Forslag om Forvaltningssystem for Energiunionen
KOM(2016) 759
Notatet oversendes tillige til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
1. Resumé
Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag om en forordning
om et forvaltningssystem for energiunionen, som er en del af Kommissionens
såkaldte Vinterpakke.
Ifølge Kommissionen er formålet med forslaget at:
i.
strømline og integrere eksisterende planlægnings-, rapporterings- og
monitoreringsforpligtelser inden for energi og klima.
ii.
fastlægge en robust politisk proces mellem medlemsstaterne og Kom-
missionen for at sikre at energiunionens målsætninger, særligt 2030
målene indenfor energi og klima, opnås.
iii.
give Kommissionen bemyndigelse til at foretage videre foranstaltninger,
såfremt målene for 2030 ikke ser ud til at blive nået i 2024.
I forslaget fokuserer Kommissionen på at medlemsstaterne udarbejder færdige
nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030 senest 1. januar 2019, og
herefter skal der udarbejdes en opdateret plan hvert tiende år. Et udkast skal ifølge
forslaget leveres senest den 1. januar 2018. Medlemsstaterne forpligtes ligeledes til
at udarbejde statusrapporter for implementeringen af disse nationale planer. Kom-
missionens instrumenter for vurdering og monitorering af medlemsstaternes planer
er ligeledes indeholdt i forslaget.
Regeringens hilser formålet med Kommissionen forslag om et forvaltningssystem
for energiunionen velkommen, og støtter etableringen af et forvaltningssystem, der
kan bidrage til implementering af et indre marked for energi i EU og til opfyldelse af
EU’s klima- og energipolitiske pejlemærker og målsætninger under energiunionens
fem dimensioner.
Forslaget vurderes umiddelbart ikke at ville have konsekvenser for dansk ret, men
det vil formentlig have økonomiske konsekvenser. Regeringen vil derfor analysere
forslaget nærmere mhp. at vurdere omfanget af de økonomiske konsekvenser,
hvorefter regeringen vil tage mere konkret stilling til forslaget.
Dato
15. december 2016
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/10
www.efkm.dk