Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 72
Offentligt
1695595_0001.png
Notat vedrørende høring over udkast til
bekendtgørelse om
energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor
slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v.
Kontor/afdeling
Center for Forsyning
Dato
24. november 2016
J nr.
2014-5534
Med bekendtgørelsen foreslås de ændringer, der er nødvendige for at gennemføre
1
artikel 10 og 11 i EU’s energieffektivitetsdirektiv i dansk ret.
Udkast til
bekendtgørelse om energivirksomheders og bygningsejeres oplysning af
elforbrugere og slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v.
har været udsendt
i høring fra den 29. august til den 27. september 2016.
Høringssvarene fra den første høring medførte ændringer af en så væsentlig
karakter, at det blev vurderet, at der var behov for at sende et tilrettet
bekendtgørelsesudkast i en fornyet, kortvarig anden høring inden udstedelse.
Energistyrelsen sendte den reviderede bekendtgørelse i høring i en periode på ca.
2 uger med henblik på, at bekendtgørelsen træder i kraft senest den 1. december
2016. Denne høring fandt sted fra den 26. oktober til den 9. november 2016.
Høringsnotatet er således opdelt efter de to høringsperioder med en overskrift for
hver høringsperiode og med tilhørende underoverskrifter.
Høringsnotatet redegør for de væsentligste punkter i høringssvarene, som er
knyttet til hovedemner. Ønskes der detaljerede oplysninger om høringssvarenes
indhold, henvises der til høringssvarene, som kan rekvireres ved henvendelse til
Energistyrelsen.
Energistyrelsens bemærkninger til høringssvarene er angivet med kursiv efter hvert
emne.
Udover de i høringsnotatet behandlede punkter indeholder høringssvarene en
række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til bekendtgørelsen. Disse
kommentarer er indarbejdet i bekendtgørelsen i fornødent omfang, men er ikke
nødvendigvis medtaget i høringsnotatet.
Energistyrelsen
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om
ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og
2006/32/EF
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/15
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Bekendtgørelse om hyppige faktureringsoplysninger
1695595_0002.png
1. Første høringsperiode – Krav om hyppige faktureringsoplysninger også
gældende for manuelt aflæste målere
Udkast til
bekendtgørelse om energivirksomheders og bygningsejeres oplysning af
elforbrugere og slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v.
har været udsendt
i første høring fra den 29. august til den 27. september 2016.
Det foreslås bl.a. i bekendtgørelsesudkastet:
- at energivirksomheder skal give elforbrugere og slutkunder med et direkte
kundeforhold faktureringsoplysninger om faktisk forbrug af el, naturgas,
fjernvarme og fjernkøling minimum fire gange årligt,
- at energivirksomheder kan opfylde forpligtelsen ved at stille en hjemmeside
til rådighed, hvor elforbrugere og slutkunder med manuelt aflæste målere
frivilligt kan indtaste forbrugsdata, og hvor selskaberne derefter vil være
forpligtede til at udarbejde og fremsende faktureringsoplysninger,
- at varmedistributionsvirksomheder og fjernkølingsvirksomheder skal sende
faktureringsoplysningerne direkte til slutkunder med fjernaflæste målere,
- at alle elforbrugere og slutkunder af energi faktureres på baggrund af deres
energiforbrug mindst én gang om året (dvs. inkl. beboere i
flerbrugerejendomme), samt
- at indføre en dispensationsmulighed i de tilfælde, hvor det kan
dokumenteres, at det ikke er økonomisk begrundet at fremsende
faktureringsoplysninger op til fire gange årligt.
Energistyrelsen har modtaget i alt 19 høringssvar. Brunata, Dansk Energi, Dansk
Fjernvarme, Danske Almene Boliger, Danske Regioner, Dansk Industri, DONG,
Ejendomsforeningen Danmark, Energinet.dk, Sekretariatet for Energitilsynet, HMN
Naturgas, HOFOR, ista, Kommunernes Landsforening, Nature Energy, SE og
Miljøorganisationen VedvarendeEnergi har afgivet bemærkninger til
bekendtgørelsen.
Svarene har særligt berørt følgende punkter:
1. Omkostninger og praktiske forhold ved bekendtgørelsens krav om hyppige
faktureringsoplysninger ved manuel aflæsning.
2. Behov for afklaring af indhold af begreber og krav i bekendtgørelsen.
3. Forholdet til engrosmodellen.
4. Generelt om 2. led, dvs. forhold vedr. forpligtelser for ejere af
fordelingsmålere.
5. Tidspunkt for ikrafttræden.
Side 2/15
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Bekendtgørelse om hyppige faktureringsoplysninger
1695595_0003.png
ad 1) Omkostninger og praktiske forhold ved bekendtgørelsens
krav om hyppig fakturering
Hyppig fakturering ved manuelt aflæste målere på el-, gas- og
fjernvarmefjernvarmeforsyning
Dansk Energi og HMN Naturgas, NGF Nature Energy, Dong Energy bemærker, at
omkostningerne og praktiske foranstaltninger, der var forbundet med at
tilvejebringe hyppige faktureringsoplysninger ved slutkundernes manuelle
aflæsning af el-, gas- og fjernvarmemålere, var større, end det var forudsat i de af
Energistyrelsen anvendte beregninger, således at det generelt ikke kunne
betragtes som økonomisk begrundet at fastholde dette krav. På gasforsyningen
skyldes det i helt særlig grad, at der sker fakturering særskilt fra både distributions-
og handelsselskaber for hver deres ydelse, og at faktureringsoplysninger fra begge
er nødvendige for at leve op til direktivets krav, mens det særligt på elområdet blev
fremhævet, at krav om udrulningen af fjernaflæste elmålere i 2020 vil gøre det
dyrere at etablere en model for at fremskaffe hyppige faktureringer på manuelt
aflæste målere, da perioden er relativ kort. HOFOR og Dansk Fjernvarme
bemærker endvidere, at der er forholdsvis høje omkostninger ved at etablere
systemer for manuelt aflæste målere.
