Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 358
Offentligt
1791743_0001.png
Høringsudkast
Udkast
til
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassektorerne
§1
I bekendtgørelse nr. 515 af 23. maj 2017 om it-beredskab for el- og naturgassektorerne foretages
følgende ændringer:
1.
Indledningen
affattes således:
»I medfør af § 69, stk. 5, § 85 c, stk. 5 og 6, og §§ 90 og 92 i lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som ændret ved lov nr. 1755 af 27. december 2016 og
lov nr. 662 af 8. juni 2017, og § 15 b, stk. 5 og 6, §§ 52 og 54 i lov om naturgasforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, som ændret ved lov nr. 1755 af 27. december
2016, fastsættes:«
2.
§ 28
affattes således:
Ȥ 28.
Energitilsynet kan efter ansøgning forhøje omkostningsrammen midlertidigt for
netvirksomheder, jf. § 26 i bekendtgørelse nr. x af y om indtægtsrammer for netvirksomheder, der
har dokumenterede meromkostninger som følge af krav om tilmelding til en it-sikkerhedstjeneste,
jf. § 25, stk. 1.
Stk. 2.
Omkostningsrammen kan for netvirksomheder omfattet af kategori 1-3 forhøjes med
netvirksomhedens omkostninger til it-sikkerhedstjenestens ydelser om relevant varsling og
information. Omkostningsrammen kan endvidere for netvirksomheder omfattet af kategori 1 og 2
forhøjes med netvirksomhedens omkostninger til it-sikkerhedstjenestens ydelser om udredning og
reetablering i akutte sikkerhedsmæssige situationer. Netvirksomhedens kontrakt med it-
sikkerhedstjenesten skal indgås på markedsmæssige vilkår, jf. § 46 i lov om elforsyning.
Stk. 3.
En netvirksomhed kan efter reglerne i § 37 i bekendtgørelse nr. x af y om indtægtsrammer
for netvirksomheder én gang årligt ansøge Energitilsynet om en midlertidig forhøjelse af
omkostningsrammen for det år, hvor de dokumenterede meromkostninger er afholdt, jf. stk. 1 og 2.
Ansøgningen skal være bilagt Energistyrelsens godkendelse af netvirksomhedens kontrakt med it-
sikkerhedstjenesten, jf. § 25, stk. 5, og den skal indeholde en redegørelse for, hvordan priser og
vilkår i kontrakten er fastsat. Retten til at få godkendt en forhøjelse af omkostningsrammen
bortfalder, såfremt Energitilsynet ikke har modtaget en ansøgning rettidigt.
§2
Stk. 1.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2.
Ansøgning om forhøjelse af reguleringsprisen for omkostninger afholdt i 2017 sker efter
de hidtil gældende regler.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, den x. y 2017