og -inspektion af

overholdelsen.

Kommissionen skal endvidere tilrettelægge og udføre eller kræve, at der

udføres en efterfølgende verifikationsprøvning og -inspektion af overhol-

delsen, der er uafhængig af de aktiviteter, der gennemføres af medlems-

staterne. Når der konstateres manglende overholdelse ved disse prøvnin-

ger og eftersyn, eller hvis det konstateres, at en typegodkendelse er med-

delt på grundlag af ukorrekte data, kan Kommissionen indlede EU-

dækkende afhjælpende foranstaltninger til at genoprette de pågældende

køretøjers overensstemmelse og for at undersøge årsagerne til urigtighe-

den af typegodkendelsen.

Den nationale gebyrstruktur skal også dække udgifterne til verifikations-

inspektioner og -prøvninger af overholdelsen gennemført af Kommissio-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

80/105

nen. Disse bidrag betragtes som eksterne formålsbestemte indtægter for

EU’s almindelige budget i henhold til forordning (EU, Euratom) nr.

966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige bud-

get. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter efter undersø-

gelsesproceduren med henblik på at fastlægge det supplerende beløb, som

skal lægges på de nationale gebyrer.

Typegodkendelsers fortsatte gyldighed kræver, at fabrikanten underretter

den myndighed, der har godkendt denne køretøjstype, om enhver ændring

med hensyn til de sikkerheds- og miljøkrav, der gælder for den pågæl-

dende type. Gyldigheden af udstedte typegodkendelsesattester skal derfor

være tidsbegrænset, og sådanne attester kan kun fornyes, når den godken-

dende myndighed har verificeret og er forvisset om, at køretøjstypen fort-

sat overholder alle gældende krav.

For at øge gennemsigtigheden i godkendelsesprocessen og lette udveks-

lingen af oplysninger og markedsovervågningsmyndighedernes (i Dan-

mark Trafik- og Byggestyrelsen), de godkendende myndigheders (i Dan-

mark Trafik- og Byggestyrelsen) og Kommissionens uafhængige verifika-

tion, skal typegodkendelsesdokumentation indgives i elektronisk format

og gøres offentligt tilgængelig.

b. Markedsovervågning

Kommissionen anfører, at markedsovervågningen i automobilsektoren

skal indføres ved at præcisere de forpligtelser, der påhviler de erhvervs-

drivende i forsyningskæden, ansvarsområderne for de retshåndhævende

myndigheder i medlemsstaterne, og de foranstaltninger, der skal træffes,

når der på markedet konstateres produkter, der udgør alvorlige sikker-

hedsmæssige eller miljømæssige risici, eller som ikke opfylder typegod-

kendelseskravene.

Markedsovervågningen udført af de nationale myndigheder skal omfatte

en efterfølgende verifikationsprøvning og -inspektion af overholdelsen for

et tilstrækkeligt antal køretøjer, der er bragt i omsætning. Udvælgelsen af

køretøjer, der skal underkastes denne efterfølgende verifikationsprøvning,

skal baseres på en passende risikovurdering, der tager hensyn til alvoren

af den mulige manglende overholdelse og sandsynligheden for, at den

materialiserer sig.

c. Sanktioner og administrative bøder

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne indføre regler om sanktioner for

overtrædelse af denne forordning og sikre, at de anvendes. Sanktionerne

skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

81/105

Medlemsstaterne indberetter de pålagte sanktioner til Kommissionen en

gang om året for at den kan overvåge, at der sker en ensartet gennemfø-

relse af disse bestemmelser.

For at Kommissionen kan gennemføre verifikationen af overholdelsen og

for at sikre lige konkurrencevilkår for de erhvervsdrivende og de nationa-

le myndigheder, skal Kommissionen have beføjelse til at pålægge harmo-

niserede administrative bøder til de erhvervsdrivende, der har tilsidesat

denne forordning, uanset hvor køretøjet, systemet, komponenten eller den

separate tekniske enhed oprindelig blev typegodkendt.

d. Delegerede retsakter

Ifølge forslaget tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delege-

rede retsakter med henblik på at ændre bilagene til forordningen for at

tage hensyn til den tekniske og lovgivningsmæssige udvikling. Kommis-

sionen tillægges desuden beføjelser til at vedtage delegerede retsakter

med henblik på at vedtage metoderne til beregning og fastsættelse af de

administrative bøder, der er nævnt i pkt. 3.3 overfor samt fastsætte udpe-

gelsen, sammensætningen, opgaverne, arbejdsmetoderne og forretnings-

ordenen for det forum for udveksling af oplysninger om håndhævelse, der

er nævnt i pkt. 3.6 nedenfor.

Ud over de fire centrale elementer i forslaget foreslår Kommissionen en

række yderligere tiltag, som blandt andet omfatter:

e. Adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

Kommissionen anfører, at det er nødvendigt, at der er ubegrænset adgang

til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer via et stan-

dardiseret format, der kan anvendes til at finde tekniske informationer,

samt at der er effektiv konkurrence på markedet for tjenester, der leverer

sådanne informationer, med henblik på at forbedre det indre markeds

funktion, navnlig hvad angår den frie bevægelighed for varer, etablerings-

friheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Kravene til levering af

reparations- og vedligeholdelsesinformationer har hidtil været fastsat i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007, Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009, Kommissionens

forordning (EU) nr. 692/2008 og Kommissionens forordning (EU)

nr. 582/2011. Disse krav konsolideres i den nye forordning.

Kommissionen har på baggrund af en forglemmelse i det oprindelige for-

slag, efterfølgende udsendt en revision af artiklerne vedrørende uaf-

hængige værksteders adgang til OBD reparations- og vedligeholdelsesin-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

82/105

formation, da der blandt andet manglede en specifik reference til det stan-

dardiserede OBD stik.

f. Forummet til udveksling af oplysninger om håndhævelse

Ifølge forslaget skal Kommissionen oprette og lede et forum for

udveksling af oplysninger om håndhævelse ("forummet"). Dette forum

består af medlemmer, som udpeges af medlemsstaterne.

Forummet skal koordinere et netværk mellem de nationale myndigheder,

der er ansvarlige for typegodkendelse og markedsovervågning. Dets

rådgivende opgaver omfatter bl.a. fremme af god praksis, udveksling af

oplysninger om problemer med håndhævelsen, samarbejde, udvikling af

arbejdsmetoder og -værktøjer, udvikling af en elektronisk procedure for

udveksling

oplysninger,

evaluering

harmoniserede

håndhævelsesprojekter, sanktioner og fælles inspektioner.

g. Valg af forordning

Kommissionen anfører, at af hensyn til klarhed, rationalitet og forenkling

bør direktiv 2007/46/EF ophæves og erstattes af en forordning. Vedtagel-

sen af en forordning sikrer, at bestemmelserne finder direkte anvendelse

og kan ajourføres på en rettidig og effektiv måde, således at der kan tages

bedre hensyn til den tekniske og lovgivningsmæssige udvikling.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Udvalget har valgt Daniel Dalton

(ECR) som ordfører på sagen og som skyggeordfører bl.a. Christel Schal-

demose (S&D).

Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at den eksisterende rammelovgivning for type-

godkendelse af motorkøretøjer bidrager til gennemførelsen af det indre

marked for varer. Dette forslag sigter på at gøre gennemførelsen og hånd-

hævelsen af denne lovgivning mere effektiv som led i den overordnede

politiske målsætning om at styrke strategien for det indre marked.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

83/105

Selv om medlemsstaterne er ansvarlige for gennemførelsen af lovgivnin-

gen på deres eget område, er en harmoniseret og koordineret tilgang, som

er baseret på almindeligt gældende kriterier, og som anvendes ensartet i

medlemsstaterne, ifølge Kommissionen afgørende for at opretholde lige

konkurrencevilkår i hele EU ved hjælp af en harmoniseret fortolkning,

gennemførelse og håndhævelse af typegodkendelseskravene, som bakkes

op af harmoniserede bestemmelser om markedsovervågning for at give

medlemsstaterne de nødvendige midler til kontrol efter markedsføringen

og til at træffe effektive og fælles afhjælpende foranstaltninger mod til-

stedeværelsen af ikke-overensstemmende og usikre produkter på marke-

det.

Forskellene i den nationale tilrettelæggelse af typegodkendelse og mar-

kedsovervågning i medlemsstaterne kan give anledning til en ikke-

harmoniseret håndhævelse med hensyn til EU's indre marked, hvor der

ikke længere er indre grænser, og hvor kontrollen ved de nationale græn-

ser næsten er forsvundet. For at undgå, at produkter, der ikke opfylder

kravene, markedsføres på deres område, er medlemsstaterne også i vid

udstrækning afhængige af effektiviteten af deres naboers gennemførelses-

politik. Følgelig kan svagheder i håndhævelsen i én medlemsstat i alvorlig

grad underminere indsatsen i andre medlemsstater for at forhindre, at pro-

dukter, der ikke opfylder kravene, kommer ind på deres marked. Denne

indbyrdes afhængighed styrkes af, at de håndhævende myndigheders

kompetencer er begrænset til det nationale område. Hvis der er behov for

grænseoverskridende tiltag, skal myndighederne kunne stole på deres

kolleger i de andre medlemsstater.

Kommissionen påpeger, at dette skyldes, at rammerne for typegodkendel-

se af køretøjer er baseret på princippet om, at alle nye køretøjer, der er

fremstillet i overensstemmelse med en type køretøj, der er godkendt af en

medlemsstat, omfattes af retten til frit at kunne markedsføres og registre-

res i andre medlemsstater. Denne ret gælder for alle køretøjer uanset pro-

duktionens oprindelse. Det betyder, at også køretøjer, der er fremstillet

uden for EU, frit kan importeres inden for EU, forudsat at fabrikanten har

attesteret, at de er fremstillet i overensstemmelse med en køretøjstype, der

er godkendt i en af EU’s medlemsstater. I betragtning af bilsektorens glo-

bale natur, som er ensbetydende med, at der finder en betydelig import

sted af automobilprodukter fra tredjelande, kræver denne vigtige grænse-

overskridende dimension en koordineret indsats på EU-plan med henblik

på at sikre lige vilkår.

Hvis der skulle træffes foranstaltninger individuelt af medlemsstaterne på

nationalt plan for at rette op på markedsproblemer, ville dette kunne med-

føre risiko for at skabe hindringer for den frie bevægelighed for motorkø-

retøjer, der er sikret gennem lovgivningsrammen. Derfor er det efter

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

84/105

Kommissionens opfattelse berettiget at træffe foranstaltninger på EU-

plan.

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, da målene ikke i

tilstrækkeligt omfang vil kunne gennemføres selvstændigt af medlemssta-

terne.

Der er i vidt omfang allerede fællesskabsret på området, og forslaget til

forordningen er grundlæggende en tilpasning af dette regelsæt.

6. Gældende dansk ret

Reglerne om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og

påhængskøretøjer dertil er i dag allerede reguleret gennem EU-direktiver

og -forordninger på området.

På området gælder følgende danske regler:

Færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december

2013 med senere ændringer.

Lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr.

959 af 24. september 2012.

Lov nr. 1262 af 16. december 2009 om produktsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 434 af 29. april 2014 om detailforskrifter for

køretøjers indretning og udstyr.

Bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af

køretøjer.

Bekendtgørelse nr. 74 af 3. februar 1999 om E- og e-godkendelse

af køretøjers indretning og udstyr mv.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ændring af lov om god-

kendelse og syn af køretøjer for at skabe hjemmel til opkrævning af beta-

ling for EU-typegodkendelser, herunder betalingen til prøvningsinstan-

serne.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

85/105

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for ændring af færdselslo-

ven i det tilfælde, at alle merudgifterne til den statslige markedskontrol

omfattet af forslaget ønskes afholdt af de erhvervsdrivende. Ændringen af

færdselsloven med lov nr. 384 af 27. april 2016 om udøvelse af markeds-

kontrol med udstyr til køretøjer og godkendelse af prøvningsinstanser

betyder, at transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler, der på-

lægger en erhvervsdrivende at afholde samtlige udgifter i forbindelse med

stikprøvekontrol. Efter lovbemærkningerne er det imidlertid hensigten, at

virksomheden kun skal betale, hvis produktet ikke er i overensstemmelse

med reglerne.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagets

statsfinansielle konsekvenser er på nuværende stadie meget

vanskelige at vurdere.

Af finansieringsoversigten til forslaget i relation til

Kommissionens omkostningsdækning fremgår det, at forslaget har bud-

getmæssige konsekvenser via et træk på EU's budget på maksimalt 9,0

mio. euro om året (ca. 65 mio. kr.). Idet den danske andel af EU's budget

udgør ca. 2 pct., svarer dette til en finansieringsandel på ca. 1,3 mio. kr.

årligt for Danmarks vedkommende.

Det fremgår derudover af finansieringsoversigten, at de eksterne formåls-

bestemte indtægter i form af bidrag fra medlemsstaternes nationale gebyr-

struktur for typegodkendelse vil udgøre maksimalt 7,7 mio. euro om året

(ca. 55 mio. kr.). Idet Danmark næsten ikke udsteder EU-

typegodkendelser, vil den danske andel heraf i praksis være ubetydelig.

Herudover kan der være statslige udgifter i form af afledte nationale ud-

gifter. Af konsekvensanalysen for forslaget fremgår det, at en øget mar-

kedsovervågning som følge af forordningen vil kunne betyde merudgifter

for medlemsstaterne på 192

mio. euro om året (ca. 1,4 mia. kr.). Forsla-

gets reelle

statsfinansielle konsekvenser som følge heraf er på nuværende

stadie dog meget vanskelige at vurdere.

Antages det, at Danmarks del

heraf udgør ca. 2 pct. svarende til den danske andel af EU's budget,

svarer

dette til ca. 30

mio. kr. årligt for Danmarks vedkommende. Dette estimat

udgør de maksimale forventelige merudgifter, idet de faktiske udgifter

dog ikke kendes. Danmark foretager i dag ingen stikprøver af komplette

køretøjer. Hvis det antages, at der fremover årligt vil blive foretaget 100

stikprøver, hvor de væsentligste EU-krav indgår, og omkostningen anslås

til 100.000 kr. pr. stikprøve, vil den samlede udgift udgøre 10. mio. kr.

årligt. Disse merudgifter vil det helt eller delvist kunne pålægges køretøjs-

importørerne at betale, jf. pkt. 7.1 overfor, og dermed reelt de overvejen-

de udenlandske køretøjsfabrikanter.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

86/105

De statsfinansielle konsekvenser afhænger af, hvilken gebyrstruktur der

vælges i forbindelse med finansieringen af medlemsstaternes øgede ud-

gifter til markedsovervågning. Fastsættes der således et gebyr på bag-

grund af antallet af typegodkendelser, der kun går til de typegodkendel-

sesudstedende lande, vil det have negative statsfinansielle konsekvenser

for Danmark, da Danmark kun i begrænset omfang udsteder typegod-

kendelser.

