EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 56
Offentligt

Dato

14. november 2016

Samlenotat

Rådsmøde (tele) den 2. december 2016

Dagsorden

a) Kommissionens forslag om en europæisk kodeks for elektronisk

kommunikation

b) Forslag om oprettelsen af Sammenslutningen af Europæiske Til-

synsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)



Politisk drøftelse

Side

a) Meddelelse om ”5G for Europa”

b) Meddelelse om gigabitsamfundet



Politisk drøftelse

Forslag til forordning om regler for engrosmarkederne for roaming



Generel indstilling

Forslag om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester



Fremskridtsrapport

Forslag om fremme af internetkonnektivitet i lokalsamfund (“WiFi4EU”)



Delvis generel indstilling/fremskridtsrapport

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/61

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

5a) Forslag om en europæisk kodeks for elektronisk kommuni-

kation

KOM (2016) 590

Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet er markeret med

streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 14. september 2016 fremsat forslag om at revidere de fire

centrale direktiver på telekommunikationsområdet og samle dem i ét nyt. Hoved-

formålet med det nye direktiv vil være at understøtte udbredelsen af højha-

stighedsbredbånd overalt i EU.

Med forslaget foreslår Kommissionen særligt at fokusere på øget konkurrence og

forudsigelighed for investeringer i digital infrastruktur, en mere harmoniseret for-

valtning af frekvenser, en stærkere og mere ensartet forbrugerbeskyttelse samt

online sikkerhed og mere ensartede regler for traditionelle telekommunikationstje-

nester og kommunikationstjenester, der leveres over internettet og er sammenlig-

nelige. Forslaget indebærer endvidere, at der fastlægges et minimumssæt af opga-

ver, som de nationale tilsynsmyndigheder skal varetage, samt at der skal være

forsyningspligt på en basal bredbåndstjeneste. Forsyningspligten vil betyde, at alle

slutbrugere vil få ret til at få adgang til basale bredbåndstjenester til en rimelig pris

på en fysisk adresse.

Forslaget vil kræve en revision af den danske lovgivning på teleområdet samt mu-

ligvis på radio- og tv-området. Forslaget kan potentielt medføre betydelige statsfi-

nansielle konsekvenser, særligt hvis staten skal indføre forsyningspligt på basalt

bredbånd. Forslaget vurderes ligeledes potentielt at have erhvervsøkonomiske

konsekvenser, idet forslaget om præciserede muligheder for at pålægge adgangs-

forpligtelser på udbydere kan påvirke udbyderes incitament til at foretage investe-

ringer i ny infrastruktur. Forslaget vurderes at ville få positive konsekvenser for

samfundsøkonomien i det omfang, at målet om udbredelse af højhastighedsnet kan

nås med omkostningseffektive virkemidler.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende digitalt indre

marked er af afgørende betydning for hele den europæiske økonomi, og regeringen

er enig med Kommissionen i, at reguleringen på teleområdet bør understøtte ud-

bredelsen af højhastighedsnet. Overordnet lægger regeringen vægt på, at dette

følger princippet om markedsbaseret udrulning. Regeringen lægger endvidere vægt

på, at nationale udgifter til forsyningspligten på bredbånd står mål med forslagets

fordele. Regeringen lægger samtidig vægt på, at den konkrete regulering ikke for-

ringer konkurrencen på telemarkedet. Regeringens konkrete holdning afventer

resultatet af det analysearbejde, som har til formål at afdække forslagets konse-

kvenser nærmere.

Side 2/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

Sagen forventes sammen med de øvrige forslag i Kommissionens pakke om revisi-

on af reglerne på telekommunikationsområdet at blive sat på dagsordenen for tele-

rådsmødet den 2. december 2016 til politisk drøftelse.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 590 af den 14. september 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk

kommunikation. Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 13. ok-

tober 2016. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal således behandles efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure.

Der blev i EU gennemført en liberalisering af telesektoren i 1990’erne. Som opfølg-

ning herpå blev rammerne for telereguleringen i EU fastsat i en række direktiver,

der blev vedtaget i 2002 og efterfølgende revideret i 2009. Teledirektiverne inde-

holder et sæt af fælles regler, som implementeres af uafhængige, nationale til-

synsmyndigheder, der har ansvaret for at regulere telemarkederne i de enkelte

medlemsstater. Tilsynsmyndighederne på teleområderne samarbejder i Sammen-

slutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation

(BEREC) for at sikre en ensartet anvendelse af EU-regelsættet. Herudover foregår

der på EU-niveau et samarbejde mellem myndighederne med ansvar for frekvens-

området i den såkaldte Frekvenspolitikgruppe (RSPG).

Som led i sin strategi for et digitalt indre marked annoncerede Kommissionen i for-

året 2015, at man ville fremsætte forslag til revision af reglerne. Kommissionen

gennemførte i slutningen af 2015 en offentlig høring om evaluering af de gældende

regler på teleområdet samt forslag til ændringer af reglerne. Parallelt hermed gen-

nemførtes en høring om forventningerne til fremtidens behov for bredbånd.

På denne baggrund har Kommissionen fremsat forslag om at revidere teledirekti-

verne og samle dem i ét direktiv. Samtidig har Kommissionen fremsat to forslag om

hhv. en ny forordning om Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder

inden for Elektronisk Kommunikation og om en ændring af forordningen om Con-

necting Europe-faciliteten med henblik på fremme af internetkonnektivitet i lokal-

samfund. Kommissionen har endvidere offentliggjort to meddelelser om henholds-

vis konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked og en

handlingsplan for 5G til Europa.

3. Formål og indhold

Kommissionen foreslår at revidere og samle de fire centrale teledirektiver (ramme-

direktivet, adgangsdirektivet, tilladelsesdirektivet og forsyningspligtdirektivet) i ét nyt

direktiv. Hovedformålet med det nye direktiv vil være at understøtte udbredelsen af

højhastighedsbredbånd overalt i EU.

Kommissionen foreslår særligt at fokusere på følgende:

Side 3/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16



Øget konkurrence og forudsigelighed for investeringer i digital infrastruktur:

Kommissionen ønsker at fremme den langsigtede investeringssikkerhed ved at

skabe stabile lovgivningsmæssige rammer og reducere forskellene mellem den

måde, hvorpå der reguleres på i de enkelte medlemsstater. Med de nye regler

ønsker Kommissionen at sikre, at markederne kun reguleres, hvor der er kon-

kurrenceproblemer på detailmarkedet, og hvor saminvestering eller kommerci-

elle aftaler mellem teleselskaberne ikke leverer den ønskede konkurrence. Med

forslaget reduceres reguleringen, når konkurrerende teleselskaber sammen in-

vesterer i højhastighedsnet. Dette skal gøre det lettere for mindre teleselskaber

at være en del af investeringsprojekter.

Mere harmoniseret forvaltning af frekvenser: For at fremme en mere konsistent

forvaltning af frekvenser på tværs af EU foreslår Kommissionen, at den får

kompetence til at harmonisere principper og rammer for, hvordan medlemssta-

terne kan fastsætte dækningskrav. Endvidere foreslår Kommissionen, at kom-

petencen til ved tildeling af frekvenstilladelser at vurdere konkurrencemæssige

forhold, som har betydning for markedssituationen på frekvensområdet, samt

kompetencen til at fastsætte konkrete vilkår i frekvenstilladelser af konkurren-

cemæssige hensyn, overføres til de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder.

Disse myndigheder skal koordinere deres administration af reglerne med de

øvrige medlemsstaters uafhængige nationale tilsynsmyndigheder og Kommis-

sionen i regi af BEREC.

Stærkere og mere ensartet forbrugerbeskyttelse: Med forslaget gøres det lette-

re at skifte leverandør, når en forbruger abonnerer på en pakke, som kombine-

rer flere tjenester såsom internet, telefoni, TV m.v. Som udgangspunkt bliver

det desuden ikke tilladt for de enkelte medlemsstater at fastsætte andre forbru-

gerbeskyttelsesregler, end direktivet fastlægger. Endvidere sikres det, at alle

kan få adgang til basale bredbåndstjenester til en rimelig pris gennem nye reg-

ler om forsyningspligt.

Sikkerhed i net og tjenester og mere ensartede regler for sammenlignelige

tjenester: De regler, som skal beskytte sikkerheden i nettene, udvides til også

at gælde tjenester, som leveres over internettet. Tilsvarende udvides kravet om

adgang til det fælles alarmnummer 112 til også at gælde nogle af disse tjene-

ster.



Regler på det institutionelle område

På det institutionelle område foreslår Kommissionen, at BEREC tillægges nye

kompetencer, herunder kompetencer omkring frekvens- og nummerregulering, som

sammenslutningen ikke tidligere har beskæftiget sig med. Kommissionen foreslår

endvidere, at BEREC omdannes til et egentligt agentur, jf. særskilt grund- og nær-

hedsnotat herom. Hver medlemsstat vil som i dag alene kunne deltage i BEREC

med én national tilsynsmyndighed, og Kommissionen foreslår på denne baggrund,

at alle de sagsområder, hvor BEREC har kompetencer, samles i én enkelt national

tilsynsmyndighed i hver medlemsstat. Kommissionen foreslår at udvide den natio-

nale tilsynsmyndigheds uafhængighed til alle de sagsområder, som skal være pla-

Side 4/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

ceret i denne myndighed. Myndigheden skal have et separat budget, ledelsen skal

udpeges for en 4-årig periode og kan maksimalt genudpeges for én yderligere peri-

ode, og ledelsen må kun afskediges i utide på baggrund af på forhånd i lovgivnin-

gen fastsatte kriterier.

