EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 71
Offentligt

Orientering om

transport af radio-

aktive stoffer i

2015

2016

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Orientering om

transport af radio-

aktive stoffer i 2015

Publikationen kan frit refereres med tydelig

kildeangivelse.

Redaktion

Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse

Knapholm 7

2730 Herlev

www.sis.dk

Emneord:

Transport, strålebeskyttelse, stråle-

doser, nukleare, radioaktive

Sprog:

Dansk

Version:

1,0

Versionsdato:

(01.11.2016)

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

(november, 2016).

ISSN:

(1604-7559)

J. Nr. 1-5815-29/1

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Indhold

3.1

3.2

4.1

4.2

4.3

7.1

7.2

7.3

9.1

9.2

Baggrund

Transportbestemmelser

Brug og transport af radioaktive stoffer

Medicinsk og industriel anvendelse m.v.

Nukleare materialer

Tilsyn og overvågning

Generelt

Nukleare materialer

Ikke-nukleare materialer

Omfanget af transport af radioaktive stoffer

Stråledoser ved transport af radioaktive stoffer

Uheld ved transport af radioaktive stoffer

INES skalaen

IAEA’s alarm og responssystem

Uheld ved transport af radioaktive stoffer i Danmark.

Nationalt samarbejde

Internationalt samarbejde

IAEA

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

2/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Baggrund

Ioniserende stråling fra radioaktive kilder anvendes rutinemæssigt i mange sammenhænge.

Dette sker blandt andet ved undersøgelse og behandling af patienter på hospitaler, i mange

større produktionsvirksomheder og i forbindelse med forskning og udvikling på universiteter og

i bioteknologiske virksomheder. Radioaktive stoffer transporteres derfor dagligt til brugere i

hele Danmark. I starten af 1990’erne var der i pressen et særligt fokus på transittransporter

gennem Danmark af ubestrålet uranbrændsel m.v. til og fra svenske nukleare anlæg.

Indenrigsministeren anmodede på denne baggrund i 1993 Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse

(SIS) om at udarbejde en årlig redegørelse, der dækker samtlige transporter af radioaktive

stoffer i Danmark. De tidligere udsendte redegørelser dækker årene 1993 til 2003. Fra 2004 og

fremover benævnes dokumentet: »Orientering om transport af radioaktive stoffer« i

overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens system for faglige udmeldinger.

Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015 følger nedenfor. I 2015-orienteringen er

primært redegjort for brugen og transport af radioaktive stoffer i Danmark, samt for gældende

regler i det omfang, der er sket ændringer i forhold til beskrivelsen i 2014-redegørelsen.

Redegørelser og orienteringer fra alle årene kan hentes på SIS’ hjemmeside,

www.sis.dk

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

3/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Transportbestemmelser

De danske bestemmelser for transport af radioaktive stoffer er ligesom de internationale baseret

på det Internationale Atomenergi Agenturs (IAEA’s) retningslinjer »Regulations for the Safe

Transport of Radioactive Material, No. SSR-6«. SSR-6, som hidtil har haft betegnelsen TS-R-1

revideres jævnligt og udkom senest i en »2012 Edition« med mindre revisioner på baggrund af

den seneste viden, praksis og teknologi relateret til transport af radioaktive stoffer. En beskri-

vende gennemgang af retningslinjernes formål og indhold findes i redegørelsen for 2001

Det danske regelsæt for transport af radioaktive stoffer generelt og for de enkelte

transportmåder er stort set uændret i forhold til 2005, hvor forhold vedrørende sikring af

transport af farligt gods herunder radioaktivt materiale indgik i regelsættet. Sikring er ikke

omfattet af IAEA’s retningslinjer (SSR-6), men hidrører fra »Europæisk Konvention om

International Transport af Farligt Gods ad Vej« (ADR) fra 2005. Konventionen bliver opdateret

hvert andet år (ulige årstal). Gældende version er fra 2015.

Sikringskapitlet i ADR er implementeret i det danske regelsæt gennem »Justitsministeriets

bekendtgørelse nr. 1223 af 30. oktober 2015 om vejtransport af farligt gods«, der afløste

»Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 788 af 27. juni 2013 om vejtransport af farligt gods«. I

den forbindelse defineres sikring som foranstaltninger eller forholdsregler, der skal træffes for at

minimere tyveri eller misbrug af farligt gods, som kan være til fare for personer, ejendom eller

miljø. Sikringsbestemmelserne omfatter blandt andet: Legitimation, sikringsuddannelse,

sikringsplaner samt særlige forhold vedrørende højrisikogods.

Bekendtgørelse 1407 af 7. december 2007 om indberetning af oplysninger om farligt eller

forurenende gods om bord på skibe og indberetning af forurening af havet har til hensigt at

forbedre sikkerheden i relation til søtransport af farligt gods, herunder radioaktive materialer.

Det fremgår af bekendtgørelsen at før et skib med farligt gods forlader dansk havn og

tilsvarende senest når et skib forlader en havn udenfor EU på vej til Danmark skal oplysninger

om lasten, skibet, bestemmelsessted mm. fremsendes til Søværnets Operative Kommando

(SOK). Endvidere skal skibsføreren indberette hvis der indtræder en situation på havet som kan

føre til forurening af danske kyster eller havområder. Såfremt indberetningerne omhandler

radioaktivt materiale orienterer SOK SIS.

www.sis.dk

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

4/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Kræves der særlige tilladelser til transport og emballering af radioaktivt gods rettes ansøgning

til SIS, som er den kompetente myndighed på området. Jævnfør bekendtgørelse 1138 af 27.

november 2008 om ændring af bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods, kan afgørelser

der træffes af Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) på dette område ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

En samlet oversigt over lovgivningen for transport af radioaktive stoffer samt vejledninger hvori

transport indgår findes på SIS’ hjemmeside.

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

5/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

3.1

Brug og transport af radioaktive stoffer

Medicinsk og industriel anvendelse m.v.

I Danmark er der i dag ca. 840 registrerede brugere af radioaktive stoffer. Anvendelserne, som

disse brugere har fået tilladelse til i henhold til lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af ra-

dioaktive stoffer, spænder fra medicinske anvendelser over et bredt spektrum af industrielle an-

vendelser til brug i forskning og undervisning.

Sundhedssektoren

Sundhedsvæsenet er det sted i samfundet, hvor flest danskere kommer i forbindelse med radio-

aktive stoffer. Der foretages ca. 175.000 diagnostiske undersøgelser pr. år i Danmark med ra-

dioaktive lægemidler, dvs. undersøgelser, hvor patienter får indgivet en mængde radioaktivt

mærket stof, hvorefter man med passende måleudstyr registrerer, hvorledes dette fordeler sig i

patientens organisme og/eller udskilles fra denne. Antallet af undersøgelser er stigende og giver

anledning til et større antal årlige enkeltleverancer. Ca. 2100 patienter om året får indgivet noget

større mængder radioaktivt stof i forbindelse med behandling af en række sygdomme. Ca. 230

patienter om året bliver behandlet med stråling fra radioaktive stoffer, der er indesluttet i en

indkapsling (lukkede radioaktive kilder).

