Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 38
Offentligt
1682684_0001.png
Bekendtgørelse om geologisk lagring af CO
2
m.v.
1)
I medfør af § 2 a, § 23 b, § stk. 5, § 23 d, stk. 6, § 23 f, stk. 4, § 23 g, stk. 2, § 23 h, stk. 2, § 23 i, stk. 2, § 23
k, stk. 4, § 23 l, stk. 2, § 23 m, stk. 2, § 23 o, stk. 2, § 23 p, stk. 2, § 23 q, stk. 3, § 23 r, stk. 2, § 23 t, stk. 5 og
6, § 23 v, § 25, stk. 2, og § 34 a, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse
nr.960 af 13. september 2011 fastsættes:
Kapitel 1
Definitioner
§ 1.
I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:
1) Affald
:
Stoffer der er defineret som affald i Miljøministeriets bekendtgørelse om affald.
2) CO
2
-lagringslokalitet
:
Et bestemt område med tilhørende volumen inden for en geologisk formation, der
anvendes til geologisk lagring af CO
2
, samt tilhørende anlæg på jordoverfladen og injektionsanlæg.
3) CO
2
-strøm: En strøm af stoffer hidrørende fra CO
2
-opsamlingsprocesser, som skal injiceres i en CO
2
-
lagringslokalitet.
4) CO
2
-udbredelsen: Det volumen af CO
2
, der udbredes i den geologiske formation.
5) Efterbehandlingsfase: Tidsrummet efter nedlukning af en CO
2
-lagringslokalitet, herunder tidsrummet efter
overdragelsen af ansvaret til energi-, forsynings- og klimaministeren.
6) Efterforskning: Vurdering af potentielle lagringskomplekser med henblik på geologisk lagring af CO
2
ved
hjælp af aktiviteter i undergrunden som f.eks. boringer med henblik på at tilvejebringe geologiske data om
lagene i det potentielle lagringskompleks og om nødvendigt injektionstest for at karakterisere CO
2
-
lagringslokaliteter.
7) Efterforskningstilladelse: En skriftlig, begrundet beslutning om tilladelse med eneret til efterforskning, der
præciserer betingelserne for at foretage denne efterforskning, udstedt af energi,- forsynings- og
klimaministeren (i medfør af lov om anvendelse af Danmarks undergrund).
8) Lagringskompleks: CO
2
-lagringslokaliteten og de geologiske omgivelser, som kan have betydning for den
overordnede integritet og sikkerhed ved lagringen, dvs. sekundære indeslutningsformationer.
9) Lagringstilladelse: En skriftlig, begrundet beslutning eller beslutninger om tilladelse med eneret til
rettighedshaverens geologiske lagring af CO
2
på en CO
2
-lagringslokalitet, der præciserer betingelserne for at
foretage denne lagring, udstedt af energi-, forsynings- og klimaministeren (i medfør af lov om anvendelse af
Danmarks undergrund).
10) Lukning af en CO
2
-lagringlokalitet: Endegyldig indstilling af CO
2
-injektion i CO
2
-lagringslokaliteten.
11) Migration: CO
2
’s bevægelse i lagringskomplekset.
12) Operatør: En fysisk eller juridisk, privatretlig eller offentligretlig person, der driver eller kontrollerer CO
2
-
lagringslokaliteten, eller som efter national lovgivning har fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser
med hensyn til den tekniske drift heraf.
13) Udsivning: Frigivelse af CO
2
fra lagringskomplekset.
14) Vandsøjle: Den kontinuerlige vertikale vandmængde fra overfladen til bundsedimenterne i en vandmasse.
15) Væsentlig risiko: En kombination af sandsynlighed for, at en skade indtræffer, og et omfang af skade, som
der ikke kan ses bort fra, uden at der sættes spørgsmålstegn ved formålet med Europa-Parlamentet og Rådets
direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009, for så vidt angår den pågældende CO
2
-lagringslokalitet.
16) Væsentlig uregelmæssighed: Enhver uregelmæssighed i CO
2
-injektions- eller lagringsoperationerne eller i
selve lagringskompleksets tilstand, som indebærer risiko for udsivning eller risiko for miljøet eller menneskers
sundhed.
17) Væsentlig ændring: Ændring, der ikke er omhandlet i lagringstilladelsen, og som kan have betydelige
virkninger på miljøet eller menneskers sundhed.
Kapitel 2
Valg af CO
2
-lagringslokalitet
§ 2.
Karakterisering og vurdering af et potentielt lagringskompleks og det omgivende område skal ske efter
kriterierne i bilag 1.
Stk. 2.
Lagring af CO
2
er ikke tilladt:
1) på en lagringslokalitet med et lagringskompleks, der strækker sig ud over Danmarks område, dansk eksklusiv
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Høring af bekendtgørelse om geologisk lagring af CO2
1682684_0002.png
økonomisk zone og/eller dansk kontinentalsokkelområde eller
2) ved lagring i vandsøjlen direkte fra land.
Kapitel 3
Ansøgning om efterforsknings- og lagringstilladelser
§ 3.
Ansøgninger om lagringstilladelser skal mindst indeholde følgende oplysninger:
1) Den potentielle rettighedshavers navn og adresse.
2) Dokumentation for den potentielle rettighedshavers tekniske kompetence.
3) Karakterisering af CO
2
-lagringslokaliteten og lagringskomplekset og en vurdering af den forventede
sikkerhed ved lagringen, jf. § 2 og undergrundslovens § 23 f, stk. 1-2.
