Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Dato
10. november 2016
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en
europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
KOM-nr. (2016)590
Notatet oversendes endvidere til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.
1. Resumé
Kommissionen har den 14. september 2016 fremsat forslag om at revidere de fire
centrale direktiver på telekommunikationsområdet og samle dem i ét nyt. Hoved-
formålet med det nye direktiv vil være at understøtte udbredelsen af højha-
stighedsbredbånd overalt i EU.
Med forslaget foreslår Kommissionen særligt at fokusere på øget konkurrence og
forudsigelighed for investeringer i digital infrastruktur, en mere harmoniseret for-
valtning af frekvenser, en stærkere og mere ensartet forbrugerbeskyttelse samt
online sikkerhed og mere ensartede regler for traditionelle telekommunikationstje-
nester og kommunikationstjenester, der leveres over internettet og er sammenlig-
nelige. Forslaget indebærer endvidere, at der fastlægges et minimumssæt af opga-
ver, som de nationale tilsynsmyndigheder skal varetage, samt at der skal være
forsyningspligt på en basal bredbåndstjeneste. Forsyningspligten vil betyde, at alle
slutbrugere vil få ret til at få adgang til basale bredbåndstjenester til en rimelig pris
på en fysisk adresse.
Forslaget vil kræve en revision af den danske lovgivning på teleområdet samt mu-
ligvis på radio- og tv-området. Forslaget kan potentielt medføre betydelige statsfi-
nansielle konsekvenser, særligt hvis staten skal indføre forsyningspligt på basalt
bredbånd. Forslaget vurderes ligeledes potentielt at have erhvervsøkonomiske
konsekvenser, idet forslaget om præciserede muligheder for at pålægge adgangs-
forpligtelser på udbydere kan påvirke udbyderes incitament til at foretage investe-
ringer i ny infrastruktur. Forslaget vurderes at ville få positive konsekvenser for
samfundsøkonomien i det omfang, at målet om udbredelse af højhastighedsnet kan
nås med omkostningseffektive virkemidler.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/16
www.efkm.dk