EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 74
Offentligt

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

NOVEMBER 2016

ENERGISTYRELSEN

MIDTVEJSEVALUERING AF

ENERGIEFFEKTIVISERING I

STATEN

RAPPORT

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

A085538

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

4-11-2016

MEDG, SAFJ,

MGCH

CAG

MEDG

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

INDHOLD

Sammenfatning

1.1

1.2

2.1

2.2

2.3

3.1

3.2

3.3

4.1

4.2

4.3

Indledning

Status på indsatsen

Midtvejsevaluering

Organisering og initiativer

Organisering og forankring

Handlingsplaner

Energirigtig adfærd

Energisparetiltag og barrierer

Beskrivelse af tiltag

Omfang af gennemførte og planlagte tiltag

Barrierer og udfordringer

Status for indsats og fremtidig proces

Ministeriernes vurdering af egen indsats

Ministeriernes anbefalinger til fremtidige

rammer

COWIs anbefalinger

BILAG

Bilag A

Evalueringsskabelon for ministerierne

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

Sammenfatning

Fremdrift og

barrierer for energi-

effektivisering

Hvor langt er de 18 ministerier i forhold til at opfylde målet om en energieffekti-

visering på 14 % i 2020 i forhold til 2006, som angivet i cirkulæret om energief-

fektivisering i statens institutioner

? Hvordan arbejder ministerierne med energi-

effektivitet? Og hvordan er rammevilkårene? Det er nogle af de spørgsmål, den-

ne rapport forsøger at besvare på baggrund af en række interviews og midtvejs-

evalueringer fra de 18 ministerier.

Gennemførelse af

midtvejsevaluerin-

gen

COWI har bistået i forbindelse med design og gennemførelse af midtvejsevalue-

ringen. Dette er gjort i samarbejde med Energistyrelsen ved at udforme en eva-

lueringsskabelon til de enkelte ministerier samt ved at gennemføre opstarts- og

vejledningsmøder med hvert enkelt ministerium. På dette grundlag har ministe-

rierne selv været ansvarlige for at udarbejde midtvejsevalueringen. I evaluerin-

gen er der lagt vægt på forankring, handleplaner, tiltag samt barrierer.

Status på indsatsen

Ministerierne er generelt

langt fremme

med hensyn til at opfylde cirkulærets

krav om en reduktion i energiforbruget i 2020 på 14 % i forhold til 2006. Flere

ministerier har således allerede opnået målsætningen om en

besparelse på

14 %.

Finansministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og

Ligestilling samt de underliggende institutioner i Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriet vurderer dog, at de kan få visse udfordringer med hensyn til at opfylde

målsætningen. Det er en særlig udfordring, at sidstnævnte to ministerier er an-

svarlige for en betydelig del af det samlede statslige energiforbrug.

Organisering af ind-

satsen

De fleste ministerier har valgt at organisere energispareindsatsen

decentralt,

dvs. at hver institution skal sørge for leve op til målsætningen. Enkelte ministe-

rier har dog valgt at organisere indsatsen centralt, således at en institution i mi-

nisteriet, ofte departementet, har ansvaret for at gennemføre indsatsen. Derud-

over er der i hvert ministerium

udpeget en MEK

(Ministeriernes Energiansvar-

lige Kontaktperson), men antallet af ressourcer afsat til denne person samt til

energispareindsatsen er meget forskellig. Endvidere varierer vedkommendes

faglige baggrund. Overordnet oplever ministerierne, at deres nuværende organi-

sering er hensigtsmæssig.

CIR1H nr. 9477 af 02/07/2014

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

Implementering af

indsatsen

Størstedelen af ministerierne har udarbejdet en

handlingsplan

for energispare-

indsatsen. Formen og detaljeringsgraden af handlingsplanerne varierer dog væ-

sentligt fra ministerie til ministerie. Nogen ministerier har udarbejdet detaljerede

handlingsplaner, som dækker hele koncernen, mens andre blot har oplistet plan-

lagte initiativer.

Indsatsområder

Tiltagene, ministerierne har gennemført i forbindelse med indsatsen, kan

grupperes inden for seks overordnede grupper:

Belysning og apparater, klima-

skærm, installationer, energiforsyning, vandbesparelser og andre tiltag.

Langt

de fleste energisparetiltag, ministerierne har oplistet i deres rapporter, er allere-

de gennemførte tiltag inden for klimaskærm, energiforsyning, installationer og

vandbesparelser. De fremtidige tiltag, ministerierne forventer at gennemføre, er

primært tiltag inden for belysning og apparater, klimaskærm og andre tiltag.

Inden for belysning og apparater er det primært udskiftning til LED-belysning,

de fleste ministerier forventer at skulle gennemføre. Inden for klimaskærm er

det generelt efterisolering og renovering, ministerierne har planer om at gen-

nemføre. Fremtidige tiltag under gruppen af andre tiltag dækker primært gen-

nemførelse af

adfærdskampagner

energiscreeninger,

flytning af ministerier til

mere energieffektive bygninger eller reduktion i aktiviteter. Tiltag relateret til

belysning og apparater og vandbesparelser er generelt de tiltag, som har været

lettest at implementere, og som har haft den største effekt.

Barrierer og udfor-

dringer

En række ministerier påpeger, at

dataopgørelsen er problematisk,

og at uhen-

sigtsmæssigheder opstår, når der foretages omorganiseringer. Derudover næv-

ner enkelte ministerier, at der er sket store ændringer i ressortområderne siden

2006, og at det derfor kan være svært at

afklare baseline.

Et par ministerier

anfører, at det er en udfordring at få afsat tilstrækkelige ressourcer til energi-

spareindsatsen, samt at

ressortændringer

vanskeliggør processen med dels at få

forankret energispareindsatsen i de enkelte institutioner og dels at opgøre den

samlede effekt fra energispareindsatsen. Mange ministerier angiver, at der er en

økonomisk barriere ved tiltag, der kræver en

større investering.

Dette gælder

særlig for institutioner, der har planer om at flytte i nærmeste fremtid, hvorfor

de ender med at fokusere på de tiltag, der har kortest tilbagebetalingstid. Sidst

men ikke mindst kan det være en udfordring, at ministerierne generelt ikke ejer

deres bygninger, men

lejer

dem af enten Bygningsstyrelsen eller private udleje-

re. Flere ministerier nævner dette som en barriere for tiltag relateret til klima-

skærm, da det kun er ejeren af bygningen, der kan gennemføre energibespa-

rende tiltag for klimaskærm. Herudover er der også en udfordring ved at imple-

mentere tiltag i en bygning, hvor der er flere lejere, eftersom det kræver enig-

hed blandt alle lejere.

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

Formål

Indledning

Fra juni til november 2016 har COWI foretaget en midtvejsevaluering af indsat-

sen med at nedbringe energiforbruget i de statslige institutioner. Midtvejsevalu-

eringen har til formål at give en status på, hvor langt ministerierne er i forhold

til at opfylde målet om en energieffektivisering på 14 % i 2020 i forhold til 2006,

samt at vurdere behovet for at foretage tilpasninger af rammerne omkring ener-

gispareindsatsen.

Baggrund

I energiaftalen fra 2008 var der enighed om, at energieffektiviseringsindsatsen i

de statslige institutioner skulle styrkes. Parterne bag aftalen fik efterfølgende et

oplæg til udformningen af energispareindsatsen. På denne baggrund blev der

udarbejdet et cirkulære med mål og retning for energieffektivisering i Statens

institutioner. Målet var, at statens energiforbrug skulle reduceres med mindst 10

% i 2011 i forhold til 2006. I 2014 blev cirkulæret revideret for ligeledes at op-

fylde kravene i EU's energieffektiviseringsdirektiv, som fastsætter, at medlems-

staterne årligt skal renovere 3 % af den offentlige bygningsmasse eller realisere

en ækvivalent besparelse på anden vis. Danmark har implementeret direktivet

ved en målsætning om at reducere energiforbruget med 9,1 % i perioden 2014-

2020. I det reviderede cirkulære forpligtes hvert ministerium med tilhørende

institutioner til at reducere energiforbruget med 14 % i perioden 2006-2020

samt at begrænse vandforbruget. Hensigten er, at statens adfærd skal være et

forbillede for energieffektiviseringer og energibesparelser.

1.1

De fleste ministerier

er godt med

Status på indsatsen

Ministerierne er generelt langt fremme med hensyn til at opfylde cirkulærets

krav om en reduktion i energiforbruget i 2020 på 14 % i forhold til 2006, jf. Fi-

gur 1. Flere ministerier har således allerede opnået en besparelse på 14 %. Af

midtvejsevalueringerne, udarbejdet af de enkelte ministerier, fremgår det desu-

den, at de ministerier, som allerede har opnået målet, forventer at kunne fast-

holde besparelsen eller opnå en yderligere reduktion frem mod 2020. Finansmi-

nisteriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

samt Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer dog, at de kan få visse

udfordringer med hensyn til at opfylde målsætningen. Af figur 1 fremgår ligele-

des, hvor langt ministerierne samlet er i forhold til at opfylde EU-målsætningen.

Ministerierne har siden 2013 sparet 3,7 % og er således 5,4 % point fra at op-

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

fylde EU-målsætningen på 9,1 % i 2020. Det skal bemærkes, at der på tværs af

ministerierne generelt har været udfordringer med hensyn til at skabe et retvi-

sende datagrundlag for energiforbruget i de enkelte år, og der har derfor pågået

et arbejde med at kvalitetssikre data.

