Lovtidende A
Bekendtgørelse om vandselskabers udnyttelse af egne energiressourcer
I medfør af § 2, stk. 4, i lov om elforsyning, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, og § 19, stk. 6, i lov
nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 132
af 16. februar 2016, fastsættes:
§ 1.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) vandselskaber: vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i
lov om vandsektorens organisering og økonomiske for-
hold.
2) egne energiressourcer: ressourcer, der indgår i vandsel-
skabers drikkevands- og spildevandsaktiviteter, herun-
der hjælpestoffer, der anvendes i begrænset omfang
med henblik på at optimere behandlingen af egne ener-
giressourcer.
§ 2.
Anlæg til produktion af el, der ejes og anvendes af
vandselskaber, og som alene anvender vandselskabets egne
energiressourcer fra hovedvirksomheden, anses som mindre
anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, jf. § 2, stk. 4, i
lov om elforsyning.
§ 3.
Kravet i § 37 a, stk. 4, i lov om elforsyning om sel-
skabsmæssig adskillelse mellem aktiviteter omfattet af § 2,
stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske
forhold og aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om
varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning, gælder ikke,
såfremt aktiviteterne alene vedrører vandselskabets udnyt-
telse af egne energiressourcer, jf. § 2.
§ 4.
Vandselskabers anvendelse af midler, som hidrører
fra anlæg omfattet af § 2, udgør ikke en uddeling, som er
omfattet af § 37 i lov om elforsyning.
§ 5.
Forbuddet i elforsyningslovens § 37 a, stk. 3, mod at
vandselskaber må anvende midler, som stammer fra aktivi-
teter omfattet af lov om elforsyning eller lov om varmefor-
syning, til aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk.
1, gælder ikke for anlæg omfattet af § 2.
§ 6.
Kravet i vandsektorlovens § 19, stk. 1, om, at vand-
og spildevandsforsyningsaktiviteter skal holdes regnskabs-
mæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af lov om elforsy-
ning, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning,
finder ikke anvendelse for:
1) vandselskabers elproduktion på anlæg omfattet af § 2,
2) vandselskabers varmeproduktion, som ikke sker på et
kollektivt varmeforsyningsanlæg, samt
3) vandselskabers produktion af biogas, der anvendes til
vandselskabets produktion af el eller varme.
Stk. 2.
Kravet i § 85, stk. 2 i lov om elforsyning, om at
virksomhederne skal føre konsoliderede regnskaber for ik-
keelektricitetsrelaterede aktiviteter, som de ville skulle gøre,
såfremt de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte
selskaber, finder ikke anvendelse ved vandselskabers elpro-
duktion på anlæg omfattet af § 2.
Stk. 3.
Uanset stk. 1 og stk. 2 skal vandselskabers produk-
tion af el, varme eller biogas, der sker som tilknyttet virk-
somhed i overensstemmelse med vandsektorlovens § 18 og
bekendtgørelse om vandselskabers deltagelse i tilknyttet
virksomhed, være regnskabsmæssigt adskilt fra hovedvirk-
somheden.
§ 7.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
L
ARS
C
HRISTIAN
L
ILLEHOLT
/ Martin Hansen
CI000231
Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2016-9180