De radioaktive stoffer, der anvendes i sundhedssektoren, tilhører fortrinsvis de såkaldte åbne ra-

dioaktive kilder, hvilket betyder, at det radioaktive stof foreligger i form af en opløsning eller en

luftart, hvoraf man ved brug kan udtage en større eller mindre mængde. Der er tale om et løben-

de forbrug med et heraf følgende stadigt transportbehov. Den enkelte forsendelse er som hoved-

regel af begrænset størrelse og vægt, idet dog de såkaldte technetiumgeneratorer, der bruges på

klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske hospitalsafdelinger, ved forsendelse kan veje om-

kring 20 kg. Der foretages ca. 25 transporter ugentligt af technetiumgeneratorer fra Københavns

Lufthavn til klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske hospitalsafdelinger over hele landet.

Positron Emissions Tomografi (PET) er en almindelig metode til, med stor følsomhed, at påvise

cancer på meget tidlige stadier. Ved denne anvendelse af PET-skanning anvendes som oftest et

radioaktivt mærket sukkerstof F18-Fluordeoxyglucose (F18-FDG) som sporstof til påvisningen

af syge celler, idet disse har et højere forbrug af sukker end de omkringliggende normale celler.

F18-FDG fremstilles på cyklotroner på Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Odense Uni-

versitetshospital, Herlev Hospital samt på Hevesy laboratoriet på DTU’s Center for Nukleare

Teknologier på Risø. Der foretages skønsmæssigt 500 transporter årligt af F18-FDG til andre

hospitaler i landet og antallet af transporter, skønnes dermed at have været stigende i de senere

år. Rigshospitalet og Hevesy laboratoriet leverer desuden med mellemrum sporstoffet til det øv-

rige Skandinavien samt Storbritannien og Tyskland.

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

6/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Industrien

Den største gruppe af de industrielle anvendelser udgøres af apparater med lukkede radioaktive

kilder, der eksempelvis benyttes som tykkelsesmålere, niveaumålere, vægtfyldemålere og fug-

tighedsmålere. Da der benyttes lukkede kilder med lange halveringstider, er transportbehovet i

forbindelse med udskiftning af udstyr ikke særligt stort. Skønsmæssigt transporteres der ca. 70

nye udstyr til brugerne i Danmark om året og et tilsvarende antal kasserede apparater transporte-

res tilbage til leverandøren eller til den nationale modtagestation for radioaktivt affald hos Be-

handlingsstationen, Dansk Dekommissionering (tidligere Forskningscenter Risø). De enkelte

apparater kan veje fra nogle få til nogle hundrede kg.

Det vurderes at mobilt udstyr med lukkede radioaktive kilder, der typisk anvendes i forbindelse

med entreprenørarbejde, giver anledning til ca. 10.000 transporter årligt.

Et andet væsentligt område udgøres af gammaradiografien. Her bruges gamma-strålingen fra

middelstærke radioaktive kilder til at gennemlyse konstruktions-elementer, svejsninger, fjern-

varmeledninger m.m., således at man på film efter eksponering og fremkaldelse direkte kan se,

om emnerne er behæftet med skjulte fejl. Gammaradiografiudstyr bruges eksempelvis på byg-

gepladser, broer, kraftværker og raffinaderier. I forbindelse hermed er der et betydeligt trans-

portbehov, idet reglerne for gammaradiografi foreskriver, at sådant udstyr kun må opbevares på

bestemte sikrede og afmærkede steder. I Danmark er der i alt givet tilladelse til brug af ca. 90 af

denne type udstyr. Skønsmæssigt kan omfanget af disse transporter sættes til 5.000 pr. år. Da

hovedparten af de benyttede radioaktive kilder til dette formål har en halveringstid på 74 dage,

foretages der årligt ca. 60 transporter af nye kilder til gammaradiografi samt det samme antal

transporter af de udskiftede, brugte kilder fordelt på leverandøren og Behandlingsstationen,

Dansk Dekommissionering.

Tre steder i landet er der opført anlæg, hvor strålingen fra meget stærke radioaktive kilder (hver

sammensat af mange mindre kilder) blandt andet udnyttes til stråle-sterilisering af medicinsk

engangsudstyr. Disse kildearrangementer befinder sig, når de ikke er i brug, på bunden af et 5,5

m dybt vandbassin, som absorberer strålingen fuldstændigt. Når der skal bestråles, hejses kil-

derne op herfra i et særligt afskærmet rum over vandbassinet. Her føres de produkter, der skal

bestråles, tæt forbi kilderne på et transportbånd. Samtlige kilder, der anvendes i bestrålingsan-

læggene, indeholder Co-60 som radioaktivt stof. Co-60 har en halveringstid på ca. 5 år, hvorfor

anlæggene jævnligt skal have kildestyrken suppleret op. Da der er tale om kraftige radioaktive

kilder, foregår transporten i B(U) beholdere med en vægt på 5,5 tons, og transportreglerne fore-

skriver forudgående orientering af SIS.

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

7/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Forskning og undervisning

Forskningsmæssig anvendelse af radioaktive stoffer sker først og fremmest på laboratorier på de

højere læreanstalter, på sygehuse og i industrien. De radioaktive stoffer, der bruges inden for

forskningen udgøres praktisk taget udelukkende af åbne radioaktive kilder (væske eller gas). De

enkelte forsendelser har samme beskaffenhed med hensyn til størrelse og vægt som nævnt for

sundhedssektoren. Sammen med de tilsvarende forsendelser til Sundhedssektoren bidrager

transporter til forskningsmæssig anvendelse med det største antal transporterede kolli.

Inden for undervisningsområdet bruges radioaktive stoffer på alle trin til demonstrationsformål.

Det kan nævnes, at de fleste skoler har et sæt af tre meget svage lukkede radioaktive kilder.

Transportbehovet i forbindelse med undervisnings-sektorens brug af radioaktive stoffer er kun i

forbindelse med anskaffelse eller bort-skaffelse til Behandlingsstationen, Dansk Dekommissio-

nering. I lighed med andre strålekilder, må skolekilder ikke sendes med posten, men skal trans-

porteres i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse 993 af 5. december 2001 om trans-

port af radioaktive stoffer.

Forbrugerartikler

Forbrugerartikler indeholdende radioaktive stoffer omfatter først og fremmest røg-detektorer

med en meget svag lukket radioaktiv kilde. Det skønnes, at der i dag er opsat ca. 1,5 mio. så-

danne røgdetektorer i danske boliger og virksomheder m.m. Transport finder i denne sammen-

hæng primært sted ved import og distribution af røgdetektorerne og i mindre grad i forbindelse

med bortskaffelse. SIS forventer på længere sigt stadigt færre transporter af denne art som følge

af den aktuelle udfasning af røgdetektorer med radioaktiv kilde til fordel for nye optiske typer. I

2015 modtog Behandlingsstationen, Dansk Dekommissionering omtrent 1430 kg kasserede røg-

detektorer svarende til ca. 5700 stk.

Der observeres en stigende international efterspørgsel på såkaldte HID ”High Intensity

Discharge” lyskilder, der indeholder meget lave mængder radioaktivt thorium eller krypton. For

de enkelte lyskilder er det radioaktive indhold så lavt, at der ikke kræves nogen form for tilla-

delse eller særlige strålebeskyttelsestiltag. IAEA og det britiske Health Protection Agency har i

2010 vurderet forhold vedrørende større mængder lyskilder samlet på et sted; fx i forbindelse

med transport. Begge organisationer finder i den forbindelse, at transporter eller eventuelle

transportuheld der involverer større mængder lyskilder (pallevis), kun kan medføre ubetydelige

stråledoser, og at praksis således er i overensstemmelse med EU’s strålebeskyttelsesdirektiv

samt IAEA’s grundlæggende sikkerhedsnormer (Basic Safety Standards).

