Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 56
Offentligt
1689314_0001.png
Dato
14. november 2016
Samlenotat
Rådsmøde (tele) den 2. december 2016
Dagsorden
5.
a) Kommissionens forslag om en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation
b) Forslag om oprettelsen af Sammenslutningen af Europæiske Til-
synsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
6.
Politisk drøftelse
Side
2
16
a) Meddelelse om ”5G for Europa”
b) Meddelelse om gigabitsamfundet
22
26
7.
Politisk drøftelse
33
Forslag til forordning om regler for engrosmarkederne for roaming
8.
Generel indstilling
42
Forslag om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester
Fremskridtsrapport
9.
Forslag om fremme af internetkonnektivitet i lokalsamfund (“WiFi4EU”)
56
Delvis generel indstilling/fremskridtsrapport
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/61
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
5a) Forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommuni-
kation
KOM (2016) 590
Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet er markeret med
streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har den 14. september 2016 fremsat forslag om at revidere de fire
centrale direktiver på telekommunikationsområdet og samle dem i ét nyt. Hoved-
formålet med det nye direktiv vil være at understøtte udbredelsen af højha-
stighedsbredbånd overalt i EU.
Med forslaget foreslår Kommissionen særligt at fokusere på øget konkurrence og
forudsigelighed for investeringer i digital infrastruktur, en mere harmoniseret for-
valtning af frekvenser, en stærkere og mere ensartet forbrugerbeskyttelse samt
online sikkerhed og mere ensartede regler for traditionelle telekommunikationstje-
nester og kommunikationstjenester, der leveres over internettet og er sammenlig-
nelige. Forslaget indebærer endvidere, at der fastlægges et minimumssæt af opga-
ver, som de nationale tilsynsmyndigheder skal varetage, samt at der skal være
forsyningspligt på en basal bredbåndstjeneste. Forsyningspligten vil betyde, at alle
slutbrugere vil få ret til at få adgang til basale bredbåndstjenester til en rimelig pris
på en fysisk adresse.
Forslaget vil kræve en revision af den danske lovgivning på teleområdet samt mu-
ligvis på radio- og tv-området. Forslaget kan potentielt medføre betydelige statsfi-
nansielle konsekvenser, særligt hvis staten skal indføre forsyningspligt på basalt
bredbånd. Forslaget vurderes ligeledes potentielt at have erhvervsøkonomiske
konsekvenser, idet forslaget om præciserede muligheder for at pålægge adgangs-
forpligtelser på udbydere kan påvirke udbyderes incitament til at foretage investe-
ringer i ny infrastruktur. Forslaget vurderes at ville få positive konsekvenser for
samfundsøkonomien i det omfang, at målet om udbredelse af højhastighedsnet kan
nås med omkostningseffektive virkemidler.
Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende digitalt indre
marked er af afgørende betydning for hele den europæiske økonomi, og regeringen
er enig med Kommissionen i, at reguleringen på teleområdet bør understøtte ud-
bredelsen af højhastighedsnet. Overordnet lægger regeringen vægt på, at dette
følger princippet om markedsbaseret udrulning. Regeringen lægger endvidere vægt
på, at nationale udgifter til forsyningspligten på bredbånd står mål med forslagets
fordele. Regeringen lægger samtidig vægt på, at den konkrete regulering ikke for-
ringer konkurrencen på telemarkedet. Regeringens konkrete holdning afventer
resultatet af det analysearbejde, som har til formål at afdække forslagets konse-
kvenser nærmere.
Side 2/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0003.png
Sagen forventes sammen med de øvrige forslag i Kommissionens pakke om revisi-
on af reglerne på telekommunikationsområdet at blive sat på dagsordenen for tele-
rådsmødet den 2. december 2016 til politisk drøftelse.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 590 af den 14. september 2016 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation. Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 13. ok-
tober 2016. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Eu-
ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal således behandles efter den al-
mindelige lovgivningsprocedure.
Der blev i EU gennemført en liberalisering af telesektoren i 1990’erne. Som opfølg-
ning herpå blev rammerne for telereguleringen i EU fastsat i en række direktiver,
der blev vedtaget i 2002 og efterfølgende revideret i 2009. Teledirektiverne inde-
holder et sæt af fælles regler, som implementeres af uafhængige, nationale til-
synsmyndigheder, der har ansvaret for at regulere telemarkederne i de enkelte
medlemsstater. Tilsynsmyndighederne på teleområderne samarbejder i Sammen-
slutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation
(BEREC) for at sikre en ensartet anvendelse af EU-regelsættet. Herudover foregår
der på EU-niveau et samarbejde mellem myndighederne med ansvar for frekvens-
området i den såkaldte Frekvenspolitikgruppe (RSPG).
Som led i sin strategi for et digitalt indre marked annoncerede Kommissionen i for-
året 2015, at man ville fremsætte forslag til revision af reglerne. Kommissionen
gennemførte i slutningen af 2015 en offentlig høring om evaluering af de gældende
regler på teleområdet samt forslag til ændringer af reglerne. Parallelt hermed gen-
nemførtes en høring om forventningerne til fremtidens behov for bredbånd.
På denne baggrund har Kommissionen fremsat forslag om at revidere teledirekti-
verne og samle dem i ét direktiv. Samtidig har Kommissionen fremsat to forslag om
hhv. en ny forordning om Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder
inden for Elektronisk Kommunikation og om en ændring af forordningen om Con-
necting Europe-faciliteten med henblik på fremme af internetkonnektivitet i lokal-
samfund. Kommissionen har endvidere offentliggjort to meddelelser om henholds-
vis konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked og en
handlingsplan for 5G til Europa.
3. Formål og indhold
Kommissionen foreslår at revidere og samle de fire centrale teledirektiver (ramme-
direktivet, adgangsdirektivet, tilladelsesdirektivet og forsyningspligtdirektivet) i ét nyt
direktiv. Hovedformålet med det nye direktiv vil være at understøtte udbredelsen af
højhastighedsbredbånd overalt i EU.
Kommissionen foreslår særligt at fokusere på følgende:
Side 3/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0004.png
Øget konkurrence og forudsigelighed for investeringer i digital infrastruktur:
Kommissionen ønsker at fremme den langsigtede investeringssikkerhed ved at
skabe stabile lovgivningsmæssige rammer og reducere forskellene mellem den
måde, hvorpå der reguleres på i de enkelte medlemsstater. Med de nye regler
ønsker Kommissionen at sikre, at markederne kun reguleres, hvor der er kon-
kurrenceproblemer på detailmarkedet, og hvor saminvestering eller kommerci-
elle aftaler mellem teleselskaberne ikke leverer den ønskede konkurrence. Med
forslaget reduceres reguleringen, når konkurrerende teleselskaber sammen in-
vesterer i højhastighedsnet. Dette skal gøre det lettere for mindre teleselskaber
at være en del af investeringsprojekter.
Mere harmoniseret forvaltning af frekvenser: For at fremme en mere konsistent
forvaltning af frekvenser på tværs af EU foreslår Kommissionen, at den får
kompetence til at harmonisere principper og rammer for, hvordan medlemssta-
terne kan fastsætte dækningskrav. Endvidere foreslår Kommissionen, at kom-
petencen til ved tildeling af frekvenstilladelser at vurdere konkurrencemæssige
forhold, som har betydning for markedssituationen på frekvensområdet, samt
kompetencen til at fastsætte konkrete vilkår i frekvenstilladelser af konkurren-
cemæssige hensyn, overføres til de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder.
Disse myndigheder skal koordinere deres administration af reglerne med de
øvrige medlemsstaters uafhængige nationale tilsynsmyndigheder og Kommis-
sionen i regi af BEREC.
Stærkere og mere ensartet forbrugerbeskyttelse: Med forslaget gøres det lette-
re at skifte leverandør, når en forbruger abonnerer på en pakke, som kombine-
rer flere tjenester såsom internet, telefoni, TV m.v. Som udgangspunkt bliver
det desuden ikke tilladt for de enkelte medlemsstater at fastsætte andre forbru-
gerbeskyttelsesregler, end direktivet fastlægger. Endvidere sikres det, at alle
kan få adgang til basale bredbåndstjenester til en rimelig pris gennem nye reg-
ler om forsyningspligt.
Sikkerhed i net og tjenester og mere ensartede regler for sammenlignelige
tjenester: De regler, som skal beskytte sikkerheden i nettene, udvides til også
at gælde tjenester, som leveres over internettet. Tilsvarende udvides kravet om
adgang til det fælles alarmnummer 112 til også at gælde nogle af disse tjene-
ster.
Regler på det institutionelle område
På det institutionelle område foreslår Kommissionen, at BEREC tillægges nye
kompetencer, herunder kompetencer omkring frekvens- og nummerregulering, som
sammenslutningen ikke tidligere har beskæftiget sig med. Kommissionen foreslår
endvidere, at BEREC omdannes til et egentligt agentur, jf. særskilt grund- og nær-
hedsnotat herom. Hver medlemsstat vil som i dag alene kunne deltage i BEREC
med én national tilsynsmyndighed, og Kommissionen foreslår på denne baggrund,
at alle de sagsområder, hvor BEREC har kompetencer, samles i én enkelt national
tilsynsmyndighed i hver medlemsstat. Kommissionen foreslår at udvide den natio-
nale tilsynsmyndigheds uafhængighed til alle de sagsområder, som skal være pla-
Side 4/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0005.png
ceret i denne myndighed. Myndigheden skal have et separat budget, ledelsen skal
udpeges for en 4-årig periode og kan maksimalt genudpeges for én yderligere peri-
ode, og ledelsen må kun afskediges i utide på baggrund af på forhånd i lovgivnin-
gen fastsatte kriterier.
Konkurrence
På konkurrenceområdet foreslår Kommissionen en revideret adgangsregulering.
Udgangspunktet vil fortsat være at udpege udbydere med stærk markedsposition
og pålægge dem adgangsforpligtelser, men fremover vil reguleringen fokusere på
højhastighedsnet og på såvel konkurrence som at øge incitamentet til at investere i
sådanne net. Kommissionen foreslår bl.a. at begrænse muligheden for at pålægge
udbydere med en stærk markedsposition forpligtelser om adgang på nybyggede
højhastighedsnet, hvis der fx er givet rimelig mulighed for saminvestering i det nye
net.
Til støtte for markedsundersøgelserne foreslår Kommissionen, at den nationale
tilsynsmyndighed skal gennemføre en geografisk kortlægning af teleinfrastruktur,
der er tilstrækkelig detaljeret til, at der kan identificeres lokale og regionale marke-
der, såfremt dette er relevant. Kortlægningen skal endvidere indeholde udbydernes
udrulningsplaner for de kommende tre år, så områder med begrænset udrulning
kan identificeres.
Kommissionen foreslår endvidere at præcisere mulighederne for, at den nationale
tilsynsmyndighed kan pålægge adgangsforpligtelser på udbydere, der ikke af til-
synsmyndigheden er udpeget til at have en stærk markedsposition, men som kon-
trollerer en infrastruktur, som det vil være økonomisk ineffektivt at replikere. Forsla-
get er målrettet de yderste dele af nettet tættest på slutbrugeren, hvor det er dyrest
at etablere teleinfrastruktur. Forslaget indeholder bestemmelser, der skal sikre mu-
lighed for tjenestebaseret konkurrence og dermed mere valgfrihed for forbrugerne i
disse områder.
Herudover indeholder forslaget en kodificering af en række allerede gældende
principper, der tidligere fremgik af praksis og henstillinger, herunder f.eks. princip-
per for beregning af termineringsomkostninger, principper for netadgang til passiv
infrastruktur og ikke-diskrimination.
Forslaget indeholder endvidere en ny mulighed for den nationale tilsynsmyndighed
til at pålægge krav om national roaming på mobilnet i områder, hvor en parallel
etablering af mobilnet er økonomisk ineffektivt eller fysisk umuligt, og hvor dette har
væsentlig betydning for forbrugernes valgmuligheder og tjenesternes kvalitet. Nati-
onal roaming betyder, at én udbyder kan benytte en anden udbyders mobilnet i
områder, hvor udbyderens eget net ikke har dækning. Dette er en kommerciel mu-
lighed under det nuværende regelsæt, men kan ikke pålægges som en forpligtelse.
Frekvenser
På frekvensområdet foreslår Kommissionen, at de uafhængige nationale tilsyns-
myndigheder skal have kompetence til at træffe afgørelse om de elementer af med-
Side 5/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0006.png
lemsstaternes procedurer for tildeling af frekvenstilladelser, som har betydning for
markedssituationen, herunder de konkurrencemæssige forhold på markedet. De
uafhængige nationale tilsynsmyndigheder skal bl.a. træffe beslutning om udvælgel-
sesproceduren og den økonomiske værdiansættelse af frekvenser i forbindelse
med auktioner, vilkår om varighed og fornyelse af tilladelser, overdragelse af fre-
kvenstilladelser, delt anvendelse af frekvenser og trådløs infrastruktur samt den
konkrete udmøntning af dækningskrav i overensstemmelse med principper og
rammer, som fastsættes af Kommissionen via gennemførelsesretsakter. Kommis-
sionen foreslås på samme vis at kunne beslutte, om medlemsstaterne skal udstede
tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frekvensbånd, eller om fre-
kvenserne kan anvendes uden tilladelse. Der vil stadig være muligt at benytte sær-
lige procedurer og kriterier ved tildeling af frekvenser til broadcast af radio og tv.
Det foreslås endelig, at tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frek-
vensbånd skal have en varighed på minimum 25 år, og at frekvensmyndigheden
senest tre år inden tilladelsernes udløb skal vurdere efterspørgslen efter frekven-
serne med henblik på at beslutte, om disse kan fornys i yderligere 25 år eller for
eksempel skal udbydes ved auktion. For at sikre rettidig ibrugtagning af nye fre-
kvenser og fremme trådløs dækning i hele EU foreslås Kommissionen endelig be-
myndiget til at vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af frister for ud-
stedelse af tilladelser til at anvende harmoniserede frekvenser.
Forbrugerbeskyttelse
Med henblik på at reducere forskellene i de nationale forbrugerbeskyttelsesregler
foreslår Kommissionen at totalharmonisere bestemmelserne på forbrugerbeskyttel-
sesområdet, så medlemsstaterne ikke må indføre regler, der afviger fra de i direkti-
vet fastsatte, medmindre direktivet eksplicit tillader dette. Bestemmelserne om for-
brugernes ret til en kontrakt opdateres, så de i højere grad svarer til den almindeli-
ge EU-forbrugerbeskyttelsesregulering. Den maksimale bindingsperiode på EU-
plan på 24 måneder bibeholdes, men det vil fortsat være muligt at have en kortere
national maksimal bindingsperiode som den danske på seks måneder.
Bestemmelserne om gennemsigtighed foreslås strammet, så de nationale tilsyns-
myndigheder fremover har pligt til at sikre, at slutbrugere har gratis adgang til
mindst én uafhængig sammenligningstjeneste, der gør det muligt at sammenligne
og vurdere priser og kvaliteten af forskellige tjenester, f.eks. priser for mobilabon-
nementer eller hastigheden af internetforbindelser. De nationale tilsynsmyndighe-
der forpligtes desuden til at certificere sammenligningstjenester, der opfylder en
række nærmere angivne kriterier. Forbrugerbeskyttelsesreglerne om kontrakter,
kontraktlængde, opsigelse, gennemsigtighed og skift af udbyder udstrækkes desu-
den til at omfatte pakker af tjenester, hvori der indgår en elektronisk kommunikati-
onstjeneste.
Forsyningspligt
På forsyningspligtområdet foreslår Kommissionen at sikre alle adgang til basale
bredbåndstjenester til en rimelig pris. Basalt bredbånd defineres som en forbindel-
se, der understøtter en række tjenester som eksempelvis netbank, køb på internet-
Side 6/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0007.png
tet, brug af offentlige myndigheders hjemmesider og videotelefoni. Forsyningsplig-
ten på taletelefoni foreslås opretholdt, mens forsyningspligten på nummeroplys-
ningstjenester og mønttelefoner ophæves på EU-niveau. Medlemsstaterne kan dog
fortsætte med at have forsyningspligt på disse og andre ydelser, i det omfang der
er forsyningspligt på disse ved forslagets ikrafttræden. På handicapområdet æn-
dres pligten til at sikre personer med handicap adgang til taletelefoni og nummerop-
lysning til en forpligtelse til om nødvendigt at sikre rimelige priser for udstyr eller
tjenester med henblik på handicappedes lige adgang til elektroniske kommunikati-
onstjenester.
Sikkerhed i net og tjenester og mere ensartede regler for sammenlignelige tjenester
Hvad angår online sikkerhed og mere ensartede regler for sammenlignelige tjene-
ster foreslås det, at begrebet ”elektronisk kommunikationstjeneste” udvides. Begre-
bet vil således som noget nyt ikke kun dække traditionelt udbud af elektronisk
kommunikation som telefoni og bredbånd. Nye digitale tjenester, der giver mulighed
for kommunikation mellem personer, kan således også blive omfattet afhængig af,
om tjenesterne anvender telefonnumre. Det kan betyde, at udbyderne af disse tje-
nester kan blive forpligtet til at sikre slutbrugerne alarmopkald (112) til den mest
hensigtsmæssige alarmcentral.
Nummeradministration
Med forslaget øges fleksibiliteten på nummerområdet, så den nationale tilsynsmyn-
dighed får mulighed for at tildele numre fra den nationale nummerplan til andre end
teleselskaber, ligesom der lægges op til en begrænset mulighed for brug af natio-
nale numre ekstraterritorialt, dvs. uden for en medlemsstats grænser. Det foreslås
således, at medlemslandene skal allokere særlige nummerserier i deres nationale
nummerplan til tjenester, som kan bruges i hele EU, og som ikke anvendes til per-
son-til-person kommunikation, fx i biler. Endelig strammes reglerne om nummerpor-
tering, det vil sige retten til at tage sit nummer med fra én udbyder til en anden,
ligesom der som noget nyt fastsættes regler for skift af internetudbyder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
art. 294 medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-
Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en opdatering af allerede gældende EU-regler, fokuserer Kom-
missionen i sin vurdering af nærhedsprincippet på den nye målsætning om konnek-
tivitet for højhastighedsbredbånd, harmoniseringen af tilsynsmyndighedernes kom-
petence, harmoniseringen af frekvensforvaltningen og de nye regler for elektroni-
ske tjenester.
Hvad angår målet om udbredelsen af højhastighedsbredbånd anfører Kommissio-
nen, at der er væsentlige forskelle i udrulningen mellem medlemsstaterne, som
ikke kan forklares ud fra faktorer som økonomi, befolkningssammensætning eller
geografi, men i stedet bunder i forskelle i den førte politik. Hvis der ikke handles på
Side 7/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
fællesskabsniveau, vil disse forskelle fortsætte med negative konsekvenser for det
indre marked og for forbrugerne.
Kommissionen anfører om tilsynsmyndighedernes kompetencer, at det eksisteren-
de system giver de nationale tilsynsmyndigheder en høj grad af fleksibilitet til at
tilpasse reguleringen til særlige nationale eller lokale forhold. Systemet har dog en
svaghed på områder, hvor en ensartet regulering er væsentlig og fremmer fælles
europæiske interesser. Noget regulering kræver således en mere koordineret eller
harmoniseret tilgang på EU-plan. Dette kan opnås ved at sikre, at opgaverne ligger
hos de nationale tilsynsmyndigheder, som deltager i BEREC-samarbejdet.
På frekvensområdet anfører Kommissionen, at ensartede regler på EU-plan er
nødvendige bl.a. for at gøre det muligt for udbydere at udvide deres tjenester til
andre medlemsstater, for at sikre, at nye, trådløse tjenester rulles hurtigt ud og
derved understøtte fordelene ved den digitale økonomi, og for at behandle alle
frekvensbrugere på en ensartet måde i hele EU.