Konkurrence

På konkurrenceområdet foreslår Kommissionen en revideret adgangsregulering.

Udgangspunktet vil fortsat være at udpege udbydere med stærk markedsposition

og pålægge dem adgangsforpligtelser, men fremover vil reguleringen fokusere på

højhastighedsnet og på såvel konkurrence som at øge incitamentet til at investere i

sådanne net. Kommissionen foreslår bl.a. at begrænse muligheden for at pålægge

udbydere med en stærk markedsposition forpligtelser om adgang på nybyggede

højhastighedsnet, hvis der fx er givet rimelig mulighed for saminvestering i det nye

net.

Til støtte for markedsundersøgelserne foreslår Kommissionen, at den nationale

tilsynsmyndighed skal gennemføre en geografisk kortlægning af teleinfrastruktur,

der er tilstrækkelig detaljeret til, at der kan identificeres lokale og regionale marke-

der, såfremt dette er relevant. Kortlægningen skal endvidere indeholde udbydernes

udrulningsplaner for de kommende tre år, så områder med begrænset udrulning

kan identificeres.

Kommissionen foreslår endvidere at præcisere mulighederne for, at den nationale

tilsynsmyndighed kan pålægge adgangsforpligtelser på udbydere, der ikke af til-

synsmyndigheden er udpeget til at have en stærk markedsposition, men som kon-

trollerer en infrastruktur, som det vil være økonomisk ineffektivt at replikere. Forsla-

get er målrettet de yderste dele af nettet tættest på slutbrugeren, hvor det er dyrest

at etablere teleinfrastruktur. Forslaget indeholder bestemmelser, der skal sikre mu-

lighed for tjenestebaseret konkurrence og dermed mere valgfrihed for forbrugerne i

disse områder.

Herudover indeholder forslaget en kodificering af en række allerede gældende

principper, der tidligere fremgik af praksis og henstillinger, herunder f.eks. princip-

per for beregning af termineringsomkostninger, principper for netadgang til passiv

infrastruktur og ikke-diskrimination.

Forslaget indeholder endvidere en ny mulighed for den nationale tilsynsmyndighed

til at pålægge krav om national roaming på mobilnet i områder, hvor en parallel

etablering af mobilnet er økonomisk ineffektivt eller fysisk umuligt, og hvor dette har

væsentlig betydning for forbrugernes valgmuligheder og tjenesternes kvalitet. Nati-

onal roaming betyder, at én udbyder kan benytte en anden udbyders mobilnet i

områder, hvor udbyderens eget net ikke har dækning. Dette er en kommerciel mu-

lighed under det nuværende regelsæt, men kan ikke pålægges som en forpligtelse.

Frekvenser

På frekvensområdet foreslår Kommissionen, at de uafhængige nationale tilsyns-

myndigheder skal have kompetence til at træffe afgørelse om de elementer af med-

Side 5/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

lemsstaternes procedurer for tildeling af frekvenstilladelser, som har betydning for

markedssituationen, herunder de konkurrencemæssige forhold på markedet. De

uafhængige nationale tilsynsmyndigheder skal bl.a. træffe beslutning om udvælgel-

sesproceduren og den økonomiske værdiansættelse af frekvenser i forbindelse

med auktioner, vilkår om varighed og fornyelse af tilladelser, overdragelse af fre-

kvenstilladelser, delt anvendelse af frekvenser og trådløs infrastruktur samt den

konkrete udmøntning af dækningskrav i overensstemmelse med principper og

rammer, som fastsættes af Kommissionen via gennemførelsesretsakter. Kommis-

sionen foreslås på samme vis at kunne beslutte, om medlemsstaterne skal udstede

tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frekvensbånd, eller om fre-

kvenserne kan anvendes uden tilladelse. Der vil stadig være muligt at benytte sær-

lige procedurer og kriterier ved tildeling af frekvenser til broadcast af radio og tv.

Det foreslås endelig, at tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frek-

vensbånd skal have en varighed på minimum 25 år, og at frekvensmyndigheden

senest tre år inden tilladelsernes udløb skal vurdere efterspørgslen efter frekven-

serne med henblik på at beslutte, om disse kan fornys i yderligere 25 år eller for

eksempel skal udbydes ved auktion. For at sikre rettidig ibrugtagning af nye fre-

kvenser og fremme trådløs dækning i hele EU foreslås Kommissionen endelig be-

myndiget til at vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af frister for ud-

stedelse af tilladelser til at anvende harmoniserede frekvenser.

Forbrugerbeskyttelse

Med henblik på at reducere forskellene i de nationale forbrugerbeskyttelsesregler

foreslår Kommissionen at totalharmonisere bestemmelserne på forbrugerbeskyttel-

sesområdet, så medlemsstaterne ikke må indføre regler, der afviger fra de i direkti-

vet fastsatte, medmindre direktivet eksplicit tillader dette. Bestemmelserne om for-

brugernes ret til en kontrakt opdateres, så de i højere grad svarer til den almindeli-

ge EU-forbrugerbeskyttelsesregulering. Den maksimale bindingsperiode på EU-

plan på 24 måneder bibeholdes, men det vil fortsat være muligt at have en kortere

national maksimal bindingsperiode som den danske på seks måneder.

Bestemmelserne om gennemsigtighed foreslås strammet, så de nationale tilsyns-

myndigheder fremover har pligt til at sikre, at slutbrugere har gratis adgang til

mindst én uafhængig sammenligningstjeneste, der gør det muligt at sammenligne

og vurdere priser og kvaliteten af forskellige tjenester, f.eks. priser for mobilabon-

nementer eller hastigheden af internetforbindelser. De nationale tilsynsmyndighe-

der forpligtes desuden til at certificere sammenligningstjenester, der opfylder en

række nærmere angivne kriterier. Forbrugerbeskyttelsesreglerne om kontrakter,

kontraktlængde, opsigelse, gennemsigtighed og skift af udbyder udstrækkes desu-

den til at omfatte pakker af tjenester, hvori der indgår en elektronisk kommunikati-

onstjeneste.

Forsyningspligt

På forsyningspligtområdet foreslår Kommissionen at sikre alle adgang til basale

bredbåndstjenester til en rimelig pris. Basalt bredbånd defineres som en forbindel-

se, der understøtter en række tjenester som eksempelvis netbank, køb på internet-

Side 6/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

tet, brug af offentlige myndigheders hjemmesider og videotelefoni. Forsyningsplig-

ten på taletelefoni foreslås opretholdt, mens forsyningspligten på nummeroplys-

ningstjenester og mønttelefoner ophæves på EU-niveau. Medlemsstaterne kan dog

fortsætte med at have forsyningspligt på disse og andre ydelser, i det omfang der

er forsyningspligt på disse ved forslagets ikrafttræden. På handicapområdet æn-

dres pligten til at sikre personer med handicap adgang til taletelefoni og nummerop-

lysning til en forpligtelse til om nødvendigt at sikre rimelige priser for udstyr eller

tjenester med henblik på handicappedes lige adgang til elektroniske kommunikati-

onstjenester.

Sikkerhed i net og tjenester og mere ensartede regler for sammenlignelige tjenester

Hvad angår online sikkerhed og mere ensartede regler for sammenlignelige tjene-

ster foreslås det, at begrebet ”elektronisk kommunikationstjeneste” udvides. Begre-

bet vil således som noget nyt ikke kun dække traditionelt udbud af elektronisk

kommunikation som telefoni og bredbånd. Nye digitale tjenester, der giver mulighed

for kommunikation mellem personer, kan således også blive omfattet afhængig af,

om tjenesterne anvender telefonnumre. Det kan betyde, at udbyderne af disse tje-

nester kan blive forpligtet til at sikre slutbrugerne alarmopkald (112) til den mest

hensigtsmæssige alarmcentral.

Nummeradministration

Med forslaget øges fleksibiliteten på nummerområdet, så den nationale tilsynsmyn-

dighed får mulighed for at tildele numre fra den nationale nummerplan til andre end

teleselskaber, ligesom der lægges op til en begrænset mulighed for brug af natio-

nale numre ekstraterritorialt, dvs. uden for en medlemsstats grænser. Det foreslås

således, at medlemslandene skal allokere særlige nummerserier i deres nationale

nummerplan til tjenester, som kan bruges i hele EU, og som ikke anvendes til per-

son-til-person kommunikation, fx i biler. Endelig strammes reglerne om nummerpor-

tering, det vil sige retten til at tage sit nummer med fra én udbyder til en anden,

ligesom der som noget nyt fastsættes regler for skift af internetudbyder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

art. 294 medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en opdatering af allerede gældende EU-regler, fokuserer Kom-

missionen i sin vurdering af nærhedsprincippet på den nye målsætning om konnek-

tivitet for højhastighedsbredbånd, harmoniseringen af tilsynsmyndighedernes kom-

petence, harmoniseringen af frekvensforvaltningen og de nye regler for elektroni-

ske tjenester.