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

8/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Radioaktivt affald

Radioaktivt affald, der fremkommer ved brug af radioaktive stoffer her i landet, og som ikke

umiddelbart kan bortskaffes på anden vis i henhold til gældende regler, transporteres til den na-

tionale modtagestation for radioaktivt affald, Behandlingsstationen, Dansk Dekommissionering,

hvor det opbevares på særlige lagre. I 2015 modtog Behandlingsstationen 289 emner, fordelt på

44 transporter.

3.2

Nukleare materialer

Dansk Dekommissionering, tidligere Forskningscenter Risø, påbegyndte i 2003 afviklingen af

de nukleare anlæg på Risø-området og kun Behandlingsstationen for radioaktivt affald er endnu

i drift. Ved udgangen af 2015 var forsøgsreaktorer DR 1 og DR 2 fuldt afviklede og de reste-

rende anlæg, forsøgsreaktor DR 3, Hot Cells og Teknologihallen er stadig under afvikling. Der

er ikke foretaget transporter af brændsel eller uransilicid til eller fra anlæggene siden 2003. Den

seneste transport af nukleart materiale fra Dansk Dekommissionering foregik i 2009, hvor der

blev foretaget en enkelt transport af tungt vand fra anlægget.

Transittransport ad vej gennem Danmark af materialer til fremstilling af kernebrændsel til nu-

kleare anlæg kan forekomme. Svenske og tyske kernebrændselsfabrikker mod-tager eksempel-

vis urandioxid og uranhexafluorid til brændselsfremstilling. Uranhexa-fluorid er ud over radio-

aktiviteten og spalteligheden også karakteriseret ved en kemisk risiko, idet stoffet ved kontakt

med vand udvikler flussyre, som er giftig og ætsende. Stoffet transporteres derfor som fast stof i

kraftige trykbeholdere.

Transittransporter i Danmark forekommer også med mellemrum i forbindelse med mellemlan-

dinger i Kastrup eller Billund Lufthavn, ligesom der undertiden forekommer overflyvninger af

dansk område inklusive Grønland og Færøerne.

Transport af brugt reaktorbrændsel og radioaktivt affald fra de svenske kerne-kraftværker sker

ad søvejen med det svenske specialfartøj Sigrid (tidligere: SIGYN). Transporter fra Ringhals-

værket og Barsebäckværket sker som regel gennem Øresund til mellem- og slutlagrene på den

svenske Østersøkyst. Som følge af lukningen af Barsebäck transporteres der dog ikke længere

reaktorbrændsel herfra. Planer for sejladser med brugt reaktorbrændsel meddeles på forhånd til

SIS. Under sejlads observeres Sigrid rutinemæssigt af Søværnets Operative Kommando, som

videresender observationerne til SIS.

Ligeledes er der igennem de danske stræder jævnligt transport af såvel nukleart som ikke-

nukleart radioaktivt materiale. Da der er uindskrænket gennemsejlingsret, har Danmark kun i

begrænset omfang mulighed for at skaffe information om art og omfang af disse transporter.

Atomisbrydere, typisk bestykket med mindre nukleare reaktorer, passerer fra tid til anden dansk

farvand, i forbindelse med isbrydning i de indre dele af Østersøen. Disse fartøjer observeres ru-

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

9/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

tinemæssigt af Søværnets Operative Kommando, som videresender observationerne til relevante

aktører herunder SIS og Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen.

Alle lande omkring Østersøen har tiltrådt den Internationale Konvention om Fysisk Beskyttelse

af Nukleart Materiale. Dette betyder, at de enkelte landes relevante myndigheder inden en

transport specificerer krav til transportørerne i henhold til denne konvention. Dette betyder end-

videre, at der før gennemførelsen af den enkelte transport er truffet foranstaltninger med det

formål at forhindre tyveri og misbrug af materialerne.

Samtlige lande omkring Østersøen rapporterer hvert år til IAEA hvilken myndighed der er det

pågældende lands kompetente nationale transportmyndighed. Disse er listet i »National Compe-

tent Authorities Responsible for Approvals and Authorization in Respect of the Transport of

Radioactive Material, List No. 35, IAEA, Vienna«

. I hvert land vil der således inden hver

transport af nukleare materialer have været en myndighedsbehandling i henhold til gældende in-

ternationale transportregler. De transporter, der gennemføres i danske stræder, forventes derfor

at leve op til internationale transportregler.

http://www-ns.iaea.org/downloads/rw/transport-safety/transport-safety-nca-list.pdf

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

10/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

4.1

Tilsyn og overvågning

Generelt

Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse fungerer efter aftale med de øvrige transportmyndigheder

som dansk kompetent myndighed jf. gældende bestemmelser for transport af radioaktive stoffer.

Dette indebærer blandt andet at SIS er den eneste danske myndighed, der kan godkende trans-

portbeholdere og radioaktivt stof i speciel form. I 2008 blev det endvidere bekendtgjort, at afgø-

relser truffet af SIS vedr. vejtransport ikke kan bringes for anden administrativ myndighed (Be-

kendtgørelse 1138 af 27. november 2008). Med hensyn til udstedelse af transporttilladelser,

hvor dette er krævet i transportbestemmelserne, indsendes alle ansøgninger uanset transport-

måden til SIS, der foretager en teknisk behandling af ansøgningen. For luft- og søtransport vide-

resendes ansøgningen med SIS’ tekniske indstilling til henholdsvis Trafikstyrelsen og Søfarts-

styrelsen, som herefter tager endelig stilling til ansøgningen. Som kompetent myndighed mod-

tager SIS tillige alle forhånds-meddelelser om transporter, der berører dansk område.

Da der ikke produceres transportbeholdere til type B og C kolli her i landet, har SIS’ validerin-

ger af transportbeholdere hidtil kun omfattet udenlandske konstruktioner og fortrinsvis beholde-

re til nyt og brugt reaktorbrændsel samt til forskellige mellem-produkter til fremstilling af reak-

torbrændsel. Sådanne godkendelser gennemføres derfor normalt ved, at SIS validerer godken-

delsescertifikater fra den kompetente myndighed i oprindelseslandet for transportbeholderen.

Hertil stilles der krav om at transporter der berører dansk område af type B og C kolli der inde-

holder radioaktive materialer af høj aktivitet skal forhåndsanmeldes til SIS i hvert enkelt tilfæl-

de. Tillige er det et generelt krav, at uheld og hændelser snarest muligt skal meddeles SIS.

Radioaktive forsendelser med tilhørende transportdokumenter, benyttede transportmidler og

transitopbevaringssteder, samt virksomheder, der udvikler, fremstiller og vedligeholder kilde-

indkapslinger og transportbeholdere er underlagt tilsyn af SIS. SIS skal til enhver tid have ad-

gang til sådanne forsendelser og virksomheder. SIS fører tillige administrativt tilsyn med an-

vendelse af nye beholdertyper samt test af disse.

