EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Grundnotat og nærhedsnotat om anvendelsen af vedvarende energikilder

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 94
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

21. december 2016

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme

af anvendelsen af vedvarende energikilder (revision af VE-

direktivet)

KOM(2016) 767

Notatet oversendes endvidere til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.

1. Resumé

Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag til revision af VE-

direktivet som en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle navn

er ”Clean Energy for all Europeans”.

Formålet med forslaget er at tilpasse rammerne for vedvarende energi i EU’s med-

lemsstater frem mod 2030. Herunder fastsætter revisionen et bindende mål for VE-

andelen for EU som helhed på minimum 27 pct. i 2030, mens de gældende natio-

nale mål for VE-andelen i 2020 fastholdes som nationale minimumsandele efter

2020.

Forslaget indeholder bl.a. principper for støtte til elektricitet fra vedvarende energi-

kilder samt et krav om åbning af støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder for

anlæg i andre medlemslande. Dertil kommer krav vedr. forbrugeres ret til egetfor-

brug og salg af elektricitet, herunder igennem såkaldte energifællesskaber. Forsla-

get medfører, at de nationale krav om 10 % VE i transportsektoren erstattes af

iblandingskrav krav til brændstofleverandører. Derudover indeholder forslaget bæ-

redygtighedskriterier for bioenergi.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom det forven-

tes at kunne få væsentlige økonomiske konsekvenser, særligt i kraft af forslaget om

leverandørkrav på transportområdet og ændringer af rammerne for at støtte og

etablere VE-anlæg. Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere

de lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/11

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Grundnotat og nærhedsnotat om anvendelsen af vedvarende energikilder

Regeringen hilser det overordnede formål med forslaget til revideret VE-direktiv

velkommen. Regeringen vil fastlægge en konkret holdning til forslaget efter en

nærmere undersøgelse af forslagets bestemmelser.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 767 af 30. november 2016 fremlagt forslag til

en revision af Europa-Parlamentets og rådets direktiv om fremme af anvendelsen

af vedvarende energikilder (revision af VE-direktivet).

Det gældende VE-direktiv indeholder et bindende mål om, at andelen af vedvaren-

de energi i energiforbruget i EU i 2020 skal være minimum 20 pct. Det gældende

VE-direktiv fastsætter endvidere nationale mål for 2020 og fastlægger rammerne

for at opfylde disse mål.

Det reviderede VE-direktiv skal på samme måde fastlægge rammerne for opfyldel-

se af EU’s bindende mål for andelen af vedvarende energi for EU som helhed på

minimum 27 pct. i 2030 men uden at fastsætte bindende nationale mål. EU’s bin-

dende mål for andelen af vedvarende energi for EU som helhed på minimum 27

pct. i 2030 blev vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2014.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2, og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

Forslaget er endnu ikke oversendt til Rådet i en dansk sprogversion.

3. Formål og indhold

Direktivets primære formål er at understøtte opfyldelse af EU’s bindende mål for

andelen af vedvarende energi for EU som helhed på minimum 27 pct. i 2030.

For så vidt angår målopfyldelsen henviser Kommissionen i forslaget til en meka-

nisme i forslaget til forordning om et forvaltningssystem for Energiunionen, der skal

sikre en accelereret VE-udbygning, såfremt medlemslandenes samlede bidrag i

2023 ikke vurderes at være tilstrækkelige til at opfylde målet om minimum 27 pct. i

2030. Ved fastlæggelsen af mekanismerne, som skal tilvejebringe den nødvendige

additionelle VE-udbygning, anfører Kommissionen, at der vil blive taget højde for

medlemsstaternes individuelle bidrag til 2030-målet.

