Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 79
Offentligt
1701840_0001.png
Høringsudkast 13. december 2016
Forslag
Til
Lov om ændring af lov om elforsyning
1)
(Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet
m.v.)
§1
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som ændret ved § 1 i lov nr.
466 af 18. maj 2011, § 7 i lov nr. 261 af 16. marts 2016 og § 8 i lov nr. 427 af 18. maj 2016,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere og«.
2.
I
§ 4, stk. 5,
udgår »netvirksomheder og« og »netvirksomhed eller«.
3.
§ 5, nr. 2,
ophæves.
Nr. 3-11 bliver herefter nr. 2-10.
4.
§ 5, nr. 11,
der bliver nr. 10, ophæves.
Nr. 12-23 bliver herefter nr. 10-21.
5.
I
§ 19 a, stk. 1,
udgår », jf. dog §§ 19 b og 19 c«.
6.
§§ 19 b
og
19 c
ophæves.
7.
§ 19 d, stk. 1,
affattes således:
»Efter
forudgående ansøgning certificerer Energitilsynet transmissionsvirksomheder, hvis de
opfylder kravene om ejermæssig adskillelse, jf. § 19 a.«
8.
I
§ 19 d, stk. 2
og
3,
og
stk. 4, nr. 2,
ændres »§§ 19 a-19 c og regler udstedt i medfør heraf« til: »§
19 a«.
9.
§ 20 b
affattes således:
Ȥ 20 b.
Netvirksomheder skal være identitetsmæssigt adskilt fra virksomheder, som er vertikalt
integreret med netvirksomheden, jf. dog stk. 2 og 3, og sikre, at der ikke i øvrigt i den vertikalt
integrerede netvirksomheds kommunikationsarbejde og identitetsstrategier skabes uklarhed om
netvirksomhedens særskilte identitet.
1
)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for
det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55 og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af
direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende
2013, nr. L 141, side 28.
1
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0002.png
Stk. 2.
Netvirksomheder skal herudover sikre, at andre, der udfører opgaver for netvirksomheden,
som indebærer kontakt med elforbrugere, ved opgavens udførelse anvender en identitet, som
adskiller sig fra de identiteter, som i øvrigt anvendes af virksomheder, som er vertikalt integreret
med netvirksomheden, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Kravet om identitetsmæssig adskillelse i stk. 1 og 2 gælder ikke i forhold til virksomheder,
der udøver net- eller naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring af opvarmet
vand eller damp, eller virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens
organisering og økonomiske forhold.
Stk. 4.
Energitilsynet fører tilsyn med overholdelsen af kravene i stk. 1-3.
Stk. 5.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvilke andre aktiviteter,
der kan udøves i virksomheder, som ikke er identitetsmæssigt adskilt fra netvirksomheden efter stk.
3.«
10.
I
§ 26 a, stk. 1,
ændres »19 a-19 c, § 20« til: »19 a og 20«.
11.
§ 47, stk. 5,
ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
12.
§§ 69 og 70
ophæves og i stedet indsættes:
Ȥ 69.
Priser for ydelser fra netvirksomheder fastsættes i overensstemmelse med en
indtægtsramme, som Energitilsynet årligt fastsætter for hver netvirksomhed med henblik på
dækning af netvirksomhedens omkostninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet
og forrentning af den investerede kapital.
Stk. 2.
En netvirksomheds indtægtsramme udgør det højeste beløb, som netvirksomheden i et
kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift af sin bevillingspligtige aktivitet. Den årlige
indtægtsramme fastsættes med udgangspunkt i en 5-årig reguleringsperiode, jf. dog stk. 6.
Stk. 3.
En netvirksomheds indtægtsramme fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en
forrentningsramme og en række beløbsmæssige justeringer, jf. stk. 4, som indregnes efter regler
fastsat i medfør af stk. 5.
Stk. 4.
Ved fastsættelsen af indtægtsrammen foretages følgende beløbsmæssige justeringer uden
for omkostnings- og forretningsrammen:
1) Fradrag som følge af et individuelt og et generelt effektiviseringskrav, utilstrækkelig
leveringskvalitet og bindende midlertidige prisnedsættelser, jf. § 72 b, stk. 1, 3. pkt.
2) Forhøjelser til dækning af omkostninger til nettab og energispareindsatsen, jf. § 22, stk. 1, nr. 5.
3) Justeringer til dækning af en netvirksomheds tab som følge af en elhandelsvirksomheds
manglende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Stk. 5.
Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om indtægtsrammer og de
elementer, som indgår heri, herunder om
1) hvilke indtægter, som omfattes af indtægtsrammerne, herunder indtægter knyttet til den
bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder, og
hvilke omkostninger indtægtsrammerne dækker,
2) fastsættelse og justering af omkostningsrammerne,
3) fastsættelse og justering af forrentningsrammerne, herunder beregning og fastsættelse af
forrentningssatser,
4) driftsmæssige afskrivninger,
5) fastsættelse af generelle og individuelle effektiviseringskrav, herunder ved benchmarking,
6) mål for leveringskvalitet og økonomisk sanktion for manglende overholdelse heraf,
7) indregning af bindende midlertidige prisnedsættelser,
2
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0003.png
8) indregning af omkostninger til nettab,
9) indregning af indtægter og omkostninger knyttet til netvirksomhedernes energispareindsats,
herunder reguleringen af for meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb, jf. § 22, stk. 8,
10) indregning af tab på debitorer og
11) opgørelse og afvikling af differencer.
Stk. 6.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at den 5-årige
reguleringsperiode, jf. stk. 2, 2. pkt., kan forlænges for den enkelte netvirksomhed med henblik på
at opnå væsentlige, varige effektiviseringer.
Stk. 7.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
Energitilsynet for netvirksomhedens regning kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for
fastsættelse af indtægtsrammen eller elementer, som indgår heri, og til brug for vurdering af, om en
reguleringsperiode skal forlænges, i henhold til regler fastsat af energi-, forsynings- og
klimaministeren i medfør af stk. 4 og 6.
§ 69 a.
Priser for ydelser fra en netvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der
erlægges ved overdragelse af virksomheder.
§ 69 b.
Netvirksomheder skal uanset ejerforhold og juridisk status udarbejde årsrapporter og lade
disse revidere efter årsregnskabslovens regler for aktieselskaber, jf. § 7, stk. 1, nr. 2-4, i
årsregnskabsloven. Årsrapporterne skal være offentligt tilgængelige.
Stk. 2.
Netvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber
for de bevillingspligtige aktiviteter til Energitilsynet. Energitilsynet offentliggør
reguleringsregnskaberne.
Stk. 3.
Energitilsynet fastsætter regler om netvirksomheders reguleringsregnskaber efter stk. 2,
herunder regler om indhold, revision og frister for indsendelse.
§ 69 c.
Netvirksomheder skal opbevare regnskabsmateriale for 2004 og for hvert regnskabsår fra
2012 til udgangen af det regnskabsår, som følger efter udløbet af den efterfølgende
reguleringsperiode, jf. § 69, stk. 2, 2. pkt., og stk. 6. Ved fastlæggelsen af den efterfølgende
reguleringsperiode i forhold til regnskabsårene 2004 og 2012-2017 anses årene før 2018 som en
reguleringsperiode.
Stk. 2.
Opbevaring af regnskabsmateriale skal ske i overensstemmelse med reglerne i
bogføringsloven.«
13.
§ 71, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Priser for ydelser efter 1. pkt. må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved
overdragelse af virksomheder.«
14.
§ 74
ophæves.
15.
I
§ 74 a
ændres »§§ 69-71, 73 a og 74« til: »§§ 71 og 73 a«.
16.
§ 76, stk. 1, nr. 5,
ophæves.
Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6.
17.
§ 76, stk. 1, nr. 6,
der bliver nr. 5, udgår », budgetter« og »§ 70« ændres til: »§ 69«.
3
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0004.png
18.
I
§ 87, stk. 1, nr. 10,
indsættes efter »§ 19 a, stk. 8,«: »§ 20 b, stk. 1, § 69 b, stk. 1, § 69 c,«.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3, 4, 12 for så vidt angår §§ 69–69 b i lov om elforsyning og 13-17, har virkning
for netvirksomheders indtægtsrammer fra 2018. De hidtil gældende regler finder anvendelse på
netvirksomheders indtægtsrammer til og med 2017.
Stk. 3.
Den identitetsmæssige adskillelse i § 20 b, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 9, skal være gennemført senest den 1. juli 2018. Navn og logo på tekniske
installationer, herunder kabelskabe, vil dog først skulle udskiftes i forbindelse med udskiftning af
det pågældende anlæg.
Stk. 4.
Ved fastsættelsen af netvirksomheders indtægtsrammer for 2018, jf. § 69, stk. 4, nr. 1, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, fratrækkes ikke et individuelt effektiviseringskrav. I stedet
forhøjes det generelle effektiviseringskrav, som fratrækkes netvirksomheders indtægtsrammer for
2018, med et beløb svarende til 0,4 pct. af netvirksomhedens omkostningsramme.
Stk. 5.
Regler fastsat i medfør af §§ 69 og 70 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418
af 25. april 2016 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye
regler.
4
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0005.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund og hovedlinjer i lovforberedelsen
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ny økonomisk regulering af netvirksomheder
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1.
Indtægtsrammer
3.1.1.1.1. Fastsættelse af indtægtsrammer
3.1.1.1.2. Op- og netjusteringer af indtægtsrammer
3.1.1.1.3. Differencer
3.1.1.2.
Forrentningsloftet og sammenhæng mellem indtægtsrammen og
forrentningsloftet
3.1.1.3.
Benchmarking af netvirksomhedernes økonomiske effektivitet og
leveringskvalitet
3.1.1.4.
Regnskabsføring m.v. og opbevaring af regnskabsmateriale
3.1.2. De enkelte elementer i den foreslåede økonomiske regulering af netvirksomhederne
3.1.2.1.
Overordnede rammer i den nye indtægtsrammeregulering
3.1.2.1.1. El-reguleringsudvalgets anbefalinger og stemmeaftalen af 4. november
2016
3.1.2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3.1.2.2.
Omkostningsrammer
3.1.2.2.1. El-reguleringsudvalgets anbefalinger og stemmeaftalen af 4. november
2016
3.1.2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3.1.2.3.
Forrentningsrammer
3.1.2.3.1. El-reguleringsudvalgets anbefalinger og stemmeaftalen af 4. november
2016
3.1.2.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3.1.2.4.
Effektiv styring
3.1.2.4.1. El-reguleringsudvalgets anbefalinger og stemmeaftalen af 4. november
2016
3.1.2.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3.1.2.5.
Leveringskvalitet og stemmeaftalen af 4. november 2016
3.1.2.5.1. El-reguleringsudvalgets anbefalinger
3.1.2.5.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3.1.2.6.
Nettab
5
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0006.png
3.1.2.6.1. El-reguleringsudvalgets anbefalinger
3.1.2.6.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3.1.2.7.
Energispareindsatsen, bindende midlertidige prisnedsættelser, tab på
debitorer og differencer
3.1.2.7.1. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3.1.2.8.
Regnskaber m.v. og opbevaring af regnskabsmateriale
3.1.2.8.1. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3.2. Skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Ophævelse af de alternative modeller til ejermæssig adskillelse
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
6
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0007.png
1. Indledning
Den 4. november 2016 indgik den daværende regering(Venstre), Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti »Stemmeaftale om økonomisk regulering af elnetvirksomhederne (En del af opfølgning
på El-reguleringsudvalget anbefalinger til en fremtidssikret regulering af elsektoren)«.
Stemmeaftalen er indgået i forlængelse af aftale om en vækstpakke af juni 2014 og det besluttede
effektiviseringsmål på op til 600 mio. kr. i 2020.
Lovforslaget indeholder en række ændringer af lov om elforsyning, som udmønter
stemmeaftalen. Lovforslaget følger dermed op på El-reguleringsudvalgets anbefalinger af 1.
december 2014 om en ny økonomisk regulering af netvirksomhederne. Lovforslaget følger også op
på regeringens forslag til en ny økonomisk regulering af eldistributionssektoren, som fremgår af
regeringens forsyningsstrategi »Forsyning for fremtiden – en forsyningssektor for borgere og
virksomheder« fra september 2016. Sammen med allerede gennemførte effektiviseringer realiserer
lovforslaget det besluttede effektiviseringsmål på op til 600 mio. kr. i 2020.
Formålet med lovforslaget er således i overensstemmelse med stemmeaftalen og
forsyningsstrategiens afsnit om den økonomiske regulering af eldistributionssektoren at fastsætte de
overordnede rammer for en ny økonomisk regulering af netvirksomhederne, der skal sikre en
effektiv eldistributionssektor med rimelige priser for forbrugerne og en fortsat høj
forsyningssikkerhed. Herudover skal reguleringen understøtte en efterspørgsel af ny og effektiv
teknologi.
Det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
indtægtsrammerne og deres delelementer på bekendtgørelsesniveau. Det vurderes, at dette er mest
hensigtsmæssigt, da der er tale om en meget detaljeret og teknisk regulering samtidig med, at det
inden for de foreslåede rammer vil give fleksibilitet til at tilpasse reguleringen til udviklingen i
sektoren, uden at dette kræver lovændring. Lovforslaget indeholder herudover en opfølgning på El-
reguleringsudvalgets anbefaling om skærpelse af det gældende krav i lov om elforsyning om, at
netvirksomhederne skal sikre, at der ikke skabes uklarhed om deres særskilte identitet. Formålet er
at sikre, at de såkaldte vertikalt integrerede netvirksomheder er synligt adskilt fra
konkurrenceudsatte virksomheder, herunder elhandelsvirksomheder. Forslaget skal således styrke
konkurrencen i forhold til konkurrenceudsatte aktiviteter, herunder sikre mod visse former for
indirekte markedsføring.
Lovforslaget indeholder herudover forslag til en række ændringer i tilknytning til den nye
økonomiske regulering, herunder konsekvensændringer. Herunder foreslås de alternative modeller
til ejermæssig adskillelse af transmissionsvirksomhed fra produktions- og handelsaktiviteter
ophævet, fordi de ikke længere er relevante. Kommuners adgang til at drive netvirksomhed med
færre end 100.000 tilsluttede forbrugere i kommunen foreslås også ophævet, da denne bestemmelse
heller ikke vurderes relevant længere. Kommuner vil fortsat kunne deltage i selskaber med
begrænset ansvar, som varetager netvirksomhed.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2017. Den nye økonomiske regulering vil
dog først få virkning for netvirksomheders indtægtsrammer fra reguleringsåret 2018, ligesom den
identitetsmæssige adskillelse først skal være foretaget senest den 1. juli 2018.
2. Baggrund og hovedlinjer i lovforberedelsen
Som en del af energiaftalen af 22. marts 2012 mellem den daværende regering
(Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti blev det besluttet at gennemføre et dybdegående
eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor med henblik på at sikre incitamenter til
7
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0008.png
grøn omstilling, omkostningseffektivitet, konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Som opfølgning på
aftalen blev El-reguleringsudvalget nedsat.
Udvalget, der bestod af branchens interessenter og sagkyndige, forbrugerrepræsentanter og
myndigheder, offentliggjorde den 1. december 2014 sin rapport »En fremtidssikret regulering af
elsektoren«, hvori udvalget kom med en analyse af den gældende regulering, samt en række
anbefalinger til en ny regulering af elsektoren, herunder anbefalinger om en ny økonomisk
regulering af netvirksomhederne og om skærpelse af krav om netvirksomheders særskilte identitet.
I forhold til netvirksomhedernes økonomiske regulering påpegede El-reguleringsudvalget en række
uhensigtsmæssigheder ved den nuværende regulering, herunder manglende sammenhæng mellem
virksomhedernes omkostninger og indtægtsrammer, uklare incitamenter til effektiviseringer og
skæve investeringsincitamenter. El-reguleringsudvalget anbefalede på baggrund heraf, at der burde
indføres en ny incitamentsbaseret økonomisk regulering. Udvalgets anbefalinger gennemgås i afsnit
3.1.2.1.
Stemmeaftalen af 4. november 2016 udgør den politiske opfølgning på El-reguleringsudvalgets
anbefalinger om en ny økonomisk regulering med udgangspunkt i flerårige reguleringsperioder,
hvor indtægtsrammerne opererer med en omkostnings- og en forrentningsramme, som er baseret på
reelle udgifter og et markedsbaseret, risikojusteret afkast, individuelle og generelle
effektiviseringskrav og en økonomisk sanktion ved utilstrækkelig leveringskvalitet.
Der er tale om elementer, som også indgår i regeringens forsyningsstrategi.
Om det lovforberedende arbejde bemærkes i øvrigt, at der blev nedsat to tekniske ekspertgrupper
som led i udmøntningen af El-reguleringsudvalgets anbefalinger. Den ene ekspertgruppe fik til
opgave at udarbejde en indstilling til fastsættelse af forrentningen af netvirksomhedernes
fremadrettede investeringer. Ekspertgruppen skulle tage udgangspunkt i et markedsmæssigt
afkastkrav i form af en såkaldt WACC beregnet for en gennemsnitlig netvirksomhed. WACC er
forkortelsen for den engelske betegnelse »Weighted Average Cost of Capital« - på dansk vægtede
gennemsnitlige kapitalomkostninger. I WACC’en indgår både virksomhedens omkostninger
finansieret af virksomhedens egenkapital og omkostninger finansieret af fremmedkapital.
Ekspertgruppen har den 15. april 2016 afleveret sine anbefalinger til energi-, forsynings-, og
klimaministeren.
Den anden ekspertgruppe fik til opgave at udarbejde en beskrivelse af de overordnede principper
for den fremtidige model til benchmarking af netvirksomhedernes økonomiske effektivitet og en
konkret benchmarkingmodel, der kan danne grundlag for Energitilsynets tilsyn med
netvirksomhedernes effektivitet og udmøntningen af individuelle effektiviseringskrav. Ved
benchmarking forstås en sammenligning af netvirksomhedernes økonomiske effektivitet
virksomhederne imellem.
Ekspertgruppen har i december 2015 afleveret en delrapport om principperne for den fremtidige
benchmarking til energi-, forsynings-, og klimaministeren. Den [1. februar 2017] har
ekspertgruppen afleveret sine anbefalinger til Energitilsynet om en konkret benchmarkingmodel.
Lovforslaget følger op på stemmeaftalens principper for regulering af eldistributionssektoren og
dermed El-reguleringsudvalgets og ekspertgruppernes vurderinger. For så vidt det foreslås, at
opfølgningen vil skulle ske ved bekendtgørelse, ligger de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser
inden for rammerne af stemmeaftalen. El-reguleringsudvalgets rapport indeholder endvidere en
anbefaling, hvorefter kravet om netvirksomheders særskilte identitet bør skærpes, således at
netvirksomhederne skal anvende navn og logo, der adskiller sig fra det, som anvendes af koncernen
eller af koncernforbundne virksomheder. Kravet skal sikre, at det står klart for forbrugeren, at
netvirksomhedens information og ydelser er adskilt fra koncernens øvrige kommercielle aktiviteter.
Det fremgår endvidere af anbefalingen, at overtrædelse af kravet skal kunne håndhæves med påbud
og eventuelt bøde og i sidste ende ved fratagelse af netbevillingen. Lovforslaget følger op på dette.
8
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0009.png
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ny økonomisk regulering af netvirksomheder
3.1.1. Gældende ret
Den gældende økonomiske regulering af netvirksomheder fremgår af §§ 69 og 70 i lov om
elforsyning, hvor § 70 indeholder detaljerede regler om fastsættelse af indtægtsrammer. Der er
fastsat regler med hjemmel i §§ 69 og 70, som udbygger lovreglerne. Det drejer sig særligt om
bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale
transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning (herefter benævnt
indtægtsrammebekendtgørelsen). §§ 69 og 70 i lov om elforsyning og
indtægtsrammebekendtgørelsen omfatter også den økonomiske regulering af de såkaldte regionale
transmissionsvirksomheder, dvs. virksomheder med bevilling til transmissionsnet. Der fandtes
tidligere en række regionale transmissionsvirksomheder. De er imidlertid blevet solgt til
Energinet.dk og er herefter underlagt den økonomiske regulering, der gælder for Energinet.dk, jf. §
70 a i lov om elforsyning. §§ 69 og 70 har derfor mistet deres betydning i forhold til disse.
Efter de gældende regler består den økonomiske regulering af netvirksomhederne herefter
grundlæggende af tre mekanismer:
1) Indtægtsrammer, som fastsætter den overordnede ramme for netvirksomhedernes
driftsindtægter. En netvirksomhed må ikke oppebære højere indtægter, end virksomhedens
indtægtsramme tilsiger.
2) Et forrentningsloft, som fastsætter den maksimale forrentning, en netvirksomhed kan opnå.
Uanset størrelsen af netvirksomhedens indtægtsramme, kan virksomheden ikke opnå en
forrentning af netaktiverne, tillagt en omsætningskapital på 2 pct., som er højere end det
fastsatte forrentningsloft. Overskrider netvirksomheden forrentningsloftet, resulterer dette i
en permanent nedsættelse af virksomhedens indtægtsramme.
3) Benchmarking, som sammenligner netvirksomhedernes økonomiske effektivitet
virksomhederne imellem. Såfremt netvirksomheden er ineffektiv i forhold til de mest
effektive netvirksomheder, bliver netvirksomheden pålagt krav om effektivisering. Kravet
udmøntes som en permanent reduktion af en netvirksomheds indtægtsramme.
De tre mekanismer fungerer som udgangspunkt uafhængigt af hinanden, men har gensidige
påvirkninger. De følgende afsnit indeholder en mere detaljeret beskrivelse af mekanismerne, deres
retsgrundlag og samspil.
Det bemærkes endvidere, at reguleringen herudover indeholder enkelte andre regler. Det fremgår
således af § 69, stk. 1, 4. pkt., i lov om elforsyning, at priser ikke må stige som følge af det
vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder. Endvidere må kommuner ikke yde tilskud
til kommunal netvirksomhed, som ikke drives i selskaber med begrænset ansvar, jf. § 70, stk. 14, i
lov om elforsyning. Endelig indeholder loven også i § 69, stk. 2, 3. pkt., en
bemyndigelsesbestemmelse i forhold til regnskabsføring m.v. og en regel om opbevaring af
regnskabsmateriale, jf. § 70, stk. 12, som også vil blive gennemgået nedenfor.
3.1.1.1. Indtægtsrammer
3.1.1.1.1. Fastsættelse af indtægtsrammer
Den gældende indtægtsrammeregulering bygger på den forudsætning, at de årlige
indtægtsrammer fastsættes med udgangspunkt i netvirksomhedernes driftsmæssige indtægter i
2004, jf. § 70, stk. 2 og 10, i lov om elforsyning. Netvirksomhedernes tariffer i faste priser må,
regnet som et gennemsnit, som udgangspunkt ikke stige i forhold til tarifferne den 1. januar 2004.
9
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0010.png
Indtægtsrammerne udgør således det maksimale beløb, som en netvirksomhed i et år kan oppebære
af indtægter. Indtægtsrammerne kan justeres under forskellige omstændigheder, jf. afsnit 3.1.1.1.2.
nedenfor.
Indtægtsrammerne fastsættes med henblik på dækning af omkostninger ved effektiv drift, jf. § 70,
stk. 1, 2. pkt. Omkostningerne fremgår af § 69, stk. 1, i lov om elforsyning, hvorefter priserne for
ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til
virksomhedernes nødvendige omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser,
administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af
kapital. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra
driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift, herunder også
omkostninger til dækning eller imødegåelse af tab på debitorer.
Efter § 70, stk. 1, 3. pkt., omfatter omkostningerne, der er nævnt i § 69 også omkostninger knyttet
til den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder
end den bevillingshavende netvirksomhed, ligesom indtægtsrammerne omfatter de tilhørende
indtægter.
Ved fastsættelsen af indtægtsrammen skal der også tages hensyn til andre indtægter, som opnås
ved driften af den bevillingspligtige virksomhed. Herved forstås indtægter, som opnås ved
netvirksomheders salg til andre af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, og som
ikke er omfattet af den bevillingspligtige aktivitet, så længe de dermed forbundne omkostninger
bæres af den bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger, jf. § 69, stk. 1, 1. pkt., jf. §
5, nr. 2, i lov om elforsyning.
Netvirksomheders anlæg, som er ændret af hensyn til tredjemand og betalt af denne, indgår ikke
i netvirksomheders indtægtsrammer eller afskrivningsgrundlag, jf. § 70, stk. 7.
3.1.1.1.2. Op- og nedjusteringer af indtægtsrammerne m.v.
Indtægtsrammerne justeres i forhold til leveret mængde elektricitet i 2004 og i op- eller
nedadgående retning på baggrund af en række andre forhold, jf. § 70, stk. 2-4, 6-11 og 13, i lov om
elforsyning, indtægtsrammebekendtgørelsens kapitel 4, § 9 i bekendtgørelse nr. 1358 af 3.
december 2013 om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget og § 19 i
bekendtgørelse nr. 830 af 27. juni 2016 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder
(herefter benævnt energisparebekendtgørelsen).
Indtægtrammerne kan eksempelvis forhøjes som følge af
pristalsudviklingen, jf. § 70, stk. 2, 2. pkt., i lov om elforsyning,
nødvendige nyinvesteringer, jf. § 70, stk. 2 og 4, i lov om elforsyning, herunder
kabellægning af luftledninger, der gennemføres af hensyn til forsyningssikkerheden,
tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling, jf. § 70, stk. 3, i lov om
elforsyning,
væsentligt øgede omkostninger som følge af pålæg fra myndigheder, jf. § 70, stk. 8, i lov om
elforsyning,
væsentligt øgede omkostninger til nettab som følge af stigende elpriser, jf. § 70, stk. 6, i lov
om elforsyning,
overtagelse af anlæg fra en virksomhed, der ikke er underlagt indtægtsrammereguleringen,
jf. § 70, stk. 9, 2. pkt., i lov om elforsyning,
udskiftning og opgradering af elmålere til fjernaflæste elmålere, fremskyndelse af
investeringer i fjernaflæste elmålere og indsendelse af timemålte forbrugsdata til
datahubben, jf. § 9 i bekendtgørelse nr. 1358 af 3. december 2013 om fjernaflæste elmålere
og måling af elektricitet i slutforbruget, og
10
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0011.png
omkostninger til energispareindsatsen, jf. § 19 i energisparebekendtgørelsen.
Indtægtsrammerne kan eksempelvis sænkes som følge af
bortfald af andre indtægter ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, jf. § 69, stk. 1, i lov
om elforsyning,
pristalsudviklingen, jf. § 70, stk. 2, 2. pkt.,
indhentet tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling, jf. § 70, stk. 3, i
lov om elforsyning,
overskridelse af forrentningsloftet, jf. § 70, stk. 5, i lov om elforsyning,
væsentligt mindre omkostninger til nettab som følge af faldende elpriser, jf. § 70, stk. 6, i
lov om elforsyning,
effektiviseringspålæg, jf. § 70, stk. 10 og 11, i lov om elforsyning,
bortfald eller reduktion af myndighedskrav, der fører til en væsentlig reduktion af
virksomhedernes omkostninger, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens § 13, stk. 1, nr. 1, jf. §
16, stk. 5, og
bindende midlertidige prisnedsættelser, der er nævnt i § 72 b, stk. 1, 3. pkt., i lov om
elforsyning, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens § 22.
Afhængigt af hvilke omkostninger, der er tale om, vil justeringerne enten være midlertidige eller
varige.
§ 70, stk. 13, i lov om elforsyning indeholder endvidere særlige dispensationsmuligheder.
Energitilsynet kan således give en varig forhøjelse af indtægtsrammen for en virksomhed, som kan
dokumentere, at den aktuelt ikke inden for sin indtægtsramme kan dække sine omkostninger og
afskrivninger ved effektiv drift, fordi indtægtsrammen er lav som følge af særligt lave indtægter i
2004. Energitilsynet kan endvidere give en midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen for en
virksomhed, der aktuelt ikke kan varetage sine forpligtelser som følge af pludseligt opståede
hændelser, idet der ved beregningen af forhøjelsen tages hensyn til mulig lånefinansiering.
I forhold til netvirksomhedernes omkostninger til energispareindsatsen bemærkes i øvrigt, at
indtægtsrammebekendtgørelsen også indeholder regler, som udmønter bestemmelserne i § 22, stk.
8, i lov om elforsyning, som omhandler de økonomiske forhold vedrørende netvirksomhedernes
energibesparende aktiviteter. Reglerne i indtægtsrammebestemmelsen bygger herpå, navnlig skal
netvirksomheder redegøre for omkostninger og indtægter knyttet til energibesparende aktiviteter i
regnskabsåret, herunder afvikling af for meget eller for lidt opkrævede beløb fra tidligere
regnskabsår.
3.1.1.1.3. Differencer
Netvirksomhedernes indtægter vil normalt ikke kunne ramme indtægtsrammen præcist. I det
omfang en netvirksomheds faktiske indtægter afviger fra dennes maksimale driftsmæssige
indtægter, der er tilladt efter indtægtsrammerne, opstår såkaldte differencer i enten
netvirksomhedens eller forbrugernes favør. Det betragtes som en difference i forbrugernes favør,
når der er opkrævet for meget hos elhandelsvirksomhederne. Håndtering af differencer er ikke
reguleret på lovniveau, men i indtægtsrammebekendtgørelsen.
Differencer i forbrugernes favør afvikles inklusive en strafrente, der bliver pålagt
netvirksomhederne. Differencer i netvirksomhedens favør kan afvikles, men netvirksomhederne kan
også give afkald på tilgodehavendet. Afvikling af differencerne, herunder af differencer i
virksomhedens favør, som virksomheden helt eller delvist ønsker at opkræve, skal ske efter en
11
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0012.png
afviklingsplan og inden for 2 år efter det reguleringsår, hvor differencerne er opstået. I forhold til
differencer i forbrugernes favør skal planen godkendes af Energitilsynet.
3.1.1.2. Forrentningsloftet og sammenhængen mellem indtægtsrammen og forrentningsloftet
Netvirksomhedernes maksimalt tilladte driftsoverskud, forrentningen, er begrænset af et
forrentningsloft, jf. § 70, stk. 5, i lov om elforsyning.
Forrentningsloftet er fastsat til en forrentning svarende til den lange byggeobligationsrente
(herefter benævnt den lange obligationsrente), hvortil er lagt 1 procentpoint af virksomhedens
netaktiver tillagt 2 pct. omsætningskapital. En netvirksomheds overskridelse af forrentningsloftet
udgør en såkaldt merforrentning, som fører til en varig nedsættelse af virksomhedens
indtægtsramme.
Idet forrentningsloftet fastsætter netvirksomhedens maksimalt tilladte driftsoverskud, fastsætter
den også indirekte et loft for netvirksomhedernes faktiske indtægter. Da indtægtsrammerne også
sætter et maksimum for indtægterne, er der i praksis to lofter for virksomhedernes indtægter. I
praksis er indtægtsrammerne og forrentningsloftet sjældent ens. Hvis forrentningsloftet er lavere
end indtægtsrammen, kan netvirksomheden som udgangspunkt ikke opkræve sin fulde
indtægtsramme, uden at dette medfører en merforrentning, som fører til en varig nedsættelse af
indtægtsrammen. Hvis forrentningsloftet er højere end indtægtsrammen, kan netvirksomheder ikke
opnå den maksimalt tilladte forrentning af den nødvendige kapital, da dette ville kræve, at
virksomhedens faktiske indtægter overstiger indtægtsrammen.
3.1.1.3. Benchmarking af netvirksomhedernes økonomiske effektivitet og leveringskvalitet
Den gældende regulering indeholder kun meget overordnede rammer for benchmarkingen. Det
fremgår af § 70, stk. 10, i lov om elforsyning, at indtægtsrammerne fastsættes under hensyntagen til
den enkelte netvirksomheds effektiviseringspotentiale. Af lovens § 70, stk. 11, fremgår det, at
energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at der ved fastsættelsen af
effektiviseringspotentialet skal tages hensyn til kvaliteten af leveringen. Energitilsynet har mulighed
for foreløbigt at fastsætte indtægtsrammen og effektiviteten, hvis netvirksomhederne ikke leverer de
ønskede oplysninger.
Bestemmelserne er nærmere udmøntet i indtægtsrammebekendtgørelsen. Ved utilstrækkelig
økonomisk effektivitet udmeldes der årlige individuelle effektiviseringskrav, der udmøntes som en
varig reduktion af netvirksomhedernes indtægtsramme. Ved utilstrækkelig leveringskvalitet
udmeldes i praksis en økonomisk sanktion, der udmøntes som en midlertidig 1-årig reduktion af
indtægtsrammen. Benchmarkingmodellerne udformes af Energitilsynet.
3.1.1.4. Krav til regnskabsføring m.v. og opbevaring af regnskabsmateriale
I medfør af § 69, stk. 2, 3. pkt., i lov om elforsyning, er energi-, forsynings- og klimaministeren
bl.a. bemyndiget til at fastsætte regler om netvirksomheders regnskabsføring og budgettering,
herunder at de skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med
bestemmelserne i årsregnskabsloven. Bemyndigelsen er udnyttet i indtægtsrammebekendtgørelsen,
hvorefter netvirksomhederne skal aflægge årsrapport for de bevillingspligtige aktiviteter til
Energitilsynet. Årsrapporterne skal udarbejdes i overensstemmelse med principperne i
årsregnskabsloven. Herudover skal årsrapporterne indeholde yderligere dokumentation om nærmere
beskrevne forhold efter tilsynets nærmere anvisning, f.eks. om differencer, opnået forrentning m.v.
Det i årsrapporten indeholdte regnskab samt den nævnte dokumentation skal revideres af en
statsautoriseret eller registreret revisor. Årsrapporten gøres offentligt tilgængelig af Energitilsynet.
Netvirksomheder skal endvidere opbevare regnskabsmaterialet for regnskabsåret 2004, som er
det år, indtægtsrammerne fastsættes med udgangspunkt i, jf. § 70, stk. 12, i lov om elforsyning.
12
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0013.png
3.1.2. De enkelte elementer i den foreslåede økonomiske regulering af netvirksomhederne
3.1.2.1. Overordnede rammer i den nye indtægtsrammeregulering
3.1.2.1.1. El-reguleringsudvalgets anbefalinger og stemmeaftalen af 4. november 2016
El-reguleringsudvalget anbefaler, at der indføres en ny økonomisk regulering af
netvirksomhederne med baggrund i en incitamentsbaseret rammestyring, hvor netvirksomhederne
inden for nogle klare rammer får råderum til selv at beslutte, hvordan nettet kan drives bedst muligt.
