EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 90
Offentligt

Redegørelse for

gasforsyningssikkerhed

2016

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Indhold

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

2.8

3.1

3.2

3.3

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

4.9

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Forord ....................................................................................................................................................................... 4

Resumé .....................................................................................................................................................................5

Gasforsyningssikkerhed .................................................................................................................7

Gasforsyningssikkerhed i europæisk kontekst ........................................................................................7

Energinet.dk har ansvar for gasforsyningssikkerhed ........................................................................... 8

Infrastruktur ........................................................................................................................................................ 10

Det forgangne år ........................................................................................................................... 12

Ingen forsyningssikkerhedshændelser i 2015-2016.............................................................................. 12

Uændret gasforbrug det seneste år ........................................................................................................... 12

Gasleverancer fra Nordsøen .......................................................................................................................... 13

Anvendelse af transmissionsnettet ...........................................................................................................14

Stadig flere biogasanlæg ................................................................................................................................ 15

Anvendelse af gaslagre .................................................................................................................................... 15

Tilfredsstillende gaskvalitet ........................................................................................................................... 15

Rigeligt med gas på markedet i 2016 .........................................................................................................16

Den kommende vinter .................................................................................................................. 19

Kapacitetsbestillinger 2016-2017 ................................................................................................................20

Distribution og dimensionering .................................................................................................................20

Gaskvalitet i den kommende vinter .......................................................................................................... 22

Den fremadrettede udvikling ......................................................................................................23

Forbrugsudvikling i Danmark ...................................................................................................................... 23

Forventet forbrugsudvikling i Sverige ....................................................................................................... 24

Gasleverancer til Danmark påvirkes af Tyra ........................................................................................... 24

Gasforsyningssituationen ............................................................................................................................. 25

Gaslagerkapacitet .............................................................................................................................................26

Infrastruktur efter 2016 .................................................................................................................................. 27

Vurderinger for det europæiske gassystem ...........................................................................................29

Transmissionstariffer .......................................................................................................................................30

Informationssikkerhed bliver vigtigere ..................................................................................................... 31

Sikring af forsyningssikkerheden................................................................................................ 33

Risikovurdering ................................................................................................................................................... 34

Forebyggende handlingsplan ...................................................................................................................... 35

Nødplan ................................................................................................................................................................. 35

Beredskab og øvelser .......................................................................................................................................36

Vurdering af gasforsyningssikkerheden ...................................................................................................37

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Rapporten kan downloades på:

www.energinet.dk/gasforsyningssikkerhed-2016

En engelsk version kan downloades på:

www.energinet.dk/security-of-supply-2016

Fotos: Energinet.dk omlægger el- og gasledninger på

Enghave Brygge i København for at muliggøre et nyt

boligområde, ny infrastruktur og en metrostation.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Forord

Forsyningssikkerheden for naturgas er fortsat meget høj. Selv

om det er usikkert, hvorvidt produktionen af naturgas fra Nord-

søen fortsætter på samme niveau, vil den danske forsynings-

sikkerhed fortsat være høj grundet udvidelsen af transportka-

pacitet til Tyskland.

”Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016” har til formål at

redegøre for udviklingen og kommende initiativer inden for

gasforsyningssikkerhed samt at vurdere forsyningssikkerheden

for det danske gassystem i forhold til Bekendtgørelse om vare-

tagelse af naturgasforsyningssikkerheden. Redegørelsen er en

årligt tilbagevendende rapportering fra Energinet.dk til Energi-

styrelsen og aktører i gassektoren.

Redegørelsen indledes med en kort beskrivelse af det overord-

nede niveau for forsyningssikkerheden. Beskrivelsen sigter mod

at sætte niveauet i perspektiv i flere dimensioner, herunder tid

(i dag og i fremtiden), geografi (Danmark og resten af Europa)

og Energinet.dk's ansvar på området.

Derefter følger en beskrivelse af det forløbne år i forhold til en

række nøglestørrelser, herunder forbrug, leverancer, hændelser

og anvendelsen af gaslagre, transmissionsnet og udlandsfor-

bindelser.

Vinteren er i sagens natur den mest udfordrende sæson for

gasmarkedet, og forud for hver vinter foretages beregninger for

at sikre, at alt forløber vel. I redegørelsen gives en beskrivelse af

hovedtallene for disse beregninger for den forestående vinter.

Fremtiden beskrives gennem de udfordringer og initiativer,

som Energinet.dk står overfor for at kunne fastholde den høje

forsyningssikkerhed på lang sigt. For at dække et bredt spek-

trum betragtes både forventede størrelser og følsomheder i

form af afvigelser fra forventningerne.

Endelig er der i redegørelsen en samlet vurdering af gasforsy-

ningssikkerheden samt de midler, der medvirker til at sikre

forsyningen.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Resumé

Den danske forsyningssikkerhed for gas er høj. Det danske gas-

marked kan forsynes fra både produktion i den danske del af

Nordsøen og det europæiske gasmarked gennem forbindelser

til Tyskland foruden fra to danske gaslagre. Der har aldrig været

nedbrud i det danske gastransmissionssystem – heller ikke i

2015 eller 2016 – og løbende teknologifornyelse samt en effek-

tiv drift minimerer de tekniske risici for nedbrud.

Med denne forsyningssikkerhedsredegørelse vurderer Energi-

net.dk, at det danske gastransmissionssystem er robust overfor

havari – selv ved høj gasefterspørgsel.

Det forgangne år

På trods af at der i vinteren 2015-2016 var perioder med vedlige-

holdsaktiviteter i Nordsøen, som gav mindre flow til Danmark,

var markedet fuldt ud i stand til at sikre forsyningen til kunder-

ne. Det skyldtes, at Danmark også kan forsynes med gas fra

gasmarkedet i Nordvesteuropa, hvilket understreger vigtighe-

den af den seneste tids udbygning af importkapacitet over den

dansk-tyske grænse.

I 2015 har der ikke været nogen forsyningssikkerhedshændelser

eller afbrud af forbrugere på grund af gastransmissionssyste-

met. Sidste Early Warning-hændelse var i 2013. Den blev løst

med markedstiltag, som sikrede et højere flow af gas fra Tysk-

land. Der var i 2015 en enkeltstående IT-hændelse, som ikke

havde forsyningsmæssige konsekvenser.

Forsyningssituationen under renovering af Tyra

Forsyning af gas til danske og svenske kunder vil stadig kunne

opretholdes, hvis kun Tyra-platformen i Nordsøen lukkes mid-

lertidigt i 2018. I det tilfælde vil det danske gassystem køre tæt-

tere på kapacitetsgrænserne og dermed være mere sårbart

overfor hændelser. Når systemet drives tættere på grænserne

må det forventes, at der vil komme højere prisspidser på gas-

markedet i renoveringsperioden.

På grund af udbygningerne af kapacitet over den dansk-tyske

grænse og to gaslagre kan de danske og svenske kunder forsy-

nes som hidtil. Kun ved en ekstrem hård og længerevarende

vinter, kan der opstå forsyningsproblemer.

Hvis Tyra-platformen efter 2018 er i drift, vil det danske gassy-

stem være velforsynet. Hvis Dansk Undergrunds Consortium

(DUC) vælger at lukke Tyra-platformen permanent skal forsy-

ningssituationen revurderes, så eventuelle yderligere tiltag kan

igangsættes for at adressere den mindskede fleksibilitet på

længere sigt.

Ny forbindelse – Baltic Pipe

I samarbejde med den polske TSO GAZ-SYSTEM påbegyndte

Energinet.dk i 2015 en forundersøgelse af en mulig forbindelse

mellem det danske og polske gassystem – Baltic Pipe. Forun-

dersøgelsen laves af et eksternt konsulentfirma. Udover en

rørledning over Østersøen mellem Polen og Danmark indehol-

der forundersøgelsen en forbindelse mellem det danske og

norske gasrørnet i Nordsøen. Hvis norsk gas flyder til polske for-

brugere, skabes et øget flow i det danske gassystem. Øget tran-

sit forventes at skabe samfundsøkonomiske gevinster.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Sammen med den polske TSO forbereder Energinet.dk et fælles

salg af lange kapacitetskontrakter via en såkaldt Open Season-

proces. Resultatet af udbuddet vil efterfølgende indgå i den

endelige samfundsøkonomiske vurdering. Såfremt projektet

godkendes hos begge TSO’er kan kapacitetskontrakterne un-

derskrives med markedsdeltagerne. Det forventes at ske i efter-

året 2017.

Europæisk gasforsyningssikkerhed

I en periode med anstrengte politiske relationer i og omkring

Europa er forsyningssikkerhed fortsat et europæisk anliggende,

da EU importerer stigende mængder gas og størstedelen fra

Rusland.

EU-Kommissionen fremlagde primo 2016 et forslag til revision

af forordningen om gasforsyningssikkerhed. Det helt centrale

emne heri er et styrket solidaritetsprincip, der bygger på en

mere regional tilgang til forsyningskriser. I den reviderede for-

ordning er det foreslået, at øge kravene til at hjælpe nabolande

i tilfælde af en regional gasforsyningskrise. Den nye forordning

forventes at blive vedtaget primo 2017.

Set i et europæisk forsyningssikkerhedsperspektiv viser den

europæiske sammenslutning af gastransmissionsselskaber,

European Network of Transmission System Operators for Gas’

(ENTSOG) vurdering

også, at den danske forsyningssikkerhed

stadig er robust.

Bionaturgasproduktion øges

Siden 2012 er bionaturgas blevet tilført nettet, og det vil fort-

sætte i stadigt stigende mængder. Det meste bionaturgas vil

blive tilført distributionsnettet, mens en andel vil blive løftet til

transmissionsnettet. Bionaturgas skal overholde samme kvali-

tet som naturgas, men kan herudover indeholde en restmæng-

de af ilt fra svovlrensning. Specifikationerne for iltindholdet i

det danske gassystem er forskellige fra iltindholdet i det tyske

system. Det medførte, at Energinet.dk i juli 2016 måtte be-

grænse kapaciteten for flow til Tyskland i ca. 3 måneder. Be-

grænsningen blev fjernet, da Energinet.dk og TSO’en i Tyskland

Gasunie Deutschland aftalte en procedure til håndtering af

situationen.

1 TYNDP15, ENTSOG

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Gasforsynings-

sikkerhed

EU-forordningen 994/2010 opstiller primært en retslig

ramme for:

• Beskyttelse af bestemte kundegrupper.

• Definition af forsyningsstandard og kriseniveauer.

• Ansvarsfordeling, solidaritet, planlægning og koordi-

nering, såvel hvad angår forebyggende tiltag som re-

aktionen på konkrete afbrydelser af forsyningerne på

medlemsstatsniveau, regionalt niveau og EU-niveau.

• Udarbejdelse af risikovurdering, forebyggende hand-

lingsplan og nødplan, herunder fastlæggelse af eks-

traordinære foranstaltninger, der kan indføres, når

markedet ikke længere kan levere de påkrævede gas-

forsyninger.

• Velfungerende indre marked, selv i situationer med

forsyningsknaphed.

Danmark har historisk set haft en høj forsyningssikkerhed for

gas. Løbende udbygning og optimering af driften har betydet,

at de tekniske risici i forhold til forsyningssikkerheden er mini-

male. Der har således aldrig været hændelser i det danske ga-

stransmissionssystem, som har medført afbrud af forbrugere.

Med udbygning af importkapaciteten over den dansk-tyske

grænse er forsyningssikkerheden blevet markant forbedret,

eftersom Danmark nu både kan forsynes med gas fra inden-

landske kilder i Nordsøen og via import fra det nordvesteuropæ-

iske gasmarked. Dette har i 2016 vist sig at være særdeles nyt-

tigt under længerevarende vedligeholdsaktiviteter i Nordsøen.

Forsyningssikkerheden for gasforbrugerne kan ofte henføres til

markedsmæssige eller internationale forhold. Danmark er til

dagligt selvforsynende med gas fra Nordsøen, men store dele

af den gas, der produceres i Nordsøen, kan frit leveres enten til

Holland eller Danmark, og det er alene aktørernes kommerciel-

le dispositioner, som afgør, hvor gassen leveres. Energinet.dk

understøtter forsyningssikkerheden gennem indkøb af blandt

andet lagerkapacitet. Indkøbene kan anvendes i en eventuel

nødforsyningssituation.

synlig i en periode, hvor der er anstrengte politiske relationer til

Rusland, der også er EU's største leverandør af gas.

I 2015 importerede EU ca. en tredjedel af sit gasforbrug fra Rus-

land. EU er den primære aftager af russisk gas, og dermed er

der etableret et gensidigt afhængighedsforhold. Der har ikke

tidligere været svigtende leverancer fra de russiske gasfelter til

EU. Der har været manglende leverancer i situationer, hvor

transit af gas gennem lande som Hviderusland og Ukraine har

været forhindret som en del af en konflikt med Rusland.

Den europæiske sammenslutning af gastransmissionsselska-

ber, European Network of Transmission System Operators for

Gas’ (ENTSOG) samlede europæiske forsyningssikkerhedsvur-

dering viser, at den danske gasforsyningssikkerhed fremadret-

tet er høj.

1. 1 Gasforsyningssikkerhed

i europæisk kontekst

Forsyningssikkerhed inden for gassektoren er i stigende grad

påvirket af europæisk regulering, da EU-landene har en fælles

udfordring ved at forbruge langt mere energi, end der produce-

res i EU. Det er en strategisk udfordring, der er blevet særlig

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

I Naturgasforsyningsloven, primært §12, stk. 1,

fremgår det, at et transmissionsselskab skal:

• I fornødent omfang tilslutte

· anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet

· distributionsnet

· forbrugere

• sikre kvaliteten af den naturgas, der leveres fra

transmissionsnettet,

• varetage forsyningssikkerheden i Danmark,

• samarbejde med andre transmissionsselskaber

med henblik på en effektiv udveksling af naturgas,

• udarbejde planer for det fremtidige behov for

transmissionskapacitet,

• sikre, at der er tilstrækkelige mængder naturgas i

det samlede naturgasforsyningssystem, så den

fysiske balance i nettet kan opretholdes.