El-sektoren

Forslaget indeholder principper for tildeling af støtte til vedvarende energi, herunder

at støtte skal tildeles pba. konkurrence, og at støttetypen skal sikre, at VE-

producenter reagerer på el-markedspriserne. Dertil kommer et krav om åbning af

Side 2/11

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Grundnotat og nærhedsnotat om anvendelsen af vedvarende energikilder

støtte til elektricitet fra vedvarende energi for anlæg i andre medlemslande. Dette

gælder for 10 pct. af medlemsstaternes tildelte støtte i perioden 2021-2025 og 15

pct. i perioden 2026-2030. Forslaget indeholder også et forbud mod at ændre på

vilkår for støtte, der allerede er tildelt til vedvarende energianlæg, såfremt disse

ændringer påvirker projektet negativt.

Med forslaget sikres forbrugere ret til selv at forbruge egenproduceret elektricitet

og/eller sælge den til en rimelig pris, hvilket allerede er tilfældet i Danmark. Forsla-

get giver desuden ret til kollektivt egetforbrug for forbrugere i bygninger med flere

lejligheder, ligesom såkaldte energifællesskaber får ret til at producere, forbruge,

lagre og sælge vedvarende energi.

Varme- og kølesektoren

Kommissionen foreslår, at hvert medlemsland skal tilstræbe at øge andelen af ved-

varende energi i varme og køling med 1 pct.point årligt frem til 2030. Der er i den

forbindelse ikke tale om et krav til medlemslandene eller varme- og køleleverandø-

rerne.

Fjernvarme og fjernkøling, der ikke lever op til nærmere angivne effektivitetskrav,

ønskes begrænset med forslaget. Derfor gives ejere af bygninger, som har en for-

syning, der ikke lever op til de angivne krav, ret at skifte til energieffektiv produktion

af varme og køling. Den ny forsyning kan være anden kollektiv forsyning, over-

skudsvarme eller individuelle VE-anlæg. For at understøtte forbrugernes valg ind-

går det i forslaget, at leverandører af fjernvarme og -køling skal informere forbru-

gerne om deres energieffektivitet og andel af vedvarende energi.

Oprindelsesgarantier

Kommissionen foreslår at udvide reglerne for oprindelsesgarantier til at omfatte

alle vedvarende energikilder. Efter det gældende direktiv skal medlemslandene

have systemer for oprindelsesgarantier for elektricitet og højeffektiv kraftvarme,

mens landene kan vælge at etablere oprindelsesgarantier for varme og køling. Med

forslaget bliver det obligatorisk for medlemslandene også at udstede oprindelses-

garantier for varme, køling og biogas.

Oprindelsesgarantier skal efter forslaget ikke længere kunne udstedes til producen-

ten, hvis energiproduktion samtidig modtager støtte. I disse tilfælde foreslår Kom-

missionen i stedet et krav om, at staten auktionerer oprindelsesgarantierne og an-

vender provenuet til at dække en del af omkostningerne til støtten

Oprindelsesgarantier udstedes for produktion af vedvarende energi og kan anvendes af

forbrugere til at dokumentere, at deres forbrug dækkes af vedvarende energi. Producenter,

der får udstedt oprindelsesgarantier for produktionen, kan således sælge oprindelsesgaran-

tier til forbrugere, der ønsker at dokumentere, at deres forbrug dækkes af vedvarende ener-

gi. Handel med oprindelsesgarantier har ikke betydning for opgørelsen af landenes nationale

andel af vedvarende energi.

Side 3/11

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Grundnotat og nærhedsnotat om anvendelsen af vedvarende energikilder

Proces for tilladelser til VE-produktion

Forslaget indeholder et krav om, at der etableres én koordinerende myndighed,

som skal vejlede ansøgeren igennem tilladelsesprocedurer hos alle andre myndig-

heder ved ansøgninger om etablering af VE-anlæg. I Danmark er en tilsvarende

ordning indført på havmølleområdet. Med forslaget begrænses ansøgningsproce-

durerne for VE-anlæg som udgangspunkt til ikke at tage mere end tre år.