Energistyrelsen har forinden og efter høringsfristens udløb afholdt møder med
repræsentanter for sektorerne om problemstillingen.
Energistyrelsen vurderer, at der er større omkostninger, der stammer fra, at net- og
handelsselskaber for el og gas skal samordne deres oplysninger. Energistyrelsen
erkender ligeledes, at manuelle elmålere kun kan være nyttige i få år. Et delvist
lignende forhold gælder for fjernvarme, hvor fjernaflæste målere dog ikke er et
krav, men hvor fjernaflæste målere tilsyneladende udbredes som følge af den
almindelige teknologiske udvikling på området. Konsekvensen af denne erkendelse
er, at der ikke stilles krav om hyppige faktureringsoplysninger for manuelle målere.
For så vidt angår fjernvarme tages det desuden i betragtning, at der på markedet
foregår en udvikling mod stadigt flere fjernaflæste målere, således at systemer for
manuelt aflæste målere ofte kun vil være i brug i kort tid.
Bemærkningerne imødekommes således.
Hyppig fakturering ved fjernaflæst fjernvarme og -køling
Repræsentanter for fjernvarmeselskaberne, herunder HOFOR og Dansk
Fjernvarme fremhæver, at der er væsentlige omkostninger ved at etablere og drive
systemer til hyppige faktureringsoplysninger, og at der vil være praktiske problemer
ved at skulle stille oplysningerne til rådighed.
Bemærkningerne imødekommes ikke, og kravet om hyppige
faktureringsoplysninger for fjernaflæste målere for fjernvarme- og køling
opretholdes derfor i bekendtgørelsen.
Dette skyldes bl.a., at der allerede nu findes applikationer på markedet, der kan
opfylde kravene.
Fjernvarmeselskaber, der kan dokumentere, at deres omkostninger vil være
uforholdsmæssigt høje, kan dog søge om dispensation.
Side 3/15
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Bekendtgørelse om hyppige faktureringsoplysninger
1695595_0004.png
Hyppig fakturering ved fjernaflæste målere i 2. led
Brunata og ista, der udbyder applikationer, der kan give hyppige
faktureringsoplysninger, ærgrer sig over, at der ikke stilles krav for kunder i 2. led
og skriver, at der er besparelser ved hyppige faktureringsoplysninger i 2. led.
Bemærkningerne imødekommes ikke.
Energistyrelsen vurderer, at oplysninger gennem sådanne applikationer ikke er
tilstrækkeligt nøjagtige til at leve op til energieffektiviseringsdirektivets krav. Dette
skyldes, at der nødvendigvis må foretages nogle approksimationer i applikationerne
for at fordele en ejendoms samlede regning på lejligheder.
ad 2) Behov for afklaring af indhold af begreber og krav i
bekendtgørelsen
Energistyrelsen har ved implementeringen anvendt begreber og den konkrete
ordlyd fra den bagvedliggende direktivtekst i overensstemmelse med principperne
for implementering af erhvervsrettet EU-regulering for dermed at sikre en
minimumsimplementering.
En række høringsparter har fremsendt bemærkninger til specifikke begreber eller
krav i bekendtgørelsen, som ønskes præciseret, eller har fremsat ønske om en
ændret ordlyd. Energistyrelsen har generelt søgt at tilpasse i det omfang, det har
været muligt inden for rammerne af direktivet og i overensstemmelse med
principperne for minimumsimplementering om ordlydsimplementering. Samtidigt er
det hensigten, at der udarbejdes en vejledning på området med præciseringer, i det
omfang det er muligt inden for rammerne af direktivet og almindelige
forvaltningsretlige regler.
Mange høringssvar er meget konkrete, detaljerede, med varierende indhold og
forskellige begrundelser. I det følgende gennemgås de væsentligste af de emner,
der har været gennemgående i høringssvarene. Listen er derfor ikke udtømmende,
og der henvises til høringssvarene for yderligere detaljer.
Elektronisk fakturering
Det fremgår af bekendtgørelsesudkastet, at energivirksomheden skal meddele
fakturaer og faktureringsoplysninger elektronisk eller på anden måde samtidigt med
udsendelsen af fakturaen.
DI, HMN Naturgas og SE har i høringssvar bemærket, at bestemmelsens indhold
og rækkevidde ønskes præciseret nærmere, da det er uklart, hvad der menes
hermed.
Bemærkninger imødekommes ikke.