SIS gennemfører med mellemrum tilsyn, hvor hovedformålet er inspektion i forbindelse med en

transport. I forbindelse med SIS’ almindelige tilsyn med brugere af radioaktive stoffer indgår

transportsiden almindeligvis som en del af besigtigelsen.

24-timers vagt

SIS opretholder en vagtordning, så det hele døgnet er muligt at komme i forbindelse med sag-

kyndige. Ved gennemførelse af transporter af radioaktive stoffer på dansk område, som i hen-

hold til transportbestemmelserne kræver forudgående meddelelse til SIS, er den vagthavende

orienteret om relevante forhold i denne forbindelse.

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

11/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Cirkulære om vagtordningen ved SIS er blandt andet udsendt til politi og redningsberedskab.

Cirkulæret foreskriver, at transportuheld og brud på emballager altid skal anmeldes til SIS sna-

rest muligt.

Vejledningen, ”Håndtering af uheld med radioaktive stoffer, 2001” er ligeledes udsendt til red-

ningsberedskaber, politi, de statslige beredskabscentre og embedslægeinstitutionerne. Denne

vejledning præciserer, at hovedprincipperne for indsats ved radioaktivitetsuheld svarer til ind-

satsen ved uheld med andre farlige stoffer:

Iværksæt indsats som på et andet skadested, herunder red mennesker og giv førstehjælp

Søg faglig assistance/rådgivning for det videre forløb

Vejledningen kan hentes på SIS’ hjemmeside.

Undervisning m.m.

SIS deltager i undervisning om transport for brugere af radioaktive stoffer samt for beskæftige-

de inden for transportbranchen, redningsberedskab, SKAT m.v., ligesom SIS yder rådgivning

og vejledning på området til alle, der henvender sig til SIS. SIS afholder endvidere årlige kurser

i grundlæggende strålebeskyttelse for en række forskellige aktører. Transportbestemmelserne

indgår som en fast del af kurset.

SIS underviser endvidere ved Beredskabsstyrelsens indsatslederkurser på beredskabsskolen i

Tinglev. Transportforhold samt diverse virkelige transportuheld indgår som en væsentlig del af

undervisningen. Undervisningen fokuserer så vidt muligt på den praktiske indsatsledelse og an-

vender således indsatskortene fra SIS’ uhelds-håndbog: ”Håndtering af uheld med radioaktive

stoffer, 2001.

Administration

SIS opretholder en administrativ database, der i henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse

nr. 993 af 5. december 2001 om transport af radioaktive stoffer indeholder oplysninger om:

godkendte transportbeholdere, der benyttes på dansk område

udstedte transporttilladelser

gennemførelse af transporter, der kræver forhåndsanmeldelse til SIS

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

12/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Fra databasen kan der udskrives dansk validering af udenlandske beholdercertifikater med tilhø-

rende udsendelsesbrev til berørte nationale og internationale parter. Databasen blev oprettet i

1996 og omfatter med udgangen af 2015 oplysninger om 247 valideringer af transportbeholdere,

91 udstedte transporttilladelser og 473 forhåndsmeddelelser om transporter.

I 1999 blev der indført krav om betaling for tilsynet med brugen af radioaktive stoffer generelt.

Kravene om bidrag for anvendelse af radioaktive stoffer omfatter også transport af disse. Bi-

dragssatserne fremgår af Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 734 af 21. september 1999 om

opkrævning af bidrag for tilsyn med sikkerhedsforanstaltninger på radioaktivitetsområdet med

senere ændringer. For så vidt angår transport er der krav om et engangsbidrag for godkendelse

af konstruktion af radioaktivt stof i speciel form, for godkendelse af transportkolli (herunder va-

lidering af udenlandsk kollikonstruktion) og for godkendelse af særligt arrangement.

4.2

Nukleare materialer

Sejladser med dansk rederi

Sejlads med bestrålet reaktorbrændsel klassificeres som INF-transport (Irradiated Nuclear Fuel)

og skal gennemføres med skibe som er godkendt under INF-koden af Søfartsstyrelsen. Ved alle

INF-transporter med dansk skib medfølger der efter krav fra SIS en strålesagkyndig person ud-

styret med måleudstyr samt persondosimetre (anordning der bæres på kroppen til måling af strå-

ledosis til den enkelte person) til alle ombordværende.

I 2015 gennemførte ét dansk rederi én transport af fissilt materiale, klassificeret som INF-2. Sej-

ladsen foregik fra Jamaica til USA, og omfattede én beholder indeholdende 296 højt berigede

bestrålede brændselselementer.

Der forekom ikke andre INF sejladser på dansk indregistrerede skibe i 2015.

Søtransport

Den uindskrænkede ret til at gennemsejle danske stræder betyder, at SIS kun har begrænset ad-

komst til oplysninger om last. EU-landenes myndigheder har dog, med etableringen af det elek-

troniske netværk SafeSeaNet (SSN), imødekommet et behov for at myndighederne i EU hurtigt

kan fremskaffe pålidelige informationer om bl.a. skibes last af farligt gods, antallet af ombord-

værende m.m., med henblik på at kunne udøve en effektiv redningsindsats og miljøbeskyttelse.

Via SSN udveksles således maritimt relaterede informationer mellem medlemslandene, baseret

på indberetnings-forskrifterne i direktiv 2002/59/EF (”overvågningsdirektivet”) med tillæg i di-

rektiv 2009/17/EF. SSN systemet indeholder pt. information om farligt gods, anløb af EU-

havne, samt om hændelser eller ulykker til søs, som medlemslandende i henhold til overvåg-

ningsdirektivet skal informere hinanden om.

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

13/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Med Bekendtgørelse 924 af 25. august 2011 om skibsmeldesystemet SOUNDREP, er der fra

2011 indført særlige bestemmelser for meldepligt ved gennemsejling af Øresund. Formålet med

skibsmeldesystemet er at forbedre navigationssikkerhed og –effektivitet for sø- eller luftfartøjer

i/over Øresund, samt at indhente rapporter om eventuelle uheld bl.a. vedrørende farligt gods,

med henblik på miljøbeskyttelsen i farvandet. Information om farligt gods efterspørges i det

omfang den ikke allerede er formidlet til rette myndighed gennem SafeSeaNet, såfremt der er

tale om transport fra en anden Europæisk stat.

SIS modtager endvidere, i vidt omfang information om transport af særlige godstyper gennem

det tætte internationale samarbejde mellem strålebeskyttelsesmyndighederne; særligt de nordi-

ske lande.

Således blev SIS bekendt med at et udenlandsk rederi, i forbindelse med det amerikanske Glo-

bal Threat Reduction Initiative (GTRI), i 2009 og 2010 gennemførte flere sejladser fra Gdynia,

Polen til Murmansk, Rusland med bestrålet forsøgsreaktor-brændsel. Transporterne gennemfør-

tes i overensstemmelse med IMDG-koden og konventionen om Fysisk beskyttelse af Nukleart

Materiale. SIS er ikke bekendt med at lignende transporter skulle have fundet sted siden 2010.

SIS har i den forbindelse bl.a. forstærket samarbejdet med ”Maritime Assistance Service” under

Søværnets Operative Kommando for maksimalt at udnytte de danske myndigheders muligheder

for at følge trafikken af fartøjer med INF-last der gennemsejler dansk farvand.

