EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 51: Grundnotat og nærhedsnotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 51
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

10. november 2016

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en

europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

KOM-nr. (2016)590

Notatet oversendes endvidere til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.

1. Resumé

Kommissionen har den 14. september 2016 fremsat forslag om at revidere de fire

centrale direktiver på telekommunikationsområdet og samle dem i ét nyt. Hoved-

formålet med det nye direktiv vil være at understøtte udbredelsen af højha-

stighedsbredbånd overalt i EU.

Med forslaget foreslår Kommissionen særligt at fokusere på øget konkurrence og

forudsigelighed for investeringer i digital infrastruktur, en mere harmoniseret for-

valtning af frekvenser, en stærkere og mere ensartet forbrugerbeskyttelse samt

online sikkerhed og mere ensartede regler for traditionelle telekommunikationstje-

nester og kommunikationstjenester, der leveres over internettet og er sammenlig-

nelige. Forslaget indebærer endvidere, at der fastlægges et minimumssæt af opga-

ver, som de nationale tilsynsmyndigheder skal varetage, samt at der skal være

forsyningspligt på en basal bredbåndstjeneste. Forsyningspligten vil betyde, at alle

slutbrugere vil få ret til at få adgang til basale bredbåndstjenester til en rimelig pris

på en fysisk adresse.

Forslaget vil kræve en revision af den danske lovgivning på teleområdet samt mu-

ligvis på radio- og tv-området. Forslaget kan potentielt medføre betydelige statsfi-

nansielle konsekvenser, særligt hvis staten skal indføre forsyningspligt på basalt

bredbånd. Forslaget vurderes ligeledes potentielt at have erhvervsøkonomiske

konsekvenser, idet forslaget om præciserede muligheder for at pålægge adgangs-

forpligtelser på udbydere kan påvirke udbyderes incitament til at foretage investe-

ringer i ny infrastruktur. Forslaget vurderes at ville få positive konsekvenser for

samfundsøkonomien i det omfang, at målet om udbredelse af højhastighedsnet kan

nås med omkostningseffektive virkemidler.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/16

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 51: Grundnotat og nærhedsnotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende digitalt indre

marked er af afgørende betydning for hele den europæiske økonomi, og regeringen

er enig med Kommissionen i, at reguleringen på teleområdet bør understøtte ud-

bredelsen af højhastighedsnet. Overordnet lægger regeringen vægt på, at dette

følger princippet om markedsbaseret udrulning. Regeringen lægger endvidere vægt

på, at nationale udgifter til forsyningspligten på bredbånd står mål med forslagets

fordele. Regeringen lægger samtidig vægt på, at den konkrete regulering ikke for-

ringer konkurrencen på telemarkedet. Regeringens konkrete holdning afventer

resultatet af det analysearbejde, som har til formål at afdække forslagets konse-

kvenser nærmere.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2016) 590 af den 14. september 2016 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk

kommunikation. Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 13. ok-

tober 2016. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Eu-

ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal således behandles efter den al-

mindelige lovgivningsprocedure.

Der blev i EU gennemført en liberalisering af telesektoren i 1990’erne. Som opfølg-

ning herpå blev rammerne for telereguleringen i EU fastsat i en række direktiver,

der blev vedtaget i 2002 og efterfølgende revideret i 2009. Teledirektiverne inde-

holder et sæt af fælles regler, som implementeres af uafhængige, nationale til-

synsmyndigheder, der har ansvaret for at regulere telemarkederne i de enkelte

medlemsstater. Tilsynsmyndighederne på teleområderne samarbejder i Sammen-

slutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation

(BEREC) for at sikre en ensartet anvendelse af EU-regelsættet. Herudover foregår

der på EU-niveau et samarbejde mellem myndighederne med ansvar for frekvens-

området i den såkaldte Frekvenspolitikgruppe (RSPG).

Som led i sin strategi for et digitalt indre marked annoncerede Kommissionen i for-

året 2015, at man ville fremsætte forslag til revision af reglerne. Kommissionen

gennemførte i slutningen af 2015 en offentlig høring om evaluering af de gældende

regler på teleområdet samt forslag til ændringer af reglerne. Parallelt hermed gen-

nemførtes en høring om forventningerne til fremtidens behov for bredbånd.

På denne baggrund har Kommissionen fremsat forslag om at revidere teledirekti-

verne og samle dem i ét direktiv. Samtidig har Kommissionen fremsat to forslag om

hhv. en ny forordning om Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder

inden for Elektronisk Kommunikation og om en ændring af forordningen om Con-

necting Europe-faciliteten med henblik på fremme af internetkonnektivitet i lokal-

samfund. Kommissionen har endvidere offentliggjort to meddelelser om henholds-

vis konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked og en

handlingsplan for 5G til Europa.

Side 2/16

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 51: Grundnotat og nærhedsnotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

3. Formål og indhold

Kommissionen foreslår at revidere og samle de fire centrale teledirektiver (ramme-

direktivet, adgangsdirektivet, tilladelsesdirektivet og forsyningspligtdirektivet) i ét nyt

direktiv. Hovedformålet med det nye direktiv vil være at understøtte udbredelsen af

højhastighedsbredbånd overalt i EU.

