Europarådet 2016-17
ERD Alm.del Bilag 8
Offentligt
1742807_0001.png
ERD, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Svar på spm. vedr. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
1742807_0002.png
Spørgsmål nr. 135 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”I
Brighton-erklæringens punkt 25 d
(http://www.echr.coe.int/Documents/2012_Brighton_Fi-
nalDeclaration_ENG.pdf)
opfordres medlemsstaterne til at afstå
fra at protestere, når Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stol ønsker at henvise en sag til domstolens storkammer. Har
Danmark i alle sager siden Brighton-konferencen i april 2012
fulgt denne opfordring? I modsat fald ønskes en nærmere rede-
gørelse for, hvorfor Danmark i hver enkelt sag har undladt at
følge opfordringen.”
Svar:
Som et led i den fortsatte reform af Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol vedtog Europarådets medlemsstater i april 2012 Brighton-erklærin-
gen, som bl.a. indeholder en række anbefalinger med henblik på at effekti-
visere behandlingen af klagesager ved Domstolen.
Som led i udmøntningen af erklæringen vedtog Europarådets Ministerko-
mité den 16. maj 2013 protokol nr. 15 til den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention (EMRK).
Protokol nr. 15 er en ændringsprotokol, som bl.a. indeholder skærpede reg-
ler for, hvornår Domstolen antager sager til behandling, med henblik på at
nedbringe det store antal ubehandlede sager ved Domstolen.
Det følger af protokollens artikel 3, at reglen i EMRK artikel 30, hvorefter
en part kan modsætte sig, at en sag henvises til Storkammeret, ændres, såle-
des at en parts indsigelse mod, at en verserende sag henvises til Storkamme-
ret, ikke længere vil være bestemmende for, om sagen kan henvises.
Danmark har underskrevet og ratificeret protokol nr. 15, men protokollen
træder først i kraft den første dag i måneden, tre måneder efter, at samtlige
medlemsstater har ratificeret protokollen. På nuværende tidspunkt har 33 af
Europarådets 47 medlemsstater ratificeret protokollen. Indtil protokollen er
trådt i kraft, kan medlemslandene derfor modsætte sig henvisninger til Stor-
kammeret.
Danmark har i et enkelt tilfælde modsat sig, at en klagesag skulle overgå til
behandling af Storkammeret.
2
ERD, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Svar på spm. vedr. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Danmark modsatte sig således i 2016, at klagesag Jørgensen m.fl. mod Dan-
mark (30173/12) blev henvist til behandling af Storkammeret. Danmark
lagde herved vægt på, at Domstolen burde afvise at behandle sagen, idet de
formelle betingelser for at klage til Domstolen ikke var opfyldte. Fra dansk
side blev det således gjort gældende, at sagen ikke var blevet indbragt retti-
digt for Domstolen, jf. herved EMRK art. 35, stk. 1, som fastsætter, at en
klage skal indbringes for Domstolen senest 6 måneder fra den endelige na-
tionale afgørelse.
Den 1. september 2016 afviste Domstolen at realitetsbehandle sagen med
henvisning til bl.a. EMRK artikel 35, stk. 1.
3