I 2015 modtog SIS 19 meddelelser vedrørende transport gennem dansk fravand af nukleare ma-

terialer.

Transittransport af nukleare materialer

I 2015 gennemførtes, efter ansøgning til SIS i alt 36 transporter af reaktorbrændsel og/eller nu-

kleare materialer ad vej via Danmark. Transporterne har som regel svenske nukleare anlæg som

oprindelse eller destination. Typisk er der tale om leverancer af uranhexafluorid fra Tyskland el-

ler Frankrig til Sverige, eller leverancer af færdige brændselselementer til Tyskland, Frankrig og

somme tider Holland fra Sverige.

Lufttransport

SIS modtog ikke ansøgninger i 2015 om tilladelse til lufttransport af hverken fissile eller radio-

aktive materialer til, fra, gennem eller over dansk, grønlandsk eller færøsk territorium.

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

14/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

4.3

Ikke-nukleare materialer

Vejtransport

SIS besigtiger med mellemrum transporter og transitopbevaringssteder for radioaktive stoffer.

SIS evaluerer i den forbindelse arbejdsprocedurer og instrukser samt rådgiver chauffører og per-

sonale, der er beskæftiget med transport, transitopbevaring og afsendelse af radioaktive stoffer.

Evalueringen omfatter også medicinske afdelinger, der modtager og tilbagesender beholdere

med radioaktive stoffer.

I 2015 gennemførtes én vejtransport af kraftige Co-60 kilder til/fra et af landets tre bestrålings-

anlæg. Fra 2005 har der jf. ADR været krav om særlige sikkerhedsplaner for transport af krafti-

ge strålekilder med det sigte at øge sikkerheden ved vejtransport. Der forelå beredskabs- og sik-

ringsplaner for de pågældende transporter.

Også i 2015 medvirkede SIS med særlig rådgivning i forbindelse med enkeltstående eller re-

gelmæssige transporter af mindre kilder, typisk til medicinsk anvendelse, til forskellige nationa-

le eller internationale destinationer.

Vejtransport som særligt arrangement

Tilladelse til vejtransport som særligt arrangement udstedes i tilfælde hvor forsendelsen ikke

kan bringes helt i overensstemmelse med de relevante krav, men hvor et sæt administrative og

operative kompenserende foranstaltninger kan opveje manglen. I sådanne tilfælde stiller SIS ty-

pisk krav om, at transportkøretøjerne skal eskorteres af en strålingskyndig person i et separat

køretøj udstyret med relevant strålingsmåleudstyr samt, at der skal være mulighed for mobiltele-

fonkontakt mellem de to køretøjer.

I 2015 forekom der ikke vejtransport som særligt arrangement jf. transport-bestemmelserne.

I 2014 fornyede SIS en generel transporttilladelse til Force-Technology omfattende ældre alfa-

kilder i proceskontroludstyr til industrielt brug. Tilladelsen, der er gældende til og med 2018, til-

lader transport af kilder hvor det tilhørende »speciel form certifikat« er udløbet og ikke efterføl-

gende fornyet. Antallet af denne type transporter med gamle alfa-kilder uden gyldigt »speciel

form certifikat« må forudses at øges i fremtiden og er et internationalt problem. Som kompense-

rende foranstaltning ved transporterne har SIS stillet krav om, at Force-Technology rapporterer

til SIS ved afgang og ankomst for hver enkelt transport. Der blev ikke udført transporter i med-

før af tilladelsen i 2015.

Lufttransport

I 2015 forekom der ikke lufttransporter af radioaktive stoffer i luftrummet over Danmark, som

kræver tilladelse eller forhåndsmeddelelse. SIS har dog løbende kontakt med Trafikstyrelsen-

og Byggestyrelsen og mindre luftfartsselskaber i forbindelse med enkeltstående eller regelmæs-

sige forsendelser af radioaktive lægemidler fx. F18-FDG jf. kapitel 3.

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

15/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Søtransport

I lighed med informationer om gennemsejling af de danske stræder med nukleare materialer, får

SIS informationer om gennemsejlinger med radioaktivt, men ikke-nukleart materiale. Således

har SIS i 2015 modtaget 27 meddelelser vedrørende transport af ikke-nukleart materiale gennem

dansk farvand.

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

16/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Omfanget af transport af radioaktive stoffer

På basis af blandt andet SIS’ kendskab til indkøb af radioaktive stoffer er der i

Tabel 1

givet en

vurdering af omfanget af transporter til sygehuse, industri, forskning m.v. Vurderingen er juste-

ret i forhold til vurderingen i den første transportredegørelse fra 1993. Med de senere års mar-

kedsføring af optiske røgdetektorer anses antallet af transporter af røgdetektorer med radioaktivt

indhold at være tilsvarende minimeret. Det skønnede antal transporter af undtagelseskolli er der-

for reduceret fra 20.000 til 15.000 i forhold til tidligere år. Af de ca. 35.000 årlige transporter af

type A kolli udgøres størstedelen af transporter af åbne radioaktive kilder til sygehuse og forsk-

ningslaboratorier. De ca. 5.000 årlige transporter af type B kolli drejer sig med ganske få undta-

gelser om transport af gammaradiografiudstyr (B(U) kolli). Blandt undtagelserne er transporter-

ne fra Canada med skib og lastbil af nye radioaktive kilder til de tre danske bestrålingsanlæg og

transport retur af brugte kilder. Omfanget af disse transporter er vist i

Tabel 2.

I 2015 blev der ikke gennemført transporter af nukleare materialer fra Dansk Dekom-

missionering, tidligere Forskningscenter Risø. Der er ikke foretaget transporter af nukleart ma-

teriale fra Dansk Dekommissionering siden 2009.

For samtlige tabeller i kapitel 5 gælder, at kun oplysninger fra de seneste 8 år er medtaget. For

data fra forudgående år henvises til tidligere udgaver af redegørelsen/orienteringen.

Omfanget af transittransporter af nukleare materialer gennem Danmark på vej og jernbane, op-

gjort som antallet af køretøjer, er vist i

Tabel 3.

Der blev i 2015 gennemført 4 transittransporter

med brugt reaktorbrændsel. Der blev endvidere gennemført 28 transporter med ubestrålet

brændsel, og 16 med ubestrålet uranhexafluorid.

Endelig er der i

Tabel 4

for perioden 2008 - 2015 vist antallet af forhåndsmeddelelser, som SIS

har modtaget i henhold til transportbestemmelserne, antallet af givne transporttilladelser fra

danske myndigheder samt antallet af beholdergodkendelser givet af SIS. Forhåndsmeddelelser-

ne omfatter blandt andet de transporter, hvortil der er givet tilladelser. Den enkelte forhånds-

meddelelse kan omfatte mere end et enkelt køretøj ved vejtransport, ligesom en enkelt tilladelse

kan omfatte flere transporter.

Det er efter gældende regler de færreste transporter af radioaktive stoffer, der kræver godken-

delse eller forhåndsmeddelelse. SIS bliver dog på forskellig måde orienteret om transporter af

især lidt større aktivitetsmængder, som går i transit gennem Danmark, overflyver Danmark eller

passerer dansk farvand. Mange af søtransporterne udgøres af uranhexafluorid i transit gennem

dansk farvand. Den overvejende del af anmeldelserne vedrørende søtransport kommer via Sø-

værnets Operative Kommando, til SIS og en række andre berørte institutioner.

