Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 84
Offentligt
1702669_0001.png
Poul Nordemann Jensen, DCE
Mulige påvirkninger af jord og overfladevand
ved frakturering.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
30. NOVEMBER 2016
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Præsentationer fra høring om skifergas den 30/11-16 på Christiansborg
Karakteristik af overfladevand i DK:
Vandløb – generelt små med lille vandmængde, dvs. lille fortynding
Søer – generelt små, dvs. stor risiko for påvirkning
Kystområder - mange sårbare områder – f. eks. fjorde og lukkede
bugter. Åbne kyster mere robuste.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
30. NOVEMBER 2016
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Præsentationer fra høring om skifergas den 30/11-16 på Christiansborg
Hvilke elementer fra skifergas indvindingen kan påvirke vandmiljøet
og jorden?
Fysiske parametre – som
•
Temperatur – back flow kommer tilbage med en meget høj
temperatur.
•
Partikeltransport – dels fra back flow, dels fra aktiviteter
på/omkring borepladserne
•
Vandindvinding – kan sænke vandføring i vandløb og påvirke
grundvandsafhængig natur. Mest kritisk om sommeren
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
30. NOVEMBER 2016
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Præsentationer fra høring om skifergas den 30/11-16 på Christiansborg
”Stoffer”, som kan være problematiske
•
Fraktureringsvæsker – ca. 1/3 af de anvendte kemikalier (Polen) er
akut giftige for vandorganismer.
•
For mange af stofferne i væsken er effekten ukendt.
•
Salt - back flow kommer op med meget høje koncentrationer af
salt. Ufortyndet er det dødeligt for såvel jordorganismer som
planter og dyr i det ferske vandmiljø.
•
Metaller i back flowet
•
Radioaktive stoffer i back flowet
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
30. NOVEMBER 2016
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Præsentationer fra høring om skifergas den 30/11-16 på Christiansborg
Meget få konkrete målinger af effekten på overfladevand af
skifergasproduktion:
Enkelte undersøgelser i USA som viser en sammenhæng mellem
boreaktivitet og en påvirkning med salt, metaller, partikler i vandløb.
Ikke målt på kemikalier m.m.
Så der er stærkt behov for konkrete målinger.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
30. NOVEMBER 2016
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Præsentationer fra høring om skifergas den 30/11-16 på Christiansborg
Afværgeforanstaltninger
Der kan indsættes afværge for de fleste påvirkninger af
overfladevand ved almindelig drift:
•
Temperatur – afkøling
•
Salt – afsaltning eller fortynding
•
Organiske fraktureringsstoffer – kan muligvis fjernes i et almindeligt
biologisk renseanlæg – afhænger af stoftypen.
•
Partikler – kan udfældes i bassiner
•
Metaller, radioaktive stoffer – kan udfældes i slammet på et
renseanlæg – men giver problem med at deponere slammet.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
30. NOVEMBER 2016
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Præsentationer fra høring om skifergas den 30/11-16 på Christiansborg
Utilsigtede spild/udledninger
Formentlig den væsentligste risiko ift. både overfladevand og jord.
Det gælder
•
Egentlige uheld på borepladsen
•
Uheld under transport – både i rør og i lastbil.
•
Udsivning fra boreplads, opbevaringstanke, ledningsnet m.m.
Gælder både for fraktureringsvæsker som back flow.
Akut virkning af temperatur, salt, partikler samt biocider i vandmiljø og
jord.
Andre stoffer som f. eks. petroleumsprodukter kan have en kronisk
miljøfare – ophobning.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
30. NOVEMBER 2016
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Præsentationer fra høring om skifergas den 30/11-16 på Christiansborg
Før en indvinding igangsættes
Vigtigt at der forud for en evt. indvinding moniteres for
•
Relevante stoffer – miljøfremmede stoffer, radioaktive stoffer, men
også f. eks. salt, partikler.
•
Fysiske forhold som pH, temperatur m.m.
•
Vandmængder i vandløb
•
Biologisk tilstand i de vandområder, som evt. kan påvirkes
Monitering forud bør ske over flere år.
Effektvurderinger af kemikalier, hvor der ikke nu foreligger
vurderinger – for at kunne fastsætte udlederkrav.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
30. NOVEMBER 2016
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Præsentationer fra høring om skifergas den 30/11-16 på Christiansborg
Efter en indvinding igangsættes
Et omfattende moniteringsprogram nødvendigt.
Skal omfatte de samme parametre, som før igangsætning (evt. med
tilpasning til konkret projekt) – men med fokus på
•
Daglig drift
•
Uheld
•
Utilsigtede udsivninger – lækager
Afsøge mulighed for ”indikatororganismer” som kan vise pludselige,
korte påvirkninger
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
30. NOVEMBER 2016
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Præsentationer fra høring om skifergas den 30/11-16 på Christiansborg
Opsamling
Indvinding af vand til processen kan tilrettelægges så det ikke
påvirker vandløb og ”våde” naturtyper
De biologiske effekter af en del af fraktioneringsvæsker er ukendte.
Generelt vil man kunne afværge de fleste effekter i daglig drift ved
rensning, sedimentation, afkøling etc.
Det største problem er konsekvenser af evt. uheld, udsivning m.m.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
30. NOVEMBER 2016
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 84: Præsentationer fra høring om skifergas den 30/11-16 på Christiansborg
1702669_0011.png
Tak for opmærksomheden
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
30. NOVEMBER 2016