Indtægtsrammerne skal overordnet bestå af en omkostningsramme, en forrentningsramme og en
sanktionsmulighed ved utilstrækkelig leveringskvalitet. Herudover anbefales det, at der anvendes 5-
årige reguleringsperioder.
Rammerne for netvirksomhedernes indtjeningsmuligheder bør i videst mulige omfang være givet
på forhånd, så netvirksomhederne i en periode svarende til 5 år kan opnå en øget forrentning, hvis
de kan drive nettene mere omkostningseffektivt end forudsat i rammerne. Deling af
effektiviseringsgevinsterne med elforbrugerne vil ske ved, at omkostningsrammerne nedjusteres på
baggrund af netvirksomhedernes gennemsnitlige faktiske omkostningsniveau ved overgangen til en
ny reguleringsperiode. En lignende korrektion vil skulle foretages for forrentningsrammerne.
Anvendelsen af 5-årige reguleringsperioder vil ifølge El-reguleringsudvalget også kunne bidrage
til stabilitet og forudsigelighed i reguleringen og dermed til et godt investeringsklima.
Årlige justeringer inden for reguleringsperioden grundet ændret aktivitetsniveau og ændrede
opgaver vil sikre den nødvendige fleksibilitet.
Indtægtsrammerne bør hverken være højere eller lavere end, hvad der kræves for en
omkostningseffektiv drift og for at sikre et markedsmæssigt, systematisk risikojusteret afkast.
Anvendelse af generelle og individuelle effektiviseringskrav vil sikre fokus på
omkostningseffektivitet. Sanktionering af en utilstrækkelig leveringskvalitet vil sikre, at et øget
fokus på omkostningseffektivitet ikke vil føre til utilstrækkelig leveringskvalitet.
El-reguleringsudvalget vurderer, at fastsættelsen af indtægtsrammernes enkelte elementer efter
disse overordnede principper vil skabe grundlag for, at den fremtidige regulering understøtter
nødvendige investeringer, sikrer fokus på omkostningseffektivitet og deling af gevinsterne ved
effektiviseringer med elforbrugerne, sammenhæng mellem faktiske omkostninger og tilladte
indtægter og stabil leveringskvalitet.
El-reguleringsudvalget vurderer endvidere, at særlige innovative og grønne investeringer kan
have brug for en særlig form for målrettet understøttelse, såfremt de er samfundsmæssigt, men ikke
selskabsmæssigt rentable.
På baggrund af El-reguleringsudvalgets anbefalinger indgår det i stemmeaftalen af 4. november
2016, at indtægtsrammen sammensættes af en omkostningsramme og en forrentningsramme med
henblik på at netvirksomhederne kan få dækket alle omkostninger til en effektiv drift og til
nødvendige investeringer. Det indgår endvidere i stemmeaftalen, at indtægtsrammerne fastsættes for
en flerårig reguleringsperiode, hvor de overordnede forhold i reguleringen er låste, og hvor der kun
foretages mindre og foruddefinerede justeringer i indtægtsrammerne i løbet af reguleringsperioden.
Perioderne skal skabe stabilitet i reguleringen og sikkerhed for, at indhentning af ekstraordinære
effektiviseringsgevinster har økonomisk værdi for både virksomhed og forbrugere. Det indgår
endelig i stemmeaftalen, at reguleringen skal understøtte en sektor, som efterspørger ny teknologi
ved, at netvirksomhederne har incitament til at investere i de mest effektive løsninger, uden at
netvirksomhederne løber unødige risici, der kan belaste forbrugerne med højere priser. Der
igangsættes derudover en analyse, som vil blive brugt til at tilvejebringe et grundlag for en drøftelse
om, hvorvidt der er potentiale for at arbejde henimod aftalebaseret regulering i bl.a. elsektoren.
13
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0014.png
3.1.2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
På baggrund af stemmeaftalen og El-reguleringsudvalgets anbefalinger foreslås det, at
netvirksomhedernes priser vil skulle fastsættes i overensstemmelse med årlige indtægtsrammer,
som Energitilsynet vil fastsætte med udgangspunkt i en 5-årig reguleringsperiode. Det foreslås
endvidere, at indtægtsrammerne vil skulle fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en
forrentningsramme samt en række beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og
forrentningsrammen, herunder for utilstrækkelig leveringskvalitet, individuelle og generelle
effektiviseringskrav og nettab.
Ved reguleringsperiode forstås en bestemt periode, hvor de overordnede rammer for
netvirksomhedernes økonomiske råderum så vidt muligt ligger fast og er kendte af virksomhederne
forud for reguleringsperiodens start. Således vil det skulle følge af bestemmelser, som efter
lovforslaget vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, at centrale elementer for den økonomiske
regulering skal være kendte af virksomhederne forud for reguleringsperioden. Dette gælder
eksempelvis forrentningssatsen, mål for leveringskvalitet og det individuelle effektiviseringskrav på
baggrund af benchmarkingen, idet der i forhold til sidstnævnte dog vil kunne fastsættes årlige
individuelle effektiviseringskrav i første reguleringsperiode, se nærmere hertil i afsnit 3.1.2.4.2.
Anvendelse af reguleringsperioder betyder ikke, at indtægtsrammerne på forhånd fastsættes for
hele perioden, men årligt, hvilket også fremgår af lovforslaget. Der forventes fastsat regler på
bekendtgørelsesniveau, hvorefter der vil blive udmeldt foreløbige indtægtsrammer forud for et
reguleringsår, mens der vil skulle træffes afgørelse om den endelige årlige indtægtsramme efter
reguleringsårets afslutning. Dette vil sikre en løbende tilpasning af rammerne i forhold til det
historiske udgangspunkt og udviklingen i en række faktiske forhold i løbet af reguleringsåret.
Forslaget om, at der tages udgangspunkt i 5-årige reguleringsperioder vurderes at give
netvirksomhederne incitament til at realisere ekstraordinære effektiviseringer. Samtidig vil perioden
understøtte lave forbrugerpriser ved at omkostningsrammerne, efter bestemmelser som efter
lovforslaget vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, ved overgangen til en ny reguleringsperiode
vil blive justeret på baggrund af netvirksomhedernes gennemsnitlige faktiske omkostningsniveau.
Denne justering vil skulle ske på baggrund af netvirksomhedernes gennemsnitlige faktiske
omkostningsniveau i den forudgående periode. En lignende justering vil skulle foretages for
forrentningsrammerne. Dette vil ligeledes følge af regler, der vil blive fastsat på
bekendtgørelsesniveau.
Det foreslås imidlertid også, at energi-, forsynings- og klimaministeren ved bekendtgørelse vil
kunne fastsætte regler om, at reguleringsperioden på 5 år kan forlænges for enkelte netvirksomheder
med henblik på at sikre, at væsentlige og varige effektiviseringer realiseres. Baggrunden herfor er,
at der kan vise sig at være et potentiale for væsentlige øgede effektiviseringer i ekstraordinære
tilfælde, f.eks. i forbindelse med en virksomhedskonsolidering, hvis realisering vil forudsætte en
forlængelse af reguleringsperioden. Med forslaget gives mulighed for at tage højde herfor. Det vil i
givet fald fremgå af reglerne, at det vil være Energitilsynet, der i konkrete tilfælde skal tage stilling
til en forlængelse af reguleringsperioden.
Om omkostningsrammen og forretningsrammen henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.2. og 3.1.2.3.
Om justeringerne af indtægtsrammen for utilstrækkelig leveringskvalitet, individuelle og generelle
effektiviseringskrav, nettab og for enkelte yderligere forhold, som ikke er behandlet af El-
reguleringsudvalget, henvises til afsnit 3.1.2.4-3.1.2.7.
Det fremgår endvidere af forslaget, at indtægtsrammen vil være det højeste beløb, som en
netvirksomhed i et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift af sin bevillingspligtige
aktivitet, og at indtægtsrammen vil skulle fastsættes med henblik på dækning af
netvirksomhedernes omkostninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet og
forrentning af den investerede kapital. Dette svarer til grundprincipperne i gældende ret, hvorefter
14
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0015.png
netvirksomhedernes priser fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes nødvendige
omkostninger, dvs. omkostninger som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser
med henblik på at opretholde en effektiv drift og i overensstemmelse med netvirksomhedernes
indtægtsrammer.
Lovforslaget foreslås ikke at indeholde en pulje for særligt innovative og grønne projekter, som
foreslået af El-reguleringsudvalgt. Netvirksomheden kan allerede søge midler til grønne
investeringer under de eksisterende energiforskningspuljer. Det vurderes endvidere, at forslaget til
en ny økonomisk regulering vil give netvirksomhederne incitament til at investere i de mest
effektive løsninger, uden at netvirksomhederne løber unødige risici, der kan belaste forbrugerne
med højere priser. I den analyse, som nævnes i stemmeaftalen af 4. november 2016, vil bl.a. indgå,
hvordan en eventuel aftalebaseret regulering vil kunne tage hensyn til innovative projekter.
3.1.2.2. Fastsættelse af omkostningsrammer
3.1.2.2.1. El-reguleringsudvalgets anbefalinger og stemmeaftalen af 4. november 2016
El-reguleringsudvalget anbefaler, at omkostningsrammerne bør fastsættes på baggrund af en
netvirksomheds gennemsnitlige, historiske, samlede driftsomkostninger og afskrivninger i den
foregående 5-årige reguleringsperiode for at sikre en tæt sammenhæng mellem netvirksomhedernes
faktiske omkostninger og deres tilladte indtægter. Der bør endvidere også foretages løbende
justeringer af omkostningsrammerne på baggrund af ændret aktivitetsniveau, ændrede opgaver,
pristalsudvikling og nettab, som er eksogene forhold, dvs. forhold som netvirksomhederne ikke har
kontrol over, og som væsentligt påvirker netvirksomhedernes omkostninger.
Ændringer i aktivitetsniveau bør omfatte ændrede forhold, der giver anledning til en væsentlig
forøgelse eller reduktion i omkostningerne til netvirksomhedernes bevillingspligtige aktiviteter i
forhold til det historiske niveau, som omkostningsrammerne er fastlagt på baggrund af, f.eks.
ændringer i antallet af tilslutninger, ændringer i effektbehovet eller tilslutning af nye
forsyningsområder eller produktionsenheder. Justeringerne af omkostningsrammerne bør primært
ske på baggrund af præcise og retvisende indikatorer relateret til eksogene faktorer, der i væsentlig
grad påvirker netvirksomhedernes omkostninger. Justeringerne bør sikre, at netvirksomhederne ved
ændringer i eksogene forhold kan få dækket deres omkostninger ved en omkostningseffektiv drift.
Omvendt bør forhøjelserne ikke være højere end, at dette sikres.
Herudover bør der indføres en godkendelsesprocedure, som vil kunne anvendes i særlige
tilfælde, der ikke vil kunne dækkes ved anvendelse af indikatorerne. Et eksempel herfor vil være
meget store infrastrukturprojekter, der medfører betydelige omkostninger for den berørte
netvirksomhed.
Korrektioner af omkostningsrammerne, der kan føre til midlertidige eller varige reduktioner og
forhøjelser, bør foretages af Energitilsynet på eget initiativ eller på baggrund af en ansøgning fra
netvirksomhederne. Der bør fastsættes klare principper for proceduren.
Ændrede opgaver vil ifølge udvalgets rapport alene være ændringer i netvirksomhedernes
opgaver som følge af politiske beslutninger eller ændrede krav fra myndighederne. I disse tilfælde
bør omkostningerne justeres tilsvarende, enten i opadgående retning (ved tilgang af nye opgaver,
som eksempel nævner El-reguleringsudvalget udrulning af fjernaflæste målere) eller nedadgående
retning (ved afgang af opgaver, for eksempel som følge af engrosmodellen).
El-reguleringsudvalget anbefaler endvidere, at omkostningsrammen ved overgangen til en ny
reguleringsperiode ikke bør kunne overstige omkostningsrammen fra sidste år i foregående periode,
justeret for pristalskorrektion, effektiviseringskrav, ændret aktivitetsniveau, ændrede opgaver og
nettab. El-reguleringsudvalget anser dette for hensigtsmæssigt, fordi effekten af
effektiviseringskravene, der bliver pålagt netvirksomhederne ellers vil mindskes.
15
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0016.png
Endelig anbefaler udvalget, at netvirksomhedens gennemsnitlige omkostninger i perioden 2012-
2014 bør lægges til grund for beregningen af omkostningsrammen ved fastsættelsen af
omkostningsrammerne for den første reguleringsperiode.
På baggrund af El-reguleringsudvalgets anbefalinger indgår det i stemmeaftalen af 4. november
2016, at rammen for den enkelte netvirksomheds omkostninger fastsættes på grundlag af de
udgifter, som netvirksomheden reelt har haft i den foregående reguleringsperiode. Det indgår
endvidere, at dette blandt andet indbefatter, at indtægtsrammen vil blive korrigeret ved
opgavebortfald.
3.1.2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
På baggrund af stemmeaftalen og El-reguleringsudvalgets anbefalinger foreslås det, at en
netvirksomheds indtægtsramme bl.a. vil blive fastsat på baggrund af en omkostningsramme. Det
foreslås endvidere, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal fastsætte regler om fastsættelse
og justering af omkostningsrammerne.
Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil det således skulle sikres, at en netvirksomheds
omkostningsramme fastsættes og justeres således, at der vil være en tæt sammenhæng mellem
netvirksomhedens faktiske omkostninger og netvirksomhedens indtægter, dog uden at dette betyder,
at omkostningsrammen præcist skal afspejle en netvirksomheds omkostninger i et reguleringsår.
Om de nærmere rammer for udmøntningen af bemyndigelsen henvises til bemærkningerne til
forslaget til § 69, stk. 5, nr. 2, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 12.
Der vil blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om fastsættelse af omkostningsrammerne
ved overgang til en ny reguleringsperiode med udgangspunkt i netvirksomhedens gennemsnitlige
årlige driftsomkostninger og afskrivninger i den foregående reguleringsperiode. Ved beregningen af
omkostningsrammen med udgangspunkt heri, vil der skulle ske justeringer for en række forhold,
herunder ændret aktivitetsniveau, ændrede opgaver, effektiviseringskrav, nettab og pristalsudvikling
i perioden. Formålet med disse justeringer vil være at sikre, at omkostningsrammen fastsættes på et
retvisende niveau ved overgang til en ny reguleringsperiode. De præcise justeringer, der vil skulle
foretages, vil kunne ændres over tid.
Det vil blive fastsat bestemmelser om løbende justeringer af en netvirksomheds
omkostningsramme inden for en reguleringsperiode for en række forhold, der kan føre til en
forhøjelse eller reduktion af en netvirksomheds omkostninger, og som i udgangspunktet kan
henføres til eksogene faktorer.
Nogle justeringer vil være korrektioner baseret på ændringer i indikatorer. Indikatorerne er
udtryk for nogle forhold, der vurderes at drive netvirksomhedernes omkostningsniveau, således at
der er en tæt sammenhæng mellem ændringer i disse forhold og ændringer i en netvirksomheds
omkostninger.
Det vil i første omgang blive fastsat bestemmelser om korrektioner på baggrund af ændringer i
antallet af en netvirksomheds målere og stationer (net- og hovedstationer). Det udelukkes ikke, at
der vil kunne fastsættes andre eller flere indikatorer fremadrettet, men der vil skulle være tale om
indikatorer, der er relateret til eksogene faktorer, der signifikant og dokumenterbart påvirker
netvirksomhedernes reelle omkostninger.
Der vil også blive fastsat regler om løbende årlige justeringer på baggrund af
pristalsudviklingen.
Bemyndigelsen vil endvidere blive udmøntet således, at Energitilsynet i særlige tilfælde vil
kunne træffe afgørelse om forhøjelser eller nedsættelser af omkostningsrammerne på baggrund af
eksogene faktorer, som ikke reguleres via justeringer på baggrund af ændringer i indikatorer.
Det forventes, at der i første omgang vil blive fastsat regler om omkostningsrammejusteringer på
baggrund af følgende eksogene faktorer:
16
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0017.png
ændrede krav til netvirksomheder som følge af individuelle myndighedspålæg eller
ændrede krav i lov eller bekendtgørelse, herunder bortfald af opgaver,
store infrastrukturprojekter, der indebærer væsentlige investeringer for en netvirksomhed,
tilslutning af nye forsyningsområder og meget store nye elforbrugere eller
produktionsenheder,
ændringer i den overordnede systemstruktur på transmissionsniveau foretaget af
Energinet.dk, som nødvendiggør væsentlige ændringer (f.eks. etablering af nye anlæg
eller fjernelse af overflødige anlæg) i det underliggende distributionsnet og
helt særlige tilfælde, hvor netvirksomheden som følge af pludselig opståede hændelser
(force majeure), ellers ikke vil kunne varetage sine forpligtelser efter bevillingen, og hvor
forhøjelsen derfor vil være nødvendig af forsyningssikkerhedsmæssige hensyn.
Det udelukkes hermed ikke, at der fremover vil kunne fastsættes regler om yderligere forhold,
der vil kunne give anledning til løbende justeringer. Der vil dog skulle være tale om reelle og
dokumenterbare forhold, der kan henføres til eksogene faktorer.
Ved udnyttelsen af bemyndigelsen vil der som udgangspunkt blive fastsat væsentlighedskriterier
for de løbende justeringer for eksogene forhold, som ikke sker på baggrund af ændringer i
indikatorer.
Bemyndigelsen vil endvidere blive udmøntet ved, at der vil blive fastsat regler, hvorefter en
netvirksomheds omkostningsramme vil kunne justeres for netvirksomhedens omkostninger i
forbindelse med kabellægning af luftledninger af forsyningssikkerhedsmæssige hensyn. Herved
afviges fra El-reguleringsudvalget anbefalinger, idet kabellægning af luftledninger ikke er et
forhold, der kan henføres til eksogene faktorer. Årsagen til afvigelsen er, at kabellægningen vil øge
forsyningssikkerheden, men ikke nødvendigvis vil være rentabel ud fra en netvirksomheds
økonomiske synspunkt uden mulighed for en løbende justering. Det anses derfor som
hensigtsmæssigt fortsat at give netvirksomhederne et tilstrækkeligt incitament til at foretage disse
investeringer ved løbende justering af deres omkostningsramme.
Bemyndigelsen vil også blive udnyttet ved, at der i nødvendigt omfang vil blive fastsat
modregningsregler med henblik på at forhindre dobbeltjusteringer på grund af mulige overlap
mellem forskellige løbende indtægtsrammejusteringer. En sådan situation vil f.eks. kunne opstå ved
tilslutning af nye forsyningsområder.
Det bemærkes i øvrigt, at de forhold, der vil give anledning til løbende justeringer af
omkostningsrammen, kan resultere i ændringer i netvirksomhedens aktivbase, hvorfor også
netvirksomhedens forrentningsramme vil påvirkes.
I forhold til fastsættelsen af omkostningsrammen for den første reguleringsperiode 2018-2022 vil
bemyndigelsen blive udmøntet således, at perioden 2012-2014 anvendes som udgangspunkt for
fastsættelsen af en netvirksomheds omkostningsramme. Der vil blive fastsat regler, hvorefter der
ved fastsættelsen af omkostningsrammen for den første reguleringsperiode vil skulle tages højde for
ændringer i omkostninger i perioden 2015 – 2017, eksempelvis på grund af opgavebortfald,
opgavetilgang, udvikling i indikatorer, løbende justeringer, som ikke reguleres via de automatiske
justeringer og effektiviseringskrav, der har påvirket netvirksomhedernes tilladte indtægter m.v. Det
er hensigten, at omkostningsrammerne for 2018 i vidt omfang skal afspejle netvirksomhedernes
faktiske omkostninger.
El-reguleringsudvalget har endvidere i forbindelse med fastsættelsen af en netvirksomheds
omkostningsramme ved overgang til en ny reguleringsperiode anbefalet, at omkostningsrammen
som udgangspunkt ikke bør overstige omkostningsrammen fra sidste år i foregående
reguleringsperiode justeret for bl.a. ændret aktivitetsniveau og ændrede opgaver,
effektiviseringskrav, nettab og pristalsudvikling. Anbefalingen vil ikke blive gennemført. Det
vurderes, at anbefalingen risikerer at føre til uhensigtsmæssig adfærd hos netvirksomhederne,
17
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0018.png
herunder risiko for at de ikke i fuldt omfang gennemfører ekstraordinære effektiviseringer for ikke
at miste den del af omkostningsrammen, f.eks. ved straks at udskifte et anlæg, der er fuldt afskrevet,
men fortsat fuldt funktionsdygtigt. Anbefalingen risikerer endvidere at binde netvirksomhederne på
det laveste niveau i deres investeringscyklus, hvilket ikke ville være holdbart på lang sigt.
En opjustering af omkostningsrammen vil lette effektiviseringspresset for netvirksomheder, der
er vedvarende ineffektive, hvilket ikke vil være hensigtsmæssigt. Der vil derfor skulle fastsættes
regler om, at der ikke skal ske en fuld opjustering af omkostningsrammen, når netvirksomheden er
vedvarende ineffektiv. Energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges med lovforslaget til at
fastsætte regler herom, herunder om, hvornår en netvirksomhed skal anses som at være vedvarende
ineffektiv.
3.1.2.3. Forrentningsrammer
3.1.2.3.1. El-reguleringsudvalgets anbefalinger og stemmeaftalen af 4. november 2016
El-reguleringsudvalget anbefaler, at forrentningsloftet, der indgår som element i den gældende
økonomiske regulering, afskaffes. Forrentningen skal i stedet indgå som delelement i
indtægtsrammen. Anbefalingen skal ses på baggrund af, at El-reguleringsudvalget har vurderet, at
den nuværende regulering ikke sikrer, at netvirksomhederne i alle tilfælde kan opnå en rimelig
forrentning af den investerede kapital. Desuden er den forrentning, der kan opnås efter gældende
ret, ikke fastsat med udgangspunkt i den risiko, der er forbundet med investeringen. Udvalget
vurderer, at en markedsmæssig forrentning af nye investeringer vil give netvirksomhederne
incitament til at foretage de investeringer i nettet, der er nødvendige i forhold til bl.a. den grønne
omstilling og nettets funktion, herunder opretholdelse af leveringskvaliteten.
El-reguleringsudvalget anbefaler, at virksomhedernes aktivbaser opdeles i en historisk og en
fremadrettet aktivbase med hver sin forrentningssats.
Den historiske aktivbase bør udgøres af investeringer foretaget før ikrafttræden af den nye
økonomiske regulering tillagt 2 pct. omsætningskapital. Den historiske aktivbase opgøres derefter
årligt med udgangspunkt i den initiale opgørelse korrigeret for afgang af aktiver. Opgørelse af
aktivbase og afgang af aktiver foreslås at ske efter gældende regler.
Forrentningen af den historiske aktivbase bør så vidt muligt afspejle rammerne i den gældende
økonomiske regulering, som investeringerne er foretaget under. Konkret foreslås, at forrentningen
fastsættes som den lange obligationsrente tillagt et virksomhedsspecifikt tillæg, samtidig med, at
der fastsættes et individuelt loft over netvirksomhedernes forrentning af den historiske aktivbase.
Både tillæg og loft fastsættes med udgangspunkt i den pågældende netvirksomheds gennemsnitlige
mulige forrentning i 2012–2014.
El-reguleringsudvalget anbefaler, at den fremadrettede aktivbase fastsættes som værdien af
netvirksomhedens gennemsnitlige aktivbase i forrige reguleringsperiode tillagt 2 pct.
omsætningskapital, korrigeret for pristalsudvikling, aktivitetsniveau og opgaveændringer og
fratrukket værdien af den historiske aktivbase. Aktivbasen vil herudover løbende skulle korrigeres
for ændret aktivitetsniveau og ændrede opgaver efter samme principper som for
omkostningsrammen. Modellen betyder, at netvirksomhedens investeringsbeslutninger ikke vil
påvirke deres forrentningsrammer i løbet af en reguleringsperiode, og at virksomhederne vil have
incitament til at vælge de mest omkostningseffektive investeringer. Dette vil forhindre
skævridninger til fordel for f.eks. investeringer i fysiske net og det vil også give
effektiviseringsgevinster. Justeringen mellem reguleringsperioder til det gennemsnitlige faktiske
niveau i den foregående reguleringsperiode sikrer, at effektiviseringsgevinster deles med
elforbrugerne. Modellen betyder ifølge El-reguleringsudvalget også, at netvirksomhederne ikke har
incitament til at udskyde reinvesteringer, fordi det er muligt, at aktivbasen opjusteres ved
overgangen til en reguleringsperiode.
18
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0019.png
Modellen sikrer ikke mod det ekstraordinære tilfælde, at der sker systematisk underinvestering,
hvilket i stedet må håndteres via bevillingssystemet.
Forrentningen af den fremadrettede aktivbase skal ifølge El-reguleringsudvalget fastsættes med
udgangspunkt i et markedsmæssigt, systematisk risikojusteret afkastkrav, som vil understøtte, at
nødvendige investeringer i nettet foretages, uden at der gives incitament til overinvestering.
Afkastkravet fastsættes derfor med udgangspunkt i en WACC (Weighted Average Cost of Capital) -
et vægtet gennemsnit af afkastkravet for egen- og fremmedkapitalen for en gennemsnitlig
netvirksomhed. WACC’en skal sikre, at netvirksomhederne får et rimeligt, systematisk
risikojusteret afkast svarende til risikoen ved at drive et reguleret monopol.
WACC’en og herunder relevante parametre, skal ifølge udvalget fastsættes af Energitilsynet i en
bekendtgørelse på baggrund af indstilling fra et ekspertudvalg, der skal foretage et fagligt
udredningsarbejde. Energitilsynets hjemmel til udstedelse af bekendtgørelsen skal være klar og
præcis.
Den nedsatte ekspertgruppe har den 15. april 2016 afleveret sine anbefalinger til energi-,
forsynings- og klimaministeren om de parametre, der bør indgå i WACC’en.
For generelt at understøtte netvirksomheders forvaltning af deres aktiver (eller »asset
management«, der er det engelske begreb, som El-reguleringsudvalg bruger), anbefaler El-
reguleringsudvalget desuden, at der stilles krav om, at netvirksomhederne får certificeret deres asset
management, hvor asset management betegner måden at håndtere aktiverne på.
På baggrund af El-reguleringsudvalgets anbefalinger indgår det i stemmeaftalen af 4. november
2016, at netvirksomhederne skal kunne opnå et markedsbaseret, risikojusteret afkast af deres
investeringer i det omfang, de drives økonomisk effektivt. Det indgår endvidere, at afkastet i form
af en forrentningssats bliver fastsat som en WACC. Endelig indgår det, at forrentningssatsen skal
understøtte en høj forsyningssikkerhed og skabe incitament til effektivisering til gavn for
forbrugerne.
3.1.2.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
På baggrund af stemmeaftalen og El-reguleringsudvalgets anbefalinger foreslås det, at
forrentningsloftet afskaffes, og at netvirksomhederne får en forrentningsramme, der vil indgå som
delelement i indtægtsrammen. Det foreslås endvidere, at energi-, forsynings- og klimaministeren
skal fastsætte regler om fastsættelse og justering af forrentningsrammerne, herunder beregningen og
fastsættelsen af forrentningssatser.
Den foreslåede hjemmel vil blive udnyttet således, at der vil blive fastsat regler om, at aktivbasen
opdeles i en historisk og en fremadrettet aktivbase og forrentningen heraf. Den historiske aktivbase
forventes fastsat med udgangspunkt i værdien af netvirksomhedens aktivbase den 31. december
2017, idet den nye økonomiske regulering foreslås at få virkning for indtægtsrammerne for 2018,
tillagt 2 pct. omsætningskapital.
Der vil endvidere blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om fastsættelse af den
fremadrettede aktivbase ved overgang til en ny reguleringsperiode. Den fremadrettede aktivbase vil
blive fastsat med udgangspunkt i netvirksomhedens gennemsnitlige aktivbase i den foregående
reguleringsperiode. Ved beregningen af den fremadrettede aktivbase med udgangspunkt heri, vil der
skulle ske justeringer for en række forhold, herunder ændret aktivitetsniveau, ændrede opgaver og
pristalsudvikling i perioden, hvorefter der tillægges 2 pct. omsætningskapital og fratrækkes den
historiske aktivbase. De præcise justeringer, der vil skulle foretages, vil kunne ændres over tid.
Formålet med disse justeringer vil være at sikre, at forrentningsrammen fastsættes på et retvisende
niveau ved overgang til en ny reguleringsperiode. Endvidere vil der blive fastsat en overgangsregel
om, at den foregående reguleringsperiode i forhold til forrentningsrammen ved reguleringsopstart er
året inden reguleringens opstart.
19
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0020.png
Der vil herudover blive fastsat bestemmelser om løbende justeringer af en netvirksomheds
forrentningsramme inden for en reguleringsperiode. Den løbende justering af forrentningsrammen
forventes at følge den løbende justering af omkostningsrammen. Der forventes justeret for en række
forhold, der fører til en forhøjelse eller reduktion af en netvirksomheds aktivbase, og som i
udgangspunktet kan henføres til eksogene faktorer.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vurderer som El-reguleringsudvalget, at forrentningen
af de historiske aktiver så vidt muligt bør afspejle rammerne i den nuværende økonomiske
regulering. Det kan ske på forskellige måder. El-reguleringsudvalget har foreslået, at der anvendes
et virksomhedsspecifikt tillæg og et individuelt loft, jf. ovenfor under afsnit 3.1.2.3.1. Det vurderes,
at der bør fastsættes regler om et individuelt loft, men at det er administrativt simplere og bedre vil
afspejle den nuværende regulering at fortsætte med at anvende et fast tillæg til den lange
obligationsrente i stedet for et virksomhedsspecifikt tillæg. For en nærmere beskrivelse af den
model, som forventes anvendt i første omgang, henvises til de specielle bemærkninger til § 69, stk.
5, nr. 3.
For så vidt angår forrentningen af den fremadrettede aktivbase vil denne skulle fastsættes med
udgangspunkt i et markedsmæssigt, systematisk risikojusteret afkastkrav i form af en WACC.
WACC-ekspertgruppen har anbefalet, at WACC’en bl.a. bør udregnes på baggrund af en risikofri
rente, der er baseret på 5-årige statsobligationer og en markedsrisikopræmie på 5,5 pct. Baseret på
data ved ekspertgruppens aflevering resulterede anbefalingerne i en WACC på 3,31 pct. Et medlem
af ekspertgruppen kom med en mindretalsudtalelse, hvorefter den fastlagte WACC var for lav i
forhold til de aktuelle markedsforhold og dermed ikke udgjorde et markedsmæssigt, systematisk
risikojusteret afkastkrav. Konkret blev det fundet, at der i fastlæggelsen af markedsrisikopræmien
og dermed i beregningen af egenkapitalomkostningen ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til
konsekvenserne af de lave risikofri renter.
På denne baggrund vil energi-, forsynings- og klimaministeren udmønte sin bemyndigelse
således, at beregningen af WACC’en i første omgang vil ske med udgangspunkt i anbefalingerne
fra WACC-ekspertgruppen, dog således at den 10-årige statsobligation anvendes i stedet for den 5-
årige statsobligation ved beregningen af den risikofri rente, som indgår i WACC-beregningen. Dette
skyldes først og fremmest, at det understøtter en langsigtet investeringshorisont for sektoren, da
renten på 10-årige statsobligationer i højere grad svarer til netvirksomhedernes faktiske
kapitalomkostninger end 5-årige statsobligationer. WACC-ekspertgruppens anbefalinger ville føre
til en markant lavere forrentning end i andre sammenlignelige lande, hvilket ville kunne føre til
underinvesteringer i sektoren. Der henvises endvidere til mindretalsudtalelsen til ekspertgruppens
anbefalinger.
Bemyndigelsen vil i første omgang blive udnyttet således, at energi-, forsynings- og
klimaministeren inden for ovennævnte rammer vil fastsætte regler om, hvordan WACC’en
beregnes, hvorefter Energitilsynet beregner og offentliggør forrentningssatsen. Der forventes
endvidere i første omgang at blive fastsat regler, om at Energitilsynet frem mod overgangen til en
ny reguleringsperiode vil kunne indstille til ministeren, at metoden til fastsættelse af WACC’en
ændres, såfremt Energitilsynet mener, at den gældende metode til fastsættelse af WACC’en
medfører en uhensigtsmæssig udvikling i eldistributionssektoren. Indstillingen vil skulle begrundes
fagligt, eksempelvis med en uhensigtsmæssig udvikling i investeringsniveauet, udvikling på de
finansielle markeder, der bør reflekteres i metoden til fastsættelse af WACC’en m.v. På baggrund af
indstillingen fra Energitilsynet vil ministeren herefter kunne foretage de nødvendige ændringer af
metoden til fastsættelse af WACC’en, eventuelt efter indhentelse af ekstern bistand.
Det kan ikke udelukkes, at energi-, forsynings- og klimaministeren på et senere tidspunkt vil
bemyndige Energitilsynet til at fastsætte de relevante parametre for WACC’en. Energi-, forsynings-
og klimaministeren kan i henhold til § 78, stk. 8, i lov om elforsyning fastsætte regler om, at
20
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0021.png
Energitilsynet skal varetage opgaver, som er henlagt til ministeren, ligesom det fremgår af § 92 i lov
om elforsyning, at ministeren kan bemyndige en anden myndighed end en under ministeriet oprettet
institution til at udøve de beføjelser, der er tillagt ministeren efter loven.
Lovforslaget indeholder hverken krav om eller hjemmel til at fastsætte krav om, at
netvirksomhederne får certificeret deres asset management. Dette skyldes, at asset management
certificering er omkostningsfuldt og på nuværende tidspunkt vurderes at være en uproportionel
omkostning især for mindre virksomheder.
Slutteligt bemærkes, at den risiko for systematisk underinvestering, som El-reguleringsudvalget
har påpeget, mindskes ved, at det også foreslås, at utilstrækkelig leveringskvalitet vil kunne føre til
en økonomisk sanktion, jf. nærmere herom i afsnit 3.1.2.5. Herudover vil gentagne overtrædelser af
elforsyningsloven kunne føre til inddragelse af en netvirksomheds bevilling, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, i
lov om elforsyning. Netvirksomhederne er efter loven bl.a. forpligtede til at vedligeholde, om- og
udbygge forsyningsnettet i fornødent omfang, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning, og at
opretholde den tekniske kvalitet i nettet, jf. § 22, stk. 1, nr. 1, i lov om elforsyning.
