Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 37
Offentligt
1682043_0001.png
Teknisk briefing op til
FN’s klimaforhandlinger på COP22
den 7. - 18. november 2016 i Marrakesh
Klimachefforhandler, Caspar Olausson,
Internationalt Kontor, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0002.png
Disposition
1.
2.
3.
4.
5.
Hovedindholdet i Parisaftalen
Hvad skal der ske på COP22?
Danske prioriteter – i forhandlingerne
Ministerens tentative program på COP22
Danske prioriteter – uden for
forhandlingslokalerne
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0003.png
Parisaftalens indhold (I)
1.
Langsigtede mål
• Begrænse den globale opvarmning til at være et godt stykke
under 2 °C og arbejde for at holde den under 1,5 °C.
•
•
De globale emissioner skal toppe og falde hurtigst muligt derefter.
Dog ikke et langsigtet kvantitativt mål.
•
•
Øge modstandsdygtigheden og tilpasningsevnen overfor
klimaforandringer
=> Gøre alle finansieringsflows konsistente med disse
målsætninger
2. Ambitionsmekanisme
• 2018: Faciliterende dialog skal vurdere den globale
reduktionsindsats i forhold til 2-/1,5-gradersmålsætningerne.
• 2020: Parter med mål for 2025 fremsætter mål for 2030 –
andre genbekræfter/opdaterer.
• 2023: Globalt stocktake gør status over klimaindsatsen ift.
Parisaftalens målsætninger.
• 2025: Alle parter skal fremsætte nye mål for post-2030.
• =>Princip om at nye mål ikke må være mindre ambitiøse end
tidligere.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0004.png
Parisaftalens indhold (II)
3. Finansiering
• 100 mia. USD genbekræftet.
• Nyt mål inden 2025 for perioden efter 2025
Bredere donorbase?
• Bedre rammevilkår.
4. Differentiering
• Opblødning på f.eks. rapportering og reduktionsbidrag.
5. Juridisk form
• Rammeaftale vs. reduktionsbidrag.
6. Øget reduktion før 2020
• Tekniske ekspertmøder og højniveau-dialoger hvert år.
• Global Climate Action Agenda fortsætter (tidligere
Lima Paris Action Agenda)
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0005.png
Hvad er der sket siden Paris?
•
Embedsmandsforhandlinger i Bonn, maj 2016: Bred
opbakning til aftalen og ingen forsøg på genfortolkning.
Højniveauceremoni i New York, April 2016: 175 parter
underskrev aftalen (inkl. ministeren på Danmarks vegne).
Stort politisk momentum: Mange store parter har nu ratificeret
aftalen: Ikrafttrædelse d. 4. november 2016.
–
Sker når 55 parter dækkende 55 pct. af de globale emissioner har
ratificeret
•
•
•
EU deponerede sit ratifikationsinstrument d. 5. oktober.
•
Der var enighed om beslutningsforslaget til Danmarks
ratifikation i Folketinget i formiddags. Danmarks
ratifikationsinstrument vil blive deponeret før COP22.
27okt: 86/197 parter
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0006.png
Vi har en global aftale – er vi så i mål?
1.
Reduktionsbidrag fra 190 lande
dækkende 99 pct. af de globale
emissioner
1.
Baseline-scenarie:
• 3,7-4,8 °C (i år 2100).
• 65 Gt CO2e (i år 2030).
2.
INDC-scenarie:
•
3,0-3,5 °C (i år 2100).
•
54 Gt CO2e (i år 2030).
3.
2 °C-scenarie:
•
42 Gt CO2e (i 2030).
”Gap’et” på 12 gitaton CO2e
svarer til Kina og Brasiliens
samlede udledninger.
2.
3.
Kilde: UNEP 2015
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0007.png
”Ånden” fra Paris
Det politiske momentum fra COP21 smitter af i andre fora end
UNFCCC:
•
Montrealprotokollen:
Ny aftale (15. oktober) om
udfasning af HFC-gasser. Flere paralleller til Parisaftalen
(fx differentiering mellem lande og
finansieringsspørgsmål).
•
ICAO
(FN’s civile luftfartsorganisation) vedtog i starten af
oktober et markedsbaseret system til at regulere den
internationale civile luftfarts udledning af CO2.
•
IMO
(FN’s søfartsorganisation) afholder i disse dage
møder om et fælles system til opgørelse af CO2 -
udledninger.