Energinet.dk's ansvar for naturgasforsyningssikkerhe-

den er beskrevet mere detaljeret i Bekendtgørelse om

varetagelse af naturgasforsyningssikkerheden (nr. 962).

For at reducere sårbarheden i det europæiske gassystem og

skabe større solidaritet på tværs af grænser er der over en år-

række igangsat fælles europæiske initiativer. Her danner sær-

ligt EU-forordningen om foranstaltninger til opretholdelse af

naturgasforsyningssikkerhed rammen for det fælles samarbej-

de. Det grundlæggende element i EU-forordningen er, at et

velfungerende indre marked skal opretholdes i situationer med

forsyningsknaphed. Dermed bidrager markedet, både på natio-

nalt, regionalt og på europæisk plan, til at styrke forsyningssik-

kerheden i hele EU.

1.2 Energinet.dk har ansvar

for gasforsyningssikkerhed

Energinet.dk har som transmissionsselskab ansvaret for at

varetage forsyningssikkerheden på det danske gasmarked.

Energinet.dk har specifikt ansvar for sikring af tilstrækkelig

kapacitet i transmissionssystemet, herunder udveksling af gas

med det europæiske marked, gas fra Nordsøen, kapaciteten til

og fra lagrene og til distributionssystemerne via

M/R-stationerne.

Tilgængelighed af gas til det danske marked er markedsaktø-

rernes opgave, både i normalsituationen og de tre kriseniveau-

er. Om nødvendigt kan Energinet.dk bidrage til tilgængelighe-

den af gas til det danske marked i Emergency ved anvendelse

af reserveret volumen og udtræk fra lagrene.

1.2.1 Den danske forsynings-

sikkerhedsmodel

Gasmarkedet spiller en væsentlig rolle for den danske gasforsy-

ningssikkerhed. Energinet.dk understøtter forsyningssikker-

heden ved brug af den danske forsyningssikkerhedsmodel.

Forsyningssikkerhedsmodellen er bygget op ud fra rammerne i

EU-forordningen. Overordnet set er intentionen at undgå situa-

tioner, hvor markedet ikke kan levere gas til kunderne.

Modellen indeholder konkrete værktøjer, som Energinet.dk kan

anvende for at øge sandsynligheden for, at markedet fortsat vil

forsyne kunderne i en situation med forsyningsknaphed.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

KRISENIVEAUER

Normal

Early Warning

Markedet forsyner

Energinet.dk kan understøtte markedet ved at anvende markedsbaserede værktøjer

Energinet.dk kan understøtte

forsyningssikkerheden ved at

anvende ikke-markedsbaserede

værktøjer

Figur 1. Den danske forsyningssikkerhedsmodel.

Alert

Emergency

Kriseniveauer

Der skelnes mellem normalsituationen og tre kriseniveauer:

Early Warning, Alert og Emergency.

• Early Warning erklæres ved en hændelse, der kan resultere i

en betydeligt forringet forsyningssituation, og som kan føre

til efterfølgende erklæring af Alert eller Emergency.

• Alert erklæres ved en hændelse, som vil resultere i en bety-

deligt forringet forsyningssituation, men markedet er sta-

dig i stand til at håndtere denne afbrydelse eller efterspørgsel

uden at anvende ikke-markedsbaserede foranstaltninger.

• Emergency

erklæres ved en hændelse, hvor alle relevante

markedsforanstaltninger er blevet gennemført, og hvor gas-

forsyningen fortsat er utilstrækkelig til at opfylde gasefter-

spørgslen. I denne situation vurderes det nødvendigt at an-

vende ikke-markedsbaserede foranstaltninger for at sikre

forsyninger til beskyttede kunder.

I kriseniveauet Emergency skelnes der i leverancen af gas mel-

lem beskyttede og ikke-beskyttede kunder. Kun beskyttede

kunder er sikret forsyning af gas i Emergency.

Beskyttede og ikke-beskyttede kunder

Alle private kunder er beskyttede. Derudover har små og mel-

lemstore virksomheder, fjernvarmeinstallationer og vitale insti-

tutioner som skoler og hospitaler også status som beskyttede

kunder (for at opnå bedst mulig beskyttelse af gasforbrugere i

henhold til EU-forordningen).

Ikke-beskyttede kunder er typisk store virksomheder, der bruger

meget gas. Ikke-beskyttede kunder kan blive afbrudt i Emer-

gency. Afbrydelsen vil afhænge af den konkrete situation og vil

ske med tre dages varsel for at give mulighed for kontrolleret

nedlukning af processer, der anvender naturgas.

Hvilke kunder, der er beskyttede, afgøres af den kubikmeter-

grænse, som Energistyrelsen hvert år fastlægger og offentlig-

gør. I 2016/2017 er grænsen 3 mio. Nm

/år. Det betyder i praksis,

at alle industrivirksomheder med et årligt gasforbrug på under

3 mio. Nm

og de fleste gasfyrede kraftvarmeværker er beskyt-

tede.

Grundet den forskel, som de to kundegrupper kan opleve i

Emergency, er der forskellige tariffer relateret til forsyningssik-

kerhed. Én for de beskyttede kunder og en lavere tarif for de

ikke-beskyttede kunder.

Håndtering af kriser

I Danmark kan de tre kriseniveauer aktiveres, hvis eksempelvis

leverancen til Danmark fra den største forsyningskilde Nordsø-

en svigter. I en sådan situation kan de danske og svenske kun-

der fortsat forsynes med gas, blandt andet ved leverancer fra

de to danske gaslagre samt import fra Tyskland. Det sker pri-

mært ved, at priserne giver incitament for de relevante aktører

til at sørge for større leverancer til det danske marked.

En gaskrise i udlandet kan også udløse aktivering af de tre kri-

seniveauer i det danske gassystem. Det har naturligvis stor

betydning for Energinet.dk's vurdering af situationen, under

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Station

Rørledning

Søledning

Gaslager

Kompressorstation

Gasbehandlingsanlæg

Platform

Ejet af andre

Nordsøen

Figur 2. Illustration af den

danske infrastruktur.

hvilke øvrige omstændigheder hændelsen indtræffer. Det vil

ofte være mere alvorligt, hvis en hændelse opstår om vinteren

end om sommeren, da forbruget i Danmark er meget tempera-

turafhængigt.

Det er yderst sjældent, at der opstår alvorlige hændelser i det

danske gassystem. I de seneste fem år har der været erklæret

Early Warning to gange umiddelbart efter hinanden i 2013.

Situationen optrådte før udbygningen af gassystemet med

kompressorstationen i Egtved og rørdubleringen mod Tyskland.

Årsagen var et udsædvanligt koldt forår kombineret med to

uforudsete tekniske hændelser, som blandt andet førte til for-

syningsstop i Nordsøen i 10 dage. Ingen af Early Warning-situa-

tionerne udløste Alert eller Emergency.

onsnettet. Henved 10 anlæg ventes at blive tilsluttet i de kom-

mende år.

Transmissionsnettet

Den samlede ledningsstrækning for transmissionsnettet er ca.

900 km. Transmissionsnettet er forbundet med distributions-

nettene ved 43 måler- og regulatorstationer (M/R-stationer),

der regulerer trykket ned til distributionsselskabernes led-

ningssystemer.

Transmissionssystemet er også adgangsvejen til de to danske

gaslagre. Gaslagrene anvendes af aktørerne til at udjævne sæ-

sonudsving mellem forbrug og efterspørgsel. Derudover opfyl-

der lagrene en vigtig funktion til opretholdelse af forsynings-

sikkerheden i Emergency.

Distributionsnettet

Distributionsnettet har en samlet ledningslængde på ca.

17.000 km, og der er tilsluttet mere end 400.000 husstande og

virksomheder. Derudover er der i København, på Frederiksberg

og i dele af Aalborg et bygasnet, som forsyner kunderne med

bygas.

I takt med tilslutning af flere og flere opgraderingsanlæg for

biogas leveres der i stigende grad gas direkte til distributions-

nettet. Dermed ændres anvendelsen af nogle distributionsnet

fra alene at aftage gas fra transmissionsnettet til også at have

lokal produktion.

1.3 Infrastruktur

Det danske gassystem er en integreret del af den europæiske

infrastruktur. Til de danske kunder transporteres årligt ca. 2,5

mia. Nm

naturgas, og hertil kommer transit til Sverige på ca.

0,8 mia. Nm

og det øvrige europæiske marked via Tyskland.

Gasfelterne i Nordsøen er forbundet til både det danske og det

hollandske gassystem. Dermed kan gassen transporteres til det

europæiske marked via den rute, hvor transportomkostninger-

ne er mindst.

19 opgraderingsanlæg af biogas til naturgaskvalitet er tilsluttet

distributionsnettet. Et enkelt er tilsluttet direkte til transmissi-

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

TRANSMIS-

SIONSNET

M/R-STATION

DISTRIBU-

TIONSNET

FORBRUGER

Figur 3. Illustration af gassens vej fra transmissionssystem til

forbruger.

Betegnelser

Den 30. september 2016 overtog Energinet.dk DONG Gas Di-

stribution, som led i Folketingets beslutning om at holde gasdi-

stributionsnettet på offentlige hænder. Dermed overtog Ener-

ginet.dk gasdistributionsnettet i den sydlige del af Jylland og

på Syd- og Vestsjælland. Selskabet er selvstændigt under Ener-

ginet.dk og hedder nu Dansk Gas Distribution.

Graddage:

Graddage er et mål for, hvor koldt det har

været. Et døgns graddage er forskellen mellem døgnets

gennemsnitstemperatur og 17 °C. Er døgnets gennem-

snitstemperatur fx 4 °C, er der 13 graddage i det pågæl-

dende døgn. Døgn med en gennemsnitstemperatur

over 17 °C tæller ikke med.

Gasår:

Et gasår er defineret fra den 1. oktober til den 30.

september.

: Én Nm

(normalkubikmeter) er den mængde gas,

som ved 0 °C og et absolut tryk på 1,01325 bar, fylder én

kubikmeter.

Normalår:

Normalåret er defineret som og udregnet til

3.113 graddage.

Varighedskurve:

Kurve over forbrug hver døgn i året i

faldende orden.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Det forgangne år

EarlyWarning

2013

2014

2015

2016

Alert

Emergency

Mia. Nm

/år

Tabel 1. Oversigt over forsyningssikkerhedshændelser i perio-

den 2013-2016

(november).

2010

109%

2011

2012

2013

2014

86%

94%

93%

77%

Graddage i pct. af normalår

2015

89%

2.1 Ingen forsyningssikkerheds-

hændelser i 2015-2016

I 2015 og de første 11 måneder af 2016 har der ikke været erklæ-

ret Early Warning, Alert eller Emergency. De eneste to hændel-

ser var i 2013, hvor der blev erklæret Early Warning i marts og

april.

IT-hændelser

Der har i 2015 været en enkeltstående IT-hændelse i gassyste-

met som medførte, at Kontrolcenter Gas måtte flytte til nød-

kontrolrummet. Hændelsen havde ingen forsyningsmæssige

konsekvenser.

Figur 4. Naturgasforbruget i Danmark i perioden 2011-2015.

2.2 Uændret gasforbrug det seneste år

Gasforbruget i Danmark var faldende i perioden 2010-2014,

men stort set uændret fra 2014-2015. Gasforbruget i Danmark

var i 2015 godt 2,4 mia. Nm

. 2015 var et lidt varmere år med 11

procent færre graddage end i et normalår.

I 2016 forventes forbruget at blive ca. 2,5 mia. Nm

, dvs af sam-

me størrelsesorden som 2015. 2016 tegner også til at blive et

varmt år. I skrivende stund har der i 2016 været ni procent færre

graddage end i et normalår.

2 For 2016 er der kun medregnet data, som har været tilgængelige på redakti-

onstidspunktet.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Mio. Nm /døgn

2013

120

2014

180

Døgn

2015

240

300

360

Mia. Nm

-1

2011

2012

2013

2014

2015

Eksport til Holland

Eksport til Sverige

Import fra Tyskland

Eksport til Tyskland

Forbrug i Danmark

Figur 5. Varighedskurver for døgnforbruget i perioden 2013-2015.

Figur 6. Årsnettoproduktion fra Nordsøen fordelt på flow 2011-2015.

Maksimalt døgnforbrug

Temperaturen har stor betydning for det maksimale døgnfor-

brug og dermed for belastningen af transportsystemerne.

I 2016 er det maksimale døgnforbrug i Danmark indtil nu 17,5

mio. Nm

. Det skete den 21. januar 2016, hvor der var en døgn-

middeltemperatur på -6,6 °C.

For vinteren 2016-2017 er det maksimale døgnforbrug beregnet

til ca. 19,2 mio. Nm

/døgn ved en døgnmiddeltemperatur på

-13 °C, som er den dimensionerende 20-års vintertemperatur i

henhold til statistik fra DMI.

Mio. Nm /døgn

2013

120

2014

180

Døgn

2015

240

300

360

2.3 Gasleverancer fra Nordsøen

Hovedparten af gas, som er leveret til Danmark, kommer fra

Nordsøen. Danmark er fortsat nettoeksportør af gas, men i

perioder vender flowet, så der importeres naturgas fra Tysk-

land.

Gassen fra de danske felter sendes i land via Tyra- og Syd Arne-

ledningerne, hvor den afsættes i den danske exitzone eller eks-

porteres til Sverige og Tyskland. Der eksporteres desuden natur-

gas fra Nordsøen til Holland via Nogat-ledningen.