Bestemmelsen er en implementering af direktivets artikel 10, stk. 3, litra b) hvoraf
fremgår, at medlemsstaten skal sikre, at slutkunden får mulighed for at vælge
elektroniske faktureringsoplysninger og fakturaer. Begrebet er ikke nærmere
defineret i direktivet og vil derfor ikke blive defineret nærmere i bekendtgørelsen.
Side 4/15
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Bekendtgørelse om hyppige faktureringsoplysninger
1695595_0005.png
Energistyrelsen vil tage bemærkningen med i betragtning ved udarbejdelse af en
vejledning på området.
Faktureringsoplysninger:
HMN Naturgas, KL, HOFOR, DONG Energy, Dansk Fjernvarme og Dansk Energi
har bemærket, at begrebet faktureringsoplysninger er uklart, og at det vil være
systemmæssigt vanskeligt at fremsende faktureringsoplysninger uden samtidigt at
sende en faktura. I bekendtgørelsen anvendes begrebet fakturering og
faktureringsoplysninger flere steder. Begrebet faktureringsoplysninger vil derfor
give anledning til praktiske problemer og kan også forvirre kunderne.
Bemærkninger imødekommes delvist, idet bestemmelsen tilpasses.
Begrebet "faktureringsoplysninger" fremgår af artikel 10 og 11 i
energieffektivitetsdirektivet som et centralt begreb og vurderes derfor ikke at kunne
fraviges. Begrebet er ikke nærmere defineret i direktivet, og det kan derfor give
anledning til fortolkningstvivl. På grundlag af almindelige fortolkningsregler og med
udgangspunkt i EU-guidelines om bestemmelserne, vurderes
faktureringsoplysninger som omfattende oplysninger i en faktura uden
betalingsanmodning, men ellers de samme oplysninger.
I udkast til bekendtgørelsen, der blev sendt i anden høring er begrebet søgt
defineret således: "Faktureringsoplysninger: Oplysninger, der opfylder
minimumskravet til indholdet af en faktura, uden en betalingsanmodning.”
Samtidigt stilles med den reviderede bekendtgørelse ikke længere krav om at
sende hyppige faktureringsoplysninger i samme omfang, hvilket efterlader færre
tilfælde, hvor definitionen bliver aktuel, samtidigt med at bekendtgørelsen hjemler
en dispensationsadgang for hyppige faktureringsoplysninger, når betingelserne
herfor er opfyldte.
Udvikling af gebyrer og priser.
Det fremgår af bekendtgørelsesudkastet, at energivirksomheder mindst én gang
årligt på en gennemsigtig og forståelig måde skal oplyse de elforbrugere, som
virksomheden har et kundeforhold til, og som hovedsageligt handler uden for deres
erhverv, om udviklingen i priser og gebyrer, der berører forbrugeren:
DI, Nature Energy og SE har i høringssvar anmodet om, at indholdet i
bestemmelsen præciseres yderligere.
Bemærkningerne fører ikke til ændring af bestemmelsen.
Der er med bestemmelsen tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse,
som endvidere var gældende i bekendtgørelse nr. 1353 af 12. december 2014 om
forbrugeraftaler om levering af elektricitet.
Med bestemmelsen sikres samtidig implementering af direktivets artikel 10, stk. 3,
litra e), hvoraf fremgår, at medlemsstaterne skal kræve, at oplysninger om og
overslag over energiomkostninger rettidigt gives til forbrugerne efter anmodning, og
Side 5/15
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Bekendtgørelse om hyppige faktureringsoplysninger
1695595_0006.png
i et let forståeligt format, som de kan bruge til at sammenligne priser på et ensartet
grundlag.
Energistyrelsen vil medtage bemærkningerne i høringssvaret ved udarbejdelse af
en vejledning.
Oplysninger om foranstaltninger til forbedring af energieffektivitet
Det fremgår af bekendtgørelsesudkastet, at fakturaer og faktureringsoplysninger
skal indeholde kontaktoplysninger om slutkundeorganisationer, energimyndigheder
eller lignende organer, herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger
om, hvilke foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten der tilbydes,
sammenlignende slutkundeprofiler og objektive tekniske specifikationer for
energiforbrugende udstyr.
KL, Ejendomsforeningen Danmark, Dansk Fjernvarme og DONG Energy har rejst
spørgsmål til det nærmere indhold af denne bestemmelse og har ønsket, at dens
indhold defineres nærmere. Nogle af høringsparterne har angivet, at
Energistyrelsen i vejledning bør anvise, hvordan forpligtelsen opfyldes.
Bemærkningerne imødekommes ikke ved ændring af bekendtgørelsen.
Bestemmelsen er en implementering af ordlyden i direktivets bilag VII, punkt 1.2,
litra c, jf. artikel 10, stk. 3, litra c), og vil derfor ikke blive præciseret eller nærmere
eller ændret i bekendtgørelsen.
Energistyrelsen vil tage bemærkningen med i betragtning ved udarbejdelse af en
vejledning på området.
Gratis oplysninger
Det fremgår af bekendtgørelsesudkastet, at energileverandører ikke må kræve
særskilt betaling for fremsendelse af fakturaer og faktureringsoplysninger.