Figur 1

Energiforbrugets udvikling fra 2006-2015

Pct. reduktion

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Udvikling i fht. national målsætning

Udvikling i fht. EU målsætning

National målsætning (baseline 2006)

EU målsætning (baseline 2013)

Kilde: Energistyrelsen

Forpligtelser i cirku-

læret

Cirkulæret er et rammestyringscirkulære, hvor det er op til det enkelte ministe-

rium at sikre, at målet for reduktionen i energiforbruget nås. I nedenstående

tekstboks fremgår cirkulærets væsentligste forpligtelser for alle statslige institu-

tioner.

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

Tekstboks 1

Forpligtelser i cirkulæret

Reducere energiforbruget

›

Reducere energiforbruget i 2020 med 14 % i forhold til 2006.

Udøve en energieffektiv adfærd

Indkøbe energieffektive produkter og tjenesteydelser

Organisere energispareindsatsen på en for ministeriet og institutionerne hensigts-

mæssig måde.

Indberette energiforbrug

›

Installere fjernaflæste målere for el, varme, fjernkøling og vand, hvis det er renta-

belt inden for kortere tid

Indberette energiforbrug for det foregående år til databasen Offentligt Energiforbrug

senest 1. juni.

Sikre energieffektive bygninger

›

Sikre, at statsligt ejede bygninger opføres og drives så energieffektivt som muligt

Sikre, at bygningen er energimærket

Sikre overvejelser om anvendelse af vedvarende energi i forbindelse med gennem-

renovering af eksisterende bygninger og nybyggeri

Gennemføre rentable energibesparende tiltag

Sikre, at bygninger, hvor der er indgået lejemål med private, har en god energi-

mæssig stand

Tage initiativ til at samarbejde om energibesparende tiltag med private ejere eller

lejere, hvor en bygning deles af flere ejere eller lejemål.

Offentliggøre og synliggøre energi- og vandforbrug

›

Offentliggøre, hvilke tiltag der er gennemført for at nå målet med reduktion af ener-

giforbruget på 14 %

Offentliggøre energimærkning af bygninger og rådgivningsrapporter fra elnet-, na-

turgas- og fjernvarmeselskaberne på institutionernes hjemmesider.

Kilde: Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner samt Energistyrelsens

hjemmeside

Vejledning til cirku-

læret

I forbindelse med cirkulæret fra 2009 udarbejdede Energistyrelsen en vejled-

ning, som uddyber og præciserer de enkelte bestemmelser i cirkulæret og giver

konkrete forslag til, hvordan man kan opfylde de forskellige bestemmelser bl.a.

vedrørende energirigtig adfærd og indkøb. I denne analyse er undersøgt, om

ministerierne anvender anbefalingerne i vejledningen.

1.2

Grundlaget for eva-

lueringen

Midtvejsevaluering

Som en del af beslutningsgrundlaget for cirkulæret fra 2014 fremgår det, at der

skal gennemføres en midtvejsevaluering i 2016. Ved det forstås, at hvert mini-

sterium skal udarbejde en midtvejsevaluering, hvori de redegør for den hidtidige

indsats, foreløbige besparelser, vurdering af målopfyldelse mv. COWI har på

baggrund af de enkelte ministeriers midtvejsevalueringer udarbejdet en samlet

midtvejsevaluering af, hvor langt ministerierne er i forhold til at opfylde målet

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

om en energieffektivisering på 14 % i 2020 i forhold til 2006, samt vurderet be-

hovet for at foretage tilpasninger af rammerne omkring energispareindsatsen.

Proces

Energistyrelsen sendte i juni 2016 de 18 ministerier en rapporteringsskabelon,

som ministerierne kunne anvende til at udarbejde midtvejsevalueringen af ener-

gispareindsatsen. Anvendelsen af en evalueringsskabelon havde til hensigt at

sikre en ensartet rapportering på tværs af de 18 ministerier. Endvidere har ska-

belonen søgt at sikre, at fokus for de 18 evalueringer har understøttet midtvejs-

evalueringen af implementeringens specifikke formål, som fremgik af cirkulæret

vedrørende energieffektivitet i staten.

Midtvejsevalueringer

er i modsætning til ex ante- og ex post-evalueringer oftest

kendetegnet ved et særligt fokus på fremdrift/effekt af en konkret indsats i kombina-

tion med et læringsperspektiv. Læringsperspektivet spiller således ofte en mindre

rolle i ex post-evalueringer, hvor formålet overvejende er at påvise, om en ønsket

effekt er eller forventes opnået. Det forhold gør, at der i midtvejsevalueringer indgår

målepunkter vedr. effekt, men at identifikationen af barrierer og evt. "katalysatorer"

for effektskabelsen får et endnu tydeligere udtryk. Er det muligt at udlede læring, og

endnu vigtigere – er det muligt at bringe denne læring i anvendelse i den resterende

implementeringsperiode?

I forbindelse med udarbejdelsen af delevalueringer har der været afholdt dia-

logmøder mellem de enkelte ministerier og COWI med henblik på at afklare

eventuelle spørgsmål i forbindelse med udarbejdelsen af midtvejsevalueringen.

Derudover har der været telefonisk opfølgning til ministerierne. I oktober mod-

tog COWI de 18 ministeriers midtvejsevalueringer. De enkelte midtvejsevalue-

ringer varierer betydeligt i omfang og detaljeringsgrad, og for en række af mini-

sterierne har det ikke været meningsfuldt at anvende den fremsendte afrappor-

teringsskabelon. For disse ministerier er det efter aftale med Energistyrelsen

besluttet, at de kunne afrapportere i eget format.

Den samlede midt-

vejsevaluering

Fokus i denne samlede midtvejsanalyse er at vurdere, hvor langt ministerierne

er fra at opfylde energibesparelsen på 14 % i 2020 i forhold til 2006, samt at

belyse de barrierer, ministerierne har oplevet i forbindelse med organisering og

implementering af energispareindsatsen. Det er således ikke evalueret specifikt,

om de enkelte ministerier opfylder alle de nævnte krav i cirkulæret. På baggrund

af analysen har COWI opstillet en række konkrete anbefalinger til, hvordan

rammerne for indsatsen kan forbedres fremadrettet.

Opbygning af rap-

porten

Rapporten består af en sammenfatning, fire kapitler samt et bilag. Derudover er

der en særskilt bilagsrapport med alle ministeriernes midtvejsevalueringer.

Kapitel 1 – Nærværende indledning. Kort beskrivelse af baggrund, formål, me-

tode og opbygning af rapporten.

Kapitel 2 – Beskrivelse af organiseringen af energispareindsatsen i ministerierne.

Der bliver sammenholdt med krav i cirkulæret samt i den tilhørende vejledning.

Der er primært fokus på handleplaner og energirigtig adfærd.

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

Kapitel 3 – Beskrivelse af de energirigtige tiltag, som er eller vil blive foretaget i

de enkelte ministerier. Sidst i kapitlet ses på barrierer og udfordringer.

Kapitel 4 – Der gives en overordnet status på hele energispareindsatsen samt en

beskrivelse af, hvordan de 18 ministerier vil nå målet frem mod 2020.

Bilag A – Skabelon for midtvejsevaluering.

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

Organisering og initiativer

I dette kapitel beskrives, hvordan ministerierne har organiseret og forankret

energispareindsatsen i ministeriet, herunder hvem der er ansvarlige for indsat-

sen, og i hvilket omfang de har udarbejdet handlingsplaner. Endelig beskrives,

hvilke initiativer ministerierne har indført for at få en mere energieffektiv ad-

færd.

2.1

Organisering og forankring

Af cirkulæret fremgår, at alle ministerierne er forpligtet til at organisere energi-

spareindsatsen. I vejledningen fremgår det bør forgå på en hensigtsmæssig må-

de.

Anbefalet organise-

ring

Vejledningen til det tidligere cirkulære anbefaler følgende vedrørende organise-

ring af energispareindsatsen:

›

Hver ministerium udpeger en energiansvarlig person (MEK), og hver styrelse, insti-

tution o. lign. under det enkelte ministeriums ansvarsområde udpeger en energian-

svarlig person (EP). MEK'er og EP'er skal som udgangspunkt have ansvaret for at

sikre gennemførelse af bestemmelserne i cirkulæret.

›

Uanset valg af organisationsmetode er det væsentligt, at organiseringen er gennem-

skuelig og synlig i hele organisationen. Det anbefales desuden, at organiseringen er

offentliggjort på ministeriets og institutionernes hjemmeside.

Organiseringen i de

enkelte ministerier

De enkelte ministerier adskiller sig i størrelse og organisering. To ministerier

består kun af departementet, mens de resterende har en række styrelser og

institutioner under sig. I figuren neden for fremgår, hvilke ministerier der har

valgt en central organisering, og hvilke der har en decentral styring af energi-

spareindsatsen, samt hvor mange institutioner, inklusiv departementet, der er i

det enkelte ministerium. Forsvarsministeriet består således af departementet

samt af 11 institutioner og styrelser, mens Udenrigsministeriet ikke har nogen

tilknyttede institutioner eller styrelser, og de består dermed kun af deres depar-

tement.

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

Figur 2

Ministeriernes organisering af energispareindsatsen (centralt eller decen-

tralt) samt antallet af institutioner og styrelser inkl. departement i hvert

ministerium

Antal institutioner/styrelser

Note: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling samt Uddannelses- og Forsknings-

ministeriets selvejende institutioner er ikke medtalt i opgørelsen af antallet af institutioner

i hvert ministerium. Uddannelse- og Forskningsministeriets har udarbejdet en selvstændig

evaluering for de 37 selvejende uddannelsesinstitutioner.

