EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 358: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og bekendtgørelse om forrentningssats for netvirksomheders fremadrettede aktivbase samt ændringer af bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget og bekendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassektorerne

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 358
Offentligt

Udkast

Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder

Kap. 1: Generelle bestemmelser

Kap. 2: Omfang og beregning af indtægtsrammer

- Indtægtsrammens omfang

- Frister for indtægtsrammen

- Indtægtsramme

- Omkostningsramme

- Forrentningsramme

- Foreløbig indtægtsramme

Kap. 3: Effektiviseringskrav

- Generelle effektiviseringskrav

- Individuelle effektiviseringskrav

- Sikring mod dobbelttælling

- Evalueringer

Kap. 4: Leveringskvalitet

Kap. 5: Justeringer af rammer

- Omkostninger til nettab

- Bindende midlertidige prisnedsættelser

- Tab på grund af manglende betaling fra elhandelsvirksomheder

- Ændret aktivitetsniveau (indikatorer)

- Pristalsregulering

- Myndighedspålæg

- Ændrede opgaver for netvirksomheder

- Nye forsyningsområder, større nye elforbrugere eller produktionsenheder

- Ændringer på transmissionsniveau

- Kabellægning af luftledninger

- Erhvervelse og overdragelse m.v. af anlæg fra og til tredjemand

- Bortfald af indtægter

- Væsentlig afvigelse i udviklingen i eksogene forhold

- Force majeure

- Fælles bestemmelse om justering af omkostningsramme og fremadrettet aktivbase

- Vedvarende ineffektive netvirksomheder

- Evaluering

Kap. 6: Fastsættelse af forrentning

- Forrentning af den historiske aktivbase

- Forrentning af den fremadrettede aktivbase

Kap. 7: Værdiopgørelse og afskrivning m.v.

- Anlægsinvesteringer betalt af tredjemand

Kap. 8: Differencer

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 358: Orientering om høring af udkast til bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og bekendtgørelse om forrentningssats for netvirksomheders fremadrettede aktivbase samt ændringer af bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget og bekendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassektorerne

Udkast

Kap. 9: Regnskaber m.v.

Kap. 10: Fusion og spaltning

Kap. 11: Klageadgang

Kap. 12: Sanktioner

Kap. 13: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

- Leveringskvalitet

- Differencer

- Beløb til dækning af omkostninger til nettab i første reguleringsperiode

- Omkostningsramme i første reguleringsperiode

- Forrentningsramme i første reguleringsperiode

- Foreløbig indtægtsramme i første reguleringsperiode

Bilag 1: Metoder til brug for beregning af effektiviseringskrav

Bilag 2: Leveringskvalitet

Bilag 3: Ændrede opgaver for netvirksomheder

Bilag 4: Vedvarende ineffektive netvirksomheder

Bilag 5: Standardlevetider

Udkast

Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder

I medfør af § 69, stk. 5, 6 og 8, § 78, stk. 7 og 8, § 88 og § 90, nr. 1, i lov om elforsyning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 662 af 8. juni 2017,

fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 436 af 11. maj 2012 om

Energistyrelsens opgaver og beføjelser:

Kapitel 1

Generelle bestemmelser

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på fastsættelse af indtægtsrammer for

netvirksomheder.

§ 2.

I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:

1) Afskrivninger: Afskrivninger af en netvirksomheds aktiver til brug for den bevillingspligtige

aktivitet.

2) Andre indtægter, som netvirksomheden opnår ved driften af den bevillingspligtige aktivitet:

Indtægter, som opnås ved netvirksomhedens salg til tredjemand, herunder koncernforbundne

virksomheder, af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, og som ikke er omfattet

af den bevillingspligtige aktivitet, så længe de dermed forbundne omkostninger afholdes ud fra

driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift af den

bevillingspligtige aktivitet, jf. § 69, stk. 1, i lov om elforsyning.

3) Bindende midlertidig prisnedsættelse: En prisnedsættelse, der er fastsat af en netvirksomhed, og

som en elhandelsvirksomhed er forpligtet til at viderefakturere uændret til de relevante

aftagenumre, jf. § 72 b, stk. 1, 4. pkt., i lov om elforsyning.

4) Differencer: Afvigelser opgjort pr. 31. december i et reguleringsår mellem en netvirksomheds

indtægter, jf. nr. 7, og dens indtægtsramme ekskl. beløb til dækning af omkostninger forbundet

med realisering af energibesparelser. Højere indtægter end indtægtsrammen udgør en difference

i kundernes favør. Lavere indtægter end indtægtsrammen udgør en difference i

netvirksomhedens favør.

5) Fremadrettet forrentningsgrundlag: Værdien af en netvirksomheds aktiver til brug for den

bevillingspligtige aktivitet, som er idriftsat økonomisk fra den 1. januar 2018.

6) Historisk forrentningsgrundlag: Værdien af en netvirksomheds netaktiver, som er idriftsat

økonomisk senest den 31. december 2017.

7) Indtægter: Indtægter fra henholdsvis bevillingspligtige aktiviteter og andre indtægter, som

netvirksomheden opnår ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, jf. nr. 2, og som i henhold

til årsregnskabslovens regler kan indregnes i den årsrapport, som netvirksomheden er forpligtet

til at aflægge efter årsregnskabsloven. Ved opgørelsen af indtægter medregnes indtægter fra den

bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder end

den bevillingshavende netvirksomhed. Indtægter, som netvirksomheden oppebærer fra

anlægsinvesteringer betalt af tredjemand, i det omfang disse indtægter alene dækker medgående

omkostninger, jf. § 44, og indtægter forbundet med realisering af energibesparelser omfattet af

bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, indgår ikke i

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om

energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012,

nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28.

Udkast

opgørelsen af en netvirksomheds indtægter. Indtægter anses i reguleringsmæssig henseende for

ligeligt fordelt over året.

8) Leveret elektricitet: Antal kWh leveret af netvirksomheden til slutbruger eller anden aftager.

9) Netaktiver: Anlægsaktiver i form af kollektive elforsyningsnet samt grunde og bygninger til

brug for strømførende anlæg.

10) Netstationer: Stationer, som transformerer elektricitet fra et spændingsniveau til et andet.

11) Omkostninger: Omkostninger, som en netvirksomhed afholder ud fra driftsøkonomiske

overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet,

herunder driftsomkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration,

vedligeholdelse, driftsomkostninger pålagt af offentlige myndigheder eller Energinet.dk, nettab,

afvikling af gældsforpligtelser stiftet inden den 1. januar 2000, tab på debitorer og afskrivninger.

Ved opgørelsen af omkostningerne medregnes omkostninger knyttet til den bevillingspligtige

aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder end den

bevillingshavende netvirksomhed. Omkostninger i forbindelse med anlægsinvesteringer betalt

af tredjemand, jf. § 44, og omkostninger forbundet med realisering af energibesparelser omfattet

af bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder indgår ikke i

opgørelsen af omkostningerne. Omkostningerne anses i reguleringsmæssig henseende for

ligeligt fordelt over året.

12) Reguleringsperiode: Den 5-årige periode, som fremgår af § 69, stk. 2, i lov om elforsyning.

Første reguleringsperiode påbegyndes den 1. januar 2018.

13) Reguleringsår: Kalenderår.

14) Økonomisk idriftsættelse: Det tidspunkt, hvor netvirksomheden påbegynder afskrivning af

anlægget.

Kapitel 2

Omfang og beregning af indtægtsrammer

Indtægtsrammens omfang

§ 3.

En netvirksomheds indtægtsramme fastsættes med henblik på dækning af netvirksomhedens

omkostninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet og forrentning af den

investerede kapital, jf. § 69, stk. 1, i lov om elforsyning. En netvirksomheds indtægtsramme udgør

det højeste beløb, som netvirksomheden i et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift af sin

bevillingspligtige aktivitet, herunder sikring af realisering af dokumenterbare energibesparelser

efter bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.

Stk. 2.

De omkostninger, som dækkes af en netvirksomheds indtægtsramme, er følgende:

1) Omkostninger, jf. § 2, nr. 11.

2) Forrentning af en historisk og en fremadrettet aktivbase, jf. § 7.

3) Omkostninger forbundet med realisering af energibesparelser omfattet af bekendtgørelse om

energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, idet disse dog holdes regnskabsmæssigt

adskilt fra netvirksomhedens øvrige omkostninger, jf. § 22, stk. 8, 1. pkt., i lov om elforsyning.

Stk. 3.

De indtægter, som omfattes af en netvirksomheds indtægtsramme, er følgende:

1) Indtægter, jf. § 2, nr. 7.

2) Indtægter forbundet med realisering af energibesparelser omfattet af bekendtgørelse om

energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, idet disse dog holdes regnskabsmæssigt

adskilt fra netvirksomhedens øvrige driftsmæssige indtægter, jf. § 22, stk. 8, 1. pkt., i lov om

elforsyning.

Udkast

Frister for indtægtsrammen

§ 4.

Energitilsynet træffer afgørelse om en netvirksomheds indtægtsramme for reguleringsåret

efter reglerne i §§ 5-7 senest 6 måneder efter, at Energitilsynet har modtaget netvirksomhedens

reguleringsregnskab for et reguleringsår. Fristen på 6 måneder regnes dog tidligst fra den frist for

indsendelse af reguleringsregnskabet, som Energitilsynet har fastsat.

Stk. 2.

Energitilsynet udmelder forud for hvert reguleringsår, jf. dog § 53, stk. 9, en foreløbig

indtægtsramme for en netvirksomheds aktiviteter omfattet af netbevillingen, jf. § 19 i lov om

elforsyning. Den foreløbige indtægtsramme beregnes efter reglerne i § 8 og er vejledende.

Indtægtsramme

§ 5.

Energitilsynet træffer afgørelse om en netvirksomheds årlige indtægtsramme, som består af

summen af en omkostningsramme, der beregnes efter § 6, og en forrentningsramme, der beregnes

efter § 7, hvortil der foretages følgende beløbsmæssige justeringer:

1) Fradrag af de akkumulerede effektiviseringskrav, som Energitilsynet har beregnet eller fastsat

efter reglerne i §§ 9-13 for indeværende reguleringsperiode til og med reguleringsåret.

2) Fradrag af et beløb for manglende leveringskvalitet i året 2 år forud for reguleringsåret, jf. §§ 16

og 17.

3) Tillæg af et beløb til dækning af omkostninger til nettab efter reglerne i stk. 2 og 3 og en eventuel

forhøjelse efter reglerne i § 19, såfremt Energitilsynet har truffet afgørelse herom for

reguleringsåret.

