Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 6
Offentligt
1673017_0001.png
Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og
Klimaudvalg den 6. oktober 2016 vedr. klimaeffekterne
af 2025-planen
_____________________________________
Samrådsspørgsmål A og B
I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Pia Olsen
Dyhr (SF), Jens Joel (S), Andreas Steenberg (RV), Maria Reumert
Gjerding (EL) og Christian Poll (ALT) stillet ministeren følgende to
samrådsspørgsmål A og B:
Samrådsspørgsmål A:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringens 2025-plan ikke
tager højde for, at Danmark inden 2025 skal foretage investeringer i
den grønne omstilling af energiproduktionen, transportsektoren,
landbrugs- og skoverhvervet samt bygningers energimæssige
ydeevne, for at kunne nå EU’s og FN’s klimamål og i øvrigt gøre
Danmark uafhængigt af fossile brændsler, skabe grønne
arbejdspladser og minimere de øvrige skadelige effekter fra
anvendelsen af fossile brændsler?”
Samrådsspørgsmål B:
”Hvordan har regeringen forestillet sig, at Danmark skal bidrage til
EU’s klimamål for 2030, som ikke nævnes med ét ord i regeringens
2025-plan?”
Energi-,
Forsynings-
og
Klimaminist
eriet
Stormgade
2-6
1470
København K
T: +45 3392
2800
E:
Side 1/9
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Talepapir fra det åbne samråd den 6/10-16 om klimaeffekterne af 2025-planen (samrådsspm. A og B)
1673017_0002.png
Ministerens svartale:
Jeg vil gerne starte med at takke for de to spørgsmål, som jeg på
bedste vis vil forsøge at besvare i det følgende.
Lad mig starte med besvarelsen af samrådsspørgsmål A.
[Målet med 2025-planen]
Med 2025-planen lægger regeringen de overordnede spor og
rammer for den økonomiske politik frem mod 2025. Vi sætter ind
over en bred front med en plan, som sætter ambitiøse mål for dansk
økonomi, og som indeholder tiltag, der indfrier størstedelen af disse
mål allerede nu.
Med regeringens plan kan der skabes bedre betingelser for vækst,
velstand og velfærd i fremtiden, så Danmark også fremover vil have
en stærk økonomi i en urolig verden. På den måde sikrer vi, at vi
også fremover vil være et af verdens rigeste lande med en stærk
sammenhængskraft.
Samlet set vil helhedsplanen gøre vores samfund stærkere, tryggere
og mere robust.
2025-planen er blevet kritiseret for ikke at tage højde for den grønne
omstilling og klimaudfordringerne – herunder Danmarks
forpligtigelser på klimaområdet. Denne kritik vil jeg gerne udfordre.
Jeg vil indlede med at gentage statsministerens ord fra åbningen af
Folketinget i tirsdags: Regeringen har en ambitiøs klima- og
Side 2/9
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Talepapir fra det åbne samråd den 6/10-16 om klimaeffekterne af 2025-planen (samrådsspm. A og B)
1673017_0003.png
energipolitik.
Jeg kan fremhæve, at et af de allerførste forslag, som Folketinget
skal behandle i denne samling er ratifikation af aftalen fra
klimatopmødet i Paris. Dertil vil jeg nævne, at regeringen gør en stor
indsats i forhold til at understøtte vækstøkonomier som fx Kinas
omstilling til lavemission gennem strategiske samarbejder. Og så vil
jeg også fremhæve regeringens meget ambitiøse målsætning om, at
Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050 – en
målsætning, som også er fremhævet i 2025-planen.
[Håndteringen af de kommende klimaforpligtigelser i FN og EU]
Af 2025-planen fremgår det også, at regeringen selvfølgelig arbejder
for, at Danmark overholder vores ambitiøse internationale
klimaforpligtelser i EU og FN-regi.