•
Den Grønne Klimafond (GCF):
Har alene i 2016
godkendt klimafinansieringsprojekter i udviklingslande for
ca. 1 mia. USD.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0008.png
Disposition
1.
2.
3.
4.
5.
Hovedindholdet i Parisaftalen
Hvad skal der ske på COP22?
Danske prioriteter – i forhandlingerne
Ministerens tentative program på COP22
Danske prioriteter – uden for
forhandlingslokalerne
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0009.png
Hvad skal der ske på COP22? (I)
•
•
•
Tidlig ikrafttrædelse:
Positivt men også processuelle udfordringer.
Implementering
af NDC’er: Holder parterne, hvad de lover?
Højniveaumøder:
–
‘Global Climate Action Agenda’
(GCAA): Fremvise implementeringen
af konkrete klimaløsninger.
– ‘High-level ministerial dialogue on
climate finance’:
Drøftelse af
finansiering til især klimatilpasningsindsatser og ”best practices”.
–
Faciliterende dialog
om implementeringen af tidligere beslutninger om
præ-2020 indsats og identificere muligheder for at øge indsatsen.
Multilateral Assessment
– Præsentationer af de enkelte ilandes fremdrift ift. at opfylde 2020-
målsætninger med fokus på reduktionsindsatsen
• Afholdes på embedsmandsniveau i uge 1.
• Positiv historie i UNFCCC-regi.
•
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0010.png
Hvad skal der ske på COP22? (II)
Færdigforhandling af udeståender. På overfladen tekniske, men vigtige
politiske spørgsmål:
•
Ambitionsmekanismen/Global stocktake:
• Forhandlinger om retningslinjerne for det globale ‘stocktake’.
•
Finansiering:
• Fremlæggelse af en plan (‘roadmap’) for, hvordan ilandene vil nå
målet om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 til
klimaindsatsen. Offentliggjort 17. oktober 2016.
•
Tekniske regelsæt:
• Markedsmekanismer, rapporteringsregler, udledninger fra skov- og
jordbrug (LULUCF).
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0011.png
”Roadmap” mod 2020-mål
OECD-rapport om hvor langt vi
er ift. de 100 mia. i 2020
baseret på tilsagn i Paris.
Ved samme mobiliseringsratio
mellem offentlig og privat
klimafinansiering i alt =
92-93
mia. USD.
90 pct. af estimat er baseret på
tilsagn fra lande og institutioner
på COP21 i Paris. Resten er
baseret på en antagelse om
videreførelse af niveau af
klimafinansiering fra 2013-2014
(jf. OECD-rapport fra 2015).
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0012.png
Disposition
1.
2.
3.
4.
5.
Hovedindholdet i Parisaftalen
Hvad skal der ske på COP22?
Danske prioriteter – i forhandlingerne
Ministerens tentative program på COP22
Danske prioriteter – uden for
forhandlingslokalerne
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0013.png
Danske prioriteter (I)
1. Ambitionsmekanismen/global stocktake
• En af de store knaster, der blev skudt til hjørne i Paris: Hvordan skal det
femårige
globale stocktake
fungere?
• Det første globale stocktake vil finde sted i 2023 og skal ”informere” den næste
omgang NDC’er, som parterne fremlægger i 2025.
• Danmarks og EU’s holdning til stocktaket:
• bør ikke bare gøre status over
reduktionsindsatsen,
men også sætte fokus på
det globale
reduktionspotentiale
og konkrete muligheder for at højne det
globale ambitionsniveau.
• behøver inputs om
konkrete løsninger
inden for energieffektivitet, vedvarende
energi mv.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0014.png
Danske prioriteter (II)
2. Klimafinansiering og institutionelle investorer
• Det kræver mobilisering af mange milliarder dollars at leve op til
Parisaftalens mål.
• Offentlige midler bør derfor benyttes som løftestang til at katalysere private
investeringer ved at adressere risici og skabe gunstige rammebetingelser.
• Danmark leder samarbejde med andre donorlande og OECD om
mobilisering af
institutionelle investorer.
• Værdifuld dansk erfaring bl.a. med Klimainvesteringsfonden og ”Energy
Savings Insurance”.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0015.png
Danske prioriteter (III)
3. Præ-2020 handling
• Parisaftalen er historisk, men der er stadig behov for øget handling her
og nu
• UNFCCC skal benyttes som et forum for at drøfte konkrete løsninger
inden for bl.a. vedvarende energi og energieffektivitet.