4) Fradrag af de beløb, som netvirksomheden i reguleringsåret har indberettet i forbindelse med

netvirksomhedens midlertidigt bindende prisnedsættelser, jf. § 20.

5) Tillæg og fradrag som følge af manglende betaling fra elhandelsvirksomheder efter §§ 21 og 22.

6) Tillæg af beløb til dækning af nettoomkostninger til energibesparende aktiviteter i

reguleringsåret, jf. § 21 i bekendtgørelse nr. 840 af 28. juni 2017 om energispareydelser i net- og

distributionsvirksomheder.

Stk. 2.

Beløb til dækning af omkostninger til nettab udgør netvirksomhedens gennemsnitlige

omkostninger til nettab i foregående reguleringsperiode, hvor de enkelte års omkostninger inden

gennemsnitsberegningen er justeret for udviklingen i den gennemsnitlige vægtede pris for

elektricitet og leveret mængde elektricitet til og med det sidste år af den foregående

reguleringsperiode efter reglerne i § 18, jf. dog § 56.

Stk. 3.

Beløbet efter stk. 2 justeres inden for indeværende reguleringsperiode for udviklingen i

den gennemsnitlige vægtede pris for elektricitet og leveret mængde elektricitet til og med

reguleringsåret efter reglerne i § 18.

Omkostningsramme

§ 6.

En netvirksomheds omkostningsramme udgør de gennemsnitlige omkostninger i foregående

reguleringsperiode, hvor de enkelte års omkostninger inden gennemsnitsberegningen er

1) fratrukket omkostninger til nettab,

2) justeret for tillæg og fradrag som følge af tab på grund af manglende betaling fra

elhandelsvirksomheder, som Energitilsynet har truffet afgørelse om, jf. §§ 21 og 22, efter

metoden i stk. 4, jf. dog stk. 5,

3) justeret for tillæg og fradrag, som Energitilsynet har truffet afgørelse om på baggrund af

forhold omfattet af §§ 25-34, efter metoden i stk. 4, jf. dog stk. 5,

Udkast

4) justeret for ændringer i indikatorer og pristalsudvikling til og med udgangen af foregående

reguleringsperiode.

Stk. 2.

Omkostningsrammen justeres inden for indeværende reguleringsperiode til og med

reguleringsåret for

1) udvikling i indikatorer og pristalsudvikling og

2) justeringer som følge af afgørelser, som Energitilsynet har truffet på baggrund af forhold

omfattet af §§ 25-34, og som er gældende for reguleringsåret, jf. dog stk. 5.

Stk. 3.

Omkostningsrammen nedsættes, hvis netvirksomheden er identificeret som vedvarende

ineffektiv, jf. § 39.

Stk. 4.

Justeringen efter stk. 1, nr. 2 og 3, foretages på en sådan måde, at tillæg fradrages og

fradrag tillægges.

Stk. 5.

Har en omkostning påvirket netvirksomhedens omkostninger i hele den foregående

reguleringsperiode, og er der truffet afgørelse om forhøjelse eller sænkning af omkostningsrammen

vedrørende omkostningen, justeres der ikke for forhøjelsen eller nedsættelsen, når der tages et

gennemsnit af omkostningerne i foregående reguleringsperiode, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, og der justeres

ikke efter stk. 2, nr. 2, i indeværende reguleringsperiode.

Stk. 6.

En netvirksomheds omkostningsramme for første reguleringsperiode beregnes efter § 57.

Forrentningsramme

§ 7.

En netvirksomheds forrentningsramme udgør forrentningen af netvirksomhedens historiske

aktivbase og fremadrettede aktivbase, som fastsat efter stk. 2-10. Ved beregningen anvender

Energitilsynet forrentningssatsen for den historiske aktivbase, jf. § 41, og forrentningssatsen for den

fremadrettede aktivbase, jf. § 42.

Stk. 2.

Den historiske aktivbase udgør det historiske forrentningsgrundlag i reguleringsåret tillagt

2 pct.

Stk. 3.

Den fremadrettede aktivbase udgør en ramme, som beregnes efter stk. 4-8.

Stk. 4.

Ved beregningen af rammen tages udgangspunkt i netvirksomhedens gennemsnitlige

historiske og fremadrettede forrentningsgrundlag i den foregående reguleringsperiode, hvor de

enkelte års værdier inden gennemsnitsberegningen er justeret for følgende:

1) Udvidelser og indskrænkninger, som Energitilsynet har truffet afgørelse om på baggrund af

forhold omfattet af §§ 25-34, efter metoden i stk. 7, jf. dog stk. 8.

2) Ændringer i indikatorer og pristalsudvikling til og med udgangen af foregående

reguleringsperiode.

Stk. 5.

Det beregnede gennemsnitlige forrentningsgrundlag efter stk. 4 tillægges 2 pct., fratrækkes

den historiske aktivbase og justeres inden for indeværende reguleringsperiode til og med

reguleringsåret for

1) udvikling i indikatorer og pristalsudvikling og

2) justeringer som følge af afgørelser, som Energitilsynet har truffet på baggrund af forhold

omfattet af §§ 25-34, og som er gældende for reguleringsåret, jf. dog stk. 8.

Stk. 6.

Det justerede gennemsnitlige forrentningsgrundlag efter stk. 5 tillægges den akkumulerede

værdi i indeværende reguleringsperiode af netvirksomhedens afskrivninger på de aktiver, som

netvirksomheden senest den 31. december 2017 har idriftsat økonomisk til brug for den

bevillingspligtige aktivitet, og som ikke er netaktiver.

Stk. 7.

Justeringen af udvidelser og indskrænkninger efter stk. 4, nr. 1, foretages på en sådan

måde, at udvidelser fradrages og indskrænkninger tillægges.

Stk. 8.

Har en udvidelse eller indskrænkning påvirket en netvirksomheds fremadrettede aktivbase

i hele den foregående reguleringsperiode, og er der truffet afgørelse om udvidelse eller

Udkast

indskrænkning af den fremadrettede aktivbase vedrørende udvidelsen eller indskrænkningen,

justeres der ikke for udvidelse eller indskrænkning, når der tages et gennemsnit af det historiske og

fremadrettede forrentningsgrundlag i foregående reguleringsperiode, jf. stk. 4, nr. 1, og der justeres

ikke efter stk. 5, nr. 2, i indeværende reguleringsperiode.

Stk. 9.

Ved beregningen af den historiske aktivbase og den fremadrettede aktivbase anvendes

ultimoværdier for værdien af aktiver og netaktiver.

Stk. 10.

En netvirksomheds forrentningsramme for første reguleringsperiode beregnes efter § 60.

Foreløbig indtægtsramme

§ 8.

En netvirksomheds foreløbige indtægtsramme består af summen af en foreløbig

omkostningsramme, en foreløbig forrentningsramme og en række foreløbige justeringer.

Stk. 2.

Beregningen sker efter principperne i §§ 5-7, dog med udgangspunkt i oplysninger for året

2 år forud for reguleringsåret og afgørelser truffet senest ved udmelding af den foreløbige

indtægtsramme.

Stk. 3.

I en reguleringsperiodes første år anvender Energitilsynet reguleringsregnskaber for de 4

første år af den foregående reguleringsperiode til beregning af beløbet til dækning af omkostninger

til nettab, den foreløbige omkostningsramme og den foreløbige forrentningsramme.

Kapitel 3

Effektiviseringskrav

Generelle effektiviseringskrav

§ 9.

Energitilsynet beregner årligt et generelt effektiviseringskrav på baggrund af

produktivitetsudviklingen i relevante sektorer i Danmark.

Stk. 2.

Energitilsynet beregner produktivitetsudviklingen som et vægtet gennemsnit i de

foregående 5 års observationer af udviklingen i arbejdsproduktiviteten i bygge- og anlægssektoren,

som indgår med 70 pct., og udviklingen i arbejdsproduktiviteten i den markedsmæssige økonomi,

som indgår med 30 pct.

Stk. 3.

Det generelle effektiviseringskrav beregnes som produktivitetsudviklingen beregnet efter

stk. 2 fratrukket et forsigtighedshensyn på 25 pct. og korrigeret efter metode 1 i bilag 1 for andelen

af driftsomkostninger fratrukket omkostninger til nettab i forhold til driftsomkostninger og

afskrivninger fratrukket omkostninger til nettab i de første 4 år af en reguleringsperiode, jf. dog §

53, stk. 7. Korrektionen efter metode 1 i bilag 1 beregnes ens for alle netvirksomheder og gælder for

en reguleringsperiode. Korrektionen genberegnes ikke, selv om en netvirksomhed efterfølgende

fremsender korrektioner til de reguleringsregnskaber, hvori de omkostninger, som danner grundlag

for beregningen indgår.

Stk. 4.

Det generelle effektiviseringskrav udmøntes på omkostningsrammen og fratrækkes

indtægtsrammen efter eventuel ændring for sikring mod dobbelttælling, jf. § 13, efter metode 2 og 3

i bilag 1.

Stk. 5.

Ved beregningen efter stk. 2 anvendes den udgave af Danmarks Statistiks serie NP23:

»Arbejdsproduktivitet efter branche og prisenhed«, som er tilgængelig den 1. juli året før det år

effektiviseringskravet beregnes for. Såfremt Danmarks Statistik justerer indhold og

dækningsområde for de anvendte indeks, skal Energitilsynet udmelde, hvorledes det generelle

Udkast

effektiviseringskrav herefter vil beregnes med henblik på at sikre, at det generelle

effektiviseringskrav i videst muligt omfang beregnes på et tilsvarende grundlag.

Stk. 6.

Energitilsynet offentliggør den beregnede korrektionsfaktor for reguleringsperioden, jf.

stk. 3, på Energitilsynets hjemmeside i året inden påbegyndelse af en reguleringsperiode, jf. dog §

53, stk. 7.

Individuelle effektiviseringskrav

§ 10.

Energitilsynet foretager benchmarking af netvirksomhedernes økonomiske effektivitet til

brug for beregning af et individuelt effektiviseringskrav.

Stk. 2.

Energitilsynet udarbejder metoden for benchmarkingen. Metoden skal bygge på fagligt

anerkendte metoder og i vidt omfang være neutral mellem drifts- og investeringsomkostninger.

Metoden skal endvidere sikre, at de anvendte benchmarkingydelser i vidt omfang beskriver

netvirksomhedernes omkostninger, og at der tages passende hensyn til individuelle, dokumenterede

og fordyrende rammevilkår.

Stk. 3.