Hvad angår de nye regler for tjenester anfører Kommissionen, at der er behov for
at handle på fællesskabsniveau for at sikre ensartede konkurrencebetingelser, idet
udbyderne af tjenester, der leveres over internettet, ofte er globale aktører.
På det foreliggende grundlag er regeringen enig i Kommissionens vurdering og
finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:
Lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr.
128 af 7. februar 2014 (teleloven)
Lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 10. august 2016 (fre-
kvensloven)
Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004 (masteloven)
Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål, jf.
lovbekendtgørelse nr. 662 af 10. juni 2003 (graveloven)
Lov om net- og informationssikkerhed, jf. lov nr. 1567 af 15. december 2015
Samt bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lovgivning, herunder særligt:
Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske kommunika-
tionsnet og -tjenester
Bekendtgørelse nr. 402 af 3. maj 2012 om det frekvenspolitiske rammemandat
Bekendtgørelse nr. 758 af 1. juni 2015 om anvendelse af radiofrekvenser uden
tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.
Bekendtgørelse nr. 1420 af 3. december 2015 om tilladelser til at anvende
radiofrekvenser
Bekendtgørelse nr. 482 af 20. maj 2016 om forsyningspligtydelser
Side 8/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0009.png
Bekendtgørelse nr. 566 af 1. juni 2016 om oplysnings- og underretningspligter
vedrørende net- og informationssikkerhed
Bekendtgørelse nr. 567 af 1. juni 2016 om informationssikkerhed og beredskab
i net og tjenester
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens forslag vil medføre en omfattende revision af den danske lovgiv-
ning på teleområdet med tilhørende bekendtgørelser.
Særligt kan nævnes, at en udvidelse af den nationale tilsynsmyndigheds uaf-
hængighed vil kræve en justering af flere af de gældende love. En samling af de i
forslaget opregnede opgaver i én national telemyndighed vil kræve, at de pågæl-
dende opgaver samles under ét ressort. Opgaver om sikkerhed i net og tjenester er
ikke omfattet af opregningen. Den uafhængige nationale tilsynsmyndighed vil skulle
tilføres en række nye kompetencer, som i dag ligger hos energi-, forsynings- og
klimaministeren og Energistyrelsen samt hos erhvervs- og vækstministeren og
Erhvervsstyrelsen. Det drejer sig bl.a. om varetagelse af væsentlige samfunds-
mæssige hensyn, herunder fastsættelse af dækningskrav, i forbindelse med aukti-
oner og udbud over frekvenser. Der kan endvidere være behov for at fastsætte
yderlige regler om tilsynsmyndighedens uafhængighed, herunder ledelsens ansæt-
telsesforhold.
Den foreslåede kortlægning af teleinfrastrukturen vil kræve hjemmel for den natio-
nale tilsynsmyndighed til at indsamle oplysninger herom. Der vil herunder navnlig
skulle skabes klar hjemmel til en bindende indsamling af oplysninger om udbyder-
nes fremtidige udrulningsplaner.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget kan potentielt medføre betydelige statsfinansielle konsekvenser. Forsla-
get vedrørende forsyningspligt vurderes således at kunne medføre udgifter, idet
nettoomkostninger ved udbud af basalt bredbånd skal dækkes af staten. Det er dog
formentlig kun relativt få brugere, som ikke ad anden vej kan få en forbindelse, der
er tilstrækkelig til at muliggøre det beskrevne minimumssæt af tjenester. Ligeledes
kan kravene til den nationale tilsynsmyndighed medføre udgifter til omorganisering
af opgaverne. På sigt vil der dog ikke være mérudgifter forbundet hermed, idet der
overordnet set ikke er tale om nye administrative opgaver.
Det vil blive igangsat en mere detaljeret analyse for nærmere at estimere omfanget
af eventuelle udgifter knyttet til forsyningspligt på basalt bredbånd.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
En række af Kommissionens forslag vurderes at kunne få positive samfundsøko-
nomiske konsekvenser, særligt hvis målet om at udbrede højhastighedsnet kan nås
med omkostningseffektive virkemidler. Således er det vurderingen, at de øgede
incitamenter til at investere i højhastighedsnet samlet set vil have en positiv effekt
Side 9/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0010.png
på samfundsøkonomien i form af øget produktivitet og konkurrenceevne. Dette
skyldes, at en øget udbredelse af net med meget høj hastighed er en afgørende
forudsætning for digitaliseringen.
Forslagene om præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på
andre end udbydere med stærk markedsposition og om kortlægning af infrastruktur
vil på samfundsniveau kunne sikre en bedre udnyttelse af infrastrukturen og bedre
konkurrence, hvilket potentielt kan have positive effekter for samfundsøkonomien.
Dette kan dog også have negative konsekvenser for udbydernes incitament til at
foretage investeringer i ny infrastruktur.
På frekvensområdet vurderer Kommissionen, at der vil være samfundsøkonomiske
gevinster som følge af en konsolidering på markedet. Hertil bemærkes, at det hidtil
ofte har været de mindre selskaber, som har medvirket til at konkurrere priserne
ned til gavn for virksomheder og forbrugere.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget om præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på an-
dre end udbydere med stærk markedsposition kan for visse selskaber skabe en
økonomisk usikkerhed omkring forretningsgrundlaget for fremtidige investeringer.
Dette risikerer at mindske disse selskabers investeringslyst. Det vurderes imidlertid,
at forslaget indeholder muligheder for at tage højde for disse risici i forbindelse med
implementeringen, eksempelvis idet nye net kan undtages, hvis adgangforpligtelser
kompromitterer nettets økonomiske levedygtighed. Forslaget om kortlægning af
infrastruktur kan ligeledes medføre øgede administrative omkostninger for udbyde-
re, der skal levere data. Endelig vil en udvidelse af begrebet ”elektronisk kommuni-
kationstjeneste” til alle tjenester, der giver mulighed for opkald via telefonnumre,
medføre, at virksomheder, der udbyder sådanne tjenester kan pålægges en række
nye forpligtelser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Det forventes, at forslagets bestemmelser på forbrugerbeskyttelsesområdet, her-
under hvad angår pakker af tjenester, vil bidrage til den retlige sikkerhed på områ-
det til gavn for både forbrugere og virksomheder. Udvidelse af reguleringen til i et
vist omfang at gælde andre kommunikationstjenester end traditionelle teletjenester
vil ligeledes styrke forbrugerbeskyttelsen.
8. Høring
Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-
nings- og Klimapolitik. De indkomne svar resumeres nedenfor. Der er indkommet
følgende høringssvar fra Dansk Energi, SE/Stofa, Teleindustrien, DI, TDC og DR:
Dansk Energi hilser Kommissionens meddelelse og udspil til ny teleregulering vel-
kommen. Dansk Energi anfører, at de regionale energiselskaber i Danmark over de
seneste 10 år har foretaget massive investeringer i fibernet – både i byer og i man-
ge landdistrikter. Energiselskabernes fibernet fremmer den infrastruktur-baserede
konkurrence og udvisker mange steder den digitale kløft mellem by og land. Stabile
Side 10/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0011.png
og forudsigelige rammevilkår er helt afgørende for energiselskabernes videre inve-
steringer i fibernet frem mod 2025.
Dansk Energi forventer, at regeringen i de kommende forhandlinger om teledirek-
tivpakken vil arbejde for at varetage danske interesser, herunder særligt i forhold til
at sikre incitamenter, som fremmer investeringer i udbredelsen af gigabit-
infrastruktur i både byer og i landdistrikter. Dansk Energi finder det derfor helt afgø-
rende, at der ikke indføres regulering, som kan føre til en mindre grad af infrastruk-
tur-baseret konkurrence i Danmark.
Dansk Energi er enig med Kommissionen i, at effektiv konkurrence er en afgørende
drivkraft for investeringer i gigabit-infrastruktur. Dansk Energi er også enig med
Kommissionen i, at den sektorspecifikke regulering skal tage udgangspunkt i kon-
kurrencen på detailmarkedet, og at der kun foretages markedsregulering, når det
kræves af hensyn til slutbrugernes interesser (priser, kvalitet, valgfrihed mv.). Dette
for at undgå unødvendig og bebyrdende regulering af markedsaktører med det
sigte at fremme den infrastruktur-baserede konkurrence og investeringer i opgrade-
ring og udbygning af teleinfrastruktur.
Dansk Energi støtter Kommissionens forslag om at skabe større klarhed om an-
vendelse af de eksisterende regler i EU-lovgivningen om fælles udnyttelse af led-
ningsnet i bygninger (symmetrisk regulering), hvor det ikke er praktisk gennemfør-
ligt at anlægge en parallel og konkurrerende infrastruktur. Dansk Energi finder, at
Kommissionens forslag om endvidere at give nationale telemyndigheder mulighed
for at pålægge netoperatører i de mere tyndt befolkede landområder en adgangs-
forpligtelse kan åbne op for en betydelig økonomisk usikkerhed omkring forret-
ningsgrundlaget for langsigtede fiberinvesteringer i de mere tyndt befolkede land-
områder. Usikkerheden vil potentielt kunne mindske de regionale energiselskabers
incitament til at investere i fibernet og derved mindske den infrastruktur-baserede
konkurrence i Danmark. Dansk Energi opfordrer derfor regeringen til at sikre, at der
bringes overensstemmelse med de allerede vedtagne regler og beskyttelsesværn i
infrastrukturdirektivet og den nye teledirektivpakke.
Dansk Energi vurderer, at Kommissionens ønske om at pålægge netoperatører i de
mere tyndt befolkede landområder en adgangsforpligtelse kan få den konsekvens,
at investeringsincitamenter for nye og alternative teleoperatører i Danmark reduce-
res, og at hensigten om at skabe mere infrastruktur-baseret konkurrence dermed
modvirkes. Dansk Energi skal derfor opfordre regeringen til at tage behørigt hensyn
til disse bekymringer i de kommende forhandlinger om teledirektivpakken. Endelig
opfordrer Dansk Energi regeringen til at gå aktivt ind i Kommissionens arbejde med
statsstøttereglerne, så reglerne bliver langt mindre byrdefulde for bredbåndsaktø-
rerne og i højere grad fremmer den infrastrukturbaserede konkurrence på marke-
det, herunder udbygning af infrastruktur med meget høj kapacitet.
SE/Stofa er generel positiv over for telepakkens formål om at fremme overgangen
til gigabitsamfundet og herunder fremme investeringer i bredbånd. Man finder dog
ikke, at de af Kommissionen foreslåede konkrete initiativer er tilstrækkelige til at nå
Side 11/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0012.png
målet. SE/Stofa foreslår, at man fra dansk side ønsker endnu mere fokus på kon-
krete initiativer, der kan løfte investeringerne.
Iflg. SE/Stofa går Kommissionens forslag om udvidelsen af symmetrisk regulering
direkte imod målsætningen om at øge investeringerne. SE/Stofa har investeret i
tillid til de gældende regler om asymmetrisk regulering. Med denne nye type regule-
ring vil SE/Stofa genoverveje sin investeringsstrategi. Incitamentet til at investere
forringes med forslaget, idet infrastrukturejer tvinges til at give adgang på regulere-
de vilkår. Incitamentet til at investere forringes også fra andre teleoperatører, som
nu kan lade være med selv at investere i tillid til, at den symmetriske regulering vil
åbne andre net i relevante områder.
SE/Stofa peger i stedet på infrastrukturbaseret konkurrence som virkemiddel. I
konkurrenceudsatte områder, hvor der nu dereguleres, skabes der incitament til at
åbne nettene for andre operatører, idet der ikke længere er en reguleret engrospris
til at danne et prispunkt i markedet. Med kommercielt forhandlede engrospriser
bliver det attraktivt at tilbyde engrosadgang for 3. parter for alle infrastrukturejere.
SE/Stofa forventer derfor, at regeringen afviser udvidelsen af den symmetriske
regulering med henvisning til, at infrastrukturbaseret konkurrence skal være den
relevante metode i områder, hvor der er konkurrence.
SE/Stofa ser positivt på, at man fra Kommissionens side vil skabe konkurrence-
mæssig ligestilling mellem OTT-tjenester og traditionelle tjenester. Hertil bemærker
SE/Stofa, at der på tv-området mangler en klar ligestilling mellem tv leveret over
internettet og tv over andre infrastrukturer. Således opkræves retransmissionsafgif-
ten forskelligt alt efter hvilken teknologi, der benyttes.
Teleindustrien deler Kommissionens ambitioner om at fremme investeringer i den
digitale infrastruktur i EU. Man finder dog ikke, at der er sammenhæng mellem
ambitionerne og de tiltag, der lægges op til. Ifølge Teleindustrien anerkender
Kommissionen, at ambitionerne er underfinansieret, og det er vanskeligt at se,
hvordan de fremlagte initiativer vil medføre øgede investeringer. Teleindustrien
mener, at der er tiltag på den europæiske dagsorden, som vil have den modsatret-
tede effekt, herunder den kommende roamingregulering og offentlig finansiering af
gratis internetadgang via wifi i byer.
Teleindustrien opfordrer til, at man fra dansk side arbejder for et primært fokus i
reguleringen på at stimulere investeringer i den digitale infrastruktur, for øget for-
enkling af regelsættet og lettelse af byrder for branchen. Endvidere opfordrer man
til at støtte tiltag, der skaber ”level playing field” mellem teleselskaber og udbydere
af OTT tjenester og støtte til tiltag, der fremmer udviklingen af 5G. Endelig ønsker
Teleindustrien klare rammer for anvendelse af offentlig finansiering til digital infra-
struktur, så private investeringer ikke fortrænges fra markedet.
DI støtter Kommissionens ambitiøse vision for et europæisk gigabit samfund i
2025, det politiske fokus på behovet for bedre vilkår for private investeringer i digital
Side 12/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0013.png
infrastruktur samt hensigten om at styrke medlemsstaternes koordinering af fre-
kvensallokering og udrulning af 5G-internet i EU.
DI kan derimod ikke støtte Kommissionens stærke fokus på offentligt finansieret
internet, (f.eks. gratis wifi i europæiske byer). Etableringen af et europæisk gigabit
samfund skal ske ved at styrke investeringsvilkårene for telebranchen, bl.a. ved
større fokus på at deregulere sektorreguleringen om f.eks. persondatabeskyttelse
og forbrugervilkår, samt generelt sikre en teknologineutral EU-regulering, der un-
derstøtter en markedsbaseret udrulning af digital infrastruktur i hele Europa. Flere
offentlige midler til udrulning af internet risikerer derimod at fortrænge de private
investeringer, der, som Kommissionen selv påpeger, er helt afgørende for at opnå
EU’s strategiske målsætninger i 2025. DI anfører, at direkte offentlig støtte skal
begrænses til områder, hvor de politiske målsætninger om bedre bredbånds- og
mobildækning ikke kan opnås på kommercielle vilkår. Helt grundlæggende skal
EU’s teleregulering derfor opdateres og forenkles, og den skal prioritere private
investeringer, tjenesteudvikling og konkurrencefremme.
TDC finder, at et af de vigtigste elementer i forslaget m.h.t. at sikre et bæredygtigt
og fair konkurrenceudbud for alle forbrugere på telemarkedet er, at der i forslaget
tilnærmelsesvis gives nationale telemyndigheder fleksibilitet til at pålægge ad-
gangsforpligtigelser til access linier under bestemte forudsætninger, men uden
forudgående markedsanalyse og udpegning af en udbyder med dominerende mar-
kedsposition. Forslaget har taget et vigtigt skridt i denne retning, men har ledsaget
denne mulighed af nogle begrænsninger, der dels ikke er begrundede og dels vil
kunne forsinke processen og skabe usikkerhed om de reelle muligheder. Forsla-
gets indskrænkning af fleksibiliteten for telemyndigheder til at pålægge adgangs-
forpligtelser, som ikke er baseret på dominerende markedsposition, til kun at omfat-
te tyndtbefolkede områder er en unødig indskrænkning af de nationale telemyndig-
heders beføjelser. Det forhindrer telemyndighederne i at agere netop med sigte på
at sikre alle slutkunder konkurrencemuligheder. Faktisk anvendelse af bestemmel-
serne vil være essentiel for at imødekomme behovet for at sikre konkurrencebase-
ret adgang til lokale monopolnet og dermed konkurrence på slutbrugermarkedet.
Dette behov kan optræde i et givet område uanset befolkningstæthed, idet det i et
sådant område stadig ikke vil være økonomisk meningsfuldt at duplikere f.eks. et
fibernet.
TDC finder på linje med Kommissionen, at regulatorisk stabilitet og forudsigelighed
er vigtigt, men m.h.t. varighed af markedsanalyser vil en generel forlængelse til fem
år betyde, at markedsanalysens resultater ikke vil være i stand til afspejle den dy-
namiske udvikling i markedet. Der kan i stedet med fordel skelnes mellem marke-
derne for hhv. terminering, hvor markedsforhold per definition vil forblive uændrede,
og markederne for access (3-4) og evt. andre markeder, hvor udviklingen er dyna-
misk med nye aktører, løbende netudbygning og skiftende markedsandele. Her
betyder den afledte uforudsigelighed, at den nuværende treårstakt for revision bør
fastholdes.
Side 13/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0014.png
TDC finder, at omfanget af forslagets forpligtelser mht. bredbåndsdækning og ud-
bygningsplaner samt sanktioner i tilfælde af, at udbygningsplaner ikke overholdes,
er uklare. Forslaget er specielt m.h.t. udbygningsplaner potentielt konkurrencefor-
vridende og kan være en yderligere byrde for industrien. Bestemmelsen bør derfor
indskrænkes til at sikre kortlægning af eksisterende net svarende til eksempelvis
bredbåndskortlægningen, mens krav om udbygningsplaner kun bør aktiveres i for-
bindelse med offentlig støtte.
TDC finder som udgangspunkt, at det principielt ikke er begrundet at indføre forsy-
ningspligt på bredbånd i lyset af de muligheder, der i øvrigt ligger for bredbåndsud-
rulning med offentlig støtte til områder, hvor markedsmekanismer ikke sikrer dæk-
ning. Det vil for at mindske de mulige skadevirkninger af en sådan forpligtelse væ-
re vigtigt, at det fra dansk side i det fremadrettede forhandlingsforløb fastholdes, at
det drejer sig om en basal bredbåndstjeneste, der skal defineres funktionelt i for-
hold til at kunne tilgå grundlæggende, offentlige digitale tjenester og ikke ud fra
gennemsnitsværdier af national internetadgang. Forslagets mulighed for regulato-
risk at fastlægge detailpriser for bredbånd er særligt problematisk, idet det potenti-
elt kan undergrave priskonkurrencen.
DR anfører, at de nuværende regler giver de nationale myndigheder mulighed for
at stille krav til netværksleverandører om at distribuere specifikke radio- og tv-
kanaler samt tillægstjenester som f.eks. synstolkning (must carry), hvis deres tje-
nester dækker et betydeligt antal slutbrugere, som er afhængige af dette netværk
for at kunne modtage radio- og tv-indhold. Reglerne er dog afgrænset til kun at
gælde lineær radio og tv. I en verden, hvor en større og større del af medieforbru-
get flyttes til streaming og on demand, finder DR det vigtigt, at reguleringen moder-
niseres og anbefaler derfor, at medlemsstaterne får mulighed for at sikre fremtræ-
dende og synligt indhold af samfundsmæssig og kulturel værdi på tværs af alle
platforme og tjenester i fremtiden.