4) Den samlede mængde CO
2
, der skal injiceres og lagres, de forventede kilder og transportmetoder, CO
2
-
strømmenes sammensætning, injektionsrater og -tryk samt injektionsanlæggenes beliggenhed.
5) Beskrivelse af foranstaltninger til hindring af væsentlige uregelmæssigheder.
6) Forslag til overvågningsprogram, jf. §
11
og undergrundslovens § 23 i.
7) Forslag til plan for udbedrende foranstaltninger, jf. undergrundslovens § 23 e, nr. 10.
8) Forslag til foreløbig efterbehandlingsplan, jf. undergrundslovens § 23 l.
9) Oplysninger indgivet i medfør af bekendtgørelse om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ved projekter offshore om efterforskning og
indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. og bekendtgørelse om vurdering af visse
offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.
10) Dokumentation for, at den finansielle sikkerhed eller tilsvarende, jf. undergrundslovens § 23 q, vil være
gyldig og effektiv, inden injektionen påbegyndes.
Kapitel 4
Udstedelse af tilladelse
§ 4.
En lagringstilladelse udstedes kun, hvis energi-, forsynings- og klimaministeren har taget enhver ikke-
bindende udtalelse fra Kommissionen efter § 26, stk. 2, om udkastet til tilladelsen i betragtning.
Stk. 2.
Såfremt energi-, forsynings- og klimaministeren efter en konkret stillingtagen ikke ønsker at følge
udtalelsen efter § 26, stk. 2, skal dette begrundes konkret.
§ 5.
En lagringstilladelse skal som minimum indeholde følgende:
1) Operatørens navn og adresse.
2) Lagringsokalitetens og lagringskompleksets nøjagtige beliggenhed og afgrænsning samt informationer
vedrørende den hydrauliske enhed.
3) Krav til lagringsoperationen, der følger af dens karakteristika som beskrevet i bilag 2, den samlede
mængde CO
2
, der må lagres geologisk, grænser for reservoirtrykket og de maksimale injektionsrater og –
tryk.
4) Krav til CO
2
-strømmens sammensætning og til proceduren for modtagelse af CO
2
-strømmen i henhold til §
6, og om nødvendigt yderligere krav til injektion og lagring, navnlig med det formål at forebygge
væsentlige uregelmæssigheder.
5) Det godkendte overvågningsprogram efter § 11, stk. 1, forpligtelsen til at sikre overholdelsen af
programmet jf. undergrundslovens § 23 j, stk. 1, 3. pkt., og krav om ajourføring af programmet efter §
11, stk. 3, samt rapporteringskrav i medfør af § 12.
6) Krav om underretning af energi-, forsynings- og klimaministeren i tilfælde af udsivning eller væsentlige
uregelmæssigheder, den godkendte plan for udbedrende foranstaltninger og forpligtelsen til at
gennemføre denne i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder jf. undergrundsloven § 23
j, stk. 1.
7) Betingelserne for lukning og den godkendte foreløbige efterbehandlingsplan jf. § 14.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Høring af bekendtgørelse om geologisk lagring af CO2
1682684_0003.png
8) Bestemmelser om ændringer, revurdering, ajourføring og tilbagetrækning af lagringstilladelsen, jf. § 15.
9) Krav om oprettelse og opretholdelse af finansiel sikkerhedsstillelse eller tilsvarende, jf. § 16.
10)
Fastlæggelse af jurisdiktion ved grænseoverskridende tvister jf. § 23.
Kapitel 5
Drift af CO
2
-lagringslokalitet
Kriterier og procedurer for modtagelse af CO
2
-strømme
§ 6.
En CO
2
-strøm skal langt overvejende bestå af kuldioxid. Affald eller andre stoffer må ikke tilsættes med
henblik på bortskaffelse af dette affald eller disse stoffer.
Stk. 2.
En CO
2
-strøm kan imidlertid indeholde tilfældigt medfølgende stoffer, der stammer fra kilden,
opsamlingen eller injektionsprocessen, og sporingsstoffer, der er tilsat med henblik på overvågning og verifikation
af CO
2
-migration. Koncentrationen af alle tilfældigt medfølgende og tilsatte stoffer skal være under et niveau, som
kan:
1) skade CO
2
-lagringslokalitetens eller den tilhørende transportinfrastrukturs integritet eller
2) indebære en væsentlig risiko for miljøet eller menneskers sundhed.
§ 7.
Rettighedshaveren eller dennes operatør må kun acceptere og injicere CO
2
-strømme, hvis der er
1) foretaget en analyse af strømmenes sammensætning, herunder indholdet af korrosive stoffer, og
2) udarbejdet en risikovurdering, og denne har vist, at koncentrationen af alle tilfældigt medfølgende og
tilsatte stoffer er under det niveau, der er omhandlet i § 6.
§ 8.
Rettighedshaveren eller dennes operatør skal føre et register over de leverede og injicerede CO
2
-strømme
med angivelse af mængde, egenskaber og sammensætning af CO
2
-strømmen.
§ 9.
Der kan i en tilladelse til lagring af CO
2
fastsættes yderligere krav til injektion og lagring, navnlig med det
formål at forebygge væsentlige uregelmæssigheder.
Overvågning
§ 10.
Rettighedshaveren skal overvåge injektionsanlæggene, lagringskomplekset (herunder om muligt CO
2
-
udbredelsen) og om nødvendigt det omgivende miljø med henblik på at:
1) Sammenligne CO
2
’s og formationsvandets faktiske og modellerede opførsel på CO
2
-lagringslokaliteten.