De fleste ministerier har valgt at organisere energispareindsatsen decentralt,

hvilket svarer til anbefalingerne fra Energistyrelsen. De har således udpeget en

MEK, som har det overordnede ansvar for energispareindsatsen i ministeriet, og

hver styrelse/institution har udpeget en energiansvarlig (EP), som har ansvaret

for at gennemføre energieffektiviseringer i den enkelte styrelse/institution. Gra-

den af koordinering mellem MEK'en og EP'erne i ministerierne varierer. I en

række ministerier er der en løbende koordinering mellem MEK og EP, mens an-

dre ministerier har et mere formaliseret samarbejde.

De ministerier, som har valgt en central organisering, er med undtagelse af For-

svarsministeriet karakteriseret ved enten at have meget få institutioner tilknyt-

tet eller ved have et stort antal af underliggende institutioner. Kulturministeriet,

som har et stort antal underliggende institutioner, har for eksempel valgt den

centrale organisering, da mange af institutionerne er små og derfor ikke har de

nødvendige kompetencer til at løfte opgaven selv.

Erfaringer med or-

ganisering

Overordnet oplever ministerierne, at deres nuværende organisering er hensigts-

mæssig. Et par ministerier påpeger, at det er en udfordring at få afsat tilstræk-

kelige ressourcer til energispareindsatsen, samt at ressortændringer vanskelig-

gør processen med dels at få forankret energispareindsatsen i de enkelte institu-

tioner og dels at opgøre den samlede effekt fra energispareindsatsen. Følgende

kan fremhæves:

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

Finansministeriet

Forsvarsministeriet

Centralt

Kulturministeriet

Skatteministeriet

Statsministeriet

Udenrigsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Erhvervs- og Vækstministeriet

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Decentralt

Miljø- og Fødevareministeriet

Ministeriet for Børn,

Undervisning og Ligestilling

Social- og Indenrigsministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport- og

bygningsministeriet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Udlændinge- Integrations- og

Boligministeriet

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

›

Transport- og Bygningsministeriet påpeger, at der er udfordringer i forbin-

delse med at fastlægge fælles energisparemål og metodikker, da ministeriet

består af en række selvstændige institutioner, som hver især selvstændigt

organiserer arbejdet med energieffektivisering.

›

Skatteministeriet påpeger, at den fremtidige opdeling i flere styrelser kan

medføre en udfordring i forhold til at få flere selvstændige styrelser til at

tænke energiledelse og få implementeret denne i dagligdagen.

›

Erhvervs- og Vækstministeriet fremhæver, at den største udfordring er, at

ministerområdet er delt i to i forhold til institutioner, der bor til leje i Byg-

ningsstyrelsens lokaler, og institutioner, der bor til leje hos private udlejere,

da private udlejere oftere er mindre lydhøre over for gennemførelse af stør-

re energisparetiltag. Samme problemstilling fremhæves af Social- og Inden-

rigsministeriet, som desuden har en række lejemål, som er delt med andre

lejere, hvilket besværliggør opgørelsen af energiforbruget og deraf også ef-

fekten af energisparetiltag.

›

Uddannelse- og Forskningsministeriet understreger, at der er en udfordring

ved, at ministeriets underliggende institutioner er selvstændige institutio-

ner, hvor beslutningskompetencen ligger hos den selvstændige bestyrelse.

Det er derfor afgørende, at ministeriet tilrettelægger indsatsen i samarbejde

med de enkelte institutioner.

2.2

Handlingsplaner

Det er ikke et krav i cirkulæret, at ministerierne udarbejder handlingsplaner,

men i vejledningen til det tidligere cirkulære anbefaler Energistyrelsen, at mini-

sterierne udarbejder handlingsplaner.

Energistyrelsens

anbefalinger

I vejledningen til det tidligere cirkulære har Energistyrelsen følgende anbefalin-

ger til udarbejdelsen af målsætninger og handlingsplaner:

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

›

Med henblik på at sikre tilstrækkelig ledelsesmæssig fokus på at få gennemført be-

stemmelserne i cirkulæret anbefales det, at ministerierne indfører mål relateret til

energispareindsatsen i institutionernes resultatkontrakter eller lignede styringsværk-

tøjer mellem ministerierne og institutionerne.

›

Det anbefales, at MEK'erne som udgangspunkt udarbejder en samlet målsætning og

handlingsplan for udvikling af i ministerområdets energiforbrug på kort og lang sigt.

Handlingsplanen anbefales udarbejdet efter følgende trin:

›

Kortlægge energiforbrug og besparelsespotentialet i alle ministerområdets in-

stitutioner f.eks. med udgangspunkt i energimærkningsrapporter og energiråd-

givningsrapporter. For at få en indikation af besparelsespotentialet kan sam-

menlignes med nøgletal fra andre ministerier.

›

Beslutte hvilke tiltag, som skal gennemføres. Det er fornuftigt at undersøge

den forventede energibesparelse, den økonomiske besparelse, investeringsbe-

hovet, herunder evt. finansieringsmuligheder, levetid og rentabilitet. De ren-

table energibesparelsestiltag opstilles på en prioriteret liste, som besluttes af

institutionens ledelse. Institutionernes, såvel som den koordinerende hand-

lingsplan, bør indeholde tidsplan, ressourcebehov og ansvarsfordeling. Den ko-

ordinerende handlingsplan bør godkendes af ministeriets koncernledelse.

›

Implementering af handlingsplan. Undervejs i dette arbejde er det vigtigt lø-

bende at overvåge energiforbruget, så det sikres, at målene nås. Derfor kan

MEK med fordel i samarbejde med de energiansvarlige personer i institutioner-

ne følge udvikling i energi- og vandforbrug og løbende vurdere behovet for en

justering af besparelsesindsatsen, så målet kan nås.

Ministeriernes hand-

lingsplaner

Størstedelen af ministerierne har udarbejdet en handlingsplan for energispare-

indsatsen. Formen og detaljeringsgraden af handlingsplanerne varierer dog væ-

sentligt fra ministerie til ministerie. Nogen ministerier har udarbejdet detaljerede

handlingsplaner, som dækker hele koncernen, mens andre blot har oplistet plan-

lagte initiativer. En række ministerier har brugt deres energimærkningsrapporter

eller sagkyndiges natrunderinger til at fastlægge, hvilke initiativer der bør gen-

nemføres.

De ministerier, som har organiseret energispareindsatsen centralt, har generelt

udarbejdet handlingsplaner, som dækker hele ministeriet, mens det generelt er

op til de enkelte institutioner at udarbejde handlingsplaner i de ministerier, som

har organiseret energispareindsatsen decentralt.

Samarbejde med

bygningsstyrelsen

De fleste ministerier ejer ikke selv deres bygninger, men lejer af Bygningsstyrel-

sen eller private udlejere. Energieffektiviseringer relateret til klimaskærmen,

styring mv. skal således ske i samarbejde med Bygningsstyrelsen eller den pri-

vate udlejer.

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

Flere ministerier har derfor samarbejdet med Bygningsstyrelsen i forhold til at

gennemføre energibesparende tiltag og udarbejde handlingsplaner. Et konkret

samarbejde er mellem Justitsministeriet, Bygningsstyrelsen, Finansministeriet,

Erhvervs- og Vækstministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet samt Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet (fra 2015) om at reducere energiforbruget på

Slotsholmsgade 2-12 i en fælles energiledelsesgruppe. Samarbejdet har medført

markante reduktioner i energiforbruget. Den fælles energiledelse og energisty-

ring har kortlagt el-, vand- og varmeforbruget, sat konkrete mål for den ønske-

de reduktion af forbruget og vedtaget en handlingsplan med konkrete indsatser.

En række andre ministerier påpeger dog, at det i forhold til at opfylde målsæt-

ningen i energispareindsatsen er en udfordring, at de bor til leje. Et ministerie

skriver i sin evaluering: "En

anden udfordring er, at både departementet og in-

stitutionerne inden for ministerområdet bor til leje. Hverken departement eller

institutioner har indflydelse på driften samt vedligeholdelsen af bygningerne".

Uddannelses- og forskningsministeriet skriver i sin evaluering: "Eftersom

Byg-

ningsstyrelsen ejer en stor del af de bygninger, som institutionerne lejer gen-

nem SEA-ordningen, er det afgørende for at komme i mål med energisparemål-

sætningen, at Bygningsstyrelsen gør en indsats for at energioptimere de byg-

ninger, der har et uforholdsmæssigt stort energiforbrug".

Ministerierne har såle-

des forpligtelsen for energispareindsatsen, men de giver udtryk for at de har

begrænset indflydelse på at kunne indfri den, eftersom ændringer relateret til

bygningen skal ske i samarbejde med Bygningsstyrelsen eller den private udle-

jer.

2.3

Energirigtig adfærd

Af cirkulæret fremgår, at ministerierne skal udøve en energieffektiv adfærd.

Energistyrelsens

anbefalinger

I vejledningen til det tidligere cirkulære anbefaler Energistyrelsen med hensyn til

energieffektiv adfærd og indkøb:

Energieffektiv adfærd

Ved energieffektiv adfærd forstås, at alle ansatte i ministerierne, institutionerne mv. ud-

viser omtanke i omgangen med energiforbrugende apparater og installation og bidrager

til at undgå unødvendig ressourceforbrug af el, varme og vand. Unødvendig ressourcefor-

brug kan ifølge vejledningen f.eks. være:

›

Lys, der er tændt om natten, hvor der ikke er brug for lys.

Ventilationsanlæg, der overventilerer eller kører, når der ikke er behov for ventilati-

on.

Kontorudstyr der er tændt, så der er et unødvendigt elforbrug og herunder også et

overflødigt standby-forbrug.

Uhensigtsmæssig indretning af serverrum, f.eks. at serverrummets indretning og

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

placering medfører, at kølebehovet bliver uhensigtsmæssig stort.