DR har noteret sig, at der i forslaget er en række tiltag, som skal forsøge at fremme
udbredelsen af infrastruktur til mobilt bredbånd og i særdeleshed 5G. Dette skal
bl.a. ske ved indførelse af regler for tilladelsers løbetid og fornyelse, fleksibilitet til at
handle, lease eller dele frekvenstilladelser samt at stille krav til dækning. DR gør
opmærksom på, at frekvensanvendelsen imellem forskellige tjenester og brugere er
meget alsidig, og det er vigtigt, at reguleringen tager højde for dette. Reguleringen
af spektrum til broadcast er bygget op om et regelsæt (distribution- og programtilla-
delser) og en lovgivning, der er med til at sikre mediepluralisme, ytringsfrihed, kul-
turel og sproglig diversitet samt social inklusion. DR er af den holdning, at det er
medlemsstaterne, der bedst varetager disse aspekter. Det er derfor vigtigt for DR,
at medlemsstaterne forsat har kompetencerne til at formulere og udfærdige beslut-
ninger vedrørende regulering og administration af spektrum.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
Side 14/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
10. Regeringens generelle holdning
Kommissionens forslag har overordnet til formål at understøtte realiseringen af et
digitalt indre marked. Regeringen støtter dette formål. Regeringen mener endvide-
re, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed over for
digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus på at sikre lave
adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå protektionistiske
tiltag. Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres unødige byrder for erhvervsli-
vet eller det offentlige i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale
indre marked.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er et vigtigt mål for reguleringen på
teleområdet at understøtte udbredelsen af højhastighedsnet. Regeringen er af den
opfattelse, at det er vigtigt at sikre, at de midler, som Kommissionen foreslår for at
nå målet, er de rigtige. Regeringen er i den forbindelse umiddelbart skeptisk over
for visse af de foreslåede midler, herunder på frekvensområdet og hvad angår for-
syningspligt på bredbånd. Regeringen lægger vægt på, at de nationale udgifter til
forsyningspligten for bredbånd står mål med forslagets fordele. Regeringens kon-
krete holdning til forslaget fastlægges nærmere, når der foreligger en analyse af
forslagets konsekvenser.
Regeringen lægger vægt på, at den konkrete regulering ikke forringer konkurren-
cen på telemarkedet. Realiseringen af det digitale indre marked skal blandt andet
ske ved at sikre lige konkurrencemuligheder for selskaberne samt sikre incitament
til investering og innovation. Regeringen mener, at udgangspunktet fortsat bør væ-
re at opnå effektiv konkurrence ved en markedsbaseret og teknologineutral tilgang.
Regeringen vil arbejde for, at der tages behørigt hensyn til en effektiv konkurrence i
de tiltag, der skal styrke investeringsincitamenterne. Regeringen vil endvidere ar-
bejde for, at det med de reviderede regler bliver muligt i tilstrækkeligt omfang at
adressere de konkurrencemæssige udfordringer, som kan opstå i takt med udbyg-
ningen af regionale eller lokale fibernet.
Regeringen arbejder for, at mulighederne for at forenkle og modernisere regulerin-
gen skal forfølges for at skabe lige vilkår for alle virksomheder og reducere admini-
strative byrder, hvor det er muligt.
Regeringen anerkender behovet for at tilpasse den institutionelle struktur, så den
afspejler de nye regler på teleområdet, som bliver resultatet af forhandlingerne om
Kommissionens forslag. Regeringen støtter dog ikke en fælleseuropæisk fastlæg-
gelse af arbejdsopgavernes fordeling internt i de enkelte medlemsstater.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 15/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0016.png
5b) Forslag om oprettelsen af Sammenslutningen af Europæiske
Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation
(BEREC)
KOM (2016) 591
Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet er markeret med
streg i margenen.
1. Resumé
Det centrale EU-regelsæt på telekommunikationsområdet håndhæves af uaf-
hængige, nationale tilsynsmyndigheder. Siden revisionen af teledirektiverne i 2009
har disse samarbejdet i Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder
inden for Elektronisk Kommunikation (Body of European Regulators for Electronic
Communications - BEREC).
Som led i den igangværende revision af reglerne på telekommunikationsområdet
foreslår Kommissionen at tilføre BEREC en række nye opgaver. Kommissionen har
den 14. september 2016 fremsat et forordningsforslag, hvori de ønsker at styrke
BEREC og at gøre det til et egentligt agentur i overensstemmelse med den fælles
tilgang til decentraliserede agenturer. BEREC’s væsentligste opgave vil fortsat
være at sikre en ensartet anvendelse af EU-reglerne om elektronisk kommunikation
og derved bidrage til udviklingen af det indre marked.
Regeringen finder det afgørende at sikre og bevare de nationale tilsynsmyndighe-
ders og BEREC’s uafhængighed. Regeringen lægger vægt på en særdeles restrik-
tiv tilgang til udviklingen i administrationsudgifter i EU's institutioner og agenturer og
kan derfor i udgangspunktet ikke støtte en stigning i antallet af ansatte i BEREC.
Sagen forventes sammen med de øvrige forslag i Kommissionens pakke om revisi-
on af reglerne på telekommunikationsområdet at blive sat på dagsordenen for tele-
rådsmødet den 2. december 2016 til politisk drøftelse.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 591 af den 14. september 2016 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelsen af Sammenslutningen
af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC).
Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 12. oktober 2016. For-
slaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF) og skal således behandles efter den almindelige lovgiv-
ningsprocedure.
Teledirektiverne, som senest er revideret i 2009, indeholder et sæt af fælles EU-
regler, som implementeres af uafhængige, nationale tilsynsmyndigheder, der har
ansvaret for at regulere telemarkederne i medlemsstaterne. I Danmark er det Er-
hvervsstyrelsen, der er national uafhængig tilsynsmyndighed for så vidt angår den
sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet. Ved direktivrevisionen i
Side 16/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
2009 blev samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder formaliseret med
en forordning om oprettelsen af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndig-
heder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC), som har til formål at sikre
udvikling af en konsekvent reguleringspraksis og ensartet anvendelse af EU-
regelsættet på tværs af medlemsstaterne. BEREC består af et repræsentantskab,
hvor lederne af de nationale tilsynsmyndigheder mødes. BEREC’s arbejde under-
støttes allerede i dag af et agentur-lignende støttekontor med hjemsted i Riga, Let-
land.
Som led i sin strategi for et digitalt indre marked annoncerede Kommissionen, at
Kommissionen ville fremsætte forslag til revision af det centrale EU-regelsæt på
teleområdet. På denne baggrund har Kommissionen fremsat forslag om at revidere
teledirektiverne og samle dem i ét direktiv ((KOM 2016)590). Samtidig har Kom-
missionen fremsat to forslag om henholdsvis en ny forordning om Sammenslutnin-
gen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation og
om en ændring af forordningen om Connecting Europe-faciliteten med henblik på at
fremme internetforbindelser i lokalsamfundene ((KOM 2016)287). Kommissionen
har endvidere offentliggjort to meddelelser om henholdsvis konnektivitet med hen-
blik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked ((KOM 2016)597) og om en
handlingsplan for 5G ((KOM 2016)588).
3. Formål og indhold
Kommissionen anfører, at BEREC siden sin oprettelse har medvirket positivt til en
ensartet anvendelse af EU-reglerne på telekommunikationsområdet i medlemssta-
terne. Med forslaget om et nyt direktiv, som samler det centrale EU-regelsæt på
telekommunikationsområdet, tilføres BEREC en række nye opgaver såsom en
styrket rolle i forhold til de nationale tilsynsmyndigheders regulering af telemarkedet
og i forhold til de markedsmæssige aspekter af tildelingen af radiofrekvenser.
Kommissionen ønsker derfor at styrke BEREC og at gøre det til et egentligt agentur
i overensstemmelse med den fælles tilgang til decentraliserede agenturer, som
blev aftalt mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen i 2012. Kommissi-
onen har derfor fremsat forslag om en ny forordning, som erstatter den hidtidige
BEREC-forordning.
BEREC skal forfølge de samme mål som de nationale tilsynsmyndigheder. Navnlig
skal BEREC sikre en ensartet anvendelse af EU-reglerne om elektronisk kommuni-
kation og derved bidrage til udviklingen af det indre marked. BEREC skal også
fremme udbredelsen af højhastighedsforbindelser, konkurrencen inden for udbud af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og borgernes interesser.
BEREC’s hovedopgaver vil bl.a. være
at rådgive Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet samt de nationale
tilsynsmyndigheder om tekniske spørgsmål inden for sit område,
at træffe beslutninger om udpegning af transnationale markeder,
at udvikle en økonomisk model for at bistå Kommissionen ved fastsættelsen af
de maksimale termineringstakster,
Side 17/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
at afgive udtalelser på en række områder nævnt i EU-reglerne, herunder om
løsningen af grænseoverskridende tvister, om udkast til nationale foranstaltnin-
ger i forbindelse med reguleringen af telemarkederne og om udkast til nationale
foranstaltninger i forbindelse med tildelingen af radiofrekvenser,
at overvåge og rapportere om udviklingen i detail- og engrospriser for roaming-
tjenester,
at udstede henstillinger og bedste praksis rettet til de nationale tilsynsmyndig-
heder for at fremme en konsekvent anvendelse af reglerne.
De nationale tilsynsmyndigheder skal overholde BEREC’s beslutninger og tage
størst muligt hensyn til udtalelser, retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis
udarbejdet af BEREC for at sikre en ensartet gennemførelse af regelsættet for
elektronisk kommunikation.
BEREC skal ledes af en bestyrelse bestående af lederne af de nationale tilsyns-
myndigheder samt to repræsentanter fra Kommissionen. Alle medlemmer af besty-
relsen er stemmeberettigede, og de udnævnes for fire år af gangen med mulighed
for forlængelse. Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand for en fireårig
periode med mulighed for én forlængelse.
En stor del af BEREC’s arbejde udføres af ekspertarbejdsgrupper, hvor relevante
medarbejdere fra de nationale tilsynsmyndigheder mødes og udarbejder forslag til
BEREC’s udtalelser, henstillinger, bedste praksis m.v. I henhold til Kommissionens
forslag skal arbejdet i disse grupper fremover koordineres og ledes af en repræsen-
tant fra BEREC’s sekretariat.
Bestyrelsen udpeger en direktør for BEREC, som har til opgave at lede det daglige
arbejde og er øverste leder af sekretariatet. Direktøren vælges ud fra en liste over
kandidater, som Kommissionen opstiller på baggrund af en åben rekrutteringspro-
ces. Direktøren forbereder og har ansvaret for gennemførelsen af det arbejdspro-
gram for BEREC, som bestyrelsen skal vedtage årligt. Direktøren udpeges for fem
år med mulighed for én forlængelse i yderligere fem år.
BEREC skal nedsætte et klage-organ, hvortil dets afgørelser kan påklages.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
art. 294 medlovgiver.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at der er behov for at handle på fællesskabsplan for at sikre
en ensartet anvendelse af EU-reglerne på teleområdet på tværs af medlemsstater-
ne og for at sikre ensartede institutionelle rammer og en klar ansvarsfordeling mel-
lem medlemsstaterne, de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen. Opsplit-
ningen af telemarkederne i nationale markeder kan ikke alene tilskrives den nuvæ-
Side 18/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0019.png
rende institutionelle struktur, men den manglende konsistens i reguleringen skyl-
des, i hvert fald delvis, den nuværende struktur og den måde, især de nationale
tilsynsmyndigheder, BEREC og Kommissionen interagerer på. En styrkelse af BE-
REC’s beføjelser vil derfor styrke retssikkerheden og bidrage til regulatorisk konsi-
stens.
Kommissionen anfører endvidere, at den markedsmæssige og teknologiske udvik-
ling betyder, at der er en række grænseoverskridende aspekter, som kræver ensar-
tet regulering på tværs af medlemsstaterne. Et EU-organ kan bedre håndtere disse
aspekter end de enkelte medlemsstater.
På det foreliggende grundlag er regeringen enig i Kommissionens vurdering og
finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Den gældende lovgivning omfatter:
Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbek. nr. 128 af 7.
februar 2014, med senere ændringer.
Lov om radiofrekvenser, jf. lovbek. nr 1100 af 10/08/2016.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er tale om et forslag til forordning, der finder direkte anvendelse i national ret
og ikke kræver implementering. Forslaget kan dog medføre ændringer på lovgiv-
nings- eller bekendtgørelsesniveau, særligt hvad angår procedurebestemmelser,
når den samlede revision af EU-regelsættet for telekommunikation skal indarbejdes
i dansk ret.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser i kraft af indvirkningen på EU’s
budget. Kommissionen vurderer, at BEREC’s sekretariat på sigt skal vokse til 60
fuldtidsansatte fra de nuværende 26 i det eksisterende støttekontor. Sekretariatet
forventes at være fuldt udbygget i 2022. Den nye BEREC-forordning forventes at
træde i kraft i 2019, og frem til 2020 forventes merudgifter på ca. 9,5 mio. euro på
EU’s budget. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig
udgift på 1,4 mio. kr. Udgifterne forventes at stige yderligere efter 2020, indtil sekre-
tariatet når sin fulde bemanding.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at få samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at få erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Side 19/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0020.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-
nings- og Klimapolitik. De indkomne svar resumeres nedenfor. Der er indkommet
følgende høringssvar fra TDC:
TDC peger på det overordnede problem, der utilsigtet kan komme til at opstå i form
af to-tre lag af regulatoriske myndigheder, især i lyset af det omfang det nye BE-
REC skal have i henhold til forslaget.
TDC anfører videre, at BEREC’s arbejdsopgaver som beskrevet i forslaget griber
ind i de nationale telemyndigheders muligheder for inden for de givne regulatoriske
rammer at tilpasse anvendelsen af regulering til nationale forhold. TDC har vanske-
ligt ved at se et behov for yderligere harmonisering m.h.t. udformning af standardaf-
taler, måling af tjenestekvalitet eller lokalisering af nettermineringspunkter. Specielt
m.h.t. referencetilbud, netneutralitet og parametre for tjenestekvalitet synes der at
være tale om harmonisering for harmoniseringens skyld, som kan lede til overregu-
lering i forhold til konstaterede behov. TDC opfordrer derfor til, at der fra dansk side
fokuseres på at få disse punkter fjernet fra listen over BEREC’s arbejdsopgaver.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslandes holdning kendes ikke.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig med Kommissionen i det ønskelige i en styrkelse af det digitale
indre marked gennem en større ensartethed i de enkelte landes anvendelse af EU-
reglerne. Regeringen anerkender, at der kan blive behov for at tilpasse den institu-
tionelle struktur, når der er enighed om de nye regler på teleområdet.
Regeringen vurderer, at det hidtidige samarbejde mellem de nationale tilsynsmyn-
digheder i BEREC har været frugtbart. Regeringen er derfor ikke afvisende over for
at styrke samarbejdet. Regeringen finder det afgørende at sikre og bevare de nati-
onale tilsynsmyndigheders og BEREC’s uafhængighed.
Regeringen finder det ikke hensigtsmæssigt at give BEREC opgaver på frekvens-
området. Ekspertisen på dette område er at finde i Frekvenspolitikgruppen (RSPG),
hvorfor sådanne opgaver fortsat bør placeres i denne gruppe.
Regeringen lægger vægt på overholdelsen af EU’s målsætning om, at antallet af
EU-årsværk reduceres med 5 pct. i alle EU-institutioner i perioden 2013-2017.
Agenturerne indgår også i denne målsætning. Regeringen kan derfor i udgangs-
punktet ikke støtte en stigning i antallet af ansatte i BEREC – medmindre en sådan
kan finde sted inden for rammerne af den overordnede målsætning om en nettore-
duktion i antallet af EU-årsværk. Såfremt det besluttes at tilføre flere ansatte til
BEREC, lægges der vægt på, at dette modsvares af en tilsvarende reduktion an-
Side 20/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
detsteds i EU-institutionerne. Regeringen lægger vægt på en særdeles restriktiv
tilgang til udviklingen i administrationsudgifter i EU's institutioner og agenturer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 21/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0022.png
6a) Meddelelse om 5G
KOM (2016) 588
Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet er markeret med
streg i margenen.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 14. september 2016 offentliggjort en meddelelse
med forslag til medlemsstaterne om en handlingsplan for rettidig etablering af en ny
generation af mobilnet, som kaldes 5G-net. Kommissionen mener, at der skal prio-
riteres en koordineret etablering af 5G i alle medlemsstater, herunder en fælles
tidsplan og harmonisering af frekvensbånd. Tidsplanen skal være ambitiøs, således
at Europa kan være førende på markedet og tidligt udnytte de nye muligheder, som
5G giver, ikke kun i telesektoren, men i hele økonomien og samfundet.
Regeringen støtter målene om en hurtig udvikling og udrulning af 5G–tjenester til
gavn for forbrugere og virksomheder.
Sagen forventes sammen med de øvrige forslag i Kommissionens pakke om revisi-
on af reglerne på telekommunikationsområdet at blive sat på dagsordenen for tele-
rådsmødet den 2. december 2016 til politisk drøftelse.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde ved KOM (2016) 588 den 14. september 2016 sin
meddelelse ”5G til Europa: En handlingsplan”. Meddelelsen er oversendt til Rådet
den 16. september 2016 i dansk sprogversion.
Den næste generation af mobilnet, som kaldes 5G, er endnu ikke fuldt ud standar-
diseret, men det forventes, at 5G-teknologien vil levere gigabit-hastigheder og for-
binde enheder og objekter (tingenes internet) og dermed give mulighed for innova-
tive forretningsmodeller på tværs af sektorer.
Kommissionen lancerede i 2013 et offentligt-privat partnerskab (5G-PPP) med 700
mio. euro i offentlige midler i ryggen med det formål at sikre, at 5G-teknologien er
tilgængelig i Europa i 2020. Forskningsindsatsen alene vil ikke være tilstrækkelig til
at sikre, at Europa er førende inden for 5G. Der er behov for en bredere indsats for
at realisere 5G, navnlig for at skabe et europæisk hjemmemarked for 5G.
3. Formål og indhold
Kommissionens overordnede formål med meddelelsen er at foreslå en handlings-
plan for rettidig og koordineret etablering af 5G-net i Europa gennem et partnerskab
mellem Kommissionen, medlemsstaterne og industrien.
Meddelelsen oplister otte vigtige indsatsområder:
Side 22/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0023.png
1. Kommissionen vil arbejde sammen med medlemsstaterne om en fælles tids-
plan for
tidlig lancering af 5G-net
inden udgangen af 2018, efterfulgt af lance-
ringen af fuldt ud kommercielle 5G-tjenester i Europa inden udgangen af 2020.
Medlemsstaterne tilskyndes til inden udgangen af 2017 at udvikle nationale kø-
replaner for etableringen af 5G.
2. Kommissionen vil inden udgangen af 2016 i samarbejde med medlemsstaterne
fastlægge en foreløbig liste over
pionerfrekvensbånd
til den indledende lance-
ring af 5G-tjenester. Listen bør indeholde frekvenser i mindst tre områder: un-
der 1 GHz, mellem 1 GHz og 6 GHz, og over 6 GHz, hvor større båndbredder
er tilgængelige.
3. Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om inden udgangen af
2017 at nå til
enighed om et fuldt sæt frekvensbånd, som skal harmoniseres
i
forbindelse med den indledende etablering af kommercielle 5G-net i Europa.
Ydermere vil Kommissionen arbejde med medlemsstaterne hen imod en
tilrå-
dighedsstillelse af specifikke 5G-frekvensbånd over 6 GHz.
4. Kommissionen vil arbejde sammen med industrien, medlemsstaterne og andre
aktører om at opfylde målet om, at minimum
alle byområder og alle større
transportveje skal have uafbrudt 5G-dækning inden 2025.
5. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og industrien til at forpligte sig til at
sikre, at
de første globale 5G-standarder skal være tilgængelige senest ved
udgangen af 2019.
6. Kommissionen
opfordrer industrien til at planlægge teknologiske 5G-forsøg i
2017
og fremlægge detaljerede køreplaner inden marts 2017 om gennemførel-
se af avancerede før-kommercielle forsøg. Det skal endvidere sikres, at udstyr,
terminaler og enheder baseret på 5G-konnektivitet er tilgængelige i god tid in-
den 2020.
7. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at overveje at
bruge den fremtidi-
ge 5G-infrastruktur
til at forbedre kommunikationstjenester, der benyttes til
be-
redskabsformål.
8. Kommissionen vil sammen med industrien og den europæiske investerings-
bank vurdere muligheden for
en venturefinansiering for at støtte nystartede eu-
ropæiske 5G-virksomheder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse
fra Kommissionen.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Side 23/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0024.png
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-
hvervsøkonomiske konsekvenser. Udmøntningen af de konkrete lovgivningsfor-
slag, der beskrives i meddelelsen, vil imidlertid kunne få sådanne konsekvenser.
Det vurderes som sandsynligt, at udbredelse af 5G-teknologi som beskrevet af
Kommissionen samlet set vil have en positiv effekt for væksten i Danmark.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-
nings- og Klimapolitik. Der er indkommet høringssvar fra DR og TDC.
DR anfører, at man som Public Service Broadcaster står i en unik position til at
sikre et marked for 5G igennem deling af lineær såvel som on demand-indhold.
Ligeså kan en veludført 5G EU-politik støtte DR’s rolle og bidrag til det digitale
samfund og dermed være helt afgørende for fremtidens udbredelse af indhold af
samfundsmæssig og kulturel værdi for borgerne.
Igennem den rette udvikling vil 5G kunne bidrage med en række løsninger, som
både DR og dets publikum på både radio og tv kan drage nytte af. DR’s publikum
kan drage nytte af nem adgang til og mere synligt og fremtrædende indhold på de
mest udbredte platforme, nemmere adgang til tilgængelighedstjenester (syns- og
høretolkning), Universel adgang til indhold og tjenester uden yderligere gebyrer
eller abonnementer (f.eks. free-to-air) og bedre quality of service (QoS).
For at opnå dette er det iflg. DR vigtigt, at en EU 5G-politik afspejler en holistisk
tilgang, dvs. støtter udviklingen af en åben og nem integrerbar 5G-teknologi-
platform, fremmer et pluralistisk og mangfoldigt europæisk tv- og radio-landskab og
bidrager til at opnå nationale og fælleseuropæiske politiske målsætninger for public
service radio og tv.
Det er ifølge DR derfor vigtigt, at 5G-udviklingen indarbejdes i politikken for det
digitale indre marked, og især for de dele der omhandler frekvenspolitik, netneutra-
litet og regulering af audiovisuelle medietjenester. Kommissionen bør støtte et for-
bedret samarbejde mellem de berørte parter, især mellem teleindustrien og de
kreative sektorer.
TDC er enig i den fremlagte 5G Action Plan, men anfører, at Kommissionens paral-
lelt hermed fremlagte forslag om for offentlige midler at stille WiFi til rådighed i by-
områder vil være direkte skadeligt for investeringer i specielt mobil infrastruktur.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslandes holdning kendes ikke.
Side 24/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter målene om at få en hurtig udvikling og udrulning af 5G–tjenester
til gavn for forbrugere og virksomheder.
Regeringen støtter, at der udarbejdes en fælleseuropæisk handlingsplan, da en
hurtig introduktion af 5G-tjenester ikke kan gennemføres på nationalt niveau alene.
Regeringen er positivt indstillet i forhold til at identificere frekvensbånd til 5G. Dette
er også et vigtigt punkt på dagsordenen for den verdensomspændende radiokonfe-
rence, WRC-19, som afholdes af FN’s særorganisation for it- og telekommunikation
ITU i 2019.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 25/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0026.png
6b) Meddelelse om gigabitsamfundet
KOM (2016) 597
Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet er markeret med
streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har lanceret en pakke af forslag, som skal revidere de centrale EU-
regler på teleområdet. I pakken indgår en meddelelse om vejen til et europæisk
”gigabit-samfund”, som opstiller de overordnede målsætninger med revisionen.
Kommissionen anfører i meddelelsen, at de økonomiske og sociale fordele ved den
digitale transformation kun kan opnås, hvis netværk med meget høj kapacitet ud-
bredes til alle dele af samfundet, både i landdistrikterne og i byerne. Derfor opstiller
Kommissionen nye mål for udbredelsen af højhastighedsforbindelser i 2025: Alle
væsentlige samfundsinstitutioner og digitalt intensive virksomheder skal have ad-
gang til gigabitforbindelser, alle byområder og væsentlige transportkorridorer skal
være dækket af 5G, og alle europæiske husstande, uanset om de er beliggende i
landdistrikter eller byområder, skal have adgang til en forbindelse med mindst 100
Mbit/s download, som på sigt kan opgraderes til gigabit.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af vigtigheden af at udbrede højha-
stighedsnet til alle dele af samfundet. Regeringen kan støtte flere af de foreslåede
midler til at nå målene, men forholder sig samtidig skeptisk ift. visse af de foreslåe-
de tiltag. Regeringen vil analysere nærmere om fastsættelsen af nye, universelle
mål for hastigheden af internetforbindelserne nødvendigvis er den rette vej frem.
Forskellige tjenester stiller meget forskellige krav til nettet, og regeringen finder
derfor, at såfremt der sættes mål, bør disse også fokusere på kvaliteten af forbin-
delserne, herunder disses pålidelighed, forsinkelser m.v.
Sagen forventes sammen med de øvrige forslag i Kommissionens pakke om revisi-
on af reglerne på telekommunikationsområdet at blive sat på dagsordenen for tele-
rådsmødet den 2. december 2016 til politisk drøftelse.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde ved KOM (2016) 587 den 14. september 2016 sin
meddelelse ”Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre mar-
ked – På vej mod et europæisk gigabitsamfund”. Meddelelsen er oversendt til Rå-
det den 19. september 2016 i dansk sprogversion.
Meddelelsen følger op på Kommissionens strategi for et digitalt indre marked og
indgår i en samlet pakke, som endvidere omfatter et forslag om at revidere de cen-
trale teledirektiver og samle dem i ét direktiv samt to forslag til forordninger om hhv.
Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kom-
munikation (BEREC) og om en ændring af forordningen om Connecting Europe-
Side 26/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
faciliteten m.h.p. at fremme internetforbindelser i lokalsamfundene. Endvidere ind-
går en meddelelse om en handlingsplan for 5G i pakken.
De nationale telemarkeder blev liberaliseret i løbet af 1990’erne. Hovedfokus for
det centrale EU-regelsæt for telekommunikation har siden da været at fremme kon-
kurrencen og at sikre slutbrugernes rettigheder. Kommissionen mener, at telesekto-
rens betydning for den digitale økonomi og dermed den samlede økonomiske ud-
vikling bliver stadig større. Vækstpotentialet i den digitale økonomi udnyttes bedst,
hvis udbredelsen af hurtige forbindelser fremmes mest mulig. Med den igangvæ-
rende telerevision ønsker Kommissionen derfor at fokusere på udbredelsen af høj-
hastighedsbredbånd.
I sin strategi for en Digital Dagsorden for Europa fra 2010 (KOM (2010) 245) fast-
satte Kommissionen mål for udrulningen af bredbånd i 2020, hvor alle europæere
skal have adgang til hurtige internethastigheder på over 30 Mbit/s og mindst 50 pct.
af de europæiske husstande skal abonnere på internetforbindelser på over 100
Mbit/s.
3. Formål og indhold
Kommissionen anfører i sin meddelelse, at der er sket væsentlige ændringer inden
for sektoren for elektronisk kommunikation, siden det centrale EU-regelsæt for tele-
kommunikation blev revideret i 2009. Forbrugsmønstrene er ændret radikalt, og
taletelefoni erstattes i stigende grad af adgang til internettet, enten via fastnet eller
mobilt. Internettet, som bruges på en lang række af forskellige enheder såsom
smartphones, tablets, computere og TV, giver adgang til et stadigt voksende udbud
af digitale tjenester, som stiller stadigt stigende krav til nettene. Behovet vil stige
yderligere i de kommende år, efterhånden som tjenester baseret på tingenes inter-
net, cloud computing og virtual reality bliver udbredt.
Kommissionen anfører, at de økonomiske og sociale fordele ved den digitale trans-
formation kun kan opnås, hvis netværk med meget høj kapacitet udbredes til alle
dele af samfundet, både i landdistrikterne og i byerne. Telesektoren er en katalysa-
tor for hele den digitale økonomi, og Europa har brug for at handle hurtigt for at
sikre sin fremtidige globale konkurrenceevne og velstand.
På denne baggrund opstiller Kommissionen nye mål for udbredelsen af højha-
stighedsforbindelser i 2025:
Alle væsentlige samfundsinstitutioner såsom skoler, transportknudepunkter og
de vigtigste udbydere af offentlige tjenester samt digitalt intensive virksomheder
skal have adgang til gigabitforbindelser.
Alle byområder og alle væsentlige transportkorridorer skal være dækket af 5G.
I 2020 skal 5G være tilgængelig i mindst én større by i hver medlemsstat på
kommercielle vilkår.
Alle europæiske husstande, uanset om de er beliggende i landdistrikter eller
byområder, skal have adgang til en internetforbindelse med mindst 100 Mbit/s
download, som på sigt kan opgraderes til gigabit (1000 Mbit/s).
Side 27/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
Kommissionen foreslår, at det centrale regelsæt på teleområdet revideres, og at
fokus for revisionen er på udrulning af højhastighedsforbindelser. Denne målsæt-
ning skal gælde på linje med de hidtidige mål om at fremme konkurrencen, at bi-
drage til det indre marked og at fremme forbrugernes interesser.
Med det nye regelsæt vil Kommissionen styrke incitamenterne til at udrulle højha-
stighedsnet. Det vil den gøre ved at tilpasse den sektor-specifikke regulering af
telemarkederne, så infrastrukturbaseret konkurrence gennem udrulning af flere,
parallelle net fremmes, hvor dette er økonomisk rentabelt. Endvidere gøres det
lettere for flere operatører at gå sammen om at investere i net i de områder, hvor
dette er nødvendigt for at skaffe den fornødne finansiering.
Kommissionen bemærker, at EU var blandt de første til at udvikle 4G, men lang-
som til at tage teknologien i brug. Det skyldes bl.a., at tildelingen af de nødvendige
frekvenser gik for langsomt og skete på forskellige tidspunkter i medlemsstaterne.
For at undgå, at noget lignende bliver tilfældet for 5G, ønsker Kommissionen at
harmonisere tildelingen af frekvenser fremover. Man vil endvidere fremme en ens-
artet tilgang til dækningskrav og netdeling for at fremme udrulningen af 5G også i
landområder.
Kommissionen ønsker at fremme forbrugernes anvendelse af de nye højhastig-
hedsnet. Derfor foreslår man at modernisere reglerne for slutbrugernes rettigheder,
herunder muligheden for at skifte udbyder. Endvidere foreslås det at indføre forsy-
ningspligt på basalt bredbånd til en overkommelig pris.
Kommissionen mener, at de fastsatte mål for 2025 i det store og hele kan nås ved
en markedsbaseret udbygning af infrastrukturen. Kommissionen erkender dog, at
det er nødvendigt at tilføre offentlige midler for at sikre udbygningen i de vanskelig-
ste områder. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at kombinere tilskud og
andre finansielle instrumenter for at nå de langsigtede målsætninger.
Kommissionen vil i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank inden ud-
gangen af 2016 lancere en ny bredbåndsfond og overvejer at gennemføre et initia-
tiv om finansieringsmuligheder for aktiviteter i forbindelse med strategien det digita-
le indre marked.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse
fra Kommissionen.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Side 28/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0029.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-
hvervsøkonomiske konsekvenser. Udmøntningen af de konkrete lovgivningsfor-
slag, der beskrives i meddelelsen, vil imidlertid kunne få sådanne konsekvenser.
Det vurderes som sandsynligt, at udbredelse af højhastighedsbredbånd som be-
skrevet af Kommissionen samlet set vil have en positiv effekt for væksten i Dan-
mark.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen forventes ikke i sig selv at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-
nings- og Klimapolitik. Der er indkommet følgende høringssvar fra Dansk Energi,
SE/Stofa, Teleindustrien og DI:
Dansk Energi hilser Kommissionens meddelelse og udspil til ny teleregulering vel-
kommen. Dansk Energi anfører, at de regionale energiselskaber i Danmark over de
seneste 10 år har foretaget massive investeringer i fibernet – både i byer og i man-
ge landdistrikter. Energiselskabernes fibernet fremmer den infrastruktur-baserede
konkurrence og udvisker mange steder den digitale kløft mellem by og land. Stabile
og forudsigelige rammevilkår er helt afgørende for energiselskabernes videre inve-
steringer i fibernet frem mod 2025.
Dansk Energi forventer, at regeringen i de kommende forhandlinger om teledirek-
tivpakken vil arbejde for at varetage danske interesser, herunder særligt i forhold til
at sikre incitamenter, som fremmer investeringer i udbredelsen af gigabit-
infrastruktur i både byer og i landdistrikter. Dansk Energi finder det derfor helt afgø-
rende, at der ikke indføres regulering, som kan føre til en mindre grad af infrastruk-
tur-baseret konkurrence i Danmark.
Dansk Energi er enig med Kommissionen i, at effektiv konkurrence er en afgørende
drivkraft for investeringer i gigabit-infrastruktur. Dansk Energi er også enig med
Kommissionen i, at den sektorspecifikke regulering skal tage udgangspunkt i kon-
kurrencen på detailmarkedet, og at der kun foretages markedsregulering, når det
kræves af hensyn til slutbrugernes interesser (priser, kvalitet, valgfrihed mv.). Dette
for at undgå unødvendig og bebyrdende regulering af markedsaktører med det
sigte at fremme den infrastruktur-baserede konkurrence og investeringer i opgrade-
ring og udbygning af teleinfrastruktur.
Dansk Energi støtter Kommissionens forslag om at skabe større klarhed om an-
vendelse af de eksisterende regler i EU-lovgivningen om fælles udnyttelse af led-
ningsnet i bygninger (symmetrisk regulering), hvor det ikke er praktisk gennemfør-
Side 29/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0030.png
ligt at anlægge en parallel og konkurrerende infrastruktur. Dansk Energi finder, at
Kommissionens forslag om endvidere at give nationale telemyndigheder mulighed
for at pålægge netoperatører i de mere tyndt befolkede landområder en adgangs-
forpligtelse kan åbne op for en betydelig økonomisk usikkerhed omkring forret-
ningsgrundlaget for langsigtede fiberinvesteringer i de mere tyndt befolkede land-
områder. Usikkerheden vil potentielt kunne mindske de regionale energiselskabers
incitament til at investere i fibernet og derved mindske den infrastruktur-baserede
konkurrence i Danmark. Dansk Energi opfordrer derfor regeringen til at sikre, at der
bringes overensstemmelse med de allerede vedtagne regler og beskyttelsesværn i
infrastrukturdirektivet og den nye teledirektivpakke.
Dansk Energi vurderer, at Kommissionens ønske om at pålægge netoperatører i de
mere tyndt befolkede landområder en adgangsforpligtelse kan få den konsekvens,
at investeringsincitamenter for nye og alternative teleoperatører i Danmark reduce-
res, og hensigten om at skabe mere infrastruktur-baseret konkurrence modvirkes.
Dansk Energi skal derfor opfordre regeringen til at tage behørigt hensyn til disse
bekymringer i de kommende forhandlinger om teledirektivpakken.
Endelig
opfordrer
Dansk Energi regeringen til at gå aktivt ind i Kommissionens arbejde med statsstøt-
tereglerne, så reglerne bliver langt mindre byrdefulde for bredbåndsaktørerne og i
højere grad fremmer den infrastrukturbaserede konkurrence på markedet, herunder
udbygning af infrastruktur med meget høj kapacitet.
SE/Stofa er generel positiv over for telepakkens formål om at fremme overgangen
til gigabitsamfundet og herunder fremme investeringer i bredbånd. Man finder dog
ikke, at de af Kommissionen foreslåede konkrete initiativer er tilstrækkelige til at nå
målet. SE/Stofa foreslår, at man fra dansk side ønsker endnu mere fokus på kon-
krete initiativer, der kan løfte investeringerne.
Iflg. SE/Stofa går Kommissionens forslag om udvidelsen af symmetrisk regulering
direkte imod målsætningen om at øge investeringerne. SE/Stofa har investeret i
tillid til de gældende regler om asymmetrisk regulering. Med denne nye type regule-
ring vil SE/Stofa genoverveje sin investeringsstrategi. Incitamentet til at investere
forringes med forslaget, idet infrastrukturejer tvinges til at give adgang på regulere-
de vilkår. Incitamentet til at investere forringes også fra andre teleoperatører, som
nu kan lade være med selv at investere, i tillid til at den symmetriske regulering vil
åbne andre net i relevante områder.
SE/Stofa peger i stedet på infrastrukturbaseret konkurrence som virkemiddel. I
konkurrenceudsatte områder, hvor der nu dereguleres, skabes der incitament til at
åbne nettene for andre operatører, idet der ikke længere er en reguleret engrospris
til at danne et prispunkt i markedet. Med kommercielt forhandlede engrospriser
bliver det attraktivt at tilbyde engrosadgang for 3. parter for alle infrastrukturejere.
SE/Stofa forventer derfor, at regeringen afviser udvidelsen af den symmetriske
regulering med henvisning til, at infrastrukturbaseret konkurrence skal være den
relevante metode i områder, hvor der er konkurrence.
Side 30/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0031.png
SE/Stofa ser positivt på, at man fra Kommissionens side vil skabe konkurrence-
mæssig ligestilling mellem OTT-tjenester og traditionelle tjenester. Hertil bemærker
SE/Stofa, at der på tv-området mangler en klar ligestilling mellem tv leveret over
internettet og tv over andre infrastrukturer. Således opkræves retransmissionsafgif-
ten forskelligt alt efter, hvilken teknologi der benyttes.
Teleindustrien deler Kommissionens ambitioner om at fremme investeringer i den
digitale infrastruktur i EU. Man finder dog ikke, at der er sammenhæng mellem
ambitionerne og de tiltag, der lægges op til. Iflg. Teleindustrien anerkender Kom-
missionen, at ambitionerne er underfinansieret, og det er vanskeligt at se, hvordan
de fremlagte initiativer vil medføre øgede investeringer. Teleindustrien mener, at
der er tiltag på den europæiske dagsorden, som vil have den modsatrettede effekt,
herunder den kommende roamingregulering og offentlig finansiering af gratis inter-
netadgang via wifi i byer.
Teleindustrien opfordrer til, at man fra dansk side arbejder for et primært fokus i
reguleringen på at stimulere investeringer i den digitale infrastruktur, for øget for-
enkling af regelsættet og lettelse af byrder for branchen. Endvidere opfordrer man
til at støtte tiltag, der skaber ”level playing field” mellem teleselskaber og udbydere
af OTT-tjenester og støtte til tiltag, der fremmer udviklingen af 5G. Endelig ønsker
Teleindustrien klare rammer for anvendelse af offentlig finansiering til digital infra-
struktur, så private investeringer ikke fortrænges fra markedet.
DI støtter Kommissionens ambitiøse vision for et europæisk gigabit samfund i
2025, det politiske fokus på behovet for bedre vilkår for private investeringer i digital
infrastruktur samt hensigten om at styrke medlemslandenes koordinering af fre-
kvensallokering og udrulning af 5G-internet i EU.