2) Registrere væsentlige uregelmæssigheder.
3) Registrere CO
2
’s migration.
4) Registrere udsivning af CO
2
.
5) Registrere væsentlige negative virkninger for det omgivende miljø, herunder navnlig for drikkevandet, for
befolkningen eller for brugerne af den omgivende biosfære.
6) Vurdere effektiviteten af udbedrende foranstaltninger truffet i medfør af undergrundslovens § 23 j, stk. 2.
7) Ajourføre vurderingen af lagringskompleksets sikkerhed og integritet på kort og lang sigt, herunder vurdere,
om den lagrede CO
2
vil forblive fuldstændigt og permanent indesluttet.
§ 11.
Overvågningen finder sted på grundlag af et overvågningsprogram, der er udarbejdet af
rettighedshaveren og er godkendt af energi-, forsynings- og klimaministeren.
Stk. 2.
Overvågningsprogrammet skal udarbejdes efter kravene i bilag 2 samt Europa-Kommissionens
beslutning om retningslinjer for overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (2007/589/EF). Europa-Kommissionens retningslinjer forefindes på
Energistyrelsens hjemmeside.
Stk. 3.
Programmet ajourføres efter kravene i bilag 2 og under alle omstændigheder hvert femte år for at tage
hensyn til ændringer af den vurderede udsivningsrisiko, til ændringer i de vurderede risici for miljøet og
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Høring af bekendtgørelse om geologisk lagring af CO2
1682684_0004.png
menneskers sundhed, ny videnskabelig viden og forbedringer inden for den bedste tilgængelige teknologi.
Ajourførte planer forelægges energi-, forsynings- og klimaministeren til godkendelse.
Rapportering fra operatøren
§ 12.
Det fastsættes i en tilladelse efter undergrundslovens § 23, med hvilken hyppighed, dog mindst en gang
om året, rettighedshaveren skal forelægge følgende for energi-, forsynings- og klimaministeren:
1) Alle de i rapporteringsperioden indhentede resultater af overvågningen efter § 11, herunder oplysninger om
den anvendte overvågningsteknologi.
2) Oplysning om de CO
2
-strømme, der er leveret og injiceret i rapporteringsperioden og er registreret i medfør
af § 8 med angivelse af mængde, egenskaber og sammensætning.
3) Dokumentation for etablering og opretholdelse af finansiel sikkerhed, jf. § 16 og § 3, nr. 10.
4) Oplysninger, som den kompetente myndighed anser for nyttige til at vurdere overholdelsen af betingelserne
i lagringstilladelsen og forbedre kendskabet til CO
2
’s opførsel i CO
2
-lagringslokaliteten.
Kapitel 6
Tilsyn
§ 13.
Energi-, forsynings- og klimaministeren gennemfører rutineinspektioner mindst en gang om året indtil tre
år efter lukningen og hvert femte år, indtil ansvaret er overdraget til energi-, forsynings- og klimaministeren. Ved
disse inspektioner undersøges alle relevante injektions- og overvågningsanlæg såvel som hele spektret af
relevante virkninger fra lagringskomplekset på miljøet og på menneskers sundhed.
Stk. 2.
Inspektionerne efter stk. 1 bør omfatte aktiviteter såsom besøg i anlæg på jordoverfladen, herunder
injektionsanlæg, vurdering af operatørens overvågnings-operationer og kontrol af alle relevante optegnelser, som
operatøren har ført.
Stk. 3.
Energi-, forsynings og klimaministeren gennemfører ikke-rutinemæssige inspektioner hvis energi-,
forsynings- og klimaministeren får kendskab til, eller skønner at der er nærliggende risiko for, at
undergrundsloven eller regler og vilkår udstedt i medfør heraf, ikke overholdes.
Stk. 4.
Efter hver inspektion udarbejder energi-, forsynings- og klimaministeren en rapport om
inspektionsresultaterne. I rapporten vurderes det, hvorvidt undergrundslovens og de i medfør af denne udstedte
bekendtgørelsers bestemmelser er overholdt, herunder vilkår i lagringstilladelsen, og det anføres, om yderligere
foranstaltninger er påkrævet. Rapporten meddeles rettighedshaveren og gøres tilgængelig for offentligheden
senest 2 måneder efter inspektionen.
Stk. 5.
Ikke-rutinemæssige inspektioner gennemføres:
1) hvis den kompetente myndighed har fået meddelelse om eller kendskab til udsivning eller væsentlige
uregelmæssigheder, jf. undergrundsloven § 23 j,
2) hvis rapporterne i henhold til tilladelsen viser, at tilladelsesbetingelserne ikke er overholdt til fulde,
3) i anledning af alvorlige klager, der vedrører miljøet eller menneskers sundhed og
4) i andre situationer, hvor den kompetente myndighed anser det for hensigtsmæssigt.
Kapitel 7
Lukning af CO
2
-lagringslokalitet
§ 14.
Efter lukning af en CO
2
-lagringslokalitet i medfør af undergrundslovens § 23 k, stk. 2, nr. 1-2, overdrages
alle juridiske forpligtelser vedrørende CO
2
-lagringslokaliteten til energi-, forsynings- og klimaministeren på dennes
initiativ eller efter anmodning fra rettighedshaveren.
Stk. 2.
Betingelserne i undergrundslovens § 23 o, stk. 1, opfyldes på grundlag af en efterbehandlingsplan, der
er udarbejdet af rettighedshaveren ud fra den bedste praksis på området og i overensstemmelse med kravene i
bilag 2. En foreløbig efterbehandlingsplan forelægges energi-, forsynings- og klimaministeren til godkendelse.