Hvad angår målet om udbredelsen af højhastighedsbredbånd anfører Kommissio-

nen, at der er væsentlige forskelle i udrulningen mellem medlemsstaterne, som

ikke kan forklares ud fra faktorer som økonomi, befolkningssammensætning eller

geografi, men i stedet bunder i forskelle i den førte politik. Hvis der ikke handles på

Side 7/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

fællesskabsniveau, vil disse forskelle fortsætte med negative konsekvenser for det

indre marked og for forbrugerne.

Kommissionen anfører om tilsynsmyndighedernes kompetencer, at det eksisteren-

de system giver de nationale tilsynsmyndigheder en høj grad af fleksibilitet til at

tilpasse reguleringen til særlige nationale eller lokale forhold. Systemet har dog en

svaghed på områder, hvor en ensartet regulering er væsentlig og fremmer fælles

europæiske interesser. Noget regulering kræver således en mere koordineret eller

harmoniseret tilgang på EU-plan. Dette kan opnås ved at sikre, at opgaverne ligger

hos de nationale tilsynsmyndigheder, som deltager i BEREC-samarbejdet.

På frekvensområdet anfører Kommissionen, at ensartede regler på EU-plan er

nødvendige bl.a. for at gøre det muligt for udbydere at udvide deres tjenester til

andre medlemsstater, for at sikre, at nye, trådløse tjenester rulles hurtigt ud og

derved understøtte fordelene ved den digitale økonomi, og for at behandle alle

frekvensbrugere på en ensartet måde i hele EU.

Hvad angår de nye regler for tjenester anfører Kommissionen, at der er behov for

at handle på fællesskabsniveau for at sikre ensartede konkurrencebetingelser, idet

udbyderne af tjenester, der leveres over internettet, ofte er globale aktører.

På det foreliggende grundlag er regeringen enig i Kommissionens vurdering og

finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:



Lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr.

128 af 7. februar 2014 (teleloven)

Lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 10. august 2016 (fre-

kvensloven)

Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004 (masteloven)

Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål, jf.

lovbekendtgørelse nr. 662 af 10. juni 2003 (graveloven)

Lov om net- og informationssikkerhed, jf. lov nr. 1567 af 15. december 2015

Samt bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lovgivning, herunder særligt:



Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske kommunika-

tionsnet og -tjenester

Bekendtgørelse nr. 402 af 3. maj 2012 om det frekvenspolitiske rammemandat

Bekendtgørelse nr. 758 af 1. juni 2015 om anvendelse af radiofrekvenser uden

tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1420 af 3. december 2015 om tilladelser til at anvende

radiofrekvenser

Bekendtgørelse nr. 482 af 20. maj 2016 om forsyningspligtydelser

Side 8/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16



Bekendtgørelse nr. 566 af 1. juni 2016 om oplysnings- og underretningspligter

vedrørende net- og informationssikkerhed

Bekendtgørelse nr. 567 af 1. juni 2016 om informationssikkerhed og beredskab

i net og tjenester

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag vil medføre en omfattende revision af den danske lovgiv-

ning på teleområdet med tilhørende bekendtgørelser.

Særligt kan nævnes, at en udvidelse af den nationale tilsynsmyndigheds uaf-

hængighed vil kræve en justering af flere af de gældende love. En samling af de i

forslaget opregnede opgaver i én national telemyndighed vil kræve, at de pågæl-

dende opgaver samles under ét ressort. Opgaver om sikkerhed i net og tjenester er

ikke omfattet af opregningen. Den uafhængige nationale tilsynsmyndighed vil skulle

tilføres en række nye kompetencer, som i dag ligger hos energi-, forsynings- og

klimaministeren og Energistyrelsen samt hos erhvervs- og vækstministeren og

Erhvervsstyrelsen. Det drejer sig bl.a. om varetagelse af væsentlige samfunds-

mæssige hensyn, herunder fastsættelse af dækningskrav, i forbindelse med aukti-

oner og udbud over frekvenser. Der kan endvidere være behov for at fastsætte

yderlige regler om tilsynsmyndighedens uafhængighed, herunder ledelsens ansæt-

telsesforhold.

Den foreslåede kortlægning af teleinfrastrukturen vil kræve hjemmel for den natio-

nale tilsynsmyndighed til at indsamle oplysninger herom. Der vil herunder navnlig

skulle skabes klar hjemmel til en bindende indsamling af oplysninger om udbyder-

nes fremtidige udrulningsplaner.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kan potentielt medføre betydelige statsfinansielle konsekvenser. Forsla-

get vedrørende forsyningspligt vurderes således at kunne medføre udgifter, idet

nettoomkostninger ved udbud af basalt bredbånd skal dækkes af staten. Det er dog

formentlig kun relativt få brugere, som ikke ad anden vej kan få en forbindelse, der

er tilstrækkelig til at muliggøre det beskrevne minimumssæt af tjenester. Ligeledes

kan kravene til den nationale tilsynsmyndighed medføre udgifter til omorganisering

af opgaverne. På sigt vil der dog ikke være mérudgifter forbundet hermed, idet der

overordnet set ikke er tale om nye administrative opgaver.

Det vil blive igangsat en mere detaljeret analyse for nærmere at estimere omfanget

af eventuelle udgifter knyttet til forsyningspligt på basalt bredbånd.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En række af Kommissionens forslag vurderes at kunne få positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser, særligt hvis målet om at udbrede højhastighedsnet kan nås

med omkostningseffektive virkemidler. Således er det vurderingen, at de øgede

incitamenter til at investere i højhastighedsnet samlet set vil have en positiv effekt

Side 9/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

på samfundsøkonomien i form af øget produktivitet og konkurrenceevne. Dette

skyldes, at en øget udbredelse af net med meget høj hastighed er en afgørende

forudsætning for digitaliseringen.

Forslagene om præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på

andre end udbydere med stærk markedsposition og om kortlægning af infrastruktur

vil på samfundsniveau kunne sikre en bedre udnyttelse af infrastrukturen og bedre

konkurrence, hvilket potentielt kan have positive effekter for samfundsøkonomien.

Dette kan dog også have negative konsekvenser for udbydernes incitament til at

foretage investeringer i ny infrastruktur.

På frekvensområdet vurderer Kommissionen, at der vil være samfundsøkonomiske

gevinster som følge af en konsolidering på markedet. Hertil bemærkes, at det hidtil

ofte har været de mindre selskaber, som har medvirket til at konkurrere priserne

ned til gavn for virksomheder og forbrugere.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på an-

dre end udbydere med stærk markedsposition kan for visse selskaber skabe en

økonomisk usikkerhed omkring forretningsgrundlaget for fremtidige investeringer.

Dette risikerer at mindske disse selskabers investeringslyst. Det vurderes imidlertid,

at forslaget indeholder muligheder for at tage højde for disse risici i forbindelse med

implementeringen, eksempelvis idet nye net kan undtages, hvis adgangforpligtelser

kompromitterer nettets økonomiske levedygtighed. Forslaget om kortlægning af

infrastruktur kan ligeledes medføre øgede administrative omkostninger for udbyde-

re, der skal levere data. Endelig vil en udvidelse af begrebet ”elektronisk kommuni-

kationstjeneste” til alle tjenester, der giver mulighed for opkald via telefonnumre,

medføre, at virksomheder, der udbyder sådanne tjenester kan pålægges en række

nye forpligtelser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det forventes, at forslagets bestemmelser på forbrugerbeskyttelsesområdet, her-

under hvad angår pakker af tjenester, vil bidrage til den retlige sikkerhed på områ-

det til gavn for både forbrugere og virksomheder. Udvidelse af reguleringen til i et

vist omfang at gælde andre kommunikationstjenester end traditionelle teletjenester

vil ligeledes styrke forbrugerbeskyttelsen.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-

nings- og Klimapolitik. De indkomne svar resumeres nedenfor. Der er indkommet

følgende høringssvar fra Dansk Energi, SE/Stofa, Teleindustrien, DI, TDC og DR:

Dansk Energi hilser Kommissionens meddelelse og udspil til ny teleregulering vel-

kommen. Dansk Energi anfører, at de regionale energiselskaber i Danmark over de

seneste 10 år har foretaget massive investeringer i fibernet – både i byer og i man-

ge landdistrikter. Energiselskabernes fibernet fremmer den infrastruktur-baserede

konkurrence og udvisker mange steder den digitale kløft mellem by og land. Stabile

Side 10/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

og forudsigelige rammevilkår er helt afgørende for energiselskabernes videre inve-

steringer i fibernet frem mod 2025.

Dansk Energi forventer, at regeringen i de kommende forhandlinger om teledirek-

tivpakken vil arbejde for at varetage danske interesser, herunder særligt i forhold til

at sikre incitamenter, som fremmer investeringer i udbredelsen af gigabit-

infrastruktur i både byer og i landdistrikter. Dansk Energi finder det derfor helt afgø-

rende, at der ikke indføres regulering, som kan føre til en mindre grad af infrastruk-

tur-baseret konkurrence i Danmark.