DI kan derimod ikke støtte Kommissionens stærke fokus på offentligt finansieret
internet, (f.eks. gratis wifi i europæiske byer). Etableringen af et europæisk gigabit
samfund skal ske ved at styrke investeringsvilkårene for telebranchen, bl.a. ved
større fokus på at deregulere sektorreguleringen om f.eks. persondatabeskyttelse
og forbrugervilkår, samt generelt sikre en teknologineutral EU-regulering, der un-
derstøtter en markedsbaseret udrulning af digital infrastruktur i hele Europa. Flere
offentlige midler til udrulning af internet risikerer derimod at fortrænge de private
investeringer, som Kommissionen selv påpeger, er helt afgørende for at opnå EU’s
strategiske målsætninger i 2025. DI anfører, at direkte offentlig støtte skal begræn-
ses til områder, hvor de politiske målsætninger om bedre bredbånds- og mobil-
dækning ikke kan opnås på kommercielle vilkår. Helt grundlæggende skal EU’s
teleregulering derfor opdateres og forenkles, og den skal prioritere private investe-
ringer, tjenesteudvikling og konkurrencefremme.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
Side 31/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af vigtigheden af udbredelsen af
højhastighedsnet for den fremtidige økonomiske udvikling. Regeringen vil analyse-
re nærmere om fastsættelsen af nye, universelle mål for hastigheden af internetfor-
bindelserne nødvendigivs er den rette vej frem. Forskellige tjenester stiller meget
forskellige krav til nettet, og regeringen finder derfor, at såfremt der sættes mål, bør
disse også fokusere på kvaliteten af forbindelserne, herunder disses pålidelighed,
forsinkelser m.v.
Regeringen kan støtte flere af de foreslåede midler til at nå målene, men forholder
sig samtidig skeptisk ift. visse af de foreslåede tiltag. Regeringens holdning til de
konkrete lovgivningsmæssige forslag, som er fremsat samtidig med nærværende
meddelelse, vil fremgå af grund- og nærhedsnotaterne om disse forslag.
Regeringen arbejder for, at mulighederne for at forenkle og modernisere regulerin-
gen skal forfølges for at skabe lige vilkår for alle virksomheder og reducere admini-
strative byrder, hvor det er muligt. Regeringen arbejder for, at der som udgangs-
punkt skabes lige vilkår mellem de traditionelle teleselskaber og de nye aktører på
markedet ved at tilbagerulle eksisterende sektorspecifik teleregulering frem for at
udvide den til at omfatte flere aktører. Hvis regulering skønnes nødvendigt, skal det
således nøje overvejes, om eksisterende horisontal regulering er tilstrækkelig til at
håndtere f.eks. de konkurrencemæssige og forbrugermæssige udfordringer, førend
en udvidelse af den specifikke regulering til at omfatte andre aktører overvejes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 32/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0033.png
7. Forslag til forordning om regler for engrosmarkederne for
roaming
KOM(2016) 399
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 15. juni 2016 fremsat et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets ændring af forordning nr. 531/2012 i forhold til regler for
engrosmarkederne for roaming. Kommissionen foreslår bl.a. at reducere de eksi-
sterende engrosprislofter for tale, sms og data til henholdsvis 0,29 DKK/minut, 0,07
DKK/sms og 0,06 DKK/MB.
Kommissionen følger med forslaget op på en forordning vedtaget af Europa-
Parlamentet og Rådet i efteråret 2015, som lægger op til at afskaffe detailtillæg for
roaming inden for EU fra midten af 2017.
Forslaget vurderes at have en generel positiv effekt på samfundsøkonomien i EU.
Forslaget vurderes endvidere at påvirke dansk ret, idet forslagets tvistløsningsme-
kanisme vil kræve en ændring af teleloven.
Regeringen deler Kommissionens bekymring over de høje priser for international
roaming, da de høje priser fortsat er en hindring for et indre marked for mobilkom-
munikation i EU og dermed er en barriere for innovation og vækst. Regeringen
støtter Kommissionens ønske om at sænke engrospriserne for roaming, men læg-
ger vægt på, at der fastsættes betydeligt lavere lofter end de af Kommissionen
foreslåede.
Det forventes, at sagen sættes på dagsordenen for telerådsmødet den 2. decem-
ber 2016 til generel indstilling.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2016) 399 af den 15. juni 2016 fremsat forslag om
ændring af forordning om roaming på offentlige mobiltelefonnet i EU. Forslaget er
fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret
flertal.
Siden 2007 har der i EU været fastsat prislofter for brug af mobiltelefoner i andre
EU-lande, såkaldt international roaming. Der har været fastsat lofter for mobiludby-
dernes takster for tale-, sms- og datatjenester både mellem hinanden (engrosni-
veau) og over for forbrugerne (detailniveau). Desuden er der i EU-reguleringen
fastsat regler med henblik på at øge og sikre gennemsigtigheden for og beskyttel-
sen af forbrugerne på roamingtjenester.
Side 33/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0034.png
Priserne for roaming har været reguleret, fordi markederne for roaming ikke er til-
strækkeligt konkurrenceprægede. Reguleringen er en reaktion på vedvarende be-
kymring over den manglende konkurrence på markedet for internationale roaming-
tjenester og de heraf følgende høje priser, som de europæiske forbrugere og virk-
somheder måtte betale for roamingtjenester på rejser i EU, inden reguleringen tråd-
te i kraft. Inden reguleringen blev indført, var priserne markant højere end omkost-
ningerne forbundet med at udbyde tjenesterne og meget højere end priserne for
tilsvarende nationale tjenester. Prislofterne er løbende blevet sat ned i erkendelse
af, at markederne for roamingtjenester fortsat ikke er velfungerende eller præget af
konkurrence.
Den 25. november 2015 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet at afskaffe detailtil-
1
læg for roaming inden for EU fra den 15. juni 2017. Afskaffelsen af detailtillæg for
roaming indebærer, at det fremover som udgangspunkt skal koste det samme at
bruge mobiltelefonen, uafhængigt af om man befinder sig hjemme eller i et andet
EU-land (”Roam-Like-At-Home” (RLAH)).
Afskaffelsen af detailtillæg for roaming er dog betinget af, at Kommissionen foreta-
ger en undersøgelse af engrosmarkedet for roaming i EU med henblik på at vurde-
re, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at muliggøre en bæredygtig afskaf-
felse af detailtillæg for roaming senest den 15. juni 2017. Samtidig er afskaffelsen
også betinget af, at Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
ændring af forordning nr. 531/2012 i forhold til regler for engrosmarkederne for
roaming vedtages.
Selskaber, der reelt vil tabe penge på at sælge roaming til hjemlige priser, vil dog
fortsat kunne opkræve en mindre roamingafgift for at dække dette tab (bæredygtig-
hedsmekanisme).
Derudover vil selskaberne kunne anvende en ”politik om rimeligt forbrug” i forbin-
delse med forbruget af detailroamingtjenester til hjemlige priser. Politikken om rime-
ligt forbrug har til formål at forhindre forbrugeres misbrug eller unormale anvendel-
ser af regulerede detailroamingtjenester til andre formål end periodiske rejser, og
dermed undgå fx ”permanent roaming”, hvor forbrugerne i deres hjemland anven-
der sim-kort fra andre lande, hvor de nationale priser er lavere. Hvis en forbruger
overstiger ”fair use”-grænsen, vil mobilselskaberne fortsat kunne opkræve et min-
dre gebyr for roaming.
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120, at Kom-
missionen på den baggrund skal fastsætte nærmere regler om anvendelsen af en
politik om rimeligt forbrug og bæredygtighedsmekanismen senest den 15. decem-
ber 2016 i to gennemførelsesretsakter.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger
vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og
brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og forordning (EU) nr.
531/2012 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Unionen.
Side 34/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0035.png
Kommissionen offentliggjorde den 5. september 2016 dets forslag til nærmere reg-
ler om anvendelsen af en politik om rimeligt forbrug og bæredygtighedsmekanis-
men. Forslaget behandles i en særskilt sag.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag skal sikre gennemførelsen af det digitale indre marked ved
at regulere engrosprislofterne for roaming. Det skal bane vejen for, at detailtillæg
for roaming kan afskaffes den 15. juni 2017 uden, at de hjemlige og besøgte mar-
keder påvirkes negativt.
Kommissionen konstaterer i sit forslag, at de nationale engrosmarkeder for roaming
ikke er velfungerende, og at dette ikke vil ændre sig under den fremtidige RLAH-
løsning (Roam-Like-At-Home). Det nye forslag indeholder derfor en sænkning af
engrosprislofterne for tale, sms og data til henholdsvis 0,29 DKK/minut, 0,07
DKK/sms og 0,06 DKK/MB.
Tabel 1: Udvikling i regulerede engrosprislofter for roaming, DKK
1.
2011
Foretage
taleopkald
Afsende
sms
Data
1,34
juli
1.
2012
1,04
juli
1.
2013
0,74
juli
1.
2014
0,37
juli
1.
2015
0,37
juli
1.
2016
0,37
juli
15.
2017
0,29
juni
0,29
3,72
0,22
1,86
0,14
1,11
0,14
0,37
0,14
0,37
0,14
0,37
0,07
0,06
Note: Der er anvendt følgende omregningskurs: 1 € = 7,4414 DKK (pr. 3. maj 2016).
Derudover gives der i forslaget mulighed for, at det mellem selskaberne aftales at
fravige de regulerede engrosprislofter til fordel for en ureguleret kontrakt, fx kapaci-
tetsbaseret prisfastsættelse eller andre typer kontrakter. Kommissionen foreslår
hermed, at operatørerne bør gives mulighed for at forhandle innovative prisordnin-
ger for engrostjenester, som ikke er direkte forbundet til det faktiske forbrug, og
dermed muligheden for at indgå en aftale om ikke at benytte de maksimale regule-
rede engrosroamingtakster. Ifølge Kommissionen vil dette have en positiv indvirk-
ning på engrosmarkedet for roaming, og dette er dermed foreslået som en supple-
rende foranstaltning.
Endelig indføres der nye regler om tvistløsning for aftaler mellem selskaber, såle-
des at tvister mellem besøgte netoperatører og andre operatører vedrørende de
gældende priser for de input, som er nødvendige for at levere regulerede engros-
roamingtjenester, kan henvises til den eller de kompetente nationale tilsynsmyn-
digheder.
Det slovakiske formandskab har ad flere omgange fremlagt udkast til kompromis-
forslag, som har introduceret nye koncepter i forhold til Kommissionens forslag. Det
er blevet foreslået, at:
Side 35/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0036.png
styrke retten til at afvise en anmodning om engrosadgang til roamingtjene-
ster eller at ophæve en kontrakt om engrosadgang, hvis den besøgte net-
operatør kan bevise, at adgangen vil føre til permanent roaming.
indføre en trappestige (”glide-path”) med faldende engrospriser for data i
2
stedet for et fast prisloft .
nedsætte engrosprisloftet for at foretage taleopkald fra 0,29 DKK/minut til
0,26 DKK/minut.
indføre en bæredygtighedsmekanisme på engrosniveau.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt. Dette begrun-
des med:
En fælles tilgang til regulering af engrosmarkeder for roaming for hele Unionen vil
forhindre, at de enkelte medlemsstater håndterer problemet med høje engrospriser
på forskellige måder. Disse forskellige tilgange vil skabe barrierer for det indre mar-
ked, da udbydere af roamingtjenester i Unionen vil være underlagt forskellige lov-
rammer, alt efter om de er udbydere af roamingtjenester (som besøgte udbydere)
eller købere af engrosroamingtjenester (som hjemmeudbydere), på trods af de
regler for detailroaming, som er fastlagt i roamingforordningen.
Et andet argument for en fælles tilgang på EU-plan er, at enkelte medlemsstater
kan besidde utilstrækkelige incitamenter til at regulere nationale engrosmarkeder
på en måde, der tager hensyn til, hvordan deres regler kan påvirke muligheden for
at anvende RLAH i andre medlemsstater. Et initiativ på EU-plan vil bedre kunne
tage hensyn til alle medlemsstaters generelle interesser. Hvis det ikke er muligt at
sikre ensartet regulering af engrosmarkeder for roaming på EU-plan, kan det, grun-
det den øgede risiko for uoverensstemmelser mellem engrosomkostninger pådra-
get i andre medlemsstater og detailindtægter, vanskeliggøre ikrafttrædelsen af
RLAH.
Regeringen deler Kommissionens vurdering og finder også, at nærhedsprincippet
er overholdt i nærværende forslag.
6. Gældende dansk ret
De nationale tilsynsmyndigheders adgang til at foretage markedsundersøgelser er
3
reguleret i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester .
2
Formandskabet foreslår ikke nogen ændringer til engrosprislofterne for SMS, da formandskabet finder,
at der er balance mellem medlemsstaterne med hensyn til de af Kommissionen foreslåede engrospris-
lofter.
3
Jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014, som senest ændret ved lov nr. 1567 af 15. december
2015.
Side 36/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0037.png
Derudover er der i en bekendtgørelse fastsat bestemmelser om tilsyn med over-
holdelse af roamingforordningerne. Bekendtgørelsen fastlægger endvidere, hvilke
sanktioner der kan pålægges, hvis reglerne ikke overholdes, samt hvordan man
kan klage over de afgørelser, som tilsynsmyndigheden træffer.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslagets tvistløsningsmekanisme vil have lovgivningsmæssige konsekvenser og
vil kræve en ændring af teleloven, idet forordningen henviser til tvistløsningsmeka-
5
nismen i rammedirektivet . Den danske implementering af rammedirektivets tvist-
løsningsmekanisme betyder, at det alene er Erhvervsstyrelsen, der har mulighed
for at anvende bestemmelsen. Dette skyldes, at bestemmelsen alene gælder i for-
hold til adgangsreguleringen, som varetages af Erhvervsstyrelsen. Der eksisterer
ikke en generel bestemmelse om alternativ tvistbilæggelse, som Energistyrelsen,
som ansvarlig myndighed, vil kunne anvende på roaming. Derfor vil der være be-
hov for en indførelse af en anvendelig bestemmelse i teleloven.
Forslaget vurderes herudover ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet
forordningen har direkte virkning og ikke skal implementeres i dansk ret.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser
for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at have en generel positiv effekt på samfundsøkonomien i EU.
Forslaget skal bidrage til gennemførelsen af det digitale indre marked og vurderes
at medføre øget brug af digitale løsninger på tværs af landegrænser både for er-
hvervslivet og den enkelte forbruger, øget innovation og fordele for forbrugerne.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at påvirke udbydernes indtjening som følge af de sænkede en-
grosprislofter. Indførelsen af lavere engrosprislofter kan således på kort sigt redu-
cere selskabernes engrosindtægter på roaming. Imidlertid reduceres samtidig sel-
skabets engrosomkostning, når selskabet køber roaming på engrosniveau for at
kunne levere roamingtjenester til deres egne kunder. Grundet de lave danske mo-
bilpriser kan indførelsen af RLAH fra midten af 2017 gøre det særligt dyrt for de
danske selskaber, såfremt engrosprislofterne ikke nedsættes tilstrækkeligt. Således
kan for høje engrosprislofter indebære en risiko for at underminere rentabiliteten i
selskabernes roamingforretning.
4
4
5
Bekendtgørelse nr. 342 af 31. marts 2016 om adgang til det åbne internet og international roaming.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser
for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Side 37/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0038.png
Konsekvensen heraf kan være, at de danske mobilselskaber ophører med at tilby-
de disse tjenester – især i de billige abonnementer – eller at de hæver de hjemlige
priser væsentligt.
Udviklingen af nye anvendelser af netværkstilsluttede enheder og applikationer på
rejser i EU kan udløse betydelige nye indtægter for industrien.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget vurderes ikke have en væsentlig indvirkning på udviklingslande, interna-
tional handel eller investeringer. EU’s roamingforordning er en retsakt med fokus
på oprettelsen af det indre marked i EU. Anvendelsesområdet dækker trafikken
inden for EU, når en kunde af en mobiloperatør i EU roamer på en anden mobil-
operatørs mobilnet i EU.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og
Klimapolitik. Der er indkommet et fælles høringssvar fra Hi3G, TDC, Telenor og
Telia samt supplerende høringssvar fra Hi3G, TDC og Telia. Der er endvidere mod-
taget et høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk.
Selskaberne Hi3G, TDC, Telenor og Telia (herefter ”selskaberne”) bemærker i de-
res fælles høringssvar, at det er nødvendigt med foranstaltninger på engrosniveau,
og at der en meget tæt sammenhæng mellem engrosprislofterne og niveauet og
sammensætningen af en politik om rimeligt forbrug (fair use). Derfor mener selska-
berne, at der ikke kan træffes afgørelse om disse to spørgsmål uafhængigt af hin-
anden.
Selskaberne er enige med Kommissionen i, at der bør fastsættes ensartede en-
grosprislofter på tværs af EU. Selskaberne anfører dog, at de foreslåede niveauer
for tale, sms og data er for høje, og ikke afspejler de reelle omkostninger ved at
levere disse tjenester. Særligt vigtige er niveauerne for tale og data.
Derudover bemærker selskaberne, at forslaget bør fastsætte en løbende og auto-
matisk nedjustering af engrosprislofterne i de kommende år eller i det mindste en
revisionsklausul i fx 2019 med henblik på en fortsat nedsættelse af engrosprislof-
terne for at afspejle effektivitetsgevinster og den forventede høje vækst i især data-
trafikken.
Endelig finder selskaberne det positivt, at der gives mulighed for på fuldt frivillig
basis at indgå engrosaftaler om roaming, hvis struktur afviger fra dem, der er skit-
seret i forslaget. Dog bør der indføres sikkerhedsforanstaltninger, således at den
svage part ikke er tvunget ind i en sådan aftale.
Supplerende til det fælles høringssvar anfører TDC, at det selv med meget lav fair
use grænse og RLAH ikke vil være muligt at opretholde en rentabel mobilforretning
for lande og selskaber, der er nettoaftager af roamingtrafik, og som Danmark hhv.
TDC har lave priser og dertil meget store datapakker. Således vil der være risiko
Side 38/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0039.png
for, at der vil komme flere abonnementer uden roaming, medmindre prisloftet juste-
res. Dette vil være særligt problematisk for selskaber, der som TDC kun opererer
som netværksoperatør i én medlemsstat.
TDC anmoder derfor om, at der fra dansk side arbejdes for følgende prisloft for en
væsentlig nedsættelse af engrosprislofterne til 0,055 DKK/minut, 0,00074 DKK/sms
og 0,0037 DKK/MB.
Hi3G anfører i sit supplerende høringssvar, at engrosprislofterne bør fastsættes
væsentligt lavere end det af Kommissionen foreslåede. Det er selskabets vurde-
ring, at engrosprislofterne bør være 0,074 DKK/minut, 0,037 DKK/sms og 0,018
DKK/MB, og at disse niveauer afspejler engrosomkostningerne for roaming og gi-
ver de besøgte netværksoperatører et afkast af deres investeringer i nettet.
Hi3G ønsker endvidere, at der bør være en konsekvent regulering af mobiltermine-
ringstaksterne i EU og på et niveau under det regulerede engrosprisloft for tale. For
at RLAH kan være bæredygtig i hele EU, bør der ikke være forskelle mellem mobil-
termineringstakster på tværs af EU.
Derudover anfører Hi3G, at engrosprislofterne bør fastsættes på et niveau, der gør
det muligt for operatører, der driver deres net effektivt, at få dækket deres omkost-
ninger, når deres net bruges til roaming. Samtidig bør lofterne være tilstrækkeligt
lave til at gøre det muligt for alle hjemmeudbydere at tilbyde RLAH til deres kunder,
og uden at det medfører tab for hjemmeudbyderne.
Telia angiver i sit supplerende høringssvar, at engrosprisloftet for tale skal reduce-
res markant. Telia ønsker således, at engrosprisloftet for tale skal være tæt på
niveauet for det vægtede gennemsnit for mobiltermineringspriser i EU. Sker det
ikke, vil det den operatør, der har en kunde, der roamer, ikke kunne få dækket sine
detailomkostninger. Telia angiver også, at det foreslåede engrosprisloft for data er
for højt.
Forbrugerrådet Tænk finder, at det fremlagte forslag ikke i tilstrækkelig grad sikrer
opnåelsen af et fælles marked for roaming. Man ønsker derfor, at Danmark skal
arbejde for, at de nye engrosprislofter skal være omkostningsbaserede og fair.