3.1.2.4. Effektiv styring
3.1.2.4.1. El-reguleringsudvalgets anbefalinger og stemmeaftalen af 4. november 2016
El-reguleringsudvalget anbefaler, at der skal anvendes individuelle og generelle
effektiviseringskrav for at sikre fokus på omkostningseffektivitet, og at effektiviseringer fører til
reelle reduktioner i netvirksomhedernes omkostninger og i forbrugerpriserne. Kravene skal sikre, at
forbrugerpriserne kun dækker netvirksomhedernes omkostninger ved en omkostningseffektiv drift
og et markedsmæssigt, risikojusteret afkast.
De individuelle effektiviseringskrav skal fastsættes på baggrund af benchmarking af
netvirksomhedernes omkostningseffektivitet. De generelle effektiviseringskrav skal fastsættes med
udgangspunkt i mål for den produktivitetsudvikling, som netvirksomhederne kan forventes at
levere. Kravene skal være baseret på et sagligt grundlag. Kravene fratrækkes omkostningsrammen.
El-reguleringsudvalget anbefaler, at effektiviseringskravene samlet maksimalt bør fastsættes på et
niveau, der sikrer, at indtægtsrammerne over tid hverken er højere eller lavere, end hvad der er
nødvendigt for at dække netvirksomhedernes omkostninger ved en omkostningseffektiv drift og et
markedsmæssigt, risikojusteret afkast. Det er vigtigt, at der er en sammenhæng mellem de
individuelle og generelle krav, så der ikke sker en dobbeltudmelding.
El-reguleringsudvalget anbefaler, at der skal udvikles en ny benchmarkingmodel til at fastsætte
individuelle effektiviseringskrav. El-reguleringsudvalget anbefaler, at analysen og udarbejdelse af
modellen foretages af Sekretariatet for Energitilsynet i en åben proces med inddragelse af
interessenter og eksperter. Modellen skal være solid, robust og baseret på fagligt anerkendte
metoder. Dette forudsætter ifølge El-reguleringsudvalget bl.a. ensartethed i både datagrundlag og
rammerne for rapportering. El-reguleringsudvalget anbefaler bl.a., at listen med standardlevetider i
bilaget til den gældende indtægtsrammebekendtgørelse bør revideres for i videst muligt omfang at
undgå, at standardlevetiderne angives i intervaller.
El-reguleringsudvalget anbefaler, at den nye regulering ikke indeholder udmelding af
individuelle effektiviseringskrav, før en ny benchmarkingmodel er klar. I mellemtiden anvendes
alene generelle effektiviseringskrav baseret på et sagligt grundlag.
På baggrund af El-reguleringsudvalgets anbefalinger, indgår følgende i stemmeaftalen af 4.
november 2016:
På grundlag af resultaterne fra anvendelsen af en ny og opdateret benchmarkingmodel
pålægges ineffektive virksomheder et individuelt effektiviseringskrav.
Virksomhederne vil have et incitament til at opnå ekstraordinære effektiviseringer ved,
at de kan beholde gevinsten i en hel reguleringsperiode.
21
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0022.png
Alle netvirksomheder pålægges et generelt effektiviseringskrav, som svarer til
produktivitetsudviklingen i relevante sektorer i Danmark, men med et
forsigtighedshensyn, så virksomhederne ikke pålægges effektiviseringskrav, der
overstiger potentialet i netvirksomhederne.
Det er ikke hensigten med reguleringen, at der ved pålæg af både et individuelt og et
generelt effektiviseringskrav sker en dobbelttælling.
Det generelle effektiviseringskrav fastsættes af Energitilsynet på baggrund af en i
bekendtgørelsen nærmere beskrevet model, der forudgående fremlægges til drøftelse i
aftalekredsen.
Med henblik på at give netvirksomhederne råderum til – indenfor rammerne – selv at
beslutte, hvordan nettet kan drives bedst mulig, kan de selv vælge, om de vil indhente
effektiviseringskravene på drift eller på investeringer.
3.1.2.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
På baggrund af stemmeaftalen og El-reguleringsudvalgets anbefalinger, foreslås det, at
netvirksomhedernes indtægtsrammer årligt reduceres med et generelt og et individuelt
effektiviseringskrav. Efter gældende ret anvendes alene individuelle effektiviseringskrav.
Der afviges imidlertid i mindre omfang fra udvalgets anbefalinger, idet det foreslås, at
effektiviseringskravene bliver pålagt netvirksomhedernes indtægtsrammer og ikke kun
omkostningsrammerne. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at effektiviseringskrav pålægges som
en reduktion af netvirksomhedernes samlede indtægtsrammer, da det derved overlades til den
enkelte netvirksomhed at bestemme, hvor effektiviseringer bør foretages. Hvorvidt
effektiviseringskrav udmøntes ved en reduktion af omkostningsrammen eller indtægtsrammen, har i
øvrigt ingen effekt i forhold til de tilladte indtægter, da omkostningsrammen er et delelement i
indtægtsrammen.
Rammerne for udmøntningen af effektiviseringskravene foreslås fastsat på
bekendtgørelsesniveau. Det foreslås således, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal
fastsætte regler om indtægtsrammer og de elementer, som indgår heri, såsom fastsættelse af regler
om generelle og individuelle effektiviseringskrav, herunder regler om benchmarking.
Indførelsen af et årligt generelt effektiviseringskrav understøtter, at gevinster som følge af en
løbende produktivitetsudvikling i netvirksomhederne deles med forbrugerne i form af lavere tilladte
indtægter for netvirksomhederne umiddelbart og ikke først ved overgang mellem
reguleringsperioder.
Bemyndigelsen vil i første omgang blive udnyttet således, at energi-, forsynings- og
klimaministeren vil fastsætte regler om, at Energitilsynet årligt fastsætter et generelt
effektiviseringskrav svarende til et vægtet gennemsnit af nærmere definerede produktivitetsindeks i
nationalregnskabet. Det forventes at ville indgå i reglerne, at det procentvise generelle
effektiviseringskrav vil skulle udmøntes på hele omkostningsrammen, men fratrækkes
indtægtsrammen. Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler, hvorefter der ved
fastsættelsen af modellen vil skulle tages et forsigtighedshensyn, som bl.a. vil tage hensyn til
netvirksomhedernes mulighed for at efterligne produktivitetsudviklingen, og til at
netvirksomhederne i en incitamentsbaseret rammeregulering midlertidigt skal have mulighed for at
opnå et ekstraordinært afkast som følge af de effektiviseringer, som ligger ud over de pålagte
individuelle og generelle effektiviseringskrav. Der vil endvidere i første omgang blive fastsat regler,
hvorefter Energitilsynet frem mod overgangen til en ny reguleringsperiode vil kunne indstille til
ministeren, at modellen til fastsættelse af det generelle effektiviseringskrav ændres, såfremt
Energitilsynet mener, at den gældende model til fastsættelse af det generelle effektiviseringskrav
medfører en uhensigtsmæssig udvikling i eldistributionssektoren. Indstillingen vil skulle begrundes
22
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0023.png
fagligt, eksempelvis med en uhensigtsmæssig generel produktivitetsudvikling i netvirksomhederne,
at de valgte produktivitetsindeks ikke længere er repræsentative for den produktivitetsudvikling, der
kan forventes af netvirksomhederne m.v. På baggrund af indstillingen fra Energitilsynet vil
ministeren kunne foretage de nødvendige ændringer af modellen til fastsættelse af det generelle
effektiviseringskrav.
Det kan ikke udelukkes, at energi-, forsynings- og klimaministeren på et senere tidspunkt vil
bemyndige Energitilsynet til at fastsætte modellen for fastsættelsen af det generelle
effektiviseringskrav. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i henhold til § 78, stk. 8, i lov om
elforsyning fastsætte regler om, at Energitilsynet skal varetage opgaver, som er henlagt til
ministeren, ligesom det fremgår af § 92 i lov om elforsyning, at ministeren kan bemyndige en anden
myndighed end en under ministeriet oprettet institution til at udøve de beføjelser, der er tillagt
ministeren efter loven.
Ved at fratrække et individuelt effektiviseringskrav skal relativt ineffektive netvirksomheder på
sigt levere en mere omkostningseffektiv ydelse på niveau med de relativt mest effektive
netvirksomheder. Fastsættelsen af de individuelle effektiviseringskrav sker på baggrund af en
benchmarking.
Den benchmarkingekspertgruppe, der blev nedsat som opfølgning på El-reguleringsudvalgets
anbefalinger, anbefaler i sin delrapport fra december 2015, at samtlige netvirksomheder omfattes af
benchmarking, og at benchmarkingen baseres på veldefinerede og målbare ydelser, der er
omkostningsdrivende i netvirksomhedernes bevillingspligtige aktiviteter. Det anbefales endvidere,
at der tages udgangspunkt i netvirksomhedernes totalomkostninger. Herudover anbefales det, at der
fastsættes årlige effektiviseringskrav på baggrund af en årlig benchmarking.
Bemyndigelsen til energi-, forsynings- og klimaministeren vil blive udmøntet på en sådan måde,
at det bliver Energitilsynet, som vil fastsætte kravene på baggrund af benchmarking af
netvirksomhedernes omkostningseffektivitet. Energitilsynet forestår også benchmarking efter
gældende ret.
Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om rammer for udformningen af den konkrete
benchmarkingmodel med udgangspunkt i anbefalingerne fra ekspertgruppen.
Det vurderes ikke muligt at pålægge individuelle effektiviseringskrav for 2018. Det foreslås i
stedet, at der fratrækkes et forhøjet generelt effektiviseringskrav i 2018. Der henvises til
overgangsreglen i dette lovforslags § 2, stk. 4.
Det er ikke hensigten med reguleringen, at der ved pålæg af både et individuelt og et generelt
effektiviseringskrav sker en dobbelttælling.
I forhold til El-reguleringsudvalgets anbefaling vedrørende revision af anlæggenes
standardlevetider med fjernelse af intervaller af hensyn til benchmarkingen, bemærkes det, at
anbefalingen ikke følges i første omgang, fordi dette vurderes vanskeligt. Der henvises til
bemærkningerne til forslag til § 69, stk. 5, nr. 4, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr.
12.
3.1.2.5. Leveringskvalitet
3.1.2.5.1. El-reguleringsudvalgets anbefalinger og stemmeaftalen af 4. november 2016
El-reguleringsudvalget understreger, at det er vigtigt, at den fremtidige regulering med øget
fokus på omkostningseffektivitet fortsat sikrer en høj leveringskvalitet. El-reguleringsudvalget
anbefaler således, at netvirksomhedernes indtægtsrammer skal reduceres ved utilstrækkelig
leveringskvalitet i eget distributionsnet, ligesom det er tilfældet efter gældende ret. Vurderingen af
netvirksomhedernes leveringskvalitet skal ske på baggrund af langsigtede og stabile mål for
leveringskvaliteten. Målene bør afspejle, at både en for lav og en for høj leveringskvalitet kan føre
til et samfundsøkonomisk tab. El-reguleringsudvalget mener, at de konkrete kriterier, der skal måles
23
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0024.png
på, fastsættelsen af de specifikke værdier for en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig kvalitet og
konsekvenser ved en utilstrækkelig leveringskvalitet bør fastsættes på baggrund af en cost-benefit
analyse. Analysen skal foretages af Energistyrelsen i en åben proces med inddragelse af
interessenter og eksperter. På grundlag af analysen fastsættes præcise og klare rammer for
leveringskvalitet og Energitilsynets administration heraf i en bekendtgørelse.
På baggrund af El-reguleringsudvalgets anbefalinger indgår det i stemmeaftalen af 4. november
2016, at reguleringen skal både understøtte effektivisering og høj kvalitet i form af høj
forsyningssikkerhed. Det indgår endvidere, at der derfor fortsat pålægges netvirksomhederne en
økonomisk sanktion ved utilstrækkelig kvalitet i levering af el. Endelig indgår det, at den
økonomiske sanktion nu vil stige, hvis den utilstrækkelige leveringskvalitet konstateres gentagne
gange.
3.1.2.5.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
På baggrund af stemmeaftalen og El-reguleringsudvalgets anbefalinger foreslås det, at
virksomhedernes indtægtsrammer kan blive reduceret ved utilstrækkelig leveringskvalitet. Det
foreslås endvidere, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal fastsætte regler om mål for
leveringskvalitet og økonomisk sanktion for manglende overholdelse heraf.
Det vurderes imidlertid ikke muligt, som anbefalet af El- reguleringsudvalget at fastsætte
kriterier, specifikke mål og sanktioner på baggrund af en cost-benefit-analyse. Dette skyldes et
utilstrækkeligt datagrundlag.
Energi-, forsyning- og klimaministeren vil udnytte den foreslåede bemyndigelse således, at der
vil blive fastsat en metode for beregning af mål for leveringskvalitet og rammer for reduktion af en
netvirksomheds indtægtsrammer som økonomisk sanktion ved manglende opfyldelse af målene.
Mål for leveringskvalitet forventes i første omgang fastsat på baggrund af netvirksomhedernes
historiske leveringskvalitet. Det forventes også, at det vil blive fastsat, at metoden vil tage højde for
sammensætningen af det samlede distributionsnet i forhold til spændingsniveauerne. Der vil med
hjemmel i den foreslåede bemyndigelse blive fastsat ens mål for alle netvirksomheder.
Bemyndigelsen vil endvidere blive udmøntet således, at det vil være Energitilsynet, der konkret vil
beregne målene forud for en reguleringsperiode, og som ved manglende leveringskvalitet vil
fradrage beløb ved fastsættelse af en netvirksomheds årlige indtægtsramme. I forhold til rammerne
for reduktion af en netvirksomheds indtægtsrammer ved manglende opfyldelse af målene, vil der
blive fastsat regler, hvorefter størrelsen af reduktionen vil skulle være afhængig af graden af
utilstrækkelig leveringskvalitet. Det vil ligeledes fremgå af reglerne, at reduktionen vil skulle være
større ved gentagne overskridelser af et fastsat mål. Endvidere vil der blive fastsat regler om, hvor
højt reduktionen maksimalt kan være i et reguleringsår.
Om de nærmere rammer for udmøntningen af forslaget til bemyndigelsen henvises til
bemærkningerne til forslag til § 69, stk. 5, nr. 6, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr.
12.
3.1.2.6. Nettab
3.1.2.6.1. El-reguleringsudvalgets anbefalinger
El-reguleringsudvalget anbefaler som nævnt i afsnit 3.1.2.2.1., at omkostningsrammerne
fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige historiske samlede driftsomkostninger og afskrivninger
i forrige reguleringsperiode. Omkostningsrammerne justeres endvidere løbende for
effektiviseringskrav og eksogene faktorer. En af de nævnte eksogene faktorer er nettab.
I forhold til nettab finder El-reguleringsudvalget endvidere, at der kun bør korrigeres for
væsentlige ændringer af omkostningerne til nettab, såfremt disse skyldes stigninger eller fald i
elprisen, hvilket svarer til principperne i gældende ret. Der bør ikke korrigeres for ændringer af
24
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0025.png
omkostninger som følge af ændringer i mængden af nettab, da netvirksomhederne i henhold til El-
reguleringsudvalget selv kan påvirke dette.
3.1.2.6.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan tilslutte sig El-reguleringsudvalgets anbefaling om,
at der sker justering i forhold til nettab, men kan ikke tilslutte sig den foreslåede model.
For det første foreslås at nettab administreres som tillæg til indtægtsrammen i stedet for, at nettab
indgår i omkostningsrammen. Dette vurderes som administrativt enklere. Det vil ikke påvirke den
endelige indtægtsrammes størrelse, om nettabsomkostninger indgår på omkostnings- eller
indtægtsrammeniveau.
For det andet viser analysen »Automatiske indikatorer« af 10. november 2015, som er foretaget
af Implement Consulting Group for Energistyrelsen, at der er en tæt sammenhæng mellem
mængden af leveret elektricitet og omkostningerne til nettab. Det vurderes således muligt at
anvende leveret elektricitet (som også er en eksogen faktor) som indikator ud over elprisen, som
foreslået af El-reguleringsudvalget.
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren til at
fastsætte regler om bl.a. indregning af omkostninger til nettab. Bemyndigelsen forventes i første
omgang udnyttet således, at tillægget til dækning af omkostninger til nettab vil blive fastsat ved
overgangen til en ny reguleringsperiode. Tillægget forventes fastsat på baggrund af de
gennemsnitlige omkostninger til nettab i foregående reguleringsperiode. Der forventes herudover
fastsat regler om justeringer af størrelsen på tillægget til indtægtsrammen både på baggrund af
ændringer i elprisen og på baggrund af ændringer i mængden af leveret mængde elektricitet.
Modellen vil kunne ændres over tid, jf. også bemærkningerne til forslag til § 69, stk. 5, nr. 8, i lov
om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 12.
El-reguleringsudvalget foreslår i øvrigt i overensstemmelse med gældende ret, at der anvendes
væsentlighedskriterier. Det vil ikke være et krav ved udnyttelse af bemyndigelsen, at der indsættes
sådanne.
3.1.2.7. Energispareindsatsen, bindende midlertidige prisnedsættelser, tab på debitorer og
differencer
3.1.2.7.1. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er en række forhold, som indgår i netvirksomhedernes økonomisk regulering, som El-
reguleringsudvalget ikke har taget stilling til. Det gælder den reguleringsmæssige håndtering af
netvirksomhedernes energispareindsats, tab på debitorer, netvirksomhedernes bindende midlertidige
prisnedsættelser og differencer.
Efter lovforslaget vil der ved den årlige fastsættelse af en netvirksomheds indtægtsramme skulle
tillægges et beløb til dækning af netvirksomhedens omkostninger til energispareindsatsen, og der vil
skulle fratrækkes et beløb for netvirksomhedens bindende midlertidige prisnedsættelser.
Indtægtsrammen vil efter lovforslaget tillige kunne justeres for en netvirksomheds tab som følge af
en elhandelsvirksomheds manglende betaling.
Det foreslås endvidere, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at skulle
fastsætte regler om indregning af indtægter og omkostninger knyttet til netvirksomhedernes
energispareindsats, herunder reguleringen af for meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb i
medfør af § 22, stk. 8, i lov om elforsyning, regler om indregning af en netvirksomheds bindende
midlertidige prisnedsættelser, regler om indregning af tab på debitorer samt regler om opgørelse og
afvikling af differencer.
I forhold til reguleringen af for meget henholdsvis for lidt opkrævede energisparebeløb i medfør
af § 22, stk. 8, i lov om elforsyning, forventes der i første omgang fastsat regler, der vil svare til
25
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0026.png
gældende ret. Nærværende lovforslag forventes ikke at føre til ændringer i
energisparebekendtgørelsen. Også i forhold til bindende midlertidige prisnedsættelser og tab på
debitorer forventes der i første omgang fastsat regler, der i vidt omfang vil svare til gældende ret.
Der henvises nærmere til bemærkningerne til forslag til § 69, stk. 5, nr. 7, 9 og 10, i lov om
elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 12, herunder vedrørende de nærmere rammer for
udmøntningen af bemyndigelserne.
I forhold til differencer forventes der i første omgang fastsat en ny model for afvikling af
differencerne, der vil tage udgangspunkt i et saldosystem, hvor både differencer i virksomhedens
favør og differencer i kundernes favør vil indgå. Ligesom efter gældende ret vil det indgå i
modellen, at netvirksomheder med differencer i kundernes favør vil blive pålagt en strafrente, indtil
differencerne er afviklet.
Om de nærmere rammer for udmøntningen af bemyndigelsen henvises til bemærkningerne til §
69, stk. 5, nr. 11, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 12.
3.1.2.8. Regnskaber m.v. og opbevaring af regnskabsmateriale
3.1.2.8.1. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Regnskaber m.v. og opbevaring af regnskabsmateriale er forhold, som El-reguleringsudvalget
ikke berører i sin rapport, men som har betydning for den økonomiske regulering af
netvirksomheder.
I forbindelse med den foreslåede nye økonomiske regulering foreslås også den gældende
bemyndigelse til at fastsætte regler om bl.a. regnskabsføring ændret. Med indførelse af en ny
økonomisk regulering findes det hensigtsmæssigt at indføre en klarere skelnen mellem
netvirksomhedernes forpligtelser om aflæggelse af årsrapport efter reglerne om aktieselskaber i
årsregnskabsloven, som er et krav efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13.
juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv
2003/54/EF, EU-Tidende 2009 (herefter benævnt eldirektivet), og virksomhedernes
regnskabsmæssige forpligtelser i forhold til den økonomiske regulering. Det foreslås derfor, at
forpligtelserne efter årsregnskabsloven fremgår af loven, mens reglerne om reguleringsregnskaber
fastsættes på bekendtgørelsesniveau. I den forbindelse foreslås også, at det fremover er
Energitilsynet, som fastsætter regler om reguleringsregnskaberne, da det vurderes, at Energitilsynet
er nærmest til at vurdere, hvad der er behov for i forhold til tilsynet med netvirksomhedernes
regulatoriske økonomi.
Den foreslåede økonomiske regulering af netvirksomheder medfører, at regnskabsmateriale skal
opbevares i længere tid end efter gældende ret, dog med undtagelse af regnskabsmateriale for 2004,
som efter gældende ret skal opbevares tidsubegrænset. Dette skyldes, at den foreslåede regulering
tager udgangspunkt i reguleringsperioder af 5 års varighed, hvor netvirksomhedens økonomi i en
reguleringsperiode også får betydning for den efterfølgende periode. Det foreslås derfor, at
netvirksomhedernes regnskabsmateriale skal opbevares indtil udgangen af det regnskabsår, som
følger efter udløbet af den efterfølgende reguleringsperiode. Dette foreslås også at gælde for
regnskabsårene 2004 og 2012-2017. Ved en eventuel forlængelse af reguleringsperioden for visse
netvirksomheder, jf. forslag til § 69, stk. 6, i lov om elforsyning, vil regnskabsmaterialet skulle
opbevares tilsvarende længere.
3.2. Skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet
3.2.1. Gældende ret
§ 20 b i lov om elforsyning fastslår, at netvirksomheder skal sikre, at der i deres
kommunikationsarbejde og identitetsstrategier ikke skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte
26
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0027.png
identitet. Bestemmelsen gennemfører eldirektivets artikel 26, stk. 3, 2. pkt., som har til formål at
hindre diskriminerende adfærd gennem uklarhed om virksomhedsidentiteter.
Bestemmelsen foreskriver, at netvirksomheders kommunikation med forbrugere ikke må
sammenblandes med kommunikation fra virksomheder, der udøver elproduktions- eller
elhandelsvirksomhed. Bestemmelsen skal således medvirke til, at netvirksomheder bevarer deres
selvstændige identitet, så det er klart for forbrugeren, at netvirksomhedens informationer og ydelser
er adskilt fra koncernens øvrige aktiviteter vedrørende handel og produktion af elektricitet.
Virksomheder er således efter den gældende bestemmelse forpligtet til at forhindre enhver
usikkerhed hos forbrugerne om, at der skulle være en sammenhæng mellem netvirksomheden og
den koncernforbundne handels- eller produktionsvirksomhed. Bestemmelsen indeholder dog ikke et
udtrykkeligt krav om, at koncernforbundne netvirksomheder skal anvende et navn og logo, som
adskiller sig fra det navn og logo, som i øvrigt anvendes af koncernen eller af f.eks. dennes
elhandelsvirksomhed. Bestemmelsen er således ikke til hinder for, at en elnetvirksomhed
eksempelvis hedder »Venus Elnet A/S« og en koncernforbundet elhandelsvirksomhed hedder
»Venus Elhandel A/S«.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelsen om programmer for intern
overvågning, som findes i elforsyningslovens § 20 a, stk. 1, hvorefter netvirksomheder er
forpligtede til at opstille et program for intern overvågning, som beskriver virksomhedernes tiltag
for at forhindre diskriminerende adfærd. Det er således fastsat i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 667
af 19. maj 2015 om program for intern overvågning for net- og transmissionsvirksomheder og
Energinet.dk i henhold til lov om elforsyning, at en netvirksomheds program for intern overvågning
skal beskrive de tiltag, der skal sikre, at netvirksomheden i sit kommunikationsarbejde og sine
identitetsstrategier ikke skaber uklarhed om virksomhedens særskilte identitet, jf. § 20 b i lov om
elforsyning, herunder sikre retlig og faktisk råderet over netvirksomhedens hjemmeside og
oplysninger, som netvirksomheden lader andre uden for netvirksomheden anvende.
Energitilsynet fører tilsyn med overvågningsprogrammerne og kan kræve, at programmet skal
indeholde beskrivelse af andre tiltag, i det omfang dette er påkrævet for at forhindre
diskriminerende adfærd i den pågældende virksomhed, jf. ovennævnte bekendtgørelses § 2, stk. 4,
og § 6.
3.2.2. El-reguleringsudvalgets anbefalinger
El-reguleringsudvalget har anbefalet en skærpelse af kravene om netvirksomheders særskilte
identitet. El-reguleringsudvalget har anbefalet, at reglerne i elforsyningsloven om netvirksomheders
særskilte identitet skærpes således, at netvirksomhederne skal anvende navn og logo, der adskiller
sig fra det, som anvendes af koncernen eller af koncernforbundne virksomheder. Kravet skal sikre,
at det står klart for forbrugeren, at netvirksomhedens information og ydelser er adskilt fra
koncernens øvrige kommercielle aktiviteter. Det fremgår endvidere af anbefalingen, at overtrædelse
af kravet skal kunne håndhæves med påbud og eventuelt bøde og i sidste ende ved fratagelse af
netbevillingen.
Anbefalingen skal ses på baggrund af, at de gældende regler ikke sikrer, at koncernforbundne
netvirksomheder anvender navn og logo, som klart adskiller sig fra det logo og navn, som i øvrigt
anvendes af koncernen eller af dennes elhandelsvirksomhed. El-reguleringsudvalget finder dette
uhensigtmæssigt, da det kan forvirre forbrugerne og stille koncernforbundne handelsvirksomheder i
en bedre position end andre ikke koncernforbundne handelsvirksomheder, f.eks. gennem indirekte
markedsføring.
Det fremgår, at El-reguleringsudvalgets anbefaling retter sig mod netvirksomhederne. Udvalget
vurderer, at kravet vil være enklest og lettest at håndhæve, hvis det retter sig mod
netvirksomhederne. Vurderingen begrundes med, at netvirksomhederne udgør en afgrænset og
27
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0028.png
veldefineret kreds af virksomheder, og det derfor vil være enkelt at udpege dem, der omfattes af
reguleringen. Udvalget bemærker herudover, at selv om kravet stilles til netvirksomheden, er der
ikke noget, der udelukker, at koncernen i stedet for at ændre navn og logo for netvirksomheden, kan
vælge at ændre navn og logo for de konkurrenceudsatte dele af koncernen.
Det blev i øvrigt i forbindelse med El-reguleringsudvalgets arbejde umiddelbart vurderet, at det
ved en skærpelse ikke er muligt at udvide bestemmelsen til også at omfatte koncernselskaber, som
udfører ydelser for netvirksomheden. El-reguleringsudvalgets anbefaling vil således ikke afskære et
serviceselskab, som netvirksomheden eventuelt har indgået en aftale med, fra at køre ud til
elforbrugere, som er tilsluttet netvirksomhedens net, i varevogne med koncernens – herunder
elhandelsvirksomhedens – navn og logo på.
3.2.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet kan i vidt omfang tilslutte sig El-reguleringsudvalgets
anbefalinger. Der foreslås dog visse ændringer med henblik på at styrke konkurrencen og klarheden
for forbrugerne, hindre mulighed for omgåelse og for at sikre overensstemmelse med eldirektivet.
Med forslaget stilles således krav til netvirksomheden om, at dennes identitet skal være adskilt
fra virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden. Dette vil dog ikke gælde i
forhold til virksomheder, som udøver netvirksomhed (ved flere netvirksomheder),
naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring af opvarmet vand eller damp, eller
virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske
forhold. I kravet om identitetsmæssig adskillelse ligger primært en adskillelse af navn og logo, men
det bredere begreb anvendes for at hindre omgåelse og for at understrege, at der er tale om et
selvstændigt energiretligt krav, som adskiller sig fra varemærkeretten, og som er mere vidtrækkende
end varemærkeretten.
Forslaget betyder, at netvirksomhedens identitet vil skulle adskille sig fra bl.a. elhandels- og
elproduktionsvirksomheder, men ikke fra virksomheder, der udøver virksomhed forbundet med
ovennævnte infrastruktur inden for el-, naturgas-, varme- og vandforsyning. Det vurderes, at denne
afgrænsning er bedst egnet til sikring af, at det kommer til at stå klart for forbrugeren, at
netvirksomhedens information og ydelser er adskilt fra den vertikalt integrerede virksomheds
konkurrenceudsatte aktiviteter. Det vurderes ikke proportionalt at kræve, at netvirksomheden skal
være identitetsmæssigt adskilt fra alle vertikalt integrerede virksomheder, uanset om de er
konkurrenceudsat eller ej.
Netvirksomheder, virksomheder, der fremfører opvarmet vand eller damp, og virksomheder, der
udøver virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske
forhold, har i et vist omfang mulighed for at udøve andre aktiviteter inden for samme virksomhed.
Forslaget kræver ikke, at disse aktiviteter bliver udskilt, for at ovennævnte virksomhed kan udøves
uden identitetsmæssig adskillelse fra netvirksomheden, men der foreslås indsat en hjemmel til
energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler herom, hvis det måtte vise sig
nødvendigt. Baggrunden for det manglende krav om udskillelse er, at det ikke vurderes
proportionalt og hensigtsmæssigt at kræve alle mindre aktiviteter udskilt. For vandselskaber gælder
endvidere, at f.eks. salg af bi- eller overskudsprodukter og udnyttelse eller salg af energi, der
hidrører fra vandselskabets hovedvirksomhed indgår i hovedvirksomheden, jf. § 1 i bekendtgørelse
nr. 1227 af 3. oktober 2016 om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed.
Det fremgår endvidere af forslaget, at kravet om identitetsmæssig adskillelse skal gælde i forhold
til vertikalt integrerede virksomheder og ikke koncernforbundne virksomheder. Dette beror på, at
eldirektivets bestemmelse alene vedrører vertikalt integrerede virksomheder, og det vurderes også at
være i overensstemmelse med den foreslåede skærpelse fra El-reguleringsudvalget. Begrebet
vertikalt integreret virksomhed adskiller sig på visse punkter fra koncernbegrebet. Vertikal
28
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0029.png
integration er på den ene side snævrere end koncernbegrebet, idet vertikal integration forudsætter, at
netvirksomhed indgår sammen med enten produktions- eller elhandelsvirksomhed, og på den anden
side bredere, idet bl.a. joint ventures og virksomheder ejet af samme fysiske personer også indgår i
begrebet. Der henvises til § 5, nr. 23, i lov om elforsyning, som indeholder en definition af, hvad
der forstås ved vertikalt integreret virksomhed.
Som nævnt oven for under afsnit 3.1.2.7.1. tager El-reguleringsudvalgets anbefaling ikke højde
for, at netvirksomheder i et vist omfang køber ydelser af andre virksomheder, herunder vertikalt
integrerede virksomheder. Det vurderes imidlertid, at formålet med identitetsmæssig adskillelse
ikke fuldt ud kan opnås uden også at regulere dette. Det skyldes, at disse andre vertikalt integrerede
virksomheder vil kunne anvende et navn og logo, som ikke er adskilt fra eksempelvis en vertikalt
integreret elhandelsvirksomhed, når netvirksomheden har kontakt med elforbrugerne. Der kan
eksempelvis være påtrykt navn og logo på de biler og på det tøj, som de personer, som sendes ud til
elforbrugeren, er iklædt. Det vil kunne skabe forvirring hos forbrugeren og indirekte markedsføring
af kommercielle virksomheder, hvis navn og logo ikke er identitetsmæssigt adskilt fra f.eks.
elhandelsvirksomheden.
Det foreslås på den baggrund, at netvirksomheden skal sikre, at en virksomhed, der udfører
opgaver for netvirksomheden, som indebærer kontakt med elforbrugere, ved opgavens udførelse
anvender en identitet, som adskiller sig fra de identiteter, som i øvrigt anvendes af virksomheder,
som er vertikalt integreret med netvirksomheden, medmindre virksomheden udøver anden
netvirksomhed, naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring af opvarmet vand
eller damp, eller virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold. Kravet retter sig alene mod netvirksomheden, som f.eks. kan sikre
overholdelse af kravet via aftaler med de pågældende virksomheder.
Det foreslås endvidere, at det er Energitilsynet, som fører tilsyn med netvirksomhedernes
overholdelse af de nye regler. Dette skal ses i sammenhæng med, at Energitilsynet også fører tilsyn
med de gældende regler om særskilt identitet i § 20 b og med programmer for intern overvågning,
jf. § 20 a i lov om elforsyning og bekendtgørelse nr. 667 af 19. maj 2015 om program for intern
overvågning for net- og transmissionsvirksomheder og Energinet.dk i henhold til lov om
elforsyning, som er nævnt ovenfor under afsnit 3.2.1. Bekendtgørelsen vil i øvrigt skulle revideres
for at tage højde for kravene om identitetsmæssig adskillelse.
Endelig foreslås at overtrædelse af kravet kan straffes med bøde. Det følger allerede af gældende
ret, at en bevilling vil kunne inddrages, hvis bestemmelser, vilkår eller påbud efter loven gentagne
gange overtrædes.
Kravene foreslås at træde i kraft den 1. juli 2017, dog således at den identitetsmæssige
adskillelse først skal være foretaget senest den 1. juli 2018. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 3.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører øgede administrative omkostninger for Energitilsynet som følge af kravet
om skærpelse af netvirksomhedernes særskilte identitet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 9. Det vurderes,
at gennemgang af netvirksomhedernes nye navne og logoer og afgørelse af disse sager, kræver �½
årsværk, eller 0,8 mio. kr. i 2 år. Lovforslaget medfører endvidere øgede administrative
omkostninger for Energitilsynet som følge af, at Energitilsynet i henhold til forslaget til § 69 b, stk.
3, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 12, skal fastsætte regler om netvirksomheders
reguleringsregnskaber. Energitilsynet har estimeret, at det vil kræve �½-1 årsværk og driftsmidler til
konsulentbistand eller revisor til udformning af revisorinstruks.