Forslagets statsfinansielle konsekvenser vil blive løbende revurderet i takt

med sagens udvikling og forløb.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konse-

kvenser, jf. dog pkt. 7.2.1 ovenfor.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i

Danmark som følge af navnlig bestemmelserne om markedsovervågning.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring hos EU- Specialudvalget for Transport og

Bygning samt Autobranchen Danmark, Automobilbranchens Handels- og

Industriforening, Bilbranchen, Camping Branchen, Dansk Automobil

Sports Union, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk

Camping Union, Dansk Maskinhandlerforening, Danske Maskinstationer

og Entreprenører, Foreningen af Vognimportører i Danmark, Foreningen

af Tekniske Konsulenter for Vejtransport, Maskinleverandørerne og NO-

AH-Trafik. Følgende høringssvar er modtaget:

AutoBranchen Danmark

”AutoBranchen

Danmark repræsenterer et bredt udsnit af danske opbyg-

gervirksomheder og producenter og importører af systemer, komponenter

og tekniske systemer.

Kendetegnende for disse virksomheder er, at de fortrinsvis er mindre og

mellemstore og producerer individuelle og højtspecialiserede produkter,

som opbygges således, at de optimalt kan løse den enkelte kundes trans-

portopgaver.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

87/105

Der er fortrinsvis tale om enkeltstyksproduktion eller produktion af få

enheder med samme eller næsten samme specifikation.

AutoBranchen Danmark ser derfor også positivt på, at man i forordningen

har specielt fokus på de mindre og mellemstore virksomheders mulighe-

der for at afsætte deres produkter i alle medlemslande, idet der her er ek-

sportpotentiale for danske virksomheder.

Den individuelle EU godkendelse af køretøjer

Her tænkes specielt på artikel 42 i forordningen: Den individuelle EU

godkendelse af køretøjer. Her skal ikke udføres destruktiv prøvning og

ansøgning og EU godkendelsesattest er den samme for alle kategorier –

dog her med færre oplysninger.

Ansøgning indsendes af fabrikanten til de nationale godkendende myn-

digheder, som forestår godkendelsen og sender denne videre til øvrige

medlemslande og kommissionen.

Medlemslandene skal tillade markedsføring, registrering eller ibrugtag-

ning af køretøjer med gyldig individuel EU godkendelsesattest for køretø-

jer.

I praksis forudsætter denne form for EU typegodkendelse også at syste-

mer, komponenter og separate tekniske systemer, som er anvendt i op-

bygningen er EU typegodkendte.

National individuel godkendelse af køretøjer

Men også artikel 43 og 44 nationale individuel godkendelse af køretøjer

giver bedre eksportmuligheder end det i dag er tilfældet, idet samme EU

typegodkendelsesattest som for øvrige kategorier skal anvendes dog med

færre oplysninger. Endvidere skal et medlemsland tillade at et køretøj,

som et andet medlemsland har godkendt, kan registreres medmindre det

pågældende medlemsland har rimelig grund til at antage, at de krav køre-

tøjet er godkendt efter ikke svare til dets egne bestemmelser.

Trafiksikkerhed og miljø

Forordningen vil også efter vor vurdering have en positiv effekt på såvel

trafiksikkerhed som miljø. Generelt forventes forordningen at give et kva-

litetsløft, ikke blot i opbygning og montering af denne, men også via de

EU godkendte systemer og komponenter med tilhørende monterings- og

vedligeholdelsesanvisning, som skal anvendes ved EU godkendelser.

Men også markedsovervågning og opstramning af kontrol på køretøjer i

drift vil have en positiv effekt på miljøet.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

88/105

Udfordring for Trafik og Byggestyrelsen

AutoBranchen Danmark anser det også for positivt, at det enkelte med-

lemslands myndighed tildeles en række rettigheder og forpligtigelser, som

skal sikre en ensartet fortolkning og gennemførelse af typegodkendelses-

kravene i alle medlemslande.

Det betyder, at Trafik og Byggestyrelsen har det overordnede ansvar for,

at de danske bilsynsvirksomheder, som skal kontrollere, at køretøjerne

lever op til EU typeattesten, og at det kontrolleres, at dette arbejde udfø-

res i henhold til forordningen.

Dette anses for en opstramning, som vil give mere lige konkurrencevilkår

for producenter og importører.

For at kunne leve op til disse forpligtigelser, ikke mindst med indkørings-

periode fra 2017 til 2020 og derefter gennemførelse i fuldt omfang, må

det anses for nødvendigt, at Trafik og Byggestyrelsen tilføres ressourcer,

som sikrer, at de kan udføre øget kontrol og markedsovervågning samt

behandle og formidle EU ansøgninger for danske virksomheder. Dette

selvom det besluttes at opkræve gebyrer af en vis størrelse for de virk-

somhedsrelaterede opgaver.

Brugte køretøjer

En meget stor andel af de danske lastbiler og påhængsvogne er leaset, og

det er en stor fordel, at disse efter endt leasingperiode kan afsættes som

brugte – ikke blot i Danmark, men også i øvrige medlemslande.

Derfor forventes det, at leasingselskaberne i større omfang vil stille krav

om, at danske opbygninger skal være individuelt EU godkendte.

Håndtering

Umiddelbart kan forordningen virke temmelig bureaukratisk og svær til-

gængelig for en dansk opbyggervirksomhed.

AutoBranchen Danmark vil derfor henlede opmærksomheden på, at når

man tager specielle hensyn til de mindre og mellemstore virksomheder i

forordningen, må dette også gælde tilgængeligheden. Der må under alle

omstændigheder forventes et stort behov for vejledning og rådgivning af

opbyggervirksomhederne fra såvel myndigheder, kontrollerende virk-

somheder, leverandører af EU godkendte komponenter og systemer, råd-

givende ingeniører og AutoBranchen Danmark, såfremt den danske op-

byggerbranche skal udnytte det vækstpotentiale, som forordningen også

indeholder.

Kvalitetsstyring

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

89/105

AutoBranchen Danmark er netop ved at færdiggøre et kvalitetssystem

KS2000 Opbygger målrettet danske opbyggervirksomheder.

Dette vil tjene som en god forberedelse til, at virksomhederne kan få en

lettere tilgang til forordningen.”

De Danske Bilimportører

”De Danske Bilimportører hilser en generel stramning af rammebetingel-

serne for EU-typegodkendelse af motorkøretøjer samt markedsovervåg-

ningen af typegodkendelsernes overholdelse velkommen.

Typegodkendelse er afgørende for at sikre, at biler, der markedsføres i EU

overholder væsentlige sikkerhedsmæssige, miljømæssige og produkti-

onsmæssige krav. Troværdige og ensartede rammebetingelser for type-

godkendelser på både nationalt og EU-niveau er derfor også afgørende for

et velfungerende indre marked.

Forslaget til forordning retter sig således især mod at styrke EU-

kommissionens rolle og beføjelser – samt at stramme reglerne for de nati-

onale myndigheders godkendelsessystemer og efterfølgende markeds-

overvågning af, at betingelserne for typegodkendelse er overholdt.

Der er dog også dele af forslaget, der retter sig mod de erhvervsdrivende i

forsyningskæden fra bilfabrikanter, importører og til detailhandel. De

Danske Bilimportører har følgende bemærkninger til enkelte af disse til-

tag vedrørende importørers forpligtelser:

Artikel 14, stk. 6 (krav om register over klager og tilbagekaldelser):

Det fremgår, at importøren (for at beskytte forbrugernes sundhed og sik-

kerhed) skal undersøge og føre register over klager over og tilbagekaldel-

ser af køretøjer, systemer, komponenter, separate tekniske enheder, dele

eller udstyr, som han har markedsført, og holde sine distributører oriente-

ret om denne overvågning.