HMN Naturgas, KL, Nature Energy, SE og Dansk Fjernvarme har afgivet
bemærkninger hertil. Det bemærkes, at det forudsættes, at bestemmelsen ikke
medfører, at kunderne ikke kan pålægges en fast betaling, at betalingerne kan
medtages ved vurdering af, hvilke omkostninger den enkelte forbruger giver
anledning til over tarifferne, at det skal være muligt at betaling for
betalingsmetoden, herunder at tage gebyr ved slutbrugerens krav om
postforsendelse.
Efter direktivets artikel 11, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at slutkunder gratis
modtager alle deres fakturaer og faktureringsoplysninger for energiforbrug, og at
slutkunder på passende vis også har gratis adgang til deres forbrugsoplysninger.
Kravet kan derfor ikke fraviges. Direktivets artikel 10, stk. 3, litra b), fastlægger, at
der skal sikres slutbrugeren mulighed for elektroniske faktureringsoplysninger og
fakturaer.
Energistyrelsen har på grundlag af første høring tilpasset bestemmelserne i andet
bekendtgørelsesudkast, så der er tale om direkte afskrift af artikel 10, stk. 3.
Side 6/15
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Bekendtgørelse om hyppige faktureringsoplysninger
1695595_0007.png
Der er ikke hermed taget stilling til, i hvilket omfang udgifterne kan dækkes over de
almindelige tariffer, og det er ikke hensigten at begrænse dette
.
Slutbrugerens m.fl. adgang til oplysningerne
Bekendtgørelsens bestemmelser fastsætter med lidt forskellig ordlyd, at
slutkunderne skal modtage en faktura/faktureringsoplysninger, som skal indeholde
nærmere specificerede oplysninger, og at oplysninger skal stilles til rådighed for en
energileverandør.
SE, HOFOR, Dong Energy, Dansk Fjernvarme og Dansk Energi har fremsendt
bemærkninger med ønske om ændring eller præcisering af den metode, der skal
anvendes til at slutbrugeren får adgang til oplysningerne, herunder om det er
tilstrækkeligt, at de fx stilles til rådighed via en portal, og om fakturaer og
faktureringsoplysninger skal være samlet. Der er forslået at ændre eller præcisere
bestemmelserne, således at energileverandøren fx ikke skal sende oplysningerne.
Det bemærkes endvidere, at der anvendes forskellig ordlyd på tværs af
bekendtgørelsen.
Bemærkningerne imødekommes delvist, således at ordlyden ensrettes mest muligt
og skrives så tæt på direktivteksten som muligt, idet direktivteksten på flere
områder ikke umiddelbart anvender en helt ensartet ordlyd.
Direktivet foreskriver, at slutkunderne gratis skal modtage alle deres fakturaer og
faktureringsoplysninger, at slutkunder på passende vis har gratis adgang til deres
forbrugsoplysninger, at slutkunderne skal have mulighed for at vælg elektroniske
fakturaer og faktureringsoplysninger, at fakturaerne skal ledsages af relevante
oplysninger, som giver slutkunderne en samlet oversigt, og at
faktureringsoplysninger skal stilles til rådighed.
Energistyrelsen vurderer, at der med direktivteksten skal sikres, at slutbrugeren får
oplysningerne, uanset om der anvendes en elektronisk løsning eller ej.
Energistyrelsen vil tage bemærkningerne med i betragtning ved udarbejdelse af en
vejledning, men vurderer ikke, at bestemmelsen kan ændres, således at det fx
kræves, at oplysningerne alene kan modtages elektronisk.
ad 3) Forholdet til engrosmodellen
Flere høringsparter, herunder Dansk Energi, Dansk Industri, Energinet.dk og SE,
foreslår en mere klar rollefordeling af henholdsvis elhandelsselskaberne og
netvirksomhederne i relation til engrosmodellen, der trådte i kraft den 1. april 2016.
Disse parter bemærker, at det ved engrosmodellens ikrafttræden kun er
elhandelsselskabet, som slutkunden, der får leveret el, skal have kontakt med.
Netvirksomhederne skal dog have ansvaret for at foretage måling af forbrugeren
samt levere data fra DataHubben. I bekendtgørelsesudkastet pålægges det
handelsselskabet at stille en funktion til rådighed for slutkunden, hvor slutkunden
kan registrere en aflæsning. I markedsreglerne står der dog, at handelsselskabet
kun må afregne slutkunderne på baggrund af forbrug, der leveres fra DataHubben,
hvilket betyder, at set i forhold til markedsreglerne må handelsselskabet ikke
fakturere en aflæsning eller et forbrug, der indleveres af slutkunden til
handelsselskabet. En fakturering af slutkunden med data udenom DataHubben ville
give uoverensstemmelser ift. den efterfølgende engrosafregning mellem
Side 7/15
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Bekendtgørelse om hyppige faktureringsoplysninger
1695595_0008.png
handelsselskab og netvirksomhed samt saldoafregningen, der begge sker med
udgangspunkt i data modtaget fra DataHubben. Det foreslås derfor, at § 4 i
udkastet ændres således, at der er en mere klar rollefordeling og
overensstemmelse i forhold til engrosmodellen.
Energistyrelsen imødekommer høringsparternes bemærkninger med henblik på at
bringe bekendtgørelsen i overensstemmelse med engrosmodellen. Energistyrelsen
har tilrettet udkastet til bekendtgørelsen således, at rollefordelingen mellem
handelsselskaber og netvirksomheder bliver mere klar og overholder
markedsreglerne i relation til engrosmodellen.