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

17/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Tabel 1 Transporter af radioaktive stoffer til sygehuse, industri m.v.

Forsendelsestype

Undtagelseskolli

Type A kolli

Type B kolli

Total

Antal kolli pr. år(overslag)

15.000

35.000

5.000

55.000

Tabel 2 Transporter af radioaktive stoffer til/fra danske bestrålingsanlæg

Materiale Kollitype

Antal transporter

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Co-60

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

18/31

2015

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Tabel 3 Vej- og jernbanetransporter af nukleart materiale i transit gennem Danmark

Materiale

Kolli-

type

Antal transporter

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Bestrålet

brændsel

(herunder

prøver)

Ubestrålet

brændsel

Uranhexafluorid

(ubestrålet)

Uranholdigt

affald

(ubestrålet)

Bestrålede

reaktor-

komponenter

Prøver af MOX-

Brændsel

IP-2

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

19/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Tabel 4 Forhåndsmeddelelser, transporttilladelser og godkendelser i henhold til transportbestemmelser. "Vali-

deringer" blev omtalt som "beholdergodkendelser i tidligere transportorienteringer.

Forhåndsmeddelelser/

transporttilladelser/

2008

2009

2010

2011

Antal

2013

2014

2015

SIDE

20/31

valideringer

Forhåndsmeddelelser

og orienteringer om

transport

Orienteringer om

SIGYN-sejladser

Transporttilladelser

Jernbane

Transporttilladelser

via dansk lufthavn

Transporttilladelser til

overflyvning

Transporttilladelser

Sø

Transporttilladelser

Vej

Valideringer

2012

Indeholder ikke orienteringer og sejladser med SIGYN/SIGRID

Skibet SIGYN blev i 2013 afløst af skibet SIGRID.

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Stråledoser ved transport af radioaktive stoffer

Det væsentligste formål med transportbestemmelserne er at beskytte personer mod virkningen

af ioniserende stråling. Danske og udenlandske erfaringer fra mere end 40 års transportvirksom-

hed viser, at dette mål er nået med meget stor margin. Denne konklusion er baseret på målte

stråledoser til transportpersonale, på beregninger af stråledoser til transportpersonale og til be-

folkning fra den rutinemæssige transport af radioaktive stoffer samt på gennemgang af rapporte-

rede uheld under transport af radioaktive stoffer.

Der er i Danmark meget få personer, der som hovedbeskæftigelse udfører transport af radioakti-

ve stoffer, og for hvem der er stillet krav om brug af persondosimeter. Disse er hovedsagligt be-

skæftigede med transport af radioaktive lægemidler til og fra hospitalerne. I 2015 blev der regi-

streret persondoser op til 4,3 mSv (millisievert) akkumuleret over ét år, hos dosisovervågede

personer i transportbranchen. Alle ligger således væsentligt under dosisgrænsen for stråleudsatte

arbejdstagere på 20 mSv pr. år. Der iværksættes dog arbejdsrutine-undersøgelser med henblik

på at reducere persondosis når disse ligger over en tredjedel af dosisgrænsen. Denne praksis er

international og har også i Danmark ført til lavere maksimale individuelle doser pr. år.

Der er i Danmark en del personer, som under deres arbejde med radioaktive stråle-kilder bærer

persondosimeter, og som selv foretager transport med bil af apparatur der indeholder strålekil-

der. Dette gælder blandt andet operatører, der udfører gammaradiografi. De individuelle stråle-

doser til disse personer fra transporterne er meget lave i forhold til dosisgrænsen og er en lille

del af den samlede erhvervsmæssige bestråling.

Enkeltpersoner i befolkningen er generelt i langt større afstand fra de radioaktive forsendelser

end transportarbejderne og modtager derfor en betydeligt mindre stråle-dosis fra transporterne

end transportarbejderne, og dermed også en meget lille brøkdel af dosisgrænsen for befolknin-

gen på 1 mSv pr. år.

Der er ikke i Danmark gennemført beregninger over befolkningens eller transport-personalets

stråleudsættelse som følge af den almindelige transport af radioaktive stoffer. Udenlandske be-

regninger bekræfter imidlertid ovenstående og vil, under hensyntagen til væsentlige forskelle i

omfang af transporter i landene, også kunne overføres til danske forhold. Undersøgelser foreta-

get i Storbritannien blev publiceret i 2003 og 2005 og er refereret i 2006 udgaven af transport-

orienteringen hvortil der henvises.

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

21/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

7.1

Uheld ved transport af radioaktive stoffer

INES skalaen

The International Nuclear Event Scale (INES skalaen) blev udviklet i 1989 af en international

gruppe af eksperter samlet af IAEA og the Nuclear Energy Agency fra Organisation for Eco-

nomic Co-operation and Development (OECD/NEA). INES skalaen blev oprindeligt udviklet

for at opnå en hurtig og præcis kommunikation til offentligheden og til øvrige berørte landes

myndigheder af den sikkerhedsmæssige betydning af uheld på nukleare anlæg. »Uheld« dækker

i denne sammenhæng hele spektret fra sikkerhedsmæssigt betydningsløse hændelser til alvorlige

ulykker.

INES skalaen anvendes nu af omtrent 70 lande til klassificering af uheld med radioaktive stof-

fer. INES skalaen er efterfølgende yderligere udvidet til også at omfatte klassifikation af uheld

ved transport af radioaktive stoffer. Dette arbejde blev afsluttet i 2008 således at den nu forbed-

rede og videreudviklede skala blandt andet tager hensyn til, at virkningen på miljø eller personer

i befolkningen kan være lokal eller regional.

Lande, der deltager i INES netværket, er forpligtet til at udnævne en national INES officer.

INES officeren har ansvaret for så hurtigt som muligt (målet er indenfor 24 timer) at sende en

officiel meddelelse til alle lande, der deltager i netværket, om den sikkerhedsmæssige betydning

af et nationalt uheld, det vil sige en indplacering på INES skalaen. Nukleart Beredskab i Bered-

skabsstyrelsen varetager denne opgave i Danmark. Kommunikationen til netværket foregår i

praksis ved, at den nationale INES officer kommunikerer via IAEA’s »INES Information Ser-

vice«, der er døgnbemandet, og som herefter sørger for kommunikationen til de øvrige i net-

værket.

Kriterierne for, hvornår et uheld skal kommunikeres til netværket, er følgende:

uheld der klassificeres 2 eller højere, jf. nedenfor

uheld der har den internationale offentligheds interesse

Skalaens anvendelse er beskrevet i manualen »The International Nuclear and Radiological

Event Scale, User’s Manual, 2008 Edition«, udsendt af IAEA og OECD/NEA hvori der også

findes vejledninger, forklaringer og eksempler i brugen af INES og således også til anmeldelse

og klassificering af uheld..

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

22/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Figur 1 INES skalaen

Herunder beskrives kort den del af anvendelsen, der er relevant for transport af radioaktive stof-

fer. Uheld med radioaktive stoffer klassificeres på INES skalaen ved et af de 7 niveauer som er

vist på Figur 1. De øverste fire niveauer 4–7 beskriver »ulykker«, niveauerne 1–3 beskriver

»hændelser«. Det laveste niveau 0 ligger uden for skalaen og beskriver »afvigelser uden sikker-

hedsmæssig betydning«.