Det bør i den forbindelse angives nærmere, hvilke nøjagtige oplysninger

importørenes register over klager og tilbagekaldelser skal indeholde, så

importørerne på et mere objektivt grundlag kan afgøre, hvad der skal til

for at efterleve bestemmelsen.

For så vidt angår oplysninger om klager er der især behov for en nærmere

specifikation af et sådant registers indhold og format. Hvilke typer af kla-

ger skal registreres, og hvordan skal disse registreres? Derved minimeres

samtidig risikoen for, at importøren kan komme i konflikt med f.eks. per-

sondatalovgivningen eller anden lovgivning vedrørende registre.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

90/105

De indholdsmæssige krav til beskrivelsen / dokumentation af klager bør

direkte specificeres. Det kan f.eks. ske ved, at forordningen angiver et

konkret format herfor.

For så vidt angår tilbagekaldelser bør oplysningerne nærmere specificeres

for at sikre ensartet format og ensartet indhold i registreringen. Forord-

ningen bør direkte angive, hvorledes tilbagekaldelserne skal beskrives.

Det kan ligeledes ske ved, at forordningen angiver et konkret format her-

for.

Det bør fremgå direkte af forordningen, hvorvidt et sådant register skal

føres i elektronisk format, fysisk format (papir) eller evt. begge dele. Evt.

tekniske / softwaremæssige krav til elektronisk format bør specificeres.

Artikel 17, stk. 2, (underretning ved uoverensstemmelse eller alvorlig

risiko):

Kravet om, at distributører, der finder at et køretøj mv. ikke er i overens-

stemmelse med kravene i forordningen, underretter fabrikanter eller im-

portører bør formuleres således, at det sikres, at distributører ikke under-

retter fabrikanter uden også at underrette importøren. Følgende formule-

ring foreslås:

”Hvis en distributør finder, at et køretøj, et system, en komponent eller en

separat teknisk enhed, som han har gjort tilgængelig på markedet, ikke er

i overensstemmelse med denne forordning, underretter han fabrikanten

og importøren samtidigt for at sikre, at der træffes de fornødne foran-

staltninger i henhold til artikel 12, stk. 1, eller artikel 15, stk. 1, med hen-

blik på at bringe køretøjet, systemet, komponenten eller den separate tek-

niske enhed i overensstemmelse eller trække det/den tilbage eller tilbage-

kalde den/det, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt. Såfremt importøren

ikke kan findes underrettes fabrikanten”.

(Ændringer / tilføjelser understreget).

Dette vil sikre en større grad af transparens i kommunikationen mellem

distributører, importører og fabrikanter i forbindelser med underretninger

om evt. uoverensstemmelser med kravene i forordningen.

Artikel 19 (identifikation af erhvervsdrivende):

Her indføres et krav om, at alle erhvervsdrivende i en periode på ti år efter

markedsføringen af et køretøj og i en periode på fem år for komponenter,

separate tekniske enheder, dele eller udstyr skal kunne identificere



Erhvervsdrivende som har leveret ovennævnte til dem - dvs. leve-

randører.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

91/105



Erhvervsdrivende som de har leveret ovennævnte til - dvs. (er-

hvervs) kunder.

I betragtning af de potentielt store administrative byrder, der kan være

forbundet med efterlevelsen af dette krav, bør forordningen nærmere spe-

cificere hvilke oplysninger, der kræves til identifikationen af leverandører

og kunder.

Da kravet kan nødvendiggøre, at både importører og enhver anden er-

hvervsdrivende i leverandørkæden fra fabrikant til distributør opbygger /

vedligeholder leverandør- og kundekartoteker, bør forordningen udtryk-

keligt give de erhvervsdrivende tilladelse hertil uden særlige tekniske

krav om format eller lignende. Alternativt bør forordningen anvise et

konkret format, hvorunder de krævede oplysninger om identitet af leve-

randører og kunder kan opbevares.”

AutoConsult

”AutoConsult er et mindre ingeniørfirma, der i dag er anerkendt som

Technical Services/Teknisk Tjeneste og specialiseret i udarbejdelse af

dokumentation til myndighederne for opfyldelse af gældende krav til ty-

pegodkendelse af køretøjer samt dokumentation til synsvirksomhe-

der(prøverapporter).

Vi arbejder sammen med andre Tekniske Tjenester som f.eks. TüV Nord,

Dahl Engineering m. fl. Vores kunder spænder bredt, fra Importører over

køretøjsopbyggere til privatpersoner.

Vi ønsker at fremhæve følgende:

Forslag til forordning om godkendelse og markedsovervågning af

motorkøretøjer mv.



Pkt. 3.2 Nærhedsprincippet(side 5/99)

o Vi har i dag ikke en harmoniseret tilgang til restseriekøre-

tøjer. Danmark overtager ikke dispensationer meddelt i an-

dre Medlemslande.



(4) (side 8 og 9/99)

o Der konkluderes der er et behov, men der anføres ikke til-

tag eller tilsvarende.



(27) (side 11/99)

o Dette bør koordineres med L 83 Forslag til lov om ændring

af færdselsloven.



Artikel 6, pkt. 2 (side 23/99)

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

92/105



o Dette stemmer ikke overens med pkt. 26 og 42, hvor "nati-

onal typegodkendelse" efter nationale bestemmelser er om-

talt.

Artikel 7, pkt. 1 (side 24/99)

o Dette stemmer ikke overens med pkt. 26 og 42, hvor "nati-

onal typegodkendelse" efter nationale bestemmelser er om-

talt.

Artikel 11, pkt. 4 (side 28/99)

o God idé!

Artikel 34, pkt. 1 (side 43/99)

o Forslag til tekst

Fabrikanten udsteder en typeattest/typegodkendelse/enkelt-

godkendelse i papirformat, eller overfører en fil af de EU-

definerede køretøjsdata (COC), der skal ledsage ethvert kø-

retøj, uanset om dette er komplet, ukomplet eller færdig-

gjort komplet, som produceres i overensstemmelse med

den godkendte køretøjstype.

Den nævnte dokumentation (i fysisk eller elektronisk form)

leveres gratis til relevant modtager samtidigt med leveran-

cen af køretøjet. Denne service må ikke gøres afhængig af

en udtrykkelig anmodning eller indsendelse af yderligere

oplysninger til fabrikanten.

I en periode på ti år efter køretøjets produktionsdato udste-

der fabrikanten, på anmodning af ejeren af køretøjet, en

kopi af den relevante typeattest/typegodkendelse/enkelt-

godkendelse i papirformat, eller en kopi af de EU-

definerede køretøjsdata (COC), til ejeren af køretøjet mod

en betaling, der ikke overstiger omkostningerne ved udste-

delsen. Ordet "genpart/kopi/copy/dublicate" skal være ty-

deligt og synligt angivet på genparten.

Artikel 43, 5 (48/99)

o Der mangler ord, der fortæller hvad det er Medlemsstaten

straks skal?

Artikel 44, pkt. 4 (side 48/99)

o Kan anvendes som ”kan kun” eller ”kan også”?

Artikel 46, pkt. 1 (side 49/99)

o Betyder dette at overgemte køretøjer hvor fabrikanten ikke

længere eksisterer er at regne som skrot?

Artikel 47, pkt. 4 (side 50/99)

o Væsentlig stramning. Medfører, at køretøjet skal være pro-

duceret 3 måneder før nye regler træder i kraft.