Stk. 3.
Forud for lukningen af en CO
2
-lagringslokalitet i medfør af undergrundslovens § 23 k, stk. 1, nr. 1 eller
2, skal den foreløbige efterbehandlingsplan:
1) om nødvendigt ajourføres, idet der tages hensyn til risikoanalyse, bedste praksis og teknologiske
forbedringer,
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Høring af bekendtgørelse om geologisk lagring af CO2
1682684_0005.png
2) forelægges energi-, forsynings- og klimaministeren til godkendelse og
3) godkendes af energi-, forsynings- og klimaministeren som den endelige efterbehandlingsplan.
Stk. 4.
Efter ansvarsoverdragelsen indstilles rutineinspektionerne i medfør af § 13, stk. 1, og overvågningen i
medfør af § 10 begrænses til et niveau, der giver mulighed for at detektere udsivning eller væsentlige
uregelmæssigheder. Detekteres der udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, intensiveres
overvågningen, så vidt det er påkrævet for at kunne vurdere problemets omfang og de udbedrende
foranstaltningers effektivitet.
Kapitel 8
Revurdering, ajourføring og tilbagekaldelse af tilladelser til lagring
§ 15.
Energi-, forsynings- og klimaministeren skal revurdere og om nødvendigt ajourføre eller i yderste
konsekvens tilbagetrække lagringstilladelsen:
1) hvis energi-, forsynings- og klimaministeren har fået meddelelse om eller får kendskab til udsivning eller
væsentlige uregelmæssigheder,
2) hvis de i medfør af § 12 forelagte resultater, oplysninger og dokumentation eller de i medfør af § 13
gennemførte inspektioner viser, at tilladelsesbetingelserne ikke overholdes, eller at der er risiko for udsivning
eller væsentlige uregelmæssigheder,
3) hvis energi-, forsynings- og klimaministeren har kendskab til, at rettighedshaveren eller dennes operatør på
anden måde ikke opfylder tilladelsesbetingelserne,
4) hvis det forekommer nødvendigt på grundlag af de seneste videnskabelige resultater og teknologiske
fremskridt, eller
5) 5 år efter udstedelsen af tilladelsen og derefter hvert tiende år, jf. dog nr. 1-4 og undergrundslovens § 30.
Kapitel 9
Finansiel sikkerhedsstillelse og finansielt bidrag
§ 16.
Rettighedshaveren kan stille en finansiel sikkerhed i form af moderselskabsgaranti, forsikring,
bankgaranti, eller tilsvarende, til dækning af forpligtelsen i medfør af § 23 q i undergrundsloven.
Stk. 2.
I en tilladelse til lagring af CO
2
fastsættes nærmere bestemmelser for, hvordan beregning af den
finansielle sikkerhed for forpligtelser forbundet med CO
2
-lagringslokaliteten foretages.
Stk. 3.
Den finansielle sikkerhed tilpasses med jævne mellemrum for at tage hensyn til ændringer i den
vurderede udsivningsrisiko og de anslåede omkostninger af alle forpligtelser, som følger af den tilladelse, der er
udstedt i henhold til § 23 i undergrundsloven såvel som forpligtelser, der måtte følge af inddragelsen af CO
2
-
lagringslokaliteten under lovgivning, som gennemfører direktiv 2003/87/EF.
§ 17.
Rettighedshaverens finansielle bidrag i medfør af § 23 r i undergrundsloven skal tage hensyn til de
kriterier, der er nævnt i bilag 1, eller elementer, som vedrører den historiske lagring af CO
2
af relevans for
fastsættelsen af forpligtelserne efter overdragelsen, og skal mindst dække de forventede
overvågningsomkostninger i en periode på 30 år.
Kapitel 10
Overdragelse af ansvar for lager
§ 18.
Før overdragelse af ansvar for et lager finder sted udarbejder rettighedshaveren en rapport til
dokumentation af, at den i undergrundslovens § 23 o, stk. 1, nr. 1, nævnte betingelse er opfyldt, og forelægger
den for energi-, forsynings- og klimaministeren med henblik på dennes godkendelse af overdragelsen.
Stk. 2.
Denne rapport skal som minimum godtgøre:
1) at den injicerede CO
2
’s faktiske opførsel stemmer overens med den modellerede opførsel,
2) at der ikke er nogen registrerbar udsivning, og
3) at CO
2
-lagringslokaliteten udvikler sig hen imod en tilstand af varig stabilitet.
§ 19.
Når energi-, forsynings- og klimaministeren finder det godtgjort, at de i undergrundslovens § 23 o, stk.
1, nr. 1 og 2, nævnte betingelser er opfyldt, udarbejder energi-, forsynings- og klimaministeren et udkast til en
beslutning om godkendelse af ansvarsoverdragelsen. I udkastet til godkendelsen præciseres metoden til
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Høring af bekendtgørelse om geologisk lagring af CO2
1682684_0006.png
konstatering af, at de i undergrundslovens § 23 o, stk. 1, nr. 4, nævnte betingelser er opfyldt, samt eventuelle
ajourførte krav om forsegling af CO
2
-lagringslokaliteten og fjernelse af injektionsanlæggene.
Stk. 2.
Hvis energi-, forsynings- og klimaministeren finder, at de i undergrundslovens § 23 o, stk. 1, nr. 1 og 2,
nævnte betingelser ikke er opfyldt, underretter energi-, forsynings- og klimaministeren rettighedshaveren om sin
begrundelse.