Lovforslaget indeholder endvidere en række bemyndigelser i forhold til den økonomiske
regulering, som ved udmøntningen forventes at føre til en reduktion af de løbende administrative
omkostninger i Energitilsynet bl.a. grundet øget forudsigelighed, fordi det forventes fastsat, at
29
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0030.png
forhøjelser af indtægtsrammen efter ansøgning i større omfang vil kræve opfyldelse af nærmerede
definerede økonomiske væsentlighedskriterier. De nærmere administrative konsekvenser for det
offentlige vil dog afhænge af, hvordan energi-, forsynings- og klimaministeren udnytter
bemyndigelsen.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det vurderes, at lovforslaget vil medføre øgede omkostninger for erhvervslivet som følge af
skærpelsen af kravene til netvirksomhedernes særskilte identitet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 9.
Kravene vil medføre engangsomkostninger i de virksomheder, der skal ændre navn og logo og evt.
servicevirksomheder, som udfører opgaver for netvirksomheder. Omkostningerne er groft estimeret
til i alt 20-30 mio. kr. Omkostningerne forventes i vidt omfang at blive overført til forbrugerne,
herunder erhvervsvirksomheder. Formålet med lovforslagets skærpede krav til netvirksomhedernes
særskilte identitet er bl.a. at forbedre konkurrencen på detailmarkedet for elektricitet. En forbedret
konkurrence forventes på sigt at føre til lavere priser til gavn for elforbrugere, herunder
erhvervsvirksomheder.
Lovforslaget vil også medføre administrative omkostninger for Energitilsynet, jf. under afsnit 4.
Udgifterne forbundet med Energitilsynets drift finansieres i henhold til lov om elforsyning. Fsva.
omkostningerne til gennemgang af netvirksomhedernes nye navne og logoer afholdes beløbet inden
for den allerede afsatte ramme.
Forslaget til den nye økonomiske regulering af netvirksomheder forventes at medføre besparelser
i netvirksomhederne og reduktion af indtægter på grund af opgavebortfald på 355 mio. kr. i 2020 i
forhold til den situation, hvor gældende regulering var blevet videreført. Det bemærkes, at
lovforslaget sammen med allerede gennemførte effektiviseringer realiserer det besluttede
effektiviseringsmål på op til 600 mio. kr. i 2020 i forhold til 2011. Netvirksomhedernes øgede
besparelser og reducerede indtægter forventes alt andet lige at komme forbrugere, herunder
erhvervsvirksomheder, til gode i form af reducerede priser. De nærmere konsekvenser vil dog
afhænge af, hvordan energi-, forsynings- og klimaministeren udnytter bemyndigelsen til at fastsætte
regler om den økonomiske regulering.
Lovforslaget stiller også krav om, at netvirksomhederne skal opbevare regnskabsmateriale i
længere perioder end efter gældende ret. Dette vurderes at kunne medføre øgede administrative
omkostninger af yderst begrænset karakter.
Lovforslaget indeholder desuden regler om, at netvirksomheder uanset ejerforhold og juridisk
status skal udarbejde årsrapporter og lade disse revidere efter årsregnskabslovens regler for
aktieselskaber. Det vurderes, at de øgede administrative omkostninger for netvirksomhederne på
baggrund af dette er yderst begrænsede, da det alene er få netvirksomheder, der ikke gør dette i dag.
Det forventes herudover, at udmøntningen af lovforslaget vil føre til en reduktion af
netvirksomhedernes løbende administrative omkostninger, bl.a. fordi det forventes fastsat, at
forhøjelser af indtægtsrammen efter ansøgning i større omfang vil kræve opfyldelse af nærmerede
definerede økonomiske væsentlighedskriterier. Dette skaber øget forudsigelighed. De nærmere
konsekvenser vil dog afhænge af, hvordan energi-, forsynings- og klimaministeren udnytter
bemyndigelsen til at fastsætte regler om den økonomiske regulering.
Det forventes endeligt, at udmøntningen af lovforslaget vil medføre øgede administrative
omkostninger til revision for netvirksomhederne, da revisor i forbindelse med revisionen af
reguleringsregnskabet særligt skal påse en række poster. De nærmere konsekvenser vil dog afhænge
af, hvordan Energitilsynet udnytter bemyndigelsen til at fastsætte regler om reguleringsregnskabet
og revision heraf.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
30
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0031.png
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Den nye økonomiske regulering forventes at understøtte en grøn omstilling, fordi der lægges op
til en regulering, der er tættere knyttet til netvirksomhedens faktiske omkostninger, og der skabes
rammer, der vil give ensartede ikkediskriminerende incitamenter til forskellige typer af
investeringer. De nærmere konsekvenser afhænger af, hvordan energi-, forsynings- og
klimaministeren udnytter bemyndigelsen til at fastsætte regler om den økonomiske regulering.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget gennemfører visse regler i eldirektivet og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og
2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (herefter benævnt EE-
direktivet).
Med forslaget til ændring af § 20 b i lov om elforsyning gennemføres krav i eldirektivets artikel
26, stk. 3, 2. pkt., om, at vertikalt integrerede distributionssystemoperatører (i Danmark
netvirksomheder) navnlig ikke i deres kommunikationsarbejde og identitetsstrategier må skabe
uklarhed om forsyningsgrenens særskilte identitet inden for den vertikalt integrerede virksomhed.
Forslaget til § 20 b skærper kravene til netvirksomheders særskilte identitet. Forslaget kræver, at
netvirksomheden skal være identitetsmæssigt adskilt fra vertikalt integrerede virksomheder
(herunder med navn og logo), medmindre disse udøver anden netvirksomhed,
naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring af opvarmet vand eller damp, eller
virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske
forhold. Herudover stilles krav om, at netvirksomheder skal sikre, at andre, der udfører opgaver for
netvirksomheden, som indebærer kontakt med elforbrugere, ved opgavens udførelse anvender en
identitet, som adskiller sig fra de identiteter, som i øvrigt anvendes af virksomheder, som er
vertikalt integreret med netvirksomheden.
Formålet med skærpelsen og den konkrete udformning af denne er at øge klarheden for
elforbrugerne om, hvilken virksomhed de har at gøre med, hindre mulighed for omgåelse af kravet
og sikre effektiv håndhævelse og dermed en styrkelse af konkurrencen. Dette vurderes at bidrage til
sikring af en mere effektiv gennemførelse af eldirektivets bestemmelse. Der kan imidlertid
argumenteres for, at forslaget går videre end eldirektivets krav, fordi eldirektivet alene taler om
uklarhed i kommunikationsarbejde og identitetsstrategier i forhold til forsyningsgrenens særskilte
identitet, ligesom det ikke fremgår direkte af direktivet, at andre, der udfører opgaver for
netvirksomheden, skal anvende en særskilt identitet. Det bemærkes yderligere, at forslaget om
skærpelse af netvirksomhedens særskilte identitet omfatter alle netvirksomheder. Eldirektivet giver
mulighed for at undtage netvirksomheder med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere fra bl.a.
kravet i direktivets artikel 26, stk. 3. Undtagelsesmuligheden foreslås ikke udnyttet, fordi en
netvirksomheds størrelse ikke har betydning i forhold til, om en elforbruger kan skelne mellem
netvirksomheden og andre konkurrenceudsatte aktiviteter i virksomheder, som er vertikalt integreret
med denne.
Med forslaget til § 69 b, stk. 1, i lov om elforsyning gennemføres endvidere krav i eldirektivets
artikel 31, stk. 2, om udarbejdelse af årsregnskaber og revision og offentliggørelse heraf i forhold til
netvirksomheder. Artikel 31, stk. 2, er efter gældende ret søgt gennemført ved bekendtgørelse. Det
findes imidlertid mest hensigtsmæssigt, at reglerne fastsættes ved lov. Efter artikel 31, stk. 2, skal
bl.a. netvirksomheder uanset ejerforhold og juridisk status udarbejde årsregnskaber og lade disse
revidere og offentliggøre i overensstemmelse med de bestemmelser i national lovgivning om
kapitalselskabers årsregnskaber, som er vedtaget i medfør af et nærmere angivet regnskabsdirektiv.
31
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0032.png
Virksomheder, som ikke er retligt forpligtede til at offentliggøre deres årsregnskaber, skal på deres
hovedsæde opbevare en kopi, som skal kunne konsulteres af offentligheden. I Danmark er
regnskabsdirektivet primært gennemført i årsregnskabsloven. Det fremgår derfor af lovforslaget, at
netvirksomheder uanset ejerforhold og juridisk status skal udarbejde årsrapporter og lade disse
revidere efter årsregnskabslovens regler for aktieselskaber. Det foreslås endvidere, at årsrapporterne
skal være offentligt tilgængelige. Det bemærkes i den forbindelse, at årsregnskabsloven ikke
udnytter alle undtagelsesmuligheder i regnskabsdirektivet i forhold til udarbejdelse og revision af
årsrapporter for aktieselskaber. De virksomheder, som med lovforslaget bliver omfattet af
årsregnskabslovens regler for aktieselskaber, vil skulle opfylde de krav, som følger af
årsregnskabsloven, også de krav, som måtte bero på en manglende udnyttelse af
regnskabsdirektivets undtagelsesmuligheder. Det er fundet hensigtsmæssigt, at virksomhederne
anvender de samme regler som andre virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Det er dog
vurderet, at reglerne ikke er i uoverensstemmelse med regeringens fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-lovgivning. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 12.
Forslaget til ny økonomisk regulering vurderes herudover sammenholdt med den forventede
udmøntning heraf ved bekendtgørelse fortsat at opfylde artikel 15, stk. 1, jf. bilag XI, nr. 1, i,
hvorefter nettakster skal afspejle omkostningsbesparelser i net, der opnås ved foranstaltninger på
efterspørgselssiden og som efterspørgselsreaktion samt decentral produktion, herunder besparelser
som følge af lavere omkostninger ved levering eller ved netinvesteringer og mere optimal drift af
nettet. Dette beror på, at indtægtsrammerne lægger et loft over netvirksomhedernes samlede
indtægter og dermed over de priser, som en netvirksomhed kan opkræve hos elforbrugerne.
Lovforslaget vil således medvirke til opfyldelsen heraf. Reglerne vurderes ikke at gå videre end
direktivets krav.
Med forslaget foreslås de alternative modeller til ejermæssig adskillelse af
transmissionsvirksomhed fra produktions- og handelsaktiviteter ophævet, fordi de ikke længere er
relevante. Det betyder i forhold til eldirektivet, at Danmark ikke længere vil have gennemført de
valgfrie alternative modeller i eldirektivets artikel 9, stk. 9 og 10, og artikel 13.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 13. december 2016 til den 13. januar 2017 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, CO-industri, Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk
Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,
Dansk Standard, Danske Advokater, Danva, Danvak, Datatilsynet, Debra – Energibranchen, De
Frie Energiselskaber, Det Økologiske Råd, DI, DONG Energy A/S, DTU – Myndighedsbetjening,
Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet,
Energisammenslutningen, Energitilsynet, Energitjenesten, E.ON Danmark A/S, Fagligt Fælles
Forbund (3F), Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),
Foreningen af Slutbrugere af Energi, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Frederiksberg
Kommune, FSR danske revisorer, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk Service), HOFOR
A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Intelligent Energi, IT-branchen, KL,
Kooperationen, Københavns Kommune – Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune –
Økonomiforvaltningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Miljøpartiet De Grønne,
NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Realkreditforeningen, Reel
32
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0033.png
Energi Oplysning (REO), SEAS-NVE, Syd Energi, Tekniq, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi,
WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg Portland, Aalborg
Universitet, Aarhus Universitet.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Ingen
Øgede administrative
konsekvenser for Energitilsynet
som følge af tilsyn med
skærpelsen af kravet om
netvirksomheders særskilte
identitet og krav om fastsættelse
af regler om
reguleringsregnskaber.
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for Reduktion af de løbende
stat, kommuner og regioner
administrative omkostninger for
Energitilsynet grundet øget
forudsigelighed i forhold til
ansøgninger om
indtægtsrammeforhøjelser. De
nærmere konsekvenser vil dog
afhænge af, hvordan energi-,
forsynings- og klimaministeren
udnytter bemyndigelsen til at
fastsætte regler om den
økonomiske regulering.
Økonomiske konsekvenser for Besparelser i netvirksomhederne
erhvervslivet
og reduktion af indtægter pga.
opgavebortfald på 355 mio. kr. i
2020 i forhold til den situation,
hvor gældende regulering, var
blevet videreført, som alt andet
lige forventes at føre til lavere
priser for elforbrugerne, herunder
erhvervsvirksomheder.
Engangsomkostninger hos
netvirksomheder i
størrelsesordenen 20-30 mio. kr.
i forbindelse med skærpelse af
krav om netvirksomheders
særskilte identitet.
Administrative konsekvenser for Reduktion af de løbende
erhvervslivet
administrative omkostninger for
netvirksomheder grundet øget
forudsigelighed i forhold til
ansøgninger om
indtægtsrammeforhøjelser. De
nærmere konsekvenser vil dog
afhænge af, hvordan energi-,
forsynings- og klimaministeren
udnytter bemyndigelsen til at
fastsætte regler om den
økonomiske regulering.
Yderst begrænsede
administrative omkostninger for
netvirksomheder som følge af
krav om forlænget opbevaring af
regnskabsmateriale og som følge
af krav om udarbejdelse af
årsrapporter og revision heraf
efter årsregnskabslovens regler
for aktieselskaber.
Øgede administrative
omkostninger til revision for
netvirksomhederne, da revisor i
33
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0034.png
Administrative konsekvenser for Ingen
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forventet understøttelse af grøn
omstilling
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
forbindelse med revisionen af
reguleringsregnskabet særligt
skal påse en række poster. De
nærmere konsekvenser vil dog
afhænge af, hvordan
Energitilsynet udnytter
bemyndigelsen til at fastsætte
regler om reguleringsregnskabet
og revision heraf.
Ingen
Ingen
Forslaget gennemfører visse regler i eldirektivet og EE-direktivet).
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Kommuner har efter § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning mulighed for at deltage i selskaber
med begrænset ansvar, som udøver netvirksomhed. Herudover har kommuner efter
§ 4, stk. 1, 1.
pkt.,
i lov om elforsyning mulighed for at varetage netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede
forbrugere. Der er imidlertid ikke længere kommuner, som varetager netvirksomhed i kommunen.
Det foreslås derfor, at kommuners mulighed for at varetage netvirksomhed med færre end 100.000
tilsluttede forbrugere udgår. Kommuner vil herefter alene kunne deltage i selskaber med begrænset
ansvar, som varetager netvirksomhed uanset antallet af tilsluttede forbrugere.
Forslaget skal ses i forlængelse af, at der i den økonomiske regulering indgår særlige regler i
forhold til kommuners varetagelse af netvirksomhed i kommunen, jf. § 70, stk. 14, i lov om
elforsyning. Denne regel foreslås også ophævet i forbindelse med den nye økonomiske regulering,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil, da den ikke længere er relevant.
Til nr. 2
Der er tale om en ændring som konsekvens af, at kommuners mulighed for at varetage
netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere foreslås ophævet, jf. dette lovforslags §
1, nr. 1, og bemærkninger hertil.
Efter
§ 4, stk. 5,
i lov om elforsyning skal de bestemmelser i lov om elforsyning, som gælder for
netvirksomheder og elproduktionsvirksomheder, kun gælde for de af en kommunes opgaver, der er
en del af netvirksomhed eller elproduktionsvirksomhed efter § 4, stk. 1, 1.pkt. Kommuner vil efter
forslaget til § 1, nr. 1, ikke længere kunne varetage netvirksomhed som en del af kommunen,
hvorfor henvisningen til netvirksomhed i § 4, stk. 5, i lov om elforsyning bliver overflødig. Det
34
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0035.png
foreslås derfor, at henvisningerne til netvirksomhed udgår, hvorefter bestemmelsen alene vil
vedrøre elproduktionsvirksomhed omfattet af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning.
Til nr. 3
§ 5, nr. 2,
i lov om elforsyning indeholder en definition af begrebet »Andre indtægter for
netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder«. I henhold til definitionen forstås ved
dette begreb indtægter, som opnås ved netvirksomheders eller regionale
transmissionsvirksomheders salg til andre af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet,
og som ikke er omfattet af den bevillingspligtige aktivitet, så længe de dermed forbundne
omkostninger bæres af den bevillingspligtige aktivitet som nødvendige omkostninger. Ifølge
forarbejderne til bestemmelsen, jf. bemærkningerne til § 5, nr. 1, som indsat ved lov nr. 386 af 20.
maj 2009, jf. Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A, L3, side 9, vil der typisk være tale om
ydelser, som skabes samtidig med udførelsen af den bevillingspligtige aktivitet, og som giver
mulighed for udnyttelse af en økonomisk fordelagtig synergieffekt, f.eks. ved udnyttelse af ledig
kapacitet i anlæggene. Det fremgår tillige af definitionen i § 5, nr. 2, at andre indtægter skal opfylde
definitionen for indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder, jf. § 5, nr.
11, i lov om elforsyning. Om § 5, nr. 11, henvises til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 4.
Begrebet »andre indtægter for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder« bruges
i § 69 i lov om elforsyning, der sammen med § 70 indeholder den gældende økonomiske regulering
af netvirksomhederne. Som konsekvens af, at §§ 69 og 70 i lov om elforsyning foreslås ophævet,
foreslås også, at definitionen i § 5, nr. 2, udgår af loven. Forslag til § 69 i lov om elforsyning vil
alene indeholde de overordnede rammer for den nye indtægtsrammeregulering, og definitionen vil
ikke længere være nødvendig på lovniveau.
Det bemærkes, at energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af forslag til § 69, stk. 5, nr.
2, jf. dette lovforslags § 1, nr. 12, bemyndiges til at fastsætte regler om indtægtsrammer og de
elementer, som indgår heri, herunder hvilke indtægter, som omfattes af indtægtsrammerne. Det er
hensigten, at ministeren som led i udøvelsen af denne bemyndigelse vil fastsætte regler om den
indtægtsrammemæssige håndtering af netvirksomheders indtægter, som opnås ved
netvirksomheders salg til andre af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, og som
ikke er omfattet af den bevillingspligtige aktivitet, jf. de specielle bemærkninger til forslag til § 69,
stk. 5, nr. 2, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 12.
Til nr. 4
§ 5, nr. 11,
i lov om elforsyning indeholder en definition af begrebet »Indtægter for
netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder«. I henhold til definitionen forstås ved
dette begreb alle de indtægter, som netvirksomheden eller den regionale transmissionsvirksomhed
oppebærer ved den bevillingspligtige aktivitet, og som i henhold til årsregnskabsloven kan
indregnes i den årsrapport, virksomheden er forpligtet til at aflægge efter reglerne i
årsregnskabsloven.
Begrebet som sådan bruges ikke i lov om elforsyning. Dog bruges begrebet »indtægter«.
Begrebet indtægter er et centralt begreb i § 70 i lov om elforsyning, der sammen med § 69 udgør
rammerne for den gældende økonomiske regulering af netvirksomheder og de regionale
transmissionsvirksomheder. Det vurderes, at brug af begrebet indtægter i den gældende § 70 skal
forstås i overensstemmelse med definitionen i § 5, nr. 11. Begrebet indtægter bruges også i § 22,
stk. 8, i lov om elforsyning, idet der i denne bestemmelse imidlertid specifikt er tale om
netvirksomheders indtægter forbundet med energibesparelser.
Det foreslås, at definitionen som indeholdt i § 5, nr. 11, udgår af loven. I forhold til de regionale
transmissionsvirksomheder vil indtægtsbegrebet ikke længere være relevant, idet der ikke længere
35
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0036.png
eksisterer regionale transmissionsnet og den økonomiske regulering af de regionale
transmissionsvirksomheder derfor foreslås ophævet. I forhold til den nye økonomiske regulering af
netvirksomheder, hvis rammer efter lovforslaget fastsættes ved nyaffattelsen af §§ 69 og 70, jf.
dette lovforslags § 1, nr. 12, vil indtægtsbegrebet fortsat være en central størrelse. Forslag til den
nyaffattede § 69, bruger også begrebet, idet det fremgår af forslag til § 69, stk. 2, 1. pkt., at en
netvirksomheds indtægtsramme udgør det højeste beløb, som virksomheden i et kalenderår kan
oppebære ved indtægter fra drift af sin bevillingspligtige aktivitet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 12.
Når der ikke indføres en definition af begrebet indtægter på lovniveau, er dette begrundet i, at
forslaget til den nyaffattede § 69 i lov om elforsyning alene indeholder de overordnede rammer for
den nye økonomiske regulering for netvirksomheder. Det er hensigten, at disse overordnede rammer
udfyldes på bekendtgørelsesniveau, hvorfor energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af
forslag til § 69, stk. 5, nr. 2, bemyndiges til at fastsætte regler om indtægtsrammer og de elementer,
der indgår heri, herunder hvilke indtægter som omfattes af indtægtsrammen. Det er derfor
hensigten, at ministeren som led i udøvelsen af denne bemyndigelse vil fastsætte regler om begrebet
indtægter, jf. de specielle bemærkninger til forslag til § 69, stk. 5, nr. 2, i lov om elforsyning, jf.
dette lovforslags § 1, nr. 12.
Til nr. 5
§ 19 a, stk. 1,
i lov om elforsyning, som indeholder krav om, at transmissionsvirksomheder skal
være ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter indeholder en henvisning til
undtagelsesbestemmelserne i §§ 19 b og 19 c. Det foreslås, at henvisningen i § 19 a, stk. 1, i lov om
elforsyning til §§ 19 b og 19 c i lov om elforsyning udgår. Der er tale om en ændring som
konsekvens af, at §§ 19 b og 19 c i lov om elforsyning foreslås ophævet, fordi de ikke længere er
relevante. Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 6, og bemærkninger hertil. § 19 a i lov om
elforsyning vil herefter alene indeholde krav om, at transmissionsvirksomheder skal være
ejermæssigt adskilt fra produktions- og handelsaktiviteter.
Til nr. 6
Det foreslås, at
§§ 19 b og 19 c
i lov om elforsyning ophæves.
Bestemmelserne indeholder to alternativer til den ejermæssige adskillelse af
transmissionsvirksomheder fra produktions- og handelsaktiviteter, jf. § 19 a, i lov om elforsyning.
§ 19 a gennemfører kravet i artikel 9 i eldirektivet om ejermæssig adskillelse, §§ 19 b og c
gennemfører valgfrie bestemmelser i eldirektivets artikel 9, stk. 9 og 10, og artikel 13. §§ 19 b og c
retter sig mod de regionale transmissionsvirksomheder.Forslaget om ophævelse af §§ 19 b og c skal
ses i forlængelse af, at § 19 b, stk. 2, indeholder en henvisning til reglerne om økonomisk regulering
af regionale transmissionsvirksomheder i § 70 i lov om elforsyning. Disse regler foreslås også
ophævet, idet de ikke længere er relevante, jf. dette lovforslags § 1, nr. 12, og bemærkningerne
hertil.
Ophævelsen af §§ 19 b og c sker således af ordensmæssige hensyn, fordi henvisningen til § 70 i
§ 19 b, stk. 2, ikke vil kunne opretholdes efter de foreslåede ændringer af den økonomiske
regulering. Hertil kommer, at bestemmelserne ikke længere er relevante, fordi det regionale
transmissionsnet er overdraget til Energinet.dk. Den økonomiske regulering af Energinet.dk og
denne virksomheds helejede datterselskaber fremgår af §§ 70 a og 71 i lov om elforsyning, hvis
indhold ikke ændres ved dette lovforslag.
Der er ingen EU-retlig forpligtelse til at bibeholde de alternative modeller i §§ 19 b og c, da det
som nævnt oven for efter eldirektivet er frivilligt for medlemsstaterne, om de vil gennemføre de
alternative modeller.
36
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0037.png
Bekendtgørelse nr. 1001 af 20. oktober 2011 om transmissionsvirksomheders og Energinet.dk’s
forpligtelser ved valg af ISO-optionen og certificering af Energinet.dk som uafhængig
systemoperatør, som er udstedt i medfør af § 19 b, stk. 3, bortfalder som følge af ophævelsen.
Bekendtgørelsens bestemmelser har ikke været anvendt.
Til nr. 7
Det fremgår af
§ 19 d, stk. 1,
i lov om elforsyning, at Energitilsynet efter forudgående ansøgning
certificerer visse nærmere angivne virksomheder, der opfylder adskillelseskrav i henholdsvis § 19 a,
§ 19 b og § 19 c. Bestemmelsen gennemfører dele af eldirektivets artikel 10, der bl.a. indeholder
krav til certificering af, at transmissionsvirksomhederne opfylder kravene i direktivets artikel 9 om
ejermæssig adskillelse og alternative modeller hertil, hvis de er gennemført i medlemsstaterne.
Ved dette lovforslags § 1, nr. 6, foreslås §§ 19 b og 19 c ophævet, fordi de ikke længere er
relevante. Som konsekvens heraf foreslås, at bestemmelserne om certificering af virksomheder, der
opfylder kravene i §§ 19 b og c, udgår. § 19 d, stk. 1, vil herefter alene vedrøre certificering af
transmissionsvirksomheder, som opfylder kravene om ejermæssig adskillelse i § 19 a. Der er ingen
virksomheder, som er blevet certificeret efter §§ 19 b og 19 c. Det er alene Energinet.dk, som er
blevet certificeret som transmissionsvirksomhed, der opfylder kravene i § 19 a.
Til nr. 8
§ 19 d, stk. 2-4,
i lov om elforsyning indeholder bestemmelser om den særlige
certificeringsprocedure, som skal følges med henblik på at sikre, at visse nærmere angivne
virksomheder opfylder adskillelseskrav i §§ 19 a-19 c. Der er dels tale om krav, som retter sig mod
Energitilsynets tilsyn, dels krav som retter sig mod de virksomheder, som er certificeret efter § 19 d,
stk. 1, i lov om elforsyning. Bestemmelsen gennemfører dele af eldirektivets artikel 10, der bl.a.
indeholder krav til certificering af, at transmissionsvirksomhederne opfylder kravene i direktivets
artikel 9 om ejermæssig adskillelse og alternative modeller hertil, hvis de er gennemført i
medlemsstaterne.
Med dette lovforslags § 1, nr. 6, foreslås §§ 19 b og 19 c ophævet, fordi de ikke længere er
relevante. Som konsekvens heraf foreslås, at henvisningerne til §§ 19 b og 19 c i § 19 d, stk. 2-4,
udgår. §§ 19 d, stk. 2-4, vil herefter alene vedrøre krav til Energitilsynet i forhold til certificering af
transmissionsvirksomheder, som opfylder kravene om ejermæssig adskillelse i § 19 a, og
virksomheder, som er certificeret i henhold til § 19 d, stk. 1. § 19 d, stk. 1, foreslås ligeledes
konsekvensændret i overensstemmelse hermed, jf. dette lovforslags § 1, nr. 7, og bemærkninger
hertil.
Til nr. 9
Med forslaget til ændring af
§ 20 b
skærpes kravene til netvirksomhedernes særskilte identitet,
og det fastslås, at kravene gælder i forhold til virksomheder, som er vertikalt integreret med
netvirksomheden.
Efter den gældende bestemmelse, som gennemfører eldirektivets artikel 26, stk. 3, 2. pkt., skal
netvirksomheder sikre, at der i deres kommunikationsarbejde og identitetsstrategier ikke skabes
uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet.
Dette fremgår fortsat af forslaget til stk. 1, dog således, at der foreslås indsat et nyt 1. led,
hvorefter netvirksomheder også skal være identitetsmæssigt adskilt fra virksomheder, som er
vertikalt integreret med netvirksomheden. Kravet skal ses i sammenhæng med forslaget til stk. 3,
som undtager virksomheder, som udøver net- eller naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed
med fremføring af opvarmet vand eller damp, og virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov
om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, fra kravet. Kravet skal ligeledes ses i
37
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0038.png
sammenhæng med stk. 2, som undtager virksomheder, der udfører opgaver for netvirksomheden, fra
kravet i forbindelse med opgaveudførelsen. Der henvises til bemærkningerne til stk. 2 og 3
nedenfor.
Det betyder, at de omfattede netvirksomheder ikke blot som efter gældende ret skal sikre, at
netvirksomhedernes kommunikation med forbrugere ikke sammenblandes med kommunikation fra
virksomheder, der udøver f.eks. elproduktions- eller elhandelsvirksomhed, men at de også skal
sikre, at netvirksomhedens identitet adskiller sig fra vertikalt integrerede virksomheder, der ikke er
omfattet af undtagelsesbestemmelsen i stk. 3.
En netvirksomheds identitet er særligt kendetegnet ved dets navn og logo, som således skal være
adskilt fra virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden. Der skal være tale om
en tydelig adskillelse, så det står klart for forbrugeren, at netvirksomhedens information og ydelser
er adskilt fra disse virksomheder. Der er tale om et selvstændigt energiretligt krav, som skal
vurderes uafhængigt af varemærkeretten, og er mere vidtrækkende end varemærkeretten. Der vil
eksempelvis ikke være tale om tydelig adskillelse, hvis en netvirksomhed og en
elhandelsvirksomhed anvender samme koncernnavn efterfulgt af henholdsvis ordene net og handel.
Der vil eksempelvis heller ikke være tale om tydelig adskillelse, hvis en elhandelsvirksomhed og
andre vertikalt integrerede virksomheder, som ikke er omfattet af stk. 3, anvender en forkortelse af
netvirksomhedens navn. Hvis en netvirksomhed måtte hedde Venus Elnet A/S, vil de øvrige
virksomheder således ikke kunne anvende forkortelsen VE efterfulgt af eksempelvis ordene handel
eller produktion. Navnet skal også ses i sammenhæng med logoet. Der vil således eksempelvis ikke
være tale om en tydelig adskillelse af netvirksomhedens identitet, hvis en netvirksomhed og de
øvrige vertikalt integrerede virksomheder, som ikke er omfattet af stk. 3, anvender samme eller
lignende logo, uanset at navnene er forskellige. Udformningen af navnet skal også være adskilt i
form af skrift og farve.
Den gældende bestemmelse vedrører efter sin ordlyd alle netvirksomheder, men det fremgår af
bemærkningerne, at der er tale om krav i forhold til koncernforbundne virksomheder, uden at dette
er defineret nærmere. Eldirektivets artikel 26, stk. 3, 2. pkt., finder imidlertid alene anvendelse på
vertikalt integrerede virksomheder, hvorfor det foreslås, at det fremgår af § 20 b, stk. 1, at kravet
om identitetsmæssig adskillelse gælder i forhold til vertikalt integrerede virksomheder. Vertikalt
integreret virksomhed er defineret i § 5, nr. 23, der bliver nr. 21, i lov om elforsyning, hvoraf
fremgår, at der ved vertikalt integreret virksomhed forstås: »Virksomhed eller gruppe af
virksomheder, som den eller de samme fysiske eller juridiske personer har ret til direkte eller
indirekte at øve kontrol over, og som mindst driver enten transmissions- eller netvirksomhed og
mindst enten elproduktions- eller elhandelsvirksomhed.« Definition er indsat ved § 1, nr. 2, i lov nr.
466 af 18. maj 2011, og er beskrevet nærmere i bemærkningerne hertil, jf. bemærkninger til § 5, nr.
20, som indsat ved lov nr. 466 af 18. maj 2011, jf. Folketingstidende 2010-2011 (1. samling), A,
L87, side 21 og 22.
Vertikal integration er på den ene side snævrere end koncernbegrebet (som defineret i bilag 1 B
til årsregnskabsloven), idet vertikal integration forudsætter, at netvirksomhed indgår sammen med
enten produktions- eller elhandelsvirksomhed, og på den anden side bredere, idet bl.a. joint ventures
og virksomheder ejet af samme fysiske personer også indgår i begrebet. Således vil eksempelvis
koncernforbundethed mellem en netvirksomhed og en virksomhed, som alene udruller fibernet, ikke
i sig selv udløse vertikal integration og dermed krav om identitetsmæssig adskillelse. Derimod vil
en netvirksomhed, som indgår i et joint venture med en anden virksomhed om
elhandelsvirksomhed, blive vertikalt integreret og dermed være omfattet af bestemmelserne om
identitetsmæssig adskillelse.
Forslaget til stk. 1, 2. led, foreskriver, at vertikalt integrerede netvirksomheder skal sikre, at der
ikke i øvrigt i netvirksomhedernes kommunikationsarbejde og identitetsstrategier skabes uklarhed
38
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0039.png
om netvirksomhedens særskilte identitet. En vertikalt integreret netvirksomhed er således efter
forslaget forpligtet til at forhindre enhver usikkerhed hos forbrugerne om, at der skulle være en
sammenhæng mellem netvirksomheden og andre aktiviteter, herunder elproduktions- og
elhandelsaktiviteter som udøves i virksomheder, som er vertikalt integrerede med virksomheden.
Det bemærkes i den forbindelse, at netvirksomheden skal sikre retlig og faktisk råderet over
netvirksomhedens hjemmeside, som alene må have samme webadresse som virksomheder omfattet
af forslaget til stk. 3. Netvirksomheden skal også sikre retlig og faktisk råderet over oplysninger,
som netvirksomheden lader andre uden for netvirksomheden anvende, f.eks. på sociale medier.
Forslaget til
stk. 2,
skal ses i forlængelse af forslaget til identitetsmæssig adskillelse i stk. 1. For
bedre at sikre effekten af den identitetsmæssige adskillelse foreslås indsat et krav til
netvirksomhederne om, at de også skal sikre, at andre, der udfører opgaver for netvirksomheden,
som indebærer kontakt med elforbrugere, ved opgavens udførelse anvender en identitet, som
adskiller sig fra de identiteter, som i øvrigt anvendes af virksomheder, som er vertikalt integrerede
med netvirksomheden, og som ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i stk. 3. Herved sikres
den identitetsmæssige adskillelse også i de tilfælde, hvor netvirksomheder køber ydelser fra
eksempelvis vertikalt integrerede servicevirksomheder.
Kravet retter sig mod netvirksomheder, som kontraktretligt eller på anden måde skal sikre, at
den, som netvirksomheden eksempelvis køber serviceydelser fra, i forbindelse med levering af
ydelsen, ikke anvender en identitet, som bruges af f.eks. en vertikalt integreret
elhandelsvirksomhed. Heri ligger også, at hvis den virksomhed, som netvirksomheden eksempelvis
køber serviceydelser fra, anvender underleverandører, så skal hovedleverandøren sikre det samme i
forhold til sin underleverandør. Bestemmelsen stiller ikke krav om, at netvirksomheden skal kræve,
at servicevirksomheden bruger netvirksomhedens særskilte identitet. Den identitet, som anvendes
ved levering af ydelsen, skal blot adskille sig fra de identiteter, som i øvrigt anvendes af vertikalt
integrerede virksomheder, som ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i stk. 3. En vertikalt
integreret servicevirksomhed vil således ikke kunne anvende sit eget navn, men vil enten skulle
anvende navnet på netvirksomheden eller et navn på en anden virksomhed omfattet af stk. 3, eller et
helt tredje navn, når den udfører opgaver for netvirksomheden, som indebærer kontakt med
elforbrugerne. Det kan gøres ved, at servicevirksomheden registrerer et binavn.