Kommissionen foreslår særligt at fokusere på følgende:



Øget konkurrence og forudsigelighed for investeringer i digital infrastruktur:

Kommissionen ønsker at fremme den langsigtede investeringssikkerhed ved at

skabe stabile lovgivningsmæssige rammer og reducere forskellene mellem den

måde, hvorpå der reguleres på i de enkelte medlemsstater. Med de nye regler

ønsker Kommissionen at sikre, at markederne kun reguleres, hvor der er kon-

kurrenceproblemer på detailmarkedet, og hvor saminvestering eller kommerci-

elle aftaler mellem teleselskaberne ikke leverer den ønskede konkurrence. Med

forslaget reduceres reguleringen, når konkurrerende teleselskaber sammen in-

vesterer i højhastighedsnet. Dette skal gøre det lettere for mindre teleselskaber

at være en del af investeringsprojekter.

Mere harmoniseret forvaltning af frekvenser: For at fremme en mere konsistent

forvaltning af frekvenser på tværs af EU foreslår Kommissionen, at den får

kompetence til at harmonisere principper og rammer for, hvordan medlemssta-

terne kan fastsætte dækningskrav. Endvidere foreslår Kommissionen, at kom-

petencen til ved tildeling af frekvenstilladelser at vurdere konkurrencemæssige

forhold, som har betydning for markedssituationen på frekvensområdet, samt

kompetencen til at fastsætte konkrete vilkår i frekvenstilladelser af konkurren-

cemæssige hensyn, overføres til de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder.

Disse myndigheder skal koordinere deres administration af reglerne med de

øvrige medlemsstaters uafhængige nationale tilsynsmyndigheder og Kommis-

sionen i regi af BEREC.

Stærkere og mere ensartet forbrugerbeskyttelse: Med forslaget gøres det lette-

re at skifte leverandør, når en forbruger abonnerer på en pakke, som kombine-

rer flere tjenester såsom internet, telefoni, TV m.v. Som udgangspunkt bliver

det desuden ikke tilladt for de enkelte medlemsstater at fastsætte andre forbru-

gerbeskyttelsesregler, end direktivet fastlægger. Endvidere sikres det, at alle

kan få adgang til basale bredbåndstjenester til en rimelig pris gennem nye reg-

ler om forsyningspligt.

Sikkerhed i net og tjenester og mere ensartede regler for sammenlignelige

tjenester: De regler, som skal beskytte sikkerheden i nettene, udvides til også

at gælde tjenester, som leveres over internettet. Tilsvarende udvides kravet om

adgang til det fælles alarmnummer 112 til også at gælde nogle af disse tjene-

ster.



Side 3/16

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 51: Grundnotat og nærhedsnotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

Regler på det institutionelle område

På det institutionelle område foreslår Kommissionen, at BEREC tillægges nye

kompetencer, herunder kompetencer omkring frekvens- og nummerregulering, som

sammenslutningen ikke tidligere har beskæftiget sig med. Kommissionen foreslår

endvidere, at BEREC omdannes til et egentligt agentur, jf. særskilt grund- og nær-

hedsnotat herom. Hver medlemsstat vil som i dag alene kunne deltage i BEREC

med én national tilsynsmyndighed, og Kommissionen foreslår på denne baggrund,

at alle de sagsområder, hvor BEREC har kompetencer, samles i én enkelt national

tilsynsmyndighed i hver medlemsstat. Kommissionen foreslår at udvide den natio-

nale tilsynsmyndigheds uafhængighed til alle de sagsområder, som skal være pla-

ceret i denne myndighed. Myndigheden skal have et separat budget, ledelsen skal

udpeges for en 4-årig periode og kan maksimalt genudpeges for én yderligere peri-

ode, og ledelsen må kun afskediges i utide på baggrund af på forhånd i lovgivnin-

gen fastsatte kriterier.

Konkurrence

På konkurrenceområdet foreslår Kommissionen en revideret adgangsregulering.

Udgangspunktet vil fortsat være at udpege udbydere med stærk markedsposition

og pålægge dem adgangsforpligtelser, men fremover vil reguleringen fokusere på

højhastighedsnet og på såvel konkurrence som at øge incitamentet til at investere i

sådanne net. Kommissionen foreslår bl.a. at begrænse muligheden for at pålægge

udbydere med en stærk markedsposition forpligtelser om adgang på nybyggede

højhastighedsnet, hvis der fx er givet rimelig mulighed for saminvestering i det nye

net.

Til støtte for markedsundersøgelserne foreslår Kommissionen, at den nationale

tilsynsmyndighed skal gennemføre en geografisk kortlægning af teleinfrastruktur,

der er tilstrækkelig detaljeret til, at der kan identificeres lokale og regionale marke-

der, såfremt dette er relevant. Kortlægningen skal endvidere indeholde udbydernes

udrulningsplaner for de kommende tre år, så områder med begrænset udrulning

kan identificeres.

Kommissionen foreslår endvidere at præcisere mulighederne for, at den nationale

tilsynsmyndighed kan pålægge adgangsforpligtelser på udbydere, der ikke af til-

synsmyndigheden er udpeget til at have en stærk markedsposition, men som kon-

trollerer en infrastruktur, som det vil være økonomisk ineffektivt at replikere. Forsla-

get er målrettet de yderste dele af nettet tættest på slutbrugeren, hvor det er dyrest

at etablere teleinfrastruktur. Forslaget indeholder bestemmelser, der skal sikre mu-

lighed for tjenestebaseret konkurrence og dermed mere valgfrihed for forbrugerne i

disse områder.

Herudover indeholder forslaget en kodificering af en række allerede gældende

principper, der tidligere fremgik af praksis og henstillinger, herunder f.eks. princip-

Side 4/16

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 51: Grundnotat og nærhedsnotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

per for beregning af termineringsomkostninger, principper for netadgang til passiv

infrastruktur og ikke-diskrimination.