I 2015 var leverancerne til Nybro knap 4 mia. Nm

og oversteg

dermed det danske og svenske gasforbrug. I 2015 var der derfor

nettoeksport af gas fra Danmark til Tyskland, ligesom det var

tilfældet i 2014.

Figur 7. Varighedskurver for døgnproduktionen i perioden 2013-

2015.

Nordsøen havde et større vedligehold i løbet af vinteren, som i

perioder har resulteret i reduceret flow fra Nordsøen og øget

import fra Tyskland. Vedligeholdet i Nordsøen strakte sig fra

starten af december til midten af februar.

Leverancerne fra Nybro har i de første ni måneder af 2016 væ-

ret ca. 2,7 mia. Nm

. Forventningen til leverancerne i hele 2016

er ca. 4 mia. Nm

. I 2016 har den maksimale leverance fra Nybro

indtil nu været på 13,2 mio. Nm

/døgn. Den fandt sted den 24.

august 2016.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Mio. Nm /døgn

-2

-4

-6

-8

Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec.

2015

Nettoimport fra Tyskland

Figur 8. Nettoimport over det dansk-tyske grænsepunkt i 2015.

2.4 Anvendelse af transmissionsnettet

Import fra Tyskland

Med udbygningerne i Tyskland har det fra den 1. januar 2016

være muligt at importere 10,8 mio. Nm

/døgn fra Tyskland.

Flowretningen mellem Tyskland og Danmark var over vinteren

2015/2016 primært nordgående henover grænsepunktet grun-

det vedligehold i Nordsøen. Efter vedligeholdets ophør vendte

flowet over grænsen, og flowretningen har siden marts 2016

primært været sydgående.

Udnyttelse af kapacitet

I 2015 var der ingen af de maksimale døgnmængder, der nær-

mede sig kapacitetsgrænserne i transmissionssystemets entry-

og exitpunkter og lagerudtrækskapaciteten.

Punkt

Nybro

Lille Torup Gaslager

Stenlille Gaslager

Den danske Exit zone

Ellund

Dragør Border

Entry

Udtræk

Exit

Entry/Exit

Exit

Kapacitet

Mio. Nm

/døgn

32,4

8,0

8,2

25,5

10,8

/ 20,0

8,6

Maks flow 2013

Mio. Nm

/døgn

14,1

6,0

9,3

19,5

5,1/2,1

7,4

Maks flow 2014

Mio. Nm

/døgn

16,2

4,5

7,8

16,9

4,6/6,0

6,1

Maks flow 2015

Mio. Nm

/døgn

14,6

7,3

7,8

15,6

4,2/7,0

6,2

Tabel 2. Kapaciteterne i transmissionssystemets entry- og exitpunkter sammenlignet med de maksimale, faktiske døgnmængder. Kapaci-

teten for Ellund entry var i 2012-2013 på 4,8 mio. Nm

/døgn. Kapaciteten for Stenlille Gaslager var i 2012-2013 på 9,7 mio. Nm

/døgn.

1 Det svenske system kan dog ikke modtage disse mængder ved det forudsatte

minimumstryk i Dragør på 44 bar. Den uafbrydelige kapacitet er angivet til 7,2

mio. Nm

/døgn.

2 Samlet kapacitet på modtagerterminalerne i Nybro. De mulige leverancer er i

dag mindre, idet der er kapacitetsbegrænsning i Tyra-Nybro-ledningen på ca.

26 mio. Nm

/døgn, og der ikke kan leveres væsentlige mængder fra Syd Arne-

ledningen.

3 Garanteret kapacitet.

4 Ved brændværdi på 11,2 kWh/Nm

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Eksisterende

opgraderingsanlæg

Mulige opgraderings-

anlæg

Figur 9. Grønne anlæg er eksiste-

rende opgraderingsanlæg tilsluttet

gasnettet. Røde skraverede anlæg

angiver opgraderingsanlæg, der

muligvis realiseres indenfor de

næste par år.

Kapacitet på den dansk-tyske grænse

I 2016 har det været muligt at importere 450.000 Nm

/time fra

Tyskland til det danske transmissionssystem svarende til 10,8

mio. Nm

/døgn. Til sammenligning er det muligt at eksportere

823.000 Nm

/time fra det danske transmissionssystem til det

tyske.

2.6 Anvendelse af gaslagre

De to gaslagre, Lille Torup og Stenlille, har samlet en kapacitet

på godt 1 mia. Nm

. Dette svarer til godt en tredjedel af det

danske årsforbrug.

Gasforbruget varierer i takt med årstiderne og over det enkelte

døgn. Anvendelsen af gaslagrene er for 2015 meget lig tidligere

år.

Markedsaktørerne anvender de to danske gaslagre i Lille Torup

og Stenlille til at lagre gas hen over sæsonerne og til at levere

den nødvendige døgnkapacitet. Om sommeren, når gasforbru-

get er lavt, injiceres gas i gaslagrene. Om vinteren, når leveran-

cerne fra Nordsøen ikke længere kan dække det danske forbrug

og eksporten til Sverige og Tyskland, trækkes gassen ud af lag-

rene igen.

Hvis der opstår forsyningssvigt i leverancerne fra Nordsøen

eller Tyskland kan de to gaslagre desuden levere gas til nødfor-

syning.

2.5 Stadig flere biogasanlæg

Siden 2011 er der tilsluttet 19 opgraderingsanlæg til gasnettet.

Ét enkelt anlæg er tilsluttet direkte til transmissionsnettet ved

Bevtoft. Anlæggene har en samlet kapacitet på godt 100 mio.

/år. Tilførslen af opgraderet biogas til gassystemet har

været konstant stigende og i det første halvår af 2016 udgjorde

bionaturgassen 2,5 procent af gasforbruget.

Energinet.dk har kendskab til ca. 10 projekter med opgradering

af biogas, som inden for de næste par år muligvis realiseres og

tilsluttes det danske distributions- eller transmissionsnet.

Bionaturgas ligner forbrændingsteknisk naturgas, men kan

indeholde en restmængde af ilt fra svovlrensning. Iltindholdet

gav henover sommeren 2016 nogle udfordringer. Dette skyldes,

at specifikationerne for iltindholdet i det danske gassystem er

forskellige fra iltindholdet i det tyske system. Det medførte at

Energinet.dk i juli 2016 måtte begrænse kapaciteten for flow til

Tyskland i ca. 3 måneder. Begrænsningen blev fjernet, da Ener-

ginet.dk og TSO’en i Tyskland Gasunie Deutschland aftalte en

procedure til håndtering af situationen.

2.7 Tilfredsstillende gaskvalitet

Energinet.dk er til enhver tid ansvarlig for, at gassen der leveres

fra transmissionssystemet lever op til Regler for Gastransport

og Gasreglementet, også selv om gassen kommer fra forskelli-

ge forsyningskilder. Den gas, der transporteres i Energinet.dk's

transmissionssystem, leveres fra:

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Mio. Nm

200

100

-100

-200

-300

Jan.

Marts

Maj

Juli

Sep.

Nov.

2015

Stenlille udtræk

Stenlille injektion

Ll. Torup udtræk

Ll. Torup injektion

Figur 10. Den månedlige fordeling af udtræk fra og injektion i

lagrene i 2015.

• Den danske del af Nordsøen via Nybro.

• Det tyske marked via Ellund.

• Gaslagrene i Lille Torup og Stenlille.

• Tilført bionaturgas.

Kravene under normale forsyningsforhold er, at det øvre Wob-

be-indeks for naturgas skal være i intervallet 14,1 til 15,5 kWh/

(50,76 til 55,8 MJ/Nm

). Den relative densitet af naturgas-

kvaliteter må ikke være lavere end 0,555 og ikke højere end 0,7.

I 2015 overholdt den transporterede gas kvalitetskravene.

EUR/MWh

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

Mio. kWh/time

-1

-2

-3

-4

-2,0

Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug.

2015

2016

2.8 Rigeligt med gas på markedet i 2016

I vinteren 2015/2016 var der rigeligt med gas på det danske

marked. Forbruget af gas i Danmark og Sverige var desuden

lavt grundet relativt høje temperaturer.

Flowet har været suppleret med import fra Tyskland i løbet af

vinteren som følge af vedligehold i Nordsøen. Rigelige mæng-

der af gas fra Nordsøen og en øget prisforskel mellem Dan-

mark og Tyskland betød, at flowet efter vedligeholdets ophør

vendte til eksport over grænsen mod Tyskland. Danmark har

således siden marts været lavprisområde i forhold til Tyskland.

Det europæiske og det danske gasmarked har været velforsy-

net henover vinteren. Der har været stabile forsyninger til mar-

kedet, og temperaturen har generelt ligget over normalen. Der-

udover har olieprisen været ekstraordinært lav, og det har væ-

ret medvirkende til at holde gasprisen nede.

Prisspredning mellem ETF og GASPOOL (venstre akse)

Nettoimport fra Tyskland (højre akse)

Figur 12. Flow henover grænsepunktet Ellund sammenholdt med

prisspredningen mellem Danmark og Tyskland.

Desuden var der i markedet en forventning om større leveran-

cer af flydende gas, LNG, til Europa i sommeren 2016, hvilket

også var med til at presse priserne nedad.

Fortsat stigning i handel på gasbørsen

Gaspoint Nordic sætter for 6. år i træk rekord for handelsvolu-

mener. I løbet af årets første ni måneder er der på Gaspoint

Nordic blevet handlet gas, der gennemsnitligt svarer til en om-

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Wobbe-indeks (kWh/Nm )

15,6

15,2

14,8

14,4

14,0

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Wobbe-indeks målt i Ellund

Wobbe-indeks målt i Dragør

Øvre og nedre grænse på Wobbe-indeks

Figur 11. Udvikling i

wobbe-indeks i perio-

den 2010-2016. Figu-

ren viser den variation

i wobbe-indeks som

importen fra Tyskland

via Ellund introdu-

cerede i det danske

gassystem. Den nedre

grænse er angivet

uden hensyntagen

til Gasreglementets

særlige forsyning fra

Ellund.

Gaspoint Nordic 100 procent ejet

af Powernext

Gaspoint Nordic er den nordiske gasbørs. I juli 2016

valgte Energinet.dk at sælge sin andel af aktier i Gas-

point Nordic til franske Powernext, som er en del af

EEX Group. Med salget af aktierne sikres danske aktø-

rer en bedre adgang til det europæiske gasmarked og

større produktudbud.

Med salget er Gaspoint Nordic 100 procent ejet af EEX

Group. Det betyder blandt andet, at Gaspoint Nordic er

synlig og lettere tilgængelig for langt flere europæiske

gashandlere. Det kan øge handelen på Gaspoint Nor-

dic yderligere.

danske forbrug. De bilaterale handler erstattes i høj grad af

handler på Gaspoint Nordic.

2.8.1 Ændringer på gasmarkedet

fremadrettet

Ændringer i balancemodellen

Energinet.dk indførte et nyt balancesystem i 2014, som anven-

der within day-handel til balancering af markedets ubalancer.

Det nye balancesystem har haft en begrænset effekt på likvidi-

teten i within day-handlen. Energinet.dk har derfor indført

ændringer i balancemodellen på baggrund af en evaluering i

samarbejde med markedsaktørerne.

Evalueringen viste, at likviditeten på within day-markedet, når

systemet er i ubalance kan forbedres yderligere ved at Energi-

net.dk spreder sine handler mere vilkårligt ud over dagen. Før

vidste markedsdeltagerne nøjagtigt, hvornår Energinet.dk ville

gå i markedet. Det betød, at likviditeten var høj i Energinet.dk's

handelsvinduer, men begrænset på øvrige tidspunkter.

Balancemodellen er derfor justeret sådan, at Energinet.dk kan

tiltræde markedet hver time i normal kontortid (i stedet for

foruddefinerede handelsvinduer). Markedsdeltagerne ved der-

for ikke om og hvornår Energinet.dk handler. Fremadrettet for-

ventes likviditeten derfor at blive mere fordelt hen over dagen

hvorved markedet opnår en yderligere fordel i form af hurtig

adgang til køb/salg af gas til den ”rigtige pris”.

sætning på ca. 97 procent af det danske forbrug. Det er en sig-

nifikant stigning i forhold til 2014 og 2015, hvor andelen efter

de første ni måneder udgjorde henholdsvis 20 og 60 procent.

Det er fortsat day ahead-handlen, som står for størstedelen af

den samlede handel på Gaspoint Nordic. Gaspoint Nordic har i

første halvdel af 2016 indført to forskellige market makers på

deres within day-produkt for at styrke handlen med dette pro-

dukt.

På det bilaterale marked (Gas Transfer Facility – GTF) faldt de

handlede mængder igen. For nuværende bliver der på GTF

handlet gas svarende til en omsætning på ca. 30 procent af det

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

200

150

100

Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec.

2015

2016

Figur 13. Andelen af det danske gasforbrug, der handles på Gas-

point Nordic – sammenligning af årene 2015-2016 (september).

Justeringen af balancemodellen medfører også ændringer af

betalinger for at være i ubalance for at give markedet større

incitament til at balancere i situationer hvor Energinet.dk ikke

har været i markedet.

Ændringerne er foretaget frem mod den 1. oktober 2016.

Fælles balancezone for Danmark og Sverige

Energinet.dk samarbejder med den svenske TSO Swedegas om

at analysere eventuelle potentialer i at etablere én fælles ba-

lancezone for det danske og svenske gasmarked.

Analysen skal besvare, om en fælles balancezone vil være en

fordel for de to gasmarkeder og TSO'erne. Analysen skal danne

vurderingsgrundlag for, om én fælles balancezone skal imple-

menteres. Vi forventer, at analysen er færdig i begyndelsen af

2017.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Den kommende vinter

EXIT ZONE DANMARK:

19,2 mio. Nm

/døgn

Gasbehandlingsanlæg

GASLAGRE

16,2 mio. Nm

/døgn

LL. TORUP

8 mio. Nm

/døgn

Søledning

Gastransmissionslinje

Grænsestation

DK - Tyskland

Gaslager

Flowretning

Entry/Exit punkt

NYBRO

9,7 mio.