Energistyrelsen ændrer således i udkastet til bekendtgørelsen ved at
handelsvirksomheder kan indføre et system, hvorved slutkunder selv kan foretage
aflæsning af måleren og underrette handelsselskabet. Handelsselskabet skal
herefter indberette disse data til netvirksomheden via DataHubben, således at der
sker en afsluttende indberetning af disse data fra netvirksomheden til DataHubben.
ad 4) Generelt om 2. led, dvs. forhold vedr. forpligtelser for
ejere af fordelingsmålere
Ejendomsforeningen Danmark foreslår i forhold til formuleringen af § 25, stk. 3, at
Energistyrelsen udarbejder nærmere retningslinjer for bestemmelsens betydning i
praksis.
Energistyrelsen vil udarbejde en vejledning til bekendtgørelsen. Denne vil først og
fremmest beskrive den dispensationsmodel, der er opstillet i bekendtgørelsen, men
vil også berøre andre dele af bekendtgørelsesteksten, hvor der måtte være
berettiget tvivl om den eksakte forståelse af denne. Energistyrelsen tager således
til efterretning, at Ejendomsforeningen Danmark ønsker en nærmere beskrivelse af
kravene i § 25, stk. 3.
ista bemærker med ærgrelse, at Energistyrelsen med den foreslåede
bekendtgørelse har sænket ambitionsniveauet i forhold til tidligere forslag til
bekendtgørelse. Således går man i den forkerte retning i forhold til at tilvejebringe
information om forbrug af varme og opvarmet vand for slutkunder med
fordelingsmålere (radiatorer, varmvandsmålere og energimålere). ista tilføjer
endvidere konkret til § 25, stk. 3, at forbrugeren ikke alene oplyses om sit
energiforbrug, men også om sin udgift.
Energistyrelsen bemærker, at der alene med bestemmelserne er tiltænkt en
minimumsimplementering af artiklerne 10 og 11 i energieffektivitetsdirektivet. Det er
således et udtryk for netop det europæiske ambitionsniveau på dette specifikke
område.
Det er således ikke tilsigtet at gå videre end energieffektivitetsdirektivets
minimumskrav. Et krav om at slutkunden ikke alene skal oplyses om sit
energiforbrug, men også om sin udgift, vil efter Energistyrelsens vurdering være at
gå videre, end direktivet som minimum kræver.
Brunata finder, at termen ”energiforbrug” i § 25, stk. 3, ikke er velvalgt, da der i
fordelingsregnskaber hyppigst benyttes ”enheder”. Varmefordelingsmålere måler i
ikke-dimensionerede enheder (som ikke kan omregnes til energienheder), og
3
varmtvandsmålere registrerer typisk i m (som heller ikke omregnes og ofte også
Side 8/15
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Bekendtgørelse om hyppige faktureringsoplysninger
1695595_0009.png
benævnes ”enheder”). Desuden tilføjer Brunata, at ”seneste års” ikke tager højde
for, at der kan være regnskabsperioder, der afviger fra 12 måneder, og ønsker
denne erstattet med ”seneste års eller tilsvarende helperiodes...”. Slutteligt
bemærker Brunata, at det er svært at se den praktiske relevans af kravet i § 26 om,
at slutbrugeren skal kunne få videregivet sine oplysninger, da dette i ejendomme
med fordelingsregnskaber oftest ikke er relevant.
Energistyrelsen bemærker, at energiforbrug skal forstås så bredt som muligt. Dette
betyder, at blot fordi en varmefordelingsmåler måler i ikke-dimensionerede enheder
(dvs. enheder, som ikke kan omregnes til energienheder), og varmtvandsmålere
3
typisk registrerer i m , så betyder dette ikke, at det ikke stadig kan rummes inden
for termen ”energiforbrug”, som det optræder i bekendtgørelsen.
I forhold til den nævnte problemstilling vedr. regnskabsperioder, der afviger fra 12
måneder, så er Energistyrelsen enig i, at den foreslåede tekst ikke kan stå alene,
og der vil således forud for anden høring blive indskrevet en tilføjelse, der skal sikre
den fornødne fleksibilitet i bestemmelsen.
Angående Brunatas bemærkning om den tvivlsomme relevans af § 26 i praksis, så
er Energistyrelsen enig heri. Da hverken Brunata eller Energistyrelsen kan
udelukke, at der nu eller i fremtiden vil være tilfælde, hvor bestemmelsen vil kunne
være relevant, så kræver en minimumsimplementering af artikel 10 og 11, at det
bliver en del af dansk ret. Det forventes, at kravet vil være let at efterleve i praksis.
ad 5) Tidspunkt for ikrafttræden
Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, HOFOR, HMN Naturgas m.fl. har bemærket, at
tiden til omstilling til det nye krav til fakturering og faktureringsoplysninger fra
bekendtgørelsens ikrafttræden den 1. december 2016 er for kort, da systemerne,
der skal hjælpe til efterlevelse af kravene, tager tid at udvikle og implementere.
Energistyrelsen bemærker, at der er tale om direktivimplementering.
Energieffektivitetsdirektivet skulle have været implementeret senest pr. 31.
december 2014. Danmark har meddelt Kommissionen, at implementering senest vil
være sket den 1. december 2016, og derfor er denne dato for ikrafttræden af
implementeringsbestemmelserne endelig.