Stk. 3.
Finder energi-, forsynings- og klimaministeren det godtgjort, at de i undergrundslovens § 23 o, stk. 1,
nr. 1-4, nævnte betingelser er opfyldt, vedtager energi-, forsynings- og klimaministeren den endelige godkendelse
og underretter rettighedshaveren herom.
Kapitel 11
Adgang til CO
2
-transportnet og CO
2
-lagringslokaliteter
§ 20.
Anmodning om adgang til at benytte CO
2
-transportnet eller CO
2
-lagringslokaliteter, herunder om
muligheder for kapacitetsudvidelse ved manglende kapacitet, indgives til det selskab, hvis CO
2
-transportnet eller
CO
2
-lagringslokalitet ønskes benyttet.
Stk. 2.
Inden for 15 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen meddeler selskabet ansøgeren, om
anmodningen kan imødekommes. Afslag skal behørigt begrundes, jf. § 23 t, stk. 3, i undergrundsloven.
§ 21.
Imødekommes en anmodning efter § 20, stk. 2, indleder ansøgeren og selskabet umiddelbart herefter
forhandlinger om betingelser for benyttelse af CO
2
-transportnettet eller CO
2
-lagringslokaliteten.
Stk. 2.
Forhandlinger skal være afsluttet inden 4 måneder efter at ansøger har meddelt selskabet, at man
ønsker at forhandle om adgang til CO
2
-transportnet eller CO
2
-lagringslokaliteten, medmindre anden frist er aftalt
mellem parterne. Hvis forhandlingerne ikke fører til indgåelse af en aftale inden 4 måneder eller en anden frist
aftalt af parterne, kan en part indbringe sagen for energi-, forsynings- og klimaministeren til afgørelse.
Stk. 3.
Parterne skal meddele energi-, forsynings- og klimaministeren alle oplysninger, som er nødvendige for
behandling af sagen efter stk. 2.
§ 22.
Energistyrelsen påser, at der er fair og åben adgang til CO
2
-transportnet eller CO
2
-lagringslokaliteter,
under hensyntagen til:
1) Hvor stor en lagringskapacitet der er eller efter et rimeligt skøn kan stilles til rådighed i de i medfør af § 2
fastlagte områder, og hvor stor en transportkapacitet der er eller efter et rimeligt skøn kan stilles til
rådighed,
2) hvor stor en andel af Danmarks CO
2
-reduktionsforpligtelser ifølge internationale retsakter og
fællesskabslovgivningen Danmark agter at opfylde gennem CO
2
-opsamling og geologisk lagring,
3) nødvendigheden af at nægte adgang, hvis de tekniske specifikationer er indbyrdes uforenelige, og dette
problem ikke kan løses rimelig let, og
4) nødvendigheden af at imødekomme behørigt dokumenterede rimelige behov for ejeren eller operatøren
af lagringslokaliten eller transportnettet og de interesser, som gør sig gældende for alle andre potentielt
berørte brugere af lageret eller nettet eller relevante forarbejdnings- eller håndteringsfaciliteter.
§ 23.
Reglerne i § 21 finder anvendelse i grænseoverskridende tvister, hvor der nægtes adgang til et
transportnet eller en lagringslokalitet, der befinder sig i Danmark.
Stk. 2.
Når transportnettet eller lagringslokaliteten henhører under både Danmarks og en eller flere andre EU-
medlemsstaters område i grænseoverskridende tvister, skal energi-, forsynings- og klimaministeren rådføre sig
med de øvrige involverede medlemsstater for at sikre, at direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 anvendes
overensstemmende.
Kapitel 12
Register over udstedte lagringstilladelser og lukkede CO
2
-lagringslokaliteter
§ 24.
Energi-, forsynings- og klimaministeren opretter og fører:
1) Et register over udstedte lagringstilladelser.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Høring af bekendtgørelse om geologisk lagring af CO2
1682684_0007.png
2) Et permanent register over alle lukkede CO
2
-lagringslokaliteter og omgivende lagringskomplekser, herunder
kort og tværsnit, der viser anlæggenes rumlige udstrækning, samt de tilgængelige oplysninger, der er
relevante for at vurdere, om den lagrede CO
2
vil forblive fuldstændigt og permanent indesluttet.
Kapitel 13
Høring og underretning af Europa-Kommissionen
§ 25.
Energi-, forsynings- og klimaministeren gør ansøgningerne om lagringstilladelser tilgængelige for Europa-
Kommissionen senest en måned efter modtagelsen. Energi-, forsynings- og klimaministeren gør ligeledes andet
tilhørende materiale tilgængeligt, som tages i betragtning, når energi-, forsynings- og klimaministeren søger at
træffe beslutning om tildeling af en lagringstilladelse. Energi-, forsynings- og klimaministeren underretter Europa-
Kommissionen om alle udkast til lagringstilladelser og alt andet materiale, der tages i betragtning med henblik på
vedtagelse af udkastet til lagringstilladelse.
Stk. 2.
Europa-Kommissionen kan afgive en ikke-bindende udtalelse om udkastet til lagringstilladelse senest fire
måneder efter modtagelsen heraf. Hvis Europa-Kommissionen beslutter ikke at afgive udtalelse, underretter den
energi-, forsynings- og klimaministeren senest en måned efter indsendelsen af udkastet til tilladelse og angiver sin
begrundelse.
Stk. 3.