Artikel 72, pkt. 1 (side 66/99)

o Der bør overvejes indførelse af supplerende kategorier, idet

der kan være forskellige for kvalifikationer for tekniske

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

93/105



tjenester, der afprøver køretøjer i uendelige serier, køretø-

jer i små serier og køretøjer, der godkendes individuelt.

Artikel 77, pkt. 1 (side 69/99)

o Denne proces vil gøre det nærmest umuligt for nye tekni-

ske tjenester at opnå godkendelse.

Ligesom at der i artikel 72 bør indføres differentierede krav

afhængig af hvad der skal afprøves, bør udpegningsproces-

sen også tilpasses forholdsmæssigt.

Bilag til forslag til forordning om godkendelse og markedsovervåg-

ning af motorkøretøjer



Bilag XII, pkt. 1 (side 330/371)



"kategori" ændres til "klasse". Se definition i Artikel 4 i Forord-

ningen.”

Foreningen af tekniske konsulenter for vejtransport

”Generelt

Det fremsendte forslag indeholder en række meget interessante betragt-

ninger samt et meget spændende forslag med henblik på, at undgå direkte

eller indirekte betalinger fra fabrikanterne til dækning af typegodkendel-

sesafprøvninger for køretøjer, der godkendes i uendelige serier.

Disse ændringer vil ændre den måde, hvorpå de tekniske tjenester typisk

vil arbejde på.

Såfremt der ikke samtidig foretages præciseringer og evt. lempelser for

køretøjer i små serier og køretøjer til individuel godkendelse risikeres at

disse godkendelser bliver unødigt tunge.

Sidstnævnte 2 grupper produceres ofte af SMV, som vil have fordele i de

nuværende meget fleksible løsninger hvor den tekniske tjeneste bistår

med udarbejdelse af informationspakke m.v.

Uanset de legitime årsager til den foreslåede ændring, skønnes forslaget at

være til væsentlig ulempe for SMV’erne. Denne problematik er der i be-

tragtning 4 konkluderet et behov for at forbedre, men forslaget til forord-

ningen vurderes ikke i tilstrækkelig grad at imødekomme dette behov.

Se bemærkning til artikel 72 og 77 med forslag til lempel-

ser/præciseringer.

Danmark

Danmark tilbyder pt ikke godkendelse af uendelige serier, men tilbyder

alene nationale godkendelser af individuelle køretøjer (godkendelseser-

klæringer og dataerklæringer).

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

94/105

Transport- og Bygningsministeriet bør tage hensyn til, at national god-

kendelse af individuelle køretøjer fortsat kan forløbe smidigt og under

hensyntagen til forordningens krav.

Der arbejdes pt med indførelse af nye regler for nationale tekniske tjene-

ster (L 83 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.).

Færdselsstyrelsen har ved e-mail af 16. februar 2016 oplyst følgende:

”Vi ved, at de i EU-forordningen har oversat til Teknisk Tjeneste, men

det er forkert – eller rettere det

dækker over to begreber, men på dansk bliver det altså til prøvningsin-

stans og kontrolinstans. På EU-sprog dækker teknisk tjeneste over dem

begge, altså både dem, der laver selve prøvningerne

(prøvningsinstans) og dem, der kontrollerer, at prøvningsinstans og pro-

ducenter har den nødvendige

viden

sags-/produktionsstyring

(kontrolinstansen).”

Det må sikres, at der ikke opstår forveksling, og at der bliver en entydig

anvendelse af termer.

Artikel 27 i 2007/46, restkøretøjer

Transport- og Bygningsministeriet opfordres til, at arbejde for en harmo-

niseret og koordineret fortolkning af reglerne for restkøretøjerne, således

at disse anvendes ensartet i medlemsstaterne.

I henhold til gældende praksis tillader Færdselsstyrelsen ikke, at dispensa-

tioner for restseriekøretøjer, meddelt i et andet medlemsland, kan overfø-

res til Danmark.

Dette medfører eksempelvis, at en lastbil med motor, der opfylder Euro

V, men som først er registreret i februar 2014 ikke vil kunne importeres

til og registreres i Danmark.

Denne fortolkning af gældende EU-lovgivning hindrer varernes bevæge-

lighed i det indre marked.

Import af køretøjer, der er fremstillet uden for EU

Forslaget indeholder på side 5 nederst en række betragtninger vedr. im-

port af automobilprodukter fra tredjelande.

I betragtning af bilsektorens globale natur, sker det også ofte, at køretøjer,

der har opnået national godkendelse i et medlemsland, ønskes registreret i

et andet medlemsland.

Sådanne køretøjer registreres ofte på baggrund af en række nationale di-

spensationer. Forslaget ses ikke, at indeholde initiativer, der sikrer fri be-

vægelighed i det indre marked for køretøjer, der har opnået nationale di-

spensationer.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

95/105

Tekniske tjenester

Jævnfør betragtning 10 og følgende bestemmelser vil der fra kommissio-

nen være et øget fokus på udpegning og overvågning af tekniske tjenester.

Dette gælder for såvel udpegelse af en teknisk tjeneste baseret på akkredi-

tering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

765/2008 som for andre tekniske tjenester.

L 83 Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Udøvelse af markeds-

kontrol med udstyr til køretøjer og godkendelse af prøvningsinstanser)

indeholder en række bestemmelser om godkendelse af prøvningsinstan-

ser.

Det vurderes, at ”Teknisk tjeneste” og ”prøvningsinstans” i denne sam-

menhæng

beskriver

det

samme.

Transport- og Bygningsministeriet bedes venligst arbejde for, at L83

bringes i overensstemmelse med forslaget til ny forordning.

Betaling for ydelser fra tekniske tjenester

Jævnfør betragtning 17 skal medlemsstaterne indføre en gebyrstruktur for

typegodkendelse, der skal dække udgifterne ved udførelse af alle type-

godkendelsesprøvninger og – inspektioner.

Medlemmer i Foreningen af Tekniske Konsulenter for Vejtransport fun-

gerer ofte i rollen som teknisk tjeneste i forbindelse med nationale type-

godkendelser.

Udgifterne ved udførelse af typegodkendelsesprøvninger er i væsentlig

omfang afhængig af, hvorledes produktet er forberedt.

For køretøjstyper med mange varianter og versioner planlægges prøvnin-

gerne i dag således at udgiften minimeres.

Såfremt incitamentet for opdragsgiver, til at begrænse prøvningsomfan-

get, forsvinder ved fastsættelse af fastegebyrer, vil udgifterne hertil kunne

eksplodere.

Samtidigt forsvinder incitamentet til at forberede testobjekter før test, og

producenterne vil måske bringe dårlige eksemplarer til test, idet der ikke

er økonomisk udgift, såfremt testen ikke bestås i første forsøg.

Ved små køretøjsserier startes der ofte med godkendelse i henhold til arti-

kel 42 (artikel 24 i direktiv 2007/46/EF), individuelle godkendelser.

For tunge køretøjer sker dette i Danmark ved udstedelse af nationale ty-

pegodkendelser (godkendelseserklæringer).

For lette køretøjer sker dette i Danmark ved udstedelse af ”Dataerklæ-

ring”.

Foreningen af Tekniske Konsulenter for Vejtransport vurderer, at disse

godkendelsesordninger vil være omfattet af krav til gebyrstruktur.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

96/105

Det er videre foreningens vurdering, at gebyrstrukturen skal indeholde

udgiften til den ”tekniske tjeneste”, der forbereder ansøgningen overfor

Færdselsstyrelsen.