/døgn

Winter Outlook 2017-2018

Winter Outlook-vurderingen anvendes til at vurdere

kapaciteten i gassystemet baseret på en vinterdag

med -13 °C. Vurderingen for det kommende gasår er:

• Samlet transport: Den samlede nettotransport er

estimeret til 25,9 mio. Nm

/døgn.

• Exit DK: Forbruget i Danmark udgør 19,2 mio. Nm

døgn. For exitzonen svarer aftaget til Energinet.dk's

forventninger ved en døgnmiddeltemperatur på

-13 °C.

• Ellund: I Ellund importeres netto 0 mio. Nm

/døgn.

• Dragør: I Dragør eksporteres 6,7 mio. Nm

/døgn

svarende til 280.000 Nm

/time.

• Lager: Det samlede lagerudtræk forudsættes at

udgøre 16,2 mio. Nm

/døgn fordelt med 8,2 mio. Nm

døgn i Stenlille og 8,0 mio. Nm

/døgn i Lille Torup. Der

anvendes en optimeret fordeling af lagerudtrækket

for at opnå det højest mulige tryk i nettet.

• Nybro: Leverancerne i Nybro forudsættes at udgøre

9,7 mio. Nm

/døgn.

STENLILLE

8,2 mio. Nm

/døgn

DRAGØR

6,7 mio.

/døgn

ELLUND

0 mio.

/døgn

Figur 14. Winter Outlook 2017-2018.

Til vurdering af forsyningssituationen i den kommende vinter

foretages en robusthedsvurdering af gassystemet. I denne vur-

dering ses der på, hvorvidt kapaciteterne i systemet er i stand til

at sikre leverancerne til forbrugerne på døgnniveau for vinteren

2017-2018. Vurderingen viser, at der er rigelig med kapacitet i

gassystemet til at opfylde efterspørgslen på en meget kold dag.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

3.1 Kapacitetsbestillinger 2016-2017

Transportkunder skal bestille kapacitet i nettet hos Energi-

net.dk, når de vil transportere gas i transmissionsnettet. Kapa-

citet kan bestilles som års-, kvartals-, måneds-, dags- og within

day-produkter og udbydes på følgende punkter:

• Nybro, som er forbundet med sørørene fra Nordsøen.

• Ellund, som er forbundet til det tyske transmissionssystem.

• Dragør, som er forbundet til det svenske transmissionssy-

stem.

• BNG-entry, som er biogas opgraderet til naturgaskvalitet. Ka-

paciteten bruges til at modtage gas overalt i Danmark.

• Exitzonen, som bruges til at levere gas overalt i Danmark.

Ændret mønster i kapacitetsbestillinger

Tidligere har de lange kapacitetsprodukter været en central del

af gastransportkundernes kapacitetsbestillinger for det kom-

mende gasår. De seneste år er de korte produkter blevet en

vigtigere del af transportkundernes optimering. Transportkun-

derne foretrækker de korte produkter, som er mere fleksible og

understøtter et temperaturafhængigt forbrug.

Fælles for alle kapacitetsprodukter er, at den solgte mængde

årskapacitet for 2016/2017 er faldet markant i forhold til gas-

året 2015/2016. Det gør det vanskeligere at forudse de fremtidi-

ge kapacitetsbestillinger baseret på årsbookingen.

Endvidere har Energinet.dk ændret i prisstrukturen, så korte

produkter er relativt billigere i forhold til årsproduktet.

Årskapacitet for gasåret 2016/2017:

• Ellund sydgående retning:

I gasåret 2016/2017 er der ikke solgt årskapacitet. Sidste år

steg salget af årskapacitet i sydgående retning fra 1,1 mio.

kWh/time til 1,4 mio. kWh/time.

• Status mod Sverige:

Salget af årskapacitet ved Dragør-exit er faldet markant. I år er

der solgt ca. 1,1 mio. kWh/time mod 2,4 mio. kWh/time sidste år.

• Status for Nybro:

Salget er faldet fra 4 mio. kWh/time til 3,1 mio. i det nye gas-

år. Nybro er forsat ét af de punkter, hvor der bliver solgt mest

årskapacitet.

• Exitzonen:

Sidste år var årsbestillingerne i exitzonen ca. 6,3 mio. kWh/

time mod 6,7 mio. kWh/time forrige år.

• BNG-entry (bionaturgas):

Sidste gasår var årsbestillingerne ca. 84.000 kWh/time for

BNG-entry.

For exitzonen og BNG-entry gælder det, at årskapacitet kan

bestilles året rundt. Derfor kendes den endnu ikke for gasåret

2016/2017. Det forventes, at disse bestillinger også vil være fal-

dende.

3.2 Distribution og dimensionering

Leverancerne til hver enkelt M/R-station i transmissionssyste-

met og til de enkelte forbrugere skal opretholdes i normalsitua-

tioner såvel som i krisesituationer ved meget lave døgnmiddel-

temperaturer. Dette sikres ved analyser af systemerne og ved

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Relativ densitet (-)

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

Wobbe indeks (kWh/Nm )

Figur 15. Illustration af

gaskvaliteter for forskel-

lige typer gas. Biogas skal

opgraderes til natur-

gaskvalitet, før den kan

tilføres naturgasnettet.

Rå biogas (65% metan)

Opgraderet biogas (98% metan)

Russisk gas

Krav i Gasreglement

Forventet fra Tyskland

Dansk nordsøgas

Brint

Gasregelementet særlig forsyning

vurdering af naturgasaftaget fra hver M/R-station. Vurderin-

gerne er foretaget af distributionsselskaberne og Energinet.dk i

fællesskab.

Analyserne inkluderer de tre største distributionsselskaber NGF

Nature Energy Distribution A/S, Dansk Gas Distribution A/S og

HMN GasNet P/S.

Dansk Gas Distributions forventede kapacitetsbehov er bereg-

net ud fra eksisterende og nye kapaciteter i det underliggende

distributionsnet. Der foretages løbende analyser af gasforbru-

get, eksempelvis forbrugernes overgang fra gas til fjernvarme.

Det seneste år er der observeret en lille stigning i forbruget fra

M/R- stationen i Egtved.

Distributionsnettet har i 2016 modtaget biogas opgraderet til

naturgaskvalitet fra yderligere et opgraderingsanlæg. Totalt er

fire biogasanlæg tilsluttet. Der er indgået aftaler om at modta-

ge godt 5.500 Nm

/time bionaturgas i området.

3.2.1 NGF Nature Energy Distribution A/S

De M/R-stationer, der forsyner NGF Nature Energy Distribution,

vurderes at have tilstrækkelig med kapacitet til at dække forsy-

ningsbehovet for vinteren 2016-2017 (Appendiks 1).

NGF Nature Energy Distributions forventede kapacitetsbehov

er beregnet ud fra erfaringstal og kundernes kapaciteter. Der-

næst har NGF Nature Energy Distribution reguleret tallene med

hensyntagen til samtidigheden af forskellige typer af forbrug.

Der arbejdes aktivt med trykket i fordelingsledningerne for at

skabe fleksibilitet til biogasproduktionen. Trykket ændres i for-

delingsledningerne fra 18 bar i vinterperioden mod 13 bar i

sommerperioden.

3.2.3 HMN GasNet P/S

M/R-stationerne og distributionssystemerne i HMN GasNets

bevillingsområde vurderes at have tilstrækkelig kapacitet i vin-

teren 2016-2017 (Appendiks 3).

HMN GasNet har siden 2014 modtaget biogas opgraderet til

naturgaskvalitet. Der er pr. 1. september 2016 indgået aftaler

med i alt 11 biogasproducenter om at modtage 71 mio. Nm

/år.

Dette svarer til ca. 9.000 Nm

/time.

I perioden 2017-2018 forventes det, at der bliver tilsluttet flere

anlæg, så den samlede kapacitet på biogas opgraderet til na-

turgaskvalitet bliver ca. 126 mio. Nm

/år svarende til ca. 15.000

/time.

3.2.2 Dansk Gas Distribution A/S

M/R-stationerne og distributionssystemerne i Dansk Gas Di-

stributions område vurderes at have tilstrækkelig med kapaci-

tet til at dække forsyningsbehovet for vinteren 2016-2017 (Ap-

pendiks 2).

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

3.3 Gaskvalitet i den kommende vinter

Energinet.dk forventer, at gaskvaliteten den kommende vinter

vil være baseret på en blanding af den danske nordsøgas, bio-

naturgas og gas fra Tyskland, der bliver importeret via Ellund.

Den kommende vinter forventer Energinet.dk, at gaskvaliteten

varierer på følgende måde:

• Wobbe indekset for den danske Nordsøgas forventes at varie-

re fra 14,7 kWh/Nm

til 15,5 kWh/Nm

• For gas, der bliver importeret fra Tyskland, forventes det, at

Wobbe-indekset vil være lavere end for dansk Nordsøgas.

• Energinet.dk skønner, at Wobbe indekset af gassen fra Tysk-

land i gennemsnit vil være 14,7 kWh/Nm

med en variation fra

13,9 kWh/Nm

til 15,5 kWh/Nm

• For bionaturgas, der tilføres gassystemet, forventes det, at

Wobbe indekset vil være lavere end for dansk Nordsøgas.

Bionaturgas ligner forbrændingsteknisk naturgas og består

typisk af en blanding af metan og CO

. Bionaturgas har typisk

et wobbe-indeks, der ligger i den nedre ende af det tilladte

variationsrum i Gasreglementet.

I fremtiden kan nye typer VE-gasser, fx brint, blive introduceret i

det danske gassystem. Energinet.dk vil i de kommende år un-

dersøge, i hvilken grad gassystemet er parat til den gaskvalitet,

der kendetegner nye VE-gasser.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Den fremadrettede

udvikling

Den fremadrettede udvikling af forsyningssituationen analyse-

res for at vurdere, hvilke ændringer, som kan påvirke forsy-

ningssikkerheden på længere sigt. Analysen bidrager til at

identificere, hvorvidt yderlige tiltag skal iværksættes. Udgangs-

punktet er udviklingen i efterspørgslen og udbuddet på det

danske og svenske marked, men udvikling i lager- og infrastruk-

turkapacitet har også betydning.

Der er en langt større usikkerhed omkring udviklingen i trans-

portsektoren. Frem til 2030 ventes en stigning svarende til et

samlet forbrug på under 100 mio. Nm

/år til transport i 2030.

Væksten drives primært af tung transport.

4.1.1 Følsomheder på gasforbruget

Vurderingen af det fremadrettede gasforbrug er behæftet med

usikkerhed. Det gælder især gasforbruget til kraftvarme, trans-

port og procesindustri.

Udfaldsrummet for gasforbruget er vurderet ud fra fire scena-

rier, som beskriver en række alternative udviklingsforløb for

hele energisystemet og specielt for gas til kraftvarme, trans-

port og opvarmning

Der er følgende tendenser mod et lavere gasforbrug end i

fremskrivningen:

• En større andel af gasfyrede kraftvarmeværker ændrer even-

tuelt driftsmønster eller lukker.

• Omstilling til vedvarende energi i procesindustrien.

• Hurtigere reduktion af naturgasforbruget til opvarmning.

• Lavt forbrug i transportsektoren.

Omvendt kan følgende tendenser trække i retning af et større

gasforbrug:

• Langsommere afvikling af gasforbrug til opvarmning af boli-

ger.

3 Energiscenarier for 2030, Energinet.dk (2016).

4.1 Forbrugsudvikling i Danmark

Det samlede naturgas-, biogas- og bionaturgasforbrug i Dan-

mark, undtaget egetforbruget på Nordsøen, forventes at falde

til ca. 2,3 mia. Nm

/år i 2030. I Danmark forventes naturgasfor-

bruget at falde til ca. 1,8 mia. Nm

/år i 2030. Forbruget af biogas

og bionaturgas forventes at vokse fra det nuværende niveau på

ca. 0,2 mia. Nm

/år til ca. 0,5 mia. Nm

/år i 2030.

Udvikling på forbrugssegmenter

På kort sigt forventes lave gaspriser at fastholde et konstant

niveau af forbrug, men på længere sigt forventes omstillingen

til vedvarende energi i el- og fjernvarmesektoren at give falden-

de naturgasforbrug.

Forbruget til individuel opvarmning forventes svagt reduceret

frem til 2030 grundet energibesparelser og konvertering til

andre opvarmningsformer. Erhvervslivets gasforbrug forventes

at være stort set uændret. Industriens anvendelse af gas er

følsomt overfor konjunkturer og kan reduceres på grund af

konvertering eller ændring i antallet af produktionsvirksomhe-

der.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Mia. Nm

2016

2018

Usikkerhed

2020

2022

Erhverv

2024

2026

2028

2030

Husholdning

Transport

El og

fjernvarme

Figur 16. Forventet gasforbrugsudvikling i Danmark med indika-

tion af usikkerhed fra følsomhederne. Naturgas og grønne gasser.

Baseret på Energinet.dk's Analyseforudsætninger 2016.

• Hurtigere udbredelse af gas i transportsektoren.

• Bedre vilkår for gasfyret kraftvarme. Fx højere CO

- og elpriser.

Vurderingen er, at gasforbruget i 2030 kan variere med -0,5 til

+0,6 mia. Nm

/år i forhold til den centrale vurdering. Det giver

et udfaldsrum på godt 1 mia. Nm

/år.

Nordsøen og Tyskland. Derudover forventes biogasproduktio-

nen i Danmark at stige.

4.3.1 Naturgasleverancer

4.2 Forventet forbrugsudvikling i Sverige

I dag er Sverige alene forsynet med naturgas fra Danmark. Det

forventes, at Danmark forbliver Sveriges primære forsyningskil-

de.