Forslaget indeholder endvidere en ny mulighed for den nationale tilsynsmyndighed

til at pålægge krav om national roaming på mobilnet i områder, hvor en parallel

etablering af mobilnet er økonomisk ineffektivt eller fysisk umuligt, og hvor dette har

væsentlig betydning for forbrugernes valgmuligheder og tjenesternes kvalitet. Nati-

onal roaming betyder, at én udbyder kan benytte en anden udbyders mobilnet i

områder, hvor udbyderens eget net ikke har dækning. Dette er en kommerciel mu-

lighed under det nuværende regelsæt, men kan ikke pålægges som en forpligtelse.

Frekvenser

På frekvensområdet foreslår Kommissionen, at de uafhængige nationale tilsyns-

myndigheder skal have kompetence til at træffe afgørelse om de elementer af med-

lemsstaternes procedurer for tildeling af frekvenstilladelser, som har betydning for

markedssituationen, herunder de konkurrencemæssige forhold på markedet. De

uafhængige nationale tilsynsmyndigheder skal bl.a. træffe beslutning om udvælgel-

sesproceduren og den økonomiske værdiansættelse af frekvenser i forbindelse

med auktioner, vilkår om varighed og fornyelse af tilladelser, overdragelse af fre-

kvenstilladelser, delt anvendelse af frekvenser og trådløs infrastruktur samt den

konkrete udmøntning af dækningskrav i overensstemmelse med principper og

rammer, som fastsættes af Kommissionen via gennemførelsesretsakter. Kommis-

sionen foreslås på samme vis at kunne beslutte, om medlemsstaterne skal udstede

tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frekvensbånd, eller om fre-

kvenserne kan anvendes uden tilladelse. Der vil stadig være muligt at benytte sær-

lige procedurer og kriterier ved tildeling af frekvenser til broadcast af radio og tv.

Det foreslås endelig, at tilladelser til at anvende frekvenser i harmoniserede frek-

vensbånd skal have en varighed på minimum 25 år, og at frekvensmyndigheden

senest tre år inden tilladelsernes udløb skal vurdere efterspørgslen efter frekven-

serne med henblik på at beslutte, om disse kan fornys i yderligere 25 år eller for

eksempel skal udbydes ved auktion. For at sikre rettidig ibrugtagning af nye fre-

kvenser og fremme trådløs dækning i hele EU foreslås Kommissionen endelig be-

myndiget til at vedtage gennemførelsesretsakter om fastsættelse af frister for ud-

stedelse af tilladelser til at anvende harmoniserede frekvenser.

Forbrugerbeskyttelse

Med henblik på at reducere forskellene i de nationale forbrugerbeskyttelsesregler

foreslår Kommissionen at totalharmonisere bestemmelserne på forbrugerbeskyttel-

sesområdet, så medlemsstaterne ikke må indføre regler, der afviger fra de i direkti-

vet fastsatte, medmindre direktivet eksplicit tillader dette. Bestemmelserne om for-

brugernes ret til en kontrakt opdateres, så de i højere grad svarer til den almindeli-

ge EU-forbrugerbeskyttelsesregulering. Den maksimale bindingsperiode på EU-

Side 5/16

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 51: Grundnotat og nærhedsnotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

plan på 24 måneder bibeholdes, men det vil fortsat være muligt at have en kortere

national maksimal bindingsperiode som den danske på seks måneder.

Bestemmelserne om gennemsigtighed foreslås strammet, så de nationale tilsyns-

myndigheder fremover har pligt til at sikre, at slutbrugere har gratis adgang til

mindst én uafhængig sammenligningstjeneste, der gør det muligt at sammenligne

og vurdere priser og kvaliteten af forskellige tjenester, f.eks. priser for mobilabon-

nementer eller hastigheden af internetforbindelser. De nationale tilsynsmyndighe-

der forpligtes desuden til at certificere sammenligningstjenester, der opfylder en

række nærmere angivne kriterier. Forbrugerbeskyttelsesreglerne om kontrakter,

kontraktlængde, opsigelse, gennemsigtighed og skift af udbyder udstrækkes desu-

den til at omfatte pakker af tjenester, hvori der indgår en elektronisk kommunikati-

onstjeneste.

Forsyningspligt

På forsyningspligtområdet foreslår Kommissionen at sikre alle adgang til basale

bredbåndstjenester til en rimelig pris. Basalt bredbånd defineres som en forbindel-

se, der understøtter en række tjenester som eksempelvis netbank, køb på internet-

tet, brug af offentlige myndigheders hjemmesider og videotelefoni. Forsyningsplig-

ten på taletelefoni foreslås opretholdt, mens forsyningspligten på nummeroplys-

ningstjenester og mønttelefoner ophæves på EU-niveau. Medlemsstaterne kan dog

fortsætte med at have forsyningspligt på disse og andre ydelser, i det omfang der

er forsyningspligt på disse ved forslagets ikrafttræden. På handicapområdet æn-

dres pligten til at sikre personer med handicap adgang til taletelefoni og nummerop-

lysning til en forpligtelse til om nødvendigt at sikre rimelige priser for udstyr eller

tjenester med henblik på handicappedes lige adgang til elektroniske kommunikati-

onstjenester.