Energitilsynet vælger hvilke data, der skal indgå i benchmarkingen. Følgende data indgår

dog ikke i benchmarkingen:

1) Nettoomkostninger til energispareindsatsen, jf. § 21 i bekendtgørelse nr. 840 af 28. juni 2017 om

energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.

2) Omkostninger til udviklings- og demonstrationsprojekter, hvor der er offentlig medfinansiering.

3) Omkostninger til myndighedsbehandling som nævnt i bilag 3, pkt. 3.

Stk. 4.

Energitilsynet fastsætter i første reguleringsperiode et loft for, hvor stor en netvirksomheds

individuelle effektiviseringspotentiale kan være i procent.

Stk. 5.

Energitilsynet foretager en årlig benchmarking i reguleringsårene 2018-2021 på baggrund

af oplysninger, som er indsendt til Energitilsynet for reguleringsåret 2017 og senere.

Stk. 6.

Energitilsynet foretager i en reguleringsperiodes femte år en benchmarking på baggrund af

oplysninger, som er indsendt til Energitilsynet for de 5 foregående år.

Stk. 7.

Fremsender en netvirksomhed efterfølgende korrektioner til de oplysninger, som er brugt

til benchmarkingen, vil dette ikke føre til en genberegning af benchmarkingen. Dette gælder dog

ikke, hvis en netvirksomhed, der danner den effektive front, indsender en korrektion, som opfylder

de regler, som Energitilsynet har fastsat. Det er en forudsætning for genberegningen efter 2. pkt., at

metoden til benchmarking opererer med en effektiv front.

Stk. 8.

Energitilsynet offentliggør på Energitilsynets hjemmeside resultaterne af hver

benchmarking, herunder en eventuel genberegning, og den metode, som er anvendt ved

benchmarkingen. Offentliggørelsen skal ske i det år, hvor benchmarkingen har fundet sted.

§ 11.

Energitilsynet beregner på baggrund af den foretagne benchmarking efter § 10 individuelle

effektiviseringskrav, som ikke kan være mindre end 0.

Stk. 2.

De individuelle effektiviseringskrav beregnes årligt for reguleringsårene 2019-2022 på

baggrund af benchmarking foretaget i det forudgående år. Fra 2023 beregnes de individuelle krav

for en hel reguleringsperiode på baggrund af benchmarking foretaget i foregående

reguleringsperiodes femte år. Der kan dog beregnes individuelle effektiviseringskrav på baggrund

af eventuelle genberegninger af benchmarkingen.

Stk. 3.

Energitilsynet benytter ved beregningen af det individuelle effektiviseringskrav et

passende forsigtighedshensyn, der afspejler usikkerheden i estimatet for effektiviseringspotentialet,

f. eks. ved kun at udmønte en andel af potentialet.

Stk. 4.

Energitilsynet kan justere et beregnet effektiviseringskrav, såfremt en netvirksomhed

fremsender korrektioner til de oplysninger, som ligger til grund for beregningen, og som opfylder

Udkast

de regler, som Energitilsynet har fastsat, eller bliver pålagt af Energitilsynet at fremsende

oplysninger til erstatning for en værdiansættelse, til korrektion af fejlagtige oplysninger eller til

berigtigelse af ulovlige forhold. Der vil alene blive justeret, såfremt justeringen fører til en ændring

på 10 procentpoint eller derover af det identificerede effektiviseringspotentiale i procent.

§ 12.

Ved fastsættelse af en netvirksomheds indtægtsramme foretages fradrag efter metode 3 i

bilag 1 i en netvirksomheds indtægtsramme for individuelle effektiviseringskrav efter § 11 eller

krav, som måtte træde i stedet herfor, jf. stk. 2-5. Inden fradrag af krav efter 1. pkt. foretages

eventuel ændring til sikring mod dobbelttælling, jf. § 13.

Stk. 2.

Energitilsynet fradrager i 2018 i stedet for et individuelt effektiviseringskrav baseret på

benchmarking et effektiviseringskrav på 0,4 pct. af netvirksomhedens omkostningsramme.

Stk. 3.

Energitilsynet foretager en vurdering af, om den metode for benchmarking, som

Energitilsynet har udarbejdet, på robust vis kan anvendes til at beregne individuelle

effektiviseringskrav. Ved robust vis forstås, at en samlet vurdering af tests for robusthed, f.eks. test

af de valgte benchmarkingydelser i modellen, test af korrelationen mellem forskellige

beregningsmetoder og test for valg af dataår, er, at metoden giver robuste resultater. Vurderer

Energitilsynet, at metoden ikke på robust vis kan anvendes til at beregne individuelle

effektiviseringskrav for enkelte eller for alle netvirksomheder, fradrager Energitilsynet i stedet

skønsmæssigt fastsatte effektiviseringskrav, som træder i stedet for individuelle effektiviseringskrav

i forhold til de netvirksomheder, som metoden for benchmarking ikke er fundet robust over for.

Stk. 4.

Ved den skønsmæssige fastsættelse af et effektiviseringskrav, som træder i stedet for et

individuelt krav, vurderer Energitilsynet de berørte netvirksomheders økonomiske forhold.

Vurderingen skal tage højde for, om der findes et effektiviseringspotentiale, som ikke er indhentet.

Endvidere skal vurderingen tage passende hensyn til individuelle, dokumenterede og fordyrende

rammevilkår.

Stk. 5.

Det skønsmæssigt fastsatte krav efter stk. 4 kan ikke overstige det beregnede individuelle

effektiviseringspotentiale for det seneste reguleringsår, hvor Energitilsynet vurderede metoden for

benchmarking som værende robust fratrukket allerede pålagte individuelle effektiviseringskrav og

effektiviseringskrav, der træder i stedet for individuelle effektiviseringskrav. Dette gælder dog ikke,

såfremt alle netvirksomheder får fradraget et skønsmæssigt fastsat effektiviseringskrav i stedet for

et individuelt effektiviseringskrav.

Stk. 6.

Energitilsynet træffer for 2019-2022 afgørelse om individuelle effektiviseringskrav eller

krav, som måtte træde i stedet herfor, jf. stk. 3-5, i året forud for et reguleringsår. Fra anden

reguleringsperiode træffer Energitilsynet afgørelse om individuelle effektiviseringskrav eller krav,

som måtte træde i stedet herfor, i året forud for reguleringsperioden. I afgørelserne indgår ikke

ændring af effektiviseringskrav for sikring mod dobbelttælling, som foretages ved fastsættelse af

indtægtsrammen, ligesom Energitilsynet kan vælge, at afgørelsen alene vedrører

effektiviseringskrav før udmøntning.

Sikring mod dobbelttælling

§ 13.

Energitilsynet ændrer det beregnede generelle effektiviseringskrav, jf. § 9, eller det

effektiviseringskrav, der fremgår af §§ 11 og 12, for at sikre mod eventuel dobbelttælling ved

udmøntning af både et generelt og et individuelt effektiviseringskrav. Energitilsynet reducerer i

2019 det samlede effektiviseringskrav efter metode 4 i bilag 1. For efterfølgende reguleringsår kan

Energitilsynet vælge at benytte en anden metode, frem for metode 4 i bilag 1, hvis Energitilsynet

vurderer, at metoden giver en mere retvisende sikring mod dobbelttælling.

Udkast

Evalueringer

§ 14.

Energitilsynet foretager en evaluering af det generelle effektiviseringskrav efter at have

modtaget reguleringsregnskaber for de første 3 år af en reguleringsperiode.

Stk. 2.

Såfremt evalueringen fører til, at Energitilsynet finder, at metoden til beregning af

generelle effektiviseringskrav medfører en uhensigtsmæssig udvikling i eldistributionssektoren og

derfor bør justeres, indstiller Energitilsynet til energi-, forsynings- og klimaministeren, at metoden

bør justeres, og hvordan dette bør ske. Indstillingen skal være fagligt begrundet, eksempelvis med

en uhensigtsmæssig generel produktivitetsudvikling i netvirksomhederne, eller at de valgte

produktivitetsindeks ikke er repræsentative for den produktivitetsudvikling, der kan forventes af

netvirksomhederne.

Stk. 3.

Evaluering og eventuel indstilling om justering indsendes til energi-, forsynings- og

klimaministeren senest den 1. december i reguleringsperiodens fjerde år.

§ 15.

Energitilsynet foretager en evaluering af, hvorvidt netvirksomhederne har haft incitament til

at foretage effektiviseringer ud over pålagte effektiviseringskrav. Evalueringen foretages efter, at

Energitilsynet har modtaget reguleringsregnskaber for en reguleringsperiode.

Stk. 2.

Såfremt evalueringen fører til, at Energitilsynet identificerer ændringer af reguleringen,

der på en hensigtsmæssig måde vil kunne styrke netvirksomhedernes incitament til effektivisering

ud over de pålagte effektiviseringskrav, og derfor bør ændres, indstiller Energitilsynet til energi-,

forsynings- og klimaministeren, at reglerne bør ændres.

Stk. 3.

Evaluering og eventuelt indstilling om tiltag, der kan øge netvirksomhedernes incitament

til effektivisering indsendes til energi-, forsynings- og klimaministeren senest ved udgangen af en

reguleringsperiodes andet år.

Kapitel 4

Leveringskvalitet

§ 16.

Energitilsynet fastsætter og offentliggør i året forud for påbegyndelse af en

reguleringsperiode mål for netvirksomhedernes leveringskvalitet i form af mål for

afbrudshyppighed og afbrudsvarighed på aggregeret niveau og i forhold til den enkelte elforbruger

inden for nærmere definerede spændingsniveauer, jf. bilag 2, afsnit 1, jf. dog § 53, stk. 8.

Stk. 2.

Mål for leveringskvalitet fastsættes ens for alle netvirksomheder på baggrund af et vægtet

gennemsnit af netvirksomhedernes samlede historiske årlige leveringskvalitet i de 5 år, der går

forud for det reguleringsår, hvor Energitilsynet fastsætter målene, jf. dog § 53, stk. 8. Ved

fastsættelse af målene anvender Energitilsynet de metoder, som fremgår af bilag 2, afsnit 2 og 3.

Stk. 3.

Mål for netvirksomhedens leveringskvalitet fastsættes på baggrund af indberetninger om

leveringskvalitet, som Energitilsynet har modtaget senest med reguleringsregnskabet i året forud for

påbegyndelse af en reguleringsperiode jf. dog § 53, stk. 8. Målene gælder for en reguleringsperiode,

og de genberegnes ikke, selv om en netvirksomhed efterfølgende fremsender korrektioner til

oplysningerne.