Gasforbruget i Sverige var ca. 0,8 mia. Nm

i 2015. I årene 2016-

2025 vurderes forbruget at udgøre ca. 0,9 mia. Nm

/år.

Efter 2025 forventer Energinet.dk, at naturgasforbruget i Sveri-

ge falder langsomt i takt med det danske forbrug. En stor del af

Sveriges gasforbrug anvendes til kraftvarmeproduktion. Derfor

varierer det svenske forbrug meget i forhold til temperaturen.

Fx var 2010 et koldt år med et samlet svensk forbrug på 1,6 mia.

I forhold til det fremtidige naturgasforbrug er der flere usikre

projektplaner, som kan påvirke forbruget, fx biogas og LNG.

Energistyrelsens seneste fremskrivning af Nordsøproduktionen

fra august 2016 viser en forøgelse af produktionen i 2021-2025.

Det forudsættes her, at Tyra bliver renoveret i 2019-2021 og

fortsat er i drift efter 2021. Derfor forventes et fald i produktio-

nen i 2019-2021 af gas i forhold til sidste års skøn.

Ressourcerne for både olie og gas er generelt opskrevet, hvilket

skyldes ændrede risikovurderinger og flere forventede udbyg-

ninger. De forventede reserver er også væsentlig opskrevet,

men bidraget fra teknologiske ressourcer og efterforskningsbi-

draget er reduceret.

Det fremtidige forsyningsbillede, som Energinet.dk har taget

udgangspunkt i, er produktionsprognosen fra 2015 fra Energi-

styrelsen, idet Tyras fremtid endnu er uafklaret. Der er taget

særskilt stilling til forsyningsbilledet under renoveringen af

Tyra.

Naturgasleverancerne til Danmark er bestemt af, hvor meget af

Nordsøproduktionen der sendes til henholdsvis Holland og

Tyskland (via Danmark). For de samlede leverancer til det dan-

ske og svenske marked er det forudsat, at det danske Hejre-gas-

felt tidligst sættes i drift i 2021. En udskydelse af idriftsættelsen

har ingen større betydning for vurderingen af den danske for-

syningssituation, hvis Tyra fortsat er i drift.

4.3 Gasleverancer til Danmark

påvirkes af Tyra

De primære kilder til forsyning af det danske gasmarked er

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Mio. Nm

2017

2021

2025

2029

2033

2037

2041

Mia. Nm

2017

2021

2025

2029

2033

2037

2041

Forventede reserver

Teknologiske reserver

Efterforskningsreserver

VE gas

Trym

Forventede reserver

Teknologiske reserver

Efterforskningsreserver

Figur 17. Venstre: Gasleverancer fra Nordsøen og biogas 2015-2042. Kilde: Energistyrelsen 2015 og Energinet.dk 2016.

Højre: Gasleverancer fra Nordsøen 2015-2042. Kilde: Energistyrelsens fremskrivning fra august 2016.

Det er i vurderingen antaget, at al gas fra Nordsøen leveres til

Danmark og ikke til Holland. Kapaciteten i gasforbindelsen

Nogat mellem de danske gasfelter og Holland er til stede, og

der kan leveres 4-5 mia. Nm

/år til Holland. En større eksport til

Holland betyder mindre leverancer til Danmark i Nybro og der-

med mindre kommerciel eksport til Tyskland.

I Energistyrelsens fremskrivning fra 2016 er de forventede re-

server opskrevet, og dette kan betyde enten mere gas til Tysk-

land gennem Danmark eller gas til Holland, men dette afgøres

af de kommercielle aktører.

Bionaturgasproduktion

I øjeblikket er bidraget til forsyningssikkerhed fra biogas mini-

malt med 2,5 procent af forbruget i første halvår af 2016. På

længere sigt øges bidraget. Produktionen af biogas vil svare til

fem procent af det danske gasforbrug i 2018, hvis Energistyrel-

sens prognose for nye anlæg realiseres. Energistyrelsen forven-

ter, at udbygningen med biogas i Danmark frem mod 2020

primært vil være anlæg med opgradering og tilførsel til nettet.

Energinet.dk følger løbende forsyningssituationen og sikrer, at

nye informationer om udviklingen tilgår markedsaktørerne.

Dette gælder eksempelvis ændringer i krisen i Ukraine og re-

duktioner i leverancer fra Nordsøen. På den måde giver Energi-

net.dk et fælles informationsgrundlag til markedsaktørerne,

der kan tage de nødvendige forholdsregler for at undgå even-

tuelle kritiske forsyningssituationer.

4.4.1 Forsyningsbillede med Tyra

i drift i hele perioden

Prognosen for gasproduktionen fra den danske del af Nordsøen

fra Energistyrelsen i 2015 og Energinet.dk's prognose (Analyse-

forudsætninger juni 2016) for gasforbruget i både Danmark og

Sverige danner grundlag for vurderingen af forsyningssituatio-

nen 2017-2040. Hovedkonklusionen af analysen er, at det dan-

ske gassystem er velforsynet i den kommende periode med

Tyra i drift.

4.4 Gasforsyningssituationen

Den danske forsyningssituation afhænger på længere sigt i høj

grad af, hvorvidt Tyra-feltet fortsat er i stand til at levere gas til

det danske gasmarked. Vurderingen af den fremadrettede for-

syningssituation foretages derfor i følgende scenarier på bag-

grund af Energinet.dk's Analyseforudsætninger 2016:

• Forsyningsbillede med Tyra i drift i hele perioden.

• Forsyningsbillede med Tyra ude af drift i perioden 2018-2021.

4.4.2 Forsyningsbillede uden

Tyra i drift i 2018-2021

Forsyningen af danske og svenske gaskunder vil også kunne

opretholdes, hvis DUC (Dansk Undergrunds Consortium) væl-

ger at lukke Tyra-platformen i Nordsøen i perioden. Det viser en

analyse fra Energinet.dk i efteråret 2016. Analysen er foretaget

på baggrund af pressemeddelelsen fra Mærsk Oil på vegne af

DUC 4. april 2016

4 Supply and demand 2018-2021 without Tyra

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Mia. Nm

2017

2020

2023

2026

2029

2032

2035

2038

Mia. Nm

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

2017

Exit Ellund

2018

2019

Net ﬂow Ellund

2020

2021

Entry Ellund

Danmark inkl. BNG-exit

Eksport Sverige

Eksport Tyskland

Eksport Holland

Nordsøen og import Tyskland

Nordsøen, inkl. Trym

Nordsøen og import

Tyskland inkl. BNG

Figur 19. Nettoimport fra Tyskland 2017-2021 med Tyra i drift.

Figur 18. Forsyningsbilledet 2017-2040 med Tyra i drift.

Mia. Nm

Holland

Eksport Tyskland

Eksport Sverige

2017

0,2

0,76

0,9

2018

0,1

0,53

0,9

2,63

0,76

3,31

0,09

2019

0,81

0,9

2,56

0,76

3,38

0,13

2020

0,73

0,9

2,45

0,76

3,18

0,15

2021

0,54

0,9

2,44

0,76

2,96

0,15

Men det danske gassystem er veludbygget, og via gode forbin-

delser til Tyskland og gaslagre kan de danske og svenske kunder

forsynes som hidtil. Kun hvis der indtræffer en ekstrem hård og

længerevarende vinter, kan der opstå forsyningsproblemer. Det

forventes dog, at priserne på markedet bliver influeret af

manglende leverancer fra Tyraplatformen med flere prisspidser,

som det er set tidligere i pressede forsyningssituationer.

Analysen er Energinet.dk's bedste vurdering af, hvordan forsy-

ningssituationen kan blive. Det er et skøn med usikkerheder,

hvorfor Energinet.dk løbende er i dialog med interessenter om

udviklingen med Tyra-platformen.

Energinet.dk vil løbende informere om de tidsmæssige aspek-

ter, konsekvenser og tiltag i forbindelse med den eventuelle

nedlukning.

Danmark inkl. BNG

2,62

(Exit DK)

Import Tyskland

0,76

Nordsøproduktion

3,65

inkl. Trym

Danmark BNG

produktion

0,07

4.5 Gaslagerkapacitet

De danske gaslagre er en nødvendig og integreret del af det

danske gassystem. Både når det gælder markedet, kapaciteten,

gasforsyningssikkerheden og den daglige drift.

Størstedelen af lagrenes volumen på ca. 1 mia. Nm

anvendes af

kommercielle brugere. Det svarer til ca. en tredjedel af det sam-

lede danske og svenske årsforbrug af gas.

I 2016 anslår Energinet.dk, at de kommercielle brugeres lager-

behov til sæsonudjævning udgør 400-600 mio. Nm

Tabel 3. Forsyningsbilledet i perioden 2017-2021 med Tyra i drift.

Analysen beskriver en forsyningssituation, hvor Tyra forudsæt-

tes ude af drift i perioden 2018-2021, men hvor produktionen

genoptages i 2021.

Hovedkonklusionen af analysen er, at det danske gassystem

bliver mere sårbart, hvis DUC vælger at lukke Tyra-platformen,

som står for over 90 procent af den danske naturgasproduktion.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Mia. Nm

2017

2021

2025

2029

2033

2037

Figur 20. Forsyningsbillede

2017-2040, men med Tyra ude

af drift 2018-2021. Figuren kan

sammenholdes med Figur 18,

hvor Tyra er forudsat i drift i

perioden.

Danmark inkl. BNG

(Exitzone DK)

Eksport Sverige

Eksport Tyskland

Eksport Holland

Nordsøen, inkl. Trym

Nordsøen og import Tyskland

inkl. BNG

Forbindelsen til Tyskland kan hjælpe med at balancere det dan-

ske gasmarked. Men der er fortsat behov for også at bruge de

danske lagre til balancering. Det gælder både til forsyning i

normalsituationer og i krisesituationer.

Energinet.dk vurderer, at efterspørgslen på udtrækskapacitet i

normalsituationer varierer mellem 10 mio. Nm

/døgn og den

nuværende kapacitet på ca. 16 mio. Nm

/døgn.

Energinet.dk indkøber gas til lager for at kunne supplere forsy-

ningen af de beskyttede kunder i Emergency-situationer. I 2017

falder Energinet.dk's indkøb af gas til lager grundet øget kapa-

citet fra Tyskland.

Lagerbehovet på mellemlangt og langt sigt

På mellemlangt sigt (2018-2020) og langt sigt (2020-2050) er

der en række forhold, der kan ændre lagerbehovet.

Lagerbehovet vil primært afhænge af, om Tyra-feltet er i drift.

Lagerbehovet vil være ekstraordinært stort i den periode, hvor

Tyra skal renoveres.

Efter 2021 afhænger lagerbehovet også af, om Tyra-feltet er

drift eller ej. Det konkrete lagerbehov vurderes, når DUC offent-

liggør mere om Tyras fremtid.

Lagerbehovet vil også blive påvirket af en forbindelse mellem

Danmark og Polen samt en forbindelse til de norske felter.

Herudover kan lagerbehovet være påvirket af:

• Udviklingen i gasforbruget i Danmark og Sverige

• Opfyldelse af forpligtelsen til at opretholde gasforsyningssik-

kerhed.

• Lagerefterspørgsel og -udbud fra andre markeder, fx det tyske.

• Produktionen af biogas og andre VE-gasser.

4.6 Infrastruktur efter 2016

Energinet.dk's investeringer i importkapaciteten fra Tyskland

har de seneste år forbedret den langsigtede danske gasforsy-

ningssikkerhed. Men på længere sigt kan det være nødvendigt

at etablere ny infrastruktur, udbygge lagre eller sikre hurtig

afbrydelse af kunder for at opretholde forsyningssikkerheden.

De fremtidige tiltag vil afhænge af, om Tyra renoveres eller

lukkes ned permanent.

Baltic Pipe

Energinet.dk gennemfører i samarbejde med den polske TSO,

GAZ-SYSTEM, et feasibility studie (forundersøgelse) af etable-

ring af en forbindelse mellem det danske og det polske gassy-

stem – det såkaldte Baltic Pipe-projekt. Konklusionerne fra for-

studiet forventes at foreligge ultimo 2016.

Baltic Pipe-projektet ses af begge TSO'er i et større perspektiv

og omfatter en undersøgelse af en mulig offshoreforbindelse

fra det norske offshoregassystem til Danmark samt eventuelle

udbygninger af den danske gasinfrastruktur.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Figur 22. Illustration af eventuelle ud-

bygninger af infrastruktur i Baltic Pipe-

projektet.

Studiet skal vise de økonomiske og tekniske muligheder for at

gennemføre projektet, således at anlæggene er i drift senest fra

2022. Studierne omfatter også bidrag fra Gassco, den norske

systemoperatør for opstrømssystemet.

For Danmark kan der være betydelige samfundsøkonomiske ge-

vinster ved at etablere Baltic Pipe. Baltic Pipe kan sammen med

en norsk forbindelse reducere de gennemsnitlige transportom-

kostninger ved at øge de transporterede mængder gennem det

danske transmissionssystem.

Dertil kommer, at den norske forbindelse vil bidrage til en øget

markedsfunktionalitet og medvirke til at opretholde gasforsy-

ningssikkerheden i Danmark i takt med, at den danske gaspro-

duktion i Nordsøen aftager.

Baltic Pipe-projektet har opnået PCI-status (Projects of Com-

mon Interest) og har således fælles europæisk interesse. Baltic

Pipe vil bidrage til at diversificere den europæiske gasforsyning,

integrere de europæiske markeder og harmonisere priser – pri-

mært i Polen og Danmark, men også i Central- og Østeuropa

(CEE) og den baltiske region.

Europa-Kommissionen støtter tiltag til diversifikation af gasfor-

syningen til Nordeuropa og Baltikum. I den forbindelse er EU

positiv over for en undersøgelse af både en norsk-dansk og en

dansk-polsk forbindelse.