Endvidere skal lofterne være på et niveau, der sikrer, at mindre, konkurrencedygti-
ge selskaber ikke bliver tvunget ud af markedet.
Forbrugerrådet Tænk mener, at Roam-Like-At-Home skal gælde for alle forbrugere,
der roamer, hos alle selskaber i EU. Det kan kun lade sig gøre gennem stærk regu-
lering af engrosmarkedet. Endvidere mener man, at permanent roaming bør gøres
mulig for at opnå et ægte fælles marked. Hvis konkurrencen faktisk fungerer på
mobilmarkederne, vil der kun være begrænset risiko for, at det bliver en domine-
rende praksis. I fald der ikke opnås aftale om tilstrækkeligt lave engrosprislofter,
bør der etableres en tidsramme for en glidende overgang til omkostningsbaserede
og fair lofter.
Side 39/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0040.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe for telekommunikation og CO-
REPER. Som forventet viste de første holdningstilkendegivelser en tydelig nord-syd
opdeling. De lande, som har en stor indgående roamingtrafik og dermed sælger en
stor mængde roamingtrafik, ønsker at bibeholde de nuværende engrosprislofter,
mens de lande, som har en stor udgående roamingtrafik og dermed køber en stor
mængde roamingtrafik, ønsker en nedsættelse af engrosprislofterne.
Sammen med en række andre europæiske medlemsstater har Danmark udarbejdet
et holdningspapir om at sænke engrosprislofterne på roamingtjenester. Dette hold-
ningspapir blev sendt til formandskabet og Rådet den 18. juli 2016 og har støtte fra
følgende 12 medlemsstater: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen,
Holland, Polen, Rumænien, Slovenien, Sverige og Storbritannien. Gruppen udgør
et blokerende mindretal.
Forhandlingerne i Rådet har dog vist, at ikke alle medlemsstater i gruppen er enige
om, hvor meget engrosprislofterne bør sænkes. Det kan derfor gøre det vanskeligt
at opnå enighed i Rådet om væsentligt lavere engrosprislofter end dem, som
Kommissionen har foreslået.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen deler Kommissionens bekymring over de høje priser for international
roaming, da de høje priser fortsat er en hindring for et indre marked for mobilkom-
munikation i EU og dermed er en barriere for innovation og vækst.
Det er regeringens holdning, at de konkurrenceproblemer, der knytter sig til interna-
tional roaming, er af en særlig karakter, og at prisregulering på engrosniveau derfor
er en nødvendighed af hensyn til både virksomheder og forbrugere. Det er endvide-
re regeringens holdning, at konkurrenceproblemerne på markedet for international
roaming fortsat ikke kan løses på nationalt niveau, men kræver en indsats på EU-
niveau.
Regeringen støtter Roam-Like-At-Home løsningen. Regeringen vil arbejde for at
finde en langtidsholdbar løsning, som kan sikre rimelige roamingpriser til glæde for
forbrugere og virksomheder og dermed sikre den europæiske målsætning om, at
priserne for international roaming skal være de samme som de nationale priser fra
den 15. juni 2017.
Hvis forbrugerne på tværs af EU skal få reel gavn af Roam-Like-At-Home løsnin-
gen, er det afgørende, at engrosprislofterne på roaming sænkes væsentligt. Ellers
risikerer selskaberne at miste penge på at levere roamingtjenester i EU. Konse-
kvensen heraf kan være, at selskaberne ophører med at tilbyde disse tjenester –
især i de billige abonnementer – eller at de hjemlige priser stiger væsentligt.
Regeringen finder det derfor væsentligt, at der findes en balance, der gør det muligt
for forbrugerne at bruge deres mobiltelefoner, når de rejser i Europa, og samtidig
ikke betyder, at operatørerne vil tabe penge, når de leverer roamingtjenester.
Side 40/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0041.png
Regeringen vurderer, at der er plads til en yderligere reducering af engrosprislof-
terne, og at de af Kommissionen foreslåede engrosprislofter er for forsigtigt fastsat,
særligt hvad angår data. Regeringen lægger betydelig vægt på, at der fastsættes
væsentligt lavere engrosprislofter end de af Kommissionen foreslåede.
Regeringen vurderer, at formandsskabets kompromisforslag om en trappestige er
fornuftigt, og at der dermed tages højde for udviklingen i enhedsomkostningerne
forbundet med at levere dataroamingtjenester. Regeringen har sammen med en
række andre lande tidligere foreslået en trappestige. Regeringen finder, at ud-
gangspunktet for trappestigen ikke bør ligge væsentligt over de underliggende om-
kostninger forbundet med at producere dataroamingtjenester.
Regeringen finder det positivt, at formandsskabet foreslår at kunne afvise en an-
modning om engrosadgang til roamingtjenester eller at ophæve en kontrakt om
engrosadgang, hvis den besøgte netoperatør kan bevise, at adgangen vil føre til
permanent roaming. Den egentlige udmøntning af forslaget skal sikre mod perma-
nent roaming og samtidig ikke gå ud over, hvad der vil blive fastlagt i en politik om
rimeligt forbrug på detailniveau.
Regeringen finder en nedsættelse af engrosprisloftet for at foretage taleopkald fra
0,29 DKK/minut til 0,26 DKK/minut positiv, men vurderer samtidig, at det foreslåede
niveau ligger væsentligt over de underliggende omkostninger forbundet ved at pro-
ducere taleopkald og bør derfor sænkes væsentligt.
Regeringen kan som udgangspunkt ikke støtte en bæredygtighedsmekanisme på
engrosniveau. Denne mekanisme vil gøre det muligt for det besøgte net at opkræ-
ve en endnu højere engrospris end fastsat i forordningen, hvis det er nødvendigt
for, at mobilselskabet i det besøgte EU-land kan få dækket sine omkostninger.
Regeringen er bekymret for, at den foreslåede mekanisme vil føre til højere og
uensartede priser på tværs af EU. Det kan medføre uforholdsmæssigt store udgif-
ter for de danske mobilselskaber, som på grund af Roam-Like-At-Home er afskåret
fra at vælte de ekstra udgifter over på forbrugeren. Regeringen er dog åben over
for at drøfte forskellige mekanismer, der kan medvirke til et kompromis, som sikrer
lavere engrosprislofter, hvis der sikres en effektiv og gennemsigtig fælles procedu-
re for beregning af en eventuel bæredygtighedsmekanisme, og som sikrer mod
permanent roaming.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den
28. oktober 2016 til forhandlingsoplæg.
Side 41/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0042.png
8.
Forslag om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester
KOM (2016) 285
Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet er markeret med
streg i margenen.
1. Resumé
Høje fragtpriser er i dag efter Kommissionens opfattelse en hindring for den græn-
seoverskridende e-handel. Da det befordringspligtige område er forskelligt fra med-
lemsland til medlemsland, skønnes postdirektivet (97/67/EF) ikke at være tilstræk-
keligt til at sikre overkommelige priser for tjenester, der indgår i e-handlen.
Med forslaget tilstræbes:
1) Øget prisgennemsigtighed ved offentliggørelse af priserne på udvalgte produk-
ter, som de befordringspligtige virksomheder tilbyder og ved et krav om, at for-
valtningsmyndighederne vurderer prisoverkommeligheden.
2) Forbedring af myndighedstilsynet ved at gøre det klart, at alle pakkeleverings-
virksomheder (over en vis størrelse) er forpligtet til at fremlægge basisstatistik-
ker for de nationale fo
rvaltningsmyndigheder.
3) Øget konkurrence ved krav om tredjepartsadgang til de befordringspligtige
postvirksomheders grænseoverskridende netværk og multilaterale prisaftaler.
Forslaget vil pålægge Trafik- og Byggestyrelsen en række nye administrative opga-
ver inden for markedstilsynet på pakkepostområdet og derved medføre, at de stats-
lige (administrative) udgifter til at føre tilsyn med pakkeleveringsvirksomheder øges.
Forslaget vurderes også at ville kunne få erhvervsøkonomiske konsekvenser i form
af øgede administrative byrder for pakkeleveringsvirksomhederne.
Regeringen finder, at det er hensigtsmæssig forbrugeroplysning at indsamle og
offentliggøre oplysninger om pakkeleveringsvirksomheders aktiviteter, herunder
hvilke tjenester de tilbyder, deres salgsbetingelser m.v.
Derimod giver kravet om tilsyn med prissætning og -overkommelighed regeringen
anledning til bekymring, idet pakkemarkedet er fuldt liberaliseret og konkurrence-
præget. På et sådant marked vil prisen i sidste ende være udtryk for en balance
mellem udbud og efterspørgsel. Kravet vil derfor medføre unødvendige administra-
tive byrder for danske tilsynsmyndigheder.
Sagen forventes sat på dagsordenen for telerådsmødet den 2. december 2016 til
fremskridtsrapport.
2. Baggrund
Side 42/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0043.png
Kommissionen har ved KOM (2016) 285 af 25. maj 2016 fremsat forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om grænseoverskridende pakkeleveringstjene-
ster. Forslaget er oversendt til Rådet den 1. juni 2016 i dansk sprogversion.
Forslaget er en del af Kommissionens e-handelspakke fra den 25. maj, som skal
understøtte og stimulere væksten i den grænseoverskridende e-handel. Pakken
indeholder desuden elementer om imødegåelse af geoblokering og andre former
for forskelsbehandling, effektiv forbrugerbeskyttelse på tværs af grænserne samt
retningslinjer om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis.
Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i artikel 114 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, da det vedrører det indre marked for
pakkeleveringstjenester og dets virkemåde, og det skal behandles efter den almin-
delige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvali-
ficeret flertal.
Høje priser på grænseoverskridende leverancer for e-detailhandlere og forbrugere,
navnlig i fjerntliggende områder, og for små og mellemstore virksomheder er ifølge
Kommissionen en hindring for den grænseoverskridende e-handel.
Kommissionen peger på, at de – angiveligt - høje priser blandt andet skyldes de
begrænsede forsendelsesmængder fra mindre afsendere, som svækker deres
forhandlingsposition med det resultat, at mindre e-detailhandlere og privatkunder
må betale højere priser og har færre leveringsmuligheder. Derudover har mange
nationale forvaltningsmyndigheder begrænsede muligheder for at føre tilsyn med
det grænseoverskridende pakkemarked, hvilket medfører manglende viden om
mulige markedssvigt eller andre reguleringsmæssige problemområder.
Detailhandlere og forbrugere mangler ifølge Kommissionen tillige tilstrækkelige
oplysninger om de forskellige leveringsmuligheder, der er til rådighed.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag, der skal ses som et supplement til 3. postdirektiv
(97/67/EF, som ændret ved direktiv 2002/39/EF og 2008/6/EF), består af tre ele-
menter.
For det første pålægges alle pakkeleveringsvirksomheder – dvs. egentlige postvirk-
somheder samt kurervirksomheder og andre ekspresleveringsvirksomheder - en
pligt til at meddele de nationale forvaltningsmyndigheder – i Danmark Trafik- og
Byggestyrelsen – baggrundsoplysninger om virksomheden. Endvidere skal samme
virksomheder i det omfang, de beskæftiger mere end 50 personer, årligt indberette
en række grundlæggende statistiske oplysninger til myndighederne, herunder den
årlige omsætning, antal ansatte og antal befordrede postforsendelser.
For det andet skal de befordringspligtige postvirksomheder i medlemslandene – i
Danmark Post Danmark A/S – årligt indsende samtlige listepriser for en række
udvalgte produkter samt terminalafgifterne for postforsendelser fra andre medlems-
Side 43/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0044.png
lande. De nationale forvaltningsmyndigheder skal inden for en angiven frist frem-
sende disse oplysninger til Kommissionen.
For det tredje skal den nationale forvaltningsmyndighed, Trafik- og Byggestyrelsen,
vurdere, hvorvidt de nævnte listepriser hos Post Danmark er overkommelige for
brugerne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen orienteres om denne vurdering i
lighed med de nationale forvaltningsmyndigheder i de andre medlemsstater.
Som led i forslaget indgår en pligt for de befordringspligtige postvirksomheder til at
meddele øvrige operatører på pakkeområdet oplysning om indgåede, multilaterale
aftaler med andre landes befordringspligtige postvirksomheder om terminalafgifter
for grænseoverskridende pakketjenester og til at give disse adgang til deres net-
værk med tilhørende faciliteter og databaser, der er nødvendige for levering af
grænseoverskridende pakketjenester.
Formålet er samlet set at gøre de nationale forvaltningsmyndigheders tilsyn mere
effektivt, at skabe større gennemsigtighed for så vidt angår tilgængelighed og priser
for forskellige grænseoverskridende pakkeposttjenester samt at fremme konkur-
rencen.
Kommissionen forventer, at forslaget bør medføre, at priserne for grænseoverskri-
dende pakkelevering, som betales af individuelle forbrugere og mindre e-
detailhandlere især i fjerntliggende områder, reduceres.
Kommissionen foreslår en forordning, idet denne sikrer afskaffelse af hindringer for
det indre marked ved at supplere de eksisterende rammebetingelser for posttjene-
ster.
4. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Ifølge Kommissionen er den nuværende lovgivningsmæssige ramme (direktiv
97/67/EF) ikke blevet gennemført på en måde, som sikrer prisoverkommelige
grænseoverskridende pakkeleveringstjenester i hele EU ud over postbefordrings-
pligten. Grænseoverskridende levering indebærer i sagens natur leveringstjenester
i mere end en medlemsstat og kan derfor ikke overvåges af de nationale forvalt-
ningsmyndigheder, der handler uafhængigt af hinanden og uden oplysninger om
omkostninger ved levering i andre medlemsstater, f.eks. terminaltakster (priser for
behandling og levering i andet land), som operatøren i modtagermedlemsstaten
opkræver operatøren i oprindelsesmedlemsstaten. Der er brug for foranstaltninger
på EU-plan for at afhjælpe de underliggende årsager til problemet. De nationale
regulerende myndigheder er ansvarlige for at vurdere, om grænseoverskridende
tjenester er overkommelige i pris på baggrund af markedsforholdene i den pågæl-
dende medlemsstat.
Side 44/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0045.png
Endvidere anfører Kommissionen, at forskellene i de nationale regler for myndig-
hedstilsyn med pakkeleveringsvirksomheder, som ikke i sig selv er uforenelige med
direktiv 97/67/EF, skaber juridisk usikkerhed og hindringer for det indre marked for
posttjenester. Der er behov for foranstaltninger på EU-plan for at opstille mindste-
krav til det lovpligtige tilsyn med samtlige postvirksomheder i hele Unionen og der-
med undgå lovgivningsmæssig opdeling. Nærhedsprincippet vurderes således at
være overholdt, eftersom Unionens indsats er nødvendig for at afskaffe bestemte
hindringer for det indre marked.
Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, idet den enkelte med-
lemsstat ikke vil kunne foretage en effektiv regulering af grænseoverskridende pak-
keleveringstjenester i EU inden for det nuværende regelsæt.
6. Gældende dansk ret
I medfør af postlovens § 2, stk. 3, (lov nr. 1536 af 21. december 2010, som ændret
ved lov nr. 172 af 26. februar 2014) er adresserede pakker (”kontraktpakker”), som
befordres i henhold til en forudgående aftale mellem den virksomhed, som befor-
drer pakken, og afsenderen, ikke omfattet af loven, herunder af lovens krav om en
tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring. Dette gælder dog ikke Post Danmarks
befordring af sådanne pakker.
Det danske pakkemarked er herudover præget af stærk konkurrence mellem en
række forskellige aktører, herunder den befordringspligtige postvirksomhed, Post
Danmark. Det samme gælder den grænseoverskridende pakkepostbefordring.
Den anførte bestemmelse i postlovens § 2, stk. 3, indebærer derfor, at store dele af
det danske pakkepostmarked ikke er underlagt tilsyn fra Trafik- og Byggestyrelsens
side, hvilket heller ikke har været intentionen fra lovgivers side. Styrelsen kan i
medfør af § 24 i postloven alene udbede sig nødvendige økonomiske oplysninger
og oplysninger om udførelsen af en pakkepostvirksomheds tilladelsespligtige post-
befordring fra egentlige postvirksomheder, dvs. virksomheder, der har ansøgt sty-
relsen om tilladelse til at udføre postvirksomhed, jf. §§ 1-3 i bekendtgørelse nr. 727
af 24. juni 2011 om postbefordring og postvirksomheder.
Virksomheder, der udelukkende befordrer ”kontraktpakker”, samt kurér- og ek-
spresleveringsvirksomheder skal ikke søge styrelsen om tilladelse til denne type
aktiviteter og er dermed ikke underkastet tilsyn fra Trafik- og Byggestyrelsens side.
Forordningsforslaget vil derfor dels fordre et større tilsyn end under de nuværende
regler, dels vil udvidelsen af oplysningsforpligtelsen til at gælde alle pakkevirksom-
heder medføre administrative byrder for virksomhederne.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil række ud over de beføjelser, som Trafik- og Bygge-
styrelsen har efter den gældende postlov, jf. § 24, hvorfor en vedtagelse af forsla-
get vil betyde en ændring af postloven.
Side 45/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0046.png
Økonomiske konsekvenser
Forslaget kan medføre, at de statslige (administrative) udgifter til at føre tilsyn med
pakkeleveringsvirksomheder øges. Eventuelle administrative merudgifter afholdes
inden for Trafik- og Byggestyrelsens aftalte rammer. Forslaget vurderes ikke at få
yderligere statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at få samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vurderes at få erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af øgede admi-
nistrative byrder for pakkeleveringsvirksomheder i forbindelse med indberetning af
basisstatistikker til tilsynsmyndigheden. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regule-
ring (TER) vurderer, at forslaget medfører administrative konsekvenser under 4
mio. kr. årligt. Disse konsekvenser bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. Vurde-
ringen gælder de registrerede virksomheder, som har tilladelse fra Trafik- og Byg-
gestyrelsen.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget vurderes ikke at have andre væsentlige konsekvenser, herunder i forhold
til beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Forslaget blev sendt i høring den 31. maj 2016 i EU Specialudvalget for Transport
og Bygning samt til følgende organisationer/virksomheder: Danske Fragtmænd,
Danske Speditører, FDIH (Foreningen for Distance- og Internethandel), GLS Den-
mark. Høringsfristen var den 8. juni 2016.
Der er modtaget høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk, Dansk Industri (DI), Post
Danmark A/S og Dansk Erhverv. Følgende har meddelt, at de ikke har bemærknin-
ger til høringen: Grønlands Selvstyre og Erhvervsflyvningens Sammenslutning.
Forbrugerrådet Tænk har meddelt, at man har følgende umiddelbare bemærknin-
ger:
Forbrugerrådet Tænk finder, at forordningen er et nyttigt instrument i arbejdet for at
opnå den nødvendige gennemsigtighed omkring priser og omkostninger ved pak-
keleveringstjenester.
Forbrugerrådet Tænk tvivler dog på, om forslaget reelt vil have den gennemslags-
kraft på priserne, der søges opnået. Denne effekt vil således afhænge af effektivite-
ten hos de enkelte landes myndigheder og af virksomhedernes vilje til at ændre
praksis. En mere håndfast tilgang ville formentlig have givet et bedre resultat. Det
er derfor vigtigt løbende at følge op på den effekt forordningen har på priserne, som
forbrugerne betaler.
Dansk Industri (DI) er grundlæggende positivt indstillet over for forslagets formål
om at fremme e-handel på tværs af grænser i Europa.
Side 46/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0047.png
DI finder det dog væsentligt, at forslaget ikke medfører øgede administrative byrder
for erhvervslivet og distributører på et pakkemarked, som allerede er stærkt konkur-
renceudsat. Dette gør sig bl.a. gældende i forhold til forslagets artikel 3 om oplys-
ningspligt, som vil pålægge virksomheder og nationale myndigheder betydelige
øgede omkostninger. Dette synes ydermere ikke at være proportionalt i forhold til
den relativt begrænsede del af pakkemarkedet, standardforsendelser uden mæng-
derabat, som sendes af private forbrugere og mindre virksomheder, der er omfattet
af forslaget.