Dansk Energi er enig med Kommissionen i, at effektiv konkurrence er en afgørende

drivkraft for investeringer i gigabit-infrastruktur. Dansk Energi er også enig med

Kommissionen i, at den sektorspecifikke regulering skal tage udgangspunkt i kon-

kurrencen på detailmarkedet, og at der kun foretages markedsregulering, når det

kræves af hensyn til slutbrugernes interesser (priser, kvalitet, valgfrihed mv.). Dette

for at undgå unødvendig og bebyrdende regulering af markedsaktører med det

sigte at fremme den infrastruktur-baserede konkurrence og investeringer i opgrade-

ring og udbygning af teleinfrastruktur.

Dansk Energi støtter Kommissionens forslag om at skabe større klarhed om an-

vendelse af de eksisterende regler i EU-lovgivningen om fælles udnyttelse af led-

ningsnet i bygninger (symmetrisk regulering), hvor det ikke er praktisk gennemfør-

ligt at anlægge en parallel og konkurrerende infrastruktur. Dansk Energi finder, at

Kommissionens forslag om endvidere at give nationale telemyndigheder mulighed

for at pålægge netoperatører i de mere tyndt befolkede landområder en adgangs-

forpligtelse kan åbne op for en betydelig økonomisk usikkerhed omkring forret-

ningsgrundlaget for langsigtede fiberinvesteringer i de mere tyndt befolkede land-

områder. Usikkerheden vil potentielt kunne mindske de regionale energiselskabers

incitament til at investere i fibernet og derved mindske den infrastruktur-baserede

konkurrence i Danmark. Dansk Energi opfordrer derfor regeringen til at sikre, at der

bringes overensstemmelse med de allerede vedtagne regler og beskyttelsesværn i

infrastrukturdirektivet og den nye teledirektivpakke.

Dansk Energi vurderer, at Kommissionens ønske om at pålægge netoperatører i de

mere tyndt befolkede landområder en adgangsforpligtelse kan få den konsekvens,

at investeringsincitamenter for nye og alternative teleoperatører i Danmark reduce-

res, og at hensigten om at skabe mere infrastruktur-baseret konkurrence dermed

modvirkes. Dansk Energi skal derfor opfordre regeringen til at tage behørigt hensyn

til disse bekymringer i de kommende forhandlinger om teledirektivpakken. Endelig

opfordrer Dansk Energi regeringen til at gå aktivt ind i Kommissionens arbejde med

statsstøttereglerne, så reglerne bliver langt mindre byrdefulde for bredbåndsaktø-

rerne og i højere grad fremmer den infrastrukturbaserede konkurrence på marke-

det, herunder udbygning af infrastruktur med meget høj kapacitet.

SE/Stofa er generel positiv over for telepakkens formål om at fremme overgangen

til gigabitsamfundet og herunder fremme investeringer i bredbånd. Man finder dog

ikke, at de af Kommissionen foreslåede konkrete initiativer er tilstrækkelige til at nå

Side 11/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

målet. SE/Stofa foreslår, at man fra dansk side ønsker endnu mere fokus på kon-

krete initiativer, der kan løfte investeringerne.

Iflg. SE/Stofa går Kommissionens forslag om udvidelsen af symmetrisk regulering

direkte imod målsætningen om at øge investeringerne. SE/Stofa har investeret i

tillid til de gældende regler om asymmetrisk regulering. Med denne nye type regule-

ring vil SE/Stofa genoverveje sin investeringsstrategi. Incitamentet til at investere

forringes med forslaget, idet infrastrukturejer tvinges til at give adgang på regulere-

de vilkår. Incitamentet til at investere forringes også fra andre teleoperatører, som

nu kan lade være med selv at investere i tillid til, at den symmetriske regulering vil

åbne andre net i relevante områder.

SE/Stofa peger i stedet på infrastrukturbaseret konkurrence som virkemiddel. I

konkurrenceudsatte områder, hvor der nu dereguleres, skabes der incitament til at

åbne nettene for andre operatører, idet der ikke længere er en reguleret engrospris

til at danne et prispunkt i markedet. Med kommercielt forhandlede engrospriser

bliver det attraktivt at tilbyde engrosadgang for 3. parter for alle infrastrukturejere.

SE/Stofa forventer derfor, at regeringen afviser udvidelsen af den symmetriske

regulering med henvisning til, at infrastrukturbaseret konkurrence skal være den

relevante metode i områder, hvor der er konkurrence.

SE/Stofa ser positivt på, at man fra Kommissionens side vil skabe konkurrence-

mæssig ligestilling mellem OTT-tjenester og traditionelle tjenester. Hertil bemærker

SE/Stofa, at der på tv-området mangler en klar ligestilling mellem tv leveret over

internettet og tv over andre infrastrukturer. Således opkræves retransmissionsafgif-

ten forskelligt alt efter hvilken teknologi, der benyttes.

Teleindustrien deler Kommissionens ambitioner om at fremme investeringer i den

digitale infrastruktur i EU. Man finder dog ikke, at der er sammenhæng mellem

ambitionerne og de tiltag, der lægges op til. Ifølge Teleindustrien anerkender

Kommissionen, at ambitionerne er underfinansieret, og det er vanskeligt at se,

hvordan de fremlagte initiativer vil medføre øgede investeringer. Teleindustrien

mener, at der er tiltag på den europæiske dagsorden, som vil have den modsatret-

tede effekt, herunder den kommende roamingregulering og offentlig finansiering af

gratis internetadgang via wifi i byer.

Teleindustrien opfordrer til, at man fra dansk side arbejder for et primært fokus i

reguleringen på at stimulere investeringer i den digitale infrastruktur, for øget for-

enkling af regelsættet og lettelse af byrder for branchen. Endvidere opfordrer man

til at støtte tiltag, der skaber ”level playing field” mellem teleselskaber og udbydere

af OTT tjenester og støtte til tiltag, der fremmer udviklingen af 5G. Endelig ønsker

Teleindustrien klare rammer for anvendelse af offentlig finansiering til digital infra-

struktur, så private investeringer ikke fortrænges fra markedet.

DI støtter Kommissionens ambitiøse vision for et europæisk gigabit samfund i

2025, det politiske fokus på behovet for bedre vilkår for private investeringer i digital

Side 12/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

infrastruktur samt hensigten om at styrke medlemsstaternes koordinering af fre-

kvensallokering og udrulning af 5G-internet i EU.

DI kan derimod ikke støtte Kommissionens stærke fokus på offentligt finansieret

internet, (f.eks. gratis wifi i europæiske byer). Etableringen af et europæisk gigabit

samfund skal ske ved at styrke investeringsvilkårene for telebranchen, bl.a. ved

større fokus på at deregulere sektorreguleringen om f.eks. persondatabeskyttelse

og forbrugervilkår, samt generelt sikre en teknologineutral EU-regulering, der un-

derstøtter en markedsbaseret udrulning af digital infrastruktur i hele Europa. Flere

offentlige midler til udrulning af internet risikerer derimod at fortrænge de private

investeringer, der, som Kommissionen selv påpeger, er helt afgørende for at opnå

EU’s strategiske målsætninger i 2025. DI anfører, at direkte offentlig støtte skal

begrænses til områder, hvor de politiske målsætninger om bedre bredbånds- og

mobildækning ikke kan opnås på kommercielle vilkår. Helt grundlæggende skal

EU’s teleregulering derfor opdateres og forenkles, og den skal prioritere private

investeringer, tjenesteudvikling og konkurrencefremme.

TDC finder, at et af de vigtigste elementer i forslaget m.h.t. at sikre et bæredygtigt

og fair konkurrenceudbud for alle forbrugere på telemarkedet er, at der i forslaget

tilnærmelsesvis gives nationale telemyndigheder fleksibilitet til at pålægge ad-

gangsforpligtigelser til access linier under bestemte forudsætninger, men uden

forudgående markedsanalyse og udpegning af en udbyder med dominerende mar-

kedsposition. Forslaget har taget et vigtigt skridt i denne retning, men har ledsaget

denne mulighed af nogle begrænsninger, der dels ikke er begrundede og dels vil

kunne forsinke processen og skabe usikkerhed om de reelle muligheder. Forsla-

gets indskrænkning af fleksibiliteten for telemyndigheder til at pålægge adgangs-

forpligtelser, som ikke er baseret på dominerende markedsposition, til kun at omfat-

te tyndtbefolkede områder er en unødig indskrænkning af de nationale telemyndig-

heders beføjelser. Det forhindrer telemyndighederne i at agere netop med sigte på

at sikre alle slutkunder konkurrencemuligheder. Faktisk anvendelse af bestemmel-

serne vil være essentiel for at imødekomme behovet for at sikre konkurrencebase-

ret adgang til lokale monopolnet og dermed konkurrence på slutbrugermarkedet.

Dette behov kan optræde i et givet område uanset befolkningstæthed, idet det i et

sådant område stadig ikke vil være økonomisk meningsfuldt at duplikere f.eks. et

fibernet.

TDC finder på linje med Kommissionen, at regulatorisk stabilitet og forudsigelighed

er vigtigt, men m.h.t. varighed af markedsanalyser vil en generel forlængelse til fem

år betyde, at markedsanalysens resultater ikke vil være i stand til afspejle den dy-

namiske udvikling i markedet. Der kan i stedet med fordel skelnes mellem marke-

derne for hhv. terminering, hvor markedsforhold per definition vil forblive uændrede,

og markederne for access (3-4) og evt. andre markeder, hvor udviklingen er dyna-

misk med nye aktører, løbende netudbygning og skiftende markedsandele. Her

betyder den afledte uforudsigelighed, at den nuværende treårstakt for revision bør

fastholdes.