Transport

På transportområdet skal hver medlemsstat ifølge det gældende VE-direktiv sikre,

at der anvendes mindst 10 pct. VE i transport i 2020. Med forslaget videreføres

dette overordnede mål ikke efter 2020. Derimod sættes der nye 2030-mål for be-

stemte typer biobrændstoffer samt nye minimumsgrænser for drivhusgasfortræng-

ning. De væsentligste transportrelaterede elementer i forslaget er:



Der indføres et krav til brændstofleverandører om, at de i 2021 iblander en

andel på mindst 1,5 pct. VE-brændstoffer. Andelen skal stige til mindst 6,8 pct. i

2030 efter en fastlagt gradvis stigning. Fødevarebaserede biobrændstoffer (ofte

benævnt 1. generation biobrændstoffer) kan ikke bidrage til denne målopfyldel-

se.

Andelen af biobrændstoffer baseret på visse former for affald (bl.a. animalsk

fedtaffald og brugt friturefedt) kan maksimalt udgøre 1,7 pct.-points af de 6,8

pct. VE-brændstoffer.

Avancerede biobrændstoffer og biogas baseret på visse, nærmere angivne

råvarer skal udgøre mindst 0,5 pct. i 2021 og stige til mindst 3,6 pct. af de 6,8

pct. VE-brændstoffer i 2030 efter en fastlagt gradvis stigning.

Ved beregning af den enkelte medlemsstats forbrug af vedvarende energi kan

bidraget fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændstoffer,

som er produceret af fødevareafgrøder eller foderafgrøder (1.generation bio-

brændstoffer), maksimalt udgøre 7 pct. af energiforbruget til vej- og jernbane-

transport i medlemsstaten. Maksimumsgrænsen reduceres til 3,8 pct. i 2030 ef-

ter en fastlagt gradvis reducering.

Alle medlemsstater skal oprette et system, som muliggør, at en brændstofleve-

randør kan overføre sin forpligtelse til en anden/andre brændstofleverandører.

Drivhusgasfortrængningen for biobrændstoffer og biogas, der kan anvendes til

opfyldelse af den krævede andel af VE-brændstoffer, skal være mindst 70 pct.

fra 1. januar 2021. For øvrige biobrændstoffer, som bidrager til medlemsstatens

VE-andel, skal drivhusgasfortrængningen være mindst 50 pct. for biobrænd-

stoffer produceret på anlæg, som var i drift 5. oktober 2015, 60 pct. for bio-

brændstoffer produceret på anlæg, som er taget i drift efter 5. oktober 2015, og

70 pct. for biobrændstoffer, som er taget i anvendelse efter 1. januar 2021.



Bæredygtighedskriterier

Side 4/11

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Grundnotat og nærhedsnotat om anvendelsen af vedvarende energikilder

Kommissionens forslag til nyt VE-direktiv indeholder bæredygtighedskriterier, som

skal gælde alle typer bioenergi, dvs. både fast biomasse, flydende biobrændstoffer

og biogas. Bæredygtighedskriterierne tager udgangspunkt i samme tilgang, som

anvendes for flydende biobrændstoffer i de eksisterende VE-direktiv, og som også

ligger til grund for den frivillige danske brancheaftale, der omfatter træpiller og træ-

flis. Overordnet består forslaget til bæredygtighedskriterier i tre komponenter:



For det første er der foreslået kriterier for bæredygtig udnyttelse hhv. af land-

brugsland, græsområder og skove. Formålet med disse kriterier er bl.a. at be-

skytte biodiversitet og undgå reduktion af naturlige kullagre, bl.a. i skove og

vådområder. Desuden skal kriterierne sikre, at biomassen er lovligt høstet, at

der sker genplantning og at skovenes produktivitet fastholdes over tid. Der er

herudover krav om opgørelse af biomassehøst i LULUCF-sektoren, samt at det

producerende land har ratificeret Parisaftalen.

For det andet er der fastsat krav for reduktion af drivhusgasser fra bioenergiens

forsyningskæde. Der lægges op til en gradvis skærpelse af reduktionskravene,

som afhænger af tidspunktet for idriftsættelse af produktionsenheden.