Samtidig er den foreslåede priskontrol og netværksadgang efter DI’s opfattelse
unødvendigt i et liberaliseret postmarked i Europa, som allerede i dag kontrolleres
effektivt gennem konkurrencelovgivningen.
DI har endelig noteret sig, at transport- og logistikområdet samt levering af pakker
på baggrund af individuelt, kommercielt forhandlede priser ikke er omfattet af for-
ordningen. Dette er vigtigt at fastholde under forhandlingerne af forslaget, og fore-
slås derfor indskrevet som betragtning i forordningen.
Post Danmark A/S har gennemgået forslaget til ny forordning om grænseoverskri-
dende pakkeleveringstjenester og har følgende overordnede bemærkninger:
Post Danmark støtter som udgangspunkt de initiativer, som Kommissionen har
taget for at udvikle e-commerce markedet i Europa. Men det er virksomhedens
opfattelse, at der allerede er tale om et stærkt konkurrencepræget marked med en
stigende konkurrence, hvor en regulering på nuværende tidspunkt kan komme til at
virke konkurrencebegrænsende og hindrende for en blomstrende udvikling af e-
commerce markedet, som Post Danmark som distributør meget gerne ser under-
støttet.
Post Danmark finder, at en stærk regulatorisk intervention på eksempelvis prisom-
rådet vil være begrænsende i forhold til udviklingen af dette marked. Det at opbyg-
ge den nødvendige kapacitet, forbedre de operationelle processer og implementere
innovative løsninger kræver mange ressourcer og store investeringer. Yderligere
regulering vil medføre betydelige øgede omkostninger og vil i betydeligt omfang
svække de postale operatørers muligheder for og interesse i at investere og udvikle
dette område til fordel for kunderne og de mindre SME’ere.
Forslaget til forordning indebærer en markant forøgelse af de administrative byrder
for befordringspligtige postvirksomheder og de nationale myndigheder. De betyde-
lige administrative byrder, der er forbundet med forslaget, særligt bestemmelserne
om prisoplysninger, priskontrol og netværksadgang, er efter Post Danmarks opfat-
telse ikke proportionale med, at forslaget hovedsageligt vedrører en meget be-
grænset del af pakkemarkedet, nemlig standardforsendelser uden mængderabat,
der sendes af privatpersoner og små virksomheder.
Endvidere virker dette forslag til forordning heller ikke i harmoni med Kommissio-
nens intention fra 2015, som det fremgår af Strategien for det indre digitale marked,
Side 47/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0048.png
om at gøre det lettere for enkeltpersoner og små virksomheder at sende grænse-
overskridende pakker.
Post Danmark peger på, at forsendelser fra mellemstore virksomheder – i modsæt-
ning til forslagets intention - typisk ikke vil være omfattet, da de normalt sendes
som kontraktpakker. Forslaget rammer derfor primært C2X-pakkemarkedet, der i
forvejen af de fleste aktører på pakkemarkedet anses for mindre lukrativt, og hvor
Post Danmark har en meget begrænset indtjening. Det er efter Post Danmarks
opfattelse særdeles uheldigt, at Post Danmark pålægges yderligere administrative
omkostninger på dette kommercielt ikke særlig attraktive marked. I sidste ende kan
Post Danmark blive nødsaget til at vælte sådanne omkostninger over på brugerne.
Formålet med forordningen kan efter Post Danmarks opfattelse nås med betydelig
mindre indgribende og administrativt byrdefulde foranstaltninger. De forhold Post
Danmark er underlagt under den almindelige konkurrencelovgivning og i det nuvæ-
rende postdirektiv er efter virksomhedens opfattelse fuldt ud tilstrækkelige.
Forslaget indebærer en de facto priskontrol på en del af pakkemarkedet, hvilket
efter Post Danmarks opfattelse er et tilbageskridt for et liberaliseret postmarked.
Såfremt det anses for tvingende nødvendigt at indføre bestemmelser om priskon-
trol, hvilket Post Danmark ikke er enig i, bør disse som minimum gælde ens for alle
virksomheder som agerer på pakkemarkedet og opfylder definitionerne i henhold til
dette forordningsudkast for, så der sikres lige konkurrencevilkår for alle på marke-
det, og ikke kun pålægges den befordringspligtige virksomhed.
Ifølge forslaget vil befordringspligtige postvirksomheder skulle give andre aktører
adgang til sit netværk for grænseoverskridende forsendelser. Efter Post Danmarks
opfattelse findes der ikke adgangsbarrierer på pakkemarkedet, der retfærdiggør det
betydelige indgreb i en virksomheds handlefrihed, der er forbundet med, at virk-
somheden skal påtvinges at give andre adgang til sit netværk.
Udover disse generelle bemærkninger har Post Danmark følgende konkrete be-
mærkninger til de enkelte bestemmelser i forslaget:
2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Ad artikel 2: Definitioner
Det fremgår af bestemmelsen, at definitionerne i art. 2 skal fortolkes i overens-
stemmelse med postdirektivet. Ifølge definitionen i forslaget til artikel 2, litra a, om-
fatter pakkeleveringstjenester alle postforsendelser, bortset fra brevforsendelser,
op til 31,5 kg. Sammenholdes denne definition med definitionerne af henholdsvis
”postforsendelse” og ”brevforsendelse” i postdirektivet, jf. postdirektivets art. 2, nr. 6
og 7, fører det til, at kataloger, aviser og tidsskrifter må anses for pakkeleverings-
tjenester, da de i henhold til postdirektivet er ”postforsendelser”, men ikke ”brevfor-
sendelser”. Post Danmark formoder, at dette ikke har været tilsigtet.
Side 48/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
I den danske sprogversion er ”shall not” oversat til ”bør ikke” i art. 2, litra a, hvilket
efter Post Danmarks opfattelse ikke er korrekt. Det bør i stedet eksempelvis anfø-
res, at ”transport alene anses ikke for at være en pakkeleveringstjeneste”.
Ad artikel 3: Oplysningspligt
Den foreslåede bestemmelse indebærer en forøgelse af de oplysninger, der skal
indberettes af postvirksomheder i forhold til i dag, og dermed en vis forøget admini-
strativ byrde, men det er oplysninger, som vi som virksomhed kan tilvejebringe.
Indberetningspligten omfatter endvidere i modsætning til i dag kommercielt føl-
somme oplysninger om segmentopdelte omsætnings- og mængdetal. Det fremgår
ikke eksplicit af artikel 3, at disse følsomme data skal behandles fortroligt, hvilket
efter Post Danmarks opfattelse bør præciseres i bestemmelsen. I den forbindelse
henleder Post Danmark opmærksomheden på, at offentliggørelse af procentandele
eller indeksering også kan være kompromitterende for de enkelte virksomheder,
hvis der er få indberetningspligtige virksomheder og/eller relevante forsendelser fra
disse (fx er kun pakkeprodukter med omdeling omfattet af bestemmelsen).
Postvirksomheder har ofte forskellige forretningsbetingelser for de enkelte posttje-
nester. Det kan efter Post Danmarks opfattelse derfor med fordel præciseres i stk.
1, litra c, at det er de almindelige forretningsbetingelser for grænseoverskridende
pakkeleveringstjenester, der skal indsendes til den nationale forvaltningsmyndig-
hed.
I forslaget til stk. 2 bør ”i første afsnit” efter Post Danmarks opfattelse erstattes med
”i stk. 1”, så der ikke er tvivl om, hvilke ændringer som virksomhederne skal indbe-
rette. Alternativt skal nummereringen af bestemmelserne ændres.
Ifølge forslaget til stk. 6 gælder der en minimumsgrænse på 50 beskæftigede for at
en virksomhed er indberetningspligtig, for så vidt angår oplysninger i stk. 1 og 2,
men ikke oplysninger i stk. 3. Post Danmark formoder, at det beror på en fejl, at
undtagelsen ikke også omfatter stk. 3-oplysninger, jf. også det ovenfor anførte om
”i første afsnit”. Der bør efter Post Danmarks opfattelse ikke være fortolkningstvivl
om et så vigtigt forhold.
En lang række ikke-befordringspligtige postvirksomheder gør - i modsætning til
Post Danmark - i vid udstrækning brug af ”selvstændige vognmænd”, der på fast
basis udfører sortering, transport og ikke mindst distributionsopgaver for postvirk-
somheden. Som følge heraf forventer Post Danmark, at en række større aktører vil
være undtaget fra indberetningspligten, såfremt beskæftigelseskravet skal fortolkes
som et sædvanligt ansættelsesretligt over-underordnelsesforhold. Post Danmark
forventer derfor, at væsentlig omsætning og mængder i markedet ikke vil skulle
indberettes til forvaltningsmyndighederne i de enkelte lande, som forslaget er for-
muleret nu. Det er ikke hensigtsmæssigt. Efter Post Danmarks opfattelse bør mini-
mumsgrænsen på 50 beskæftigede præciseres, så grænsen tillige omfatter selv-
stændige vognmænd, der er knyttet til postvirksomheden.
Ad artikel 4: Gennemsigtige takster og terminaltakster
Side 49/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
Forslaget medfører en forøget administrativ byrde for såvel de befordringspligtige
postvirksomheder som de nationale forvaltningsmyndigheder. Post Danmark vil
være i stand til at tilvejebringe disse oplysninger.
Terminalafgifter er fortrolige oplysninger, som skal indsamles og rundsendes til
øvrige landes forvaltningsmyndigheder i Europa, men det centrale spørgsmål er,
hvad Kommissionen vil anvende disse oplysninger til. Der er tale om oplysninger
vedrørende kommercielle aftaler, som af konkurrencehensyn ikke må videreformid-
les. Endvidere er der i forordningen ingen direkte henvisninger til, at denne fortro-
lighed er sikret.
Post Danmark står uforstående overfor, at det alene er de befordringspligtige post-
virksomheder, der skal indberette offentlige takstoversigter og fortrolige terminal-
takster. Hvis der skal opnås gennemsigtighed på markedet, bør kravet gælde for
alle postvirksomheder. Ens krav vil samtidig sikre lige konkurrencevilkår for alle på
markedet.
Post Danmark tager for givet, at der kun er tale om oplysninger om terminalafgifter
vedrørende de 15 produkter som er anført i bilaget.
Det er Post Danmarks vurdering, at kun en meget lille andel af de grænseoverskri-
dende pakker vil blive sendt på vilkår, der vil blive omfattet af de indberetningsplig-
tige takstoversigter. Det er Post Danmarks vurdering, at det er et meget stort admi-
nistrativt apparat, der skal sættes op for at varetage denne opgave i forhold til den
lille andel af pakkemarkedet dette omhandler, hvorfor forslaget efter Post Dan-
marks opfattelse ikke rammer formålet med reguleringen.
Post Danmark bemærker endvidere, at det til trods for produktdefinitionerne i bila-
get til forordningen uundgåeligt vil være meget vanskeligt at sammenligne priser på
tværs af landene. Det vil sandsynligvis være muligt at opstille sammenligninger for
visse lande og visse vægtgrænser, som ikke matcher eksempelvis prisniveauet for
en pakke den modsatte vej, mens det modsatte kan være gældende for andre lan-
de og vægtgrupper. Eksempelvis har landene ikke samme vægtintervaller og
samme tillægsydelser tilknyttet de enkelte produkter, hvorfor en sammenligning
meget sandsynligt bliver en sammenligning af ikke sammenlignelige størrelser.
Ifølge forslaget til stk. 3 skal befordringspligtige postvirksomheder fremsende op-
lysninger om terminaltakster for ”postforsendelser fra andre medlemsstater”, - vur-
deret ud fra ordlyden – vil det sige ankommende forsendelser. Denne forståelse
harmonerer imidlertid ikke umiddelbart med bestemmelsen i stk. 4, hvorefter de
nationale forvaltningsmyndigheder skal fremsende de indhentede terminaltakster til
de nationale forvaltningsmyndigheder i oprindelseslandene. Det bør derfor efter
Post Danmarks opfattelse præciseres i forslaget, om bestemmelsen tillige omfatter
terminaltakster for afgående forsendelser, så der ikke opstår fortolkningstvivl her-
om.
Ad artikel 5: Vurdering af taksternes overkommelighed
Side 50/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
Bestemmelsen i artikel 5 indebærer en pligt for de nationale forvaltningsmyndighe-
der til at foretage priskontrol af grænseoverskridende takster én gang årligt. Pris-
kontrollen omfatter samtlige 15 forsendelsestyper angivet i bilaget til forordningen
og til og fra hvert enkelt EU-land. Forvaltningsmyndighedens prisvurdering skal
endvidere sendes til Kommissionen, konkurrencemyndighederne og samtlige med-
lemslande, herunder i en ikke-fortrolig udgave. Som nævnt ovenfor vil det være en
kompleks opgave at foretage de pågældende prisvurderinger, da der er forskelle på
de enkelte standarder og pris- og produktkategorier i de enkelte lande. Der vil såle-
des være betydelige administrative omkostninger forbundet med denne byrde, bå-
de for den befordringspligtige postvirksomhed og for den nationale forvaltnings-
myndighed.
Efter Post Danmarks opfattelse står disse betragtelige administrative byrder ikke
mål med reguleringen, ligesom priskontrol ikke harmonerer med et liberaliseret
marked.
I overensstemmelse med postdirektivet udarbejder Post Danmark, i lighed med
andre befordringspligtige postvirksomheder, et produktøkonomiregnskab, der viser
produktøkonomien for de enkelte tjenester, der er omfattet af befordringspligten.
Såfremt Post Danmark havde urimelige høje priser på forsendelser til og fra udlan-
det, ville dette således uden videre kunne aflæses af produktøkonomiregnskabet.
Det er derfor efter Post Danmarks opfattelse helt unødvendigt at gennemføre om-
fattende prisvurderinger, som forslaget lægger op til.
Hvis det må anses for tvingende nødvendigt at indføre bestemmelser om priskon-
trol, hvilket Post Danmark ikke er enig i, bør bestemmelserne som minimum gælde
ens for alle postvirksomheder på markedet, så der sikres lige konkurrencevilkår for
alle aktører.
Post Danmark bemærker derudover, at der ved vurderingen af priserne bør tages
højde for, at der i Danmark de senere år har været en kundedrevet udvikling på
forbrugermarkedet gående på et ønske om mere ensartede priser. Det har betydet,
at vægtkategorier, priskalkulationsmetoder, tillæg og zoner er reduceret, så det er
blevet lettere at overskue for forbrugere og mindre erhvervsdrivende.
Endeligt bemærker Post Danmark, at nogle af tidsfristerne i forslaget ikke synes at
harmonere med hinanden. Ifølge forslaget til artikel 5, stk. 1, skal forvaltningsmyn-
digheden foretage prisvurderingen inden for 3 måneder efter modtagelse af oplys-
ninger om priser fra den befordringspligtige virksomhed.
Priser skal indsendes senest den 31. januar, hvilket betyder, at forvaltningsmyndig-
heden derfor senest skal træffe afgørelse den 30. april. Går afgørelsen den befor-
dringspligtige postvirksomhed imod, har postvirksomheden 15 arbejdsdage til at
komme med yderligere oplysninger og/eller begrundelser. Herefter træffer forvalt-
ningsmyndigheden endelig afgørelse. Henset hertil vil det ikke i alle tilfælde være
muligt at overholde fristen i stk. 5 for offentliggørelse inden den 30. april. Det vil
Side 51/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0052.png
endvidere ikke være muligt at fremlægge oplysningerne den 31. januar som angivet
i stk. 4, medmindre der menes det efterfølgende kalenderår.
Ad artikel 6: Gennemsigtig og ikke-diskriminerende grænseoverskridende adgang
Den så godt som ubetingede adgang til multilateralt aftalte terminaltakster og infra-
struktur til tredjepartsoperatører, som forslaget beskriver, åbner op for cherry-
picking for konkurrerende operatører. Det er Post Danmarks opfattelse, at der ikke
via dette forslag til regulering skal åbnes op for såkaldt down stream acces. Er det-
te tilfældet, er der så fald tale om en helt grundlæggende ændring af de vilkår, der
hidtil har været gældende i forhold til pakkemarkedet.
Det bør således klart fremgå af forordningen, at der ikke kan anmodes om adgang
til enkelte netværkselementer, f.eks. distribution, men at der alene kan opnås ad-
gang til den samlede ydelse fra udvekslingskontoret og frem til modtageren. Hvis
der er adgang til enkelte elementer, vil dette ligeledes muliggøre cherry-picking på
den befordringspligtige virksomheds bekostning. Endelig skal det sikres, at prisen
for adgang til enhver tid giver den befordringspligtige postvirksomhed fuld omkost-
ningsdækning samt en rimelig avance.
Post Danmark skal endvidere bemærke, at pligten til at offentliggøre priser på
standardtilbuddet i de enkelte medlemslande medfører stor risiko for, at det er mu-
ligt for uvedkommende at regne sig frem til de fortrolige terminaltakster. Endvidere
vil dette lægge op til yderligere bureaukrati i forhold til at sikre en smidig og hurtig
behandling af den voksende e-handel.
Derudover skal det bemærkes, at offentliggørelsen af et standardtilbud og hele
fastlæggelsen af processen for opnåelse af enighed om grundlaget for det individu-
elle tilbud indebærer en risiko for en langvarig og besværlig proces på et område,
hvor hurtighed og effektivitet er en nødvendighed. Dertil kommer at denne besvær-
lige proces i sig selv vil indebære en betydelig risiko for, at der opstår en usikker-
hed i forhold til prisfastsættelsen til den enkelte afsender, som kan føre til en den
modsatte effekt af Kommissions ønske om at fremme e-handlen i Europas indre
marked.
Ad artikel 8 Revision
Med hensyn til implementeringstidspunkt er det Post Danmarks opfattelse, at den-
ne forordning kræver så stor forberedelse og så mange ændringer i virksomhedens
processer, at den tidligst kan implementeres fra 2019. Dette skal ligeledes ses i
lyset af den udvikling af e-commerce markedet, som allerede er i gang og de initia-
tiver, som de nationale postoperatører er i færd med at implementere for at styrke
gennemsigtigheden og effektiviteten på det voksende e-handelsmarked.
Dansk Erhverv har svaret på høringen som følger:
EU-Kommissionen offentliggjorde 25. maj 2016 en e-handelspakke indeholdende 5
initiativer, der alle har til formål at fjerne barrierer for grænseoverskridende e-
Side 52/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
handel og øvrige on-line aktiviteter. Initiativerne kommer oven på nogle tidligere
fremsatte forslag med samme formål. De 5 nye initiativer er:
Forslag til forordning om pakkelevering
Forslag til forordning om geoblocking
Forslag til revision af CPC-forordningen
Vejledning om UCP-direktivet
Meddelelse om online platforme
De tidligere fremsatte initiativer er forslag til kontraktregler for salg af fysiske varer
og digitalt indhold og persondataforordningen. Senere i 2016 forventes endvidere
et forslag om ”one-stop-shop” for momsbetaling ved grænseoverskridende handel
med varer.
Forslaget om pakkelevering skal således ses i sammenhæng med de yderligere
initiativer på området og har yderligere perspektiver idet pakkelevering naturligvis
ikke kun omfatter e-handelsområdet.
Billig, effektiv og troværdig pakkelevering er helt afgørende blandt andet for suc-
cesfuld e-handel, også over grænserne. I det lys finder Dansk Erhverv det positivt,
at Kommissionen vil styrke konkurrencen ved at skabe større gennemsigtighed om
priserne for pakkelevering over grænserne.
Der har tidligere været forslag fremme om prisregulering på området. Dansk Er-
hverv skal i den forbindelse gentage, at vi ikke støtte(r) politisk regulering af priser-
ne, hverken på dette eller på andre områder. Politisk regulering af priser er ikke
hensigtsmæssig i en markedsøkonomi. Prisdannelsen skal overlades til markedet
og politikerne sikrer bedst billige priser ved at sørge for at konkurrencen fungerer.
