Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 57
Offentligt
1689450_0001.png
Pressemeddelelse
den 17. november 2016
Afskaffelse af PSO er et tilbageskridt
Billigere el, lavere mål for energibesparelser og færre penge til vedvarende energi trækker i retning af
højere CO
2
-udslip – til gengæld er det glædeligt at både kystmøller og Kriegers Flak gennemføres, og at
der afsættes en ny klimapulje
Der er indgået et bredt forlig om afskaffelse af PSO – den særlige afgift på el, som har finansieret bl.a.
udbygning med vedvarende energi. Dette skal nu i stedet finansieres over finansloven. Miljøorganisationen
Det Økologiske Råd påpeger den dobbelt negative effekt heri:
”Der
bliver færre penge til at finansiere vedvarende energi og energibesparelser, og samtidig vil den
reducerede mindske elkundernes motivation til at spare på el”,
siger sekretariatsleder i Det Økologiske Råd,
Christian Ege, og fortsætter
”Når el bliver billigere bliver besparelsesinitiativer alt andet lige mindre rentable. Når en virksomhed ser
tilbagebetalingstiden for en investering blive længere, er der fare for at virksomheden dropper projektet”.
Energiselskabernes forpligtelse til at spare på energi reduceres fra 12,2 til 10,1 PJ fra 2017 og frem til 2021.
Stigning i elforbrug kan være positivt, hvis man erstatter benzin- og dieselbiler med elbiler, eller oliefyr med
varmepumper. Men kun en meget lille del af det stigende elforbrug vil være til disse to felter. Hovedparten
vil være øget spild, fordi lavere elpris mindsker motivation til at spare.
”Disse forringelser kunne være undgået hvis man havde fulgt Tysklands eksempel og lavet en gensidig
åbning af PSO’en for investeringer over landegrænsen”,
siger sekretariatsleder i Det Økologiske Råd,
Christian Ege.
Det har været fremført, at det ikke gør noget at elforbruget stiger, hvis dette er baseret på vedvarende
energi. Men Klimarådet har påpeget, at denne stigning netop bliver i form af ”sort el” baseret på fossile
brændsler, idet mængden af f.eks. vindmøller ikke bliver større, blot fordi forbruget stiger.
Det Økologiske Råd glæder sig til gengæld over, at både kystmøller og havvind-parken Kriegers Flak
gennemføres, og at der afsættes en ny klimapulje. Der afsættes 375 mio. kr. over 4 år til at reducere CO2-
udslip. Det Økologiske Råd tvivler dog på, at dette er nok til at modvirke effekten af stigende elforbrug.
PSO afskaffes under påskud af, at den var underkendt af EU. Men EU har blot krævet en justering, så
udenlandske elleverandører fik en forholdsmæssig andel. En sådan åbning gennemføres af Tyskland, og
Danmark kunne med fordel have fulgt Tysklands eksempel. PSO’en var indrettet så den kun steg når
elprisen faldt, og den steg vel at mærke mindre end elprisen faldt. Derfor har både borgerne og langt de
fleste virksomheder blot oplevet faldende eludgift, når PSO’en steg. For omkring 10% af virksomhederne
var det anderledes. Det er dem hvor udgiften til udgør en betydelig del af deres omsætning og som
samtidig er stærkt udsat for international konkurrence. Her kunne PSO være et problem for
konkurrenceevnen. Disse virksomheder kunne man have hjulpet målrettet, fremfor at skaffe billigere el til
alle, både virksomheder og borgere, og dermed forringe deres motivation til at spare på el.
For mere information
sekretariatsleder Christian Ege, telefon: 28580698 / 33181933