Sikkerhed i net og tjenester og mere ensartede regler for sammenlignelige tjenester

Hvad angår online sikkerhed og mere ensartede regler for sammenlignelige tjene-

ster foreslås det, at begrebet ”elektronisk kommunikationstjeneste” udvides. Begre-

bet vil således som noget nyt ikke kun dække traditionelt udbud af elektronisk

kommunikation som telefoni og bredbånd. Nye digitale tjenester, der giver mulighed

for kommunikation mellem personer, kan således også blive omfattet afhængig af,

om tjenesterne anvender telefonnumre. Det kan betyde, at udbyderne af disse tje-

nester kan blive forpligtet til at sikre slutbrugerne alarmopkald (112) til den mest

hensigtsmæssige alarmcentral.

Nummeradministration

Med forslaget øges fleksibiliteten på nummerområdet, så den nationale tilsynsmyn-

dighed får mulighed for at tildele numre fra den nationale nummerplan til andre end

teleselskaber, ligesom der lægges op til en begrænset mulighed for brug af natio-

nale numre ekstraterritorialt, dvs. uden for en medlemsstats grænser. Det foreslås

således, at medlemslandene skal allokere særlige nummerserier i deres nationale

Side 6/16

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 51: Grundnotat og nærhedsnotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

nummerplan til tjenester, som kan bruges i hele EU, og som ikke anvendes til per-

son-til-person kommunikation, fx i biler. Endelig strammes reglerne om nummerpor-

tering, det vil sige retten til at tage sit nummer med fra én udbyder til en anden,

ligesom der som noget nyt fastsættes regler for skift af internetudbyder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

art. 294 medlovgiver.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en opdatering af allerede gældende EU-regler, fokuserer Kom-

missionen i sin vurdering af nærhedsprincippet på den nye målsætning om konnek-

tivitet for højhastighedsbredbånd, harmoniseringen af tilsynsmyndighedernes kom-

petence, harmoniseringen af frekvensforvaltningen og de nye regler for elektroni-

ske tjenester.

Hvad angår målet om udbredelsen af højhastighedsbredbånd anfører Kommissio-

nen, at der er væsentlige forskelle i udrulningen mellem medlemsstaterne, som

ikke kan forklares ud fra faktorer som økonomi, befolkningssammensætning eller

geografi, men i stedet bunder i forskelle i den førte politik. Hvis der ikke handles på

fællesskabsniveau, vil disse forskelle fortsætte med negative konsekvenser for det

indre marked og for forbrugerne.

Kommissionen anfører om tilsynsmyndighedernes kompetencer, at det eksisteren-

de system giver de nationale tilsynsmyndigheder en høj grad af fleksibilitet til at

tilpasse reguleringen til særlige nationale eller lokale forhold. Systemet har dog en

svaghed på områder, hvor en ensartet regulering er væsentlig og fremmer fælles

europæiske interesser. Noget regulering kræver således en mere koordineret eller

harmoniseret tilgang på EU-plan. Dette kan opnås ved at sikre, at opgaverne ligger

hos de nationale tilsynsmyndigheder, som deltager i BEREC-samarbejdet.

På frekvensområdet anfører Kommissionen, at ensartede regler på EU-plan er

nødvendige bl.a. for at gøre det muligt for udbydere at udvide deres tjenester til

andre medlemsstater, for at sikre, at nye, trådløse tjenester rulles hurtigt ud og

derved understøtte fordelene ved den digitale økonomi, og for at behandle alle

frekvensbrugere på en ensartet måde i hele EU.

Hvad angår de nye regler for tjenester anfører Kommissionen, at der er behov for

at handle på fællesskabsniveau for at sikre ensartede konkurrencebetingelser, idet

udbyderne af tjenester, der leveres over internettet, ofte er globale aktører.

Side 7/16

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 51: Grundnotat og nærhedsnotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

På det foreliggende grundlag er regeringen enig i Kommissionens vurdering og

finder således, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:



Lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 128 af 7. februar 2014 (teleloven)

Lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 10. august 2016

(frekvensloven)

Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikations-

formål m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004 (masteloven)

Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål,

jf. lovbekendtgørelse nr. 662 af 10. juni 2003 (graveloven)

Lov om net- og informationssikkerhed, jf. lov nr. 1567 af 15. december

2015

Samt bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lovgivning, herunder særligt:



Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske kommu-

nikationsnet og -tjenester

Bekendtgørelse nr. 402 af 3. maj 2012 om det frekvenspolitiske ramme-

mandat

Bekendtgørelse nr. 758 af 1. juni 2015 om anvendelse af radiofrekvenser

uden tilladelse samt om amatørradioprøver og kaldesignaler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1420 af 3. december 2015 om tilladelser til at anvende

radiofrekvenser

Bekendtgørelse nr. 482 af 20. maj 2016 om forsyningspligtydelser

Bekendtgørelse nr. 566 af 1. juni 2016 om oplysnings- og underretnings-

pligter vedrørende net- og informationssikkerhed

Bekendtgørelse nr. 567 af 1. juni 2016 om informationssikkerhed og bered-

skab i net og tjenester

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag vil medføre en omfattende revision af den danske lovgiv-

ning på teleområdet med tilhørende bekendtgørelser.