Forstudiet vil endvidere involvere polske og norske aktører for

at danne et grundlag for fælles aftaler om dimensionering,

ruteføring, investeringsoverslag og forretningsmodel for for-

bindelsen, hvis undersøgelserne viser, at projektet er en sam-

fundsøkonomisk god idé.

Biogasanlæg og netudbygning

I juli 2016 blev det første biogasanlæg tilsluttet direkte til det

danske transmissionsnet. Anlægget er tilsluttet ved Bevtoft i

Sønderjylland. De fleste tilslutninger af biogasanlæg sker på

distributionsnettet.

I takt med at flere biogasanlæg tilsluttes distributionsnettet, er

der flere tilfælde, hvor produktionen af biogas overstiger det

lokale gasforbrug. Der er derfor behov for at kunne tilbageføre

biogas fra distributionsnettet til transmissionsnettet for at

anvende biogassen i et større område.

Det afføder behov for en række mindre forstærkninger af ga-

stransmissionssystemet. Konkret forventes det, at der er behov

for tilbageførsel ved tre M/R-stationer:

• Aalborg M/R (2017)

• En M/R-station på Midtfyn

• St. Andst M/R

De samlede omkostninger herfor forventes at kunne blive op i

100 mio. kr. Hvert projekt gennemføres omkostningseffektivt

og i tæt samarbejde med distributionsselskaberne.

Transmissionsnettets tilstand

Gasinfrastrukturen er underlagt et omfattende Asset Integrity

Management System (AIMS) for at sikre en sikker og omkost-

ningseffektiv drift af gastransmissionssystemet. Mange ser-

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

TWh

6.000

5.500

5.000

4.500

4.000

2010

2015

2020

2025

2030

2035

Historisk gasforbrug

Green Evolution

Slow Progression

Green Revolution

Blue Transition

Figur 23. Udviklingen i europæisk gasforbrug i perioden 2010-

2015 og fremtidigt europæisk forbrug af naturgas i 4 scenarier

(Kilde: ENTSOG).

AIMS

Forebyggende

vedligehold

Indvendige

inspektioner

Udvendige

inspektioner

Katodisk

beskyttelse

ninger og i sidste ende styrke forsyningssikkerheden ved altid

at have rettidige foranstaltninger på plads.

Figur 21. Asset Integrity Management System (AIMS).

4.7 Vurderinger for det

europæiske gassystem

ENTSOG udgiver hver andet år en tiårig netudviklingsplan,

TYNDP (Ten Year Network Development Plan). Det sker i over-

ensstemmelse med kravene i TEN-E-forordningen.

TYNDP 2015 udkom i marts 2015. I øjeblikket arbejdes der på

den næste TYNDP. TYNDP 2017 publiceres ved årsskiftet

2016/2017, hvorefter der er en høringsfase.

Planen giver overblik over de langsigtede udfordringer for det

europæiske gassystem frem til 2035. I TYNDP-arbejdet analyse-

res forsyningssikkerheden og udviklingen i det europæiske

gasmarked.

Efterspørgsel i Europa

Det europæiske forbrug af naturgas har været faldende frem til

2014 med en svag stigning i 2015. I TYNDP 2017 falder det euro-

pæiske gasforbrug i tre ud af de undersøgte fire fremtidige

scenarier.

Udviklingen i efterspørgslen er forskellig fra land til land – fx er

Danmark et af de lande, der har kraftigst faldende efterspørgsel.

Produktion og import i Europa

Den europæiske egenproduktion af naturgas udgør i dag ca.

viceeftersyn på gasanlæg er bestemt ved lov og bliver udført i

henhold til denne.

I 2015 blev der udført omfattende tilstandsvurderinger på både

landledningen og M/R-stationer.

Generelt er tilstanden god og gassystemet er fuldt operatio-

nelt, og teknologifornyelse sker løbende.

Energinet.dk er inden for gas ISO 9001 certificeret og blev i

2016 certificeret under ISO 55001 Asset Management-system.

Asset Management har tre fokusområder:

• Risikobaseret tilgang: Vi er afhængige af vores anlæg, og fejl

kan have store konsekvenser.

• Effektivitet: Fokus på at gøre tingene mere effektivt og hele

tiden forsøge at forbedre det, vi gør.

• Systematik:

Understøtter effektive arbejdsgange og gennem-

skuelighed samt reducerer risiko for fejl.

Samlet forventes denne tilgang at styrke planlægningen af

tiltag og investeringer, effektivisere vedligeholdelsesomkost-

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Eksisterende

import punkter

LNG

Norge

Rusland

Algeriet

Libyen

Planlagte

import punkter

LNG

Norge

Rusland

Figur 24. Illustration af import-forsyningskilder i Europa i dag

og planlagte fremtidige. Kilde TYNDP15.

1.200 TWh/år. I 2035 forventes naturgasproduktionen at være

ca. 500 TWh/år. Det øger formentlig behovet for import til det

europæiske gasmarked. Den fremtidige europæiske produktion

af grønne gasser forventes at reducere importbehovet med op

til 200 TWh/år i 2035 (grønne scenarier).

Den europæiske gasimport forventes hovedsageligt dækket af

russisk gas, norsk gas og LNG.

Infrastruktur i Europa

Nye investeringer i infrastruktur i Europa er i høj grad drevet af

at sikre en bedre integration af mere isolerede lande, hvad an-

går forbindelser til det europæiske gasnet.

I TYNDP15 er der identificeret 259 europæiske projekter, der vil

understøtte forsyningssikkerheden og et velfungerende indre

marked. 68 procent heraf er nye transmissionsforbindelser.

Projekterne omfatter nationale rørledninger, forbindelser mel-

lem nabolande, lagerfaciliteter og LNG-terminaler.

• Drift af transmissionssystemet

• Netudbygning

• Gasforsyningssikkerhed

4.8.1 Fortsat stigning i transporttariffer

I de seneste år er transporttarifferne steget. Det skyldes indreg-

ning af mindre overdækning og mindre mængder af transpor-

teret gas. På længere sigt forventes transporttarifferne fortsat

at stige, hvis de transporterede gasmængder fortsætter med at

falde.

Nuværende metode

Energinet.dk anmeldte oktober 2015 en justering af den gæl-

dende tarifmetode til Energitilsynet. Energitilsynet godkendte

justeringen medio 2016. Metoden gælder til og med gasåret

2017/2018. Formålet med ændringen af tarifmetoden er at

mindske den uhensigtsmæssigt høje differentiering i tariffer

mellem Ellund entry og andre entry punkter til gassystemet.

Hvormed der kan opnås en bedre konkurrence på gasmarkedet.

Metoden differentierer fortsat kapacitetstariffer på entry- og

exitpunkter. De væsentligste justeringer er:

• En tredjedel af CAPEX-omkostninger for kompressoren og en

tredjedel af CAPEX-omkostningerne på rørdubleringen alloke-

res til nødforsyningstariffen.

• Prisforholdet mellem korte og lange kontrakter ændres.

4.8 Transmissionstariffer

Energinet.dk's økonomi er baseret på et hvile-i-sig-selv-princip.

Det betyder, at indtægter og udgifter skal balancere. Differen-

cer i indtægter og udgifter kaldes over- eller underdækning og

overføres til det kommende års budget. Hovedparten af ind-

tægterne bliver opkrævet via tariffer.

Transmissionstarifferne fastsættes, så de dækker omkostninger

til:

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

DKK/kWh/time/år

2005

/2006

2007/

2008

2009/

2010

2011/

2012

2013/

2014

2015/

2016

DKK/kWh

0,004

0,003

0,002

0,001

Mio. DKK

400

350

300

250

200

150

100

2006/

2007

2008/

2009

2010/

2011

2012/

2013

2014/

2015

2016/

2017

Kapacitetstarif

(primær)

Volumentarif

(sekundær)

1/3 af CAPEX på kompr. og Ellund-Egtved rørdublering

Afbrydeligt forbrug

Nødlager

Syd Arne aftale

Fyldningskrav

Figur 25. Transporttariffer iht. øvre brændværdi for perioden

2005-2016 (gasår).

Figur 26. Omkostninger som indregnes i nødforsyningstariffen.

Harmonisering af tarifstrukturer i Europa

Den fælles europæiske tarifnetværkskode forventes at være

færdig i slutningen af 2016. Målsætningen er at styrke det in-

dre gasmarked ved at harmonisere tarifstrukturer på tværs af

landegrænser, øge transparens og sænke transaktionsomkost-

ninger for brugerne.

I 2017 vil Energinet.dk udvikle den nuværende tarifmetode, så

den opfylder betingelserne i den europæiske netværkskode.

Tarifmetoden skal fortsat understøtte et konkurrencedygtigt

dansk gastransmissionssystem. Transporttariffer som forventes

gældende fra den 1. oktober 2018 fastsættes på baggrund af

den nye metode.

De samlede omkostninger til værktøjer, som kan anvendes i

Emergency, bliver fremover fordelt i et 85/15-forhold mellem

beskyttede og ikke-beskyttede kunder. Der vil fortsat være for-

skellige nødforsyningstariffer for de to kundetyper.

I 2015/2016 var den vægtede nødforsyningstarif 0,00119 kr./

kWh og i 2016/2017 er den 0,0011 kr./kWh. Årsagerne til det

konstante niveau er et resultat af modsatrettede tiltag:

• Fald i de samlede omkostninger til indkøb af forsyningssikker-

hedsværktøjer.

• Indregning af større overdækning.

• Indregning af en tredjedel af CAPEX for henholdsvis kompres-

sor og rørdublering.

De lave omkostninger til nødforsyning skyldes, at markedet i

høj grad forventes at spille en aktiv rolle i krisesituationer.

4.8.2 Samme niveau for

nødforsyningstariffer

Ud over transporttariffen betaler slutbrugerne også nødforsy-

ningstariffer. Slutbrugerne er opdelt i to kundegrupper:

• Ikke-beskyttede kunder: Ca. 50 store industrivirksomheder og

centrale elværker, som tilsammen bruger ca. 26 procent af det

årlige gasforbrug i Danmark.

• Beskyttede kunder: Ca. 400.000 privatkunder, offentlige virk-

somheder, kraftvarme- og fjernvarmeværker og mindre virk-

somheder, som tilsammen står for ca. 74 procent af forbruget.

Der er forskel på sikkerheden i leverancen til de to kundegrup-

per i Emergency, og derfor er der to forskellige tariffer. Én for de

beskyttede kunder og en lavere tarif for de ikke-beskyttede

kunder.

4.9 Informationssikkerhed bliver vigtigere

Øget IT- og informationsanvendelse har skabt store udviklings-

muligheder i energisektoren, forretningsmæssigt og teknolo-

gisk. Det er samtidig en væsentlig forudsætning for at drive et

energisystem omkostningseffektivt og forsyningssikkert.

Den større afhængighed af IT betyder også, at gassystemet får

indbygget endnu en sårbarhed. Et moderne energisystem skal

fx være designet og planlagt til at forebygge og modstå data-

angreb, der potentielt kan føre til en kritisk situation for energi-

forsyningen.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Energinet.dk arbejder med tre mål for informations-

sikkerhed:

• Sikring af tilgængelighed: Systemer, data og infor-

mationer for et givet system er tilgængeligt, når der

er behov for det. Manglende tilgængelighed kan fx

være tab af IT-systemer til monitorering af gassyste-

met.

• Sikring af integritet: Man kan stole på informationer

og har vished for, at ingen uvedkommende har fore-

taget ændringer i system eller data.

• Sikring af fortrolighed: Ikke alle kan få adgang til spe-

cifikke informationer eller systemer. Disse skal der-

for beskyttes for uvedkommende (fx med adgangs-

kontrol).

Informationssikkerhed som strategisk indsats

Energinet.dk har igennem flere år haft fokus på at sikre IT-sy-

stemerne og træne beredskabssituationer, hvor systemerne

ikke er tilgængelige. Der er løbende foretaget forskellige former

for test af systemerne, kontrollerede hackerangreb og informa-

tionskampagner internt i Energinet.dk, herunder også test af

det kritiske driftssystem SCADA.

Energinet.dk måler regelmæssigt modenheden for IT-sikkerhe-

den med afsæt i IT-sikkerhedsstandarden ISO 27001.

I slutningen af 2015 vurderede revisionsfirmaet PwC, at:

• Energinet.dk nåede sit mål for 2015.

• Energinet.dk har god mulighed for at nå det fastsatte moden-

hedsmål for 2016.

Informationssikkerhed defineres som alle de sikkerhedsforan-

staltninger, der har til formål at beskytte informationsaktiver,

hvad enten det er fysiske, elektroniske eller mundtlige informa-

tioner. Informationssikkerhed er altså mere end IT-sikkerhed,

men i takt med at IT anvendes til flere opgaver, vil størstedelen

af arbejdet med informationssikkerhed omfatte IT-sikkerhed.

Alle tre mål er vigtige. Snævert set i forhold til forsyningssikker-

heden er det især vigtigt med tilgængeligheden af de kritiske

styringssystemer, og at der kan stoles på dataintegriteten.

Brist i forhold til informationssikkerhed har historisk ikke haft

alvorlige konsekvenser for den danske gasforsyning. Der er dog

behov for et større fokus på området i hele værdikæden om-

kring gassystemet for at minimere den fremadrettede risiko.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Sikring af

forsyningssikkerheden

For at undgå forsyningskriser kan Energinet.dk anvende en

række konkrete forsyningssikkerhedsværktøjer. Værktøjerne

skal øge sandsynligheden for, at markedet fortsat kan forsyne

kunderne både i normalsituationer, Early Warning, Alert og

Emergency.

Anvendelsen af værktøjer afhænger i høj grad af, hvilken situa-

tion der skal håndteres. Valg af værktøjer afhænger derfor af

både værktøjets effekt og omkostning.