Stk. 3.

Målene for leveringskvalitet for den indeværende reguleringsperiode og den forudgående

reguleringsperiode skal til enhver tid fremgå af Energitilsynets hjemmeside, jf. dog § 53, stk. 8.

§ 17.

Ved fastsættelse af en netvirksomheds indtægtsramme foretages 1-årige fradrag for

utilstrækkelig leveringskvalitet, hvis netvirksomheden i et reguleringsår ikke overholder

1) et eller begge mål for leveringskvalitet, som Energitilsynet har fastsat på aggregeret niveau, eller

Udkast

2) et eller flere af de mål, som Energitilsynet har fastsat på niveau af den enkelte elforbruger, og

tærskelværdien i stk. 2 er overskredet.

Stk. 2.

Fradrag i en netvirksomheds indtægtsramme efter stk. 1, nr. 2, forudsætter, at mere end 1

pct. af den gruppe af elforbrugere, der er tilsluttet den enkelte netvirksomheds net på et givet

spændingsniveau, jf. bilag 2, afsnit 1, har oplevet en leveringskvalitet, som er dårlige end det mål,

som er fastsat for denne gruppe af elforbrugere.

Stk. 3.

Fradrag efter stk. 1 sker i det reguleringsår, som ligger 2 år efter det reguleringsår, hvor de

mål for leveringskvalitet, som Energitilsynet har fastsat, ikke er opfyldt. Fradraget opgøres som en

procentvis reduktion af indtægtsrammen. Ved fastsættelse af den procentvise reduktion anvender

Energitilsynet den metode, som fremgår af bilag 2, afsnit 4, som også indeholder mulighed for

forhøjet fradrag ved manglende overholdelse af et af målene i mere end 1 år i træk.

Stk. 4.

Energitilsynet træffer fra 2020 afgørelse om den procentsats, som anvendes til fradrag

efter stk. 3, i året forud for et reguleringsår.

Kapitel 5

Justeringer af rammer

Omkostninger til nettab

§ 18.

Ved justeringer for ændringer i mængden af leveret elektricitet og den gennemsnitlige

vægtede pris for elektricitet anvendes den procentvise ændring i den leverede mængde elektricitet

og den gennemsnitlige vægtede pris på elektricitet i reguleringsåret i forhold til den leverede

mængde elektricitet og den gennemsnitlige vægtede pris på elektricitet i sidste år af den foregående

reguleringsperiode.

Stk. 2.

Den pris på elektricitet, som anvendes ved beregningen efter stk. 1, er den pris, som den

enkelte netvirksomhed køber på markedsvilkår tillagt omkostninger til overliggende net (inkl.

PSO).

§ 19.

Energitilsynet forhøjer i ekstraordinære tilfælde midlertidigt en netvirksomheds

indtægtsramme, såfremt en netvirksomhed på grund af en udvikling i eksogene forhold oparbejder

et væsentligt negativt resultat af den primære drift. Det er en forudsætning for en forhøjelse, at

udviklingen i eksogene forhold afviger væsentligt fra de forudsætninger, der ligger til grund for den

kompensation, som ydes gennem de løbende justeringer af tillægget til dækning af nettab.

Stk. 2.

Forhøjelsen fastsættes skønsmæssigt.

Bindende midlertidige prisnedsættelser

§ 20.

En netvirksomhed, der yder en bindende midlertidig prisnedsættelse, jf. § 2, nr. 3, skal

indberette det beløb, som den bindende midlertidige prisnedsættelse forventes at reducere

indtægterne med, til Energitilsynet. Indberetningen skal ske samtidig med indberetningen af

prisnedsættelsen til datahub. Indberetningen kan efterfølgende ikke revideres.

Tab på grund af manglende betaling fra elhandelsvirksomheder

§ 21.

Energitilsynet forhøjer efter ansøgning midlertidigt en netvirksomheds indtægtsramme, hvis

netvirksomheden efter reglerne i årsregnskabsloven har regnskabsført et væsentligt tab som følge af

en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, som netvirksomheden har faktureret i

Udkast

henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om elforsyning. Forhøjelsen svarer til det tab, som er

regnskabsført.

Stk. 2.

Tabet er væsentligt, hvis det regnskabsførte tab udgør

1) 2 mio. kr. eller derover,

2) 10 kr. eller derover pr. netvirksomhedens antal målepunkter ultimo i det år, hvor tabet er

regnskabsført, eller

3) 1.000 kr. eller derover pr. GWh årligt leveret elektricitet i det år, hvor tabet er regnskabsført.

Stk. 3.

Beløbene i stk. 2 er for 2018 og pristalsreguleres hvert år.

§ 22.

Energitilsynet nedsætter midlertidigt en netvirksomheds indtægtsramme, hvis

netvirksomheden har modtaget et beløb til hel eller delvis dækning af et tab, som netvirksomheden i

et tidligere reguleringsår har fået en indtægtsrammeforhøjelse for på baggrund af § 21.

Nedsættelsen af netvirksomhedens indtægtsramme svarer til det modtagne beløb.

Stk. 2.

Nedsættelsen af netvirksomhedens indtægtsramme sker for det reguleringsår, hvor beløbet

er modtaget.

Ændret aktivitetsniveau (indikatorer)

§ 23.

Ved justeringer for ændret aktivitetsniveau justeres der med den årlige ændring i antallet af

elmålere og netstationer, som indgår i den bevillingspligtige aktivitet. Justeringen beregnes således,

at 1 pct. ændring i antallet af elmålere henholdsvis netstationer medfører 0,5 pct. ændring af

omkostningsrammen henholdsvis den fremadrettede aktivbase, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Ved justering af omkostningsrammen og den fremadrettede aktivbase for ændret aktivitet i

reguleringsåret, medregnes ikke fald i antallet af elmålere.

Stk. 3.

Der justeres ikke efter stk. 1 for ændringer i antallet af elmålere og netstationer, som er

omfattet af en forhøjelse af en netvirksomheds omkostningsramme på baggrund af § 27.

Pristalsregulering

§ 24.

Ved pristalsreguleringer anvendes et sammenvejet indeks med 50 pct. lønandel og 50 pct.

materialeandel. Lønindekset er Danmarks Statistiks lønindeks for virksomheder og organisationer

(ILON12). Materialeindekset er Danmarks Statistiks prisindeks for indenlandsk vareforsyning

(PRIS11).

Stk. 2.

Såfremt Danmarks Statistik justerer indhold og dækningsområde for de anvendte indeks,

skal Energitilsynet udmelde, hvorledes pristalsreguleringer herefter vil foretages med henblik på at

sikre, at pristalsreguleringen i videst muligt omfang fortsætter på et tilsvarende grundlag.

Myndighedspålæg

§ 25.

Energitilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og justerer

den fremadrettede aktivbase, i det omfang denne ændres, såfremt en netvirksomhed får væsentlige

meromkostninger som følge af et pålæg fra en myndighed eller Energinet.dk, som ligger ud over

forpligtelsen til at drive elforsyningsnet, jf. § 20, stk. 1, i lov om elforsyning, eller som indebærer en

fremskyndelse af vedligeholdelsesarbejder, udskiftninger eller tekniske tilpasninger af eksisterende

anlæg.

Stk. 2.

Energitilsynet nedsætter en netvirksomheds omkostningsramme og justerer den

fremadrettede aktivbase, i det omfang denne ændres, såfremt en netvirksomhed får væsentligt færre

omkostninger som følge af et pålæg fra en myndighed eller Energinet.dk. 1. pkt. finder også

anvendelse, såfremt et myndighedspålæg ændres.

Udkast

Stk. 3.

Energitilsynet skal indhente en udtalelse fra Energistyrelsen i forhold til vurderingen af,

om der er tale om et pålæg, der ligger ud over forpligtelsen til at drive elforsyningsnet efter § 20,

stk. 1, i lov om elforsyning.

Ændrede opgaver for netvirksomheder

§ 26.

Energitilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og justerer

den fremadrettede aktivbase, i det omfang denne ændres, såfremt en netvirksomhed får væsentlige

meromkostninger som følge af ændrede krav ved lov, herunder anlægslov om infrastrukturprojekt,

forordning, bekendtgørelse, eller forskrift udstedt af Energinet.dk.

Stk. 2.

Energitilsynet nedsætter en netvirksomheds omkostningsramme og justerer den

fremadrettede aktivbase i det omfang denne ændres, såfremt en netvirksomhed får væsentligt færre

omkostninger som følge af ændrede krav ved lov, forordning, bekendtgørelse eller forskrift udstedt

af Energinet.dk.

Stk. 3.

Energitilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og justerer

den fremadrettede aktivbase, i det omfang denne ændres, såfremt en netvirksomhed får

meromkostninger, som følge af opgaver nævnt i bilag 3.

Stk. 4.

Energitilsynet nedsætter en netvirksomheds omkostningsramme og justerer den

fremadrettede aktivbase i det omfang denne ændres, såfremt en netvirksomhed får færre

omkostninger, som følge af ændrede opgaver nævnt i bilag 3.

Stk. 5.

Energitilsynet offentliggør på Energitilsynets hjemmeside senest den 1. marts i året efter et

reguleringsår en liste over de ændrede krav ved lov, forordning, bekendtgørelse eller forskrift

udstedt af Energinet.dk, som kan give anledning til justeringer for netvirksomhederne for

reguleringsåret efter stk. 1 og 2.

Nye forsyningsområder, større nye elforbrugere eller produktionsenheder

§ 27.

Energitilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og justerer

den fremadrettede aktivbase, i det omfang denne ændres, såfremt en netvirksomhed har væsentlige

meromkostninger til tilslutning af et nyt forsyningsområde, en større ny elforbruger eller en større

ny produktionsenhed.

Ændringer på transmissionsniveau

§ 28.

Energitilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og justerer

den fremadrettede aktivbase i det omfang denne ændres, såfremt en netvirksomhed får væsentlige

meromkostninger som følge af ændringer i systemstrukturen på transmissionsniveau foretaget af

Energinet.dk, som nødvendiggør ændringer i netvirksomhedens aktiver, såsom etablering af nye

anlæg eller fjernelse af overflødige anlæg.

Stk. 2.

Energitilsynet nedsætter en netvirksomheds omkostningsramme og justerer den

fremadrettede aktivbase, i det omfang denne ændres, såfremt en netvirksomhed får væsentligt færre

omkostninger som følge af ændringer i systemstrukturen på transmissionsniveau foretaget af

Energinet.dk.

Kabellægning af luftledninger

Udkast

§ 29.

Energitilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og justerer

den fremadrettede aktivbase, i det omfang denne ændres, såfremt netvirksomheden har gennemført

en kabellægning af luftledninger af hensyn til forsyningssikkerheden.

Erhvervelse og overdragelse m.v. af anlæg fra og til tredjemand

§ 30.

Energitilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og forhøjer

den fremadrettede aktivbase, i det omfang denne ændres, såfremt en netvirksomhed får væsentlige

meromkostninger som følge af overtagelse af anlæg, der har karakter af kollektivt elforsyningsnet,

fra tredjemand, og som ikke er underlagt indtægtsrammeregulering efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2.

Energitilsynet nedsætter en netvirksomheds omkostningsramme og fremadrettede

aktivbase, i det omfang denne ændres, såfremt netvirksomheden får væsentlige færre omkostninger

som følge af overdragelse af anlæg til tredjemand, f.eks. Energinet.dk, der ikke er underlagt

indtægtsrammeregulering efter denne bekendtgørelse.

§ 31.

Energitilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og justerer

den fremadrettede aktivbase, i det omfang denne ændres, såfremt netvirksomheden foretager

reinvesteringer i allerede kabellagte net, som har karakter af kollektive elforsyningsnet, som

netvirksomheden overtager fra tredjemand, og som ikke er underlagt indtægtsrammeregulering. En

forhøjelse forudsætter, at netvirksomheden dokumenterer, at det på overtagelsestidspunktet af

sikkerhedsmæssige eller forsyningsmæssige grunde er nødvendigt med en reinvestering.

Bortfald af indtægter

§ 32.

Energitilsynet nedsætter en netvirksomheds omkostningsramme og fremadrettede

aktivbase, i det omfang denne ændres, hvis andre indtægter, som netvirksomheden har opnået ved

driften af den bevillingspligtige aktivitet, jf. § 2, nr. 2, bortfalder, og de dermed forbundne

omkostninger ikke længere bæres af den bevillingspligtige aktivitet ud fra driftsøkonomiske

overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet.

Omkostningsrammen og aktivbasen ændres ikke, såfremt netvirksomheden fortsat afholder

omkostningerne ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift

af den bevillingspligtige aktivitet.

Stk. 2.

Nedsættelsen af omkostningsrammen og aktivbasen sker fra det reguleringsår, hvor de

andre indtægter og de dermed forbundne omkostninger er bortfaldet.

Væsentlig afvigelse i udviklingen i eksogene forhold

§ 33.

Energitilsynet forhøjer i ekstraordinære tilfælde midlertidigt en netvirksomheds

omkostningsramme og justerer den fremadrettede aktivbase, i det omfang denne ændres, såfremt en

netvirksomhed på grund af en udvikling i eksogene forhold oparbejder et væsentligt negativt

resultat af den primære drift. Det er en forudsætning for en forhøjelse, at udviklingen i eksogene

forhold afviger væsentligt fra de forudsætninger, der ligger til grund for den kompensation, som

ydes gennem de løbende justeringer af omkostningsrammen.

Stk. 2.

Forhøjelsen fastsættes skønsmæssigt.

Force majeure

Udkast

§ 34.

Energitilsynet kan efter ansøgning forhøje en netvirksomheds omkostningsramme og

justere den fremadrettede aktivbase, i det omfang denne ændres, såfremt en netvirksomhed får

væsentlige meromkostninger som følge af pludseligt opståede hændelser i form af force majeure,

herunder krig, sabotage og jordskælv, der fører til, at en netvirksomhed ellers ikke vil kunne

varetage sine forpligtelser efter bevillingen. En forhøjelse forudsætter, at forhøjelsen er nødvendig

af forsyningssikkerhedsmæssige hensyn.

Fælles bestemmelser om justering af omkostningsramme og fremadrettet aktivbase

§ 35.

Det er forudsætning for justeringer af en netvirksomheds omkostningsramme og af den

fremadrettede aktivbase på baggrund af forhold omfattet af § 25, § 26, stk. 1 og 2, §§ 27, 28, 30 og

34, at de forventede mer- eller mindreomkostninger for det reguleringsår, hvor dokumentationen for

ansøgningen eller indberetningen indgår i reguleringsregnskabet, og efterfølgende reguleringsår er

væsentlige.

Stk. 2.

Ved væsentlige omkostninger forstås, at nettonutidsværdien af mer- eller

mindreomkostningerne pr. pålæg, opgave, investering eller overdragelse, udgør

1) 10 mio. kr. eller derover,

2) 50 kr. eller derover pr. netvirksomhedens antal målepunkter ultimo i det år, hvor omkostningen

er afholdt, eller

3) 5.000 kr. eller derover pr. GWh årligt leveret elektricitet i det år, hvor omkostningen er afholdt.

Stk. 3.

Nettonutidsværdien efter stk. 2 beregnes ved at de forventede omkostninger

tilbagediskonteres med den forrentningssats af den fremadrettede aktivbase, der anvendes i

indeværende reguleringsperiode. Til brug for opgørelse af fremtidige driftsomkostninger anvender

Energitilsynet standardiserede værdier, jf. § 36, stk. 7 og 8.

Stk. 4.

Omkostninger, der vedrører separate forhold, kan ikke lægges sammen for at opfylde

væsentlighedskriteriet efter stk. 1. Dette gælder også, når der er tale om begivenheder af samme

type.

Stk. 5.

Beløbene i stk. 2 er for 2018 og pristalsreguleres hvert år.

§ 36.

En afgørelse om justering af omkostningsrammen på baggrund af §§ 25-34 fastsætter de

årlige beløb, som omkostningsrammen skal justeres med, og den årlige udvidelse eller

indskrænkning af den fremadrettede aktivbase, i det omfang denne ændres, jf. dog stk. 13.

Stk. 2.

Ved justeringer af omkostningsrammen efter stk. 1 på baggrund af økonomisk idriftsatte

eller ændrede anlæg, skal omkostningsrammen årligt justeres med et beløb, der dækker de

forventede mer- eller mindreomkostninger til afskrivning, drift og vedligehold af de berørte anlæg,

herunder omkostninger og indtægter, som fremgår af stk. 5.

Stk. 3.

Ved justeringer af omkostningsrammen efter stk. 1 i andre tilfælde end nævnt i stk. 2, skal

omkostningsrammen årligt justeres med et beløb, der dækker de forventede mer- eller

mindreomkostninger.

Stk. 4.

Ved justeringer af den fremadrettede aktivbase efter stk. 1 på baggrund af økonomisk

idriftsatte eller ændrede anlæg, skal den fremadrettede aktivbase justeres for de nye anlægs værdi,

de ændrede anlægs mer- eller mindreværdi og for afgang af erstattede eller overflødiggjorte anlæg,

såfremt sådanne indgår i netvirksomhedens historiske eller fremadrettede aktivbase.

Stk. 5.

Ved beregningen af justeringer af omkostningsrammen efter stk. 2 tillægges et beløb til

bortskaffelse af erstattede eller overflødiggjorte anlæg, herunder myndighedspålagte omkostninger i

forbindelse hermed. Der justeres endvidere med et beløb, der dækker kassationsværdien af

erstattede eller overflødiggjorte anlæg. Der skal endeligt modregnes med et beløb, der dækker de

omkostninger, som netvirksomheden ville have haft til drift, vedligeholdelse og fornyelse af

Udkast

erstattede eller overflødiggjorte anlæg, såfremt et sådant fortsat skulle have været drevet med

uændret funktionalitet.

Stk. 6.

Ved beregningen af den årlige udvidelse eller indskrænkning af den fremadrettede

aktivbase efter stk. 3 anvender Energitilsynet principperne om serielån således, at justeringen svarer

til anlæggets forventede værdi i reguleringsåret. Hovedstolen udgør de faktiske omkostninger til

anlægget.

Stk. 7.

Til brug for beregningerne efter stk. 2, 4 og 5 anvender Energitilsynet standardlevetider

for anlægskategorier i forhold til spændingsniveauer. Energitilsynet anvender endvidere i videst

muligt omfang omkostningsækvivalenter for gennemsnitlige omkostninger til drift og

vedligeholdelse af anlæg for de anlægskategorier, som der anvendes standardlevetider for. Ved

beregningen af afskrivninger anvendes standardlevetider for anlægskategorier i forhold til

spændingsniveauer.

Stk. 8.

Energitilsynet kan endvidere anvende omkostningsækvivalenter til brug for justeringer

efter stk. 3.

Stk. 9.

Såfremt en netvirksomhed kan dokumentere, at et konkret anlæg falder uden for de aktuelt

fastsatte anlægskategorier, jf. stk. 6, kan netvirksomhedens egne dokumenterede omkostninger

anvendes i beregninger efter godkendelse af Energitilsynet.

Stk. 10.

Energitilsynet gennemgår i år 4 af en reguleringsperiode standardlevetider,

gennemsnitlige omkostninger og anlægskategorier med henblik på eventuel justering på baggrund

af basis af indhøstede erfaringer og den teknologiske udvikling.

Stk. 11.

Justeringen af omkostningsrammen og den fremadrettede aktivbase sker tidligst fra det

tidspunkt, hvor netvirksomheden idriftsætter anlægget økonomisk.

Stk. 12.

Ansøger en netvirksomhed om justering af omkostningsrammen og den fremadrettede

aktivbase efter det reguleringsår, hvor omkostningerne begyndte at ændre netvirksomhedens

omkostninger, jf. § 37, stk. 2, 2. pkt., tager Energitilsynet i sin justering af omkostningsrammen og

den fremadrettede aktivbase højde for, at netvirksomhedens omkostningsramme og fremadrettede

aktivbase kan indeholde delvis dækning af omkostningerne og forrentning af justeringen af den

fremadrettede aktivbase.

Stk. 13.

Vedrører en afgørelse om justering af omkostningsrammen og den fremadrettede

aktivbase en flerårig periode, kan justeringerne ikke have virkning for omkostningsrammen og den

fremadrettede aktivbase i den reguleringsperiode, der følger reguleringsperioden, hvor

omkostningerne påvirkede netvirksomhedens omkostninger i hele reguleringsperioden. For

efterfølgende reguleringsperioder justeres der ikke for justeringerne som følge af afgørelsen ved

overgangen til en ny reguleringsperiode jf. § 6, stk. 5, og § 7, stk. 8.

Stk. 14.

Energitilsynet offentliggør på Energitilsynets hjemmeside de standardværdier, som

anvendes ved beregningen af justeringerne.

Stk. 15.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på forhøjelser efter bekendtgørelse om fjernaflæste

elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget og bekendtgørelse om it-beredskab for el- og

naturgassektorerne.