Særligt kan nævnes, at en udvidelse af den nationale tilsynsmyndigheds uaf-

hængighed vil kræve en justering af flere af de gældende love. En samling af de i

forslaget opregnede opgaver i én national telemyndighed vil kræve, at de pågæl-

dende opgaver samles under ét ressort. Opgaver om sikkerhed i net og tjenester er

ikke omfattet af opregningen. Den uafhængige nationale tilsynsmyndighed vil skulle

tilføres en række nye kompetencer, som i dag ligger hos energi-, forsynings- og

Side 8/16

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 51: Grundnotat og nærhedsnotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

klimaministeren og Energistyrelsen samt hos erhvervs- og vækstministeren og

Erhvervsstyrelsen. Det drejer sig bl.a. om varetagelse af væsentlige samfunds-

mæssige hensyn, herunder fastsættelse af dækningskrav, i forbindelse med aukti-

oner og udbud over frekvenser. Der kan endvidere være behov for at fastsætte

yderlige regler om tilsynsmyndighedens uafhængighed, herunder ledelsens ansæt-

telsesforhold.

Den foreslåede kortlægning af teleinfrastrukturen vil kræve hjemmel for den natio-

nale tilsynsmyndighed til at indsamle oplysninger herom. Der vil herunder navnlig

skulle skabes klar hjemmel til en bindende indsamling af oplysninger om udbyder-

nes fremtidige udrulningsplaner.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kan potentielt medføre betydelige statsfinansielle konsekvenser. Forsla-

get vedrørende forsyningspligt vurderes således at kunne medføre udgifter, idet

nettoomkostninger ved udbud af basalt bredbånd skal dækkes af staten. Det er dog

formentlig kun relativt få brugere, som ikke ad anden vej kan få en forbindelse, der

er tilstrækkelig til at muliggøre det beskrevne minimumssæt af tjenester. Ligeledes

kan kravene til den nationale tilsynsmyndighed medføre udgifter til omorganisering

af opgaverne. På sigt vil der dog ikke være mérudgifter forbundet hermed, idet der

overordnet set ikke er tale om nye administrative opgaver.

Det vil blive igangsat en mere detaljeret analyse for nærmere at estimere omfanget

af eventuelle udgifter knyttet til forsyningspligt på basalt bredbånd.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En række af Kommissionens forslag vurderes at kunne få positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser, særligt hvis målet om at udbrede højhastighedsnet kan nås

med omkostningseffektive virkemidler. Således er det vurderingen, at de øgede

incitamenter til at investere i højhastighedsnet samlet set vil have en positiv effekt

på samfundsøkonomien i form af øget produktivitet og konkurrenceevne. Dette

skyldes, at en øget udbredelse af net med meget høj hastighed er en afgørende

forudsætning for digitaliseringen.

Forslagene om præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på

andre end udbydere med stærk markedsposition og om kortlægning af infrastruktur

vil på samfundsniveau kunne sikre en bedre udnyttelse af infrastrukturen og bedre

konkurrence, hvilket potentielt kan have positive effekter for samfundsøkonomien.

Dette kan dog også have negative konsekvenser for udbydernes incitament til at

foretage investeringer i ny infrastruktur.

Side 9/16

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 51: Grundnotat og nærhedsnotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

På frekvensområdet vurderer Kommissionen, at der vil være samfundsøkonomiske

gevinster som følge af en konsolidering på markedet. Hertil bemærkes, at det hidtil

ofte har været de mindre selskaber, som har medvirket til at konkurrere priserne

ned til gavn for virksomheder og forbrugere.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om præciserede muligheder for at pålægge adgangsforpligtelser på an-

dre end udbydere med stærk markedsposition kan for visse selskaber skabe en

økonomisk usikkerhed omkring forretningsgrundlaget for fremtidige investeringer.

Dette risikerer at mindske disse selskabers investeringslyst. Det vurderes imidlertid,

at forslaget indeholder muligheder for at tage højde for disse risici i forbindelse med

implementeringen, eksempelvis idet nye net kan undtages, hvis adgangforpligtelser

kompromitterer nettets økonomiske levedygtighed. Forslaget om kortlægning af

infrastruktur kan ligeledes medføre øgede administrative omkostninger for udbyde-

re, der skal levere data. Endelig vil en udvidelse af begrebet ”elektronisk kommuni-

kationstjeneste” til alle tjenester, der giver mulighed for opkald via telefonnumre,

medføre, at virksomheder, der udbyder sådanne tjenester kan pålægges en række

nye forpligtelser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det forventes, at forslagets bestemmelser på forbrugerbeskyttelsesområdet, her-

under hvad angår pakker af tjenester, vil bidrage til den retlige sikkerhed på områ-

det til gavn for både forbrugere og virksomheder. Udvidelse af reguleringen til i et

vist omfang at gælde andre kommunikationstjenester end traditionelle teletjenester

vil ligeledes styrke forbrugerbeskyttelsen.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-

nings- og Klimapolitik. De indkomne svar resumeres nedenfor. Der er indkommet

følgende høringssvar fra Dansk Energi, SE/Stofa, Teleindustrien, DI, TDC og DR:

Dansk Energi hilser Kommissionens meddelelse og udspil til ny teleregulering vel-

kommen. Dansk Energi anfører, at de regionale energiselskaber i Danmark over de

seneste 10 år har foretaget massive investeringer i fibernet – både i byer og i man-

ge landdistrikter. Energiselskabernes fibernet fremmer den infrastruktur-baserede

konkurrence og udvisker mange steder den digitale kløft mellem by og land. Stabile

og forudsigelige rammevilkår er helt afgørende for energiselskabernes videre inve-

steringer i fibernet frem mod 2025.