Private pakkedistributører har allerede velfungerende pakkenetværk over grænser-
ne i EU, med gode forbrugermuligheder for eksempel med anvendelse af track-
and-trace og fleksibel levering. Dansk Erhverv er glad for, at der ikke ændres ved
det med dette forslag. Organisationen støtter således også generelt de fravalg, der
angives i udkastet og som derfor ikke bliver en del af den kommende regulering.
Forslaget indeholder i udkast til artikel 3 bestemmelser om diverse oplysningsfor-
pligtelser primært for virksomheder på 50 ansatte og derover samt virksomheder,
der er etableret i mere end én medlemsstat. Dansk Erhverv er som udgangspunkt
skeptiske i forhold til de administrative forpligtelser, dette vil pålægge de private
aktører på området.
Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at branchen inddrages i at fastlægge præcist
hvilke data, der kan indsamles nationalt under hensyntagen til deres individuelle
produktionsforhold, registreringsmuligheder og fortrolighed.
For så vidt angår forslagene om regulering af de befordringspligtige virksomheder,
skal Dansk Erhverv blot generelt bemærke, at man finder, at den bedste metode til
Side 53/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0054.png
at fjerne de til tider og på visse steder monopollignende tilstande i europæisk pak-
kelevering er at styrke konkurrencen og gennemsigtigheden på området.
Der henvises endvidere til Dansk Erhvervs høringssvar af d.d. til specialudvalget
for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål vedrørende Kommissionens
meddelelse om e-handel med videre. Svaret vedlægges som bilag da det er rele-
vant også for denne høring.
I den forbindelse bemærkes yderligere til orientering, at Dansk Erhverv ligeledes
støtter Kommissionens forslag om at fjerne bagatelgrænsen for småpakker fra 3.
lande. Den nuværende bagatelgrænse for småpakker fra 3. lande skaber konkur-
renceforvridning for netbutikker i EU-lande til fordel for netbutikker uden for EU.
Ifølge Kommissionen gik EU-landene tilsammen glip af over € 500 mio. i 2013 i
moms på varer, der blev e-handlet i lande uden for EU, men som lå under moms
bagatelgrænsen (EU-Kommissionen, maj 2015, ’Assessment of the application and
impact of the VAT exemption for importation of small consignments’).
Dansk Erhverv er åben over for en fælles bagatelgrænse for at hjælpe små virk-
somheder, hvis den er på niveau med den eksisterende danske bagatelgrænse,
hvor virksomheder i Danmark først skal momsregistreres, når de sælger for ca.
€7.000.
Som det blandt andet fremgår af ovenstående er det samlede område af relevans
for pakkelevering, e-handel, moms, osv. relativt komplekst og i kraftig udvikling.
Henset hertil, samt henset til den korte høringsfrist forbeholder Dansk Erhverv sig
muligheden for at vende tilbage med yderligere bemærkninger på et senere tids-
punkt.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På nuværende tidspunkt har der været afholdt fire møder i Rådets arbejdsgruppe
om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester.
Møderne har båret præg af en grundlæggende støtte til formålet med forordningen
om at øge konkurrencen og sænke priserne, men der har også været mange opkla-
rende spørgsmål til de enkelte elementer, herunder om det er realistisk at opnå
mere konkurrence og lavere priser gennem tiltag som transparens og øget tilsyn.
Herudover har flere medlemsstater også stillet spørgsmål ved grænsen på 50
medarbejdere for at falde ind under forpligtelserne i art. 3, de fastsatte tidsfrister,
konceptet om "affordability" i prissætningen, samt om, hvorvidt kun befordringsplig-
tige pakkedistributører skal være omfattet af alle bestemmelser.
Endelig har flere medlemsstater tilkendegivet, at de ikke efterspørger prisregulering
og har peget på risikoen for, at reguleringen bliver unødig bureaukratisk med efter-
følgende administrative byrder.
10. Regeringens generelle holdning
Side 54/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0055.png
Regeringen mener, at det digitale indre marked bør kendetegnes ved åbenhed
overfor digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus på at sikre
lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå protektioni-
stiske tiltag. Regeringen støtter intentionerne om at sikre en bedre integration af det
digitale indre marked ved at fjerne de barrierer, der forhindrer forbrugerne i at købe
på tværs af grænser, og virksomhederne i at sælge på tværs af grænser.
Regeringen hilser den del af nærværende forslag, som vedrører indsamling af op-
lysninger om pakkeleveringsvirksomhederne og deres aktiviteter, f.eks. de tjenester
de tilbyder og deres salgsbetingelser, velkommen. Herved kan forbrugere og små
virksomheder orientere sig herom. Det vil være hensigtsmæssig forbrugeroplys-
ning.
Derimod giver det efter regeringens opfattelse ikke mening i et konkurrencepræget
og liberaliseret marked med mange udbydere af pakketjenester og med mange
forskellige kunder, som efterspørger disse ydelser, at skærpe tilsynet med de be-
fordringspligtige postvirksomheders priser. I et sådant marked vil prisen i sidste
ende være udtryk for en balance mellem udbud og efterspørgsel. Kravet om skær-
pet tilsyn med prissætning virker på den baggrund som en anakronisme, der påfø-
rer unødvendige byrder.
Regeringen er endvidere af den opfattelse, at en ny regulering af den befordrings-
pligtige virksomheds priser skaber en uklarhed i forhold til den danske situation.
Der kan således opstå den situation om nogle få år, at der ikke længere udpeges
en befordringspligtig virksomhed, idet befordringspligten til den tid må forudsættes
håndteret af markedet - således som det i øvrigt er forudsat i postdirektivet som en
mulighed.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Der er over-
sendt grund- og nærhedsnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 29. juni
2016.
Side 55/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0056.png
9. Forslag om fremme af internetkonnektivitet i lokalsamfund
(”WiFi4EU”)
KOM(2016) 287
Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet er markeret med
streg i margenen.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 14. september 2016 offentliggjort forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om fremme af internetkonnektivitet i lokalsam-
fund (WIFI4EU). Kommissionen ønsker med forslaget at udbrede adgang til hurtigt
bredbånd ved, at offentlige myndigheder stiller gratis wifi til rådighed på egne
adresser og udendørs på offentligt tilgængelige steder. Kommissionen foreslår, at
der afsættes ca. 522 mio. DKK (70 mio. EUR) inden for budgettet af Connecting
Europe-Facilitetens (CEF) telekommunikationsdel, samt at der tilføres ca. 373 mio.
DKK (50 mio. EUR) til formålet fra de midler, der ikke tidligere er allokeret inden for
CEF eller EU’s budget.
Gennemførelse vil kræve en ændring af danske regler om kommuners begrænse-
de adgang til at tilbyde gratis wifi til turismeformål. Omkostningerne for offentlige
myndigheder ved øget tilbud om gratis wifi vil afhænge af, hvor mange myndighe-
der, der vil benytte sig af muligheden samt omfanget af eventuel EU-
medfinansiering.
Regeringen er enig i, at adgang til hurtigt bredbånd er væsentligt for videreudviklin-
gen af det digitale indre marked og borgernes brug af offentlige digitale tjenester.
Samtidig er der dog behov for at analysere effekten på konkurrencen nærmere,
herunder særligt risikoen for unødig fortrængning af private investeringer i digital
infrastruktur. Regeringen lægger vægt på, at initiativet finansieres via omprioriterin-
ger inden for EU’s budget.
Det forventes, at sagen sættes på dagsordenen for telerådsmødet den 2. decem-
ber 2016 til delvis generel indstilling/fremskridtsrapport.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 287 af den 14. september 2016 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af internetkonnektivitet i
lokalsamfund (WiFi4EU). Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den
16. september 2016. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 172 og skal
således behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure.
Forslaget er fremsat sammen med en større pakke på telekommunikationsområdet,
der også omfatter Kommissionens forslag om at revidere teledirektiverne samt
forslag til en ny forordning om Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndig-
heder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC). Endvidere indgår der i pak-
ken to meddelelser om hhv. ”5G til Europa: En handlingsplan” og ”Konnektivitet
Side 56/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0057.png
med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – På vej mod et euro-
pæisk gigabitsamfund”.
Det forventes, at sagen vil blive sat på dagsordenen for telerådsmødet den 2. de-
cember 2016 til delvis generel indstilling (undtaget er selve finansieringsdelen) eller
fremskridtsrapport.
3. Formål og indhold
I meddelelsen om vejen til et europæisk gigabitsamfund foreslår Kommissionen en
række nye målsætninger for udbredelsen af højhastighedsforbindelser i 2025. En af
disse er, at alle væsentlige samfundsinstitutioner, transportknudepunkter og de
vigtigste udbydere af offentlige tjenester samt digitalt intensive virksomheder skal
have adgang til gigabit-forbindelser. Kommissionen ønsker, at der bygges videre
på sådanne forbindelser, så borgere får adgang til bredbånd, når de er på farten,
hvor det er væsentligt at være forbundet til internettet. I Kommissionens forslag til
direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation foreslås det også,
at det gøres lettere at etablere lokale, trådløse opkoblingspunkter gennem forenk-
lede procedurer og mindre regulering, hvis etableringen sker for at stille adgang til
rådighed på ikke-kommerciel basis eller vedrører offentlige tjenester.
På den baggrund foreslår Kommissionen at ændre forordningen om Connecting
Europe Faciliteten (CEF) og den tilhørende forordning om retningslinjerne på tele-
området. Det sker for at tilskynde offentlige myndigheder og udbydere af offentlige
tjenester til at tilbyde gratis, lokal, trådløs internetadgang på centrale steder i det
lokale offentlige liv (fx offentlige administrationsbygninger, biblioteker, sundheds-
centre, offentlige parker og pladser). I Kommissionens forslag til direktiv om en
europæisk kodeks for elektronisk kommunikation foreslås i øvrigt, at der ikke stilles
unødige krav om tilladelser m.v., så det bliver så enkelt som muligt at etablere wifi,
samt at udbyderne ikke må forhindre slutbrugerne i at dele deres wifi-forbindelse
med andre.
Kommissionen foreslår, at der afsættes 70 mio. euro (ca. 522 mio. DKK) inden for
budgettet af Connecting Europe-Facilitetens (CEF) telekommunikationsdel, samt at
der tilføres 50 mio. EUR (ca. 373 mio. DKK) til formålet fra EU-budgettets margin.
Kommissionen foreslår, at der kan søges op til 100 pct. tilskud til etablering af gra-
tis, lokal, trådløs internetadgang. Tilskud vil blive givet efter først-til-mølleprincippet
ved brug af en enkel ansøgningsmetode, hvor medlemsstaterne ikke godkender
det enkelte projekt, men typen af projekt. Midlerne skal dog samtidig gives på en
geografisk balanceret måde. Ordningen forventes promoveret gennem netværket
af bredbåndskompetencecentre, som Kommissionen har etableret tidligere for at
dele god praksis mellem myndigheder med ansvar for udrulning af bredbånd, her-
under administration af støtteordninger. Fra Danmark er det Energistyrelsen, der er
medlem i netværket.
Der stilles krav til projekter, der kan modtage støtte. Kravene er, at projekter:
1. Implementeres af en offentlig myndighed eller udbyder af offentlige tjene-
ster.
Side 57/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0058.png
2. Giver en internetforbindelse af høj kvalitet, som er gratis og nem at bruge.
3. Bruger den fælles visuelle identitet, som Kommissionen udvikler.
Det fastslås også, at projektet ikke må duplikere allerede eksisterende private eller
offentlige tilbud med lignende egenskaber. Det bemærkes, at kablet eller mobil
bredbåndsdækning ikke er omfattet af Kommissionens henvisning til ”tilbud med
lignende egenskaber” ikke henviser til kablet eller mobil bredbåndsdækning. Der
må dermed ikke være konkurrerende, lignende private eller offentlige wifi-tilbud.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
art. 294 medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-
Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Nuværende initiativer, der giver gratis lokal, trådløs internetadgang er fragmentere-
de, og der er ingen samlet strategi, der fremmer lokalsamfundenes deltagelse i det
digitale indre marked gennem gratis trådløs adgang. Kommissionen mener, at op-
gaven med at dække hele EU med trådløs internetadgang af høj kvalitet ikke i til-
strækkelig grad kan opnås med medlemsstaternes egne handlinger, og at forslaget
på den baggrund er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
På det foreliggende grundlag er regeringen enig i Kommissionens vurdering.
6. Gældende dansk ret
Staten, kommuner og regioner har ikke en generel mulighed for at stille internet til
rådighed for borgerne, når det ikke er meget nært knyttet til løsning af en offentlig
opgave.
Der er indført særlige danske regler om de kommunale muligheder for at stille gra-
tis wifi til rådighed i telelovens § 60 b. Reglerne blev indført for at fremme forholde-
ne for internationale turister. Reglen er udtryk for en balance mellem fremme af
turisme og ikke at skade konkurrencen i forhold til private udbydere af internetad-
gang. Der gælder en række begrænsninger for tilrådighedsstillelsen. Der må kun
være tale om en times gratis adgang om dagen i udendørsområder med aktiviteter
rettet mod international turisme, og der må ikke være tale om sammenhængende
net i større områder. Endelig er det et krav, at kommunen skal købe den trådløse
adgang af en privat udbyder til markedspris.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vil kræve etablering af en hjemmel til, at offentlige myndigheder og udby-
dere af offentlige tjenester kan tilbyde gratis wifi indendørs på egne adresser og på
offentligt tilgængelige steder som pladser og parker. I den forbindelse vil telelovens
§ 60 b om en begrænset hjemmel til kommuner skulle ændres, idet der ikke er lig-
nende begrænsninger i Kommissionens forslag. Ændringen vil ikke kun berøre
Side 58/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0059.png
myndigheder, der får støtte fra CEF-midlerne. Det vil give en generel mulighed for
offentlige myndigheder til at stille wifi gratis til rådighed.
Økonomiske konsekvenser
Kommissionens forslag omfatter, at der afsættes forpligtelsesbevillinger for i alt 120
mio. euro fra EU’s budget. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-budgettets udgifter,
svarende til en dansk finansieringsandel på ca. 18 mio. kr. Som det fremgår oven-
for lægger Kommissionen op til at finansiere 70 mio. euro via omprioriteringer fra
CEF. De resterende 50 mio. euro finansieres via EU-budgettets margin og medfø-
rer dermed en isoleret merudgift for Danmarks EU-bidrag på ca. 7,5 mio. kr.
Offentlige myndigheder stiller allerede i høj grad gratis wifi til rådighed for besø-
gende på myndighedernes adresse som en del af varetagelsen af myndighedens
opgaver, men kun kommuner og udelukkende i begrænset omfang kan stille wifi til
rådighed udendørs. Ændringen kan forventes at medføre, at særligt kommuner og
regioner vil ønske at udvide deres wifi-net til også at omfatte udendørsområder.
Der kan derfor være omkostninger forbundet med udbygningen, da det kun i be-
grænset omfang kan forventes, at alle disse omkostninger herved kan dækkes af
de tilskudsmidler, der er afsat på EU-plan. Kommuner og regioner vil dog selv in-
den for egne rammer skulle afholde de udgifter, som de ikke opnår EU-tilskud til.
Der vurderes derfor ikke at være isolerede statsfinansielle konsekvenser forbundet
herved.
Det er Kommissionens vurdering, at forslaget ikke vil have en mærkbar effekt på
konkurrencen, fordi der er tale om små beløb i tilskud, og fordi hvert enkelt ad-
gangspunkt vil have en begrænset rækkevidde og dermed ikke vil udfordre kom-
mercielle udbydere.
Kommissionens forslag indebærer, at de nationale bredbåndskompetencecentre
promoverer støtteordningen, og det kan enten ske med en generel godkendelse til
denne type af projekter eller med en godkendelse af det enkelte projekt. Forslaget
vil derfor medføre et mindre, øget ressourceforbrug i Energistyrelsen. Dette vil blive
finansieret inden for egne rammer.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget forventes ikke at have andre væsentlige konsekvenser, herunder for be-
skyttelsesniveauet.
8. Høring
Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-
nings- og Klimapolitik. Der er indkommet følgende høringssvar:
TDC finder forslaget ikke alene overflødigt, men potentielt direkte skadeligt for in-
vesteringer i specielt mobil infrastruktur. Der er ikke sammenhæng mellem Kom-
missionens målsætning om 5G-udbygning og så for offentlige midler at stille WiFi til
rådighed i netop de områder, i form af ’dense areas’, altså storbyer, hvor der er
foretaget signifikante investeringer i mobilnetværk specielt 4G, og hvor det fremad-
Side 59/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0060.png
rettet umiddelbart vil være dér, hvor der kan være kommerciel basis for udrulning af
5G.
Forslaget er ganske vist budgetmæssigt begrænset og fokuseret på udstyr, men vil
sætte en præcedens for at bruge offentlig støtte til udrulning af trådløse teknologier
specielt wifi uanset både de efterfølgende driftsomkostninger for det offentlige, og i
særdeleshed graden af dækning fra private udbydere, der allerede har foretaget
eller planlægger betragtelige investeringer i mobilnet.
Den afgrænsning af muligheder for finansiering, der ligger i Forslagets Artikel 2.6,
er for upræcis til at sikre, at der ikke sker en negativ påvirkning af private investe-
ringer. TDC finder principielt, at forslaget bør afvises, subsidiært, at det som grund-
læggende kondition for udrulning af wifi i henhold til forslaget kræves, at det kun
sker efter procedure i Retningslinjer for statsstøtte (2013/C 25/01).
Teleindustrien (TI) anfører, at offentlig finansiering af digital infrastruktur meget vel
kan have den negative effekt, at private investeringer fortrænges fra markedet. TI
opfordrer derfor til, at man fra dansk side arbejder i retning af klare rammer for an-
vendelse af offentlig finansiering til digital infrastruktur, så private investeringer ikke
fortrænges fra markedet.
DI støtter ikke Kommissionens forslag, idet DI mener, at etableringen af et europæ-
isk gigabit samfund skal ske ved at styrke investeringsvilkårene for telebranchen,
bl.a. ved større fokus på at deregulere sektorreguleringen om f.eks. persondatabe-
skyttelse og forbrugervilkår, samt generelt sikre en teknologineutral EU-regulering,
der understøtter en markedsbaseret udrulning af digital infrastruktur i hele Europa.
Flere offentlige midler til udrulning af internet risikerer at fortrænge de private inve-
steringer, som Kommissionen påpeger, er helt afgørende for at opnå EU’s strategi-
ske målsætninger i 2025. DI ønsker, at direkte offentlig støtte skal begrænses til
områder, hvor de politiske målsætninger om bedre bredbånds- og mobildækning
ikke kan opnås på kommercielle vilkår.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forhandlingerne er endnu på et tidligt stadie, og der er derfor ikke et klart billede af
de øvrige landes holdninger. Forhandlingerne i rådsarbejdsgruppen har primært
vedrørt afklaring af modellen for ansøgning og fordeling af midler på en geografisk
balanceret måde, herunder medlemsstaternes rolle i processen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i, at adgang til hurtigt bredbånd er væsentligt for videreudviklin-
gen af det digitale indre marked og borgernes brug af offentlige digitale tjenester.
Regeringen støtter hensigten om, at de midler, der måtte blive afsat til initiativet,
fordeles på en geografisk balanceret måde blandt medlemsstaterne.
Samtidig vil regeringen arbejde for, at unødig fortrængning af private investeringer i
digital infrastruktur eller begrænsning af private virksomheders investeringslyst
Side 60/61
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16
1689314_0061.png
undgås, Regeringen vil være positiv overfor modeller, hvor wifi-tjenesten leveres af
private leverandører.
Regeringen lægger vægt på, at initiativet finansieres via omprioriteringer inden for
EU’s budget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 61/61