§ 37.

En netvirksomheds ansøgning om forhøjelse af indtægtsrammen efter §§ 19 og 21 og om

forhøjelse af omkostningsrammen og justering af den fremadrettede aktivbase efter §§ 25-31 og 33-

34 skal indsendes til Energitilsynet senest sammen med reguleringsregnskabet for det reguleringsår

forhøjelsen skal have virkning fra.

Stk. 2.

Er ansøgning ikke modtaget i Energitilsynet senest sammen med reguleringsregnskabet for

det reguleringsår, hvor omkostningen er afholdt, bortfalder muligheden for at få godkendt en

forhøjelse til dækning af omkostninger og forrentning i det pågældende reguleringsår. Der vil

fortsat kunne ansøges om forhøjelse til dækning af de forventede omkostninger i efterfølgende

Udkast

reguleringsår, såfremt der ansøges om dette senest ved indsendelse af reguleringsregnskabet for det

efterfølgende reguleringsår.

Stk. 3.

Energitilsynet fastsætter dokumentationskrav for ansøgningerne efter stk. 1.

Dokumentation for ansøgninger omfattet af stk. 1, herunder for opfyldelse af væsentlighedskriterier,

indgår i reguleringsregnskabet.

Stk. 4.

Energitilsynet træffer afgørelse om justeringer senest sammen med afgørelsen om

indtægtsrammen for det pågældende reguleringsår.

§ 38.

Netvirksomheden indberetter til Energitilsynet senest i forbindelse med indsendelse af

reguleringsregnskabet for det reguleringsår, hvor netvirksomheden har fået færre omkostninger som

følge af

1) forhold nævnt i § 22, § 25, stk. 2, § 28, stk. 2, eller § 30, stk. 2,

2) bortfald af indtægter som nævnt i § 32 eller

3) ændrede krav ved lov, forordning, bekendtgørelse eller forskrift udstedt af Energinet.dk, som

fremgår af Energitilsynets offentliggjorte liste jf. § 26, stk. 5.

Stk. 2.

Der skal indberettes, uanset om omkostningerne er væsentlige.

Stk. 3.

Energitilsynet fastsætter dokumentationskrav for indberetninger efter stk. 1.

Dokumentationen indgår i reguleringsregnskabet.

Vedvarende ineffektive netvirksomheder

§ 39.

Såfremt en netvirksomheds samlede omkostninger, der dækkes af netvirksomhedens

omkostningsramme, i de 4 første år af en reguleringsperiode overstiger 105 pct. af

netvirksomhedens samlede omkostningsrammer i samme periode, skal netvirksomheden

dokumentere årsagerne til omkostningsniveauet over for Energitilsynet.

Stk. 2.

Energitilsynet fastsætter krav til den dokumentation, netvirksomheden skal fremsende.

Energitilsynet kan tage hensyn til størrelsen af overskridelsen ved fastsættelsen af

dokumentationskravene.

Stk. 3.

Energitilsynet foretager på baggrund af den fremsendte dokumentation en vurdering af,

hvorvidt årsagerne til, at netvirksomhedens omkostningsniveau ligger over omkostningsrammen, er

eksogene. Eksogene forhold omfatter i denne forbindelse også en særlig cyklisk omkostningsprofil.

Energitilsynet kan for netvirksomhedens regning anvende uafhængig ekstern bistand til denne

vurdering.

Stk. 4.

Vurderer Energitilsynet, at netvirksomhedens omkostningsniveau ikke skyldes eksogene

forhold, men at netvirksomheden har undladt at reagere på reguleringens indbyggede incitament til

at foretage effektiviseringer, træffer Energitilsynet afgørelse om, at netvirksomheden anses som

vedvarende ineffektiv.

Stk. 5.

En netvirksomhed, der er blevet identificeret som værende vedvarende ineffektiv i

foregående reguleringsperiode, kan ikke fuldt ud få sin omkostningsramme opjusteret ved

overgangen til en ny reguleringsperiode. Energitilsynet fastsætter omkostningsrammen under

hensyn til de effektiviseringskrav, netvirksomheden er blevet pålagt i den foregående

reguleringsperiode. Energitilsynet kan ved mindre overskridelser af omkostningsrammen fastsætte

rammen under hensyn til en andel af de pålagte effektiviseringskrav i foregående

reguleringsperiode. Energitilsynet kan endvidere ved fastsættelse af rammen tage hensyn til

konkrete effektiviseringsinitiativer, herunder arbejde med asset management, som netvirksomheden

har foretaget.

Stk. 6.

Afgørelser efter stk. 4 træffes snarest muligt efter modtagelse af netvirksomhedens

dokumentation, jf. stk. 2.

Udkast

Evaluering

§ 40.

Energitilsynet foretager en evaluering af modellen for at identificere vedvarende ineffektive

netvirksomheder i hver reguleringsperiode fra anden reguleringsperiode. Energitilsynet skal ved

evalueringen afdække, om der er tiltag, der kan styrke muligheden for en sikker identifikation af

vedvarende ineffektive netvirksomheder. Energitilsynet skal endvidere undersøge, hvorvidt

incitamentet til effektiv drift svækkes ved, at effektiviseringskrav fra foregående reguleringsperiode

ikke indgår ved fastsættelse af omkostningsrammen ved overgang til en ny reguleringsperiode for

netvirksomheder, der ikke findes vedvarende ineffektive. Energitilsynet skal inddrage erfaringer fra

fastsættelse af omkostningsrammer ved overgang til anden reguleringsperiode i evalueringen.

Stk. 2.

Såfremt evalueringen fører til, at Energitilsynet finder, at modellen for at identificere

vedvarende ineffektive netvirksomheder bør justeres, eller at modellen fører til, at incitamentet til

effektiv drift svækkes, indstiller Energitilsynet til energi-, forsynings-, og klimaministeren, at

modellen bør justeres, og hvordan dette bør ske.

Stk. 3.

Evaluering og eventuel indstilling efter stk. 2 indsendes til ministeren senest den 1.

december i år 4 i en reguleringsperiode fra anden reguleringsperiode.

Kapitel 6

Fastsættelse af forrentning

Forrentning af den historiske aktivbase

§ 41.

Forrentningssatsen for en netvirksomheds historiske aktivbase udgør den mindste af

følgende to satser:

1) Den lange obligationsrente (DKK), som udmeldes af FinansDanmark, plus 1 procentpoint.

2) Netvirksomhedens gennemsnitlige mulige forrentningssats efter indtægtsrammen i årene 2012-

2014, der er reduceret for merforrentning efter stk. 2-4.

Stk. 2.

Den gennemsnitlige forrentningssats efter stk. 1, nr. 2, nedsættes for merforrentning for

årene 2013-2017, som Energitilsynet har pålagt netvirksomheden varigt at nedsætte

indtægtsrammen med, jf. § 70, stk. 5, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april

2016. Det beløb, som indtægtsrammen reduceres med grundet merforrentning, omregnes til procent

ved at sætte et års merforrentningsbeløb i forhold til årets netaktiver tillagt 2 pct. Uanset størrelsen

af fradraget for merforrentning vil forrentningssatsen efter stk. 1, nr. 2, ikke kunne blive lavere end

Stk. 3.

Den merforrentning, som fradrages efter stk. 2, kan efter Energitilsynets godkendelse

reduceres ved, at en netvirksomhed midlertidigt lader sin indtægtsramme nedsætte med det beløb,

som fradraget ønskes reduceret med, tillagt en forrentning efter stk. 4. Nedsættelsen skal finde sted

inden for perioden 2018-2022.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af det beløb, som indtægtsrammen nedsættes med efter stk. 3, tillægges en

forrentning af merforrentningen, som svarer til forrentningssatsen for den fremadrettede aktivbase,

jf. § 42, i første reguleringsperiode. Forrentningen beregnes fra den 1. juli det år, hvor

merforrentningen er optjent, indtil den 1. juli det år, hvor merforrentningen har ført til nedsættelse

af indtægtsrammen. Ved delvis nedsættelse af indtægtsrammen beregnes forrentningen på baggrund

af en forholdsmæssig fordeling af merforrentningen over de år, hvor den er optjent.

Udkast

Stk. 5.

Det er en forudsætning for at få reduktion af fradrag efter stk. 3, at netvirksomheden senest

ved indsendelse af reguleringsregnskabet for 2018 ansøger Energitilsynet herom. Ansøgningen skal

indeholde oplysninger om reduktionens størrelse, og hvornår reduktionen skal finde sted.

Stk. 6.

Såfremt en efterfølgende myndighedsafgørelse forhøjer merforrentningen for årene 2013-

2017 kan netvirksomheden uanset stk. 5 ansøge om at få reduceret fradrag efter stk. 3 inden for 6

måneder efter, at afgørelsen er blevet truffet. Reduktionen vil senest kunne ske i 2022. Såfremt en

efterfølgende myndighedsafgørelse reducerer merforrentningen for årene 2013-2017, kan

netvirksomheden genopkræve for meget tilbagebetalte beløb efter reglerne om differencer, jf. § 45.

Stk. 7.

Såfremt FinansDanmark justerer indhold og dækningsområde for den lange

obligationsrente, jf. stk. 1, nr. 1, skal Energitilsynet offentliggøre, hvilken rentesats der i stedet skal

anvendes, med henblik på at sikre, at forrentningen af den historiske aktivbase efter stk. 1 i videst

muligt omfang fortsætter på et tilsvarende grundlag.

Forrentning af den fremadrettede aktivbase

§ 42.

Forrentningssatsen for en netvirksomheds fremadrettede aktivbase fastsættes i medfør af

bekendtgørelse om forrentningssats for netvirksomheders fremadrettede aktivbase.

Kapitel 7

Værdiopgørelse og afskrivning m.v.

§ 43.

Afskrivning på aktiver, som er idriftsat forud for den 1. januar 2005, opgøres på grundlag af

aktivets værdi ultimo 2004, opgjort efter §§ 15 og 16 i bekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004

om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder. Afskrivningen foretages

med lige store årlige beløb over den restlevetid, som aktivet havde ultimo 2004.

Stk. 2.

Afskrivning på aktiver, som er økonomisk idriftsat forud for den 1. januar 2018, opgøres

på grundlag af aktivets værdi ultimo 2017, opgjort efter § 25, stk. 2-6, i bekendtgørelse nr. 195 af 4.

marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder

omfattet af lov om elforsyning. Afskrivningen foretages med lige store årlige beløb over den

restlevetid, som aktivet havde ultimo 2017.