For det tredje stilles der krav om, at produktion af elektricitet på kraftværker

over 20 MW (indfyret effekt), som brænder biomasse, opfylder kravene for hø-

jeffektiv kraftvarme som defineret i artikel 2(34) i Energieffektivitetsdirektivet

(2012/27/EU).



I forslaget lægges endvidere op til, at medlemslandene kan fastsætte yderligere

nationale bæredygtighedskrav.

Kommissionens bemyndigelse til vedtagelse af delegerede retsakter og gennemfø-

relsesretsakter

Kommissionen bemyndiges til at vedtage gennemførelsesretsakter i relation til, 1)

at fastsætte tekniske specifikationer for nationale databaser til sporing af transport-

brændsler, 2) at fastsætte kriterier for hvilke naturarealer med græs, der indenfor

reglerne om bæredygtighed kan høstes og anvendes biomasse fra og retningslinjer

for, hvordan opfyldelse af kravene til bæredygtighed kan dokumenteres, 3) at fast-

sætte standarder for pålidelighed, transparens og uafhængig kontrol, som skal

sikre at overholdelse af kravene til bæredygtighed og drivhusgasreduktioner bliver

verificeret på en effektiv og harmoniseret måde, 4) at anerkende rapporter fra med-

lemslande eller territorier uden for unionen om typiske udledninger af drivhusgasser

fra produktion af landbrugsbiomasse, 5) at vedtage detaljerede tekniske specifikati-

oner for beregning af drivhusgasemissioner.

Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til, 1) at

foretage ændringer i del A og B af bilag 9 for at tilføje råmaterialer til listen i dette

bilag og justere energiindholdet i transportbrændsler, som angivet i bilag 3, til vi-

denskabelige og tekniske fremskridt, 2) at håndhæve aftaler og etablere regler med

tredjelande om gensidig anerkendelse og overvågning af oprindelsesgarantier, 3)

Side 5/11

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Grundnotat og nærhedsnotat om anvendelsen af vedvarende energikilder

at specificere metoden til at fastsætte andelen af biobrændstof fra en proces, hvor

biomasse behandles sammen med fossile brændsler i en fælles proces, specificere

metoden til at fastsætte drivhusgasbesparelsen fra en række angivne vedvarende

transportbrændstoffer samt fastlægge minimum drivhusgasbesparelser som kræ-

ves for, at disse typer af brændstoffer kan tælles med i opfyldelse af leverandørkra-

vet for transportsektoren, 4) at foretage ændringer af bilag 5 og 6 vedrørende for-

trængningsværdier for produktionsveje for fremstilling af biobrændstoffer, flyden-

de biobrændsler og biomassebrændstoffer og ændringer af metodologien

fastsat i bilag 5, del C og bilag 6, del B.

Det foreslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om

brug af delegerede retsakter bl.a., at eksperter udpeget af medlemsstaterne skal

konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at vedtage dele-

gerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af Europaparlamentet og

Rådet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Direktivet har hjemmel i artikel 194 i TEUF, som fastslår nødvendigheden af udvik-

ling af nye og vedvarende energikilder.

Kommissionen anfører i forslaget, at der er behov for handling på EU-niveau for at

sikre, at medlemslandene bidrager til det bindende mål om minimum 27 % vedva-

rende energi, og at målet opnås kollektivt og omkostningseffektivt.

Det er Kommissionens vurdering, at handling på EU-niveau vil levere investorsik-

kerhed, en konsistent og omkostningseffektiv udbredelse af vedvarende energi på

tværs af EU og en effektiv drift af det indre energimarked, mens forslaget respekte-

rer landenes forskellige potentialer for vedvarende energi og retten til at vælge

energimix.

Kommissionen vurderer endvidere, at medlemslandene med forslaget bevarer flek-

sibilitet til at fremme vedvarende energi i de sektorer og på den måde, som bedst

passer til deres nationale forhold.