Dansk Energi forventer, at regeringen i de kommende forhandlinger om teledirek-

tivpakken vil arbejde for at varetage danske interesser, herunder særligt i forhold til

at sikre incitamenter, som fremmer investeringer i udbredelsen af gigabit-

infrastruktur i både byer og i landdistrikter. Dansk Energi finder det derfor helt afgø-

Side 10/16

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 51: Grundnotat og nærhedsnotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

rende, at der ikke indføres regulering, som kan føre til en mindre grad af infrastruk-

tur-baseret konkurrence i Danmark.

Dansk Energi er enig med Kommissionen i, at effektiv konkurrence er en afgørende

drivkraft for investeringer i gigabit-infrastruktur. Dansk Energi er også enig med

Kommissionen i, at den sektorspecifikke regulering skal tage udgangspunkt i kon-

kurrencen på detailmarkedet, og at der kun foretages markedsregulering, når det

kræves af hensyn til slutbrugernes interesser (priser, kvalitet, valgfrihed mv.). Dette

for at undgå unødvendig og bebyrdende regulering af markedsaktører med det

sigte at fremme den infrastruktur-baserede konkurrence og investeringer i opgrade-

ring og udbygning af teleinfrastruktur.

Dansk Energi støtter Kommissionens forslag om at skabe større klarhed om an-

vendelse af de eksisterende regler i EU-lovgivningen om fælles udnyttelse af led-

ningsnet i bygninger (symmetrisk regulering), hvor det ikke er praktisk gennemfør-

ligt at anlægge en parallel og konkurrerende infrastruktur. Dansk Energi finder, at

Kommissionens forslag om endvidere at give nationale telemyndigheder mulighed

for at pålægge netoperatører i de mere tyndt befolkede landområder en adgangs-

forpligtelse kan åbne op for en betydelig økonomisk usikkerhed omkring forret-

ningsgrundlaget for langsigtede fiberinvesteringer i de mere tyndt befolkede land-

områder. Usikkerheden vil potentielt kunne mindske de regionale energiselskabers

incitament til at investere i fibernet og derved mindske den infrastruktur-baserede

konkurrence i Danmark. Dansk Energi opfordrer derfor regeringen til at sikre, at der

bringes overensstemmelse med de allerede vedtagne regler og beskyttelsesværn i

infrastrukturdirektivet og den nye teledirektivpakke.

Dansk Energi vurderer, at Kommissionens ønske om at pålægge netoperatører i de

mere tyndt befolkede landområder en adgangsforpligtelse kan få den konsekvens,

at investeringsincitamenter for nye og alternative teleoperatører i Danmark reduce-

res, og at hensigten om at skabe mere infrastruktur-baseret konkurrence dermed

modvirkes. Dansk Energi skal derfor opfordre regeringen til at tage behørigt hensyn

til disse bekymringer i de kommende forhandlinger om teledirektivpakken. Endelig

opfordrer Dansk Energi regeringen til at gå aktivt ind i Kommissionens arbejde med

statsstøttereglerne, så reglerne bliver langt mindre byrdefulde for bredbåndsaktø-

rerne og i højere grad fremmer den infrastrukturbaserede konkurrence på marke-

det, herunder udbygning af infrastruktur med meget høj kapacitet.

SE/Stofa er generel positiv over for telepakkens formål om at fremme overgangen

til gigabitsamfundet og herunder fremme investeringer i bredbånd. Man finder dog

ikke, at de af Kommissionen foreslåede konkrete initiativer er tilstrækkelige til at nå

målet. SE/Stofa foreslår, at man fra dansk side ønsker endnu mere fokus på kon-

krete initiativer, der kan løfte investeringerne.

Side 11/16

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 51: Grundnotat og nærhedsnotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

Iflg. SE/Stofa går Kommissionens forslag om udvidelsen af symmetrisk regulering

direkte imod målsætningen om at øge investeringerne. SE/Stofa har investeret i

tillid til de gældende regler om asymmetrisk regulering. Med denne nye type regule-

ring vil SE/Stofa genoverveje sin investeringsstrategi. Incitamentet til at investere

forringes med forslaget, idet infrastrukturejer tvinges til at give adgang på regulere-

de vilkår. Incitamentet til at investere forringes også fra andre teleoperatører, som

nu kan lade være med selv at investere i tillid til, at den symmetriske regulering vil

åbne andre net i relevante områder.

SE/Stofa peger i stedet på infrastrukturbaseret konkurrence som virkemiddel. I

konkurrenceudsatte områder, hvor der nu dereguleres, skabes der incitament til at

åbne nettene for andre operatører, idet der ikke længere er en reguleret engrospris

til at danne et prispunkt i markedet. Med kommercielt forhandlede engrospriser

bliver det attraktivt at tilbyde engrosadgang for 3. parter for alle infrastrukturejere.

SE/Stofa forventer derfor, at regeringen afviser udvidelsen af den symmetriske

regulering med henvisning til, at infrastrukturbaseret konkurrence skal være den

relevante metode i områder, hvor der er konkurrence.

SE/Stofa ser positivt på, at man fra Kommissionens side vil skabe konkurrence-

mæssig ligestilling mellem OTT-tjenester og traditionelle tjenester. Hertil bemærker

SE/Stofa, at der på tv-området mangler en klar ligestilling mellem tv leveret over

internettet og tv over andre infrastrukturer. Således opkræves retransmissionsafgif-

ten forskelligt alt efter hvilken teknologi, der benyttes.