Energi-, forsynings- og klimaministeren meddeler Europa-Kommissionen den endelige beslutning om
lagringstilladelse og begrunder eventuelle afvigelser fra Europa-Kommissionens udtalelse.
§ 26.
Energi-, forsynings- og klimaministeren gør den i § 18 nævnte rapport tilgængelig for Europa-
Kommissionen senest en måned efter modtagelsen. Energi-, forsynings- og klimaministeren gør ligeledes andet
tilhørende materiale tilgængeligt, som energi-, forsynings- og klimaministeren skal tage i betragtning, når der
udarbejdes et udkast til godkendelse af ansvarsoverdragelsen. Energi-, forsynings- og klimaministeren underretter
Europa-Kommissionen om alle udkast til godkendelse af ansvarsoverdragelse, som er udarbejdet i medfør af § 19,
stk. 1, herunder om alt andet materiale, som er indgået i overvejelserne.
Stk. 2.
Europa-Kommissionen kan afgive en ikke-bindende udtalelse om udkastet til godkendelsen senest fire
måneder efter modtagelsen heraf. Hvis Europa-Kommissionen beslutter ikke at afgive udtalelse, underretter den
energi-, forsynings- og klimaministeren senest en måned efter indsendelsen af udkastet til
godkendelsesbeslutningen og angiver sin begrundelse.
§ 27.
Energi-, forsynings- og klimaministeren underretter også Europa-Kommissionen om den endelige
godkendelse i medfør af § 19, stk. 3, og begrunder eventuelle afvigelser fra Europa-Kommissionens udtalelse.
Ikrafttræden
§ 28.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 859 af 14. juli 2011 ophæves.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, den XX. november 2016
Lars Christian Lilleholt
/ Martin Hansen
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Høring af bekendtgørelse om geologisk lagring af CO2
Bilag 1
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Høring af bekendtgørelse om geologisk lagring af CO2
1682684_0009.png
KRITERIER FOR KARAKTERISERING OG VURDERING AF DET POTENTIELLE
LAGRINGSKOMPLEKS OG DET OMGIVENDE OMRÅDE SOM OMHANDLET I § 2
Karakterisering og vurdering af det potentielle lagringskompleks og det omgivende område som omhandlet i § 2
finder sted i tre trin efter bedste praksis på tidspunktet for vurderingen og følgende kriterier. Et eller flere af disse
kriterier kan fraviges af energi-, forsynings og klimaministeren, forudsat at rettighedshaveren har godtgjort, at det
ikke gør karakteriseringen og vurderingen mindre egnet som grundlag for afgørelserne i medfør af
undergrundslovens § 23 f.
Trin 1
:
Dataindsamling
Der indsamles tilstrækkelige data til at opstille en volumetrisk og statisk tredimensional (3D)-jordmodel af
lagringslokaliteten og lagringskomplekset, herunder dækbjergarten, og det omgivende område, herunder de
hydraulisk forbundne områder. Disse data skal mindst omfatte følgende iboende karakteristika ved
lagringskomplekset:
a) Geologi og geofysik.
b) Hydrogeologi (navnlig forekomsten af grundvand, der skal anvendes som drikkevand).
c) Reservoirberegninger (herunder volumetriske beregninger af porevolumen, der er til rådighed for CO
2
-injektion, og
den maksimale lagringskapacitet).
d) Geokemi (opløsningshastighed og mineraliseringshastighed).
e) Geomekanik (permeabilitet, brudtryk).
f) Seismicitet.
g) Forekomst af naturlige og menneskeskabte migrationsveje, herunder brønde og boringer, for udsivning og disses
tilstand.
Følgende karakteristika ved kompleksets omgivelser skal dokumenteres:
h) Områder omkring lagringskomplekset, som kan påvirkes af lagring af CO
2
i lagringslokaliteten.
i) Befolkningsfordelingen i området over lagringslokaliteten.
j) Afstand til værdifulde naturressourcer (herunder navnlig Natura 2000-områder i medfør af Rådets direktiv
79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter, grundvand af drikkevandskvalitet og kulbrinter).
k) Aktiviteter omkring lagringskomplekset og mulige interaktioner med disse aktiviteter (f.eks. efterforskning efter og
produktion og lagring af kulbrinter samt geotermisk udnyttelse af akviferer og anvendelse af underjordiske
vandreserver).
l) Afstand til den eller de potentielle CO
2
-kilder (herunder skøn over den samlede potentielle mængde CO
2
, det vil
være økonomisk fordelagtigt at lagre) og passende transportnet.
Trin 2:
Bygning af den tredimensionelle statiske geologiske model
Ved hjælp af computerbaseret reservoirsimulering og ud fra de data, der er indsamlet på trin 1, bygges en
tredimensionel statisk geologisk model, eller et sæt af sådanne modeller, af det påtænkte lagringskompleks,
herunder dækbjergarten og de hydraulisk forbundne områder og væsker. Den eller de statiske geologiske modeller
skal karakterisere komplekset med hensyn til følgende:
a) Den fysiske fældes geologiske struktur.
b) Reservoirets geomekaniske, geokemiske og strømningsmæssige egenskaber, de overliggende bjergarter
(dækbjergart, segl, porøse og permeable lag) og de omgivende formationer.
c) Sprækkesystemets karakter og eventuel forekomst af menneskeskabte migrationsveje.
d) Lagringskompleksets areal og vertikale udstrækning.
e) Porevolumen (herunder porøsitetsvariationer).
f) Gas/væskefordeling i udgangspunktet.
g) Andre relevante karakteristika.