På det foreliggende grundlag er regeringen overordnet enig i Kommissionens vur-

dering og finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil hovedsageligt berøre følgende dansk lovgivning:

Side 6/11

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Grundnotat og nærhedsnotat om anvendelsen af vedvarende energikilder



Lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016

Lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27.

oktober 2016

Lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november

2014

Lov nr. 468 af 12. juni 2009 om bæredygtige biobrændstoffer og om reduk-

tion af drivhusgasser fra transport

Forslaget vil desuden berøre de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af den

ovenfor nævnte lovgivning. Der er bl.a. tale om følgende bekendtgørelser:



Bekendtgørelse nr. 1323 af 30. november 2010 om oprindelsesgaranti for VE-

elektricitet og bekendtgørelse nr. 447 af 20. maj 2016 om oprindelsesgaranti for

elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion (oprindelsesgarantier).

Bekendtgørelse om godkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 825 af

24. juni 2016 (anvendelse af brændsler i kollektiv varmeforsyning).

Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) nr.

1028 af 30. juni 2016 (individuel varmeforsyning med bl.a. oliefyr og naturgas-

fyr).

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 904

af 24. juni 2016 (tilslutning til fjernvarme).



7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag til revideret VE-direktiv vil betyde, at den danske lovgivning

på energiområdet med tilhørende bekendtgørelser, jf. ovenfor, skal revideres. Re-

geringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at kortlægge de lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser fx i

relation til afgiftsgrundlaget som følge af udvidelsen af retten til egetforbrug.

Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere de statsfinansielle og

administrative konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne medføre administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet. Elementer i forslaget kan være forbundet med øgede omkostninger for er-

hvervet. Forslaget skal analyseres nærmere, med henblik på at kvantificere de

samlede administrative konsekvenser og omkostninger for erhvervet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Side 7/11

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Grundnotat og nærhedsnotat om anvendelsen af vedvarende energikilder

Der er ikke foretaget en vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark isoleret set. Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere

de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag til revision af direktivet har været i høring i Specialudvalget

for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er indkommet nedenstående hørings-

svar.

Biorefining Alliance finder det meget positivt, at der foreslås et separat mål for

avancerede biobrændstoffer. Det samlede niveau for VE i transport i 2030 ligger

dog stort set på linje med målet i 2020, hvilket er meget uambitiøst i betragtning af

non-ETS målene i 2030 og de langsigtede mål for 2050. Biorefining Alliance er i

tvivl om, hvorvidt iblandingskravet er nok til at initiere produktion af avancerede

biobrændstoffer og foreslår, at de første anlæg får en særlig first-mover støtte, fx.

via udbud, prisstøtte eller lånegarantier.

CO-industri støtter forslaget om at harmonisere VE-støttesystemer i EU med hen-

blik på mindsket markedsforvridning og øget omkostningseffektivitet. CO-industri

finder det positivt med øget samarbejde mellem medlemslandene, så integration af

VE i energisystemet styrkes og implementeres effektivt. CO-industri mener ikke, at

der er behov for skærpede krav, der modvirker et effektivt marked for bæredygtig

biomasse.

Dansk Byggeri finder, at fraværet af nationale mål er en svækkelse af det gælden-

de direktiv og ønsker at målet øges til 30 %. Dansk Byggeri støtter, at direktivet

styrker mulighederne for VE på bygninger, at egen-forbrugere sikres mulighed for

at producere og sælge VE-elektricitet og at energiforbrugere kan vælge at koble sig

af fjernvarmenettet.

Dansk Energi mener, direktivet bør være mere ambitiøst, at bestemmelser om

statsstøtte bør skitseres mere klart, og at vedvarende energikapacitet bør opføres

der, hvor naturressourcerne er bedst. Dansk Energi støtter desuden krav om bæ-

redygtighed for biomasse, der dog skal være ens for alle EU-lande. Dansk Energi

støtter desuden ambitionen om at øge andelen af vedvarende energi i varme-, kø-

ling- og transportsektoren, hvor direktivet dog mangler fokus på elektrificering.