• Fokuserede tekniske ekspertmøder bør spille ind til årlige
højniveaumøder under COP’en, hvor ministre og virksomhedsledere
m.fl. drøfter sådanne konkrete løsninger.
• Højniveaumøderne skal bygge ovenpå det handlingsorienterede spor,
Global Climate Action Agenda.
Green Zone thematic days:
7/11:
Youth, Capacity Building
8/11:
Forests, Land Degradation, Water
9/11:
Resilience
10/11:
Energy
11/11:
Oceans, Transport, Energy
12/11:
Cities and Territories
14/11:
Gender, Education
15/11:
Finance
16/11:
Innovation
17/11:
Agriculture
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0016.png
Disposition
1.
2.
3.
4.
5.
Hovedindholdet i Parisaftalen
Hvad skal der ske på COP22?
Danske prioriteter – i forhandlingerne
Ministerens tentative program på COP22
Danske prioriteter – uden for
forhandlingslokalerne
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0017.png
Ministerens tentative program på COP22
•
•
•
•
•
Ministermøde om
Mission Innovation
den 14. november.
Ministermøde i
Clean Energy Ministerial
den 14. november.
Højniveau-event
den 15. november for at fejre ikrafttrædelse af
Parisaftalen på invitation fra den marokkanske konge.
Afgivelse af
Danmarks Nationale Erklæring
den 16. november (tbc).
Fokus på
danske virksomheder og danske styrkepositioner
–
–
Besøg i State of Green-pavillonen og møde med danske virksomheder
Møder med bilaterale samarbejdsparter.
•
•
Fokus på at
udbrede danske erfaringer på klimafinansieringsområdet
Diverse koordinationsmøder
(EU, Norden, EFK-udvalget, Færøerne).
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0018.png
Øvrige arrangementer på COP22
•
•
•
•
•
Dansk side-event om
udvikling af klima- og energiprojekter
som kan
mobilisere
klimafinansiering
den 17. november.
Nordisk side-event om
mobilisering af klimafinansiering
– særligt privat
finansiering den 17. november.
NAMA Facility
side-event om Nationally Appropriate Mitigation Actions
(NAMA’er) som et redskab til NDC implementering den 8. november.
Side-event med fokus på
Adaptation Mitigation Readiness Program
(ADMIRE) og lessons learned den 11. november.
State of Green
stand med repræsentation fra en række danske
virksomheder.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0019.png
Disposition
1.
2.
3.
4.
5.
Hovedindholdet i Parisaftalen
Hvad skal der ske på COP22?
Danske prioriteter – i forhandlingerne
Ministerens tentative program på COP22
Danske prioriteter – uden for
forhandlingslokalerne
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0020.png
Eksemplets magt
– den danske energimodel
•
•
Total omlægning af energipolitik efter oliekriserne i 1970erne.
Udvikling vendt fra afhængighed af importeret, fossil-baseret
energiproduktion, med en lav grad af energisikkerhed, til et bæredygtigt
energisystem med verdens højeste andel af vindenergi.
Illustrativt eksempel som andre lande ønsker at gøre efter
.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0021.png
Bilateralt myndighedssamarbejde
*
* Nyt program ventes på vej i Etiopien
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0022.png
Efterspørgsel på grønne løsninger
•
Energieffektivitet
kan levere næsten halvdelen af de omkostningseffektive
tiltag, der skal til frem til 2030 for at holde 2-graders scenarium åbent.
Fossil-fuel
subsidy reform
Energy
efficiency
Upstream methane
reductions
15%
10%
49%
17%
9%
Reducing
inefficient coal
Kilde: IEA/OECD 2015
Renewables
investment
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0023.png
Hvad får Danmark ud af det?
•
Eksporten af energiteknologi
yder et væsentligt bidrag til dansk økonomi
– og særligt grønne teknologier er i vækst.
•
Regeringen vil med finanslovsforslaget for 2017 prioritere en
eksportordning
på
energiområdet, der skal fremme eksporten af danske energiløsninger til udlandet.
Regeringen afsætter i alt ca. 10 mio. kr. i perioden 2017-2019. Der vil være særligt
fokus på USA, Tyskland og Storbritannien.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Præsentation fra den tekniske briefing om COP22 den 27/10-16
1682043_0024.png
Spørgsmål?
Kontakt for yderligere info:
Fuldmægtig Karen Schack Andreassen
[email protected]