Til vurdering af usikkerheden ved hver af de parametre, der anvendes til at bygge modellen, opstilles en række
scenarier for hvert parameter, og passende konfidensgrænser beregnes. Usikkerheden ved selve modellen vurderes
også.
Trin 3:
Karakterisering af dynamisk opførsel i forbindelse med lagringen, karakterisering af følsomhed,
risikovurdering
Karakteriseringen og vurderingen skal baseres på dynamisk modellering, der omfatter forskellige
tidsskridtssimuleringer af CO
2
-injektion på lagringslokaliteten med anvendelse af den eller de tredimensionelle statiske
geologiske model/modeller i den computerbaserede simulator for lagringskomplekset, der er bygget på trin 2.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Høring af bekendtgørelse om geologisk lagring af CO2
Trin 3.1: Karakterisering af dynamisk opførsel i forbindelse med lagringen
Mindst følgende faktorer tages i betragtning:
a) Mulige injektionsrater og egenskaber ved CO
2
-strømme.
b) Effekten af modellering af koblede processer (dvs. den måde, hvorpå flere enkelteffekter vekselvirker i
simulatoren(erne)).
c) Reaktive processer (dvs. den måde, hvorpå reaktioner mellem den injicerede CO
2
og de tilstedeværende mineraler
integreres i modellen).
d) Den anvendte reservoirsimulator (der kan være behov for flere simuleringer til validering af visse resultater).
e) Kort- eller langtidssimuleringer (til beregning af CO
2
’s naturlige udvikling og opførsel over årtier og årtusinder,
herunder CO
2
’s opløsningshastighed i vand).
Den dynamiske modellering skal give indsigt i:
f) Lagringsformationens tryk og temperatur som en funktion over tid af injektionsraten og den kumulative injicerede
mængde.
g) CO
2
’s horisontale og vertikale udbredelse over tid
h) Arten af CO
2
-strømningen i reservoiret, herunder faseopførsel.
i) Lagringsmekanismer og -hastigheder for CO
2
(herunder overløbspunkter og laterale og vertikale segl).
j) Sekundære indeslutningssystemer i det samlede lagringskompleks.
k) Lagringskapacitet og trykgradienter i lagringslokaliteten.
l) Risikoen for brud i lagringsformation(-er) og dæklag.
m) Risikoen for indtrængen af CO
2
i dækbjergarten.
n) Risikoen for udsivning fra oplagringslokaliteten (f.eks. gennem forladte eller utilstrækkeligt forseglede boringer).
o) Migrationshastigheden (i åbne reservoirer).
p) Hastighed hvormed sprækker lukkes.
q) Ændringer i formationens eller formationernes væskekemi og deraf følgende reaktioner (f.eks. ændringer i pH-
værdien eller mineraludfældning, og anvendelse af reaktiv modellering til vurdering af virkningerne).
r) Fortrængning af formationsvæsker.
s) Øget seismicitet og højde på overfladeniveau (øget overfladehøjde).
Trin 3.2: Karakterisering af følsomhed
Der gennemføres flere simuleringer til bestemmelse af vurderingens følsomhed over for antagelserne vedrørende
bestemte parametre. Simuleringerne baseres på variationer i parametrene i den eller de statiske geologiske modeller
og på ændringer i rateafhængige funktioner og antagelser i den dynamiske modellering. Væsentlige følsomheder
tages i betragtning i risikovurderingen.
Trin 3.3: Risikovurdering
Risikovurderingen omfatter bl.a. følgende:
3.3.1. Karakterisering af fare
Farekarakterisering består i karakterisering af potentialet for udsivning fra lagringskomplekset, beregnet ved
dynamisk modellering og karakterisering af sikkerheden som beskrevet ovenfor. Herved tages bl.a. følgende i
betragtning:
a) Potentielle udsivningsveje.
b) Det potentielle omfang af udsivninger fra påviste udsivningsveje (flux).
c) Kritiske parametre, der påvirker potentiel udsivning (f.eks. maksimalt reservoirtryk, maksimal injektionsrate,
temperatur, følsomhed over for forskellige antagelser i den eller de statiske geologiske jordmodeller, osv.).
d) Sekundære virkninger af CO
2
-lagring, herunder fortrængning af formationsvæsker og dannelse af nye stoffer som
følge af CO
2
-lagringen.
e) Andre faktorer, som vil kunne indebære fare for menneskers sundhed eller miljøet (f.eks. fysiske strukturer, der er
knyttet til projektet).
Farekarakteriseringen skal dække hele spektret af potentielle driftsvilkår med henblik på at afprøve
lagringskompleksets sikkerhed.
3.3.2. Eksponeringsvurdering - baseret på det omgivende miljøs karakteristika og befolkningens fordeling og
aktiviteter over lagringskomplekset og på den potentielle opførsel og skæbne for CO
2
, som siver ud via de potentielle
migrationsveje, der er påvist på trin 3.3.1.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Høring af bekendtgørelse om geologisk lagring af CO2
1682684_0011.png
3.3.3. Effektvurdering - baseret på bestemte arters, samfunds eller levesteders følsomhed over for de potentielle
udsivninger, der er påvist på trin 3.3.1. Vurderingen omfatter, når det er relevant, virkningerne af eksponering for
høje CO
2
-koncentrationer i biosfæren (herunder jord, havsedimenter og bundvand (kvælning, hyperkapni) og lavere
pH-værdier i dette miljø som følge af udsivning af CO
2
). Den omfatter også vurdering af virkningerne af andre stoffer,
som kan være til stede i de udsivende CO
2
-strømme (eller urenheder i injektionsstrømmen eller nye stoffer dannet
ved lagring af CO
2
). Disse virkninger vurderes ud fra forskellige tidsmæssige og rumlige skalaer og sammenholdt med
udsivninger af en række forskellige størrelsesordener.