Dansk Fjernvarme støtter forslaget om mere VE, men ønsker at incitamenter og

regler for anvendelse af overskudsvarme skal ligestilles med VE. Oprindelsescerti-

fikater anses for en administrativ byrde, som de enkelte lande selv kan udstikke

mere lempelige regler for på små og mellemstore fjernvarmeværker. Der ønskes

Side 8/11

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Grundnotat og nærhedsnotat om anvendelsen af vedvarende energikilder

også national implementering af muligheden for at afkoble fjernvarme- og fjernkøle-

forbrugere efter grundige analyser. Endelig pointeres vigtigheden af harmoniserede

kriterier for bioenergis bæredygtighed.

Dansk Industri støtter de initiativer, der understøtter mere marked og omkostnings-

effektivitet, herunder åbne VE-udbud på tværs af landegrænser. Dansk Industri

finder desuden, at krav om VE i bygninger bør være fleksibelt for lande med en høj

andel af VE i energisystemet, mens Kommissionen bør gøre mere for at fremme

paritet mellem overskudsvarme og ny vedvarende energi i fjernvarme og -køling.

Dansk Industri er tilfreds med forslaget vedrørende transportsektoren og at kravene

til bæredygtighed lægger sig op ad frivillige aftaler som den danske.

Dansk Skovforening finder det meget relevant, at fælles EU bæredygtighedskriteri-

er anvender en risikobaseret tilgang. Der kan dog være krav i Kommissionens for-

slag, som er vanskelige at dokumentere i praksis. Det bør anerkendes, at skovfor-

valtningen i EU generelt er velfungerende, og samtidigt varierer mellem landene.

Ny EU-lovgivning bør ikke diktere medlemslandenes skovpolitik.

Det Økologiske Råd ønsker et højere EU-mål for VE i 2030 på minimum 30 %.

Åbning af støttesystemer introduceres for tidligt, da transmissions- og handelssy-

stemer ikke er etableret fuldt ud. Der skal tages stilling til, hvilken rolle oprindelses-

garantier skal spille. DØR støtter krav i varmesektoren, dog ikke med øget biomas-

seforbrug. Støtter bæredygtighedskriterier for bioenergi, men biogas fra naturpleje-

græs bør tillades.

Energi- og Olieforum (EOF) ærgrer sig over, at den samlede andel af biobrændstof-

fer stort set ikke ændrer sig fra 2020 til 2030. Man bør øge mængden af bæredyg-

tige 2. generations biobrændstoffer og samtidig prioritere anvendelsen af bæredyg-

tige 1. generation biobrændstoffer. EOF er tilfreds med Kommissionens prioritering

af avancerede biobrændstoffer, men medlemsstaterne bør sikre tilstrækkelige

rammebetingelser for produktion af disse, f.eks. økonomisk støtte eller lånegaranti.

EOF påpeger, at det vil få uhensigtsmæssige økonomiske konsekvenser for bran-

chen og forbrugerne, hvis det nuværende danske iblandingskrav ikke fortsættes

efter 2020, og EOF ønsker en afklaring heraf hurtigst muligt.

Landbrug og Fødevarer støtter ambitionen om at øge VE-udbygning og støtter et

øget ambitionsniveau på 30 % i 2030, hvor alle lande bidrager til målopfyldelsen.

Der bakkes op om mindre bureaukrati og øget fokus på varmesektoren. EU-

bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og fast biomasse støttes, dog uden

øgede omkostninger for producenter. Landbrug og Fødevarer ønsker et højere VE-

krav i transport end det foreslåede og et højere iblandingskrav for avancerede bio-

brændstoffer, et højere loft for fødevare- og foderbaserede biobrændstoffer og et

højere loft for biobrændstoffer baseret på animalsk fedt m.v.

Side 9/11

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Grundnotat og nærhedsnotat om anvendelsen af vedvarende energikilder

NOAH henviser til en artikel, hvoraf det fremgår, at et nyt VE-direktiv ikke er brug-

bart, hvis det kan give anledning til en storstilet anvendelse af bioenergi.

