Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. november 2016
j nr. 2016-1889
Vedr. høring af bekendtgørelse om geologisk lagring af CO2
Energistyrelsen har udarbejdet udkast til ny bekendtgørelse om geologisk lagring af
CO
2
. Bekendtgørelsen implementerer dele af direktiv 2009/31/EF om geologisk
lagring af kuldioxid, som Energistyrelsen efter dialog med Kommissionen vurderer
ikke er tilstrækkeligt implementeret i den nugældende bekendtgørelse nr. 859 af
14. juli 2011. De nye regler samt øvrige tilretninger er markeret med gult i den nye
bekendtgørelse.
Det skal understreges, at lagring af CO
2
ikke i øjeblikket er tilladt i Danmark. Dette
ændrer bekendtgørelsen ikke ved, ligesom den ikke har nogen reelle økonomiske
konsekvenser. Der vurderes på den baggrund ikke at være behov for en ny generel
stillingtagen til geologisk lagring af CO
2
.
Der er i forbindelse med udfærdigelsen af bekendtgørelsen udarbejdet et
implementeringsskema, der belyser hvorvidt bekendtgørelsen overholder
principperne for implementering af EU-regulering. Det er i implementeringsskemaet
lagt til grund, at der ikke er tale om overimplementering, herunder at:
-
Den nationale regulering som udgangspunkt ikke går videre end
minimumskravene i EU-regulering. Der er tale om en meget tekstnær
implementering af reglerne med henblik på at sikre efterlevelsen af
direktivet.
På europæisk plan er geologisk lagring af CO
2
på nuværende tidspunkt en
meget ung teknologi. Da lagring kun finder sted i et lille omfang eller slet
ikke, er det ikke muligt at sammenligne effekten af den danske lovgivning
med andre EU-landes.
Der er tale om en tekstnær gennemførelse af direktivkrav på
minimumsniveau. Der er ingen mulighed for at gøre undtagelser til
reguleringen i direktivet.
Det vurderes ikke, at der er alternativer til regulering ved lov eller
bekendtgørelse, da der er tale om, at virksomheder pålægges pligter.
-
-
-
Bekendtgørelsen sendes i høring dd. med frist for hørningssvar d. 24. november.
Med venlig hilsen
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Lars Chr. Lilleholt
Side 1/1
www.efkm.dk