Energieffektive indkøb

Et effektivt middel til at nå målsætningen er, at ministerierne køber energieffektive pro-

dukter. Energieffektive produkter er følgende:

›

Produkter, der opfylder kravene i Elsparefondens indkøbsvejledning.

Produkter med energimærke A i henhold til den Europæiske Unions energimærk-

ningsdirektiver for husholdningsapparater m.v., for køleskabe og frysere og kombi-

nationer heraf dog energimærke A+ eller A++.

›

Produkter, der er optaget på elnet-, naturgas-, og fjernvarmeselskabernes eller an-

dres positivlister over energieffektive produkter, og som der henvises til på Elspare-

fondens hjemmeside.

›

Produkter, der er omfattet af andre lignende ordninger til synliggørelse af energief-

fektive produkter og udstyr.

Energieffektiv ad-

færd i ministerierne

Ministerierne har ifølge deres evalueringer stor fokus på at udvise energieffektiv

adfærd både i forhold til omgangen med energiforbrugende apparater og ved

indkøb af energieffektive produkter. Ministerierne har bl.a.

›

Gennemført adfærdskampagner med henblik på at få medarbejdere til at

have en mere energieffektiv adfærd

Foretaget natrunderinger for at kortlægge energiforbruget om natten og

dermed få et overblik over, hvor der bliver brugt unødvendigt energi

Udarbejdet en indkøbsstrategi for hele ministeriet

Fokus på at købe energieffektive produkter ved indkøb af produkter, der

ikke er omfattet af fælles indkøbsaftaler.

I kapitel 3 er uddybet de specifikke tiltag, som ministerierne har gennemført

med henblik på at få en mere energieffektiv adfærd.

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

Energisparetiltag og barrierer

Generelt har alle ministerier siden 2006 gennemført en lang række energibespa-

rende tiltag. I dette kapitel beskrives de konkrete energisparetiltag, som mini-

sterierne enten har gennemført eller planlægger at gennemføre, samt de væ-

sentligste barrierer, ministerierne oplever ved at implementere disse initiativer.

3.1

Afrapporterings-

skabelon

Beskrivelse af tiltag

I evalueringsskabelon, som blev udsendt til ministerierne, skulle ministerierne

opliste de enkelte energisparetiltag, som de har gennemført, igangsat eller plan-

lagt siden 2006. For hvert tiltag skulle ministerierne angive implementerbarhed,

virkning, væsentlige barrierer samt den forventede og realiserede energibespa-

relse. På denne baggrund har det været muligt at identificere en række tenden-

ser for, hvilke tiltag ministerierne typisk foretager, og hvilke tiltag der opleves

flest byrder eller barrierer ved. Det har ikke været muligt for ministerierne at

angive den forventede eller realiserede besparelse for de konkrete tiltag. Dette

skyldes bl.a., at ministerierne kun kan måle på det samlede energiforbrug, og

dermed er det ikke muligt at isolere effekten fra et specifikt tiltag.

Gruppering af tiltag

Det varierer mellem ministerierne, hvordan de har oplistet de forskellige energi-

sparetiltag i evalueringerne. Nogen ministerier har angivet samtlige tiltag, mens

andre har grupperet tiltagene. For at kunne analysere på de overordnede ten-

denser, er tiltagene blevet grupperet i seks overordnede grupper:

›

Belysning og apparater

Klimaskærm

Installationer

Energiforsyning

Vandbesparelser

Andre tiltag.

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

Belysning og appa-

rater

Udskiftning af belysning er et af de letteste tiltag at gennemføre, da det har en

kort tilbagebetalingstid, det er hurtigt at udføre og kan gøres uden at være af-

hængig af f.eks. vejrforhold. LED-belysning har været igennem en omfattende

teknologisk udvikling de seneste år og har nu en god farvegengivelse, meget

lang levetid, og investeringsomkostningerne er ligeledes dalet kraftigt. Dette gør

LED til et naturligt alternativ, når lyskilder skal udskiftes.

Apparater som PC'er og computerskærme har typisk en kort teknisk levetid, og

af denne grund udskiftes de ofte. Udstyr som hårde hvidevarer og andre elek-

troniske apparater med længere levetid udskiftes typisk først, når de går i styk-

ker, men investeringen hurtigt er tjent hjem igen pga. lavere forbrug til el og

vand. Udflytning af servere, er en effektiv metode til elbesparelser.

De typiske tiltag, ministerierne foretager i forbindelse med belysning og appara-

ter, er:

›

Udskiftning af gammel belysning til LED, både loft- og arbejdsbelysning

Udskiftning af glødepærer til sparepærer eller LED

Etablering af automatisk lysstyring vha. bevægelsessensorer eller dagslys-

sensorer

Udskiftning af PC'er og skærme til nye energieffektive

Udskiftning af hårde hvidevarer, printere mv. til A-mærkede apparater eller

til multifunktionsmaskiner og effektiv styring heraf, f.eks. dvaletilstand.

Servereffektivisering i form af udflytning af servere, frikøling i serverrum,

optimering af styring, udskiftning til nye, mere effektive servere, forøget

temperatur i serverrum.

›

Andre elbesparelser såsom besparelser på procesenergi, elevatorer, soda-

vandsautomater, bilvaskeanlæg, havemaskiner m.v.

Klimaskærm

Tiltag vedrørende klimaskærm skal for de fleste ministeriers vedkommende fore-

tages i samarbejde med Bygningsstyrelsen, da det er dem, som ejer ministeri-

ernes bygninger. Tiltag tilknyttet klimaskærm er ofte investeringstunge tiltag

med en lang tilbagebetalingstid og gennemføres i de fleste tilfælde i forbindelse

med, at tag eller tagbeklædning alligevel skal udskiftes, eller facaden renoveres.

Hulmursisolering eller efterisolering af en loftkonstruktion er ét af de mest effek-

tive og billige tiltag, der kan foretages på klimaskærm, efterfulgt af vinduesud-

skiftning, hvis disse ellers er udskiftningsmodne. Vinduers levetid er relativ kort

(ca. 30 år) kontra f.eks. en muret facade eller tegltage, og nye vinduer har i dag

som følge af lovgivningen en langt bedre energistandard end gamle vinduer.

De typiske tiltag, ministerierne foretager i forbindelse med klimaskærm, er:

›

Efterisolering, renovering eller udskiftning af loft, tag eller tagbeklædning

samt facade

Udskiftning eller renovering af vinduer, ovenlys og døre, herunder etable-

ring af forsatsvinduer eller tætning af vinduer med tætningslister

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

›

Installationer

Andre varmebesparelser som f.eks. etablering af varmetæppe, reduktion af

procesvarme, generelle renoveringer eller bygningsændringer.

Energibesparende tiltag tilknyttet installationer er karakteriseret ved en optime-

ring af varmesystemet, som kan være gammelt eller blot have en ineffektiv sty-

ring. Der kan være meget store varmetab fra cirkulationsrør i bygninger, og ofte

er tabet ikke synligt. Varmerør bør isoleres, hvis de er tilgængelige. Udskiftning

af enkelte komponenter såsom pumper, ventilatorer og ventiler til mere effekti-

ve modeller kan også resultere i gode besparelser. Desuden kører mange var-

me- og ventilationssystemer ikke optimalt og er f.eks. i drift om natten eller kø-

rer med for høje temperaturer. Der er også eksempler på, at varme og køling

modvirker hinanden. Som tommelfingerregel stiger energiforbruget til varme

med ca. 5-7 % for hver grad, rumtemperaturen forøges.

De typiske tiltag, ministerierne foretager i forbindelse med installationer, er:

›

Renovering af varmesystem, herunder efterisolering af varmerør

Installation af CTS-anlæg og optimering af styring

Udskiftning eller optimering af radiatorer, termostater, ventiler, natsænk-

ning af temperatur

Reduktion af cirkulationsmængde og –tid på det varme brugsvand samt

udskiftning af cirkulationspumper til nye effektive

Etablering af ventilation med varmegenvinding, etablering af varmegenvin-

ding på eksisterende ventilation, indregulering af varme- og ventilationsan-

læg, udskiftning af ventilatorer til mere energieffektive, spareventiler osv.

Energiforsyning

Hvis energiforsyningen baserer sig på fossile brændsler og gamle kedler, er det

oplagt at udskifte disse, da oliefyr og naturgasfyr er ved at blive udfaset som

følge af energiaftalen fra 2012. I de store byer er 1. generations fjernvarmesy-

stemer baseret på damp undervejs til at blive udskiftet med vandbårne syste-

mer, hvilket flere ministerier anfører som tiltag. Optimering af energiforsyningen

er ikke en direkte energibesparelse i ejendommen, men en effektivisering af for-

syningen.

De typiske tiltag, ministerierne foretager i forbindelse med energiforsyning, er:

›

Vandbesparelser

Udskiftning af udtjente oliefyr eller naturgasfyr til nye, kondenserende ked-

ler

Installation af varmepumpe

Konvertering til fjernvarme eller konvertering af fjernvarme fra damp til

vand

Typiske tiltag med henblik på at reducere vandforbruget er udskiftning af

toiletter og armaturer samt vandforbrugende maskiner såsom vaske- og opva-

skemaskiner. Der kan også etableres regnvandsopsamling til toiletskyl, men det

kræver et rensesystem og evt. dobbelt rørføring, hvilket gør det mere investe-

ringstungt.