Hvis der er vanskeligheder med at kunne efterleve kravene i bekendtgørelsen, så
eksisterer der en dispensationsmulighed i bekendtgørelsen.
Side 9/15
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Bekendtgørelse om hyppige faktureringsoplysninger
1695595_0010.png
2. Anden høringsperiode - Krav om hyppige faktureringsoplysninger alene
gældende for fjernaflæste målere
Udkast til bekendtgørelse om energivirksomheders og bygningsejeres oplysning af
elforbrugere og slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v. blev udsendt i
anden høring fra den 26. oktober til den 9. november 2016.
Bekendtgørelsen er på flere punkter revideret i forhold til høringssvarene under
første høring, i det omfang det var muligt inden for direktivets rammer, og krav om
hyppige faktureringsoplysninger ved manuelt aflæste målere er taget ud af
bekendtgørelsen.
Det blev bl.a. foreslået som ændring i bekendtgørelsesudkastet:
- at kravet om at stille faktureringsoplysninger til rådighed op til fire gange
årligt ikke opretholdes for manuelt aflæste målere, og
- at forbrugere af energi fortsat faktureres på baggrund af deres
energiforbrug mindst én gang om året.
Energistyrelsen har modtaget i alt 18 høringssvar. Brunata, Dansk Energi, Dansk
Fjernvarme, Dansk Industri, Datatilsynet, Ejendomsforeningen Danmark,
Energinet.dk, HMN Naturgas, ista, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Landsbyerne i
Danmark, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi, Nature Energy, SE, Sekretariatet
for Energitilsynet og Slots- og Kulturstyrelsen har afgivet bemærkninger til
bekendtgørelsen.
De konkrete høringssvar i forbindelse med anden høring har særligt berørt
følgende punkter:
Ændret krav om hyppig fakturering.
Behov for afklaring af indhold af begreber og krav i bekendtgørelsen.
Forholdet til engrosmodellen.
Generelt om 2. led, dvs. forhold vedr. forpligtelser for ejere af
fordelingsmålere.
5. Bekendtgørelsens forhold til EU-retten.
6. Tidspunkt for ikrafttræden
1.
2.
3.
4.
Side 10/15
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Bekendtgørelse om hyppige faktureringsoplysninger
1695595_0011.png
ad 1) Ændret krav om hyppig fakturering.
Flere høringsparter har tilkendegivet tilfredshed med, at kravet om hyppige
faktureringsoplysninger for manuelt aflæste målere ikke opretholdes som et krav.
Dansk Fjernvarme og HOFOR fremhæver, at der også er væsentlige omkostninger
ved at etablere og drive systemer til hyppige faktureringsoplysninger for
fjernaflæste målere, og at der vil være praktiske problemer ved at skulle stille
oplysningerne til rådighed. Det skrives især, at
-
-
fjernvarmeselskaberne har som udgangspunkt ikke mails for kunderne, og
kan derfor ikke sende oplysninger til kunderne ad den kanal,
at der i forlængelse af, at der allerede nu eksisterer applikationer, der kan
give kunder hyppige faktureringsoplysninger, kan være
fjernvarmeselskaber, hvis systemer ikke kan fungere sammen med de
eksisterende løsninger,
at der for delvist fjernaflæste målere (dvs. målere hvor signalet opsamles
umiddelbart udenfor bygningen med måleren (”drive by”)) kan blive
tidskrævende og dermed dyrt at opsamle målinger fra fjernvarmeområdet
for nogle fjernvarme selskaber, samt
at det skrives, at den type løsninger, der allerede findes, kun i begrænset
omfang udnyttes af kunderne.
-
-
Eftersom der findes applikationer på markedet, der kan opfylde kravene, er e-mails
ikke nødvendigvis relevante.
Fjernvarmeselskaber, der kan dokumentere, at deres omkostninger vil være
uforholdsmæssigt høje, kan søge om dispensation. Energistyrelsen vil udarbejde
en vejledning om ansøgning om dispensation. Relevante forhold ved ansøgning om
dispensation kan bl.a. være de to forhold nævnt ovenfor.
Energistyrelsen deler den overbevisning, at langt fra alle kunder vil udnytte
løsninger, der ”stilles til rådighed”, såsom de eksisterende applikationer, der
allerede findes på markedet.
ad 2) Behov for afklaring af indhold af begreber og krav i
bekendtgørelsen
Elforbruger
Dansk Energi bemærker, at der ikke er behov for en definition af begrebet
”elforbruger” i bekendtgørelsesudkastets § 2. Dette skyldes, at begrebet
”slutkunde” defineres i § 2, nr. 14, hvilket synes at være et dækkende begreb for de
kunder, bekendtgørelsen gælder i forhold til. Dansk Energi mener dermed, at der
kan opstå begrebsforvirring.
Energistyrelsen imødekommer Dansk Energis bemærkning om at fjerne begrebet
elforbruger fra bekendtgørelsens § 2. Energistyrelsen bemærker i den forbindelse,
at begrebet elforbruger kan medvirke til at skabe forvirring og kun anvendes i § 7,
hvor begrebet ville kunne erstattes med begrebet slutkunde.