Stk. 3.

Anskaffelser efter den 31. december 2017 aktiveres eller udgiftsføres efter reglerne i

årsregnskabsloven. Aktiver med en anskaffelsespris under den skattemæssige bundgrænse kan

udgiftsføres i anskaffelsesåret.

Stk. 4.

Afskrivninger på aktiver nævnt i stk. 3 beregnes på grundlag af de bogførte

anskaffelsespriser inkl. byggerenter. Såfremt et aktiv er overtaget fra en anden netvirksomhed, kan

værdien dog maksimalt fastsættes til den værdi, hvortil det er optaget i den overdragende

virksomheds regnskab.

Stk. 5.

Afskrivninger i medfør af stk. 4 beregnes som lige store årlige beløb over den

standardlevetid, der er angivet i bilag 5.

Stk.

6. Aktiver, der skrottes, straksafskrives og udgår af afskrivningsgrundlaget.

Stk. 7.

Afholdte udgifter, der tilfører et aktiv nye eller forbedrede egenskaber eller på anden måde

forøger det pågældende aktivs nytteværdi eller forlænger aktivets levetid, klassificeres som

forbedringsudgifter og tillægges det pågældende aktivs anskaffelsesværdi. Forbedringsudgifterne

afskrives med lige store årlige beløb over aktivets restlevetid efter forbedringen. Dette gælder dog

ikke, såfremt aktivet er idriftsat før 1. januar 2018. I det tilfælde skal forbedringen anses som et

selvstændigt aktiv med egen idriftsættelsesdato. Forbedringsaktivet afskrives dog over det

forbedrede aktivs restlevetid efter forbedringen.

Udkast

Anlægsinvesteringer betalt af tredjemand

§ 44.

Aktiver, som er etableret af hensyn til tredjemand, og som er betalt af denne, anses som

straksafskrevet og indgår ikke i netvirksomhedens fremadrettede forrentningsgrundlag. Ændringer

af aktiver, som sker af hensyn til tredjemand, og som er betalt af denne, anses ligeledes som

straksafskrevet og indgår ikke i netvirksomhedens fremadrettede forrentningsgrundlag. Såfremt et

aktiv betalt af tredjemand erstatter et eksisterende aktiv, som samtidig skrottes, kan

netvirksomheden dog vælge, at det nye aktiv indgår i netvirksomhedens fremadrettede

forrentningsgrundlag. I dette tilfælde indgår det nye aktiv i beregningsmæssig henseende i

netvirksomhedens afskrivningsgrundlag med en værdi, svarende til det skrottede aktivs restværdi,

og med en afskrivningsperiode svarende til det, der ville have været det skrottede aktivs resterende

afskrivningsperiode. Netvirksomheden meddeler sin beslutning til Energitilsynet senest ved

indsendelse af reguleringsregnskabet for året, hvor anlægget erstattes og skrottes.

Stk. 2.

Aktiver, der betales af tredjemand, holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens

øvrige aktiviteter. Det gælder også indtægter og omkostninger i forbindelse hermed.

Stk. 3.

Såfremt der alene er tale om delvis omkostningsdækning fra tredjemand, skal der være

regnskabsmæssig adskillelse mellem de dele af aktivet, der betales af tredjemand, og resten af

aktivet.

Stk. 4.

Aftaler, som en netvirksomhed indgår med tredjemand om etablering eller ændring af

aktiver, jf. stk. 1, skal ligge inden for rammerne af § 51, stk. 4, og de skal være skriftlige og

indeholde oplysning om, hvorvidt der er tale om hel eller delvis omkostningsdækning.

Kapitel 8

Differencer

§ 45.

Energitilsynet træffer årligt samtidig med sin afgørelse om en netvirksomheds

indtægtsramme afgørelse om opgørelse af saldoen af netvirksomhedens differencer

(differencesaldo) i reguleringsåret, jf. stk. 2.

Stk. 2.

En netvirksomheds differencesaldo for reguleringsåret 2018 udgør netvirksomhedens

differencer for året 2017, inkl. forrentning opgjort efter § 31, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 195 af

4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder

omfattet af lov om elforsyning, tillagt den difference, der er opstået i reguleringsåret 2018, tillagt

forrentning efter stk. 5. For de efterfølgende reguleringsår opgøres en netvirksomheds

differencesaldo som netvirksomhedens differencesaldo fra året før reguleringsåret, tillagt den

difference, der er opstået i reguleringsåret (årets difference), jf. dog stk. 3, og eventuel forrentning

efter stk. 5. Beløb til afvikling af en differencesaldo i kundernes eller netvirksomhedens favør, jf.

stk. 10, indgår ikke i beregningen af årets difference.

Stk. 3.

En netvirksomhed må ikke have en differencesaldo i kundernes favør i mere end 3 på

hinanden følgende reguleringsår. 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ændring af en tidligere

afgørelse, medfører, at der opstår en ny differencesaldo i kundernes favør for det eller de

reguleringsår, som afgørelsen vedrører. En sådan differencesaldo skal være afviklet inden for det

reguleringsår, der følger reguleringsåret, hvor den nye afgørelse blev truffet, medmindre

Energitilsynet godkender en længere afviklingsperiode.

Udkast

Stk. 4.

For hvert reguleringsår, hvor opgørelsen efter stk. 2 resulterer i en differencesaldo i

kundernes favør, skal netvirksomheden forelægge Energitilsynet en plan for afviklingen af

reguleringsårets aktuelle differencesaldo til Energitilsynets godkendelse.

Stk. 5.

En differencesaldo i kundernes favør forrentes fra den 1. juli i det reguleringsår, hvor

differencesaldoen i kundernes favør er opstået, med en procentsats fastsat i henhold til § 5, stk. 1, i

renteloven, jf. dog stk. 6 og 7. Resulterer opgørelsen efter stk. 2 i en differencesaldo i kundernes

favør i flere på hinanden følgende reguleringsår, udgør beløbet, der skal forrentes fra den 1. juli i

reguleringsåret, årets difference i kundernes favør. Den øvrige del af differencesaldoen i kundernes

favør forrentes for hele reguleringsåret.

Stk. 6.

Den del af en differencesaldo i kundernes favør, der kan henføres til en nedsættelse af

indtægtsrammen på grund af indtægter til hel eller delvis dækning af tab på grund af manglende

betaling fra elhandelsvirksomheder, jf. § 20, er undtaget fra forrentningen efter stk. 5 indtil den 1.

juli i året efter det reguleringsår, for hvilket nedsættelsen er sket.

Stk. 7.

Såfremt der træffes en afgørelse, som ændrer en tidligere afgørelse, og afgørelsen

medfører, at der opstår en ny differencesaldo i kundernes favør for det eller de reguleringsår, som

afgørelsen vedrører, forrentes differencesaldoen i kundernes favør fra tidspunktet for den nye

afgørelse.

Stk. 8.

En netvirksomheds differencesaldo i netvirksomhedens favør, kan højst udgøre 25 pct. af

netvirksomhedens indtægtsramme i reguleringsåret. Overskydende beløb bortfalder. 1. og 2. pkt.

finder ikke anvendelse i reguleringsårene 2018-2022. I reguleringsårene 2019-2022 kan en

differencesaldo i netvirksomhedens favør højst udgøre den højeste af følgende satser:

1) 25 pct. af netvirksomhedens indtægtsramme i reguleringsåret.

2) En procentsats af netvirksomhedens indtægtsramme i reguleringsåret, som svarer til den

procentsats, som netvirksomhedens differencesaldo i netvirksomhedens favør udgjorde af

netvirksomhedens indtægtsramme i det foregående reguleringsår.

Stk. 9.

Såfremt Energitilsynet vurderer, at en opkrævning af differencesaldoen i

netvirksomhedens favør i første reguleringsperiode vil medføre en væsentlig stigning i tarifferne,

kan Energitilsynet uanset stk. 8, 1. pkt., træffe afgørelse om, at den sats for en netvirksomheds

differencesaldo i netvirksomhedens favør, som anvendes i reguleringsårene 2019-2022, også kan

anvendes helt eller delvis i anden reguleringsperiode. Det er en forudsætning, at afgørelsen træffes i

forbindelse med afgørelsen efter stk. 1 for reguleringsåret 2018, og at Energitilsynet har modtaget

ansøgning herom senest ved indsendelse af reguleringsregnskabet for reguleringsåret 2018.

Stk. 10.

Afvikling af en differencesaldo i kundernes favør sker ved, at netvirksomheden undlader

at opkræve en del af de indtægter, som netvirksomheden i forhold til sine indtægtsrammer i de to

reguleringsår, som følger det reguleringsår, for hvilket en differencesaldo i kundernes favør først er

opgjort, ellers ville være berettiget til at opkræve. Afvikling af en difference i netvirksomhedens

favør sker ved, at netvirksomheden opkræver indtægter ud over de indtægter, som netvirksomheden

i forhold til sin indtægtsramme og inden for rammerne af stk. 3, ellers er berettiget til at opkræve.

Kapitel 9

Regnskaber m.v.

§ 46.

Netvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for

de bevillingspligtige aktiviteter til Energitilsynet i henhold til regler, som Energitilsynet har fastsat

efter § 69 b, stk. 3, i lov om elforsyning.

Stk. 2.

Reguleringsregnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med principperne i

årsregnskabsloven. Beløb, som netvirksomheden modtager til hel eller delvis dækning af et tab fra

Udkast

elhandelsvirksomheder og forsikringsindtægter, skal i reguleringsregnskabet regnskabsføres som

negative omkostninger.

§ 47.

Energitilsynet kan til brug for sin administration fastsætte skønnede værdier, såfremt en

netvirksomhed undlader at indsende reguleringsregnskab inden for den frist, som Energitilsynet har

fastsat, eller såfremt indsendte oplysninger er mangelfulde eller fejlbehæftede. Energitilsynet kan

for netvirksomhedens regning anvende uafhængig ekstern bistand til fastsættelse af værdierne.

§ 48.

Ved fastsættelse af indtægtsrammen anvender Energitilsynet de oplysninger, som

netvirksomheden senest har indsendt med reguleringsregnskabet for reguleringsåret efter frister

fastsat af Energitilsynet, jf. § 69 b, stk. 3, i lov om elforsyning.

Stk. 2.

Energitilsynet fastsætter regler om, hvilke krav og frister efterfølgende korrektioner af

reguleringsregnskabet, jf. stk. 1, skal opfylde, samt hvilke typer korrektioner, der kan være tale om,

jf. § 69 b, stk. 3, i lov om elforsyning.