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

De typiske tiltag, ministerierne foretager i forbindelse med vandbesparelser, er:

›

Udskiftning af håndarmaturer og brusearmaturer, sparearmaturer eller be-

røringsfri med automatisk lukkefunktion

Montering af perlatorer eller filtre

Udskiftning af toiletter til nye med 2-skyls funktion og lavt vandforbrug

Besparelser på havevanding, såsom opsamling af regnvand til havevanding,

styring på springvand

Andre tiltag

Endelig er der en række andre tiltag, ministerierne har gennemført for at redu-

cere energiforbruget. Denne kategori dækker bredt og indeholder bl.a.:

›

Fraflytning eller re-

duktion i aktiviteter

Fraflytning eller reduktion i aktiviteter

Energiscreening

Adfærdskampagner

Natrunderinger

En række ministerier har reduceret deres energiforbrug ved at flytte fra gamle

lejemål med dårlig energistandard til nye lavenergibygninger. Herudover har en

gruppe ministerier fået reduceret deres aktiviteter bl.a. på grund af ressortom-

lægninger, hvilket har resulteret i afståelse af lejemål.

Energiscreening

I de fleste tilfælde angiver ministerierne energiscreeninger som værende et

fremtidigt tiltag, de ønsker at gennemføre. En energiscreening er et godt og ef-

fektivt værktøj til at få en faglig vurdering af energibesparelsespotentialet og

kan supplere en energimærkningsrapport. Screeningen kan, ud over at identifi-

cere energibesparelser, hjælpe ministerierne med at prioritere indsatsen.

Adfærdskampagner

Ministerierne har gennemført adfærdskampagner blandt medarbejderne med

henblik på at ændre deres vaner til en mere energirigtig adfærd. Målet har bl.a.

været at få dem til at huske at slukke lys, PC'er og køkkenudstyr efter sig, lukke

vinduer efter udluftning samt opfordre til at printe mindre. Flere ministerier har

gennemført deciderede medarbejderkonkurrencer, hvor der er blevet uddelt

præmier, hvis sparemålet blev nået. Dette både som en fælles, samlet indsats

eller en konkurrence mellem enheder (f.eks. politistationer eller kaserner). Her-

udover er der gennemført oplysningskampagner med henblik på at øge synlig-

heden af energiforbruget for igen at opfordre til energirigtig adfærd. Flere mini-

sterier nævner, at de udnævnte energiambassadører og deres indsats har spillet

en stor rolle i løbende at holde medarbejdernes fokus på at huske at lukke og

slukke efter sig. Det er typisk også nødvendigt med en kontinuert indsats for at

bibeholde de opnåede resultater.

Vagtrundering

Flere ministerier har etableret en vagtrundering om aftenen eller udvidet den

eksisterende vagtordning, hvor vagten slukker for eller markerer unødvendigt

elforbrug på sin runde. Dette er samtidig brugt som redskab til at kortlægge

energiforbruget for at kunne optimere driften med bl.a. automatisk lysstyring,

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

natsænkning af rumtemperatur og reduktion af ventilationsanlæggets driftstid.

Desuden rapporterer flere ministerier, at de i perioden har suppleret de manuel-

le runderinger med et automatisk energiregistreringssystem som værktøj til

energiledelse.

3.2

Omfang af gennemførte og planlagte tiltag

Ud af de 18 ministerier har 13 ministerier fået tilsendt en regnearksskabelon til

afrapportering af tiltag. På basis af disse besvarelser er omfanget af gennemfør-

te og planlagte tiltag blevet vurderet, samt deres virkning og implementerbar-

hed. Langt de fleste energisparetiltag, ministerierne har oplistet i deres rappor-

ter, er allerede gennemførte tiltag. Dette er illustreret i figuren nedenfor, som

viser andelen af gennemførte, igangværende og fremtidige tiltag. De fremtidige

tiltag, ministerierne forventer at gennemføre, er primært tiltag inden for belys-

ning og apparater, klimaskærm og andre tiltag.

Inden for belysning og apparater er det primært udskiftning til LED-belysning,

de fleste ministerier forventer at skulle gennemføre. Inden for klimaskærm er

det generelt efterisolering og renovering af klimaskærm, ministerierne har pla-

ner om at gennemføre. Fremtidige tiltag under gruppen af andre tiltag dækker

primært gennemførsel af adfærdskampagner og energiscreeninger samt flytning

af ministerier til mere energieffektive bygninger eller reduktion i aktiviteter.

Figur 3

Andelen af gennemførte, igangværende og fremtidige tiltag fordelt på de

seks overordnede grupperinger af tiltag

Belysning og apparater

Klimaskærm

Installationer

Andre tiltag

Energiforsyning

Vandbesparelser

Gennemført tiltag

20%

40%

60%

80%

100%

Igangværende tiltag

Fremtidige tiltag

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra 13 ministerier

Vurdering af tiltag

I evalueringerne har ministerierne generelt vurderet virkningen, antallet af ad-

ministrative byrder og implementerbarheden af de enkelte tiltag på en 5-

punktsskala. Figur 4 og 5 viser henholdsvis, hvor stor en virkning ministerierne

vurderer, tiltagene har haft, samt implementerbarheden af tiltagene inden for de

seks overordnede grupper. Af Figur 4 ses, at omkring 80 % af alle tiltag generelt

har haft meget stor virkning eller nogen virkning. Det ses endvidere, at tiltag

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

inden for vandbesparelser og belysning og apparater generelt er de tiltag, som

er lettest at implementere, mens det er mere udfordrende at implementere til-

tag relateret til klimaskærm.

Figur 4

Vurdering af virkning af tiltag fordelt på de seks overordnede grupperinger

af tiltag

Andre tiltag

Installationer

Vandbesparelser

Klimaskærm

Belysning og apparater

Energiforsyning

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

Meget stor virkning

Mindre virkning

Stor virkning

Ingen virkning

Nogen virkning

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra 13 ministerier

Figur 5

Implementerbarheden for de overordnede grupperinger af tiltag

Vandbesparelser

Belysning og apparater

Installationer

Andre tiltag

Energiforsyning

Klimaskærm

20%

40%

60%

80%

100%

Meget nemt at implementere

Mindre udfordrende at implementere

Meget udfordrende at implementere

Nemt at implementere

Udfordrende at implementere

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra 13 ministerier

Figur 6 viser antallet af administrative byrder for de overordnede grupperinger

af tiltag. Tilsvarende figur 5, som illustrerer implementerbarheden, viser figur 6

at tiltag under vandbesparelser samt belysning og apparater generelt er de til-

tag, hvor der er færrest administrative byrder, mens der er flest administrative

byrder for tiltag relateret til klimaskærmen, installationer og andre tiltag.

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

Figur 6 Antallet af administrative byrder for de overordnede grupperinger af tiltag

Vandbesparelser

Energiforsyning

Belysning og apparater

Klimaskærm

Installationer

Andre tiltag

20%

40%

60%

80%

100%

Meget få administrative byrder

Nogle administrative byrder

Meget væsentlige administrative byrder

Få administrative byrder

Væsentlige administrative byrder

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra 13 ministerier

Af Figur 7 og 8 ses, at energisparetiltag relateret til belysning og apparater og

vandbesparelser generelt har en stor virkning og er lette af implementere. Stør-

relsen på boblen antallet af tiltag, hvor denne kombination af virkning og im-

plementerbarhed er blevet vurderet, dvs. jo større boblen er, jo flere institutio-

nerne har vurderet.

Figur 7

Sammenhæng mellem virkning og implementerbarhed for tiltag inden for

vandbesparelser.

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra 13 ministerier

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

Figur 8

Sammenhængen mellem virkning og implementerbarhed for tiltag inden

for belysning og apparater

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra 13 ministerier

Figur 9 viser sammenhængen mellem virkning og antallet af administrative byr-

der for tiltag relateret til belysning og apparater. Af figuren ses, at tiltag relate-

ret til belysning og apparater generelt har en stor virkning og få administrative

byrder.

Figur 9

Sammenhængen mellem virkning og administrative byrder for tiltag inden

for belysning og apparater

Note: Figuren er baseret på besvarelser fra 13 ministerier

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

3.3

Barrierer og udfordringer

I dette kapital beskrives i de væsentligste barrierer, ministerierne oplever ved

implementering af initiativerne.

Opdeling af barrie-

rer

I evalueringerne har ministerierne angivet, hvilke barrierer der har været i for-

bindelse med implementering af tiltagene fordelt på fire kategorier: Økonomi-

ske, tekniske, regulatoriske og adfærdsmæssige barrierer. I Tabel 2 er barrie-

rerne opsummeret på de fire kategorier for de seks overordnede grupperinger:

Belysning og apparater, klimaskærm, installationer, energiforsyning, vandfor-

brug og andre tiltag.

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

Tabel 2

Økonomiske barrierer

Barrierer

Tekniske barrierer

Regulatoriske barrierer

Adfærdsmæssige barrierer

Store anskaffelses- og

udførelsesomkostninger.

Oplevelse af dårlig kvalitet

af bevægelses- og lyssen-

sorer.

Armaturer ikke kompatible

med LED-pærer eller -rør.

I visse tilfælde kræves

ændringer i installationer.

Udflytning af servere kræ-

ver viden og samarbejde.

Begrænsninger i forhold til

fredede bygninger.

Installeret udstyr bliver

siddende i lejede lokaler.

Indkøb er bundet af SKI

og Statens Indkøb, der

ikke altid tilbyder den

mest energieffektive løs-

ning.

Ved flere lejemål i samme

bygning kræves enighed

blandt lejere.

Modstand over for LED

pga. rygter om dårlig

farvegengivelse.

Der er mange forskellige

behov, som skal dækkes

ved indkøb af nye compu-

tere.

Belysning og apparater

Stor up-front investering.

Lang restlevetid på eksi-

sterende belysning.

Få økonomiske barrierer,

da udstyr skulle udskiftes

alligevel.

Dyrt at anskaffe nye prin-

tere og andre større ma-

skiner.

Det opleves som dyrt at

efterisolere klimaskærm.

Uforudsete ekstraarbejder

som følge af PCB-fund.

