ERD, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Svar på spm. om dynamisk fortolkning af Menneskerettighedskonventionen

Europarådet 2016-17
ERD Alm.del Bilag 7
Offentligt

Lovafdelingen

Folketinget

Udenrigsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. marts 2017

Lovafdelingen

Lisa Holm Petersen

2017-0032/21-0013

2231637

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 130 (Alm. del), som Folketin-

gets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. februar 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).

Søren Pape Poulsen

Rasmus Kieffer-Kristensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

ERD, Alm.del - 2016-17 - Bilag 7: Svar på spm. om dynamisk fortolkning af Menneskerettighedskonventionen

Spørgsmål nr. 130 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:

”Er det regeringens opfattelse, at Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstols dom i sagen Szabó og Vissy mod Ungarn af

12. januar 2016, hvor den ungarske regering blev dømt for kræn-

kelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-

kel 8, er udtryk for den uheldige udvikling i retning af dynamisk

fortolkning af konventionen, der begrænser nationalstaternes

muligheder for at agere, som regeringen ønsker at imødegå i for-

bindelse med nedsættelsen af den såkaldte task-force og initia-

tiver under det danske formandskab i Europarådet i 2017-18?”

Svar:

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen

Szabó og

Vissy mod Ungarn

af 12. januar 2016 omhandler en lovgivning indført i

Ungarn i 2011 vedrørende hemmelig overvågning i terrorsager.

I dommen udtalte Menneskerettighedsdomstolen, at det i lyset af terrortrus-

len er naturligt, at staterne anvender moderne teknologi, herunder til omfat-

tende overvågning af kommunikationsmidler, for at forhindre forestående

terrorhandlinger. Menneskerettighedsdomstolen fandt imidlertid ikke, at

den konkrete lovgivning, som gav de ungarske myndigheder vidtrækkende

beføjelser til – uden retskendelse – at foretage indgreb i meddelelseshem-

meligheden, indeholdt tilstrækkelige retsgarantier for at forhindre misbrug.

Domstolen lagde bl.a. vægt på, at indgreb kunne iværksættes uden en retlig

prøvelse og uden foretagelsen af en nærmere vurdering af indgrebets nød-

vendighed. Der var tale om indgreb, som potentielt kunne omfatte en meget

stor personkreds, herunder personer, der ikke var under mistanke for en for-

brydelse. Personer, som havde været udsat for indgreb, ville typisk ikke ville

blive orienteret herom efterfølgende, og de havde derfor i realiteten ikke

mulighed for at klage over indgrebet. Samlet set levede lovgivningen der-

med ikke op til de minimumskrav, som følger af artikel 8 om retten til pri-

vatliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Jeg finder ikke, at der er grundlag for at rejse spørgsmål ved Menneske-

rettighedsdomstolens fortolkning af artikel 8 i den omtalte afgørelse, som

ligger inden for Menneskerettighedsdomstolens faste praksis på området.