Artikel 6 Medlemsstaternes forpligtigelser

Bestemmelsen i pkt. 2 stemmer ikke overens med artikel 40 og 43, hvor

der ved national typegodkendelse og individuel godkendelse kan undtages

for en eller flere af forordningens bestemmelser.

Artikel 7 De godkendende myndigheder forpligtigelser

Bestemmelsen i pkt. 1 stemmer ikke overens med artikel 40 og 43, hvor

der ved national typegodkendelse og individuel godkendelse kan undtages

for en eller flere af forordningens bestemmelser.

Artikel 34 Generelle bestemmelser om typeattesten

I Danmark sker registrering på baggrund af elektronisk overførsel af data

til motorregistret (DMR, Digitalt motor register).

Der udstedes normalt ikke CoC.

Der foreslås derfor alternativ tekst:

Fabrikanten udsteder en typeattest/typegodkendelse/enkelt-godkendelse i

papirformat, eller overfører en fil af de EU-definerede køretøjsdata

(COC), der skal ledsage ethvert køretøj, uanset om dette er komplet,

ukomplet eller færdiggjort komplet, som produceres i overensstemmelse

med den godkendte køretøjstype.

Den nævnte dokumentation (i fysisk eller elektronisk form) leveres gratis

til relevant modtager samtidigt med leverancen af køretøjet. Denne ser-

vice må ikke gøres afhængig af en udtrykkelig anmodning eller indsendel-

se af yderligere oplysninger til fabrikanten.

I en periode på ti år efter køretøjets produktionsdato udsteder fabrikan-

ten, på anmodning af ejeren af køretøjet, en kopi af den relevante typeat-

test/typegodkendelse/enkelt-godkendelse i papirformat, eller en kopi af de

EU-definerede køretøjsdata (COC), til ejeren af køretøjet mod en beta-

ling, der ikke overstiger omkostningerne ved udstedelsen. Ordet "gen-

part/kopi/copy/dublicate" skal være tydeligt og synligt angivet på genpar-

ten.

Artikel 46 Tilgængeliggørelse på markedet, registrering eller ibrug-

tagning af andre køretøjer end restkøretøjer

Den i pkt. 1 foreslåede bestemmelse vil kunne give problemer for køretø-

jer hvor fabrikanten, eller den europæiske repræsentant, hvis der er tale

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

97/105

om køretøjer fra 3. lande, ikke længere eksisterer, og dermed ikke længe-

re kan opfylde forpligtigelserne i artikel 34-35.

Artikel 47 Tilgængeliggørelse på markedet, registrering eller ibrug-

tagning af restkøretøjer

Stk. 4 er en væsentlig stramning i henhold til nuværende bestemmelser.

I dag er det muligt, at producere køretøjer efter gamle regler op til dato

for de nye bestemmelser.

Med den nye tekst, vil dette ikke være muligt.

3 måneder vurderes at være lang tid.

Denne periode bør kunne reduceres.

Stk. 5 vurderes at være vanskelig at udføre i praksis, idet typeattester

(CoC dokumenter) ofte udstedes af fabrikken ved færdiggørelse.

Hvis køretøjet henstår hos en importør eller distributør henover dato for,

hvor typegodkendelsen bliver ugyldig, vil man skulle tilbage til fabrikan-

ten, og have udstedt ny typeattest med denne påtegning!

Dette virker uhensigtsmæssigt!

Påtegningen bør i stedet påføres køretøjets registreringsattest.

Der bør tilføjes bestemmelser for registrering af brugte køretøjer, der i et

andet medlemsland registreret som restkøretøj.

Det bør sikres at intet land nægter godkendelse af brugte køretøjer, der

har fået dispensation i et andet medlemsland.

Kapitel XV, Artikel 71 Typegodkendende myndighed med ansvar for

tekniske tjenester

Transport- og Bygningsministeriet bør være særligt opmærksom på be-

stemmelserne i stk. 6, der har følgende ordlyd:

Den typegodkendende myndighed skal have et tilstrækkelig stort kompe-

tent personale til, at den kan

udføre de opgaver, der er fastsat i denne forordning.

Færdselsstyrelsen er netop nu under etablering i Ribe og vil skulle leve op

til denne bestemmelse.

Artikel 72, Udpegelse af tekniske tjenester

Der bør overvejes indførelse af supplerende kategorier, idet der kan være

forskellige for kvalifikationer for tekniske tjenester, der afprøver køretøjer

i uendelige serier, køretøjer i små serier og køretøjer, der godkendes indi-

viduelt.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

98/105

Artikel 77, Vurdering og udpegelse af tekniske tjenester

I forlængelse af ovenstående bemærkning til artikel 72, bør også vurde-

ringsprocessen tilpasses efter hvad den respektive tekniske tjeneste ønsker

at afprøve, således at omfanget af vurderingen står mål med den tilladelse

der søges om.

Artikel 86 Nationale gebyrer, som skal dække omkostningerne ved de

aktiviteter, der varetages af de typegodkendende myndigheder

Hvis omkostningerne til den foreslåede vurderings- og udpegelsesproces,

helt eller delvist, lægges ud til den ansøgende tekniske tjeneste, er der

risiko for at det nærmest bliver umuligt for mindre tekniske tjenester at

opnå udpegning, hvorved der kan være risiko for at der på sigt vil blive

meget få tekniske tjenester, specielt i ikkekøretøjsproducerende lande,

hvor behovet for tekniske tjenester begrænser sig til relativt få afprøvnin-

ger i forbindelse med godkendelse af køretøjer i små serier eller individu-

elt.

Der bør fastsættes gebyrstørrelser, afhængigt af ansøgningens omfang,

således at der bliver ens konkurrencevilkår uanset medlemsland, så den

økonomiske ramme for en given udpegning er kendt på forhånd.

Bilag VII, punkt 4.2

Det foreslås, at også godkendelsesnumre i henhold til omhandlede for-

ordning tilføjes nummeret for seneste ændringsdirektiv, eks:

e11*2007/46*201x/xx*0004*02 eller e11*2007/46*2015/758*0004*02”

Forbrugerrådet Tænk

”Forbrugerrådet Tænk har modtaget Transport- og Bygningsministeriets

mail af 5. februar 2016 vedr. høring i EU-specialudvalg for transport- og

bygning m.fl. om forordning om godkendelse og markedsovervågning af

køretøjer og skal beklage det sene høringssvar.

Forbrugerrådet Tænk finder det meget positivt, blandt andet set i lyset af

VW sagen og de forholdsvis mange sager på RAPEX, at der i Europa-

Parlamentets og Rådets forslag til forordning nu lægges op til stramninger

og præciseringer for godkendelse og markedsovervågning af motorkøre-

tøjer. Blandt de vigtige stramninger er en præcisering af de tekniske tje-

nesters ret og

pligt

til at foretage uanmeldte fabriksbesøg, hvilket vi fin-

der er nødvendigt generelt, når man udfører markedsovervågning. Endvi-

dere er det meget positivt, at der fokuseres på, at der ikke må foregå di-

rekte betaling mellem fabrikant og den tekniske tjeneste ved typegodken-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

99/105

delsesinspektioner og andre undersøgelser, men at dette skal løses ved, at

medlemsstaterne indfører en gebyrstruktur, der kan sikre, at de tekniske

tjenester er upartiske. Samtidig er det yderst fornuftigt, at der ved udpeg-

ning og overvågning af de tekniske tjenesters arbejde særligt fokuseres

på, at de nødvendige kompetencer er til stede i virksomheden, og at ud-

pegningen sker efter ensartede kriterier på tværs af medlemsstaterne. En-

delig finder vi det meget positivt, at der lægges op til en øget koordine-

ring omkring markedsovervågning mellem de nationale myndigheder,

som det også sker med god effekt på andre områder. Dette vil forhåbent-

lig sammen med kravet om, at typegodkendelsesdokumentationen skal

være elektronisk og offentlig tilgængelig sætte øget fokus på håndhævel-

sen af reglerne og resultere i, at de der overtræder bestemmelserne vil

blive mødt med ensartede effektive sanktioner, der skal have en afskræk-

kende virkning.”

