Bilag 3
Løsningsforslag fra ISOBRO
ISOBRO ser behov for en stadig udvikling af genbrugsmarkedet og bidrager gerne med en øget indsats, nye
koncepter og nye samarbejder, fx med erhvervsvirksomheder, der har et overskud af tøj, tekstiler og andet,
der egner sig til genbrug og genanvendelse.
I forhold til reguleringen ser ISOBRO gerne:
1.
At princippet om, at affaldsselskaberne ikke selv skal håndtere genbrug på erhvervsområdet også
kan overføres til husholdningsområdet, hvor der ligeledes er et velfungerende marked, med både
indsamlingsorganisationer og kommercielle aktører, der er kompetente, aktive og har langt større
markedserfaring end affaldsselskaberne.
2.
At, såfremt der åbnes op for kommunale aktiviteter på genbrugsmarkedet, bør der også ske en re-
gulering af affaldsselskaberne, som skaber et værn mod en subsidieret og derved unfair konkurren-
ce. Det kan fx være ved, at sådanne tilknyttede/sideordnede aktiviteter håndteres adskilt fra den
gebyrfinansierede affaldshåndtering og udskilt i et særskilt selskab, sådan som det generelt anbefa-
les af både Konkurrencerådet og OECD – en model som også kendes i andre dele af forsyningssek-
toren (el og gas). Det skal i den forbindelse sikres, at sådanne selskaber finansieres på samme vilkår
som konkurrenternes, at aktiviteterne skal drives med et sædvanligt, kommercielt overskud, og
hvor alle direkte og indirekte omkostninger skal indgå i den økonomiske afrapportering.
3.
At, der ses nærmere på reguleringen af affaldsselskaberne, hvor der tilsyneladende mangler hjem-
mel til at informere om behovet for at reducere affaldsmængderne inden for kernevirksomheden.
Den nuværende regulering tvinger tilsyneladende affaldsselskaberne til et entydigt fokus på af-
faldsgebyret, uden hensyntagen til, om de valgte løsninger er de samfundsmæssigt mest fordelag-
tige. Når affaldsselskaberne skal afsætte indsamlet tøj, tekstiler og andre affekter hører vi, at de ik-
ke har ret til at foretrække en afsætningsmulighed, der bidrager til en samfundsmæssig værdi i
Danmark fx via at varerne afsættes i genbrugsbutikker i Danmark eller via finansiering af sociale og
humanitære ydelser, som efterspørges af kommunerne. Derfor bliver det mere og mere almindeligt
at sende varerne i udbud på en måde, som ekskluderer indsamlingsorganisationerne, der er under-
lagt begrænsninger som følge af momsfritagelsen.
4.
At der etableres en zone før indkørslen til genbrugspladserne, hvor borgerne kan aflevere det gen-
brugelige eller genanvendelige til en indsamlingsorganisation, sådan som det kendes fra Sverige.
5.
At, der samtidigt sikres lettere adgang til at opstille containere til indsamling af tøj, tekstiler og an-
dre ting til genbrug i det åbne byrum.
ISOBRO
7. december 2016