EU’s samlede klima- og energiindsats frem mod 2020 og 2030 er
tilrettelagt således, at medlemslandene ved opfyldelse af EU’s
fastsatte mål samtidig opfylder FN-forpligtigelserne både i forhold til
Kyotoprotokollen og Parisaftalen. Lad os derfor fokusere på
opfyldelsen af Danmarks forpligtigelser i EU.
For perioden 2013-2020 viser de seneste fremskrivninger, at
Danmark overopfylder sit ambitiøse klimamål for den ikke-
kvotebelagte sektor. Her ser det altså ud til, at vi kommer godt og
sikkert i mål.
For perioden 2021-2030 er forventningen, at Danmark igen får et af
de højeste nationale reduktionsmål for den ikke-kvotebelagte sektor.
Ifølge Kommissionens udspil til byrdefordeling, der kom i sommer,
Side 3/9
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Talepapir fra det åbne samråd den 6/10-16 om klimaeffekterne af 2025-planen (samrådsspm. A og B)
1673017_0004.png
står Danmark til at få et reduktionsmål på 39 pct. Det er det
næsthøjeste reduktionsmål internt i EU.
Forhandlingerne om Kommissionens udspil til byrdefordeling er
netop startet og forventes at løbe over de næste to år. Det handler
derfor lige nu om at få forhandlet de bedst mulige rammer for
Danmarks målopfyldelse i perioden 2021-2030 igennem i EU.
Det er regeringens ambition, at vi får mulighed for at indfri de
danske klimaforpligtigelser på en intelligent måde. Det betyder, at
der skal være sammenhæng mellem målene i klima- og
energipolitikken og de midler, vi har til rådighed. Den grønne
omstilling skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til
udviklingen i Danmark og verden omkring os.
Det er endnu alt for tidligt at beslutte sig for, hvordan 2030-målet
skal indfries, da der er mange ubekendte, der kan spille ind på
indfrielsen af målet. Dels skal vi noget længere ind i forhandlingerne
inden vi har klarhed over, hvilke rammer Danmark vil blive underlagt.
Dels befinder vi os i efteråret 2016 og den nye forpligtigelsesperiode
starter først i 2021.
Herudover skal de konkrete muligheder for opfyldelse af målet
analyseres nøje, herunder i særdeles mulighederne for at anvende
diverse fleksibilitetsmuligheder samt usikkerhederne knyttet til disse.
Det er således på alle måder for tidligt at fastlægge konkrete planer
for, hvordan man sikrer den mest hensigtsmæssige indfrielse af det
danske 2030-mål.
Side 4/9
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Talepapir fra det åbne samråd den 6/10-16 om klimaeffekterne af 2025-planen (samrådsspm. A og B)
1673017_0005.png
[Afskaffelse af PSO’en er et vigtigt led i den grønne omstilling]
Lad os nu se nærmere på de vilkår 2025-planen skaber for den
grønne omstilling.
2025-planen rummer som et vigtigt element en langsigtet løsning på
Kommissionens kritik af PSO-systemet. Det er en bunden opgave,
da PSO-afgiften er traktatstridig.
Regeringen foreslår at løse opgaven ved at afskaffe PSO-afgiften.
Regeringens politik bygger på grøn realisme. Det indebærer, at
reguleringen af energisektoren skal gå hånd i hånd med gode
konkurrencevilkår for virksomhederne. Det er denne ambition, der
ligger til grund for den foreslåede PSO-løsning, som netop sikrer
bedre konkurrencevilkår for især de energitunge virksomheder i
Danmark, så jobs kan fastholdes i danske virksomheder.
Afskaffelsen af PSO-afgiften er et stort og vigtigt skridt i den grønne
omstilling, som de fleste kan være enige om, nemlig at vi skal øge
elektrificeringen af det danske samfund.
Ved at afskaffe PSO-afgiften vil vi alt andet lige få billigere el.