Elektronisk fakturering
Side 11/15
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Bekendtgørelse om hyppige faktureringsoplysninger
1695595_0012.png
Dansk Energi foreslår ændringer til bekendtgørelsens § 3, stk. 3 og 4.
Konkret foreslår Dansk Energi, at § 3, stk. 4, der bestemmer, at
elhandelsvirksomheden skal tilbyde slutbrugere oplysningerne, jf. § 3, stk. 1 og 3,
elektronisk eller på anden måde i eller sammen med fakturaen, ændres således, at
formuleringen ”på anden måde sammen med fakturaen” udgår. Dette skyldes at
bestemmelsen åbner op for, at handelsvirksomheden ikke skal tilbyde elektronisk
fakturering, hvilket ikke vil være i overensstemmelse med EED’s art. 10, stk. 3, litra
b. Hertil kommer, at det er Dansk Energis opfattelse, at slutkundernes naturlige
tilgang til at søge information ikke vil være at slå op i en regning, men at søge
informationen via internettet på selvbetjeningsmoduler eller via en app, hvor der er
videre mulighed for præsentere oplysningerne på en let tilgængelig, grafisk og
interaktiv måde for kunderne. Derfor foreslås det, at ”sammen med fakturaen”
slettes.
Energistyrelsen imødekommer Dansk Energis forslag om at ændre på
bekendtgørelsens § 3, stk. 4, og således fjerne ”på anden måde sammen med
fakturaen” fra bekendtgørelsen.
Faktureringsoplysninger
Dansk Energi bemærker, at der ikke er behov for en definition af begrebet
faktureringsoplysninger i bekendtgørelsesudkastets § 2. Dette skyldes, at
definitionen ikke er medtaget i EED’s artikel 2, hvilket gør den overflødig og
forvirrende.
Energistyrelsen indsatte en definitionsbestemmelse i andet høringsudkast for at
imødekomme et ønske om en definition, men erkender, at begrebet
faktureringsoplysninger fra bekendtgørelens § 2 anerkender, at definitionen kan
medvirke til at skabe forvirring og komme til at virke uhensigtsmæssigt.
Slutbrugerens m.fl. adgang til oplysningerne
Dansk Energi foreslår, at bekendtgørelsens § 4 ændres, således at det ikke er
påkrævet at fremsende oplysninger om faktisk målt forbrug og fakturering. Det bør
således ikke være et krav, at disse oplysninger fremsendes, men kun et krav at de
stilles til rådighed.
Energistyrelsen imødekommer ikke Dansk Energis forslag om at ændre § 4 i
bekendtgørelsen, idet bestemmelsen er i overensstemmelse med
elforsyningslovens § 72 a, stk. 3. Samtidigt vurderes sådan en ændring ikke at
være i overensstemmelse med direktivet.
ad 3) Forholdet til engrosmodellen
Dansk Energi foreslår ændringer til bekendtgørelsens § 3, stk. 2, der bestemmer, at
elhandelsvirksomheden kan indføre et system, hvor slutkunden selv aflæser og
underretter elhandelsvirksomheden om aflæsningerne, som
elhandelsvirksomheden herefter fremsender til netvirksomheden via DataHubben.
Dansk Energi ønsker at fremhæve, at det er netvirksomheden, der har ansvaret for
at måle slutkundens forbrug. Dansk Energi foreslår derfor, at både
elhandelsvirksomheder og netvirksomheder kan indføre et system, hvor slutkunder,
Side 12/15
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Bekendtgørelse om hyppige faktureringsoplysninger
1695595_0013.png
der ikke har fjernaflæste afregningsmålere, selv foretager aflæsning af måleren og
underretter elhandelsvirksomheden eller netvirksomheden om aflæsningerne.
Energistyrelsen kan ikke imødekomme Dansk Energis forslag til ændring af § 3,
stk. 2. Dette skyldes, at det er Energistyrelsens opfattelse, at det vil være i strid
med engrosmodellen, at slutkunder kan foretage en indberetning til
netvirksomhederne, da slutkunden alene skal have kontakt med sit handelsselskab.
Energistyrelsen vil dog præcisere, at måleransvaret og dermed levering af data til
DataHubben stadig ligger hos netselskaberne. Der vil derfor ikke være ændringer
eller nye krav i forhold til gældende markedsforskrifter eller brancheregler.
ad 4) Generelt om 2. led, dvs. forhold vedr. forpligtelser for
ejere af fordelingsmålere
ista anerkender sondringen mellem faktureringsoplysninger og forbrugsoplysninger,
men stiller sig uforstående over for det forhold, at Energistyrelsen ikke stiller krav
for at sikre varmeforbrugerne mere information om deres forbrug med
energibesparelser og samfundsøkonomiske gevinster til følge.
Endvidere er ista af den holdning, at bisætningen i § 19, stk. 3, 1. pkt. er overflødig
og derfor bør udgå.
Det er ikke med bekendtgørelsen tilsigtet at gå videre end
energieffektivitetsdirektivets minimumskrav. Bekendtgørelsen indeholder således
ikke krav, der går videre end direktivets minimumskrav til oplysning af
slutkunderne.