Netvirksomheden vil således eksempelvis skulle sikre, at en vertikalt integreret
servicevirksomhed, som netvirksomheden har indgået aftale med om udskiftning af elmålere, kører
ud til elforbrugere med en person med tøj og i en bil, hvorpå der er påtrykt et navn og logo, som
adskiller sig fra en vertikalt integreret elhandelsvirksomhed.
Efter forslaget til
stk. 3
gælder kravet om identitetsmæssig adskillelse ikke i forhold til
virksomheder, der udøver net- eller naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring
af opvarmet vand eller damp, eller virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om
vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Det fremgår af sammenhængen med stk. 1 og
2, at det drejer sig om virksomheder, der er vertikalt integret med netvirksomheden.
Sådanne infrastrukturvirksomheder har i et vist omfang mulighed for at udøve andre aktiviteter –
herunder elproduktionsvirksomhed – inden for samme virksomhed. Sådanne andre aktiviteter vil
også være omfattet af undtagelsen, men det er muligt at begrænse mulighederne for at udøve andre
aktiviteter i virksomhederne, jf. bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 5.
Det foreslås med
stk. 4,
at Energitilsynet fører tilsyn med overholdelsen af kravene i stk. 1-3.
Energitilsynet fører allerede tilsyn med det gældende § 20 b særligt i forbindelse med
netvirksomhedernes programmer for intern overvågning, som bl.a. beskriver virksomhedernes tiltag
for at forhindre diskrimerende adfærd, jf. § 2, stk. 4, og § 6, i bekendtgørelse nr. 667 af 19. maj
2015 om program for intern overvågning af net- og transmissionsvirksomheder og afsnit 3.2.1. i de
almindelige bemærkninger. Med forslaget understreges, at der ikke alene vil skulle føres tilsyn i
39
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0040.png
forbindelse med overvågningsprogrammerne. Det er f.eks. forudsat, at Energitilsynet gennemgår
virksomhedernes navne og logoer med henblik på at kontrollere, at netvirksomhederne opfylder
kravene om særskilt identitet. Bekendtgørelsen forventes ændret for at tage højde for de foreslåede
krav, f.eks. således at overvågningsprogrammet kommer til at indeholde en procedure for, hvordan
netvirksomheden sikrer, at andre der udfører opgaver for netvirksomheden, som indebærer kontakt
med elforbrugere, ved opgavens udførelse anvender en identitet, som adskiller sig fra de identiteter,
som i øvrigt anvendes af virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden.
I
stk. 5
foreslås indsat en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren til fastsættelse
af regler om, hvilke andre aktiviteter, der kan udøves i virksomheder, som ikke er identitetsmæssigt
adskilt fra netvirksomheden efter stk. 3. Forslaget skal ses i lyset af, at det efter gældende ret i et
vist omfang er muligt for visse af de omfattede virksomheder også at udøve konkurrenceudsatte
aktiviteter i virksomheden. F.eks. er det muligt for forbrugerejede virksomheder, der udøver
virksomhed med anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, også at udøve elproduktion. Det
kan derfor vise sig nødvendigt at begrænse aktiviteter, som ville kunne udføres af virksomheder
omfattet af stk. 3, som ikke er identitetsmæssigt adskilt fra netvirksomheden.
Til nr. 10
Det foreslås, at henvisningen i § 26 a, i lov om elforsyning til §§ 19 b og 19 c i lov om
elforsyning udgår. Efter § 26 a finder en række bestemmelser i lov elforsyning, herunder §§ 19 b og
19 c, ikke anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende
elektricitetsudveksling. Der er tale om en ændring, som konsekvens af at §§ 19 b og 19 c foreslås
ophævet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 11
Der er tale om en ændring som konsekvens af, at kommuners mulighed for at varetage
netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere foreslås ophævet, jf. dette lovforslags §
1, nr. 1, og bemærkninger hertil.
§ 47 i lov om elforsyning vedrører hvilke aktiviteter, som kan udøves i virksomheder med
bevilling til net- eller transmissionsvirksomhed. I henhold til § 47, stk. 4, skal andre aktiviteter, som
ligger uden for bevillingen, herunder produktion eller handel med elektricitet, udøves i selvstændige
selskaber med begrænset ansvar. Efter § 47, stk. 5, gælder stk. 4 ikke for kommuner, der varetager
netvirksomhed i henhold til § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning. Kommuner vil efter forslaget til
§ 1, nr. 1, ikke længere kunne varetage netvirksomhed som en del af kommunen, hvorfor § 47, stk.
5, bliver overflødig. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.
Til nr. 12
Forslaget til §§ 69-69 c i lov om elforsyning indeholder den overordnede ramme for en ny
økonomisk regulering af netvirksomhederne, således at loven alene kommer til at indeholde de
overordnede rammer, mens energi-, forsynings- og klimaministeren får hjemmel til at fastsætte
regler om udmøntningen af reguleringen.
Med forslaget ophæves samtidig den gældende økonomiske regulering, som findes i §§ 69 og 70,
i lov om elforsyning, og som uanset, at der også her er tale om en indtægtsrammeregulering, afviger
væsentligt fra den foreslåede nye økonomiske regulering af netvirksomhederne. Den systematik,
som anvendes i forslaget til §§ 69-69 c i lov om elforsyning, er, at § 69 vil indeholde selve den nye
indtægtsrammeregulering, hvori alene videreføres relevante dele af §§ 69 og 70 i den gældende lov.
Det bemærkes således eksempelvis i forhold til gældende lovs § 70, stk. 2 og 4, hvorefter
nødvendige nyinvesteringer giver anledning til indtægtsrammeforhøjelser, at forslaget til den nye
40
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0041.png
økonomiske regulering indebærer en ændret systematik, hvorefter en netvirksomheds investeringer
vil indgå i netvirksomhedens indtægtsrammer, uanset om der er tale om nødvendige nyinvesteringer
eller reinvesteringer, bl.a. ved at der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat regler, hvorefter en
netvirksomheds omkostningsramme vil fastsættes med udgangspunkt i en netvirksomheds
omkostninger i den forudgående reguleringsperiode. Derfor vil § 70, stk. 2 og 4 som sådan ikke
videreføres i den nye økonomiske regulering. Det bemærkes endvidere, at en række andre forhold,
der efter gældende lov kan føre til indtægtsrammeforhøjelser, såsom pålæg fra myndigheder eller
Energinet.dk, jf. § 70, stk. 8, eller pludselig opstående hændelser, der gør, at en netvirksomhed
aktuelt ikke kan varetage sine forpligtelser, jf. § 70, stk. 13, 2. pkt., fremover vil håndteres ved, at
der vil ske løbende justeringer af en netvirksomheds omkostnings- og forrentningsramme for
eksogene faktorer. Efter lovforslaget vil der blive fastsat regler om disse løbende justeringer på
bekendtgørelsesniveau. Den særlige dispensationsmulighed i § 70, stk. 13, 1. pkt., i lov om
elforsyning vedrørende det forhold, at indtægtsrammen er lav som følge af særlig lave indtægter i
2004 vil ikke være relevant efter forslaget til ny økonomisk regulering, og vil derfor ikke blive
videreført. Enkelte dele af den gældende økonomiske regulering foreslås udskilt til særskilte
bestemmelser. Forslaget til § 69 b indeholder således en regel vedrørende overdragelse af
virksomheder, som er en delvis videreførelse af § 69, stk. 1, 4. pkt., i den gældende lov. Forslaget til
§ 69 b indeholder regnskabsregler, som delvis viderefører bemyndigelsesbestemmelsen i det
gældende § 69, stk. 2, 3. pkt. Endelig foreslås ændrede regler om opbevaring af regnskabsmateriale
i § 69 c. Opbevaring af regnskabsmateriale er efter gældende ret reguleret i § 70, stk. 12.
Det bemærkes yderligere, at visse dele af gældende ret har mistet deres betydning og derfor ikke
vil blive yderligere nævnt i forbindelse med ændringsforslagene. Det drejer sig om, at den gældende
økonomiske regulering også omfatter de såkaldte regionale transmissionsvirksomheder, dvs.
virksomheder med bevilling til transmissionsnet. Disse virksomheder er imidlertid blevet solgt til
Energinet.dk og er herefter underlagt den økonomiske regulering, der gælder for Energinet.dk, jf. §
70 a i lov om elforsyning.
Det drejer sig også om en række andre forhold, som efter deres indhold er historiske. Således
indeholder § 69, stk. 1, 3. pkt., i den gældende lov en regel om gældsforpligtelser stiftet inden den
1. januar 2000, § 70, stk. 1, 4. pkt., i den gældende lov en regel om indtægter i andre virksomheder,
som blev holdt uden for indtægtsrammen i 2004, og § 70, stk. 2, 11. og 12. pkt., i den gældende lov
en regel om netvirksomheders over- og underdækning i år 2000 til og med år 2003.
Endelig foreslås § 70, stk. 14, i den gældende lov, hvorefter kommuner ikke må yde tilskud til
kommunal netvirksomhed, som ikke drives i selskaber med begrænset ansvar, ophævet, fordi
bestemmelsen ikke længere er relevant. Dette skyldes, at det samtidig foreslås med dette lovforslags
§ 1, nr. 1, at kommuners mulighed for at varetage netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede
forbrugere udgår. Kommuner vil fortsat kunne deltage i selskaber med begrænset ansvar, som
varetager netvirksomhed.
§ 69
Det foreslås i
stk. 1,
at priser for ydelser fra netvirksomheder fastsættes i overensstemmelse med
en indtægtsramme, som Energitilsynet årligt fastsætter for hver netvirksomhed med henblik på
dækning af netvirksomhedens omkostninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet
og forrentning af den investerede kapital.
Herved fastslås de centrale elementer i den foreslåede indtægtsrammeregulering. For det første
fastslås, at netvirksomhederne underlægges en indtægtsrammeregulering. Dette svarer til princippet
i gældende ret, idet det følger af § 70, stk. 1, 1. pkt., i den gældende lov, at priser for en
netvirksomheds ydelser fastsættes i overensstemmelse med virksomhedens indtægtsramme. Det
bemærkes i den forbindelse, at indtægtsrammen fortsat vil fastsætte et samlet beløb, som priserne
41
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0042.png
skal fastsættes i overensstemmelse med, mens selve prisfastsættelsen af netvirksomhedens enkelte
ydelse sker efter offentliggjorte metoder, som godkendes af Energitilsynet, jf. § 73 a i lov om
elforsyning.
For det andet fastslås, at det kun er omkostninger ved effektiv drift, som skal kunne dækkes af
indtægtsrammen. Der er også her tale om en videreførelse af et gældende princip. Det fremgår af §
70, stk. 1, 2. pkt., i den gældende lov, at rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i § 69
nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden. § 69 i den gældende lov omhandler
prisfastsættelsen under henvisning til nødvendige omkostninger, hvorved forstås omkostninger, som
virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en
effektiv drift. Det vurderes indeholdt i det foreslåede krav om effektiv drift, at omkostningerne skal
være nødvendige. Det, at det kun er omkostninger ved effektiv drift, som skal kunne dækkes af
indtægtsrammen, skal også ses i sammenhæng med forslaget om, at der fratrækkes et individuelt og
et generelt effektiviseringskrav fra indtægtsrammen, jf. nærmere under forslaget til stk. 3 og 4
nedenfor. Det er således hensigten, at omkostninger, der indeholder et identificeret
effektiviseringspotentiale, som endnu ikke er udmøntet som effektiviseringskrav til
netvirksomheden, er omfattet af begrebet effektiv drift.
For det tredje fastslås, at de omkostninger, som kan dækkes af indtægtsrammen, skal være
omkostninger vedrørende effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet. Ved bevillingspligtige
aktiviteter henvises til kravene i kapitel 4 i lov om elforsyning, særligt §§ 20 og 22. De nærmere
omkostningskategorier, som kan dækkes, foreslås fastsat af energi-, forsynings- og klimaministeren
efter bemyndigelse, jf. forslaget til stk. 5, nr. 2, nedenfor og bemærkninger hertil.
For det fjerde fastslås, at indtægtsrammen også skal dække en forrentning af den investerede
kapital. Den mulige forrentning vil fremgå af en forrentningsramme. Der henvises nærmere til
forslaget til stk. 3 og bemyndigelsen i stk. 5, nr. 3, nedenfor og bemærkningerne hertil.
Endvidere foreslås som det femte, at det er Energitilsynet, som fastsætter den årlige
indtægtsramme for hver netvirksomhed. Dette er en videreførelse af gældende ret, hvorefter
Energitilsynet i henhold til § 70, stk. 10, i den gældende lov årligt fastsætter en indtægtsramme for
hver af de berørte virksomheder. Den årlige indtægtsramme skal dog ses i sammenhæng med, at der
også opereres med 5-årige reguleringsperioder, jf. nedenfor under stk. 2.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at en netvirksomheds indtægtsramme udgør det højeste beløb, som
netvirksomheden i et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift af sin bevillingspligtige
aktivitet. Indtægtsrammen udgør således fortsat et loft over de indtægter, som netvirksomheden kan
oppebære, jf. også § 70, stk. 2, i den gældende lov, som dog fastsætter loftet i forhold til tarifferne
pr. 1. januar 2004. Fsva. forståelsen af indtægter ved driften af den bevillingspligtige aktivitet
foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler herom, jf. nærmere forslaget til
stk. 5, nr. 2, nedenfor og bemærkninger hertil. Det bemærkes i den forbindelse, at indtægter fortsat
også kan omfatte indtægter, som opnås ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, selv om
aktiviteten som sådan ikke er bevillingspligtig.
Med forslaget til
stk. 2, 2. pkt.,
foreslås, at de årlige indtægtsrammer, jf. stk. 1, skal fastsættes
med udgangspunkt i en 5-årig reguleringsperiode. Ved reguleringsperiode forstås en bestemt
periode, hvor de overordnede rammer for netvirksomhedernes økonomiske råderum så vidt muligt
ligger fast og derfor er kendte af virksomhederne forud for reguleringsperiodens start. Se nærmere
afsnit 3.1.2.1.2. i de almindelige bemærkninger om betydningen af den 5-årige reguleringsperiode.
Energi-, forsynings- og klimaministeren vil ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse i stk.
5, skulle sikre, at de overordnede rammer for indtægtsrammerne så vidt muligt fastsættes hvert
femte år. Netvirksomhedernes indtjeningsmuligheder vil derved i vidt muligt omfang være givet på
forhånd. Hermed skabes incitament til realisering af ekstraordinære effektiviseringsgevinster, fordi
det betyder, at netvirksomhederne i en periode vil kunne opnå en øget forrentning, hvis de kan drive
42
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0043.png
nettene mere omkostningseffektivt end forudsat end rammerne. Der foreslås endvidere af
ordensmæssige hensyn indsat en henvisning til stk. 6, som indeholder en undtagelse fra den 5-årige
reguleringsperiode. Energi-, forsynings- og klimaministeren får efter stk. 6 mulighed for at fastsætte
regler om, at den 5-årige reguleringsperiode kan forlænges for den enkelte virksomhed med henblik
på at opnå væsentlige og varige effektiviseringer.
Efter forslaget til
stk. 3,
foreslås indtægtsrammen fastsat på baggrund af en omkostningsramme
og en forrentningsramme og en række justeringer, som foretages uden for disse to rammer.
Begreberne omkostningsrammer og forrentningsrammer findes ikke i den gældende lov, men er de
centrale dele af den nye økonomiske regulering.
Omkostningsrammen vil fastsætte et samlet beløb for de omkostninger en netvirksomhed kan få
dækket af indtægtsrammen med undtagelse af omkostninger til nettab og omkostninger forbundet
med netvirksomhedernes energibesparelser efter bestemmelsen i § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om
elforsyning. Energi-, forsynings- og klimaministeren foreslås at få hjemmel til at fastsætte regler om
fastsættelse og justeringer af omkostningsrammerne, jf. forslaget til stk. 5, nr. 2, og bemærkninger
hertil, og de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.2.2.
Forrentningsrammen vil fastsætte det afkast, som en netvirksomhed kan indregne i
indtægtsrammen. Forrentningsrammen skal sikre, at netvirksomhederne oppebærer en forrentning
af den investerede kapital. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil få hjemmel til at fastsætte
regler om fastsættelse og justeringer af forrentningsrammerne, herunder beregning og fastsættelse af
forrentningssatser, jf. forslaget til stk. 5, nr. 3, og bemærkninger hertil, og de almindelige
bemærkninger afsnit 3.1.2.3.
Indtægtsrammen foreslås også beløbsmæssigt justeret i forhold til visse forhold, som ligger uden
for omkostnings- og forrentningsrammerne. Disse forhold fremgår af forslaget til stk. 4.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 1,
at der fratrækkes beløb som følge af et individuelt og et generelt
effektiviseringskrav fra indtægtsrammen. Dette er en udvidelse i forhold til gældende ret, hvorefter
der alene fratrækkes individuelle effektiviseringskrav, jf. § 70, stk. 10, i den gældende lov.
Med et generelt effektiviseringskrav forstås et effektiviseringskrav, som fastsættes ens for alle
netvirksomheder på baggrund af produktivitetsudviklingen. Med individuelt effektiviseringskrav
forstås et krav, som fastsættes på baggrund af en benchmarking af netvirksomheder, som foretages
af Energitilsynet. Energi-, forsynings- og klimaministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte
modellerne for beregningen af effektiviseringskravene, jf. forslaget til stk. 5, nr. 5, og
bemærkninger hertil. Der henvises endvidere til overgangsreglen i lovforslagets § 2, stk. 4,
vedrørende fastsættelse af effektiviseringskrav for 2018.
Det foreslås herudover, at der fratrækkes et beløb ved utilstrækkelig leveringskvalitet. Der sker
også efter gældende ret fradrag for utilstrækkelig leveringskvalitet efter regler fastsat af energi-,
forsynings- og klimaministeren i medfør af § 70, stk. 2 og 11, i den gældende lov om elforsyning.
Energi-, forsynings- og klimaministeren foreslås fremover bemyndiget til at fastsætte regler om mål
for leveringskvaliteten og økonomisk sanktion for manglende overholdelse heraf. Heri ligger, at
ministeren vil skulle fastsætte regler om metoden til beregning af mål for leveringskvalitet og
rammer for reduktion af en netvirksomheds indtægtsramme som økonomisk sanktion ved
utilstrækkelig leveringskvalitet, dvs. manglende opfyldelse af målene, jf. forslaget til stk. 5, nr. 6,
og bemærkningerne hertil.
Endelig foreslås i stk. 4, nr. 1, at der fratrækkes et beløb for netvirksomhedens bindende
midlertidige prisnedsættelser. Bindende midlertidige prisnedsættelser er reguleret i § 72 b, stk. 1, 3.
pkt., i lov om elforsyning, hvoraf fremgår at elhandelsvirksomhederne skal viderefakturere en
netvirksomheds midlertidige prisnedsættelser uændret til de relevante aftagere. Med fradraget sikres
det, at en netvirksomhed, som har valgt at yde en bindende midlertidig prisnedsættelse, ikke
efterfølgende alligevel kan opkræve beløbet over indtægtsrammerne som en difference i
43
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0044.png
netvirksomhedens favør. Energi-, forsynings- og klimaministeren foreslås bemyndiget til at
fastsætte, hvordan indregningen i indtægtsrammen sker, jf. forslaget til stk. 5, nr. 7, og
bemærkninger hertil.
Efter forslaget til
stk. 4, nr. 2,
tillægges indtægtsrammen et beløb til dækning af omkostninger til
nettab og til energispareindsatsen. Fsva. nettab sker der også efter gældende ret justering af
indtægtsrammen. § 70, stk. 6, i den gældende lov indeholder således detaljerede regler om, hvordan
justeringer skal ske. Det findes imidlertid mest hensigtsmæssigt alene at fastslå det overordnede
princip i loven, hvorefter indtægtsrammen forhøjes med et beløb til dækning af omkostninger til
nettab, for herefter at bemyndige ministeren til at fastsætte regler om indregningen ved
bekendtgørelse, herunder justeringer af tillægget. Der henvises til forslaget til stk. 5, nr. 8, og
bemærkningerne hertil.
Fsva. netvirksomheders energispareindsats fremgår det af § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning,
at en netvirksomhed skal sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser. Det fremgår
endvidere af § 22, stk. 8, i lov om elforsyning, at netvirksomhedernes indtægter og omkostninger
forbundet med energibesparelser skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige
driftsmæssige indtægter og omkostninger. Indtægterne skal dække omkostningerne til
energispareindsatsen efter § 22, stk. 1, nr. 5, i regnskabsåret. Det fremgår ligeledes af § 22, stk. 8, at
for meget henholdvis for lidt opkrævede beløb reguleres via midlertidige prisændringer i det
følgende regnskabsår. Denne regel skal ses på baggrund af, at omkostningerne ikke præcist kan
forudsiges, hvorfor der kan forekomme afvigelser mellem en netvirksomheds omkostninger for
energispareindsatsen i et regnskabsår, og opkrævningen af indtægter herfor i samme regnskabsår.
Med hjemmel i gældende lovs § 70, stk. 2, er der fastsat regler i energisparebekendtgørelsen om
de økonomiske forhold vedrørende netvirksomheders energispareforpligtelsen, herunder at
netvirksomhederne får dækket deres omkostninger gennem en midlertidig forhøjelse af deres
indtægtsrammer. Indtægtsrammebekendtgørelsen indeholder, ligeledes med hjemmel i § 70, stk. 2,
nærmere regler om håndtering af netvirksomhedernes omkostninger og indtægter i forbindelse med
deres energibesparelsesaktiviter, herunder afvikling af for meget henholdsvis for lidt opkrævede
beløb. Det findes mest hensigtsmæssigt fremover at fastslå i loven, at netvirksomhedernes
indtægtsrammer tillægges et beløb til dækning af omkostninger til energispareindsatsen, for herefter
at bemyndige ministeren til at fastsætte regler om indregning af indtægter og omkostninger knyttet
til energispareindsatsen, herunder regulering af for meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb, ved
bekendtgørelse. Der henvises til forslaget til stk. 5, nr. 9, i lov om elforsyning.
Det fremgår endvidere af forslaget til
stk. 4, nr. 3,
at indtægtsrammen tillige kan justeres for en
netvirksomheds tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, der er
faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt. Der tale om en delvis videreførelse af den
gældende § 70, stk. 3, i lov om elforsyning. Efter § 70, stk. 3, i lov om elforsyning, får
netvirksomhederne dækket deres tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling
gennem en indtægtsrammeforhøjelse. Hvis netvirksomheden efterfølgende modtager et beløb, der
helt eller delvis dækker et tab, sænkes netvirksomhedens indtægtsramme. Det findes mest
hensigtsmæssigt alene at fastslå i loven, at der skal ske en justering i indtægtsrammen for en
netvirksomheds tab fra en elhandelsvirksomhed, for herefter at bemyndige ministeren til at fastsætte
fremgangsmåden ved bekendtgørelse. Der henvises til forslaget til stk. 5, nr. 10, hvorefter energi-,
forsynings- og klimaministeren skal fastsætte regler om indregning af tab på debitorer.
Det bemærkes i øvrigt, at der også kan forekomme tab på debitorer for en netvirksomhed i
forbindelse med, at en elforbruger, der er tilsluttet netvirksomhedens forsyningsnet, ikke betaler for
virksomhedens ydelser i forbindelse med tilslutningen eller ændringer heraf. Ligeledes kan der
forekomme strømtyveri. Indtil en netvirksomhed opdager strømtyveriet, registrerer
netvirksomheden et nettab og modtager kompensation herfor efter reglerne om kompensation for
44
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0045.png
nettab. Efter at strømtyven er identificeret, fakturerer netvirksomheden denne for forbruget. I det
omfang, den pågældende person ikke betaler for forbruget, kan der opstå tab på debitorer.
Netvirksomheders tab i forbindelse med en elforbrugers manglende betaling for
tilslutningsydelser eller i forbindelse med strømtyveri vil efter forslaget til stk. 4, nr. 3, ikke give
anledning til en justering af en netvirksomheds årlige indtægtsramme. Dette svarer til gældende ret.
Disse tab fremstår som driftsomkostninger og vil derfor indgå i fastsættelsen af netvirksomhedernes
omkostningsramme. Der henvises til forslaget til stk. 5, nr. 2, hvorefter ministeren skal fastsætte
regler om bl. a. fastsættelse af omkostningsrammen. Med hjemmel i denne bestemmelse vil der
fastsættes regler om indregning af tab på debitorer fra de ovenfor nævnte elforbrugere ved
fastsættelse af en netvirksomheds omkostningsramme.
Forslaget til
stk. 5
indeholder en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren,
hvorefter ministeren skal fastsætte regler om indtægtsrammer og de elementer, som indgår heri.
Bemyndigelsen nævner herefter en række væsentlige forhold, som der skal fastsættes regler om.
Der vil også kunne fastsættes regler om andre forhold, herunder om hvordan fusioner og spaltninger
påvirker indtægtsrammen, hvornår indtægtsrammer fastsættes, hvilke korrektioner der kan ske,
hvornår der kan ansøges om justeringer osv. For at sikre at så meget som muligt er kendt af
netvirksomhederne på forhånd forventes fastsat regler om årlige foreløbige og endelige
indtægtsrammer, hvor den foreløbige indtægtsramme udmeldes før reguleringsåret, mens
Energitilsynet træffer afgørelse om den endelige indtægtsramme efter reguleringsårets afslutning.
Der vil i den forbindelse skulle tages højde for, at regnskabstallene for det sidste år i en foregående
reguleringsperiode ikke er kendt, når en ny reguleringsperiode går i gang. Endelig indeholder
hjemlen også mulighed for at fastsætte regler om overgangen til den nye økonomiske regulering,
hvorefter der ved fastsættelsen af omkostningsrammen for den første reguleringsperiode vil skulle
tages højde for ændringer i omkostninger i perioden 2015 – 2017, eksempelvis på grund af
opgavebortfald, opgavetilgang, udvikling i indikatorer, løbende justeringer, som ikke reguleres via
de automatiske justeringer og effektiviseringskrav, der har påvirket netvirksomhedernes tilladte
indtægter m.v. Det er hensigten, at omkostningsrammerne for 2018 skal afspejle
netvirksomhedernes faktiske omkostninger i videst muligt omfang.
Med det foreslåede
nr. 1
skal energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om hvilke
indtægter, som omfattes af indtægtsrammerne, herunder hvilke indtægter knyttet til den
bevillingsmæssige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder, og
hvilke omkostninger indtægtsrammerne dækker. Formålet ved udmøntning af bemyndigelsen vil
skulle være, at der samlet set kommer et retvisende billede af en netvirksomheds økonomi ved
varetagelsen af sin bevillingspligtige aktivitet.
Der vil således skulle fastsættes regler om den nærmere afgrænsning af en netvirksomheds
indtægter, der vil indgå i netvirksomhedens indtægtsrammer. Der forventes fastsat regler, der vil
læne sig tæt op ad gældende ret. Efter gældende ret er både indtægter fra bevillingspligtige
aktiviteter, og andre indtægter, som virksomheden opnår ved driften af sin bevillingspligtige
aktivitet, være omfattet. Der forventes endvidere at blive fastsat definitioner af begreberne indtægter
og andre indtægter, som virksomheden opnår ved driften af sin bevillingspligtige aktivitet, der vil
læne sig op ad de definitioner, der er indeholdt i gældende lovs § 5, nr. 2 og nr. 12, i lov om
elforsyning, og som foreslås ophævet, jf. dette lovforslags § 1, nr. 3 og 4.
Der forventes endvidere, at der vil blive fastsæt regler, der vil videreføre principperne i gældende
lovs § 70, stk. 7, i lov om elforsyning, hvorefter anlæg ændret af hensyn til tredjemand og betalt af
denne ikke indgår i en netvirksomheds indtægtsramme eller afskrivningsgrundlag, videreføres, dog
vil der ved den konkrete udformning af reglerne tages højde for forskellene mellem den gældende
og den nye økonomiske regulering. Det bemærkes endvidere, at gældende lovs § 70, stk. 7, kun
nævner ændringer, ikke etablering af anlæg af hensyn til tredjemand. Det anses imidlertid som
45
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0046.png
hensigtsmæssigt, at der også fastsættes regler om etablering af anlæg af hensyn til tredjemand. Om
den reguleringsmæssige håndtering af netvirksomhedernes omkostninger i disse tilfælde henvises til
nedenfor.
Det fremgår af forslaget, at der også vil skulle fastsættes regler om indtægter til den
bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder.
Bemyndigelsen skal ses på baggrund af, at det i den nye økonomiske regulering, ligesom i dag, vil
være muligt for netvirksomhederne på markedsmæssige vilkår, jf. § 46 i lov om elforsyning, at lade
andre udføre opgaver, der påhviler netvirksomheden som bevillingspligtig aktivitet. Udlicitering af
bevillingspligtige aktiviteter til andre ændrer imidlertid ikke ved, at de indtægter fra varetagelsen af
den bevillingspligtige aktivitet, der indgår og bogføres i en anden virksomhed, der udfører opgaven
for netvirksomheden, vil skulle indgå i netvirksomhedens regulatoriske økonomi for at denne er
retvisende. Dette svarer til gældende ret, hvor bestemmelsen i § 70, stk. 1, 3. pkt., i lov om
elforsyning bl.a. fastslår, at en netvirksomheds indtægtsrammer også omfatter indtægter knyttet til
den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder.
Der vil således være tale om en videreførelse af § 70, stk. 1, 3. pkt., på bekendtgørelsesniveau. Om
omkostningerne i disse tilfælde henvises til nedenfor.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om de omkostninger, der skal dækkes af en
netvirksomheds indtægtsramme, som i vidt omfang vil svare til reglerne i den gældende lovs § 69,
stk. 1, 1. pkt. Efter denne bestemmelse fastsættes priserne for ydelser fra netvirksomhederne under
hensyntagen til virksomhedernes nødvendige omkostninger til indkøb af energi, lønninger,
tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger og
forrentning af kapital. Der henvises til forslaget til stk. 1, hvorefter det kun er omkostninger ved en
effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet, som skal kunne dækkes af indtægtsrammen.
Efter gældende lovs § 70, stk. 1, 3. pkt., i lov om elforsyning omfatter de i § 69 nævnte
omkostninger også omkostninger knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt
indgår og bogføres i andre virksomheder end netvirksomheden. Det heri liggende princip, hvorefter
netvirksomhedernes økonomi ikke skal kunne påvirkes af, at bevillingspligtige aktiviteter
udliciteres, vil også skulle reflekteres i den nye økonomiske regulering for at sikre et retvisende
billede af netvirksomhedernes økonomi. Det bemærkes i denne forbindelse, at en netvirksomheds
omkostninger, når virksomheden lader andre udføre bevillingspligtige aktiviteter, indgår og
bogføres som driftsomkostninger i netvirksomheden, og det er – med forbehold for kravet om
markedsmæssighed i § 46 i lov om elforsyning - disse omkostninger, der vil skulle indgå ved
fastsættelsen af netvirksomhedernes indtægtsrammer og de enkelte elementer heraf, eksempelvis
ved fastsættelsen af effektiviseringskrav på baggrund af benchmarking. I forhold til krav om
markedsmæssighed i henhold til § 46 i lov om elforsyning henvises til stk. 2 i denne bestemmelse,
hvorefter Energitilsynet, hvis markedsmæssigheden af en aftale ikke er godgjort, skønsmæssigt kan
fastætte den markedsmæssige pris, der herefter vil blive lagt til grund for den økonomiske
regulering af netvirksomheden.
Ved udmøntningen vil endvidere blive fastsat regler, hvorefter en netvirksomheds omkostninger
forbundet med ændring og etablering af anlæg af hensyn til tredjemænd og betalt af denne, ikke vil
indgå i netvirksomhedens indtægtsramme. Principperne i gældende lovs § 70, stk. 7, i lov om
elforsyning, jf. ovenfor, vil dermed også videreføres for så vidt angår omkostningssiden, og vil
ligeledes finde anvendelse, når der er tale om etablering af et anlæg af hensyn til tredjemand, idet
der ved den konkrete udformning af bestemmelserne vil tages højde for, at den nye økonomiske
regulering adskiller sig fra den gældende økonomiske regulering.
Med det foreslåede
nr. 2
skal energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om
fastsættelse og justering af omkostningsrammerne.
46
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0047.png
Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil det skulle sikres, at en netvirksomheds
omkostningsramme fastsættes og justeres således, at der vil være en tæt sammenhæng mellem
netvirksomhedens faktiske omkostninger og netvirksomhedens indtægter, dog uden at dette betyder,
at omkostningsrammen præcist skal afspejle en netvirksomheds omkostninger i et reguleringsår.
For det første betyder det, at der vil skulle fastsættes regler, hvorefter der ved fastsættelsen af en
netvirksomheds omkostningsramme ved overgang til en ny reguleringsperiode vil skulle tages
udgangspunkt i et gennemsnit af netvirksomhedens historiske årlige omkostninger i den
forudgående reguleringsperiode, idet der dog ved beregningen vil skulle justeres for en række
forhold, såsom ændringer i netvirksomhedens aktivitetsniveau, ændrede opgaver,
effektiviseringskrav, nettab og pristalsudviklingen, for at sikre et retvisende billede af
netvirksomhedens omkostningsrammen fremadrettet. Eksempelvis vil et øget aktivitetsniveau i det
sidste år i den forudgående reguleringsperiode skulle indregnes således, at omkostningsrammen for
den fremadrettede periode fuldt ud reflekterer de øgede omkostninger i forbindelse med det øgede
aktivitetsniveau.
For det andet betyder dette, at der vil skulle fastsættes regler om løbende justeringer af
omkostningsrammen inden for en reguleringsperiode for at tage højde for eksogene faktorer, der
ændrer netvirksomhedernes omkostninger, uden at netvirksomhederne som udgangspunkt har
mulighed for at påvirke disse eksogene faktorer. Der vil kunne være tale om justeringer, der fører til
en reduktion eller en forhøjelse af omkostningsrammen. Der skal i alle tilfælde være tale om reelle
og dokumenterbare ændringer i omkostningerne.