Husstande vil opleve, at elprisen falder med i gennemsnit ca. 10 pct.
og virksomhederne vil opleve et fald på ca. 25 pct., når PSO-afgiften
er fuldt udfaset. Det vil gøre det mere attraktivt at bruge el fra fx
vindmøller og solceller frem for fossile brændsler som fx olie og gas.
Lavere forbrugerpriser på el vil desuden fremme nye løsninger. Det
gælder blandt andet omstillingen til elbaserede varmepumper og
anden elvarme. Øget omstilling til varmepumper både i private
Side 5/9
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Talepapir fra det åbne samråd den 6/10-16 om klimaeffekterne af 2025-planen (samrådsspm. A og B)
1673017_0006.png
boliger og i fjernevarmesystemet vil sikre, at den grønne el fra især
vindmøller bedre kan indpasses i energisystemet. I 2020 forventer vi
ca. 70 pct. strøm fra vedvarende energi og mere specifikt vil ca. 50
pct. af strømmen blive produceret fra vindmøller.
Afskaffelsen af PSO-afgiften er således et tiltag, der udgør det
næste naturlige skift i omstillingen af det danske energiforbrug, hvor
vi skal fokusere på at anvende de stigende mængder grøn strøm,
som vi vil producere de kommende år. Og det vil bidrage til at
fremtidssikre energiforsyningen og gøre Danmark mindre afhængig
af fossile brændsler. Det understøtter således regeringens
langsigtede vision om, at Danmark skal være uafhængig af fossile
brændsler i 2050.
Som en ekstra sidegevinst forventes afskaffelsen af PSO-afgiften
også at kunne bidrage positivt til opfyldelsen af det forventede høje
danske reduktionsmål for den ikke-kvotebelagte sektor i 2030.
Det skyldes, at der med afskaffelsen af PSO-afgiften skabes en
mulighed for, at flytte en større del af energiforbruget – og de dertil
knyttede CO
2
-udledninger – fra den ikke-kvotebelagte sektor til den
kvotebelagte sektor. Det skyldes, at de lavere elpriser giver
incitament til at omstille oliebaseret energiforbrug i ikke-
kvotesektoren til elbaseret energiforbrug. For eksempel, når en
husstand beslutter sig for at udskifte et oliefyr med en varmepumpe,
som forbruger el. Da hovedparten af den danske elproduktion er
kvoteomfattet, vil energiforbruget hermed flyttes til kvotesektoren.
Side 6/9
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Talepapir fra det åbne samråd den 6/10-16 om klimaeffekterne af 2025-planen (samrådsspm. A og B)
1673017_0007.png
Regeringen har herudover som led i 2025-planen foreslået at
gennemføre en række justeringer af udgifterne til vedvarende energi
for at tage toppen af PSO-regningen. Dette kan samlet set medføre
en begrænset merudledning i ikke-kvotesektoren i 2020.
Justeringerne vil dog ikke udfordre Danmarks EU-mål i 2020 i ikke-
kvotesektoren, der fortsat forventes overopfyldt.
Regeringens prioriteringer i 2025-planen sker med udgangspunkt i,
at den grønne omstilling skal ske på en måde, som er til at betale for
virksomhederne og forbrugerne. Det forudsætter en ansvarlig
finansiering. Det er væsentligt, hvis den danske energimodel skal
vise, at grøn omstilling kan være konkurrencedygtig og et eksempel
til efterfølgelse for andre lande.
Samlet set kan man således ikke konkludere, at regeringen har
negligeret klimaudfordringerne og den grønne omstilling i 2025-
planen. Tværtimod vil 2025-planen fremme den grønne omstilling,
dels ved at gøre den til at betale og dels ved at sætte kursen mod
den helt nødvendige elektrificering i et energisystem med meget
vedvarende energi.
[Besvarelse af samrådsspørgsmål B]
Lad mig nu gå over til besvarelsen af samrådsspørgsmål B, hvor der
spørges ind til, hvordan regeringen har forestillet sig, at Danmark
skal bidrage til opfyldelsen af EU’s klimamål.