I transportbestemmelserne anvendes et trinopdelt system for begrænsning af radioaktivitetsind-

hold i kolli. Den transporterede aktivitet kan relateres til A2-værdien, som er den maksimale ak-

tivitet for et givet radioaktivt stof, der må transporteres i et Type A kolli, når indkapslingen af

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

23/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

det radioaktive materiale ikke er konstrueret som det, der i transportsammenhæng benævnes

»speciel form«

INES klassifikationer for transportuheld baseres som udgangspunkt på den transporterede ra-

dioaktivitetsmængde udtrykt i forhold til A2-værdien (Tabel 5).

I Tabel 5 dækker den øverste del »uheld«, som ikke involverer en egentlig trafikulykke men si-

tuationer, hvor kolli ikke opfylder transportbestemmelserne (f.eks. forkert kollitype, mangelfuld

afskærmning), eller situationer hvor kolli bortkommer eller stjæles under transport. Sikkerheds-

barrierer skal i denne sammenhæng forstås som den række af specifikke krav, der er fastsat i

transportbestemmelserne for f.eks. indeslutning og afskærmning af det radioaktive stof, af-

mærkning og transportpapirer for det pågældende kolli. Den nederste del af tabellen dækker

klassifikation af egentlige trafikulykker, hvor et kolli er ubeskadiget (klassifikation 0), eller

hvor kolliet i varierende omfang kan have fået forringet én eller flere sikkerhedsbarrierer.

Er der tale om en alvorlig transportulykke med væsentlig frigørelse af radioaktive stoffer eller

bestråling af personer opgraderes klassifikationen svarende til Figur 1.

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

24/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Tabel 5 Klassifikation af uheld under transport efter INES skalaen

Reduktion af

sikkerhedsbarrierer

Transporteret

aktivitet i

kolliet er

mindre end

Transporteret

aktivitet i

kolliet er

mellem A

100 A

Transporteret

aktivitet er

større end

100 A

Uheld som

ikke

involverer

en trafik-

ulykke

Kun én resterende

sikkerhedsbarriere

Ingen resterende

sikkerhedsbarriere

Bortkommet/stjålet

kolli

Ingen forringelse af

sikkerhedsbarrierer

Uheld som

involverer

en trafik-

ulykke

Betydelig forringelse

af sikkerheds-

barrierer (kun én

eller ingen

sikkerhedsbarriere

resterer)

7.2

IAEA’s alarm og responssystem

IAEA har oprettet et såkaldt »Incident and Emergency Centre

« (IEC) der fungerer som et for-

enet og koordineret responssystem i forbindelse med hændelser og ulykker. IEC inkorporerer

funktionerne fra det tidligere »Emergency Response Centre« (ERC) samt INES og informati-

onssystemet »Nuclear Events Web-based System« (NEWS). Tilgangen til anmeldelse af hæn-

delser og ulykker samt koordineringen af en evt. respons er dermed blevet enklere

7.3

Uheld ved transport af radioaktive stoffer i Danmark.

Der er aldrig i Danmark sket transportulykker eller transportuheld, som har givet anledning til

spredning af større mængder radioaktive stoffer eller til alvorlig stråle-eksponering af personer.

Der er heller ikke i Danmark sket egentlige trafikulykker med transportmidler, hvor forsendelser

http://www-ns.iaea.org/tech-areas/emergency/incident-emergency-centre.htm

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

25/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

med radioaktive stoffer har været involveret. Uheld er indtruffet eller er blevet erkendt i forbin-

delse med håndtering og omladning af sådanne forsendelser. Antallet af denne type uheld varie-

rer fra år til år og optræder, som man måtte kunne forvente især på steder, hvor det største antal

radioaktive forsendelser håndteres og omlades, eksempelvis i Københavns Lufthavn.

En oversigt over uheld findes i samtlige transportredegørelser siden 1993. I forbindelse med ud-

givelsen af INES manualen i 2001 ændredes denne oversigt, således at uheld fremover klassifi-

ceres i henhold til Tabel 5.

Af Tabel 6 fremgår samtlige rapporterede uheld fra 2008 til og med 2015. I perioden har der

kun været »uregelmæssigheder« klassificeret 0.

Tabel 6 Oversigt over antal rapporterede uheld i Danmark klassificeret i henhold til INES skalaen.

INES

klassifikation

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Øget bevågenhed efter MV Puma-hændelsen

Det danskejede fragtskib MV Puma gjorde den 8. december 2010 i forbindelse med en transport

af brugt nukleart brændsel ophold ud for Skagens Rev med henblik på at bunkre vinterolie. Far-

tøjet er af Søfartsstyrelsen godkendt til transport af brugt nukleart brændsel (INF-fartøj) og SIS

havde valideret brugen af de anvendte transportbeholdere. Rederiet havde endvidere til Bered-

skabsstyrelsen på forhånd angivet en sejlrute, som ikke berørte dansk territorialfarvand. MV

Puma afveg med opholdet ved Skagens Rev fra den oprindeligt udmeldte sejlrute. Afvigelsen

skete akut for at udskifte dieselolien til såkaldt vinterolie, da der var varslet ekstreme kuldegra-

der i Nordatlanten. Marine District Kattegat blev via Lyngby Radio gjort opmærksom på dette

forhold, samt last og destination, men rederiet undlod fejlagtigt at gøre Beredskabsstyrelsen

opmærksom på dette.

Rederiet fremsendte siden en redegørelse for afvigelsen til Beredskabsstyrelsen. Afvigelsen er

ikke klassificeret som en INES-hændelse, da der ikke er tale om en ulykke eller et brud på

transportreglerne.

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

26/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Som opfølgning på hændelsen vurderede en tværministeriel arbejdsgruppe

- sammen med

kommunerne - spørgsmålet om øget bevågenhed ved transporter af brugt nukleart brændsel og

gennemgik procedurerne for koordination og informationsudveksling mellem myndighederne.

I den forbindelse blev myndighedernes roller og samarbejdsrelationer præciseret, så der nu er

større klarhed over de enkelte myndigheders roller og ansvar. Den tværgående oversigt over sø-

transport af farligt gods samt den mere specifikke oversigt over søtransport af radioaktive mate-

rialer blev i den anledning revideret. Oversigterne beskriver bl.a. myndighedernes roller, regler-

ne for søtransport af sådanne materialer samt andre relevante forhold, så som overvågning og

beredskab i tilfælde af uheld under søtransport af sådanne materialer.

Øvrige hændelser

Der forekommer jævnligt hændelser med radioaktive materialer i Danmark. I de færreste af dis-

se er der dog tale om uheld som fører til bestråling af personer. SIS er ikke bekendt med hæn-

delser relateret til transport af radioaktive stoffer i Danmark i 2015.

Fra udlandet foreligger der beretninger i faglitteraturen om hændelser og uheld under transport

af radioaktive stoffer. Ingen af disse hændelser har som følge af stråling medført påviselig syg-

dom eller død for de involverede personer. I nogle få tilfælde har der været tale om betydende

stråledoser til personer. Årsagen hertil har, helt overvejende været at finde i afsenderens svig-

tende kontrol af dele af de benyttede transportbeholdere eller mangelfuld kontrolmåling af kolli

før afsendelse.