Manglende kontrol med

forbrug før og efter.

Begrænsninger i forhold til

fredede bygninger.

Ejer-/lejerudfordringer

såsom samarbejde, indfly-

delse og enighed.

Usikkerhed om foreståen-

de flytninger.

Gener under byggeri/om-

bygning, f.eks. træk.

Modstand fra udlejer.

Klimaskærm

Manglende bevillinger.

Stramme budgetter hos

Bygningsstyrelsen.

Lang tilbagebetalingstid.

Der opleves ikke nogen

særlige økonomiske barri-

erer, kun få oplever lang

tilbagebetalingstid, da

tiltagene hovedsageligt

består af indregulering.

Indstilling og indregulering

af varmeanlæg.

Ingen.

Der kræves en løbende

kontrol af energiforbruget,

da forbruget ellers vil stige

igen, når besparelserne er

realiseret. F.eks hvis man

har optimeret på rumtem-

peratur, kommer der må-

ske klager efter noget tid

over at personalet fryser,

og så skrues op igen,

måske "glemmer" det

tekniske personale at

skifte til f.eks. "sommer-

drift", der skal igen skiftes

et filter osv.

Installationer

Energiforsyning

Dyre følgeomkostninger i

omlægningen af energifor-

syning.

Renovering af tag før

montering af solceller.

Begrænsninger i forhold til

fredede bygninger.

Ejer-/lejerudfordringer

såsom samarbejde, indfly-

delse og enighed.

Omlægning er krav fra

fjernvarmeselskaber.

Indkøb af toiletter er en

Ingen.

Sparearmaturer modtages

med skepsis af nogle bru-

gere.

Brugere kan glemme at

slukke for vandet.

Vandforbrug

stor udgift.

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

Det kræver ressourcer at

synliggøre energiforbruget

Ingen.

Flerbrugerlejemål gør det

svært at organisere ind-

satsen.

Svært at ændre brugernes

vaner.

Det er en udfordring at

opretholde besparelsen.

Manglende viden og evne

til at beregne og verificere

besparelser.

Andre tiltag

for medarbejdere og at

gennemføre kampagner.

Det er dyrt at foretage

energiscreening.

Tiltag relateret til belysning og apparater samt klimaskærm har både økonomi-

ske, tekniske, regulatoriske og adfærdsmæssige barrierer, mens energisparetil-

tag relateret til energiforsyning og vandforbrug primært har økonomiske barrie-

rer, da det kræver store investeringer at gennemføre disse tiltag. For tiltag rela-

teret til installationer er der primært tekniske og adfærdsmæssige barrierer.

Manglende viden

om forventet effekt

En generel barriere for alle typer af tiltag er, at ministerierne mangler viden om

den forventede effekt af energisparetiltaget, samt hvordan man kan opgøre ef-

fekten af tiltaget. Herudover er en række ministeriers bygninger fredede, hvilket

begrænser de tiltag, de kan implementere.

Økonomiske

barrierer

Ministerierne skal generelt holde energiudgifter indenfor egen ramme. Dermed

har de et økonomisk incitament til at gennemføre energibesparelser, idet de kan

beholde de penge de sparer og anvende dem til andre formål.

Mange ministerier angiver dog, at der er en økonomisk barriere ved tiltag, der

kræver en større investering. Dette gælder særlig for institutioner, der har pla-

ner om at flytte i nærmeste fremtid, hvorfor de ender med at fokusere på tilta-

gene med kortest tilbagebetalingstid.

Lejer-/ejerbarrierer

Generelt ejer ministerierne ikke deres bygninger, men lejer dem af enten Byg-

ningsstyrelsen eller private udlejere. Flere ministerier nævner dette som en bar-

riere for tiltag relateret til klimaskærm, da det kun er ejeren af bygningen, der

kan gennemføre energibesparende tiltag for klimaskærm. Herudover er der også

en udfordring ved at implementere tiltag i en bygning, hvor der er flere lejere,

eftersom det kræver enighed blandt alle lejere.

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

Status for indsats og fremtidig proces

Dette kapitel opsummerer ministeriernes vurdering af, hvorvidt de forventer at

kunne opfylde målsætningen om en reduktion i energiforbruget i 2020 på 14 % i

forhold til 2006, samt ministeriernes anbefalinger til den fremtidige proces, her-

under de overordnede rammer for energispareindsatsen.

4.1

Ministeriernes vurdering af egen indsats

Som beskrevet tidligere så har ministerierne allerede indført en lang række tiltag

med henblik på at nedbringe energiforbruget. Dette er også afspejlet i opgørel-

sen af, hvor meget ministerierne har reduceret deres energiforbrug siden 2006.

Størstedelen af ministerierne har allerede reduceret deres energiforbrug med

14 % siden 2006, og de fleste forventer at kunne enten fastholde denne bespa-

relse eller nå en yderligere reduktion i energiforbruget frem mod 2020. Generelt

fremhæver ministerierne dog, at det er under forudsætning af, at der ikke sker

store ressortændringer.

Ministerier der end-

nu ikke opfylder

målsætningen

Seks ministerier mangler endnu at nå målsætningen om en reduktion på 14 % i

energiforbruget i forhold 2006:

›

Finansministeriet

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Nedenfor er givet en kort status for hvert ministerium.

›

Der er uklart, om Kirkeministeriet forventer at nå målsætningen.

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

›

Finansministeriets organisation er blevet ændret væsentligt siden 2006. I

2009 fik Finansministeriet lagt Statens IT under sig, hvilket medførte en

stigning i energiforbrug på 1 mio. kWh årligt. Herudover er statens løn- og

regnskabsopgaver blevet samlet i Statens Administration, som hører ind

under Finansministeriet. På baggrund af disse organisatoriske ændringer

vurderer Finansministeriet, at målsætningen om en 14 % besparelse i 2020

kun vil kunne opnås ved en baseline på forbruget i 2011, mens det næppe

er realistisk, hvis baselinen for ministeriets vedkommende sættes til forbru-

get i 2006.

›

Justitsministeriet vurderer, at ministeriet er på rette spor med henblik på at

ramme målsætningen på 14 %. De bemærker dog, at flere af ministeriets

institutioner varetager opgaver, som fordrer et stort energiforbrug, herun-

der driften af fængsler, arresthuse, politistationer, it-fællesskaber mv. Her-

udover påpeger ministeriet, at der muligvis kan komme en stigning i ener-

giforbruget ved enkelte myndigheder som følge af politisk besluttet øget ak-

tivitet, f.eks. ekstraordinært stort optag på Politiskolen mv.

›

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er på indeværende tids-

punkt ikke i stand til at vurdere, om ministeriet samlet vil nå energimålsæt-

ningen i 2020. Ministeriet arbejder dog ud fra en målsætning om at realise-

re dette mål. Ministeriets koncern forventer at kunne leve op til energispa-

rekravet på 14 % i 2020, men det er usikkert, om de selvejende institutio-

ner vil kunne nå målsætningen. Ministeriet skriver følgende vedrørende ud-

viklingen i energiforbruget i de selvejende institutioner: "Udviklingen

i de

seneste år viser flere eksempler på væsentlige fald i energiforbruget som

følge af investeringer i energieffektiviseringer. Dette giver en vis optimisme

med henblik på, at sektoren samlet set kan nå den opsatte målsætning for

2006-2020 – især i lyset af indsatsen med at sprede kendskabet til gode

projekter i sektoren via hjemmesiden og konferencer. En fornyet vækst i

antallet af elever på især de energikrævende tekniske områder kan dog

modvirke denne optimisme".

›

Uddannelses- og Forskningsministeriet er opmærksom på, at der skal ske

en stor indsats for at kunne opfylde målsætningen i 2020. Ministeriets kon-

cern opfylder allerede målsætningen og forventer, at det er muligt at fast-

holde denne besparelse, men de selvejende videregående uddannelsesinsti-

tutioner, som også er en del af Uddannelses- og Forskningsministeriet, har

haft et stigende energiforbrug. Samlet set er de selvejende institutioners

energiforbrug steget med knap 2,6 % i perioden 2006-2015. Hovedparten

af de videregående uddannelsesinstitutioner fremhæver i evalueringerne, at

det skyldes et øget aktivitetsniveau. Herudover bemærker ministeriet, at de

har været udfordret af, at mange institutioner ikke kan validere deres data

tilbage til basisåret. Ministeriet vil derfor nu igangsætte en proces, hvor in-

stitutionerne kvalitetssikrer deres indberettede data for hele perioden 2006-

2015, således at validiteten i data styrkes fremadrettet. De påpeger, at

denne proces løbende vil påvirke ministeriets samlede opgørelse.

›

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet vurderer, at de, selvom de

på nuværende tidspunkt ikke har nået målet forhold til 2006, så vil de kun-

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

ne opfylde målsætningen på 14 % i 2020. Det skyldes primært, at Udlæn-

dingestyrelsen, som har ca. ¼ af alle ansatte i ministeriet, i 2019 vil flytte

til en nybygget ejendom, som er mere energieffektiv.

4.2

Ministeriernes anbefalinger til fremtidige

rammer

Ministerierne er i deres individuelle evalueringer kommet med konkrete forslag

til, hvordan rammerne vedrørende energispareindsatsen kan forbedres fremad-

rettet. De ønskede justeringer til rammerne kan opdeles i seks overordnede

grupperinger:

›

Målsætning

Opgørelsesmetode

Dataindberetninger

Datakvalitet

Bygningsstyrelsens rolle

Energistyrelsens rolle.