Justeringerne skal gøre det muligt for netvirksomhederne at dække omkostninger ved effektiv
drift, men skal heller ikke være højere end, at dette sikres. Dette indebærer også, at det ved
udmøntningen af bemyndigelsen vil skulle sikres, at der ikke sker dobbeltjusteringer i det omfang,
at der kan være et overlap mellem forskellige faktorer, der vil kunne give anledning til en
indtægtsrammeforhøjelse.
Ved udmøntningen af reglerne om justeringer vil der i videst muligt omfang skulle tages højde
for forudsigeligheden for netvirksomhederne. Justeringerne vil derfor i relevante tilfælde skulle
baseres på indikatorer. Der vil skulle være tale om indikatorer, der er relateret til eksogene faktorer,
der i væsentlig grad og dokumenterbart påvirker netvirksomhedernes reelle omkostninger. Dette
anses for opfyldt i forhold til de indikatorer, ændringer i antallet af en netvirksomheds målere og
stationer, der vil blive brugt i første omgang, jf. de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.2.2.2.
Hvor der vil være tale om løbende justeringer for eksogene forhold, der ikke er baseret på
indikatorer, vil der som udgangspunkt skulle fastsættes væsentlighedskriterier for justeringerne.
Herudover vil der skulle fastsættes regler om løbende årlige justeringer af omkostningsrammen i
forbindelse med en netvirksomheds kabellægning af luftledninger.
Der vil med hjemmel i bemyndigelsen også skulle fastsættes processuelle regler, herunder frister,
krav til dokumentation m.v. vedrørende justeringer for forhold, der ikke er baseret på indikatorer.
I forhold til den forventede konkrete udmøntning af bemyndigelsen i den første
reguleringsperiode henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.2.2.2.
En opjustering af omkostningsrammen vil lette effektiviseringspresset for netvirksomheder, der
er vedvarende ineffektive, hvilket ikke vil være hensigtsmæssigt. Energi-, forsynings- og
klimaministeren vil derfor skulle fastsætte regler om, at vedvarende ineffektive virksomheder ikke
fuldt ud kan få opjusteret deres omkostningsramme ved overgangen til en ny reguleringsperiode.
Ved vedvarende ineffektive netvirksomheder forstås netvirksomheder, som ikke reagerer på de
pålagte effektiviseringskrav.
Det ligger således inden for den foreslåede bemyndigelse, at der vil skulle fastsættes regler, som
fastlægger hvilke netvirksomheder, der kan betegnes som vedvarende ineffektive. Ved
fastlæggelsen af hvilke netvirksomheder, der vil kunne betegnes som vedvarende ineffektive,
47
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0048.png
forventes anvendt kriterier, hvor der ses på netvirksomhedens konkrete omkostningsniveau i forhold
til netvirksomhedens omkostningsramme i den foregående reguleringsperiode.
Konkret forventes der fastsat regler om, at netvirksomheder, hvis faktiske omkostninger
overstiger omkostningsrammen tillagt en nærmere definerede procentdel af forrentningsrammen,
som udgangspunkt vurderes at være vedvarende ineffektive.
Endvidere forventes fastsat regler om, at en netvirksomhed, som efter de fastsatte kriterier,
betegnes som vedvarende ineffektiv, ikke vil kunne få opjusteret sin omkostningsramme,
medmindre netvirksomheden kan dokumentere, at de høje omkostninger skyldes konkrete,
tidsafgrænsede årsager, f.eks. en særlig cyklisk omkostningsprofil eller store engangsomkostninger.
På baggrund heraf forventes fastsat, at Energitilsynet vil skulle vurdere, hvorvidt netvirksomhedens
omkostningsramme skal opjusteres. Det bemærkes, at der med forslaget til stk. 7 i dette lovforslag
er givet mulighed for, at Energitilsynet kan indhente ekstern bistand til denne vurdering for
netvirksomhedens regning.
Med det foreslåede
nr. 3
skal energi-, forsynings- og klimaministeren også fastsætte regler om
fastsættelse og justering af forrentningsrammerne, herunder beregning og fastsættelse af
forrentningssatser. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 3.1.2.3. om
forrentningsrammer, vil hjemlen skulle udnyttes således, at der fastsættes regler om, at
netvirksomhedernes aktivbase opdeles i en historisk og en fremadrettet aktivbase med hver sin
forrentningssats. Ved fastsættelsen af aktivbaserne vil der også skulle tages stilling til, hvilke
aktiver der skal kunne forrentes. Den historiske aktivbase forventes fastsat med udgangspunkt i
værdien af netvirksomhedens aktiver den 31. december 2017, idet de nye regler foreslås at få
virkning for indtægtsrammerne for 2018 og frem. Ved reguleringens start opgøres den samlede
værdi af netvirksomhedernes aktiver efter gældende regler for opgørelse af aktiver. Den historiske
aktivbase opgøres derefter årligt med udgangspunkt i den initiale opgørelse korrigeret for afgang af
aktiver efter gældende regler for opgørelse af afskrivninger.
Den fremadrettede aktivbase vil blive fastsat på baggrund af en fremskrivning af
netvirksomhedens aktivbase. I forhold til den konkrete udmøntning af bemyndigelsen i forhold til
fremskrivningen af den fremadrettede aktivbase henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
3.1.2.3.2.
Ved fastsættelsen af forrentningen af de historiske aktiver, vil bemyndigelsen skulle udnyttes
således, at satsen så vidt muligt afspejler rammerne i den gældende økonomiske regulering. Den
model, som påtænkes anvendt, er, at forrentningssatsen fastsættes som den mindste af enten den
lange obligationsrente plus 1 procentpoint eller netvirksomhedens gennemsnitlige mulige
forrentningssats efter indtægtsrammen i årene 2012-2014, idet der også tages højde for
merforrentning. Det virksomhedsspecifikke loft skal reduceres hvis en reduktion af
indtægtsrammen grundet merforrentning i den gældende regulering, ikke er fuldt ud gennemført
endnu. Reduktionen i det virksomhedsspecifikke loft skal svare til reduktionen i indtægtsrammen
havde den gældende regulering været videreført. Forrentningssatsen vil ikke kunne blive lavere end
0.
Forrentningen af den fremadrettede aktivbase vil skulle fastsættes med udgangspunkt i et
markedsmæssigt, systematisk risikojusteret afkastkrav. Ved fastsættelsen af niveauet for WACC’en
skal det tilstræbes, at netvirksomhederne får et rimeligt, systematisk risikojusteret afkast svarende
til risikoen ved at drive en reguleret monopolvirksomhed ved effektiv drift. Niveauet bør således
hverken give anledning til under- eller overinvesteringer i udviklingen og vedligeholdelsen af
distributionsnettet. WACC’en skal fastsættes som et vægtet gennemsnit af afkastkravet for egen- og
fremmedkapitalen for en gennemsnitlig netvirksomhed.
Ved fastsættelsen af WACC’en vil der skulle tages stilling til en lang række forhold, herunder
risikoen ved at investere i elforsyningsnettet generelt, den risikofrie rente, den optimale
48
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0049.png
kapitalstruktur i en netvirksomhed givet ved forholdet mellem egenkapital og fremmedkapital,
systematisk og regulatorisk risiko, likviditet, skat og risiko for rentearbitrage. Der vil også skulle
inddrages internationale erfaringer.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 3.1.2.3, vil hjemlen blive udnyttet således,
at WACC’en i første omgang fastsættes i overensstemmelse med ekspertgruppens anbefalinger med
enkelte afvigelser.
Bemyndigelsen vil endvidere skulle udmøntes således, at der fastsættes en procedure for en
eventuel revision af WACC’en. Der henvises til afsnit 3.1.2.3. i de almindelige bemærkninger om
den procedure som ministeren i første omgang vil fastsætte med hjemmel i bemyndigelsen.
Med det foreslåede
nr. 4
skal energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om
beregning af driftsmæssige afskrivninger. Beregning af driftsmæssige afskrivninger indgår også i
den gældende økonomiske regulering, og ministeren kan således efter gældende ret fastsætte regler
herom, jf. § 69, stk. 2, 1. pkt., i den gældende lov om elforsyning. Regler om beregning af
driftsmæssige afskrivninger er imidlertid en nødvendig del af den nye økonomiske regulering,
hvorfor det i modsætning til gældende ret foreslås, at det bliver et krav, at der skal fastsættes regler
herom.
Ved beregningen af driftsmæssige afskrivninger indgår dels, hvilke anlæg der indgår i
afskrivningsgrundlaget, dels hvordan afskrivning skal ske, herunder afskrivningsmetoden. I forhold
til hvilke anlæg, der indgår i afskrivningsgrundlaget, henvises også til bemærkningerne til nr. 2
ovenfor, hvorefter ministeren fastsætter, hvilke omkostninger, der indgår i omkostningsrammen.
Afskrivninger har også betydning for forrentningsrammen, fordi aktivbaserne afskrives, jf. også
ovenfor under nr. 3.
Udmøntningen af bemyndigelsen vil ligesom efter gældende ret skulle ske inden for rammerne af
årsregnskabsloven. Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, hvilke værdier afskrivningen
beregnes på grundlag af, hvilken afskrivningsmetode, der vil blive anvendt, ligesom der vil blive
fastsat regler om standardlevetider på anlæg. Standardlevetider skal i videst muligt omfang
reflektere anlæggenes faktiske gennemsnitlige levetid. Disse forhold er også reguleret i den
gældende indtægtsrammebekendtgørelse.
El-reguleringsudvalget har foreslået en revision af anlæggenes standardlevetider med fjernelse af
intervaller af hensyn til benchmarkingen. Dette vurderes imidlertid vanskeligt, hvorfor de gældende
standardlevetider i første omgang forventes bibeholdt med enkelte justeringer, særligt forventes der
indsat en særskilt standardlevetid for fjernaflæste målere. Der vil dog kunne ske ændringer af
standardlevetider over tid, og såfremt det alligevel måtte vise sig nødvendigt af hensyn til
benchmarkingen.
Med det foreslåede
nr. 5
skal energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om
generelle og individuelle effektiviseringskrav, herunder regler om benchmarking. Det skal ses i
sammenhæng med forslaget til stk. 4 ovenfor, hvor det foreslås, at der både fratrækkes et individuelt
og et generelt effektiviseringskrav ved fastsættelsen af den årlige indtægtsramme. Efter gældende
ret fratrækkes alene individuelle effektiviseringskrav, jf. afsnit 3.1.1.3. i de almindelige
bemærkninger. For reguleringsåret 2018 henvises endvidere til overgangsreglen i § 2, stk. 4.
Ved energi-, forsynings- og klimaministerens udmøntning af bemyndigelsen i forhold til
generelle effektiviseringskrav vil der skulle fastsættes regler om, hvilken model der anvendes til
beregning af det generelle effektiviseringskrav, og hvordan modellen evt. revideres.
Ved fastsættelsen af modellen vil der bl.a. skulle tages et forsigtighedshensyn, som bl.a. vil tage
hensyn til netvirksomhedernes mulighed for at efterligne produktivitetsudviklingen, og til at
netvirksomhederne i en incitamentsbaseret rammeregulering midlertidigt skal have mulighed for at
opnå et ekstraordinært afkast som følge af de effektiviseringer, som ligger ud over de pålagte
49
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0050.png
individuelle og generelle effektiviseringskrav. Det er ikke hensigten med reguleringen, at der sker
en dobbelttælling ved pålæg af både et individuelt og et generelt effektiviseringskrav..
Bemyndigelsen vil i øvrigt udmøntes således, at det vil være Energitilsynet, der som
tilsynsmyndighed fastsætter det generelle effektiviseringskrav på baggrund af den fastsatte model,
jf. § 78, stk. 7, i lov om elforsyning, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, hvilke opgaver
Energitilsynet skal varetage. Der forventes også fastsat regler om, hvor ofte Energitilsynet vil skulle
foretage en beregning af det generelle effektiviseringskrav. For så vidt angår den konkrete
udmøntning i første omgang henvises endvidere til afsnit 3.1.2.4.2. i de almindelige bemærkninger.
Det individuelle effektiviseringskrav vil ligesom efter gældende ret blive fastsat på baggrund af
benchmarking af netvirksomhedernes omkostningseffektivitet. Benchmarking vil ligesom efter den
gældende model skulle omfatte alle netvirksomheder. Der er dog som beskrevet i de almindelige
bemærkninger afsnit 3.1.2.4. identificeret en række uhensigtsmæssigheder ved den nuværende
model. Der er derfor nedsat en ekspertgruppe, som har fået til opgave at udarbejde en ny
benchmarkingmodel. Ekspertgruppen har aflagt rapport den [1. februar 2017]. Der vil skulle
fastsættes regler om de overordnede rammer for benchmarking. Det forventes fastsat, at det er
Energitilsynet, som indenfor de overordnede rammer vil fastsætte det individuelle
effektiviseringskrav på baggrund af en eller flere benchmarkingmodeller. Det er muligt at fastsætte
forskellig hyppighed inden for reguleringsperioderne. F.eks. vil der blive fastsat regler om en årlig
benchmarking i første reguleringsperiode, hvorimod der forventes at blive fastsat regler om, at der
fra anden reguleringsperiode kun vil skulle foretages en benchmarking for hele perioden. Ved at
foretage årlig benchmarking i første reguleringsperiode får erfaringer fra tidligere benchmarking
hurtigt indvirkning på de pålagte effektiviseringskrav.
Der vil også skulle fastsættes regler om, hvordan effektiviseringskravet udmøntes. Det vil
således bl.a. blive fastsat at effektiviseringskravet udmøntes som en procentvis reduktion af
omkostningsrammen, men fratrækkes indtægtsrammen.
Herudover vil der kunne fastsættes regler om, hvad der sker i tilfælde af, at en netvirksomhed
ikke leverer det nødvendige oplysningsgrundlag, som Energitilsynet skal bruge for beregningen af
benchmarkingen. Der vil herunder kunne fastsættes regler om, at Energitilsynet kan skønne
effektiviseringen. Dette fremgår efter gældende ret af § 70, stk. 10, 2.-5. pkt., i lov om elforsyning,
men regler herom vil fremover skulle fastsættes på bekendtgørelsesniveau.
Med det foreslåede
nr. 6
skal energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om mål for
leveringskvalitet og økonomisk sanktion for manglende overholdelse heraf.
Bemyndigelsen skal ses i sammenhæng med stk. 4, nr. 1, ovenfor, hvor det foreslås, at der
fratrækkes et beløb som følge af utilstrækkelig leveringskvalitet ved fastsættelsen af den årlige
indtægtsramme.
Bemyndigelsen vil skulle udmøntes ved, at der fastsættes en metode til fastsættelse af mål for
leveringskvalitet. Metoden vil skulle udformes således, at der fastsættes ens mål for alle
netvirksomheder. Formålet hermed er, at dette vil skabe mere forudsigelighed for
netvirksomhederne samtidig med, at der hermed skabes øget sammenlignelighed mellem
netvirksomhedernes leveringskvalitet. Der vil skulle fastsættes mål både på aggregeret og på
enkeltkundeniveau for at forhindre, at netvirksomhederne fokuserer på de tættest befolkede dele af
nettet og nedprioriterer nettets kvalitet i de mindre tæt befolkede områder. Det vil være
Energitilsynet, der konkret vil skulle beregne målene forud for en reguleringsperiode.
Der vil bl.a. kunne fastsættes en metode, hvorefter målene fastsættes med udgangspunkt i den
historiske leveringskvalitet, og som tager højde for sammensætningen af det samlede
distributionsnet i forhold til spændingsniveauerne. Der vil endvidere skulle fastsættes rammer for
reduktionen af en netvirksomheds indtægtsramme ved utilstrækkelig leveringskvalitet. Der vil
skulle være tale om en midlertidig reduktion af den pågældende netvirksomheds årlige
50
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0051.png
indtægtsramme. Det vil være Energitilsynet, der vil skulle fastsætte beløbet. Ved fastsættelse af
rammerne for reduktionen vil der endvidere skulle tages højde for, at der skal være en sammenhæng
mellem reduktionens størrelse og graden af utilstrækkelig leveringskvalitet, ligesom reduktionen vil
skulle reflektere, hvorvidt der er tale om gentagne overskridelser af et fastsat mål. Der vil dog også
skulle fastsættes regler om, hvor højt reduktionen maksimalt kan være i et reguleringsår.
Om den forventede udmøntning af bemyndigelsen henvises til afsnit 3.1.2.5.2. i de almindelige
bemærkninger.
I forhold til Energitilsynets opgaver i forbindelse med fastsættelse og tilsyn med målene for
leveringskvalitet henvises til § 78, stk. 7, i lov om elforsyning, hvorefter energi-, forsynings- og
klimaministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke opgaver Energitilsynet skal varetage.
Med det foreslåede
nr. 7
skal energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om
indregning af bindende midlertidige prisnedsættelser. Ved udmøntningen af bemyndigelsen skal det
sikres, at en netvirksomhed, der yder en bindende midlertidig prisnedsættelse i medfør af § 72 b,
stk. 1, 3. pkt., i lov om elforsyning, ikke efterfølgende kan opkræve beløbet over
indtægtsrammerne. Bemyndigelsen vil således bl.a. kunne udmøntes ved, at der fastsættes regler om
beløbet, der vil skulle indregnes, om indberetning af midlertidige prisnedsættelser til Energitilsynet
og om frister herfor.
Udmøntningen forventes i første omgang at ske ved, at der vil blive fastsat regler, der svarer til
gældende ret.
Det påtænkes således at fastsætte regler, hvorefter netvirksomhederne vil blive forpligtet til
indberetning af bindende midlertidige prisnedsættelser til Energitilsynet, samtidig med at denne
indberettes til datahubben. Netvirksomhederne skal indberette det beløb til Energitilsynet, som den
bindende midlertidige prisnedsættelse forventes at reducere indtægterne med. Indberetningen kan
senere ikke revideres. Energitilsynet vil fratrække beløbet fra netvirksomhedens indtægtsramme i
det år, hvor prisnedsættelsen er ydet.
Med det foreslåede
nr. 8
skal energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om
indregning af omkostninger til nettab.
Der kan også efter gældende regler ske indregning af omkostninger til nettab. Det fremgår
således af det gældende § 70, stk. 6, at ændrede omkostninger til nettab som følge af ændringer i
elpriserne på mere end det mindste beløb af henholdsvis 3 pct. og 250.000 kr., regnet i forhold til
omkostningerne til nettab i 2004 tillagt en pristalsregulering, indgår i beregningen af
indtægtsrammen. Med ændringsforslaget vil den gældende model for indregning af omkostninger til
nettab blive ophævet og erstattet dels af denne bemyndigelsesbestemmelse, dels af forslaget i stk. 4
om, at omkostninger til nettab vil skulle tillægges indtægtsrammen.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet ved, at der dels fastsættes regler, om hvilken periode, der vil
skulle danne basis for nettabsberegningen, dels fastsættes regler om løbende justeringer af
størrelsen på tillægget til indtægtsrammen i forhold til ændrede omkostninger til nettab. Der
forventes fastsat regler om, at de gennemsnitlige omkostninger til nettab i foregående
reguleringsperiode, vil danne grundlag for beregningen af nettab i den efterfølgende
reguleringsperiode. Herved rekalibreres nettabsberegningen ved overgangen til en ny
reguleringsperiode. Ved første reguleringsperiode forventes beregningen af nettab at tage
udgangspunkt i perioden 2012-2014. Der forventes endvidere fastsat regler om, at de løbende
justeringer for omkostninger til nettab vil ske på baggrund af ændringer i elprisen og leveret
mængde elektricitet i forhold til ultimo i den foregående reguleringsperiode. Der vil i den
forbindelse kunne fastsættes regler om hvilken elpris, der lægges til grund ved indregningen i den
økonomiske regulering, og eventuelle væsentlighedskriterier.
Modellen vil kunne ændres over tid, f.eks. hvis der kan findes andre variabler end pris og leveret
mængde, som giver større forklaringsgrad i forhold til omkostninger til nettab, og hvor det
51
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0052.png
nødvendige datagrundlag er til stede. For at sikre fortsat incitament til at reducere nettab, ligger det
dog ikke inden for rammerne af bemyndigelsen at fastsætte regler om dækning af de faktiske
omkostninger til nettab i forholdet 1 til 1.
Med det foreslåede
nr. 9
skal energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om
indregning af indtægter og omkostninger knyttet til nevirksomhedernes energispareindsats,
herunder reguleringen af for meget, henholdsvis for lidt opkrævede beløb i medfør af § 22, stk. 8, i
lov om elforsyning. § 22, stk. 8, i lov om elforsyning indeholder regler om de økonomiske forhold
vedrørende netvirksomhedernes energispareforpligtelse i henhold til § 22, stk. 5, nr. 1, i lov om
elforsyning. Bestemmelserne er nærmere udmøntet i energisparebekendtgørelsen og i
indtægtsrammebekendtgørelsen. Forslag til bemyndigelsen skal sikre den fortsatte nærmere
udmøntning af § 22, stk. 8, på bekendtgørelsesniveau.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse vil de gældende regler i
energisparebekendtgørelsen om netvirksomhedernes økonomi i forbindelse med deres
energibesparende aktiviteter, herunder dækning af deres omkostninger via et tillæg i form af en
midlertidig forhøjelse af deres indtægtsrammer, kunne videreføres. De relevante regler i
indtægtsrammebekendtgørelsen, der vedrører netvirksomhedernes forpligtelse efter § 22, stk. 8, i
lov om elforsyning til afvikling af for meget eller for lidt påkrævede beløb i et regnskabsår via
midlertidige prisændringer i det følgende regnskabsår, forventes ligeledes videreført. Det er således
hensigten, at netvirksomhederne fortsat over for Energitilsynet vil skulle redegøre for afviklingen
via midlertidige prisændringer. Det er endvidere hensigten at videreføre reglerne i
bekendtgørelserne, hvorefter netvirksomhedernes omkostninger til energispareindsatsen ikke indgår
i indtægtsrammereguleringens generelle regler om benchmarking og udmøntning af
effektivitetskravet.
Med det foreslåede
nr. 10
skal energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om
indregning af tab på debitorer. Forslaget til bemyndigelsen skal ses i sammenhæng med forslaget
om, at en netvirksomheds indtægtsramme justeres for en netvirksomheds tab som følge af en
elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1.
og 2. pkt., i lov om elforsyning. På denne baggrund er formålet med forslag til bemyndigelsen at
skabe hjemmel til fastsættelse af regler om indtægtsrammeforhøjelse pga. tab fra en
elhandelsvirksomhed, og regler om reduktion af en netvirksomheds indtægtsramme, hvis
netvirksomheden efterfølgende modtager et beløb, der helt eller delvis dækker det skyldige beløb,
som førhen har givet anledning til en indtægtsrammeforhøjelse. Bemyndigelsen giver endvidere
bl.a. mulighed for at fastætte regler om proceduren for justeringen, f.eks. krav om ansøgning om
indtægtsrammeforhøjelse, frister for ansøgningen og dokumentation i forbindelse med ansøgningen.
Herudover vil bemyndigelsen kunne udmøntes ved at fastsætte væsentlighedskriterier for tabet som
forudsætning for en indtægtsrammeforhøjelse og regler om beløbet for indtægtsrammeforhøjelsen
eller -reduktion i tilfælde af senere modtagne beløb m.v.
Det er hensigten, at der i første omgang vil fastsættes regler, der i vidt omfang vil svare til
gældende ret, jf. § 70, stk. 3, i lov om elforsyning, idet der imidlertid vil foretages en række
præciseringer, samtidig med at der vil fastsættes et væsentlighedskriterium.
Det forventes således, at der vil blive fastsat regler, hvorefter en netvirksomheds indtægtsramme
efter ansøgning kan forhøjes, hvis netvirksomheden efter reglerne i årsregnskabsloven har
regnskabsført et væsentligt tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling.
Bemyndigelsen forventes udnyttet således, at forhøjelsen vil svare til de regnskabsførte beløb for
tabet, eventuelt fratrukket et beløb, som netvirksomheden inden for samme reguleringsår har
modtaget til helt eller delvis dækning af tabet, eksempelvis fra elhandelsvirksomheden eller
elhandelsvirksomhedens konkursbo. Der forventes endvidere, at der vil blive fastsat et
væsentlighedskriterium, der vil tage højde for at et tab pga. en elhandelsvirksomheds manglende
52
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0053.png
betaling f.eks. i forbindelse med elhandelsvirksomhedens konkurs kan påvirke netvirksomhedernes
økonomi på forskellig vis alt efter, hvor stort netvirksomheden er, hvor mange af netvirksomhedens
tilsluttede elforbrugere er kunder hos elhandelsvirksomheden, og hvor store mængder elektricitet de
aftager. Der forventes ligeledes fastsat regler om ansøgningens indhold.
Netvirksomheders tab i forbindelse med en elforbrugers manglende betaling for
tilslutningsydelser eller i forbindelse med strømtyveri vil efter forslaget til stk. 4, nr. 3, ikke give
anledning til en særskilt justering af en netvirksomheds årlige indtægtsramme. Forslag til
bemyndigelsen i stk. 5, nr. 11, vil således ikke kunne udnyttes ved at fastsætte regler om disse
kategorier for tab. Tabene vil derimod blive indregnet ved fastsættelsen af en netvirksomheds
omkostningsramme for en reguleringsperiode. Der forventes fastsat regler herom med hjemmel i
forslaget til bemyndigelsen i stk. 5, nr. 2, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren skal
fastsætte regler om bl. a. fastsættelse af omkostningsrammen.
Med det foreslåede
nr. 11
skal energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om
opgørelse og afvikling af differencer og frister herfor. Der skal ved fastsættelsen af regler om
differencer tages udgangspunkt i, at differencerne bør afvikles hurtigst muligt, og at kunderne skal
kompenseres for de rentefrie lån, de yder netvirksomheden, indtil differencerne i kundernes favør er
afviklet. Kompensationen sker ved, at der fastsættes en strafrente. Reglerne vil også skulle
udformes således, at der ikke kan ske ophobning af differencer i virksomhedernes favør med en
risiko for store prisændringer, hvis netvirksomheden på et tidspunkt ønsker dem opkrævet.
Udmøntningen forventes i første omgang at ske ved, at der vil indføres et saldosystem over
netvirksomhedens differencer. Saldoen vil dannes ved at en netvirksomheds årlige differencer –
enten i kundernes favør eller i netvirksomhedens favør – vil lægges sammen med beløbet af de
samlede differencer fra tidligere år.
I forhold til differencer i kundernes favør forventes der i første omgang fastsat regler, hvorefter
en netvirksomheds differencesaldo ikke kan udvise en difference i kundernes favør i mere end to år
i træk. Der forventes også fastsat regler, hvorefter netvirksomheden vil skulle betale en strafferente
på differencesaldoen i kundernes favør indtil differencesaldoen er udlignet.
I forhold til differencer i netvirksomhedens favør forventes der i første omgang fastsat regler,
hvorefter en netvirksomheds differencesaldo ikke kan overstige et vist loft, fastsat som en
procentuel andel af netvirksomhedens indtægtsramme. Overskrider differencesaldoen dette loft,
bortfalder de overskydende beløb og kan ikke længere opkræves af netvirksomheden.
Der forventes endvidere indført en overgangsordning, hvorefter differencer, der ved starten af
den nye økonomiske regulering overstiger det nye loft, vil kunne afvikles over en årrække, dog
inden udløbet af første reguleringsperiode.
Med forslaget til
stk. 6
bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler
om, at den 5-årige reguleringsperiode, som indtægtsrammerne fastsættes med udgangspunkt i, jf.
stk. 2, 2. pkt., kan forlænges for den enkelte netvirksomhed med henblik på at opnå væsentlige
varige effektiviseringer.
Forslaget giver således mulighed for at tage højde for, at der kan vise sig at være et potentiale for
væsentligt øgede effektiviseringer i ekstraordinære tilfælde, f.eks. i forbindelse med en
virksomhedskonsolidering, hvis realisering vil forudsætte en forlængelse af reguleringsperioden.
Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil de nærmere forudsætninger for en forlængelse skulle
fastsættes, herunder forventes fastsat krav, at der netop er tale om ekstraordinære tilfælde, at tiltaget
ikke ville blive gennemført, såfremt der ikke ville kunne opnås en forlængelse af
reguleringsperioden, og at der vil være tale om væsentlige og varige effektiviseringer. Væsentlighed
forudsætter i denne forbindelse, at det vil kunne dokumenteres, at effektiviseringsgevinsten ikke vil
kunne realiseres inden for den regulære 5-årige periode, og at der vil skulle være tale om en
effektiviseringsgevinst af en væsentlig størrelse. Det forventes, at der ved udmøntning af
53
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0054.png
bemyndigelsen vil blive fastsat nærmere kriterier for, hvornår en effektiviseringsgevinst vil være
væsentlig og dokumentation herfor.
Reglerne vil i givet fald skulle udformes således, at det vil være Energitilsynet, der vil skulle
træffe afgørelse om forlængelse af reguleringsperioden efter ansøgning. Der vil i givet fald også
skulle fastsættes regler om, at der vil skulle foretages en uafhængig prøvelse af tiltagets virkning i
forhold til de forventede effektiviseringsgevinster på den ene side, og virkningen af en forlængelse
af reguleringsperioden på forbrugerpriserne på den anden side. Det bemærkes i den forbindelse, at
det følger af forslaget til stk. 6, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om,
at en sådan prøvelse sker for ansøgers regning.
Med forslaget til
stk. 7
foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren får bemyndigelse til at
fastsætte regler om betaling for uafhængig ekstern bistand i forbindelse med indtægtsrammerne.
Efter det gældende § 70, stk. 10, i lov om elforsyning, har Energitilsynet mulighed for at anvende
uafhængig ekstern bistand for virksomhedens regning, hvis Energitilsynet foreløbigt skal fastsætte
indtægtsrammen og effektiviteten. Denne bestemmelse foreslås ophævet og erstattet af en
bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om betaling for indhentelse af uafhængig ekstern
bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen eller de elementer, som indgår heri og til brug
for vurdering af om en reguleringsperiode skal forlænges.
Med forslaget til en ny indtægtsrammeregulering kan det ikke udelukkes, at der fortsat vil være
tilfælde, hvor der kan blive behov for, at Energitilsynet indhenter uafhængig bistand. Baggrunden
for forslaget er særligt, at det forventes, at det kan blive nødvendigt for Energitilsynet at indhente
uafhængig ekstern bistand ved fastsættelsen af indtægtsrammen i forhold til vedvarende ineffektive
virksomheder. Den eksterne bistand vil eksempelvis skulle bruges til at vurdere, om en
netvirksomhed er vedvarende ineffektiv og derfor ikke fuldt ud vil kunne få forhøjet sin
indtægtsramme ved overgang til en ny reguleringsperiode. Der henvises til bemærkningerne til stk.
5, nr. 2, ovenfor. Herudover er der med forslaget til stk. 6 givet mulighed for, at energi-, forsynings-
og klimaministeren kan fastsætte regler om forlængelse af den 5-årige reguleringsperiode for
enkelte netvirksomheder med henblik på at opnå væsentlige varige effektiviseringer. Det fremgår af
bemærkningerne til stk. 6, at der ved en eventuel udmøntning af bestemmelsen vil skulle fastsættes
regler om, at der vil skulle foretages en uafhængig prøvelse af virkningerne af netvirksomhedernes
tiltag. En sådan prøvelse vil skulle ske for ansøgers regning.
I modsætning til gældende ret forudsætter en opkrævning af betaling, dels at energi-, forsynings-
og klimaministeren har fastsat regler om, at Energitilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand
til den pågældende brug, dels at ministeren har fastsat regler om, at netvirksomhederne skal betale.
Det er den pågældende berørte netvirksomhed, som i givet fald vil skulle betale for den eksterne
bistand.
§ 69 a
Forslaget til
§ 69 a
viderefører dele af bestemmelsen i § 69, stk. 1, 4. pkt., i lov om elforsyning.
Efter § 69, stk. 1, 4. pkt., i lov om elforsyning, må priserne for ydelser fra en kollektiv
elforsyningsvirksomhed ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af
virksomheder. Begrebet kollektive elforsyningsvirksomheder er defineret i § 5, nr. 12, i lov om
elforsyning og omfatter netvirksomheder, transmissionsvirksomheder med bevilling, Energinet.dk
og dennes helejede datterselskaber, som udøver transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig
virksomhed uden bevilling.
Der findes ikke længere transmissionsvirksomheder med bevilling, idet disse er blevet
overdraget til Energinet.dk, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3. Energinet.dk og dennes
helejede datterselskaber udøver transmissionsvirksomhed uden bevilling. Efter gældende ret er det
herudover alene er Energinet.dk eller dennes helejede datterselskaber, der kan udøve
54
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0055.png
systemansvarlig virksomhed. Derfor vil der ikke kunne være systemansvarlige virksomheder, som
vil kunne være genstand for en overdragelse. Det bemærkes i den forbindelse, at Energinet.dk eller
et af denne virksomheds helejede transmissionsvirksomheder efter gældende ret ikke kan
overdrages, jf. § 1, stk. 2, i lov om Energinet.dk.
Efter forslaget til § 69 a må priserne for ydelser fra en netvirksomhed ikke stige som følge af det
vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder. Bestemmelsen omhandler situationer,
hvor der er tale om køb af en netvirksomhed.
Bestemmelsen har fortsat til hensigt at sikre, at en købers omkostninger til betaling af vederlag
for afståelse af en netvirksomhed ikke kan væltes over på de priser, som elforbrugerne skal betale
for netvirksomhedens ydelser. Det følger heraf, at en køber af en netvirksomhed f.eks. ikke vil
kunne opskrive afskrivningsgrundlaget, som indgår i en netvirksomheds indtægtsramme som følge
af, at køberen har betalt en høj pris for virksomheden.
Det bemærkes i øvrigt, at for så vidt der kunne være tale om, at en netvirksomhed optræder som
køber af en anden netvirksomhed, vil omkostninger, som netvirksomheden har til betaling af
vederlag for køb af denne virksomhed, heller ikke kunne væltes over på de priser, som
elforbrugerne i den købende virksomheds bevillingsområde skal betale for den købende
netvirksomheds ydelser. Dette følger allerede af forslag til bestemmelsen i § 69, stk. 1, i lov om
elforsyning, hvorefter en netvirksomheds indtægtsramme fastsættes med henblik på virksomhedens
omkostninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet. Køb af andre netvirksomheder
hører ikke til en netvirksomheds bevillingspligtige aktivitet.