Derudover er det forskelligt, hvornår de enkelte værktøjer må

anvendes. Eksempelvis kan øget betaling ved ubalancer anven-

des fra kriseniveauet Early Warning, det vil sige også i Alert og i

Emergency. Syd Arne-midlet kan benyttes uafhængigt af krise-

niveau, men det er betinget af, at der er reduceret kapacitet i

Tyra-Nybro-ledningen.

Som absolut sidste udvej kan det blive nødvendigt at afbryde

de ikke-beskyttede kunder helt eller delvist.

EU eller regional forsyningskrise

Kriseniveauerne kan også anvendes ved europæiske eller regio-

nale forsyningskriser. Det er Europa-Kommissionen, som træf-

fer beslutning om kriseniveauer på EU- eller regionalt niveau.

Når Energistyrelsen har modtaget besked fra Europa-Kommis-

sionen, sendes beskeden videre i det danske system. Herefter

håndterer Energinet.dk situationen ud fra den danske for-

syningssikkerhedsmodel.

Ved en erklæret krisesituation på EU- eller regionalt niveau vil

forpligtelsen til at sikre nødforsyning til de danske beskyttede

gasforbrugere blive reduceret fra 60 til 30 dage.

Transit

I henhold til EU-forordningen (EU- og regional krise) må Dan-

mark ikke bruge værktøjer, der uberettiget indskrænker gas-

strømmen på det indre marked. Den europæiske solidaritet

sikrer, at gasstrømmene ikke begrænses ved en Emergency-

situation på EU-niveau.

Ved en national erklæret krisesituation kan der komme kapaci-

tetsbegrænsninger for at sikre forsyningen af de beskyttede

kunder.

Ny forsyningssikkerhedsforordning på vej

Europa-Kommissionen fremlagde den 16. februar 2016 et forslag

til revision af forordningen om gasforsyningssikkerhed. Et cen-

tralt element i denne revision er et styrket solidaritetsprincip.

Revisionen bygger på en mere regional tilgang til forsynings-

kriser på baggrund af en opdeling i 9 geografiske områder, men

som kan ændres afhængig af en konkret vurdering af for-

syningsbilledet i Europa. Danmark udgør umiddelbart sammen

med Sverige ét regionalt område.

Konkret er det foreslået, at man skal øge kravene til at hjælpe

nabolande i tilfælde af en regional gasforsyningskrise. Dette

kan ske ved at frigøre gasmængder fra nabolande til landet i

krise ved afbrydelse af ikke-beskyttede kunder.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Kriseniveauer

Normal

Early Warning

Alert

Emergency

Bu er, Fordeling og udtræk mellem de to lagre, Systemoperatørlager, Afbrydelig kapacitet i

transit/entry punkterne, Reduceret kapacitet, Balancegas, Syd Arne opstrømsrørledningen

Øget ubalancebetaling

Kommercielt afbrydelige kunder,

reduceret kapacitet til Sverige

Nødlager og nødudtræk, Fyldningskrav,

Hel eller delvis afbrydelse af

ikke-beskyttede forbrugere

Figur 27. Illustration af værktøjer i forsyningssikkerhedsmodellen.

Desuden skal der udarbejdes regionale risikovurderinger, som

skal sikre bedre koordination på tværs af landene.

Det forventes, at en ny forordning bliver vedtaget primo 2017. I

skrivende stund forhandles forordningen mellem Europa-Parla-

mentet, Europa-Kommissionen og Rådet.

Dokumentation til Europa-Kommissionen

EU-forordningen stiller krav om at udarbejde en række doku-

menter til håndtering af krisesituationer. Disse er med til at

sikre en ensartet måde at håndtere forsyningskriser på i EU:

• Risikovurdering: Dokumentation for opfyldelse af infrastruk-

tur- og forsyningsstandarderne og danner grundlag for den

forebyggende handlingsplan.

• Forebyggende handlingsplan:

Indeholder foranstaltninger,

som er nødvendige for at afbøde de konstaterede risici.

• Nødplan: Indeholder foranstaltninger, som skal træffes for

at eliminere eller afbøde konsekvenserne af en afbrydelse af

gasforsyningen.

EU-forordningen defineres det, som når den største gasinfra-

struktur afbrydes på en dag med usædvanlig høj efterspørgsel

(N-1).

Ud over N-1 hændelsen skal det også vurderes, om de beskytte-

de kunder kan forsynes i en periode på mindst 30 dage i tilfæl-

de af en hændelse under gennemsnitlige vinterforhold.

Der er foretaget koordinering af risikovurderinger med det

tyske Bundesnetzagentur, den svenske Energimyndighet og

den danske Energistyrelse.

5.1.1 Risikovurderingens konklusioner

For det danske og svenske marked viser risikovurderingen for

2017 og 2018, at der er størst konsekvens ved udfald, som rela-

terer sig til følgende risikoscenarier:

• EU-gasforsyningskrise med konsekvens for leverancerne fra

Tyskland.

• Nøddriftsstop på Stenlille Gaslager.

Udfald af leverancer fra Nordsøen har også stor forsyningssik-

kerhedsmæssig betydning og kan i risikoanalysen sammenlig-

nes med manglende leverancer fra Tyskland.

I forbindelse med analyse af konsekvenserne af en større hæn-

delse og/eller længerevarende højt forbrug i gassystemet er

det konkluderet, at:

• Forsyningssikkerheden i det danske transmissionsnet er med

udvidelsen af Ellund-Egtved gasledningen og Egtved kom-

5.1 Risikovurdering

I henhold til EU-forordningen om foranstaltninger til oprethol-

delse af naturgasforsyningssikkerheden skal der foretages en

fuldstændig vurdering af de risici, som påvirker gasforsynings-

sikkerheden i Danmark.

Vurdering af kritiske hændelser foretages ud fra en vurdering

af gasinfrastrukturens evne til at dække den samlede gasefter-

spørgsel, når den største enkeltstående hændelse indtræffer. I

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Tilbageværende

ﬂeksibilitet

20%

>20%

Andel af afkortet

forbrug

20%

>20%

Figur 28. Forsyningssituationen i Europa ved en dag med usæd-

vanlig høj gasefterspørgsel i en kold vinter med afbrud af tran-

sit gennem Ukraine. (Kilde: ENTSOG Winter Outlook 2016-2017).

pressorstationen vurderet til at være så robust, at forsynings-

svigt fra enten Nordsøen eller Tyskland ikke vil medfører for-

syningssvigt. Udelukkende i tilfælde af en EU-forsyningskrise,

hvor al gasforsyning er påvirket, kan der opstå gasmangel på

det danske gasmarked.

• I tilfælde af et nøddriftstop på Stenlille Gaslager under eks-

traordinært højt gasaftag kan det i yderste tilfælde blive nød-

vendigt at anvende de markedsbaserede værktøjer i forsy-

ningssikkerhedsmodellen. Det skyldes, at der i situationer

med ekstremt gasaftag og forsyningssvigt fra Stenlille Gasla-

ger opstår en flaskehals i transmissionsnettet mellem forsy-

ningskilderne i vest og gasforbrugerne i øst. Det vurderes, at

det ikke vil blive nødvendigt at anvende de ikke-markedsbase-

rede værktøjer og dermed erklære Emergency.

Det skal bemærkes, at risikovurderingen endnu ikke indeholder

vurdering af forsyningssituationen, når Tyra tages ud af drift i

perioden 2018-2021.

2-ugers-periode med usædvanlig høj efterspørgsel i en kold

vinter og samtidig afbrud af forsyningen (fx gennem Ukraine)

risikerer nogle lande i Sydøsteuropa at afbryde gaskunder.

5.2 Forebyggende handlingsplan

Den forebyggende handlingsplan indeholder en beskrivelse af

de værktøjer, som er nødvendige for at afbøde de konstaterede

risici.

Den danske nationale forebyggende handlingsplan indeholder:

• Resultaterne af risikovurderingen.

• Nødvendige værktøjer, mængder og kapaciteter samt det

nødvendige tidsbehov, der skal til for at opfylde standarderne

for infrastruktur og forsyning.

• Forpligtelser, som naturgasvirksomhederne og andre er på-

lagt for sikker drift af gassystemet.

• Beskrivelse af samarbejde med andre medlemsstater.

• Oplysninger om eksisterende og kommende infrastruktur,

som har betydning i krisesituationer.

• Oplysninger om offentlige serviceforpligtelser, som vedrører

gasforsyningssikkerhed.

5.1.2 Europæisk risikovurdering

To gange hvert år udarbejder ENTSOG prognoser for forsy-

ningssituationen for den kommende vinter og sommer. Forsy-

ningen sikres gennem europæisk egenproduktion, import fra

især Rusland og Norge, import af LNG samt lagre.

Prognosen for den kommende vinter viser:

• Ved en kold vinter er ingen af de europæiske lande truet af

forsyningssvigt.

• Ved en dag med usædvanlig høj efterspørgsel eller en

5.3 Nødplan

Nødplanen indeholder:

• Definition af roller og ansvarsområder.

• Detaljerede procedurer og foranstaltninger, som skal følges

for hvert kriseniveau, herunder ordninger for informations-

strømme.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Energinet.dk har i henhold til Naturgasforsyningsloven

ansvar for at have et passende beredskab. Det betyder,

at Energinet.dk skal:

• Beskrivelse af værktøjer og samarbejde med andre medlems-

stater og naturgasvirksomheder for hvert kriseniveau.

• Beskrivelse af rapporteringsforpligtelser, som pålægges na-

turgasvirksomheder på Alert- og Emergency-niveauerne.

• Beskrivelse af mulige værktøjer, som kan anvendes til at forsy-

ne gaskunder i tilfælde af Alert og Emergency.

I 2016 blev nødplanen ændret, så der ved Emergency ikke auto-

matisk sker en afbrydelse af gas til de danske ikke-beskyttede

kunder, og der kan anvendes en pro rata-model, hvor ikke-be-

skyttede kunder i Danmark og Sverige kan afbrydes delvist.

• Udarbejde risiko- og sårbarhedsanalyser.

• Forebygge, hvor det er muligt.

• Udarbejde beredskabsplaner.

• Øve de væsentlige elementer i beredskabet.

• Evaluere og lære af øvelser og hændelser.

5.4 Beredskab og øvelser

På energiområdet er beredskabets formål at sikre opretholdel-

se og videreførelse af de væsentligste dele af samfundets ener-

giforsyning i krisesituationer. Beredskab adskiller sig dermed

fra begrebet forsyningssikkerhed ved ikke at være rettet mod

normalsituationen og ved primært at være rettet mod poten-

tielle krisesituationer.

I gassektoren fokuserer beredskabet også på sikkerheden for

omgivelserne og dermed ikke alene på opretholdelse af forsy-

ningssikkerheden. Naturgas kan eksplodere og brænde, og det

er vigtigt for beredskabsarbejdet at forebygge og reagere hur-

tigt, så ulykker kan inddæmmes.

Beredskab i den danske el- og gassektor er organiseret i forhold til

sektoransvarsprincippet. Det betyder, at den aktør, der til dagligt

har ansvaret for en given sektor, også har det i tilfælde af en krise.

Beredskabshændelser er sjældne, men kan få meget store kon-

sekvenser for samfundet, hvis ikke der reageres hurtigt og hen-

sigtsmæssigt. Beredskabshændelser kræver ofte samarbejde

med selskaber uden for gasforsyningssektoren; fx politi, brand-

væsen og beredskab.

Gasøvelse i 2015

– Anstrengt forsyningssituation og brand i Egtved

En større gasøvelse i 2015 tog udgangspunkt i en forsyningssi-

tuation med reduceret leverance fra Nordsøen og med behov

for koordinering med Gasunie Deutschland om muligheder for

leverance af gas fra Tyskland. Samtidigt var der reducerede

muligheder for at styre flowet i gassystemet, da kompressor-

stationen i Egtved blev utilgængelig som følge af en simuleret

brand. Markedsvagterne blev trænet i brugen af værktøjer og

kriseniveauer i henhold til EU-forordningen.

Samtidig blev der gennemført en brandøvelse på kompressor-

stationen i Egtved sammen med det lokale beredskab. Brand-

øvelsen indebar både håndtering af eksterne partnere under

en brand og evakuering af Kontrolcenter Gas til Erritsø.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Øvelsen var vellykket og viste, at vagtstrukturen grundlæggen-

de har styr på manualer og procedurer. Arbejdsopgaver blev ud-

ført på en god og professionel måde. Øvelsen resulterede i en

række mindre opfølgningspunkter, som der er blevet arbejdet

videre med.

undgås i vid udstrækning hel eller delvis afbrydelse af ikke-be-

skyttede kunder. Det skyldes, at markedsmekanismerne forven-

tes at regulere efterspørgslen eller leverancerne gennem gas-

prisen, så der ikke er behov for yderligere tiltag.

Den tætte kobling til Europa betyder, at den europæiske forsy-

ningssituation til en vis grad påvirker den danske. Den samlede

europæiske forsyningssikkerhedsvurdering viser også, at den

danske gasforsyningssikkerhed fremadover er høj.

5.5 Vurdering af gasforsyningssikkerheden

Energinet.dk vurderer, at det danske gastransmissionssystem

er robust over for havari – selv ved høj gasefterspørgsel. Vurde-

ringen er endvidere, at der er rigelige forsyningsmuligheder fra

Nordsøen, Tyskland samt gaslagre.

orsyningen af danske og svenske gaskunder vil også kunne

opretholdes, når DUC lukker Tyra-platformen for renovering i

2018. I de år renoveringen pågår, bliver det danske gassystem

dog mindre fleksibelt og mere sårbart overfor hændelser.

Hvis DUC vælger at lukke Tyra-platformen permanent skal for-

syningssituationen revurderes, så tiltag kan igangsættes for at

opretholde en tilfredsstillende forsyningssikkerhed.