Sin størrelse taget i betragtning bidrager Danmark allerede
betydeligt mere end de fleste andre medlemslande til at indfri de
fælles klimamål i EU. Inden for energisektoren og industrien, der
Side 7/9
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Talepapir fra det åbne samråd den 6/10-16 om klimaeffekterne af 2025-planen (samrådsspm. A og B)
1673017_0008.png
ligger indenfor EU’s kvotehandelssystem, har Danmark allerede
reduceret udledningerne betydeligt mere end gennemsnittet i EU. Vi
er desuden på vej til at overopfylde vores reduktionsforpligtelse for
de ikke-kvotebelagte sektorer frem mod 2020.
Vi er nu i EU i gang med at forhandle de forslag på plads, der skal
implementere EU’s 2030-klimamål. Regeringen vil i den forbindelse
også arbejde for, at vi får et stærkere og mere velfungerende
kvotehandelssystem. Det er den bedste vej til at sikre en reel
markedsbaseret og omkostningseffektiv grøn omstilling af vores
energisektor. Regeringen vil derfor arbejde for strukturelle reformer
af kvotehandelssystemet, der for eksempel indskrænker udbuddet af
kvoter
.
Vi er kun lige begyndt på forhandlingerne med de øvrige
medlemslande om EU-Kommissionens udspil til fordelingen af
indsatsen i de ikke-kvotebelagte sektorer. Derefter følger
forhandlingerne med Europaparlamentet. Vi kan derfor nok regne
med, at det tager et par år, før en endelig aftale er på plads.
Regeringen er i fuld gang med at analysere Kommissionens udspil
nærmere, men der er tale om teknisk komplicerede forslag, og der
er behov for uddybning og yderligere teknisk afklaring af forslagenes
elementer.
Kommissionens forslag lægger op til, at vi får en række værktøjer at
arbejde med i forhold til at sikre målopfyldelse. Det gælder
selvfølgelig reduktioner af vores udledninger fra de ikke-
kvotebelagte sektorer, men også en række såkaldte
Side 8/9
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 6: Talepapir fra det åbne samråd den 6/10-16 om klimaeffekterne af 2025-planen (samrådsspm. A og B)
1673017_0009.png
fleksibilitetsmekanismer, der kan få ganske afgørende betydning for,
hvordan vi kan tilrettelægge den fremtidige klimaindsats bedst
muligt. Det gælder muligheden for at modregne forbedringer i
kulstofbalancen fra jorde og skove – såkaldt LULUCF, muligheden
for at anvende kvoter fra EU’s kvotehandelssystem og sidst men
ikke mindst muligheden for at købe udledningsrettigheder fra andre
EU-lande.
Formålet med fleksibilitetsmekanismerne er at bidrage til at sikre, at
CO
2
-reduktionerne kan foretages der, hvor de koster mindst.
Regeringens tilgang vil derfor være, at bruge de muligheder
Kommissionens forslag giver så omkostningseffektivt som muligt.
Vi er selvfølgelig nødt til at blive klogere på, hvilke muligheder og
udfordringer, der knytter sig til anvendelsen af eksempelvis
fleksibilitetsmekanismerne, da de er afgørende for de økonomiske
konsekvenser og valg af tiltag.
Når vi har aftalen på plads i EU, bliver det op til medlemslandene at
vælge, hvordan målet skal indfries. Til den tid vil regeringen afklare,
hvordan den danske klimaforpligtelse opfyldes på en måde, der er
fornuftig for klimaet og for økonomien.
Lad mig afslutningsvis understrege, blot for at undgå eventuelle
misforståelser. Regeringen arbejder selvfølgelig for, at Danmark kan
leve op til de forpligtelser, vi påtager os i EU.
Tak for ordet.
Side 9/9