§ 69 b
Efter § 69, stk. 2, 3. pkt., i lov om elforsyning kan energi-, forsynings- og klimaministeren
fastsætte regler om regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter samt regler om
kollektive elforsyningsvirksomheders regnskabsføring og budgettering, herunder at kollektive
elforsyningsvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i
overensstemmelse med årsregnskabsloven. Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet i
indtægtsrammebekendtgørelsens § 30.
Forslaget til
§ 69 b
viderefører dele af hjemmelsbestemmelsen i § 69, stk. 2, 3. pkt., i lov om
elforsyning, og dele af de regnskabsregler, som er fastsat med hjemmel heri. Med indførelse af en
ny økonomisk regulering findes det mest hensigtsmæssigt at indføre en klarere skelnen mellem
netvirksomhedernes forpligtelser om aflæggelse af årsrapporter efter årsregnskabsloven, og
virksomhedernes regnskabsmæssige forpligtelser efter den økonomiske regulering. Det foreslås
derfor, at forpligtelserne efter årsregnskabsloven fremgår af loven, mens reglerne om
reguleringsregnskaber fastsættes på bekendtgørelsesniveau. Endvidere foreslås, at Energitilsynet får
bemyndigelse til at fastsætte regler om reguleringsregnskaber. Forslaget skal i øvrigt ses i
sammenhæng med forslaget til § 69, stk. 5, i lov om elforsyning, som indeholder en generel
bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om indtægtsrammer og de elementer, som indgår
heri. Ministeren vil i medfør af denne bemyndigelse eksempelvis kunne fastsætte regler om
regnskabsmæssig adskillelse og regler om regnskabsføring.
Den gældende bemyndigelse til at fastsætte regler om budgettering vurderes ikke relevant for
den nye økonomiske regulering, hvorfor denne del af bemyndigelsen ikke videreføres. Den
foreslåede bemyndigelse vedrører herudover alene netvirksomheder og ikke som efter gældende ret
de kollektive elforsyningsvirksomheder. Dette skyldes, at bestemmelsen kun er relevant for
netvirksomheder, jf. også afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
§ 69 b foreslås opdelt således, at stk. 1 vedrører årsrapporter efter årsregnskabsloven og stk. 2 og
3 vedrører reguleringsregnskaber af hensyn til den økonomiske regulering.
55
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0056.png
Med forslaget til
stk. 1
fastslås, at netvirksomheder uanset ejerforhold og juridisk status skal
udarbejde årsrapporter og lade disse revidere efter årsregnskabslovens regler for aktieselskaber.
Endelig foreslås at årsrapporterne skal være offentligt tilgængelige. Der er tale om en
gennemførelse af eldirektivets artikel 31, stk. 2, i forhold til netvirksomheder.
Efter eldirektivets artikel 31, stk. 2, 1. pkt., skal bl.a. netvirksomheder uanset ejerforhold og
juridisk status, udarbejde årsregnskaber og lade disse revidere og offentliggøre i overensstemmelse
med de bestemmelser i national lovgivning om kapitalselskabers årsregnskaber, som er vedtaget i
medfør af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 44,
stk. 2, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer. Rådets fjerde direktiv er efterfølgende
erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber,
konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv
78/660/EØF og 83/349/EØF. Reglerne er i Danmark primært gennemført i årsregnskabsloven. Det
fremgår endvidere af artikel 31, stk. 2, 2. pkt., at virksomheder, som ikke er retligt forpligtede til at
offentliggøre deres årsregnskaber, på deres hovedsæde skal opbevare en kopi, som skal kunne
konsulteres af offentligheden. Der er tale om minimumskrav.
Forslaget indeholder i overensstemmelse hermed en forpligtelse for netvirksomheder til at følge
årsregnskabslovens regnskabsregler for aktieselskaber, også i de tilfælde, hvor netvirksomheden
ikke er omfattet af disse, f.eks. fordi netvirksomheden ikke er omfattet af årsregnskabsloven.
Konkret betyder dette, at netvirksomhederne ved udarbejdelse af årsrapporter skal følge reglerne for
regnskabsklasserne B, C eller D. Årsregnskabsloven opdeler de omfattede virksomheder i fire
regnskabsklasser, som benævnes med bogstaverne A, B, C og D. Det er kun regnskabsklasserne B,
C og D, som kan anvendes af aktieselskaber, jf. § 7, stk. 1, nr. 2-4. Regnskabsklasse B omfatter små
virksomheder, C mellemstore og store virksomheder og D statslige aktieselskaber og børsnoterede
virksomheder. Loven stiller øgede krav til årsrapporter, jo højere regnskabsklasse virksomheden er
placeret i. Fastsættelsen af placeringen af virksomheden i en af disse regnskabsklasser sker med
udgangspunkt i de størrelsesgrænser (balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal
heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret), som loven indeholder, jf. § 7, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. stk.
2. Regnskabsklasse D, der er den højeste regnskabsklasse, omfatter statslige aktieselskaber og
børsnoterede virksomheder uanset størrelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 4. Det bemærkes dog, at hvis der er
tale om et andelsselskab, vil der skulle ske de fornødne tilpasninger efter årsregnskabsloven pga.
den særlige juridiske form. Virksomheder omfattet af regnskabsklasserne B, C eller D skal
revideres i henhold til reglerne i årsregnskabslovens § 135. Som udgangspunkt er der revisionspligt,
dog kan virksomheder omfattet af regnskabsklasse B vælge at lade deres regnskab revidere efter en
særlig lempelig standard, som er tilpasset små virksomheders særlige behov, og helt små
virksomheder kan fravælge revision.
Forslaget indeholder endvidere et krav om, at årsrapporterne skal være offentligt tilgængelige.
Efter årsregnskabsloven stilles krav om offentliggørelse, men dette vil ikke gælde for
netvirksomheder, som ikke er omfattet af årsregnskabslovens pligt til indsendelse af årsrapporter til
Erhvervsstyrelsen. Med forslaget fastslås, at der i alle tilfælde gælder et krav om, at årsrapporterne
skal være offentligt tilgængelige. I overensstemmelse med eldirektivet omfatter dette som
minimum, at en netvirksomhed på sit hovedsæde skal opbevare en kopi, som skal kunne konsulteres
af offentligheden.
Artikel 31, stk. 2, er efter gældende ret søgt gennemført i § 30 i indtægtsrammebekendtgørelsen
med hjemmel i § 69, stk. 2, 3. pkt., i lov om elforsyning. Ved affattelsen af § 30 i
indtægtsrammebekendtgørelsen er der sket begrebsmæssig sammenblanding af årsrapporten efter
årsregnskabsloven og det særlige reguleringsregnskab, som er nødvendigt af hensyn til den
økonomiske regulering. Det er derfor ikke klart efter den praksis, som har udviklet sig, at der også
56
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0057.png
gælder en forpligtelse for netvirksomheder til at udarbejde årsrapporter efter årsregnskabslovens
regler. Med ændringsforslaget fremgår dette direkte af loven, ligesom der er taget stilling til, hvilke
regnskabsklasser der skal anvendes. Det vurderes dog, at de fleste netvirksomheder allerede er
omfattet af årsregnskabslovens regler for aktieselskaber, hvorfor ændringsforslaget må antages at få
begrænset betydning.
§ 69 b, stk. 1, skal i øvrigt ses i sammenhæng med § 76, stk. 1, nr. 6, i lov om elforsyning,
hvorefter bl.a. netvirksomheder efter Energitilsynets nærmere anvisninger skal anmelde regnskaber
m.v. til brug for tilsynet med indtægtsrammerne. Energitilsynet kan således pålægge
netvirksomheder at indsende årsrapporterne til brug for tilsynets arbejde, ligesom Energitilsynet
efter § 76, stk. 3, kan fastsætte regler herom.
I forslaget til
stk. 2, 1. pkt.,
indsættes en forpligtelse for netvirksomheder til at udarbejde, lade
revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for de bevillingspligtige aktiviteter til
Energitilsynet. Med forslaget gøres det således klart, at reguleringsregnskaber skal udarbejdes ved
siden af årsrapporterne efter reglerne i årsregnskabsloven, jf. det foreslåede stk. 1. Netvirksomheder
skal også efter de gældende regler, jf. § 30 i indtægtsrammebekendtgørelsen som fastsat i medfør af
§ 69, stk. 2, 3. pkt., i lov om elforsyning udarbejde et reguleringsregnskab (benævnt årsrapport) og
lade dette revidere.
Reguleringsregnskabet har til formål at klarlægge netvirksomhedernes regulatoriske økonomi og
er udgangspunkt for Energitilsynets fastsættelse af netvirksomhedernes indtægtsrammer.
Reguleringsregnskabet er derfor nødvendigt for Energitilsynets tilsyn, hvorfor det tillige indgår, at
reguleringsregnskaberne skal indsendes til Energitilsynet. Dette er også et krav efter de gældende
regler, jf. § 30, stk. 2, i indtægtsrammebekendtgørelsen.
Det fremgår, at reguleringsregnskabet skal vedrøre de bevillingspligtige aktiviteter. Dette skal
forstås i overensstemmelse med forslaget til § 69 i lov om elforsyning, jf. ovenfor, således at
reguleringsregnskabet kan omfatte de indtægter og udgifter, som energi-, forsynings- og
klimaministeren fastsætter, skal indgå i indtægtsrammen, jf. forslag til § 69, stk. 5, nr. 1, i lov om
elforsyning og bemærkninger hertil. Heri kan også indgå andre indtægter, som opnås ved driften af
den bevillingspligtige aktivitet, selv om aktiviteten som sådan ikke er bevillingspligtig.
Med forslaget til
stk. 2, 2. pkt.,
fastsættes, at Energitilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.
Under hensyn til at reguleringsregnskabet har betydning for, hvor meget der kan opkræves hos
elforbrugerne, vurderes det hensigtsmæssigt, at regnskaberne offentliggøres. Der er tale om en
videreførelse af gældende ret, idet Energitilsynet i henhold til indtægtsrammebekendtgørelsens §
30, stk. 3, skal gøre årsrapporten offentligt tilgængelig.
Med forslaget til
stk. 3
foreslås, at Energitilsynet fastsætter regler om netvirksomheders
reguleringsregnskaber. Det findes mest hensigtsmæssigt, at det er Energitilsynet, der fastsætter
kravene til reguleringsregnskabets nærmere indhold, herunder dokumentationskrav, idet
Energitilsynet er nærmest til at vurdere, hvad der er behov for i forhold til tilsynet med
netvirksomhedernes regulatoriske økonomi. Der er tale om en ændring i forhold til gældende ret,
hvor reguleringsregnskabets indhold og dokumentationen herfor dels er fastsat af energi-,
forsynings- og klimaministeren, dels fastlægges efter Energitilsynets nærmere anvisninger, jf.
indtægtsrammebekendtgørelsens §§ 30 og 31.
Det fremgår af lovforslaget, at Energitilsynet skal fastsætte regler om reguleringsregnskabets
indhold.
Energitilsynet vil derfor skulle fastsætte regler om, hvad der skal indgå i reguleringsregnskabet
samt dokumentation herfor med henblik på, at Energitilsynet kan føre et effektivt tilsyn med
overholdelsen af de regler om indtægtsrammer, som energi-, forsynings- og klimaministeren
fastsætter efter forslaget til § 69, stk. 5, i lov om elforsyning.
57
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0058.png
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at Energitilsynet skal fastsætte regler om revision. Det
følger af kravet om revision i stk. 2, at reguleringsregnskabet skal være ledsaget af en
revisorerklæring. For at sikre så korrekte regnskaber som muligt, vurderes det nødvendigt, at
Energitilsynet fastsætter mere specifikke regler om, hvad revisor skal påse. Energitilsynet har efter
gældende ret, jf. indtægtsrammebekendtgørelsens § 31, stk. 9, mulighed for at udmelde en
revisorinstruks. Fremover foreslås, at det bliver et krav til Energitilsynet at fastsætte en sådan
instruks.
Endelig fremgår det, at Energitilsynet skal fastsætte regler om frister for indsendelse af
reguleringsregnskaberne. Fristen vil tidligst kunne fastsættes til fristen for indlevering af
årsrapporter efter årsregnskabsloven. Fristen skal endvidere sættes så betids, at Energitilsynet både
vil kunne nå at kunne træffe afgørelse om den endelige indtægtsramme og udmelde en foreløbig
indtægtsramme. Herudover skal der tages højde for, at visse regnskabstal skal kunne danne
baggrund for benchmarking af netvirksomhedernes omkostninger. Det er væsentligt for, at den nye
økonomiske regulering kan fungere, at netvirksomhederne overholder de frister, som Energitilsynet
fastsætter. Det skal i den forbindelse understreges, at det følger af § 54, stk. 1, i lov om elforsyning,
at en netvirksomheds bevilling kan inddrages af retten, hvis regler udstedt i medfør af lov om
elforsyning gentagne gange overtrædes.
Det skal yderligere bemærkes, at uanset fastsættelsen af regler om reguleringsregnskabets
indhold og indsendelse til Energitilsynet, så vil Energitilsynet fortsat have mulighed for at anmode
om yderligere oplysninger til brug for tilsynet med indtægtsrammerne i medfør af § 76, stk. 1, nr. 6,
som bliver nr. 5, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr. 17, og 84, stk. 1, i lov om
elforsyning.
§ 69 c
Forslaget til
§ 69 c
har til formål at sikre, at netvirksomheder opbevarer regnskabsmateriale til
brug for den økonomiske regulering. Med forslaget ophæves samtidig den gældende bestemmelse
om opbevaring af regnskabsmateriale i § 70, stk. 12, i lov om elforsyning. Det følger af § 70, stk.
12, i lov om elforsyning, at netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder (som ikke
længere eksisterer, jf. afsnit 3.1.1. i de almindelige bemærkninger) skal opbevare
regnskabsmaterialet fra 2004. 2004 er det år, den gældende økonomiske regulering tager
udgangspunkt i, hvorfor opbevaringspligten er tidsubegrænset. For regnskabsårene efter 2004
gælder de almindelige regler om opbevaring af regnskabsmateriale.
Efter bogføringslovens § 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006, skal
regnskabsmateriale opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Dette er
ikke tilstrækkeligt i forhold til den nye indtægtsrammeregulering, som tager udgangspunkt i
reguleringsperioder af 5 års varighed, hvor netvirksomhedens økonomi i en reguleringsperiode får
betydning for den efterfølgende reguleringsperiode, jf. forslaget til § 69, stk. 2, i lov om elforsyning
og bemærkninger hertil, jf. dette lovforslags § 1, nr. 12. Det fremgår endvidere af forslaget til § 69,
stk. 6, i lov om elforsyning, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil kunne fastsætte regler om
forlængelse af reguleringsperioden for enkelte virksomheder med henblik på at opnå væsentlige
varige effektiviseringer, hvilket vil forlænge relevansen af regnskabsmaterialet. Ved overgangen til
den nye økonomiske regulering vil der endvidere blive taget udgangspunkt i netvirksomhedernes
økonomi i perioden 2012-2014 med efterfølgende reguleringer for 2015-2017, jf. også
bemærkningerne til forslaget til § 69, stk. 5, i lov om elforsyning. Både regnskabsmateriale for 2004
og regnskabsmateriale for 2012-2017 vil derfor være relevant i en længere periode.
Det foreslås på den baggrund i
stk. 1,
at netvirksomheder skal opbevare regnskabsmateriale fra
2004 og for hvert regnskabsår fra 2012 til udgangen af det regnskabsår, som følger efter udløbet af
den efterfølgende reguleringsperiode. Ved efterfølgende reguleringsperiode forstås den
58
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0059.png
reguleringsperiode, som følger lige efter den reguleringsperiode, som omfatter det regnskabsår,
regnskabsmaterialet hidrører fra. Det foreslås endvidere, at årene før 2018 anses som en
reguleringsperiode ved fastlæggelsen af den efterfølgende reguleringsperiode i forhold til
regnskabsårene 2004 og 2012-2017.
Det betyder ved 5-årige reguleringsperioder, at regnskabsmaterialet for regnskabsåret 2004 og
regnskabsårene 2012-2017 vil skulle opbevares til udgangen af 2023, regnskabsmateriale for
regnskabsårene 2018-2022 vil skulle opbevares til udgangen af 2028, regnskabsmateriale for
regnskabsårene 2023-2027 vil skulle opbevares til udgangen af 2033 osv.
Hvis en reguleringsperiode måtte forlænges, jf. forslag til § 69, stk. 6, vil regnskabsmaterialet
skulle opbevares til udgangen af det regnskabsår, som følger efter udløbet af den efterfølgende
forlængede reguleringsperiode.
Det bemærkes, at der ligesom efter gældende ret alene er tale om en udvidelse af kravene i
bogføringsloven i form af en forlængelse af opbevaringspligten. Regnskabsmateriale skal således
eksempelvis forstås i overensstemmelse med bogføringslovens §§ 3-5.
Det bemærkes endvidere, at såfremt en netvirksomhed ikke opbevarer regnskabsmaterialet, vil
energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af forslaget til § 69, stk. 5, i lov om elforsyning, jf.
dette lovforslags § 1, nr. 12, fortsat kunne fastsætte regler om konsekvenserne heraf i forhold til den
økonomiske regulering, herunder om muligheden for anvendelse af skønnede værdier.
Det foreslås i
stk. 2,
at regnskabsmaterialet skal opbevares i overensstemmelse med reglerne i
bogføringsloven. Forslaget indebærer, at netvirksomhederne også skal følge reglerne i
bogføringsloven om opbevaring for den periode, som opbevaringspligten er forlænget ud over
bogføringslovens 5 år. Det betyder eksempelvis, at regnskabsmaterialet skal opbevares på
betryggende vis og på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og
entydig fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale, jf. bogføringslovens § 10, stk. 1.
Regler om opbevaring af regnskabsmateriale for 2004 findes i den gældende
indtægtsrammebekendtgørelses § 33. Det fremgår heraf, at det skal sikres, at regnskabsmaterialet
fortsat bevares ved omstrukturering, herunder f.eks. fusioner og salg af virksomheder, og at
Energitilsynet kan udmelde retningslinjer for opbevarelsen af regnskabsmaterialet. Energitilsynet
har ikke udmeldt sådanne retningslinjer.
Med forslaget til stk. 2 vurderes det ikke nødvendigt at fastsætte yderligere regler om
opbevaring, da det udtrykkeligt fremgår, at reglerne i bogføringsloven også følges for den
forlængede opbevaringsperiode, hvilket også sikrer, at opbevaringspligten videreføres i forbindelse
med eksempelvis fusioner og salg.
Til nr. 13
§ 71, stk. 1, 2. pkt.,
foreslås nyaffattet, således, at det vil fremgå af bestemmelsen, at priser for
ydelser fra Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber ikke må ikke stige som
følge af det vederlag, som erlægges ved overdragelse af virksomheder. I dag henvises til § 69, stk.
1, sidste pkt., i § 71, stk. 1, 2. pkt. Efter § 69, stk. 1, sidste pkt., i lov om elforsyning, må priserne
for ydelser fra en kollektiv elforsyningsvirksomhed ikke stige som følge af det vederlag, der
erlægges ved overdragelse af virksomheder. Begrebet kollektive elforsyningsvirksomheder er
defineret i § 5, nr. 12, i lov om elforsyning og omfatter netvirksomheder,
transmissionsvirksomheder med bevilling, Energinet.dk og dennes helejede datterselskaber, som
udøver transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed uden bevilling.
Vedrørende netvirksomheder henvises til forslag til § 69 a, jf. dette lovforslags § 1, nr. 12. Alle
transmissionsvirksomheder med bevilling, de såkaldte regionale transmissionsvirksomheder, er
blevet overdraget til Energinet.dk. På disse overdragelser fandt § 71, stk. 1, 1. pkt., sammenholdt
med § 69, stk. 1, sidste pkt., i lov om elforsyning anvendelse.
59
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0060.png
Nyaffattelsen af § 71, stk. 1, 2. pkt., skal ses på baggrund heraf. Det kan ikke udelukkes, at
bestemmelsen fortsat har betydning for Energinet.dk’s tariffastsættelse. Hensigten med
videreførelsen af bestemmelsen er således at undgå eventuel tvivl om, hvorvidt kravet i § 69, stk. 1,
sidste pkt., fortsat har virkning for de pågældende overdragelser.
Bestemmelsen har således fortsat til hensigt at sikre, at Energinet.dk’s omkostninger til betaling
af vederlag for afståelse af en transmissionsvirksomhed ikke kan væltes over på de priser, som
elforbrugerne skal betale for ydelser fra Energinet.dk’s eller denne virksomheders helejede
datterselskaber, der udøver transmissionsvirksomhed.
Det bemærkes, at det efter gældende lov alene er Energinet.dk eller dennes helejede
datterselskaber, der kan udøve systemansvarlig virksomhed. Derfor vil der ikke kunne være
systemansvarlige virksomheder, som vil kunne være genstand for en overdragelse. Det bemærkes
endvidere, at Energinet.dk eller et af denne virksomheds helejede transmissionsvirksomheder efter
gældende lov ikke kan blive genstand for en overdragelse.
Til nr. 14
Efter
§ 74
i lov om elforsyning skal de kollektive elforsyningsvirksomheder anmelde størrelsen
af den kapital, som ifølge virksomheden skal danne grundlag for indregning af forrentningen i
priserne efter § 69, stk. 1, i lov om elforsyning, til Energitilsynet. Begrebet kollektive
elforsyningsvirksomheder er defineret i § 5, nr. 12, i lov om elforsyning og omfatter
netvirksomheder, transmissionsvirksomheder med bevilling, Energinet.dk og dennes helejede
datterselskaber, som udøver transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed uden
bevilling.
Det foreslås, at § 74 ophæves. Bestemmelsen i § 74 er ikke relevant i forhold til Energinet.dk og
dennes helejede datterselskaber, fordi de i forhold til indregning af forrentning i priserne ikke er
underlagt prisregulering efter § 69, stk. 1, som § 74 henviser til, jf. § 71, stk. 1, i lov om
elforsyning. Bestemmelsen er heller ikke relevant i forhold til transmissionsvirksomheder med
bevilling, fordi de regionale transmissionsvirksomheder ikke længere findes, jf. de almindelige
bemærkninger afsnit 3. I forhold til netvirksomhederne vil forslaget til ny økonomisk regulering
indebære, at bestemmelsen bliver overflødig.
Det gældende § 69, stk. 1, ophæves med lovforslagets § 1, nr. 12, men kapitalopgørelser indgår
også i den nye indtægtsrammeregulering til brug for beregning af forrentningen. Det fremgår
således af forslaget til § 69, stk. 5, nr. 3, i lov om elforsyning, at der vil blive fastsat regler om en
forrentningsramme, der vil indgå som delelement i indtægtsrammen. Det er hensigten, at energi-,
forsynings- og klimaministeren som led i udøvelsen af denne bemyndigelse vil fastsætte regler om
grundlaget for forrentningen (aktivbasen), jf. de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.2.3. og de
specielle bemærkninger til forslag til § 69, stk. 5, i lov om elforsyning, jf. dette lovforslags § 1, nr.
12. Det fremgår dog samtidig af forslaget til § 69 b, at netvirksomhederne skal indsende årlige
reguleringsregnskaber til Energitilsynet, og at dette vil ske efter regler fastsat af Energitilsynet.
Energitilsynet vil således kunne fastsætte regler om indberetning af aktivbaser i den forbindelse,
hvorfor der ikke er behov for en selvstændig anmeldelsespligt.
Til nr. 15
§ 74 a
foreslås ændret således, at henvisningerne i bestemmelsen til §§ 69, 70 og 74 udgår.
Efter § 74 a finder en række bestemmelser i lov elforsyning, herunder §§ 69, 70 og 74, ikke
anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 16, stk. 6, og artikel 17, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse
med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr.
1228/2003.
60
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0061.png
Bestemmelsen i artikel 16, stk. 6, i forordningen vedrører anvendelse af indtægter fra tildeling af
kapacitet i samkøringslinjer. Bestemmelsen i forordningens artikel 17 vedrører etablering og drift af
nye samkøringslinjer mellem medlemslandene. I begge tilfælde er der tale om forhold vedrørende
transport af elektricitet i et grænseoverskridende sammenhæng, som foregår på
transmissionsniveau. På denne baggrund foreslås, at henvisningen i § 74 a i lov om elforsyning til
§§ 69, 70 og 74 i lov om elforsyning udgår.
Den foreslåede ændring er dels begrundet i, at de gældende bestemmelser i §§ 69, 70 og 74 alene
vedrører netvirksomhed og regional transmissionsvirksomhed, hvorfor de ikke anses for relevante i
forhold til artikel 16, stk. 6, og artikel 17 i forordning nr. 714/2009. Dels er der tale om en ændring
som konsekvens af, at §§ 69, 70 og 74 foreslås ophævet, jf. dette lovforslags §§ 1, nr. 12 og 14.
Til nr. 16
Efter
§ 76, stk. 1, nr. 5,
i lov om elforsyning skal de kollektive elforsyningsvirksomheder
anmelde kapitalopgørelser udarbejdet efter reglerne i § 69, stk. 2, og § 74 til Energitilsynet.
Det foreslås, at § 76, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning ophæves, fordi den nye økonomiske
regulering vil indebære, at bestemmelsen bliver overflødig. § 74 foreslås ophævet ved dette
lovforslags § 1, nr. 14, og lignende betragtninger gør sig gældende i forhold til § 76, stk. 1, nr. 5,
også for så vidt angår kapitalopgørelser udarbejdet efter det gældende § 69, stk. 2. § 69, stk. 2,
ophæves i øvrigt med lovforslagets § 1, nr. 12.
Der henvises derfor i det hele til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 14.
Til nr. 17
Efter
§ 76, stk. 1, nr. 6,
der bliver stk. 5, i lov om elforsyning skal de kollektive
elforsyningsvirksomheder anmelde regnskaber, budgetter og andre oplysninger efter Energitilsynets
nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med de i § 70 nævnte
indtægtsrammer.
Det foreslås, at henvisningen til budgetter udgår af anmeldelsesbestemmelsen, fordi budgetter
ikke vil være relevante i forhold til den nye økonomiske regulering. Herudover foreslås
henvisningen til § 70 i lov om elforsyning ændret til en henvisning til § 69, idet det efter
lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås, at reglerne om indtægtrammer fremover kommer til at fremgå af §
69 i stedet for § 70.
Det bemærkes, at bemyndigelsen i § 76, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 2, til at kræve regnskaber anmeldt og
fastsætte regler herom skal ses i sammenhæng med hjemlen i forslaget til § 69 b, stk. 3, i lov om
elforsyning, hvorefter Energitilsynet skal fastsætte regler om reguleringsregnskaber, herunder frister
for indsendelse til Energitilsynet. Hjemlen i § 76, stk. 1, nr. 6, der bliver stk. 5, vil herefter vedrøre
årsrapporter efter årsregnskabsloven, jf. forslaget til § 69 b, stk. 1, i lov om elforsyning og
bemærkninger hertil.
Til nr. 18
Det foreslås med ændringen af
§ 87, stk. 1, nr. 10,
i lov om elforsyning, at der dels kan pålægges
bødestraf for overtrædelse af kravet om netvirksomhedens særskilte identitet i § 20 b, stk. 1, dels
kan pålægges bødestraf for overtrædelse af de nye bestemmelser om regnskaber i § 69 b, stk. 1, og
kravene til opbevaring af regnskabsmateriale i § 69 c i lov om elforsyning. Det findes
hensigtsmæssigt med en selvstændig straffebestemmelse fremfor at anvende bestemmelsen i den
gældende § 87, stk. 1, nr. 7, som kræver, at der er givet påbud, forinden der kan gives bødestraf.
For så vidt angår regnskabsreglerne svarer dette også til straffebestemmelserne i årsregnskabs- og
bogføringsloven.
61
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0062.png
Forslaget til § 20 b, stk. 1, i lov om elforsyning er en delvis videreførelse af gældende ret. Det
nye 1. led, indeholder krav om, at netvirksomheder skal være identitetsmæssigt adskilt fra
virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden, medmindre der er tale om
virksomhed omfattet af § 20 b, stk. 2 og 3. 2. led indeholder regler om, at netvirksomheden skal
sikre, at der ikke i øvrigt i den vertikalt integrerede netvirksomheds kommunikationsarbejde og
identitetsstrategier skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet.
Straf for overtrædelse af § 20 b, stk. 1, 2. led, forudsætter efter gældende ret, at der er udstedt et
påbud. Det vurderes imidlertid, at det ikke er tilstrækkeligt alene at kunne strafsanktionere efter
påbud, fordi den konkrete handling vil være sket. Det vurderes endvidere, at § 20 b, stk. 1, er
tilstrækkelig klar til, at netvirksomhederne vil kunne blive pålagt bødestraf for overtrædelse heraf.
F.eks. vil en netvirksomhed kunne blive pålagt bødestraf efter den foreslåede bestemmelse, hvis
netvirksomheden ikke overholder reglerne om identitetsmæssig adskillelse, som særligt indebærer,
at der skal være tydeligt adskilt navn og logo fra en række andre virksomheder, jf. nærmere dette
lovforslags § 1, nr. 9.
Forslaget til § 69 b, stk. 1, indeholder en forpligtelse for netvirksomheder til at følge
årsregnskabslovens regnskabsregler for aktieselskaber, også i de tilfælde, hvor netvirksomheden
ikke er omfattet af disse. Dette gælder dog ikke i forhold til offentliggørelse, hvor det følger af
forslaget, at netvirksomheden i tilfælde af, at der ikke er krav om offentliggørelse i
årsregnskabsloven, blot skal gøre årsrapporterne offentligt tilgængelige.
De overtrædelser, som kan blive pålagt med bødestraf efter bestemmelsen, er således
overtrædelser, hvor netvirksomheden ikke allerede er forpligtet efter årsregnskabsloven. Hvis
forpligtelsen følger af årsregnskabsloven, vil det være straffebestemmelsen i årsregnskabslovens §
164, som gælder. Det bemærkes i den forbindelse, at årsregnskabsloven har særlige regler for
manglende eller for sen modtagelse af årsrapport, hvor manglende årsrapport i sidste ende kan føre
til tvangsopløsning af virksomheden, jf. §§ 150-153 i årsregnskabsloven.
Forslaget til § 69 c indeholder en forpligtelse til opbevaring af regnskabsmateriale ud over
bogføringslovens regler. De overtrædelser, som kan blive pålagt med bødestraf efter bestemmelsen,
er således overtrædelser, hvor netvirksomheden ikke allerede er forpligtet efter bogføringsloven.
Hvis forpligtelsen følger af bogføringsloven, vil det være straffebestemmelsen i bogføringslovens §
16, som gælder.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Den foreslåede nye økonomiske regulering vil hermed også træde i kraft den 1. juli 2017. Det
fremgår dog samtidig af forslaget til
stk. 2,
at lovforslagets § 1, nr. 3, 4, 12 for så vidt angår §§ 69
a–69 b i lov om elforsyning, og 13-17, har virkning for netvirksomhedernes indtægtsrammer fra
2018. Det foreslås endvidere, at de hidtil gældende regler finder anvendelse på netvirksomhedernes
indtægtsrammer til og med 2017. Det betyder særligt, at reglerne i §§ 69 og 70 i lov om elforsyning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf fortsat vil
finde anvendelse på indtægtsrammerne til og med 2017. Ved indtægtsrammer forstås hele den
økonomiske regulering, inkl. aflæggelse af regnskaber. Det bemærkes herudover, at de hidtil
gældende regler også vil omfatte ændringer, som måtte vedtages og træde i kraft senest den 1. juli
2017. Her tænkes på den ændring af § 70, som er foreslået ved forslag L 68 til lov om ændring af
lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (It- beredskab i el- og naturgassektorerne, gebyr
for tilladelser til Energinet.dk og forhøjelse af indtægtsrammer for netvirksomheder m.v), som er
fremsat den 9. november 2016, og som hvis den vedtages, også vil finde anvendelse på
netvirksomhedernes indtægtsrammer til og med 2017.
62
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0063.png
Overgangen til ny økonomisk regulering vil med overgangsreglen således i realiteten ske den 1.
januar 2018. Baggrunden for, at loven træder i kraft den 1. juli 2017, er særligt, at Energitilsynet vil
skulle have tid til at forberede den nye økonomiske regulering inden den 1. januar 2018, ligesom det
forventes fastsat med hjemmel i de foreslåede regler om ny økonomisk regulering, at Energitilsynet
vil skulle udmelde foreløbige indtægtsrammer inden den 1. januar 2018. Energitilsynet forventes i
den forbindelse at have behov for at indhente oplysninger hos netvirksomheder til brug herfor.
Netvirksomhederne vil være forpligtede til at afgive sådanne oplysninger i medfør af § 84, stk. 1, i
lov om elforsyning sammenholdt med forslag til §§ 69 og 69 b i lov om elforsyning og regler, der
forventes udstedt i medfør heraf, jf. dette lovforslags § 1, nr. 12.
Forslaget til § 69 c er ikke omfattet af virkningsbestemmelsen. Dette skyldes, at bestemmelsen
efter sit indhold også vedrører regnskabsmateriale fra 2004 og fra 2012 og frem. Der henvises til
bemærkningerne til bestemmelsen.
Det foreslås i
stk. 3, 1. pkt.,
at kravet om identitetsmæssig adskillelse i § 20 b, stk. 1 og 2, skal
være gennemført den 1. juli 2018. Herved har netvirksomhederne 1 år til at indrette sig efter de nye
regler. Ændringer i virksomheders navn kræver beslutning på en generalforsamling. Ordinære
generalforsamlinger afholdes normalt i løbet af foråret, hvorfor det vurderes rimeligt med en frist
for gennemførelse på 1 år. Tilsvarende vurderes en frist på 1 år rimelig i forhold til at sikre, at
serviceselskaber ved udførelse af opgaver for netvirksomheden, som indebærer kontakt med
elforbrugere, anvender en identitet, som adskiller sig fra de identiteter, som i øvrigt anvendes af
vertikalt integrerede virksomheder, der ikke er undtaget efter § 20 b, stk. 3.
Når en netvirksomhed ændrer navn for at opfylde kravet om identitetsmæssig adskillelse, vil
navn og logo skulle ændres i forbindelse med en lang række forhold. En netvirksomheds navn og
logo anvendes imidlertid bl.a. på tekniske installationer, herunder kabelskabe, som har en lang
levetid. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at netvirksomheder også skal ændre navn og logo på
sådanne anlæg, førend de alligevel skal udskiftes. Det foreslås derfor i stk. 3, 2. pkt., at navn og
logo på anlæg, f.eks. kabelskabe, først vil skulle ændres i forbindelse med udskiftning af det
pågældende anlæg.