3.3.4. Risikokarakterisering - denne skal indeholde en vurdering af lagringslokalitetens sikkerhed og integritet på kort
og lang sigt, herunder en vurdering af risikoen for udsivning under de foreslåede anvendelsesbetingelser, og af de
værst tænkelige miljø- og sundhedsvirkninger. Risikokarakteriseringen bygger på fare-, eksponerings- og
effektvurderingen. Den skal omfatte en vurdering af de usikkerhedskilder, der er påvist i forbindelse med
karakteriseringen og vurderingen af lagringslokaliteten, og så vidt muligt en beskrivelse af mulighederne for at
mindske usikkerheden.
Bilag 2
KRITERIER FOR UDARBEJDELSE OG AJOURFØRING AF
OVERVÅGNINGSPROGRAMMET OMHANDLET I § 13 OG FOR OVERVÅGNING
EFTER NEDLUKNING
1.
Udarbejdelse og ajourføring af overvågningsplanen
Overvågningsplanen, jf. § 13, udarbejdes i overensstemmelse med en analyse af den risikovurdering, der er foretaget
på trin 3 i bilag 1, og ajourføres med henblik på opfyldelse af overvågningskravene i § 13 efter følgende kriterier:
1.1. Udarbejdelse af programmet
Overvågningsplanen regulerer overvågningen af de vigtigste stadier i projektet, herunder startfasen, driftsfasen og
efterbehandlingsfasen. For hver fase præciseres følgende:
a) de parametre, der overvåges
b) den anvendte overvågningsteknologi og begrundelse for valget heraf
c) overvågningslokaliteter og begrundelse for stikprøvernes rumlige fordeling
d) overvågningshyppighed og begrundelse for stikprøvernes tidsmæssige fordeling.
De parametre, der skal overvåges, udvælges med henblik på opfyldelse af formålet med overvågningen. Programmet
skal dog under alle omstændigheder omfatte kontinuerlig eller periodisk overvågning af følgende:
e) flygtige emissioner af CO
2
ved injektionsanlægget
f) volumetrisk CO
2
-strømning ved injektionsbrøndene
g) CO
2
’ s tryk og temperatur ved injektionsbrøndene (til bestemmelse af massestrøm)
h) kemisk analyse af det injicerede materiale
i) reservoirtemperatur og -tryk (til bestemmelse af CO
2
-fasernes opførsel og tilstand).
Valget af overvågningsteknologi baseres på den på planlægningstidspunktet bedste tilgængelige praksis. Følgende
muligheder tages i betragtning og anvendes alt efter omstændighederne:
j) teknologier, som kan detektere forekomst, lokalisering og migrationsveje for CO
2
i undergrunden og ved overfladen
k) teknologier, der kan tilvejebringe oplysninger om CO
2
-udbredelsens tryk/volumen-opførsel og horisontale/vertikale
fordeling med henblik på forbedring af den numeriske 3D-simulering af de 3D-geologiske modeller af
lagringsformationen, der er udarbejdet i medfør af en efterforskningstilladelse og bilag 1
l) teknologier, der i tilfælde af væsentlige uregelmæssigheder eller CO
2
-migration fra lagringskomplekset kan dække et
stort areal med henblik på indsamling af oplysninger om eventuelt tidligere udetekterede udsivningsveje i hele
lagringskomplekset og i dettes omgivelser.
1.2. Ajourføring af programmet
Data, der indsamles i forbindelse med overvågning, sammenlignes og fortolkes. De observerede resultater
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 38: Høring af bekendtgørelse om geologisk lagring af CO2
1682684_0012.png
sammenlignes med den opførsel, der er beregnet ved den dynamiske simulering af 3D-tryk/volumen- og
mætningsopførsel, som er gennemført i forbindelse med sikkerhedskarakteriseringen, jf. undergrundslovens § 23 f og
bilag 1, trin 3.
Er der tale om væsentlig afvigelse mellem den observerede og beregnede opførsel, rekalibreres 3D-modellen under
hensyntagen til den observerede opførsel. Rekalibreringen baseres på dataobservationer indhentet i forbindelse med
gennemførelsen af overvågningsplanen, og der tilvejebringes om nødvendigt yderligere data for at sikre pålideligheden
af de antagelser, der ligger til grund for rekalibreringen.
Trin 2 og 3 i bilag 1 gentages med anvendelse af rekalibrerede 3D-modeller med henblik på at opstille nye farescenarier
og fluxrater og at revidere og ajourføre risikovurderingen.
Hvis der påvises nye CO
2
-kilder, migrationsveje og fluxrater eller konstateres væsentlige afvigelser fra tidligere
vurderinger som følge af sammenligning med historiske data og rekalibrering af modeller, ajourføres
overvågningsplanen i overensstemmelse hermed.
2.
Overvågning efter nedlukning
Overvågning efter nedlukning finder sted på grundlag af oplysninger, der er indsamlet og modelleret som led i
gennemførelsen af overvågningsplanen, jf. § 13 og punkt 1.2. i dette bilag. Den tjener navnlig til at indhente
oplysninger, der kræves til at træffe den i undergrundslovens § 23 o, stk. 1, omhandlede beslutning.
Officielle noter
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23.
april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende 2009, nr.
L 140, side 114.
1)