Men det danske gassystem er veludbygget. Forbindelser til

Tyskland og gaslagrene betyder, at danske og svenske kunder

forsynes som hidtil. Der kan kun opstå forsyningsproblemer,

hvis der indtræffer en ekstrem hård og længerevarende vinter,

som endnu ikke er oplevet i naturgassystemets levetid.

Erklæring af Emergency kan med nuværende model for forsy-

ningssikkerhed undgås ved langt de fleste hændelser. Dermed

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Appendiks 1:

Stationskapaciteter

tilstødende NGF Nature

Energy Distribution

Stationskapaciteterne fremgår af tabellen på næste side hvor

også de forventede aftag i maksdøgnet og i gennemsnits-

makstimen er vist. Det skal pointeres, at der er tale om stati-

onskapaciteter ved de til- og afgangstryk, som fremgår af ta-

bellen.

Der er enkelte eksempler i tabellen, hvor målt makstime er

højere end stationens kapacitet. Dette skyldes, at indgangstryk-

ket til stationerne er beregnet konservativt ved en temperatur

på -13 ºC, imens indgangstryk ved den målte makstime er høje-

re. Derfor er stationens kapacitet ved målt makstime tilsvaren-

de også højere end angivet i tabellen.

Udnyttelsen af M/R-stationerne i 2014 og 2015

Den maksimale kapacitetsudnyttelse på de enkelte

M/R-stationer i vintrene 2014/2015 og 2015/2016 er vist i tabel-

len til højre, der indeholder resultater for både maksimal døgn-

mængde og maksimalt flow af gas i løbet af en time. Dagen og

timen med maksimalt flow behøver ikke at sammenfalde.

Aftaget fra M/R-station Højby er fortsat 25.000 Nm

/time, da

ledningen til at forsyne Fynsværket med gas er taget ud af drift.

NGF Nature Energy Distribution modtager opgraderet biogas i

gasnettet fra to biogasanlæg (Nordfyns biogas og Midtfyns

Biogas). Der er udarbejdet tilslutningsaftale med endnu et

biogasselskab (Søndersø biogas), der forventes tilsluttet i 4.

kvartal 2016. Som følge af disse tilslutninger, samt det aktuelle

forbrug, er det forventede aftag fra M/R-station Koelbjerg redu-

ceret med 3.000 Nm

/time til 32.000 Nm

/time.

Forventningerne til aftaget på M/R-station Ullerslev er reduce-

ret fra 7.500 Nm

/time til 6.000 Nm

/time, som følge af de

sidste års driftsdata.

Herudover er der drøftet tilslutningsmuligheder for yderligere

tre biogasprojekter med mulig idriftsættelse i 2017 og 2018.

551 - Middelfart

553 - Billesbølle

554 - Koelbjerg

557 - Højby

559 - Ullerslev

560 - Nyborg

Periode

01-05-2015 -

30-04-2016

Døgn-

mængde

101.033

69.628

389.432

493.244

79.304

38.728

Maks-

time

4.951

4.063

19.640

24.934

4.498

1.965

Periode

01-05-2014 -

30-04-2015

Døgn-

mængde

62.531

63.415

542.618

343.760

62.683

46.764

Maks-

time

4.383

5.881

28.780

20.015

4.548

2.299

Tabellen viser de registrerede maksdøgn- og makstimeaftag på

de enkelte M/R-stationer i perioden fra 1. maj 2014 til 30. april

2015 og perioden fra 1. maj 2015 til 30. april 2016.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Kapaciteter

ved bestemte

til- og afgangstryk

Forventet

aftag i

maksdøgn

(-13°C)

/døgn

Forventet

Beregnet

Aftalt

aftag i gen-

nemsnitsmaks- tilgangstryk setpunkt

time (-13°C)

/time

Barg

M/R-station

Beregnet

kapacitet

-13°C

/time

Distributions-

selskabernes

forventede

kapacitetsbehov

/time

Målt makstime

01-05-2015 til

04-30-2016

/time

Naturgas Fyn

551 - Middelfart

553 - Billesbølle

554 - Koelbjerg

557 - Højby

559 - Ullerslev

560 - Nyborg

1.115.432

86.748

76.375

414.112

414.900

80.449

42.849

4.440

3.711

19.681

23.073

3.850

1.977

10.848

10.778

43.212

101.762

7.492

10.601

6.000

6.500

32.000

25.000

6.000

4.000

4.951

4.063

19.640

24.934

4.498

1.965

Tabellen viser de forventede aftag, beregnede til- og afgangstryk og kapaciteter for M/R-stationer i transmissionssystemet i en normal

forsyningssituation ved en døgnmiddeltemperatur på -13 ºC. Desuden angives distributionsselskabernes forventede kapacitetsbehov.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Appendiks 2:

Stationskapaciteter

tilstødende

Dansk Gas Distribution

Stationskapaciteterne fremgår af tabellen på næste side hvor

også de forventede aftag i maksdøgnet og i gennemsnits-

makstimen er vist. Det skal pointeres, at der er tale om stati-

onskapaciteter ved de til- og afgangstryk, som fremgår af ta-

bellen.

Der er enkelte eksempler i tabellen, hvor målt makstime er

højere end stationens kapacitet. Dette skyldes, at indgangstryk-

ket til stationerne er beregnet konservativt ved en temperatur

på -13 ºC, imens indgangstryk ved den målte makstime er høje-

re. Derfor er stationens kapacitet ved målt makstime tilsvaren-

de også højere end angivet i tabellen

Udnyttelsen af M/R-stationerne i 2014 og 2015

Den maksimale kapacitetsudnyttelse på de enkelte

M/R-stationer i vintrene 2014/2015 og 2015/2016 er vist i tabel-

len til højre, der indeholder resultater for både maksimal døgn-

mængde og maksimalt flow af gas i løbet af en time. Dagen og

timen med maksimalt flow behøver ikke at sammenfalde.

Periode

01-05-2015 -

30-04-2016

Døgn

mængde

646 Amagerfælled

653 Slagelse

658 Sorø

661 Ringsted

691 Stenlille MR

451 Frøslev

452 Nybro

453 Terkelsbøl

457 Ll. Selskær

458 Pottehuse

459 St. Andst

460 Egtved

462 Varde

468 Taulov

Tabellen viser de registrerede maksdøgn- og makstimeaftag på

de enkelte M/R-stationer i perioden fra 1. maj 2014 til 30. april

2015 og perioden fra 1. maj 2015 til 30. april 2016.

481 Nørskov

496 Lilballe

68.224

217.640

505.089

447.608

180.220

403.020

39.538

259.535

357.071

341.386

321.955

893.312

113.145

142.224

207.516

Maks-

time

4.616

12.408

25.512

25.128

12.344

20.016

2.628

13.265

21.230

17.127

19.858

53.500

13.393

9.465

13.663

Periode

01-05-2014 -

30-04-2015

Døgn

mængde

87.046

222.224

418.151

424.308

21.568

391.885

33.645

111.171

259.152

84.220

258.200

804.656

96.288

204.176

165.929

29.524

Maks-

time

5.139

11.600

24.777

25.148

6.880

26.045

2.394

11.651

17.824

6.926

16.384

45.688

11.698

9.267

13.616

2.083

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Kapaciteter ved

bestemte

til- og afgangstryk

Forventet

aftag i

maksdøgn

(-13°C)

/døgn

Forventet

aftag i gen-

nemsnits-

makstime

(-13°C)

/time

18.889

2.315

11.301

17.304

14.007

16.468

40.080

5.652

4.122

9.827

1.878

4.014

12.379

24.535

19.031

Beregnet

tilgang-

stryk

Barg

Aftalt

set-

punkt

Barg

M/R-

station

Beregnet

kapacitet

-13°C

/time

37.435

4.257

33.644

39.485

29.282

29.266

58.695

35.738

29.460

24.241

9.011

6.316

24.206

29.228

98.534

Distributions-

selskabernes

forventede

kapacitets-

behov

/time

28.000

2.900

20.500

24.800

13.400

19.600

67.300

10.500

15.200

16.200

2.500

5.600

17.750

33.500

38.400

Målt maks-

time

01-05-2015

til 04-30-2016

/time

20.016

2.628

13.265

21.230

17.127

19.858

53.500

13.393

9.465

13.663

4.616

12.408

25.128

25.512

451 - Frøslev

452 - Nybro

453 - Terkelsbøl

457 - Ll. Selskær

458 - Pottehuse

459 - St.Andst

460 - Egtved

462 - Varde

468 - Taulov

481 - Nørskov

496 - Lilballe

646 - Amagerfælled

653 - Slagelse

661 - Ringsted

658/691 - Sorø/Stenlille

383.373

44.784

236.821

349.851

286.262

294.680

855.822

108.374

83.732

204.587

44.821

62.085

257.550

516.630

425.412

Tabellen viser de forventede aftag, beregnede til- og afgangstryk og kapaciteter for M/R-stationer i transmissionssystemet i en normal

forsyningssituation ved en døgnmiddeltemperatur på -13 ºC. Desuden angives distributionsselskabernes forventede kapacitetsbehov.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Appendiks 3:

Stationskapaciteter

tilstødende

HMN GasNet P

Stationskapaciteterne fremgår af tabellen på næste side hvor

også de forventede aftag i maksdøgnet og i gennemsnits-

makstimen er vist. Det skal pointeres, at der er tale om stati-

onskapaciteter ved de til- og afgangstryk, som fremgår af ta-

bellen.

Der er enkelte eksempler i tabellen, hvor målt makstime er

højere end stationens kapacitet. Dette skyldes, at indgangstryk-

ket til stationerne er beregnet konservativt ved en temperatur

på -13 ºC, imens indgangstryk ved den målte makstime er høje-

re. Derfor er stationens kapacitet ved målt makstime tilsvaren-

de også højere end angivet i tabellen

Udnyttelsen af M/R-stationerne i 2014 og 2015

Den maksimale kapacitetsudnyttelse på de enkelte

M/R-stationer i vintrene 2014/2015 og 2015/2016 er vist i tabel-

len til højre, der indeholder resultater for både maksimal døgn-

mængde og maksimalt flow af gas i løbet af en time. Dagen og

timen med maksimalt flow behøver ikke at sammenfalde

663 - Køge

664 - Karlslunde

665 - Torslunde

667 - Vallensbæk

668 - Brøndby

672 - Dragør

682 - Lynge

684 - Måløv

464 - Viborg

473 - Haverslev

474 - Ellidshøj

476 - Aalborg

482 - Brande

483 - Herning

Tabellen viser de registrerede maksdøgn- og makstimeaftag på

de enkelte M/R-stationer i perioden fra 1. maj 2016 til 30. april

2015 og perioden fra 1. maj 2015 til 30. april 2016.

484 - Karup

486 - Ll. Torup MR

Periode: 01-05-2015

- 30-04-2016

Døgn-

mængde

400.664

344.320

239.399

373.255

1.028.680

179.382

1.406.580

1.156.992

1.242.784

383.665

194.247

1.171.300

109.335

1.900.652

233.163

60.238

Maks-

time

23.448

20.564

12.080

24.938

57.132

8.836

70.792

54.820

84.960

18.872

9.415

Periode: 01-05 2014

- 30-04-2015

Døgn-

mængde

458.128

271.944

223.352

435.514

1.310.144

150.452

1.171.888

1.157.120

996.768

351.179

163.180

Maks-

time

27.408

19.104

12.280

21.568

62.112

8.800

73.100

52.448

57.696

17.094

8.640

80.032

4.779

84.608

12.472

3.328

57.212 1.601.248

5.344

94.040

12.840

3.468

98.496

1.145.920

213.392

53.895

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Kapaciteter ved

bestemte til- og

afgangstryk

Forventet

aftag i

maksdøgn

(-13°C)

/døgn

Forventet aftag

i gennemsnits-

makstime

(-13°C)

/time

260.520

19.569

17.968

10.413

17.998

67.123

8.428

64.122

54.899

240.218

55.353

16.000

8.452

6.3812

4.953

78.119

10.851

2.678

Beregnet

tilgangs-

tryk

Barg

M/R-station

Aftalt

Beregnet

setpunkt

kapacitet -13°C

Barg

/time

Distributions-

selskabernes

forventede

kapacitets-

behov

/time

Målt

makstime

2015-01-05 til

2016-04-30

/time

Hovedstaden

663 - Køge

664 - Karlslunde

665 - Torslunde

667 - Vallensbæk

668 - Brøndby

672 - Dragør

682 - Lynge

684 - Måløv

Midt - Nord

464 - Viborg

473 - Haverslev

474 - Ellidshøj

476 - Aalborg

482 - Brande

483 - Herning

484 - Karup

486 - Ll. Torup MR

5.647.055

435.328

350.403

247.562

414.320

1.362.227

189.700

1.345.506

1.302.008

4.939.047

1.139.541

315.074

179.413

1.295.803

92.674

1.636.841

222.739

56.962

32.755

79.503

24.585

24.804

116.128

23.336

121.337

69.735

40.000

25.000

20.000

25.000

90.000

12.000

90.000

70.000

23.448

20.564

12.080

24.938

57.132

8.836

70.792

54.820

102.930

17.699

11.714

145.660

13.536

152.865

21.095

10.932

100.000

34.000

12.000

90.000

6.000

120.000

18.000

5.000

84.960

18.872

9.415

57.212

5.344

94.040

12.840

3.468

Tabellen viser de forventede aftag, beregnede til- og afgangstryk og kapaciteter for M/R-stationer i transmissionssystemet i en normal

forsyningssituation ved en døgnmiddeltemperatur på -13 ºC. Desuden angives distributionsselskabernes forventede kapacitetsbehov.

Gasforsyningssikkerhed

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 90: Energinet.dks redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2016

Energinet.dk

Tonne Kjærsvej 65

7000 Fredericia

Tlf. 70 10 22 44

[email protected]

www.energinet.dk

Gasforsyningssikkerhed