I det nuværende cirkulære er målsætningen alene baseret på det absolutte

energiforbrug. Flere ministerier fremhæver i deres evalueringer, at det ikke er

retvisende udelukkende at have en målsætning i forhold til det absolutte energi-

forbrug:

›

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling mener, at det absolutte

energisparemål i det nuværende cirkulære bør erstattes af et relativt ener-

gisparemål, som tager højde for aktivitetsfremgang og andre politiske øn-

sker, prioriteringer og tiltag. Ministeriet ser desuden gerne, at det bliver

klarlagt, om de statsfinansierede selvejende institutioner er omfattet af EU-

direktivets krav om en energibesparelse på minimum 14 % i perioden

2006-2020.

›

Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at scope for arbejdet med fordel

kan skærpes mod en mere effekt- og/eller cost-benefit-baseret tilgang, så-

ledes at der fokuseres på områder med størst potentiale for forbedringer.

›

Sundheds- og Ældreministeriet påpeger, at den danske stat bliver målt på

sin energipolitik ud fra et samlet mål, og derfor bør indsatsen også i større

udstrækning være en samlet indsats og et fælles ansvar. Transport- og

Bygningsministeriet anbefaler ligeledes, at der indarbejdes en mere nuan-

ceret tilgang i forhold til målsætningen. De anbefaler, at der sondres mel-

lem procesenergi og energi anvendt til egentlige kontorarbejdspladser.

Dermed vil der i større udstrækning kunne arbejdes med energiledelse med

relative mål fremfor absolutte mål, som ikke tilgodeser udviklingen i aktivi-

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

tetsniveau. Endvidere kunne en evaluering omfatte en gennemgang af fi-

nansiering og præmisserne for investeringer i energireducerende tiltag.

Dette kan med fordel tages med i betragtning i forhold til energiledelse,

hvor det kunne drøftes, hvilken status og prioritet energi skal indregnes i

såvel nyinvesteringer som reinvesteringer i kapitalanlæg.

›

Uddannelses- og Forskningsministeriet mener, at det bør overvejes, hvor-

dan der fremadrettet kan opgøres mål for energieffektiviseringer, der tager

højde for det pågældende aktivitetsniveau på institutionerne, således at

energiopgørelsen udtrykker pr. m² eller forbrug pr. studerende eller ansat.

Opgørelsesmetode

Ved den årlige indberetning af energiforbrugsdata skal ministerierne både opgø-

re det absolutte energiforbrug samt forbruget i forhold til antal m² og antal an-

satte. To ministerier mener, at det er uklart, hvordan antallet af m² og antal

ansatte skal opgøres, samt at det er misvisende at anvende antallet af ansatte,

eftersom det ikke nødvendigvis kun er ansatte, der benytter et ministeries byg-

ninger:

›

Forsvarsministeriet skriver i deres evaluering, at de ønsker klarere retnings-

linjer for opgørelse af det opvarmede bruttoetageareal samt antal ansatte,

da det er uklart, hvad og hvem der skal tælles med. Forsvarsministeriet på-

peger, at det ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af energieffekti-

viteten på Forsvarsministeriets område at måle effektivitet i forbrug pr. an-

sat eller m².

›

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling fremhæver samme pro-

blemstilling. Størsteparten af brugerne af de statsfinansierede selvejende

uddannelsesinstitutioners bygninger er eleverne og ikke ansatte. Set i lyset

heraf bør energiforbruget opgøres pr. bruger af bygningerne (ansatte og

elever) og ikke kun pr. ansat. Dette vil ifølge institutionerne give et mere

retvisende billede af den relative energibesparelse.

›

Social- og Indenrigsministeriet mener, at det bør overvejes, hvorvidt det er

hensigtsmæssigt at medtage det private selvejeområde i en evaluering og

monitorering af statens energiforbrug. Det bør overvejes at sætte et mini-

mumskrav for omfattede institutioner på f.eks. 10 årsværk.

Dataindberetninger

Ministerierne skal årligt indberette deres energiforbrug til en fælles database,

som Energistyrelsen administrerer. Flere ministerier har en række forbedrings-

forslag til dataindberetningen:

›

Beskæftigelsesministeriet skriver, at Det Nationale Forskningscenter for Ar-

bejdsmiljø er kategoriseret med kontorkode 320. Der bør oprettes en kode

for blandet kontor og laboratorie.

›

Kulturministeriet fremhæver, at der i forbindelse med lanceringen af det

nye indberetningsværktøj blev afholdt en god workshop, hvor de vigtigste

funktioner blev gennemgået. Det vil være godt med en opfølgende work-

shop, nu hvor alle har prøvet at indberette offentligt energiforbrug. Endelig

vil det være en fordel, hvis MEK'erne har mulighed for at trække data ud til

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

f.eks. Excel, så tallene ikke skal hentes enkeltvis, når der skal analyseres

og fejlfindes på indberetninger.

›

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling mener, at eftersom de

statsfinansierede selvejende institutioner, som har til huse i lejemål, først

modtager en årlig opgørelse af energiforbruget fra udlejer hen over somme-

ren, er der behov for, at disse institutioner kan registrere deres energifor-

brug for det forgangne år i august måned.

›

Skatteministeriet mener, at det ville være fordelagtigt, hvis alle elektronisk

registrerede forbrug automatisk overføres til Energistyrelsens indberet-

ningssystem.

Datakvalitet

Flere ministerier fremhæver, at der er problemer i forhold til at kvalitetssikre

data:

›

Justitsministeriet skriver i deres evaluering, at indberetningerne gennem

årene har været forbundet med væsentlige udfordringer i forhold til en

egentlig sammenligning mellem årene, herunder særligt som følge af politi-

ske beslutninger som ressortændringer, reformer, sammenlægning af insti-

tutioner mv. Ministerområdets sammensætning, herunder særligt størrelsen

på de enkelte myndigheder, gør det desuden vanskeligt at validere tal på

tværs af hele ministerområdet. Afstanden fra den enkelte energiforbrugen-

de bygning til departementet, som har ansvaret for validiteten af tallene,

udgør mange led, og det er derfor forbundet med betydelige tidsmæssige

udfordringer at udføre løbende kontrol. Dertil kommer konkrete opfølgnin-

ger på og vedligeholdelse af data om den samlede bygningsmasse.

›

Kulturministeriet pointerer i deres evaluering, at deres ressortområde har

ændret sig meget siden 2006, og at det derfor er svært at afklare baseline.

Ministerområdets gennemsnitlige energiforbrug og energireduktion er me-

get afhængig af, hvilke ejendomme der hører til ressortområdet.

›

Social- og Indenrigsministeriet mener, at der er behov for bedre koordine-

ring mellem Energi- og Bygningsstyrelsen i forbindelse med indberetningen

af energiforbrug. En række institutioner under Social- og Indenrigsministe-

riet har oplevet problemer med at få data til indberetning af årets energi-

forbrug fra Bygningsstyrelsen.

›

Uddannelses- og Forskningsministeriet har som tidligere beskrevet igangsat

en proces, hvor institutionerne kvalitetssikrer deres indberettede data for

hele perioden 2006-2015, således at validiteten i data styrkes fremadrettet.

Bygningsstyrelsens

rolle

Som beskrevet tidligere ejer Bygningsstyrelsen de fleste af ministeriernes byg-

ninger. Flere ministerier fremhæver, at det er en barriere, at energisparetiltag

relateret til bygningen skal foretages i samarbejde med Bygningsstyrelsen. Et

par af ministerierne foreslår derfor, at Bygningsstyrelsen fremadrettet spiller en

større rolle med hensyn til opfyldelse af cirkulæret.

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

›

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet mener, at det bør overvejes,

om ikke Bygningsstyrelsen, der på statens vegne indgår lejeaftaler med pri-

vate udlejere, i forbindelse med indgåelse af lejekontrakter med private ud-

lejere bør stille krav til udlejer omkring energibesparende tiltag og samtidig

medvirke til opfølgning på disse.

›

Sundheds- og Ældreministeriet foreslår samme tiltag som Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet og mener desuden, at det vil være mere

effektivt, hvis Bygningsstyrelsen får ansvaret for at foretage den årlige ind-

beretning af energital til databasen for de ejendomme, som de enten ejer,

eller som de har lejet af private på ministeriernes vegne. Herudover påpe-

ger ministeriet, at der formentlig er behov for at centralisere indberetnin-

gerne for at sikre en større datakvalitet. Bygningsstyrelsen kunne f.eks.

sørge for opsætning af fjernaflæste målere i de statslige ejendomme samt

stille krav til de private udlejere om, at de statslige lejemål skal være må-

leraflæst via fjernaflæste målere tilkoblet Energistyrelsens database.

›

Transportministeriet mener, at der bør sondres mellem de tiltag, den enkel-

te institution kan udføre som lejer, og de tiltag, der kun lader sig udføre

gennem ejeren af ejendommen eller anlægget.

Energistyrelsens

rolle

Energistyrelsen har det overordnede ansvar for cirkulæret, og det er således

dem, der har ansvaret for rammerne relateret til energispareindsatsen. Energi-

styrelsen afholder løbende MEK-møder, hvor MEK'erne fra de enkelte ministerier

kan mødes og udveksle erfaringer. De fleste ministerier mener, at disse møder

fungerer tilfredsstillende og ser ikke noget behov for ændringer. To ministerier

har dog et par forslag til, hvordan Energistyrelsens rolle kan forbedres fremad-

rettet:

›

Forsvarsministeriet mener, at MEK-møderne kan forbedres ved at sikre et

mere fokuseret fagligt indhold på møderne. Herudover ser de gerne, at

Energistyrelsens rolle og opgave i relation til at opfylde kravet om en 14 %

energireduktion i 2020 præciseres og muligvis udbygges. Et forslag kunne

være, at Energistyrelsen faciliterer vidensdeling og erfaringsudveksling mel-

lem ministerierne ved MEK-møderne samt samler og stiller 'best practise'

og/eller inspirationskatalog til rådighed for ministerierne.