Det fremgår af forslaget til
stk. 4,
at der ikke fratrækkes et individuelt effektiviseringskrav ved
fastsættelsen af netvirksomhedernes indtægtsrammer for 2018. Der er tale om en overgangsregel i
forhold til forslaget til § 69, stk. 4, nr. 1, hvoraf det fremgår, at der skal fratrækkes et individuelt
effektiviseringskrav ved fastsættelse af indtægtsrammen. Det vurderes ikke muligt at nå at fastsætte
et individuelt effektiviseringskrav, som skal fratrækkes indtægtsrammen for 2018. Fastsættelse af
de individuelle effektiviseringskrav sker på baggrund af benchmarking. Benchmarkingmodellen
forventes fastsat ved bekendtgørelse på baggrund af en rapport om en konkret benchmarkingmodel,
som en nedsat ekspertgruppe [har afleveret den 1. februar 2017], jf. også afsnit 2 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås i stedet, at det generelle effektiviseringskrav, som fratrækkes netvirksomheders
indtægtsrammer for 2018, forhøjes med et beløb svarende til 0,4 pct. af netvirksomhedens
omkostningsramme. Der vil således være tale om et individuelt tillæg til det generelle
effektiviseringskrav. Forhøjelsen på 0,4 pct. svarer til omkring halvdelen af den reelle årlige
effektivisering, der er gennemført som følge af den nuværende benchmarking, når der tages hensyn
til, at de tilladte indtægter i netvirksomheder, der er bundet af forrentningsloftet, ikke ændres ved
effektiviseringskrav. Halveringen er et forsigtighedshensyn, der begrundes i, at udmøntningen vil
være helt uafhængig af den enkelte netvirksomheds potentiale.
Det følger i øvrigt af den foreslåede hjemmel i § 69, stk. 5, nr. 5, at energi-, forsynings- og
klimaministeren kan fastsætte regler om udmøntning af det forhøjede generelle effektiviseringskrav,
hvis det viser sig relevant.
63
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0064.png
Det foreslås endvidere af ordensmæssige hensyn i forslaget til
stk. 5,
at regler fastsat i medfør af
§§ 69 og 70 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 med senere
ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler. Det fremgår af forslaget til
stk. 2, at de hidtil gældende regler finder anvendelse på netvirksomhedernes indtægtsrammer til og
med 2017. Det omfatter også bekendtgørelser udstedt i medfør af disse regler. En del af de
gældende bemyndigelser i §§ 69 og 70 vil dog være indeholdt i den foreslåede nye bemyndigelse i
§ 69, stk. 5. Der vil derfor skulle være mulighed for at opretholde regler udstedt i medfør af de
gældende §§ 69 og 70 også efter den nye indtægtsrammeregulering får virkning fra den 1. januar
2018. Det drejer sig eksempelvis om regler i bekendtgørelse nr. 830 af 27. juni 2016 om
energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder og regler i bekendtgørelse nr. 1358 af 3.
december 2013 om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget. Regler fastsat i
medfør af §§ 69 og 70 i disse bekendtgørelser forbliver i kraft indtil andet fastsættes, uanset at §§
69 og 70 foreslås ophævet og nyaffattet ved bl.a. § 69. Det bemærkes dog, at bekendtgørelse nr.
1001 af 20. oktober 2011 om transmissionsvirksomheders og Energinet.dk’s forpligtelser ved valg
af ISO-optionen og certificering af Energinet.dk som uafhængig systemoperatør falder bort, fordi
hovedhjemlen i § 19 b, stk. 3, i lov om elforsyning falder bort, jf. dette lovforslags § 1, nr. 6, og
bemærkninger hertil.
64
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0065.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
418 af 25. april 2016, som ændret ved § 1 i lov
nr. 466 af 18. maj 2011, § 7 i lov nr. 261 af 16.
marts 2016 og § 8 i lov nr. 427 af 18. maj 2016,
foretages følgende ændringer:
§ 4.
En kommune kan varetage
1.
I
§ 4, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »netvirksomhed
netvirksomhed med færre end 100.000
med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere
tilsluttede forbrugere og produktion af
og«.
elektricitet ved afbrænding af affald. En
kommune kan deltage i selskaber med
begrænset ansvar, som varetager virksomhed,
som er omfattet af § 2, stk. 1. En kommune kan
deltage i elhandelsvirksomheder, som handler
med CO2-kvoter og CDM- og JI-kreditter, når
det udelukkende sker med henblik på
annullering i det danske kvoteregister, jf. lov om
CO2-kvoter, og i direkte forbindelse med salg af
elektricitet.
Stk. 2-4.
…
Stk. 5.
De bestemmelser i loven, som gælder
for netvirksomheder og
elproduktionsvirksomheder, gælder kun for de
af en kommunes opgaver, der er en del af
netvirksomhed eller elproduktionsvirksomhed
efter stk. 1, 1. pkt.
§ 5.
I denne lov forstås ved følgende:
1) …
2) Andre indtægter for netvirksomheder og
regionale transmissionsvirksomheder:
Indtægter, som opnås ved netvirksomheders
eller regionale transmissionsvirksomheders
salg til andre af ydelser i tilknytning til den
bevillingspligtige aktivitet, og som ikke er
omfattet af den bevillingspligtige aktivitet, så
længe de dermed forbundne omkostninger
bæres af den bevillingspligtige aktivitet som
nødvendige omkostninger. Andre indtægter
skal desuden opfylde definitionen for
2.
I
§ 4, stk. 5,
udgår »netvirksomheder og« og
»netvirksomhed eller«.
3.
§ 5, nr. 2,
ophæves.
Nr. 3-11 bliver herefter nr. 2-10.
65
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0066.png
indtægter for netvirksomheder og regionale
transmissionsvirksomheder, jf. nr. 11.
3)-10) …
11) Indtægter for netvirksomheder og regionale
transmissionsvirksomheder: Alle de
indtægter, som netvirksomheden eller den
regionale transmissionsvirksomhed
oppebærer ved den bevillingspligtige
aktivitet, og som i henhold til
årsregnskabsloven kan indregnes i den
årsrapport, virksomheden er forpligtet til at
aflægge efter reglerne i årsregnskabsloven.
12)-23) …
§ 19 a.
Transmissionsvirksomheder skal efter
reglerne i stk. 2-8 være ejermæssigt adskilt fra
produktions- og handelsaktiviteter, jf. dog §§ 19
b og 19 c.
Stk. 2-8.
…
4.
§ 5, nr. 11,
der bliver nr. 10, ophæves.
Nr. 12-23 bliver herefter nr. 10-21.
5.
I
§ 19 a, stk. 1,
udgår », jf. dog §§ 19 b og 19
c«.
§ 19 b.
Transmissionsvirksomheder, der ejer
6.
§§ 19 b
og
19 c
ophæves.
transmissionsnet på mellem 100 kV og 200 kV,
og som den 3. september 2009 var vertikalt
integrerede, kan i stedet for at opfylde kravene
om ejermæssig adskillelse i § 19 a overdrage
ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning
af deres net til Energinet.dk, som herefter
varetager opgaven som uafhængig
systemoperatør, jf. stk. 3. Ved overdragelse af
ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning
af net i henhold til 1. pkt. overdrages ligeledes
de med ansvaret forbundne forpligtelser efter §
20, stk. 1, til Energinet.dk.
Stk. 2.
En transmissionsvirksomhed, der har
overdraget ansvaret for varetagelsen af opgaver
til Energinet.dk efter stk. 1, får af Energitilsynet
reduceret sin indtægtsramme med et beløb
svarende til de derved sparede omkostninger til
drift og vedligeholdelse opgjort som et
pristalsreguleret gennemsnit af omkostningerne
i virksomhedens seneste tre regnskabsår inden
overdragelsen. Transmissionsvirksomheden skal
fortsat finansiere eller sikre finansiering af
reinvesteringer og nødvendige nyinvesteringer.
Ved re- og nyinvesteringer justeres
virksomhedens indtægtsramme i henhold til §
70.
66
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0067.png
Stk. 3.
Energi-, forsynings- og
klimaministeren fastsætter nærmere regler om
transmissionsvirksomhedernes og
Energinet.dk’s forpligtelser, når Energinet.dk
varetager opgaven som uafhængig
systemoperatør.
Stk. 4.
Såfremt en transmissionsvirksomhed
har overdraget opgaver til Energinet.dk efter
stk. 1, må transmissionsvirksomheden og
dennes tilknyttede og associerede virksomheder
samt virksomheder, der kontrolleres af samme
virksomhedsdeltagere, ikke anvende fælles
tjenester bortset fra rent administrative eller it-
tekniske funktioner.
§ 19 c.
I forhold til transmissionsnet på
mellem 100 kV og 200 kV, som den 3.
september 2009 var ejet af en vertikalt integreret
virksomhed, finder § 19 a ikke anvendelse, hvis
1) Energitilsynet har certificeret
transmissionsnettets operatør efter § 19 d, stk.
1, nr. 3, under henvisning til, at der den 3.
september 2009 var indført ordninger, der
sikrer operatørens uafhængighed mere
effektivt end bestemmelserne i kapitel V i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
fælles regler for det indre marked for
elektricitet, og
2) Europa-Kommissionen har truffet afgørelse
om godkendelse af Energitilsynets
certificering.
§ 19 d.
Efter forudgående ansøgning
certificerer Energitilsynet
1) transmissionsvirksomheder, hvis de opfylder
kravene om ejermæssig adskillelse, jf. § 19 a,
2) Energinet.dk, hvis Energinet.dk opfylder
kravene som uafhængig systemoperatør, jf. §
19 b og regler udstedt i medfør heraf, eller
3) transmissionsnettets operatør, hvis kravene i
§ 19 c er opfyldt.
Stk. 2.
Energitilsynet fører tilsyn med, at
kravene i §§ 19 a-19 c og regler udstedt i
medfør heraf til enhver tid er opfyldt.
Stk. 3.
Virksomheder, der er certificeret efter
stk. 1, skal underrette Energitilsynet om enhver
planlagt transaktion, der har betydning for
7.
§ 19 d, stk. 1,
affattes således:
»Efter
forudgående ansøgning certificerer
Energitilsynet transmissionsvirksomheder, hvis
de opfylder kravene om ejermæssig adskillelse,
jf. § 19 a.«
8.
I
§ 19 d, stk. 2
og
3,
og
stk. 4, nr. 2,
ændres
»§§ 19 a-19 c og regler udstedt i medfør heraf«
til: »§ 19 a«.
67
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0068.png
overholdelse af kravene i §§ 19 a-19 c og regler
udstedt i medfør heraf.
Stk. 4.
Energitilsynet er forpligtet til at
indlede en ny certificeringsprocedure, hvis
Energitilsynet
1) modtager underretning om eller i øvrigt er
bekendt med planlagte transaktioner som
nævnt i stk. 3,
2) har formodning om, at kravene i §§ 19 a-19 c
og regler udstedt i medfør heraf ikke længere
er opfyldt, eller
3) modtager en anmodning fra Europa-
Kommissionen herom.
Stk. 5-8. …
§ 20 b.
Netvirksomheder skal sikre, at der i
deres kommunikationsarbejde og
identitetsstrategier ikke skabes uklarhed om
netvirksomhedens særskilte identitet.
9.
§ 20 b
affattes således:
Ȥ 20 b.
Netvirksomheder skal være
identitetsmæssigt adskilt fra virksomheder, som
er vertikalt integreret med netvirksomheden, jf.
dog stk. 2 og 3, og sikre, at der ikke i øvrigt i
den vertikalt integrerede netvirksomheds
kommunikationsarbejde og identitetsstrategier
skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte
identitet.
Stk. 2.
Netvirksomheder skal herudover sikre,
at andre, der udfører opgaver for
netvirksomheden, som indebærer kontakt med
elforbrugere, ved opgavens udførelse anvender
en identitet, som adskiller sig fra de identiteter,
som i øvrigt anvendes af virksomheder, som er
vertikalt integreret med netvirksomheden, jf.
dog stk. 3.
Stk. 3.
Kravet om identitetsmæssig adskillelse
i stk. 1 og 2 gælder ikke i forhold til
virksomheder, der udøver net- eller
naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed
med fremføring af opvarmet vand eller damp,
eller virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1,
i lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold.
Stk. 4.
Energitilsynet fører tilsyn med
overholdelsen af kravene i stk. 1-3.
Stk. 5.
Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan fastsætte regler om, hvilke andre aktiviteter,
der kan udøves i virksomheder, som ikke er
identitetsmæssigt adskilt fra netvirksomheden
efter stk. 3.«
68
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0069.png
§ 26 a.
Bestemmelserne i §§ 19 a-19 c, § 20,
§ 21, stk. 2-4, § 23, stk. 2 og 3, og § 24 finder
ikke anvendelse på forhold, som omfattes af
artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om betingelserne for netadgang i
forbindelse med grænseoverskridende
elektricitetsudveksling.
Stk. 2.
…
§ 47.
…
Stk. 2-4.
…
Stk. 5.
Stk. 4 gælder ikke for kommuner, der
varetager virksomhed i henhold til § 4, stk. 1, 1.
pkt.
Stk. 6.
…
§ 69.
Priserne for ydelser fra de kollektive
elforsyningsvirksomheder fastsættes under
hensyntagen til virksomhedernes nødvendige
omkostninger til indkøb af energi, lønninger,
tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse,
andre driftomkostninger og afskrivninger samt
forrentning af kapital og under hensyntagen til
de andre indtægter, som opnås ved driften af
den bevillingspligtige virksomhed. Ved
nødvendige omkostninger forstås omkostninger,
som virksomheden afholder ud fra
driftsøkonomiske overvejelser med henblik på
at opretholde en effektiv drift, herunder også
omkostninger til dækning eller imødegåelse af
tab på debitorer. Ved fastsættelsen af priser
tages desuden hensyn til udgifter, som afholdes
som følge af, at virksomhederne hæfter for
gældsforpligtelser stiftet inden den 1. januar
2000 eller udgifter som følge af, at en
netvirksomhed stiller sikkerhed til fordel for en
elproduktionsvirksomhed, som helt eller delvis
ejes af netvirksomheden, når
sikkerhedsstillelsen kun omfatter
gældsforpligtelser, som
elproduktionsvirksomheden påtager sig med
henblik på restfinansiering af anlægsarbejder
påbegyndt inden den 29. april 1999. Priserne for
ydelser fra en kollektiv elforsyningsvirksomhed
må ikke stige som følge af det vederlag, der
erlægges ved overdragelse af virksomheder.
Stk. 2.
Energi-, forsynings- og
10.
I
§ 26 a, stk. 1,
ændres »19 a-19 c, § 20« til:
»19 a og 20«.
11.
§ 47, stk. 5,
ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
12.
§§ 69 og 70
ophæves og i stedet indsættes:
Ȥ 69.
Priser for ydelser fra netvirksomheder
fastsættes i overensstemmelse med en
indtægtsramme, som Energitilsynet årligt
fastsætter for hver netvirksomhed med henblik
på dækning af netvirksomhedens omkostninger
ved en effektiv drift af den bevillingspligtige
aktivitet og forrentning af den investerede
kapital.
Stk. 2.
En netvirksomheds indtægtsramme
udgør det højeste beløb, som netvirksomheden i
et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra
drift af sin bevillingspligtige aktivitet. Den
årlige indtægtsramme fastsættes med
udgangspunkt i en 5-årig reguleringsperiode, jf.
dog stk. 6.
Stk. 3.
En netvirksomheds indtægtsramme
fastsættes på baggrund af en omkostningsramme
og en forrentningsramme og en række
justeringer, jf. stk. 4, som indregnes efter regler
fastsat i medfør af stk. 5.
Stk. 4.
Ved fastsættelsen af indtægtsrammen
foretages følgende beløbsmæssige justeringer
uden for omkostnings- og forretningsrammen:
1) Fradrag som følge af et individuelt og et
generelt effektiviseringkrav, utilstrækkelig
leveringskvalitet og bindende midlertidige
prisnedsættelser, jf. § 72 b, stk. 1, 3. pkt.
2) Forhøjelser til dækning af omkostninger til
nettab og energispareindsatsen, jf. § 22, stk.
1, nr. 5.
69
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0070.png
klimaministeren kan fastsætte regler om
beregning af driftsmæssige afskrivninger og om
opgørelsen af virksomhedernes nødvendige
kapital samt regler om, på hvilke betingelser der
i priserne kan ske indregning af forrentning af
kapital efter stk. 1. Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan fastsætte regler om,
hvordan der ved fastsættelsen af priserne efter
stk. 1 skal tages hensyn til andre indtægter, som
virksomhederne opnår ved driften af den
bevillingspligtige aktivitet. Energi-, forsynings-
og klimaministeren kan endvidere fastsætte
regler om regnskabsmæssig adskillelse mellem
forskellige aktiviteter samt regler om kollektive
elforsyningsvirksomheders regnskabsføring og
budgettering, herunder at kollektive
elforsyningsvirksomheder skal udarbejde, lade
revidere og offentliggøre årsrapporter i
overensstemmelse med bestemmelserne i
årsregnskabsloven.
3) Justeringer til dækning af en
netvirksomheds tab som følge af en
elhandelsvirksomheds manglende betaling af
beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk.
1, 1. og 2. pkt.
Stk. 5.
Energi-, forsynings- og
klimaministeren fastsætter regler om
indtægtsrammer og de elementer, som indgår
heri, herunder om
1) hvilke indtægter, som omfattes af
indtægtsrammerne, herunder indtægter
knyttet til den bevillingspligtige aktivitet,
som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i
andre virksomheder, og hvilke omkostninger
indtægtsrammerne dækker,
2) fastsættelse og justering af
omkostningsrammerne,
3) fastsættelse og justering af
forrentningsrammerne, herunder beregning
og fastsættelse af forrentningssatser,
4) driftsmæssige afskrivninger,
§ 70.
Priser for netvirksomhedernes og de
5) fastsættelse af generelle og individuelle
regionale transmissionsvirksomheders ydelser
effektiviseringskrav, herunder ved
fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 og
benchmarking,
3 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes 6) mål for leveringskvalitet og økonomisk
med henblik på dækning af de i § 69 nævnte
sanktion for manglende overholdelse heraf,
omkostninger ved en effektiv drift af
7) indregning af bindende midlertidige
virksomheden. De i § 69 nævnte omkostninger
prisnedsættelser,
omfatter også omkostninger knyttet til den
8) indregning af omkostninger til nettab,
bevillingspligtige aktivitet, som
9) indregning af indtægter og omkostninger
regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre
knyttet til netvirksomhedernes
virksomheder end den bevillingshavende net-
energispareindsats, herunder reguleringen af
eller transmissionsvirksomhed, ligesom
for meget henholdsvis for lidt opkrævede
indtægtsrammerne omfatter de tilhørende
beløb, jf. § 22, stk. 8,
indtægter. Net- og transmissionsvirksomheder,
10) indregning af tab på debitorer og
der kan dokumentere, at sådanne indtægter i
11) opgørelse og afvikling af differencer.
2004 blev indtægtsført i andre virksomheder og
Stk. 6.
Energi-, forsynings- og
dermed ikke indgik i opgørelsen af
klimaministeren kan fastsætte regler om, at den
indtægtsrammen, kan få deres indtægtsramme
5-årige reguleringsperiode, jf. stk. 2, 2. pkt., kan
justeret fremadrettet med et beløb svarende til
forlænges for den enkelte netvirksomhed med
gennemsnittet af de pågældende indtægter i
henblik på at opnå væsentlige varige
2009-2011.
effektiviseringer.
Stk. 2.
Energi-, forsynings- og
Stk. 7.
Energi-, forsynings- og
klimaministeren fastsætter regler om
klimaministeren kan endvidere fastsætte regler
indtægtsrammer for alle berørte virksomheder
om, at Energitilsynet for netvirksomhedens
for et nærmere angivet antal år. Som led i denne regning kan indhente uafhængig ekstern bistand
regulering sikres det, at tarifferne i faste priser
til brug for fastsættelse af indtægtsrammen eller
regnet som et gennemsnit ikke stiger i forhold
elementer, som indgår heri, og til brug for
70
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0071.png
til tarifferne pr. 1. januar 2004, idet kapital, der
finansierer nødvendige nyinvesteringer, dog
fortsat skal kunne forrentes og afskrives.
Indtægtsrammen vil blive hævet med et beløb
svarende til forrentning og afskrivning af den
kapital, der finansierer nyinvesteringen, opgjort
efter reglerne i årsregnskabsloven, eventuelt
med modregning af tilslutningsbidrag. Såfremt
den nødvendige nyinvestering erstatter et
eksisterende anlæg, vil indtægtsrammen blive
forhøjet med et beløb, der dækker forrentning,
afskrivning samt drift og vedligeholdelse af
nyinvesteringen. Virksomheden kan vælge, at
beregningen sker som en varig eller en
midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen.
Såfremt forhøjelsen beregnes som en annuitet,
vil forhøjelsen være varig. Såfremt forhøjelsen
sker, således at den afspejler et serielån,
bortfalder forhøjelsen ved udløbet af den
forventede levetid, og ved fremtidige
investeringer i anlægget vil der ske en fornyet
beregning af indtægtsrammen. Uanset om
forhøjelsen sker, så den afspejler en annuitet
eller et serielån, indregnes endvidere
omkostninger til nedtagning af det erstattede
anlæg og efterlevelse af myndighedskrav i
forbindelse hermed. Ved beregningen af
forhøjelsen skal der ske modregning af et beløb,
der dækker kassationsværdien af det erstattede
anlæg. Der skal endvidere ske modregning af et
beløb, der dækker de omkostninger, som
netvirksomheden eller den regionale
transmissionsvirksomhed ville have haft til drift,
vedligeholdelse og fornyelse af det erstattede
anlæg, såfremt det erstattede anlæg fortsat
skulle have været drevet med uændret
funktionalitet. Over- og underdækning for
perioden fra den 1. januar 2000 til den 31.
december 2003 påvirker ikke det i 2. pkt.
nævnte loft. Afvikling af denne underdækning
skal være afsluttet senest ved udgangen af 2010.
Stk. 3.
Ved tab, som er en følge af en
elhandelsvirksomheds manglende betaling af
beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk.
1, 1. og 2. pkt., hæves netvirksomhedens
indtægtsramme med et beløb svarende til tabet.
Indtægtsrammen hæves i det reguleringsår, hvor
tabet er regnskabsført. Modtager
vurdering af om en reguleringsperiode skal
forlænges i henhold til regler fastsat af energi-,
forsynings- og klimaministeren i medfør af stk.
4 og 6.
§ 69 a.
Priser for ydelser fra en
netvirksomhed må ikke stige som følge af det
vederlag, der erlægges ved overdragelse af
virksomheder.
§ 69 b.
Netvirksomheder skal udarbejde
årsrapporter og lade disse revidere og
offentliggøre efter reglerne i årsregnskabsloven.
Ved udarbejdelse af årsrapporter skal
netvirksomhederne uanset ejerforhold og
juridisk status opfylde årsregnskabslovens krav
til aktieselskaber, jf. § 7, stk. 1, nr. 2-4, i
årsregnskabsloven. Årsrapporterne skal være
offentligt tilgængelige.
Stk. 2.
Netvirksomheder skal uanset
ejerforhold og juridisk status udarbejde
årsrapporter og lade disse revidere efter
årsregnskabslovens regler for aktieselskaber, jf.
§ 7, stk. 1, nr. 2-4, i årsregnskabsloven.
Årsrapporterne skal være offentligt
tilgængelige.
Stk. 3.
Energitilsynet fastsætter regler om
netvirksomheders reguleringsregnskaber efter
stk. 2, herunder regler om indhold, revision og
frister for indsendelse.
§ 69 c.
Netvirksomheder skal opbevare
regnskabsmateriale for 2004 og for hvert
regnskabsår fra 2012 til udgangen af det
regnskabsår, som følger efter udløbet af den
efterfølgende reguleringsperiode, jf. § 69, stk. 2,
2. pkt., og stk. 6. Ved fastlæggelsen af den
efterfølgende reguleringsperiode i forhold til
regnskabsårene 2004 og 2012-2017 anses årene
før 2018 som en reguleringsperiode.
Stk. 2.
Opbevaring af regnskabsmateriale skal
ske i overensstemmelse med reglerne i
bogføringsloven.«
71
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0072.png
netvirksomheden efterfølgende et beløb, der helt
eller delvis dækker det skyldige beløb, fra
elhandelsvirksomheden eller virksomhedens
konkursbo, reduceres indtægtsrammen med det
modtagede beløb i det reguleringsår, hvor
beløbet regnskabsføres.
Stk. 4.
Nødvendige nyinvesteringer omfatter
investeringer i nye anlæg, der indgår som en
integreret del af virksomhedens net med
tilhørende tekniske anlæg, der tilfører det
samlede anlæg nødvendig og væsentligt øget
kapacitet og ydeevne. Endvidere omfatter
nødvendige nyinvesteringer væsentlige
ændringer i den overordnede netstruktur, der er
nødvendige for at sikre forsyningssikkerheden,
kabellægning af luftledninger, der gennemføres
af hensyn til forsyningssikkerheden, og
kabellægning af luftledninger, der er godkendt i
henhold til § 21, stk. 1. Det er en forudsætning
for ændring af indtægtsrammen, jf. stk. 2, at
anlægget er idriftsat efter den 1. januar 2005,
eller at netvirksomheden eller den regionale
transmissionsvirksomhed har erhvervet
anlægget efter denne dato.
Stk. 5.
Såfremt en virksomheds forrentning af
den nødvendige kapital, der udgøres af dens
netaktiver med et tillæg på 2 pct., overstiger den
lange byggeobligationsrente plus 1
procentpoint, betragtes overskridelsen som
merforrentning. Ved beregningen af
forrentningen indgår ikke omkostninger og
indtægter, som hidrører fra varetagelsen af
energispareaktiviteter, jf. § 22.
Merforrentningen opgøres som et beløb.
Virksomhedens indtægtsramme nedsættes varigt
med dette beløb. Indtægtsrammen reduceres
med 33 pct. af beløbet i det regnskabsår, der
følger aflæggelsen af den årsrapport, hvor
merforrentningen konstateres. Indtægtsrammen
reduceres året efter med de resterende 67 pct. af
beløbet. Nedsættelsen korrigeres for allerede
pålagte, men ikke fuldt ud gennemførte
nedsættelser som følge af nedbringelse af
merforrentning fra tidligere år.
Stk. 6.
Ændrede omkostninger til nettab som
følge af ændringer i elpriserne på mere end det
mindste beløb af henholdsvis 3 pct. og 250.000
kr., regnet i forhold til omkostningerne til nettab
72
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0073.png
i 2004 tillagt en pristalsregulering, indgår i
beregningen af indtægtsrammen.
Stk. 7.
Anlæg ændret af hensyn til tredjemand
og betalt af denne indgår ikke i virksomhedens
indtægtsramme eller afskrivningsgrundlag.
Stk. 8.
Ved pålæg fra myndigheder eller
Energinet.dk, der indebærer en væsentlig
fremskyndelse af vedligeholdelsesarbejder,
udskiftninger eller tekniske tilpasninger af
eksisterende anlæg, kan Energitilsynet forhøje
virksomhedens indtægtsramme med et beløb,
der kompenserer for eventuelle afholdte
meromkostninger ved fremskyndelsen.
Energitilsynet kan endvidere forhøje
indtægtsrammen med et beløb, der kompenserer
for væsentlige meromkostninger som følge af
pålæg fra myndigheder, som ligger ud over
forpligtelsen til at drive nettene, jf. § 20, stk. 1,
og som ikke er omfattet af § 70, stk. 4.
Energitilsynet kan forud for sin afgørelse
indhente udtalelse fra Energistyrelsen om,
hvorvidt der er tale om forpligtelser, der går ud
over den generelle forpligtelse i henhold til §
20, stk. 1.
Stk. 9.
Ved en netvirksomheds eller regional
transmissionsvirksomheds salg af anlæg til
Energinet.dk udgår anlægget af virksomhedens
indtægtsramme. Ved en netvirksomheds eller
regional transmissionsvirksomheds overtagelse
af anlæg fra en virksomhed, der ikke er
underlagt indtægtsrammereguleringen, kan
Energitilsynet forhøje netvirksomhedens eller
den regionale transmissionsvirksomheds
indtægtsramme efter reglerne om nødvendige
nyinvesteringer.
Stk. 10.
Inden for de i stk. 2 nævnte rammer
fastsætter Energitilsynet årligt en
indtægtsramme for hver af de berørte
virksomheder under hensyntagen til den enkelte
virksomheds effektiviseringspotentiale. Såfremt
en netvirksomhed eller regional
transmissionsvirksomhed ikke overholder
fristen for indsendelse af de nødvendige
oplysninger eller afgiver mangelfulde eller
fejlagtige oplysninger til brug for
Energitilsynets fastlæggelse af indtægtsrammen
og opgørelse af effektiviteten, kan
Energitilsynet foreløbigt fastsætte
73
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0074.png
indtægtsrammen og effektiviteten.
Energitilsynet kan for virksomhedens regning
anvende uafhængig ekstern bistand til løsning af
denne opgave. Den foreløbige værdifastsættelse
bortfalder, når de nødvendige oplysninger er
fremsendt og dokumenteret. En eventuel
efterfølgende justering af indtægtsrammen som
følge af de indsendte oplysninger vil ske for det
næstfølgende regnskabsår.
Stk. 11.
Energi-, forsynings- og
klimaministeren kan fastsætte regler om, at der
ved opgørelsen af effektiviseringspotentialet
skal tages hensyn til kvaliteten af den transport
af elektricitet med tilhørende ydelser, som
virksomheden skal gennemføre som
bevillingshaver, jf. § 20, stk. 1.
Stk. 12.
Netvirksomheder og regionale
transmissionsvirksomheder skal opbevare
regnskabsmaterialet for regnskabsåret 2004.
Stk. 13.
Energitilsynet kan give dispensation
fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er
nødvendigt, for at virksomheden kan
gennemføre forpligtelser, som er pålagt i
bevillingen, i loven eller i bestemmelser fastsat i
medfør af loven. Dispensationen kan gives som
en varig forhøjelse af indtægtsrammen for en
virksomhed, der kan dokumentere, at den
aktuelt ikke inden for indtægtsrammen kan
dække sine omkostninger og afskrivninger ved
en effektiv drift, fordi dens indtægtsramme er
lav som følge af særlig lave indtægter i 2004.
Dispensationen kan endvidere gives som en
midlertidig forhøjelse af indtægtsrammen for en
virksomhed, der aktuelt ikke kan varetage sine
forpligtelser som følge af pludseligt opståede
hændelser, idet der ved beregning af forhøjelsen
tages hensyn til mulig lånefinansiering.
Stk. 14.
Kommuner må ikke yde tilskud til
kommunal netvirksomhed, som efter
bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i
selskaber med begrænset ansvar.
§ 71.
Energinet.dk og denne virksomheds
helejede datterselskaber kan i priserne for de
aktiviteter, der varetages i medfør af § 2, stk. 2
og 3, i lov om Energinet.dk, indregne
nødvendige omkostninger, herunder til indkøb
af energi, lønninger, tjenesteydelser,
administration, vedligeholdelse, andre
13.
§ 71, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Priser for ydelser efter 1. pkt. må ikke stige
som følge af det vederlag, der erlægges ved
overdragelse af virksomheder.«
74
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0075.png
driftsomkostninger, herunder også
omkostninger til dækning af tab på debitorer, og
afskrivninger, samt nødvendig forrentning af
virksomhedens kapital. § 69 finder ikke
anvendelse, bortset fra stk. 1, sidste pkt.
Stk. 2.
…
§ 74.
De kollektive elforsyningsvirksomheder
skal til Energitilsynet anmelde størrelsen af den
kapital, som ifølge virksomheden skal danne
grundlag for indregning af forrentning i priserne
efter § 69, stk. 1.
§ 74 a.
Bestemmelserne i §§ 69-71, 73 a og
74 finder ikke anvendelse på forhold, som
omfattes af artikel 16, stk. 6, og artikel 17 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
betingelserne for netadgang i forbindelse med
grænseoverskridende elektricitetsudveksling.
§ 76.
De kollektive elforsyningsvirksomheder
skal til Energitilsynet anmelde
1)-4) …
5) kapitalopgørelser udarbejdet efter reglerne i §
69, stk. 2, og § 74,
14.
§ 74
ophæves.
15.
I
§ 74 a
ændres »§§ 69-71, 73 a og 74« til:
»§§ 71 og 73 a«.
16.
I
§ 76, stk. 1, nr. 5,
ophæves.
Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 5 og 6.
6) regnskaber, budgetter og andre oplysninger
efter Energitilsynets nærmere bestemmelse til
brug ved fastsættelsen af og tilsynet med de i §
70 nævnte indtægtsrammer og
7) …
Stk. 2-4.
…
§ 87.
Medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde den,
der
1)-9) …
10) overtræder § 19 a, stk. 8, § 84, stk. 7, eller §
84 a eller
11) …
Stk. 2.
…
17.
§ 76, stk. 1, nr. 6,
der bliver nr. 5, udgår »,
budgetter« og »§ 70« ændres til: »§ 69«.
18.
I
§ 87, stk. 1, nr. 10,
indsættes efter »§ 19 a,
stk. 8,«: »§ 20 b, stk. 1, § 69 b, stk. 1, § 69 c,«.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
75
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 79: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov elforsyning (Økonomisk regulering af netvirksomheder og skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet mv.), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1701840_0076.png
Stk. 2.
§ 1, nr. 3, 4, 12 for så vidt angår §§
69–69 b i lov om elforsyning og 13-17, har
virkning for netvirksomheders indtægtsrammer
fra 2018. De hidtil gældende regler finder
anvendelse på netvirksomheders
indtægtsrammer til og med 2017.
Stk. 3.
Den identitetsmæssige adskillelse i §
20 b, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, skal være
gennemført senest den 1. juli 2018. Navn og
logo på tekniske installationer, herunder
kabelskabe, vil dog først skulle udskiftes i
forbindelse med udskiftning af det pågældende
anlæg.
Stk. 4.
Ved fastsættelsen af netvirksomheders
indtægtsrammer for 2018, jf. § 69, stk. 4, nr. 1,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12,
fratrækkes ikke et individuelt
effektiviseringskrav. I stedet forhøjes det
generelle effektiviseringskrav, som fratrækkes
netvirksomheders indtægtsrammer for 2018,
med et beløb svarende til 0,4 pct. af
netvirksomhedens omkostningsramme.
Stk. 5.
Regler fastsat i medfør af §§ 69 og 70 i
lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
418 af 25. april 2016 med senere ændringer,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
af nye regler.
76