Energistyrelsen deler ikke istas holdning om, at bisætningen § 19, stk. 3, 1. pkt.,
skulle være overflødig. Perioder findes ikke nødvendigvis i 12 måneders intervaller,
og det derfor vigtigt, at bestemmelsen også rummer de situationer, hvor der fx ikke
er en 12 måneders periode at indhente data fra.
ad 5) Bekendtgørelsens forhold til EU-retten, herunder
spørgsmålet om overimplementering
Dansk Energi finder, at § 3, stk. 3, nr. 3, bør have sit eget selvstændige stykke. Det
skyldes, at bestemmelsen bygger på direktivets art. 10, stk. 3, litra b), hvoraf det
fremgår, at slutkunden på anmodning skal kunne modtage en klar og let forståelig
redegørelse for, hvordan deres faktura er fremkommet, navnlig hvis fakturaer ikke
er baseret på faktisk forbrug.
Med den nuværende formulering i § 3, stk. 3, nr. 3, fastlægger bestemmelsen et
krav for el-handelsvirksomhederne om altid at medsende en klar og letforståelig
redegørelse – og ikke kun i de tilfælde, hvor kunden anmoder herom. Med den
nuværende formulering er der således tale om en overimplementering. Det skal
hertil bemærkes, at det er Dansk Energis opfattelse, at langt de fleste fakturaer
allerede i dag gør kunden opmærksom på, hvad det vil sige, at fakturaen bygger på
enten et faktisk eller et skønnet forbrug.
Energistyrelsen kan tilslutte sig Dansk Energis bemærkninger. Eftersom der med
bekendtgørelsen kun ønskes en minimumsimplementering, så vil denne ikke sætte
yderligere krav, end direktivet foreskriver.
Side 13/15
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Bekendtgørelse om hyppige faktureringsoplysninger
1695595_0014.png
Der er således foretaget rettelser i bekendtgørelsesteksten, således at der inden
for alle forsyningsformer kommer til at gælde, at det kun er ved anmodning fra
slutkunden, at der med fakturaen skal fremsendes en klar og letforståelig
redegørelse. Dette er til trods for, at der typisk i praksis fremsendes en
redegørelse.
Forholdet til persondataforordningen
HOFOR og Dansk Fjernvarme har fremsat bemærkninger om
energieffektivitetsdirektivets krav om anvendelse af fjernaflæste målere i relation til
betingelserne for lovlig behandling af personoplysninger i EU’s
databeskyttelsesforordning (Europaparlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
om ophævelse af direktiv 95/46/EF), der får virkning den 25. maj 2018. Dansk
Fjernvarme bemærker, at der med persondataforordningen, vil blive lagt stærke
begrænsninger på, hvilke måledata der må anvendes uden individuelt samtykke fra
kunde og forbrugeren. Både HOFOR og Dansk Fjernvarme antager, at
bekendtgørelsen giver fjernvarmeselskaberne rettigheder til at indhente oplysninger
om slutkundernes forbrug via elektronisk fjernaflæsning uden at indhente
samtykke.
Bemærkningerne medfører ingen ændring i bekendtgørelsesudkastet.
Databeskyttelsesforordningen får virkning den 25. maj 2018 og er derfor endnu ikke
gældende, hvorfor forsyningsselskabernes behandling af personoplysninger i
forbindelse med fjernafløste målere på nuværende tidspunkt og frem til maj 2018
skal ske under iagttagelse af de grundlæggende principper i persondatalovens § 5
og behandlingsbetingelserne i persondatalovens § 6. Energistyrelsen vurderer med
udgangspunkt i energieffektivitetsdirektivets krav, at forsyningsselskabernes
anvendelse af fjernaflæste målere kan ske inden for rammerne af
persondatalovens §§ 5 og 6. Databeskyttelsesforordningen viderefører i vidt
omfang behandlingsbetingelserne i persondataloven Bl.a. indeholder
databeskyttelsesforordningens artikel 5 grundlæggende behandlingsprincipper, der
ligner de gældende principper i persondatalovens § 5, og artikel 6 indeholder
behandlingsbetingelser, der i vidt omfang svarer til gældende ret. Energistyrelsen
vurderer samlet set, at den påtænkte anvendelse af fjernaflæste målere kan
rummes inden for databeskyttelsesforordningens artikel 5 og 6.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vil undersøge forholdet mellem direktivet
og persondataforordningen nærmere ved henvendelse til EU-Kommissionen.
ad 6) Tidspunkt for ikrafttræden
Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, HOFOR m.fl. har gentaget bemærkningerne fra
første høring om, at tiden til omstilling til det nye krav til fakturering og
faktureringsoplysninger fra bekendtgørelsens ikrafttræden den 1. december 2016
er for kort, da systemerne, der skal hjælpe til efterlevelse af kravene, tager tid at
udvikle og implementere.
Energistyrelsen bemærker, at der er tale om direktivimplementering.
Energieffektivitetsdirektivet skulle have været implementeret senest pr. 31.
december 2014. Danmark har meddelt Kommissionen, at implementering senest vil
Side 14/15
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 72: Bekendtgørelse om hyppige faktureringsoplysninger
1695595_0015.png
være sket den 1. december 2016, og derfor er denne dato for ikrafttræden af
implementeringsbestemmelserne endelig.
Hvis der er vanskeligheder med at kunne efterleve kravene i bekendtgørelsen, så
eksisterer der en dispensationsmulighed i bekendtgørelsen.
Side 15/15