Teleindustrien deler Kommissionens ambitioner om at fremme investeringer i den

digitale infrastruktur i EU. Man finder dog ikke, at der er sammenhæng mellem

ambitionerne og de tiltag, der lægges op til. Ifølge Teleindustrien anerkender

Kommissionen, at ambitionerne er underfinansieret, og det er vanskeligt at se,

hvordan de fremlagte initiativer vil medføre øgede investeringer. Teleindustrien

mener, at der er tiltag på den europæiske dagsorden, som vil have den modsatret-

tede effekt, herunder den kommende roamingregulering og offentlig finansiering af

gratis internetadgang via wifi i byer.

Teleindustrien opfordrer til, at man fra dansk side arbejder for et primært fokus i

reguleringen på at stimulere investeringer i den digitale infrastruktur, for øget for-

enkling af regelsættet og lettelse af byrder for branchen. Endvidere opfordrer man

til at støtte tiltag, der skaber ”level playing field” mellem teleselskaber og udbydere

af OTT tjenester og støtte til tiltag, der fremmer udviklingen af 5G. Endelig ønsker

Teleindustrien klare rammer for anvendelse af offentlig finansiering til digital infra-

struktur, så private investeringer ikke fortrænges fra markedet.

DI støtter Kommissionens ambitiøse vision for et europæisk gigabit samfund i

2025, det politiske fokus på behovet for bedre vilkår for private investeringer i digital

Side 12/16

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 51: Grundnotat og nærhedsnotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

infrastruktur samt hensigten om at styrke medlemsstaternes koordinering af fre-

kvensallokering og udrulning af 5G-internet i EU.

DI kan derimod ikke støtte Kommissionens stærke fokus på offentligt finansieret

internet, (f.eks. gratis wifi i europæiske byer). Etableringen af et europæisk gigabit

samfund skal ske ved at styrke investeringsvilkårene for telebranchen, bl.a. ved

større fokus på at deregulere sektorreguleringen om f.eks. persondatabeskyttelse

og forbrugervilkår, samt generelt sikre en teknologineutral EU-regulering, der un-

derstøtter en markedsbaseret udrulning af digital infrastruktur i hele Europa. Flere

offentlige midler til udrulning af internet risikerer derimod at fortrænge de private

investeringer, der, som Kommissionen selv påpeger, er helt afgørende for at opnå

EU’s strategiske målsætninger i 2025. DI anfører, at direkte offentlig støtte skal

begrænses til områder, hvor de politiske målsætninger om bedre bredbånds- og

mobildækning ikke kan opnås på kommercielle vilkår. Helt grundlæggende skal

EU’s teleregulering derfor opdateres og forenkles, og den skal prioritere private

investeringer, tjenesteudvikling og konkurrencefremme.

TDC finder, at et af de vigtigste elementer i forslaget m.h.t. at sikre et bæredygtigt

og fair konkurrenceudbud for alle forbrugere på telemarkedet er, at der i forslaget

tilnærmelsesvis gives nationale telemyndigheder fleksibilitet til at pålægge ad-

gangsforpligtigelser til access linier under bestemte forudsætninger, men uden

forudgående markedsanalyse og udpegning af en udbyder med dominerende mar-

kedsposition. Forslaget har taget et vigtigt skridt i denne retning, men har ledsaget

denne mulighed af nogle begrænsninger, der dels ikke er begrundede og dels vil

kunne forsinke processen og skabe usikkerhed om de reelle muligheder. Forsla-

gets indskrænkning af fleksibiliteten for telemyndigheder til at pålægge adgangs-

forpligtelser, som ikke er baseret på dominerende markedsposition, til kun at omfat-

te tyndtbefolkede områder er en unødig indskrænkning af de nationale telemyndig-

heders beføjelser. Det forhindrer telemyndighederne i at agere netop med sigte på

at sikre alle slutkunder konkurrencemuligheder. Faktisk anvendelse af bestemmel-

serne vil være essentiel for at imødekomme behovet for at sikre konkurrencebase-

ret adgang til lokale monopolnet og dermed konkurrence på slutbrugermarkedet.

Dette behov kan optræde i et givet område uanset befolkningstæthed, idet det i et

sådant område stadig ikke vil være økonomisk meningsfuldt at duplikere f.eks. et

fibernet.

TDC finder på linje med Kommissionen, at regulatorisk stabilitet og forudsigelighed

er vigtigt, men m.h.t. varighed af markedsanalyser vil en generel forlængelse til fem

år betyde, at markedsanalysens resultater ikke vil være i stand til afspejle den dy-

namiske udvikling i markedet. Der kan i stedet med fordel skelnes mellem marke-

derne for hhv. terminering, hvor markedsforhold per definition vil forblive uændrede,

og markederne for access (3-4) og evt. andre markeder, hvor udviklingen er dyna-

misk med nye aktører, løbende netudbygning og skiftende markedsandele. Her

Side 13/16

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 51: Grundnotat og nærhedsnotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

betyder den afledte uforudsigelighed, at den nuværende treårstakt for revision bør

fastholdes

TDC finder, at omfanget af forslagets forpligtelser mht. bredbåndsdækning og ud-

bygningsplaner samt sanktioner i tilfælde af, at udbygningsplaner ikke overholdes,

er uklare. Forslaget er specielt m.h.t. udbygningsplaner potentielt konkurrencefor-

vridende og kan være en yderligere byrde for industrien. Bestemmelsen bør derfor

indskrænkes til at sikre kortlægning af eksisterende net svarende til eksempelvis

bredbåndskortlægningen, mens krav om udbygningsplaner kun bør aktiveres i for-

bindelse med offentlig støtte.