Side 13/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

TDC finder, at omfanget af forslagets forpligtelser mht. bredbåndsdækning og ud-

bygningsplaner samt sanktioner i tilfælde af, at udbygningsplaner ikke overholdes,

er uklare. Forslaget er specielt m.h.t. udbygningsplaner potentielt konkurrencefor-

vridende og kan være en yderligere byrde for industrien. Bestemmelsen bør derfor

indskrænkes til at sikre kortlægning af eksisterende net svarende til eksempelvis

bredbåndskortlægningen, mens krav om udbygningsplaner kun bør aktiveres i for-

bindelse med offentlig støtte.

TDC finder som udgangspunkt, at det principielt ikke er begrundet at indføre forsy-

ningspligt på bredbånd i lyset af de muligheder, der i øvrigt ligger for bredbåndsud-

rulning med offentlig støtte til områder, hvor markedsmekanismer ikke sikrer dæk-

ning. Det vil for at mindske de mulige skadevirkninger af en sådan forpligtelse væ-

re vigtigt, at det fra dansk side i det fremadrettede forhandlingsforløb fastholdes, at

det drejer sig om en basal bredbåndstjeneste, der skal defineres funktionelt i for-

hold til at kunne tilgå grundlæggende, offentlige digitale tjenester og ikke ud fra

gennemsnitsværdier af national internetadgang. Forslagets mulighed for regulato-

risk at fastlægge detailpriser for bredbånd er særligt problematisk, idet det potenti-

elt kan undergrave priskonkurrencen.

DR anfører, at de nuværende regler giver de nationale myndigheder mulighed for

at stille krav til netværksleverandører om at distribuere specifikke radio- og tv-

kanaler samt tillægstjenester som f.eks. synstolkning (must carry), hvis deres tje-

nester dækker et betydeligt antal slutbrugere, som er afhængige af dette netværk

for at kunne modtage radio- og tv-indhold. Reglerne er dog afgrænset til kun at

gælde lineær radio og tv. I en verden, hvor en større og større del af medieforbru-

get flyttes til streaming og on demand, finder DR det vigtigt, at reguleringen moder-

niseres og anbefaler derfor, at medlemsstaterne får mulighed for at sikre fremtræ-

dende og synligt indhold af samfundsmæssig og kulturel værdi på tværs af alle

platforme og tjenester i fremtiden.

DR har noteret sig, at der i forslaget er en række tiltag, som skal forsøge at fremme

udbredelsen af infrastruktur til mobilt bredbånd og i særdeleshed 5G. Dette skal

bl.a. ske ved indførelse af regler for tilladelsers løbetid og fornyelse, fleksibilitet til at

handle, lease eller dele frekvenstilladelser samt at stille krav til dækning. DR gør

opmærksom på, at frekvensanvendelsen imellem forskellige tjenester og brugere er

meget alsidig, og det er vigtigt, at reguleringen tager højde for dette. Reguleringen

af spektrum til broadcast er bygget op om et regelsæt (distribution- og programtilla-

delser) og en lovgivning, der er med til at sikre mediepluralisme, ytringsfrihed, kul-

turel og sproglig diversitet samt social inklusion. DR er af den holdning, at det er

medlemsstaterne, der bedst varetager disse aspekter. Det er derfor vigtigt for DR,

at medlemsstaterne forsat har kompetencerne til at formulere og udfærdige beslut-

ninger vedrørende regulering og administration af spektrum.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

Side 14/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

10. Regeringens generelle holdning

Kommissionens forslag har overordnet til formål at understøtte realiseringen af et

digitalt indre marked. Regeringen støtter dette formål. Regeringen mener endvide-

re, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed over for

digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus på at sikre lave

adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå protektionistiske

tiltag. Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres unødige byrder for erhvervsli-

vet eller det offentlige i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale

indre marked.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er et vigtigt mål for reguleringen på

teleområdet at understøtte udbredelsen af højhastighedsnet. Regeringen er af den

opfattelse, at det er vigtigt at sikre, at de midler, som Kommissionen foreslår for at

nå målet, er de rigtige. Regeringen er i den forbindelse umiddelbart skeptisk over

for visse af de foreslåede midler, herunder på frekvensområdet og hvad angår for-

syningspligt på bredbånd. Regeringen lægger vægt på, at de nationale udgifter til

forsyningspligten for bredbånd står mål med forslagets fordele. Regeringens kon-

krete holdning til forslaget fastlægges nærmere, når der foreligger en analyse af

forslagets konsekvenser.

Regeringen lægger vægt på, at den konkrete regulering ikke forringer konkurren-

cen på telemarkedet. Realiseringen af det digitale indre marked skal blandt andet

ske ved at sikre lige konkurrencemuligheder for selskaberne samt sikre incitament

til investering og innovation. Regeringen mener, at udgangspunktet fortsat bør væ-

re at opnå effektiv konkurrence ved en markedsbaseret og teknologineutral tilgang.

Regeringen vil arbejde for, at der tages behørigt hensyn til en effektiv konkurrence i

de tiltag, der skal styrke investeringsincitamenterne. Regeringen vil endvidere ar-

bejde for, at det med de reviderede regler bliver muligt i tilstrækkeligt omfang at

adressere de konkurrencemæssige udfordringer, som kan opstå i takt med udbyg-

ningen af regionale eller lokale fibernet.

Regeringen arbejder for, at mulighederne for at forenkle og modernisere regulerin-

gen skal forfølges for at skabe lige vilkår for alle virksomheder og reducere admini-

strative byrder, hvor det er muligt.

Regeringen anerkender behovet for at tilpasse den institutionelle struktur, så den

afspejler de nye regler på teleområdet, som bliver resultatet af forhandlingerne om

Kommissionens forslag. Regeringen støtter dog ikke en fælleseuropæisk fastlæg-

gelse af arbejdsopgavernes fordeling internt i de enkelte medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 15/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

5b) Forslag om oprettelsen af Sammenslutningen af Europæiske

Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation

(BEREC)

KOM (2016) 591

Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet er markeret med

streg i margenen.

1. Resumé

Det centrale EU-regelsæt på telekommunikationsområdet håndhæves af uaf-

hængige, nationale tilsynsmyndigheder. Siden revisionen af teledirektiverne i 2009

har disse samarbejdet i Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder

inden for Elektronisk Kommunikation (Body of European Regulators for Electronic

Communications - BEREC).

Som led i den igangværende revision af reglerne på telekommunikationsområdet

foreslår Kommissionen at tilføre BEREC en række nye opgaver. Kommissionen har

den 14. september 2016 fremsat et forordningsforslag, hvori de ønsker at styrke

BEREC og at gøre det til et egentligt agentur i overensstemmelse med den fælles

tilgang til decentraliserede agenturer. BEREC’s væsentligste opgave vil fortsat

være at sikre en ensartet anvendelse af EU-reglerne om elektronisk kommunikation

og derved bidrage til udviklingen af det indre marked.

Regeringen finder det afgørende at sikre og bevare de nationale tilsynsmyndighe-

ders og BEREC’s uafhængighed. Regeringen lægger vægt på en særdeles restrik-

tiv tilgang til udviklingen i administrationsudgifter i EU's institutioner og agenturer og

kan derfor i udgangspunktet ikke støtte en stigning i antallet af ansatte i BEREC.

Sagen forventes sammen med de øvrige forslag i Kommissionens pakke om revisi-

on af reglerne på telekommunikationsområdet at blive sat på dagsordenen for tele-

rådsmødet den 2. december 2016 til politisk drøftelse.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 591 af den 14. september 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelsen af Sammenslutningen

af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC).

Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 12. oktober 2016. For-

slaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) og skal således behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure.

Teledirektiverne, som senest er revideret i 2009, indeholder et sæt af fælles EU-

regler, som implementeres af uafhængige, nationale tilsynsmyndigheder, der har

ansvaret for at regulere telemarkederne i medlemsstaterne. I Danmark er det Er-

hvervsstyrelsen, der er national uafhængig tilsynsmyndighed for så vidt angår den

sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet. Ved direktivrevisionen i

Side 16/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

2009 blev samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder formaliseret med

en forordning om oprettelsen af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndig-

heder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC), som har til formål at sikre

udvikling af en konsekvent reguleringspraksis og ensartet anvendelse af EU-

regelsættet på tværs af medlemsstaterne. BEREC består af et repræsentantskab,

hvor lederne af de nationale tilsynsmyndigheder mødes. BEREC’s arbejde under-

støttes allerede i dag af et agentur-lignende støttekontor med hjemsted i Riga, Let-

land.

Som led i sin strategi for et digitalt indre marked annoncerede Kommissionen, at

Kommissionen ville fremsætte forslag til revision af det centrale EU-regelsæt på

teleområdet. På denne baggrund har Kommissionen fremsat forslag om at revidere

teledirektiverne og samle dem i ét direktiv ((KOM 2016)590). Samtidig har Kom-

missionen fremsat to forslag om henholdsvis en ny forordning om Sammenslutnin-

gen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation og

om en ændring af forordningen om Connecting Europe-faciliteten med henblik på at

fremme internetforbindelser i lokalsamfundene ((KOM 2016)287). Kommissionen

har endvidere offentliggjort to meddelelser om henholdsvis konnektivitet med hen-

blik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked ((KOM 2016)597) og om en

handlingsplan for 5G ((KOM 2016)588).