Dansk Bilbrancheråd, Dansk Erhverv og Erhvervsflyvningens Sammen-

slutning har meddelt, at de ingen bemærkninger har.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag blev fremlagt kort efter VW-sagen i efteråret

2015 og indeholder en række elementer, der skal styrke gennemsigtighe-

den af EU’s typegodkendelsessystem, sikre bedre uafhængighed mellem

producenter og tekniske tjenester og styrke markedsovervågningen og

finansieringen heraf.

Mange medlemslande har imidlertid den holdning, at det er uproportionalt

at lave så gennemgribende ændringer af EU-reglerne på baggrund af en

enkeltsag.

Langt de fleste medlemslande er skeptiske, især overfor følgende hoved-

punkter i Kommissionens forslag:

1) Krav om, at de typegodkendende myndigheder skal underkastes

peer-review.

2) Indførelse af en gebyrstruktur i medlemslandene til at finansiere

markedsovervågning.

3) Bemyndigelse til Kommissionen til at udføre kontrol af overholdel-

se af hele EU-typegodkendelsesregelsættet på både nye og ibrugtagne

køretøjer.

Forslaget blev præsenteret af Kommissionen på et arbejdsgruppemøde i

starten af det hollandske formandskab i foråret 2016 og er siden blevet

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

100/105

behandlet på en række møder i arbejdsgruppen. Med enkelte undtagelser

har de store lande været forholdsvis afventende og har endnu ikke tilken-

degivet en klar holdning. På baggrund af den generelt kølige modtagelse

forslaget har fået af de øvrige medlemslande vurderes det dog, at det vil

være vanskeligt at samle kvalificeret flertal for ovennævnte tre centrale

elementer.

Også når det gælder andre væsentlige elementer (skærpelser) i Kommis-

sionens forslag er det uklart, hvad der kan samles kvalificeret flertal for.

Mange medlemslande har taget (undersøgelses)forbehold og stillet æn-

dringsforslag. Det gælder fx følgende artikler:



Artikel 33 om tidsbegrænsning af EU-typegodkendelser for køre-

tøjer. Kommissionen har gjort det klart, at bestemmelsen skal for-

hindre at gamle typegodkendelser misbruges til at lave nye bilmo-

deller, der reelt er nye typer, men hvor man ved at anvende en ek-

sisterende typegodkendelse slipper for skærpede sikkerheds- eller

miljøkrav, der finder anvendelse på nye typer af køretøjer men ik-

ke på nye køretøjer. Trods denne forklaring ser mange lande helst,

at tidsbegrænsningen fjernes.

Artikel 34 om EU-overensstemmelsesattester (CoC’er). Her går

diskussionen navnlig på spørgsmålet om hvorvidt elektroniske

(digitale) overensstemmelsesattester skal kræves anvendt og hvor-

når.

Artikel 47 om tilladelse til registrering af restkøretøjer. Flere store

lande ønsker her at fastholde

status

quo, hvor de enkelte lande in-

den for visse grænser selv beslutter hvor mange restkøretøjer, der

tillades registeret, i stedet for som foreslået af Kommissionen at gå

over til et centraliseret system hvor det alene er den typegodken-

delsesmyndighed, der har godkendt de pågældende restkøretøjer,

der træffer beslutning.

Artikel 55 og 56 om farlige dele og udstyr, som et enkelt stort land

lægger stor vægt på vigtigheden af.

Artikel 88 om delegation, hvor mange lande ønsker at begrænse

Kommissionens beføjelser til at vedtage delegerede retsakter.



Formandskabets forslag

Forhandlingen af forslaget

har i efteråret 2016 været videreført

af det

slovakiske EU-formandskab, der

har

været meget imødekommende over-

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

101/105

for de lande, der er skeptiske overfor de nye elementer i Kommissionens

forslag.

Forhandlingen er ved årsskiftet overgået til det maltesiske for-

mandskab, som vil føre forhandlingerne videre i foråret 2017.

Det slovakiske formandskab

har på

baggrund af

tilkendegivelser fra

medlemslandene præsenteret

to nye

forhandlingsdokumenter

hhv.

d. 22.

september 2016

samt d. 24. november 2016,

der imødekommer mange af

de betænkeligheder, som er kommet til udtryk i forhandlingerne.

Det slovakiske formandskab har således foreslået markante ændringer

af Kommissionens forslag til forordning. Et mindretal af lande har ud-

trykt betænkelighed ved de ændringer, som formandskabet har foreslå-

et. Det slovakiske formandskab lagde op til helt at fjerne eller udvande

centrale elementer i Kommissionens oprindelige forslag, der handler

om at styrke gennemsigtigheden i EU’s typegodkendelsessystem, skabe

uafhængighed mellem fabrikanter og tekniske tjenester og styrke mar-

kedsovervågningen og finansieringen heraf.

Det seneste forhandlingsdokument fra det slovakiske formandskab da-

teret d. 24. november 2016, er endnu ikke blevet gennemgået i sin hel-

hed i rådets arbejdsgruppe, hvorfor medlemslandenes holdning til æn-

dringerne i store dele af dette dokument endnu ikke er kendt. Følgende

betragtninger dækker derfor den generelle forhandlingssituation.

Der er fortsat stor uoverensstemmelse omkring følgende centrale punk-

ter:

Kommissionens beføjelser til verifikationsprøvning- og inspektion

Kommissionens beføjelser til selv at udføre efterfølgende verifikations-

prøvning og –inspektion.

Det slovakiske formandskab havde i sit første

forslag sat hård parentes om Kommissionens beføjelser til at udføre

denne verifikationsprøvning og –inspektion. I det nyeste forslag er ar-

tiklen skrevet om til, at Kommissionen kun får beføjelser til at udføre

disse, i tilfælde hvor medlemsstaterne ikke selv lever op til deres forplig-

telser. Flere store medlemslande har taget undersøgelsesforbehold over-

for dette forslag om, at fjerne Kommissionens bemyndigelse til selv at

udføre verifikationsafprøvning og –inspektion.

Gebyrstruktur

Den af Kommissionen foreslåede

nationale

gebyrstruktur, som skal dæk-

ke udgifterne forbundet med udstedelse af typegodkendelser og markeds-

overvågning.

Det slovakiske formandsskab har i sine forslag fjernet

denne gebyrstruktur, og har i stedet erstattet den med muligheden for,

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

102/105

at medlemslandene selv kan opkræve gebyrer til at dække udgifterne til

markedsovervågning. Den af Kommissionen foreslåede nationale ge-

byrstruktur diskuteres imidlertid også fortsat. Der er 8 medlemslande,

der er bekymrede for de foreslåede gebyrstrukturer, da medlemslande

der kun i begrænset omgang udsteder typegodkendelser, kan risikere at

stå uden dækning for de øgede udgifter til markedsovervågning. Der er

på den baggrund blevet drøftet en model hvor pengene samles i en fæl-

les europæisk pulje, og fordeles årligt efter antallet af nye registreringer

i det enkelte medlemsland.