TDC finder som udgangspunkt, at det principielt ikke er begrundet at indføre forsy-

ningspligt på bredbånd i lyset af de muligheder, der i øvrigt ligger for bredbåndsud-

rulning med offentlig støtte til områder, hvor markedsmekanismer ikke sikrer dæk-

ning. Det vil for at mindske de mulige skadevirkninger af en sådan forpligtelse væ-

re vigtigt, at det fra dansk side i det fremadrettede forhandlingsforløb fastholdes, at

det drejer sig om en basal bredbåndstjeneste, der skal defineres funktionelt i for-

hold til at kunne tilgå grundlæggende, offentlige digitale tjenester og ikke ud fra

gennemsnitsværdier af national internetadgang. Forslagets mulighed for regulato-

risk at fastlægge detailpriser for bredbånd er særligt problematisk, idet det potenti-

elt kan undergrave priskonkurrencen.

DR anfører, at de nuværende regler giver de nationale myndigheder mulighed for

at stille krav til netværksleverandører om at distribuere specifikke radio- og tv-

kanaler samt tillægstjenester som f.eks. synstolkning (must carry), hvis deres tje-

nester dækker et betydeligt antal slutbrugere, som er afhængige af dette netværk

for at kunne modtage radio- og tv-indhold. Reglerne er dog afgrænset til kun at

gælde lineær radio og tv. I en verden, hvor en større og større del af medieforbru-

get flyttes til streaming og on demand, finder DR det vigtigt, at reguleringen moder-

niseres og anbefaler derfor, at medlemsstaterne får mulighed for at sikre fremtræ-

dende og synligt indhold af samfundsmæssig og kulturel værdi på tværs af alle

platforme og tjenester i fremtiden.

DR har noteret sig, at der i forslaget er en række tiltag, som skal forsøge at fremme

udbredelsen af infrastruktur til mobilt bredbånd og i særdeleshed 5G. Dette skal

bl.a. ske ved indførelse af regler for tilladelsers løbetid og fornyelse, fleksibilitet til at

handle, lease eller dele frekvenstilladelser samt at stille krav til dækning. DR gør

opmærksom på, at frekvensanvendelsen imellem forskellige tjenester og brugere er

meget alsidig, og det er vigtigt, at reguleringen tager højde for dette. Reguleringen

af spektrum til broadcast er bygget op om et regelsæt (distribution- og programtilla-

delser) og en lovgivning, der er med til at sikre mediepluralisme, ytringsfrihed, kul-

turel og sproglig diversitet samt social inklusion. DR er af den holdning, at det er

medlemsstaterne, der bedst varetager disse aspekter. Det er derfor vigtigt for DR,

Side 14/16

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 51: Grundnotat og nærhedsnotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

at medlemsstaterne forsat har kompetencerne til at formulere og udfærdige beslut-

ninger vedrørende regulering og administration af spektrum.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Kommissionens forslag har overordnet til formål at understøtte realiseringen af et

digitalt indre marked. Regeringen støtter dette formål. Regeringen mener endvide-

re, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed over for

digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus på at sikre lave

adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå protektionistiske

tiltag. Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres unødige byrder for erhvervsli-

vet eller det offentlige i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale

indre marked.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er et vigtigt mål for reguleringen på

teleområdet at understøtte udbredelsen af højhastighedsnet. Regeringen er af den

opfattelse, at det er vigtigt at sikre, at de midler, som Kommissionen foreslår for at

nå målet, er de rigtige. Regeringen er i den forbindelse umiddelbart skeptisk over

for visse af de foreslåede midler, herunder på frekvensområdet og hvad angår for-

syningspligt på bredbånd. Regeringen lægger vægt på, at de nationale udgifter til

forsyningspligten for bredbånd står mål med forslagets fordele. Regeringens kon-

krete holdning til forslaget fastlægges nærmere, når der foreligger en analyse af

forslagets konsekvenser.

Regeringen lægger vægt på, at den konkrete regulering ikke forringer konkurren-

cen på telemarkedet. Realiseringen af det digitale indre marked skal blandt andet

ske ved at sikre lige konkurrencemuligheder for selskaberne samt sikre incitament

til investering og innovation. Regeringen mener, at udgangspunktet fortsat bør væ-

re at opnå effektiv konkurrence ved en markedsbaseret og teknologineutral tilgang.

Regeringen vil arbejde for, at der tages behørigt hensyn til en effektiv konkurrence i

de tiltag, der skal styrke investeringsincitamenterne. Regeringen vil endvidere ar-

bejde for, at det med de reviderede regler bliver muligt i tilstrækkeligt omfang at

adressere de konkurrencemæssige udfordringer, som kan opstå i takt med udbyg-

ningen af regionale eller lokale fibernet.

Regeringen arbejder for, at mulighederne for at forenkle og modernisere regulerin-

gen skal forfølges for at skabe lige vilkår for alle virksomheder og reducere admini-

strative byrder, hvor det er muligt.

Regeringen anerkender behovet for at tilpasse den institutionelle struktur, så den

afspejler de nye regler på teleområdet, som bliver resultatet af forhandlingerne om

Side 15/16

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 51: Grundnotat og nærhedsnotat om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation

Kommissionens forslag. Regeringen støtter dog ikke en fælleseuropæisk fastlæg-

gelse af arbejdsopgavernes fordeling internt i de enkelte medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 16/16