3. Formål og indhold

Kommissionen anfører, at BEREC siden sin oprettelse har medvirket positivt til en

ensartet anvendelse af EU-reglerne på telekommunikationsområdet i medlemssta-

terne. Med forslaget om et nyt direktiv, som samler det centrale EU-regelsæt på

telekommunikationsområdet, tilføres BEREC en række nye opgaver såsom en

styrket rolle i forhold til de nationale tilsynsmyndigheders regulering af telemarkedet

og i forhold til de markedsmæssige aspekter af tildelingen af radiofrekvenser.

Kommissionen ønsker derfor at styrke BEREC og at gøre det til et egentligt agentur

i overensstemmelse med den fælles tilgang til decentraliserede agenturer, som

blev aftalt mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen i 2012. Kommissi-

onen har derfor fremsat forslag om en ny forordning, som erstatter den hidtidige

BEREC-forordning.

BEREC skal forfølge de samme mål som de nationale tilsynsmyndigheder. Navnlig

skal BEREC sikre en ensartet anvendelse af EU-reglerne om elektronisk kommuni-

kation og derved bidrage til udviklingen af det indre marked. BEREC skal også

fremme udbredelsen af højhastighedsforbindelser, konkurrencen inden for udbud af

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og borgernes interesser.

BEREC’s hovedopgaver vil bl.a. være



at rådgive Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet samt de nationale

tilsynsmyndigheder om tekniske spørgsmål inden for sit område,

at træffe beslutninger om udpegning af transnationale markeder,

at udvikle en økonomisk model for at bistå Kommissionen ved fastsættelsen af

de maksimale termineringstakster,

Side 17/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16



at afgive udtalelser på en række områder nævnt i EU-reglerne, herunder om

løsningen af grænseoverskridende tvister, om udkast til nationale foranstaltnin-

ger i forbindelse med reguleringen af telemarkederne og om udkast til nationale

foranstaltninger i forbindelse med tildelingen af radiofrekvenser,

at overvåge og rapportere om udviklingen i detail- og engrospriser for roaming-

tjenester,

at udstede henstillinger og bedste praksis rettet til de nationale tilsynsmyndig-

heder for at fremme en konsekvent anvendelse af reglerne.

De nationale tilsynsmyndigheder skal overholde BEREC’s beslutninger og tage

størst muligt hensyn til udtalelser, retningslinjer, anbefalinger og bedste praksis

udarbejdet af BEREC for at sikre en ensartet gennemførelse af regelsættet for

elektronisk kommunikation.

BEREC skal ledes af en bestyrelse bestående af lederne af de nationale tilsyns-

myndigheder samt to repræsentanter fra Kommissionen. Alle medlemmer af besty-

relsen er stemmeberettigede, og de udnævnes for fire år af gangen med mulighed

for forlængelse. Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand for en fireårig

periode med mulighed for én forlængelse.

En stor del af BEREC’s arbejde udføres af ekspertarbejdsgrupper, hvor relevante

medarbejdere fra de nationale tilsynsmyndigheder mødes og udarbejder forslag til

BEREC’s udtalelser, henstillinger, bedste praksis m.v. I henhold til Kommissionens

forslag skal arbejdet i disse grupper fremover koordineres og ledes af en repræsen-

tant fra BEREC’s sekretariat.

Bestyrelsen udpeger en direktør for BEREC, som har til opgave at lede det daglige

arbejde og er øverste leder af sekretariatet. Direktøren vælges ud fra en liste over

kandidater, som Kommissionen opstiller på baggrund af en åben rekrutteringspro-

ces. Direktøren forbereder og har ansvaret for gennemførelsen af det arbejdspro-

gram for BEREC, som bestyrelsen skal vedtage årligt. Direktøren udpeges for fem

år med mulighed for én forlængelse i yderligere fem år.

BEREC skal nedsætte et klage-organ, hvortil dets afgørelser kan påklages.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

art. 294 medlovgiver.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at der er behov for at handle på fællesskabsplan for at sikre

en ensartet anvendelse af EU-reglerne på teleområdet på tværs af medlemsstater-

ne og for at sikre ensartede institutionelle rammer og en klar ansvarsfordeling mel-

lem medlemsstaterne, de nationale tilsynsmyndigheder og Kommissionen. Opsplit-

ningen af telemarkederne i nationale markeder kan ikke alene tilskrives den nuvæ-

Side 18/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

rende institutionelle struktur, men den manglende konsistens i reguleringen skyl-

des, i hvert fald delvis, den nuværende struktur og den måde, især de nationale

tilsynsmyndigheder, BEREC og Kommissionen interagerer på. En styrkelse af BE-

REC’s beføjelser vil derfor styrke retssikkerheden og bidrage til regulatorisk konsi-

stens.

Kommissionen anfører endvidere, at den markedsmæssige og teknologiske udvik-

ling betyder, at der er en række grænseoverskridende aspekter, som kræver ensar-

tet regulering på tværs af medlemsstaterne. Et EU-organ kan bedre håndtere disse

aspekter end de enkelte medlemsstater.

På det foreliggende grundlag er regeringen enig i Kommissionens vurdering og

finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Den gældende lovgivning omfatter:



Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbek. nr. 128 af 7.

februar 2014, med senere ændringer.

Lov om radiofrekvenser, jf. lovbek. nr 1100 af 10/08/2016.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er tale om et forslag til forordning, der finder direkte anvendelse i national ret

og ikke kræver implementering. Forslaget kan dog medføre ændringer på lovgiv-

nings- eller bekendtgørelsesniveau, særligt hvad angår procedurebestemmelser,

når den samlede revision af EU-regelsættet for telekommunikation skal indarbejdes

i dansk ret.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser i kraft af indvirkningen på EU’s

budget. Kommissionen vurderer, at BEREC’s sekretariat på sigt skal vokse til 60

fuldtidsansatte fra de nuværende 26 i det eksisterende støttekontor. Sekretariatet

forventes at være fuldt udbygget i 2022. Den nye BEREC-forordning forventes at

træde i kraft i 2019, og frem til 2020 forventes merudgifter på ca. 9,5 mio. euro på

EU’s budget. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig

udgift på 1,4 mio. kr. Udgifterne forventes at stige yderligere efter 2020, indtil sekre-

tariatet når sin fulde bemanding.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at få samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at få erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Side 19/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-

nings- og Klimapolitik. De indkomne svar resumeres nedenfor. Der er indkommet

følgende høringssvar fra TDC:

TDC peger på det overordnede problem, der utilsigtet kan komme til at opstå i form

af to-tre lag af regulatoriske myndigheder, især i lyset af det omfang det nye BE-

REC skal have i henhold til forslaget.

TDC anfører videre, at BEREC’s arbejdsopgaver som beskrevet i forslaget griber

ind i de nationale telemyndigheders muligheder for inden for de givne regulatoriske

rammer at tilpasse anvendelsen af regulering til nationale forhold. TDC har vanske-

ligt ved at se et behov for yderligere harmonisering m.h.t. udformning af standardaf-

taler, måling af tjenestekvalitet eller lokalisering af nettermineringspunkter. Specielt

m.h.t. referencetilbud, netneutralitet og parametre for tjenestekvalitet synes der at

være tale om harmonisering for harmoniseringens skyld, som kan lede til overregu-

lering i forhold til konstaterede behov. TDC opfordrer derfor til, at der fra dansk side

fokuseres på at få disse punkter fjernet fra listen over BEREC’s arbejdsopgaver.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslandes holdning kendes ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig med Kommissionen i det ønskelige i en styrkelse af det digitale

indre marked gennem en større ensartethed i de enkelte landes anvendelse af EU-

reglerne. Regeringen anerkender, at der kan blive behov for at tilpasse den institu-

tionelle struktur, når der er enighed om de nye regler på teleområdet.

Regeringen vurderer, at det hidtidige samarbejde mellem de nationale tilsynsmyn-

digheder i BEREC har været frugtbart. Regeringen er derfor ikke afvisende over for

at styrke samarbejdet. Regeringen finder det afgørende at sikre og bevare de nati-

onale tilsynsmyndigheders og BEREC’s uafhængighed.

Regeringen finder det ikke hensigtsmæssigt at give BEREC opgaver på frekvens-

området. Ekspertisen på dette område er at finde i Frekvenspolitikgruppen (RSPG),

hvorfor sådanne opgaver fortsat bør placeres i denne gruppe.

Regeringen lægger vægt på overholdelsen af EU’s målsætning om, at antallet af

EU-årsværk reduceres med 5 pct. i alle EU-institutioner i perioden 2013-2017.