›

Social- og Indenrigsministeriet angiver, at de vil have stor nytte af MEK-

erfaringsmøder, hvor man sammen kan samle viden samt erfaringer på om-

rådet.

Herudover har flere ministerier, på de møder COWI har afholdt med de enkelte

ministerier, efterspurgt mere individuel vejledning med hensyn til udarbejdelse

af handlingsplaner. Et ministerium foreslår, at man kunne oprette en ordning,

hvor en energirådgiver kom ud til hvert ministerium, så man i fællesskab kunne

udarbejde en handlingsplan.

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

4.3

COWIs anbefalinger

På baggrund af det indsamlede materiale har COWI fremsat følgende syv anbe-

falinger, som vi vurderer vil kunne imødegå identificerede barrierer samt forbed-

re virkningen af cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner.

Målt på dataindberetninger fra ministerierne er det tydeligt at tre af de 18

ministerier står for ca. 77 % af statens samlede energiforbrug: Forsvarsmi-

nisteriet, Ministeriet for Børn og Undervisning og Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet. Alle disse ministerier har stor fokus på energi-

effektivisering og gør generelt et stort stykke arbejde.

›

Der bør være stor

fokus

på disse ministerier. Der bør således være

hyppig opfølgning og rådgivning

for at sikre energibesparelser.

Der er i mange tilfælde udarbejdet de anbefalede handlingsplaner i ministe-

rierne, men de varierer meget i omfang og karakter. Det er vores vurde-

ring, at en høj kvalitet af handlingsplanerne, hvor der bl.a. indgår paramet-

re som forventet virkning, tilbagebetalingstid og evt. prioritering af tiltag, er

udslagsgivende for en virkningsfuld implementering af cirkulæret.

›

Der bør indrapporteres

årlige handlingsplaner

til Energistyrelsen i et

foruddefineret format.

Der er en række ministerier, som påpeger, at dataopgørelsen er problema-

tisk, og at der er uhensigtsmæssigheder i forhold til, når der sker omorga-

nisering. Derudover skriver enkelte ministerier, at der er sket store ændrin-

ger siden 2006, og at det derfor kan være svært at afklare baseline.

›

Dataopgørelsen bør gøres

så hensigtsmæssig som mulig.

Det kan an-

befales at revurdere baseline.

Der er i hvert ministerie udpeget en MEK (Ministeriernes Energiansvarlige

Kontaktperson), men antallet af ressourcer afsat til denne person samt til

energispareindsatsen er meget forskellig. Endvidere varierer vedkommen-

des faglige baggrund. I nogle tilfælde er MEK’en en fuldmægtig uden ener-

gibaggrund og andre gange f.eks. varmemester eller energiingeniør. Dette

betyder, at de beslutninger, som tages, ikke altid vil være dem, som giver

mest energimæssig mening.

›

Det vil være godt, hvis hvert ministerium har mulighed for sparring og

dialog med en energiingeniør i planlægningen af energispareindsatsen,

således at der bliver

fokus på energiledelse,

dvs. ledelsen skal engage-

res i indsatsen. Målsætninger kan evt. indgå i resultatkontrakt eller lig-

nende.

I evalueringen har vi spurgt ind til den forventede energibesparelse pr. til-

tag. Det har ikke været muligt for ministerierne at besvare dette spørgsmål.

Det viser, at energispareindsatsen bliver tilrettelagt, ud fra hvad ministeri-

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

erne umiddelbart vurderer som mest energibesparende, men uden at opstil-

le en beregning af reelle besparelser.

›

Der bør udvikles

bedre værktøjer

til ministerierne til at vurdere effek-

ten af de enkelte energisparetiltag.

Ministerierne er meget forskellige, når det drejer sig om bygningstyper og

størrelser. Det kan derfor være svært at formulere generelle energisparetil-

tag.

›

De statslige institutioner bør tilbydes en

særlig ordning med energi-

screening og rådgivning

(som pendant til "BedreBolig" for private eller

EU's energisyn for store virksomheder).

De to største bygningsejere i Staten er Forsvarsministeriet og Bygnings-

styrelsen, som hører under Transport- og Bygningsministeriet. Sidstnævnte

ejer størstedelen af Statens bygninger, og de enkelte ministerier lejer der-

med bygninger af Bygningsstyrelsen. Enkelte ministerier lejer dog bygnin-

ger af private udlejere. Dette gælder særligt for uddannelsesinstitutioner

under Ministeriet for Børn og Undervisning og Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet. Bygningsstyrelsen er således en central aktør i forhold til ener-

gieffektiviseringsbeslutninger, der ikke kan træffes af ministeriet alene, vi-

ser evalueringen.

›

Der bør opsættes et

formaliseret samarbejde med Bygningsstyrelsen,

så energiindsatsen bliver så ensartet som mulig.

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

Bilag A

A.1

Evalueringsskabelon for

ministerierne

Indledning

Denne skabelon udgør rammen for den indrapportering, Energistyrelsen har ud-

bedt fra de respektive ministerier vedrørende arbejdet med energieffektivitet.

Skabelonen har til hensigt at lette arbejdet med at udfærdige de enkeltstående

delevalueringer (fra hvert ministerium) gennem at klarlægge forventninger om

omfang og detaljeringsgrad, samt hvilke specifikke temaer der ønskes belyst.

Selvevalueringen omfatter initiativer vedrørende forbrug af el og varme. Efter

indsendelse vil COWI på baggrund af de 18 delevalueringer udfærdige en samle-

rapport, hvor delevalueringerne vil indgå som bilag.

A.2

Skabelon

Følgende overskrifter udgør skabelonen:

Angivelse af ministerie samt relevant kontaktinformation

Ministeriets organisationsdiagram med tilhørende kerneaktiviteter

Organisering og initiativer

3.1 Organisering og forankring:

Beskrivelse af hvorledes ministeriet er organiseret, herunder sær-

ligt fokus på, hvorledes energispareindsatsen er organiseret in-

ternt, samt hvorledes indsatsen er forankret/implementeret.

Udfordringer ved nuværende organisering og eventuelle forslag til

ændringer fremadrettet.

3.2

Handleplaner:

a) Beskrivelse af afsluttede og aktuelle handleplaner (2 sider i alt).

3.3 Øvrige initiativer:

Beskrivelse af hidtidige initiativer til efterlevelse af cirkulærets øv-

rige bestemmelser. Initiativerne kan være i form af adfærd, drift,

indkøb mv.

Beskrivelse af eventuelle behov for fremadrettede justeringer.

Dette kan være i forhold til dataindberetning, MEK-møderne, flere

vejledninger eller justeringer af cirkulæret.

Konkrete energisparetiltag

4.1 Gennemførte tiltag (enkeltvis):

›

Kort beskrivelse af tiltag (�½ side)

Angivelse af fokusområde(r) for tiltaget

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 74: Orientering om midtvejsevaluering af ministeriernes energispareindsats, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I STATEN

›

Forventet energibesparelse pr. m

eller pr. ansat forud for tiltaget

Evt. realiseret energibesparelse pr. m

eller pr. ansat d.d.

Beskrivelse af aktuelle eller forventede udfordringer/erfaringer/

barrierer. Beskriv gerne, om barriererne er tekniske, økonomiske,

regulatoriske eller adfærdsmæssige

Vurderingen kombineres med en selvevaluering på en 5-punkts-

skala (virkning, implementerbarhed, administrativ byrde).

4.2 Igangværende tiltag (enkeltvis):

›

Kort beskrivelse af tiltag (�½ side)

Angivelse af fokusområde(r) for tiltaget

Forventet energibesparelse pr. m

eller pr. ansat forud for tiltaget

Evt. realiseret energibesparelse pr. m

eller pr. ansat d.d.

Beskrivelse af aktuelle eller forventede udfordringer/erfaringer/

barrierer. Beskriv gerne, om barriererne er tekniske, økonomiske,

regulatoriske eller adfærdsmæssige

Vurderingen kombineres med en selvevaluering på en 5-punkts-

skala (virkning, implementerbarhed, administrativ byrde).

4.3 Fremtidige tiltag (enkeltvis):

›

Kort beskrivelse af tiltag (�½ side)

Angivelse af fokusområde(r) for tiltaget

Forventet energibesparelse pr. m

eller pr. ansat forud for tiltaget

Evt. realiseret energibesparelse pr. m

eller pr. ansat d.d.

Beskrivelse af aktuelle eller forventede udfordringer/erfaringer/

barrierer. Beskriv gerne, om barriererne er tekniske, økonomiske,

regulatoriske eller adfærdsmæssige

Vurderingen kombineres med en selvevaluering på en 5-punkts-

skala (virkning, implementerbarhed, administrativ byrde).

Vurdering af effekt af energisparetiltag:

5.1 Vurdering af samlet opnået energibesparelse:

Ministeriets vurdering af opnået samlet energibesparelse pr. m

el-

ler ansat. Vurderingen er baseret på seneste opgørelse sammen-

holdt med baseline samt eventuelle justeringer afhængig af data-

grundlagets kvalitet.

Vurderingen kombineres med en selvevaluering på en 5-punkts-

skala (virkning, implementerbarhed, administrativ byrde).

5.2 Vurdering af samlet forventet energibesparelse:

Ministeriets overordnede vurdering af, hvordan det på basis af

gennemførte, igangværende og fremtidige energisparetiltag for-

venter at opnå målsætningen om 14 % besparelse.

http://projects.cowiportal.com/ps/A085538/Documents/03 Project documents/Rapport/Aflevering 2016 11 14/Midtvejsevaluering af energieffektivisering i staten.docx