Beredskabsstyrelsen, Forsvarskommandoen og Søværnets Operative Kommando, Miljøministeriet ved Naturstyrelsen,

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ved Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse) samt Økono-

mi- og erhvervsministeriet ved Søfartsstyrelsen

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

27/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Nationalt samarbejde

I betænkning nr. 1128 om transport af farligt gods fra 1988 blev det anbefalet at der, for at sikre

fortsættelsen af et nært samarbejde mellem de involverede myndigheder, etableredes et stående

kontaktudvalg mellem repræsentanter for de berørte myndigheder. Dette kontaktudvalg blev op-

rettet samme år og består nu af repræsentanter for følgende myndigheder:

Beredskabsstyrelsen, Forebyggelseskontoret

Beredskabsstyrelsen, Kemisk Beredskab

Arbejdstilsynet

Trafikstyrelsen- og Byggestyrelsen

Miljøstyrelsen

Rigspolitiet, Færdselssektion

Sikkerhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse

Søfartsstyrelsen

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

28/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

9.1

Internationalt samarbejde

IAEA

Transport Safety Standards Committee

I IAEA opretholdes »løbende arbejdsgrupper« og komitéer relateret til transport, hvor samtlige

medlemslande kan deltage. Komiteernes arbejdsperiode er tre år. SIS har fra 2002 efter invitati-

on fra IAEA’s Afdeling for Transportsikkerhed deltaget som korresponderende medlem af ko-

mitéen for transportsikkerhedsstandarder, Transport Safety Standards Committee (TRANSSC).

Fra 2005 til 2010 deltog SIS med en person i komitéen, der bidrog til udfærdigelsen og review

af blandt andet »Regulations for the Safe Transport of Radioactive Material, No. TS-R-1«. SIS

deltager med én person i indeværende arbejdsperiode

SSR-6, som indtil 2012 havde betegnelsen TS-R-1, blev tidligere revideret med ca. 10 års mel-

lemrum på grundlag af de indhøstede erfaringer med gældende udgave og den teknologiske ud-

vikling. Fra 2000 har det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) imidlertid udgivet revisio-

ner af SSR-6 med kortere mellemrum.: »1996 Edition (Revised) (TS-R-1)«, »TS-R-1, 1996 Edi-

tion (As Amended 2003)«, »TS-R-1 2005 Edition« og »TS-R-1 2009 Edition«.

2009-udgaven blev primært publiceret med henblik på at opnå en harmonisering af de forskelli-

ge transportformsspecifikke bestemmelser, der er gældende for national og international trans-

port i regi af FN. TRANSSC har dermed udviklet og harmoniseret samtlige planlagte standarder

indenfor en relativt kort årrække, herunder:

SSR-6 2012 Edition - Regulations for the Safe Transport of Radioactive Material (pub-

liceret 2012)

TS-G-1.1 – Advisory Material for the IAEA Regulations for the Safe Transport of Ra-

dioactive Material (publiceret 2002)

TS-G-1.2 – Planning and Preparing for Emergency Response to Transport Accidents

Involving Radioactive Material (publiceret 2002)

TS-G-1.3 – Radioactive Protection Program for the Transport of Radioactive Material

(publiceret 2007)

TS-G-1.4 – The Management System for the Safe Transport of Radioactive Material

(publiceret 2008)

TS-G-1.5 – Compliance Assurance for the Safe Transport of Radioactive Material (pub-

liceret 2009)

TS-G-1.6 – Schedules of Provisions of the IAEA Regulations for the Safe Transport of

Radioactive Material (publiceret i 2014)

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

29/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

Standarderne udgør et stærkt og sammenhængende redskab for aktører og myndigheder på om-

rådet. Med TS-G-1.6, der indeholder de såkaldte ”schedules” som har været anvendt tidligere,

forventes standarderne endvidere at blive mere brugervenlige. ”Schedules” omfatter en række

flowdiagrammer som på en overskuelig og tilgængelig måde gør det nemmere for speditører,

afsendere og transportører af radioaktive materialer at overholde transportbestemmelserne.

I 2012 blev ”e-Schedules” - en elektronisk version af ovenstående - udviklet med henblik på at

transportører på en enkel måde kan identificere dels hvilken transportbeholdertype der kræves

for en given mængde radioaktivt materiale og dels hvilke specifikke transportregler, der gælder

for den pågældende forsendelse. Softwaret er dog endnu ikke offentligt tilgængeligt.

IAEA databaser

IAEA opretholder databasen PACKTRAM, hvortil de enkelte medlemslande i et vist omfang

fremsender informationer om godkendelsescertifikater for transportbeholdere og kildeindkaps-

linger. IAEA udsender de indhentede oplysninger i »Directory of national competent authori-

ties’ approval certificates for package design, special form material and shipment of radioactive

material«, der senest udkom i 2004 som IAEA-TECDOC-1424.

Arbejdet i IAEA relateret til transport af radioaktive stoffer er detaljeret beskrevet på adressen:

http://www-ns.iaea.org/tech-areas/radiation-safety/transport.htm.

Denial of Shipment

Begrebet ”Denial of shipment”, dvs. det at transportører nægter at tage forsendelser indeholden-

de radioaktive materialer, har en direkte effekt på flere landes evne til at opretholde evne til

f.eks. at behandle patienter og til at sterilisere hospitalsudstyr. Det har dog ikke været et pro-

blem i Danmark. Tilfældene findes i særlig grad inden for lufttransport, idet radioaktive læge-

midler med meget kort halveringstid ofte transporteres med fly. International Federation of Air-

line Pilots’ Associations (IFALPA) er opmærksom på problemet og deltager blandt andet derfor

i såvel TRANSSC som møder i IATA, ICAO og UN.

En database til rapportering af Denial of Shipment er oprettet i IMO/IAEA regi med henblik på

at opnå et bredere indtryk af problemets omfang. Medlemsstaterne opfordres til at udbrede

kendskabet til databasens eksistens.

I 2010 initieredes en række IAEA initiativer, blandt andet: a) en informationskampagne for hur-

tig og effektive levering af strålekilder, der er af væsentlig medicinsk betydning, b) håndbøger

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

30/31

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Orientering om transport af radioaktive stoffer i 2015

til myndighedernes nationale fokuspunkter samt c) gratis e-learning kurser / træningsmateriale

under enten IMO eller IAEA. Disse initiativer blev afsluttet i 2013.

9.2

Kommissionen har i 1981 efter opfordring fra Europa-Parlamentet nedsat en arbejds-gruppe

vedrørende transport af radioaktive stoffer: Standing Working Group on the Safe Transport of

Radioactive Materials (SWG). Gruppen rådgiver Kommissionen og tjener samtidigt som forum

for gensidig orientering mellem EU-landene.

En tilsvarende forsamling, European Association of Competent Authorities (EACA), holder

uformelle møder med henblik på erfaringsudveksling mellem de deltagende landes myndighe-

der.

Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse deltager p.t. ikke i ovennævnte grupper.

ORIENTERING OM TRANSPORT AF RADIOAKTIVE STOFFER I 2015

1. NOVEMBER 2016

SIDE

31/31