Bestemmelsen om, at de tekniske tjenester ikke må opkræve betaling

direkte fra fabrikanterne, for de afprøvninger der foretages, indgik lige-

ledes i artiklen om den nationale gebyrstruktur, artikel 30. Den var i det

slovakiske formandsskabs første forslag sat i hård parentes. Dette var et

udtryk for, at det slovakiske formandskab lagde op til en drøftelse af,

om bestemmelsen skal fjernes. I det slovakiske formandsskabs nyeste

forslag er denne bestemmelse fjernet helt.

Peer-review

Forslaget om at medlemslandenes typegodkendelsesmyndigheder skal

underkastes peer-review i form af kontrolbesøg af andre landes typegod-

kendelsesmyndigheder, er

ligeledes et centralt element. Formandskabet

havde i deres første forhandlingsdokument fjernet peer-review delen

fuldstændig fra artikel 71. Dette faldt imidlertid ikke i god jord hos flere

store lande, som klart har givet udtryk for, at de ikke ønsker at kravet

om peer-review af typegodkendelsesmyndigheder skal udgå. Formands-

skabet har som følge deraf, skrevet muligheden for at anbefale peer-

review ind i forummets beføjelser i artikel 10. I det nyeste forhandlings-

dokument dateret 24. november 2016 indgår peer-review, som et tiltag

forummet kan anbefale at indføre, hvis der findes behov for det. I til-

fælde af en sådan anbefaling fra forummet gives Kommissionen befø-

jelser til, at udforme en peer-review plan med en varighed på op til 5 år.

Dette har imidlertid betydet, at artikel 10 dermed bliver et af de store

stridspunkter, da en større forsamling lande har tilkendegivet, at de

principielt er imod peer-review.

Forhandlingerne af

det slovakiske formandskabs

forslag er på et stadie,

hvor der stadig bliver udarbejdet ændringsforslag af medlemslandene, og

hvor både toneangivende og mindre medlemslande forholder sig afven-

tende og undlader at tage tydelig stilling til forslagets forskellige elemen-

ter, indtil der foreligger en mere afklaret forhandlingssituation og en sam-

let pakke at forholde sig til.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

103/105

Det er derfor på nuværende tidspunkt uklart, om der vil kunne etableres et

blokerende mindretal mod at fjerne de centrale elementer, der er anført

ovenfor.

På baggrund af denne generelle uklarhed, har Kommissionen rund-

sendt et spørgeskema, hvor medlemslandene er blevet bedt om, at til-

kendegive deres holdning til en række centrale spørgsmål. Kommissio-

nen håber ud fra tilbagemeldingerne på dette, at kunne danne sig et

overblik over hvor det er muligt at nå til enighed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for Kommissionens for-

slag til en ny forordning om godkendelse og markedsovervågning af mo-

torkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, herunder indførelsen af bestem-

melser om markedsovervågning. Regeringen finder det væsentligt, at der

generelt fastsættes et troværdigt og transparent system for typegodkendel-

se og markedsovervågning af køretøjer, der sikrer fuld overholdelse af de

fastlagte miljø- og sikkerhedsmæssige krav.

Kommissionens forslag ligger således også i god tråd med den i

2016

vedtagne ændring af færdselsloven (Udøvelse af markedskontrol med

udstyr til køretøjer og godkendelse af prøvningsinstanser), der blandt an-

det præciserer det retlige grundlag for udøvelse af markedskontrol og til-

syn med produktkrav på det køretøjstekniske område for at sikre, at tilsy-

net i højere grad bringes på linje med den markedsovervågning, der fore-

tages på andre, lignende områder. jf. ovenfor i afsnit 6 og 7.1.

Regeringen lægger vægt på, at der skal være proportionalitet mellem ef-

fektiviteten af den markedsovervågning, der skal udføres, og de eventuel-

le administrative og økonomiske byrder, som erhvervslivet måtte blive

pålagt som følge heraf. I forlængelse heraf finder regeringen det vigtigt, at

der indføres en omkostningseffektiv markedsovervågning og stikprøve-

kontrol, herunder baseret på målinger af udledninger ved virkelig kørsel,

der opfylder de fastlagte miljø- og sikkerhedsmæssige krav, og som ikke

går ud over, hvad der måtte være nødvendigt for at opfylde formålet.

Danmark udsteder kun i meget begrænset omfang typegodkendelser og

vil derfor, såfremt der fastsættes et minimumsantal kontroller der er

uafhængigt af antallet af typegodkendelser, risikere at havne i en situa-

tion, hvor den øgede markedsovervågning vil skulle finansieres uden

økonomisk kompensation. Den drøftede model, hvor pengene samles i

en fælles europæisk pulje, og fordeles årligt efter antallet af nye regi-

streringer i det enkelte medlemsland, er derfor en model, som Danmark

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

104/105

støtter kraftigt op om, da den medfører at der sikres økonomisk kom-

pensation til at udføre den påkrævede markedsovervågning.

Endelig er regeringen er forbeholden over for, at Kommissionen skal be-

myndiges til at udstede delegerede retsakter i så stort et omfang som fore-

slået. Det vil sige, at regeringen vil have fokus på, at Kommissionen i

stedet får beføjelser til at udstede gennemførelsesretsakter efter undersø-

gelsesproceduren.

Regeringen er ikke positivt indstillet over for de ændringer der foreslås af

Formandskabet, som på væsentlige punkter fastholder status quo i EU for

så vidt angår graden af åbenhed og transparens i typegodkendelsessyste-

met og omfanget af den markedsovervågning, der finder sted.

Det slovakiske formandskab

foreslog således, at Kommissionens beføjel-

se til selv at udføre verifikationsafprøvning og – inspektion af nye og

ibrugtagne køretøjer med henblik på at sikre overholdelse af miljø- og

sikkerhedsmæssige krav fjernes fra forslaget. Regeringen finder dette

uheldigt, fordi markedsovervågning udført af Kommissionen vil kunne

støtte og supplere den markedsovervågning, de enkelte medlemslande

udfører, og bidrage til at reglerne håndhæves ensartet på tværs af lande-

grænserne.

Regeringen er heller ikke positivt indstillet overfor forslaget om at fjerne

kravet om jævnlige peer-review af typegodkendelsesmyndighederne. Et

typegodkendelsessystem, hvor de enkelte typegodkendelsesmyndigheder

med mellemrum undersøges af typegodkendelsesmyndigheder fra andre

lande, der kommer på kontrolbesøg, er mere troværdigt og sikrer mere ens

fortolkning af regler end det system, der kendes i dag, hvor der kan være

markante forskelle på typegodkendelsesmyndigheder i forskellige lande.

Regeringen finder det væsentligt, at EU’s typegodkendelsessystem er

troværdigt. Derfor vil regeringen modsætte sig, at bestemmelsen om at

der ikke må ske betaling direkte fra producenter af køretøjer og udstyr til

de testlaboratorier, der skal afprøve udstyret, fjernes fra forslaget. Denne

bestemmelse bør bibeholdes eftersom den vil være med til at øge trovær-

digheden af den dokumentation for overholdelse af miljø- og sikkerheds-

krav, som testlaboratorierne laver, og som danner grundlag for typegod-

kendelse.

Endelig finder regeringen det uhensigtsmæssigt, at kravet om at med-

lemsstaterne skal etablere en national gebyrstruktur til at dække

omkostningerne til deres typegodkendelses- og markedsovervågnings-

aktiviteter samt til typegodkendelsesprøvning og prøvning af

produktionens overensstemmelse og inspektioner, foreslås fjernet.

ERU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Bilag tilbagetaget

105/105

11. Tidligere forelæggelse for Europaudvalget

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

den 7. marts 2016.