Agenturerne indgår også i denne målsætning. Regeringen kan derfor i udgangs-

punktet ikke støtte en stigning i antallet af ansatte i BEREC – medmindre en sådan

kan finde sted inden for rammerne af den overordnede målsætning om en nettore-

duktion i antallet af EU-årsværk. Såfremt det besluttes at tilføre flere ansatte til

BEREC, lægges der vægt på, at dette modsvares af en tilsvarende reduktion an-

Side 20/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

detsteds i EU-institutionerne. Regeringen lægger vægt på en særdeles restriktiv

tilgang til udviklingen i administrationsudgifter i EU's institutioner og agenturer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 21/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

6a) Meddelelse om 5G

KOM (2016) 588

Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet er markeret med

streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 14. september 2016 offentliggjort en meddelelse

med forslag til medlemsstaterne om en handlingsplan for rettidig etablering af en ny

generation af mobilnet, som kaldes 5G-net. Kommissionen mener, at der skal prio-

riteres en koordineret etablering af 5G i alle medlemsstater, herunder en fælles

tidsplan og harmonisering af frekvensbånd. Tidsplanen skal være ambitiøs, således

at Europa kan være førende på markedet og tidligt udnytte de nye muligheder, som

5G giver, ikke kun i telesektoren, men i hele økonomien og samfundet.

Regeringen støtter målene om en hurtig udvikling og udrulning af 5G–tjenester til

gavn for forbrugere og virksomheder.

Sagen forventes sammen med de øvrige forslag i Kommissionens pakke om revisi-

on af reglerne på telekommunikationsområdet at blive sat på dagsordenen for tele-

rådsmødet den 2. december 2016 til politisk drøftelse.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde ved KOM (2016) 588 den 14. september 2016 sin

meddelelse ”5G til Europa: En handlingsplan”. Meddelelsen er oversendt til Rådet

den 16. september 2016 i dansk sprogversion.

Den næste generation af mobilnet, som kaldes 5G, er endnu ikke fuldt ud standar-

diseret, men det forventes, at 5G-teknologien vil levere gigabit-hastigheder og for-

binde enheder og objekter (tingenes internet) og dermed give mulighed for innova-

tive forretningsmodeller på tværs af sektorer.

Kommissionen lancerede i 2013 et offentligt-privat partnerskab (5G-PPP) med 700

mio. euro i offentlige midler i ryggen med det formål at sikre, at 5G-teknologien er

tilgængelig i Europa i 2020. Forskningsindsatsen alene vil ikke være tilstrækkelig til

at sikre, at Europa er førende inden for 5G. Der er behov for en bredere indsats for

at realisere 5G, navnlig for at skabe et europæisk hjemmemarked for 5G.

3. Formål og indhold

Kommissionens overordnede formål med meddelelsen er at foreslå en handlings-

plan for rettidig og koordineret etablering af 5G-net i Europa gennem et partnerskab

mellem Kommissionen, medlemsstaterne og industrien.

Meddelelsen oplister otte vigtige indsatsområder:

Side 22/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

1. Kommissionen vil arbejde sammen med medlemsstaterne om en fælles tids-

plan for

tidlig lancering af 5G-net

inden udgangen af 2018, efterfulgt af lance-

ringen af fuldt ud kommercielle 5G-tjenester i Europa inden udgangen af 2020.

Medlemsstaterne tilskyndes til inden udgangen af 2017 at udvikle nationale kø-

replaner for etableringen af 5G.

2. Kommissionen vil inden udgangen af 2016 i samarbejde med medlemsstaterne

fastlægge en foreløbig liste over

pionerfrekvensbånd

til den indledende lance-

ring af 5G-tjenester. Listen bør indeholde frekvenser i mindst tre områder: un-

der 1 GHz, mellem 1 GHz og 6 GHz, og over 6 GHz, hvor større båndbredder

er tilgængelige.

3. Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om inden udgangen af

2017 at nå til

enighed om et fuldt sæt frekvensbånd, som skal harmoniseres

forbindelse med den indledende etablering af kommercielle 5G-net i Europa.

Ydermere vil Kommissionen arbejde med medlemsstaterne hen imod en

tilrå-

dighedsstillelse af specifikke 5G-frekvensbånd over 6 GHz.

4. Kommissionen vil arbejde sammen med industrien, medlemsstaterne og andre

aktører om at opfylde målet om, at minimum

alle byområder og alle større

transportveje skal have uafbrudt 5G-dækning inden 2025.

5. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og industrien til at forpligte sig til at

sikre, at

de første globale 5G-standarder skal være tilgængelige senest ved

udgangen af 2019.

6. Kommissionen

opfordrer industrien til at planlægge teknologiske 5G-forsøg i

2017

og fremlægge detaljerede køreplaner inden marts 2017 om gennemførel-

se af avancerede før-kommercielle forsøg. Det skal endvidere sikres, at udstyr,

terminaler og enheder baseret på 5G-konnektivitet er tilgængelige i god tid in-

den 2020.

7. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at overveje at

bruge den fremtidi-

ge 5G-infrastruktur

til at forbedre kommunikationstjenester, der benyttes til

be-

redskabsformål.

8. Kommissionen vil sammen med industrien og den europæiske investerings-

bank vurdere muligheden for

en venturefinansiering for at støtte nystartede eu-

ropæiske 5G-virksomheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Side 23/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. Udmøntningen af de konkrete lovgivningsfor-

slag, der beskrives i meddelelsen, vil imidlertid kunne få sådanne konsekvenser.

Det vurderes som sandsynligt, at udbredelse af 5G-teknologi som beskrevet af

Kommissionen samlet set vil have en positiv effekt for væksten i Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-

nings- og Klimapolitik. Der er indkommet høringssvar fra DR og TDC.

DR anfører, at man som Public Service Broadcaster står i en unik position til at

sikre et marked for 5G igennem deling af lineær såvel som on demand-indhold.

Ligeså kan en veludført 5G EU-politik støtte DR’s rolle og bidrag til det digitale

samfund og dermed være helt afgørende for fremtidens udbredelse af indhold af

samfundsmæssig og kulturel værdi for borgerne.

Igennem den rette udvikling vil 5G kunne bidrage med en række løsninger, som

både DR og dets publikum på både radio og tv kan drage nytte af. DR’s publikum

kan drage nytte af nem adgang til og mere synligt og fremtrædende indhold på de

mest udbredte platforme, nemmere adgang til tilgængelighedstjenester (syns- og

høretolkning), Universel adgang til indhold og tjenester uden yderligere gebyrer

eller abonnementer (f.eks. free-to-air) og bedre quality of service (QoS).

For at opnå dette er det iflg. DR vigtigt, at en EU 5G-politik afspejler en holistisk

tilgang, dvs. støtter udviklingen af en åben og nem integrerbar 5G-teknologi-

platform, fremmer et pluralistisk og mangfoldigt europæisk tv- og radio-landskab og

bidrager til at opnå nationale og fælleseuropæiske politiske målsætninger for public

service radio og tv.

Det er ifølge DR derfor vigtigt, at 5G-udviklingen indarbejdes i politikken for det

digitale indre marked, og især for de dele der omhandler frekvenspolitik, netneutra-

litet og regulering af audiovisuelle medietjenester. Kommissionen bør støtte et for-

bedret samarbejde mellem de berørte parter, især mellem teleindustrien og de

kreative sektorer.

TDC er enig i den fremlagte 5G Action Plan, men anfører, at Kommissionens paral-

lelt hermed fremlagte forslag om for offentlige midler at stille WiFi til rådighed i by-

områder vil være direkte skadeligt for investeringer i specielt mobil infrastruktur.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslandes holdning kendes ikke.

Side 24/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter målene om at få en hurtig udvikling og udrulning af 5G–tjenester

til gavn for forbrugere og virksomheder.

Regeringen støtter, at der udarbejdes en fælleseuropæisk handlingsplan, da en

hurtig introduktion af 5G-tjenester ikke kan gennemføres på nationalt niveau alene.

Regeringen er positivt indstillet i forhold til at identificere frekvensbånd til 5G. Dette

er også et vigtigt punkt på dagsordenen for den verdensomspændende radiokonfe-

rence, WRC-19, som afholdes af FN’s særorganisation for it- og telekommunikation

ITU i 2019.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 25/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

6b) Meddelelse om gigabitsamfundet

KOM (2016) 597

Revideret notat. Ændringer i forhold til grund- og nærhedsnotatet er markeret med

streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har lanceret en pakke af forslag, som skal revidere de centrale EU-

regler på teleområdet. I pakken indgår en meddelelse om vejen til et europæisk

”gigabit-samfund”, som opstiller de overordnede målsætninger med revisionen.

Kommissionen anfører i meddelelsen, at de økonomiske og sociale fordele ved den

digitale transformation kun kan opnås, hvis netværk med meget høj kapacitet ud-

bredes til alle dele af samfundet, både i landdistrikterne og i byerne. Derfor opstiller

Kommissionen nye mål for udbredelsen af højhastighedsforbindelser i 2025: Alle

væsentlige samfundsinstitutioner og digitalt intensive virksomheder skal have ad-

gang til gigabitforbindelser, alle byområder og væsentlige transportkorridorer skal

være dækket af 5G, og alle europæiske husstande, uanset om de er beliggende i

landdistrikter eller byområder, skal have adgang til en forbindelse med mindst 100

Mbit/s download, som på sigt kan opgraderes til gigabit.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af vigtigheden af at udbrede højha-

stighedsnet til alle dele af samfundet. Regeringen kan støtte flere af de foreslåede

midler til at nå målene, men forholder sig samtidig skeptisk ift. visse af de foreslåe-

de tiltag. Regeringen vil analysere nærmere om fastsættelsen af nye, universelle

mål for hastigheden af internetforbindelserne nødvendigvis er den rette vej frem.