Novozymes anfører, at forslaget ikke opfylder EU’s ambition om øget VE-andel i

transport, da målet er reduceret til 6,8 pct. i 2030 mod 10 pct. i 2020. Novozymes

hilser forslaget om et bindende mål for avancerede biobrændstoffer i 2030 vel-

kommen. Niveauet på 3,6 pct. herfor er passende men bør ikke være lavere. Det er

problematisk, at alle konventionelle biobrændstoffer foreslås udfaset, da nogle af

dem, herunder konventionel ethanol, er bæredygtige og kan bidrage til at reducere

afhængigheden af fossile brændstoffer og billiggøre opfyldelsen af non-ets målet.

Vedvarende Energi finder målet om 27 % vedvarende energi for uambitiøst, og at

det er en svækkelse af direktivet ikke at have faste mål for hvert land. Vedvarende

Energi finder det vigtigt at kunne give national støtte, men frygter at krav om åbning

af støtte for udenlandske projekter vil forringe den folkelige støtte til vedvarende

energi og til EU. Vedvarende Energi støtter, at der er fokus på bæredygtighed af

biomasse og de foreslåede muligheder for egetforbrug, mens Vedvarende Energi

finder, at andelen af VE i varme og køling bør stige mindst 5 % pr. år. Vedvarende

Energi fremhæver desuden, at retten til at koble sig fra fjernvarme kun skal være

muligt, hvis fjernvarme erstattes med egen VE-forsyning.

Vindmølleindustrien ønsker målet for andelen af vedvarende energi øget til mindst

30 %. Vindmølleindustrien støtter en mere europæiseret og markedsbaseret tilgang

til udbygning med vedvarende energi, hvor danske vindressourcer udnyttes både til

omstilling af det danske energisystem og til opfyldelse af andre landes VE-behov.

Vindmølleindustrien støtter derfor en gradvis åbning af støttesystemer for projekter

i andre lande. Endelig finder Vindmølleindustrien det vigtigt med simplere godken-

delsesprocedurer og støtter forslaget om én koordinerende myndighed.

WWF fremhæver, at ambitionsniveauet bør hæves for EU’s 2030-mål, så regerin-

gen arbejder for minimum 30 % VE i 2030 på linje med Parlamentets ønske. WWF

ønsker et VE- mål på 45 % i 2030. Landene skal fortsat kunne støtte vedvarende

energi, og der bakkes op om, at ændringer af støtte ikke må have negative implika-

tioner for investorer. Der bakkes op om fælles EU-bæredygtighedskriterier for bio-

energi med mulighed for skærpelse over tid.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser det overordnede formål med forslaget til revision af VE-direktivet

velkommen. Regeringen bakker i den forbindelse op om EU’s 2030-mål for vedva-

rende energi samt, at rammerne i VE-direktivet skal bidrage til at sikre, at EU når sit

mål for vedvarende energi.

Side 10/11

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Grundnotat og nærhedsnotat om anvendelsen af vedvarende energikilder

Regeringen er positiv over for initiativer i EU, der kan støtte en omkostningseffektiv

indfasning af vedvarende energi, bidrage til dekarbonisering af transportsektoren,

og som samtidig ikke forvrider konkurrencen mellem EU’s medlemslande. Regerin-

gen har dog behov for at analysere Kommissionens foreslåede initiativer nærmere,

førend der kan fastlægges en konkret holdning hertil.

Regeringen er positiv over for et fokus på bæredygtighedskriterier for bioenergi på

EU-niveau, som understøtter et effektivt og transparent internationalt marked for

handel med biomassebaserede brændsler, hvor der er ens regler og lige konkur-

rencevilkår i alle EU-medlemslande.

Regeringen har behov for at analysere Kommissionens samlede forslag nærmere,

førend der kan fastlægges end en konkret holdning hertil.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets E uropaudvalg.

Side 11/11