Forskellige tjenester stiller meget forskellige krav til nettet, og regeringen finder

derfor, at såfremt der sættes mål, bør disse også fokusere på kvaliteten af forbin-

delserne, herunder disses pålidelighed, forsinkelser m.v.

Sagen forventes sammen med de øvrige forslag i Kommissionens pakke om revisi-

on af reglerne på telekommunikationsområdet at blive sat på dagsordenen for tele-

rådsmødet den 2. december 2016 til politisk drøftelse.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde ved KOM (2016) 587 den 14. september 2016 sin

meddelelse ”Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre mar-

ked – På vej mod et europæisk gigabitsamfund”. Meddelelsen er oversendt til Rå-

det den 19. september 2016 i dansk sprogversion.

Meddelelsen følger op på Kommissionens strategi for et digitalt indre marked og

indgår i en samlet pakke, som endvidere omfatter et forslag om at revidere de cen-

trale teledirektiver og samle dem i ét direktiv samt to forslag til forordninger om hhv.

Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kom-

munikation (BEREC) og om en ændring af forordningen om Connecting Europe-

Side 26/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

faciliteten m.h.p. at fremme internetforbindelser i lokalsamfundene. Endvidere ind-

går en meddelelse om en handlingsplan for 5G i pakken.

De nationale telemarkeder blev liberaliseret i løbet af 1990’erne. Hovedfokus for

det centrale EU-regelsæt for telekommunikation har siden da været at fremme kon-

kurrencen og at sikre slutbrugernes rettigheder. Kommissionen mener, at telesekto-

rens betydning for den digitale økonomi og dermed den samlede økonomiske ud-

vikling bliver stadig større. Vækstpotentialet i den digitale økonomi udnyttes bedst,

hvis udbredelsen af hurtige forbindelser fremmes mest mulig. Med den igangvæ-

rende telerevision ønsker Kommissionen derfor at fokusere på udbredelsen af høj-

hastighedsbredbånd.

I sin strategi for en Digital Dagsorden for Europa fra 2010 (KOM (2010) 245) fast-

satte Kommissionen mål for udrulningen af bredbånd i 2020, hvor alle europæere

skal have adgang til hurtige internethastigheder på over 30 Mbit/s og mindst 50 pct.

af de europæiske husstande skal abonnere på internetforbindelser på over 100

Mbit/s.

3. Formål og indhold

Kommissionen anfører i sin meddelelse, at der er sket væsentlige ændringer inden

for sektoren for elektronisk kommunikation, siden det centrale EU-regelsæt for tele-

kommunikation blev revideret i 2009. Forbrugsmønstrene er ændret radikalt, og

taletelefoni erstattes i stigende grad af adgang til internettet, enten via fastnet eller

mobilt. Internettet, som bruges på en lang række af forskellige enheder såsom

smartphones, tablets, computere og TV, giver adgang til et stadigt voksende udbud

af digitale tjenester, som stiller stadigt stigende krav til nettene. Behovet vil stige

yderligere i de kommende år, efterhånden som tjenester baseret på tingenes inter-

net, cloud computing og virtual reality bliver udbredt.

Kommissionen anfører, at de økonomiske og sociale fordele ved den digitale trans-

formation kun kan opnås, hvis netværk med meget høj kapacitet udbredes til alle

dele af samfundet, både i landdistrikterne og i byerne. Telesektoren er en katalysa-

tor for hele den digitale økonomi, og Europa har brug for at handle hurtigt for at

sikre sin fremtidige globale konkurrenceevne og velstand.

På denne baggrund opstiller Kommissionen nye mål for udbredelsen af højha-

stighedsforbindelser i 2025:



Alle væsentlige samfundsinstitutioner såsom skoler, transportknudepunkter og

de vigtigste udbydere af offentlige tjenester samt digitalt intensive virksomheder

skal have adgang til gigabitforbindelser.

Alle byområder og alle væsentlige transportkorridorer skal være dækket af 5G.

I 2020 skal 5G være tilgængelig i mindst én større by i hver medlemsstat på

kommercielle vilkår.

Alle europæiske husstande, uanset om de er beliggende i landdistrikter eller

byområder, skal have adgang til en internetforbindelse med mindst 100 Mbit/s

download, som på sigt kan opgraderes til gigabit (1000 Mbit/s).



Side 27/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

Kommissionen foreslår, at det centrale regelsæt på teleområdet revideres, og at

fokus for revisionen er på udrulning af højhastighedsforbindelser. Denne målsæt-

ning skal gælde på linje med de hidtidige mål om at fremme konkurrencen, at bi-

drage til det indre marked og at fremme forbrugernes interesser.

Med det nye regelsæt vil Kommissionen styrke incitamenterne til at udrulle højha-

stighedsnet. Det vil den gøre ved at tilpasse den sektor-specifikke regulering af

telemarkederne, så infrastrukturbaseret konkurrence gennem udrulning af flere,

parallelle net fremmes, hvor dette er økonomisk rentabelt. Endvidere gøres det

lettere for flere operatører at gå sammen om at investere i net i de områder, hvor

dette er nødvendigt for at skaffe den fornødne finansiering.

Kommissionen bemærker, at EU var blandt de første til at udvikle 4G, men lang-

som til at tage teknologien i brug. Det skyldes bl.a., at tildelingen af de nødvendige

frekvenser gik for langsomt og skete på forskellige tidspunkter i medlemsstaterne.

For at undgå, at noget lignende bliver tilfældet for 5G, ønsker Kommissionen at

harmonisere tildelingen af frekvenser fremover. Man vil endvidere fremme en ens-

artet tilgang til dækningskrav og netdeling for at fremme udrulningen af 5G også i

landområder.

Kommissionen ønsker at fremme forbrugernes anvendelse af de nye højhastig-

hedsnet. Derfor foreslår man at modernisere reglerne for slutbrugernes rettigheder,

herunder muligheden for at skifte udbyder. Endvidere foreslås det at indføre forsy-

ningspligt på basalt bredbånd til en overkommelig pris.

Kommissionen mener, at de fastsatte mål for 2025 i det store og hele kan nås ved

en markedsbaseret udbygning af infrastrukturen. Kommissionen erkender dog, at

det er nødvendigt at tilføre offentlige midler for at sikre udbygningen i de vanskelig-

ste områder. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at kombinere tilskud og

andre finansielle instrumenter for at nå de langsigtede målsætninger.

Kommissionen vil i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank inden ud-

gangen af 2016 lancere en ny bredbåndsfond og overvejer at gennemføre et initia-

tiv om finansieringsmuligheder for aktiviteter i forbindelse med strategien det digita-

le indre marked.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Side 28/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. Udmøntningen af de konkrete lovgivningsfor-

slag, der beskrives i meddelelsen, vil imidlertid kunne få sådanne konsekvenser.

Det vurderes som sandsynligt, at udbredelse af højhastighedsbredbånd som be-

skrevet af Kommissionen samlet set vil have en positiv effekt for væksten i Dan-

mark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen forventes ikke i sig selv at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-

nings- og Klimapolitik. Der er indkommet følgende høringssvar fra Dansk Energi,

SE/Stofa, Teleindustrien og DI:

Dansk Energi hilser Kommissionens meddelelse og udspil til ny teleregulering vel-

kommen. Dansk Energi anfører, at de regionale energiselskaber i Danmark over de

seneste 10 år har foretaget massive investeringer i fibernet – både i byer og i man-

ge landdistrikter. Energiselskabernes fibernet fremmer den infrastruktur-baserede

konkurrence og udvisker mange steder den digitale kløft mellem by og land. Stabile

og forudsigelige rammevilkår er helt afgørende for energiselskabernes videre inve-

steringer i fibernet frem mod 2025.

Dansk Energi forventer, at regeringen i de kommende forhandlinger om teledirek-

tivpakken vil arbejde for at varetage danske interesser, herunder særligt i forhold til

at sikre incitamenter, som fremmer investeringer i udbredelsen af gigabit-

infrastruktur i både byer og i landdistrikter. Dansk Energi finder det derfor helt afgø-

rende, at der ikke indføres regulering, som kan føre til en mindre grad af infrastruk-

tur-baseret konkurrence i Danmark.

Dansk Energi er enig med Kommissionen i, at effektiv konkurrence er en afgørende

drivkraft for investeringer i gigabit-infrastruktur. Dansk Energi er også enig med

Kommissionen i, at den sektorspecifikke regulering skal tage udgangspunkt i kon-

kurrencen på detailmarkedet, og at der kun foretages markedsregulering, når det

kræves af hensyn til slutbrugernes interesser (priser, kvalitet, valgfrihed mv.). Dette

for at undgå unødvendig og bebyrdende regulering af markedsaktører med det

sigte at fremme den infrastruktur-baserede konkurrence og investeringer i opgrade-

ring og udbygning af teleinfrastruktur.

Dansk Energi støtter Kommissionens forslag om at skabe større klarhed om an-

vendelse af de eksisterende regler i EU-lovgivningen om fælles udnyttelse af led-

ningsnet i bygninger (symmetrisk regulering), hvor det ikke er praktisk gennemfør-

Side 29/61

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Samlenotat om rådsmødet (tele) den 2/12-16