Stk. 3.

Fører en fremsendelse af et reguleringsregnskab efter den frist, som Energitilsynet har

fastsat, jf. stk. 1, eller fremsendelse af korrektioner, som opfylder de regler, som Energitilsynet har

fastsat, jf. stk. 2, til en ændring af indtægtsrammen i kundernes favør, foretages ændringen således,

at den får virkning for de reguleringsår, som korrektionen vedrører.

Stk. 4.

Fører en fremsendelse af et reguleringsregnskab efter den frist, som Energitilsynet har

fastsat, jf. stk. 1, eller fremsendelse af korrektioner, som opfylder de regler, som Energitilsynet har

fastsat, jf. stk. 2 til en ændring af indtægtsrammen i netvirksomhedens favør, foretages ændringen

alene for de reguleringsår, som Energitilsynet ikke har truffet afgørelse om på det tidspunkt, hvor

Energitilsynet modtager korrektionen.

Stk. 5.

Ved overgangen til en ny reguleringsperiode anvender Energitilsynet ved beregningen af

de gennemsnitlige omkostninger og aktivværdier de oplysninger, som fremgår af

reguleringsregnskaberne med korrektioner, som opfylder de regler, som Energitilsynet har fastsat.

Kapitel 10

Fusion og spaltning

§ 49.

Hvis to eller flere netvirksomheder fusionerer, opgøres den fortsættende eller nye

netvirksomheds indtægtsramme for den resterende del af den reguleringsperiode, hvori fusionen

gennemføres, ved at sammenlægge de fusionerende netvirksomheders indtægtsrammer, herunder

omkostnings- og forrentningsrammer, for denne periode.

Stk. 2.

Sammenlægning af forrentningsrammerne sker ved, at de fusionerede netvirksomheders

aktivbaser sammenlægges. Ved fastsættelsen af forrentningssatsen for den historiske aktivbase efter

§ 41, beregnes den fortsættende eller nye netvirksomheds gennemsnitlige mulige forrentningssats i

§ 41, stk. 1, nr. 2, ved en forholdsmæssig fordeling i forhold til størrelsen af de historiske aktivbaser

ultimo i de fusionerede netvirksomheder i det reguleringsår, som ligger umiddelbart forud for det år,

hvori fusionen gennemføres.

Stk. 3.

Ved beregning af indtægtsrammen for den efterfølgende reguleringsperiode efter reglerne i

kapitel 2 anvendes de fusionerede netvirksomheders sammenlagte gennemsnitlige årlige

omkostninger og sammenlagte gennemsnitlige årlige værdier af aktivbaserne i hele den

reguleringsperiode, hvori fusionen er gennemført.

§ 50.

Hvis en netvirksomhed spaltes, opgøres indtægtsrammerne for den resterende del af

reguleringsperioden for de enkelte spaltede netvirksomheder på grundlag af den del af

Udkast

indtægtsrammen, herunder den del af omkostnings- og forrentningsrammen, som kan henføres til

hver af disse netvirksomheder.

Stk. 2.

Spaltning af forrentningsrammen sker ved en opdeling af netvirksomhedens aktivbaser.

Stk. 3.

Ved beregning af indtægtsrammerne for den efterfølgende reguleringsperiode efter

reglerne i kapitel 2, opgøres omkostninger og aktivbaser for hver af de spaltede netvirksomheder på

baggrund af de gennemsnitlige årlige omkostninger og gennemsnitlige årlige værdier af

aktivbaserne, der kan henføres til den pågældende netvirksomhed i hele den reguleringsperiode,

hvori spaltningen er gennemført.

Kapitel 11

Klageadgang

§ 51.

Energitilsynets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end

Energiklagenævnet.

Stk. 2.

Har Energitilsynet truffet afgørelse om et forhold, som indgår i grundlaget for en

netvirksomheds indtægtsramme, forud for afgørelsen om netvirksomhedens indtægtsramme for det

pågældende reguleringsår, kan de forhold, som der tidligere er truffet afgørelse om, og som uændret

lægges til grund for indtægtsrammen, ikke påklages ved afgørelsen om indtægtsrammen.

Stk. 3.

Klage som nævnt i stk. 1 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er

meddelt.

Kapitel 12

Sanktioner

§ 52.

Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) undlader rettidigt at indberette bindende midlertidige prisnedsættelser til Energitilsynet, jf. § 20,

2) undlader rettidigt at foretage indberetning efter § 38, eller

3) har en differencesaldo i kundernes favør i mere end 3 på hinanden følgende reguleringsår, jf. §

45, stk. 3, 1. pkt.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens kapitel 5.

Kapitel 13

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 53.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen har virkning for netvirksomhedens indtægtsrammer fra 2018.

Stk. 3.

Bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og

regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning ophæves.

Stk. 4.

Forhold, som vedrører indtægtsrammer for perioden før 2018 behandles efter reglerne i

bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale

transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 857

af 28. juni 2017, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Ansøgning om forhøjelse af reguleringspriser og om korrektioner efter reglerne i

bekendtgørelsen nævnt i stk. 4 skal være modtaget af Energitilsynet senest sammen med

Udkast

årsrapporten for 2017 for så vidt angår årene før 2017 og senest sammen med reguleringsregnskabet

for 2018 for så vidt angår året 2017.

Stk. 6.

Energitilsynet træffer senest den 31. maj 2020 afgørelse om forhold omfattet af stk. 5.

Stk. 7.

Årene 2012-2014 anvendes i stedet for de første 4 år af en reguleringsperiode ved

beregning af korrektionsfaktoren efter § 9, stk. 3, for første reguleringsperiode. Energitilsynet

offentliggør den beregnede korrektionsfaktor for første reguleringsperiode senest den 15. januar

2018.

Stk. 8.

I første reguleringsperiode fastsætter Energitilsynet mål for leveringskvalitet på baggrund

af indberetninger om leveringskvalitet for årene 2012-2016 som anført i § 16. Mål for

leveringskvalitet i første reguleringsperiode offentliggøres senest den 15. januar 2018 på

Energitilsynets hjemmeside.

Stk. 9.

Den foreløbige indtægtsramme for 2018 udmeldes senest den 1. juni 2018.

Leveringskvalitet

§ 54.

Effektiviseringskrav, der fremkommer ved benchmarking af kvalitet i leveringen på data fra

reguleringsårene 2016 og 2017 efter reglerne i §§ 28 og 29 i bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts

2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af

lov om elforsyning, vil skulle fradrages netvirksomhedens indtægtsramme for henholdsvis 2018 og

2019. Fradraget opgøres efter metoden i bilag 2, afsnit 5. Energitilsynet udmelder

effektiviseringskrav i 2018 for reguleringsåret 2019.

Stk. 2.

Hvis Energitilsynet har fastsat foreløbige værdier til beregning af effektiviseringskrav på

grundlag af benchmarking af kvalitet i leveringen, jf. § 28, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 195 af 4.

marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder

omfattet af lov om elforsyning, vil udmeldte effektiviseringskrav kunne justeres i forhold til

netvirksomhedens egne tal, hvis Energitilsynet har modtaget behørig dokumentation fra

netvirksomheden senest sammen med reguleringsregnskabet for 2019. Justeringen vil finde sted i

forbindelse med fastsættelse af indtægtsrammen for 2019.

Stk. 3.

Fastsættelse af fradrag for leveringskvalitet efter stk. 1 og 2 indgår som en del af

afgørelsen om netvirksomhedens indtægtsramme.

Differencer

§ 55.

Differencer i kundernes favør, der er opstået før den 1. januar 2018, og som endnu ikke er

afviklet på dette tidspunkt, forrentes efter reglerne i § 31 i bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016

om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov

om elforsyning.

Beløb til dækning af omkostninger til nettab i første reguleringsperiode

§ 56.

I første reguleringsperiode anvendes perioden 2014-2016 ved beregning af beløb til

dækning af omkostninger til nettab efter § 5, stk. 2, i stedet for den foregående reguleringsperiode.

Omkostningsramme i første reguleringsperiode

57.

En netvirksomheds omkostningsramme i første reguleringsperiode udgør de gennemsnitlige

omkostninger i årene 2012-2014, jf. dog § 58, hvor de enkelte års omkostninger inden

gennemsnitsberegningen er justeret for følgende forhold:

Udkast

1) Fradrag af omkostninger til nettab i året.

2) Fradrag af forhøjelser til dækning af driftsomkostninger eller afskrivninger, som

netvirksomheden har fået forhøjet indtægtsrammen med inden for 2012-2014 i henhold til hidtil

gældende regler, dog ikke nettab.

3) Tillæg af sænkninger som følge af færre driftsomkostninger eller afskrivninger, som

netvirksomheden har fået sænket indtægtsrammen med inden for 2012-2014 i henhold til hidtil

gældende regler, dog ikke nettab.

4) Pristalsudvikling og ændringer i indikatorer, jf. §§ 23 og 24, til og med 2017.

Stk. 2.

Omkostningsrammen, som beregnet efter stk. 1, justeres for følgende forhold:

1) Fradrag af et beløb svarende til summen af de effektiviseringskrav netvirksomheden har fået

pålagt i 2015-2017 på baggrund af benchmarking af økonomisk effektivitet, jf. stk. 4, og som har

påvirket netvirksomhedens tilladte indtægter i pågældende reguleringsår, jf. stk. 5.

2) Fradrag af beløb svarende til en sænkning af indtægtsrammen til dækning af færre

driftsomkostninger og afskrivninger, som netvirksomheden har fået sænket indtægtsrammen med

inden for 2012-2017 i henhold til hidtil gældende regler, dog ikke nettab. Sænkninger udgør det

beløb, som indtægtsrammen skulle være sænket med i reguleringsåret efter de hidtil gældende

regler.

3) Tillæg af beløb svarende til en forhøjelse af indtægtsrammen til dækning af driftsomkostninger

og afskrivninger, som netvirksomheden har fået forhøjet indtægtsrammen med inden for 2012-

2017 i henhold til hidtil gældende regler, dog ikke nettab. Tillægget udgør det beløb, som

indtægtsrammen skulle være forhøjet med i reguleringsåret efter de hidtil gældende regler.

4) Fradrag af et beløb svarende til de omkostninger, der er bortfaldet som følge af Engrosmodellens

indførelse, jf. stk. 6.

5) Tillæg af et beløb svarende til den merforrentning, der er opstået i årene 2015-2017, som

indtægtsrammen eller netvirksomhedens gennemsnitlige mulige forrentningssats, jf. § 41, endnu

ikke er blevet nedsat med i reguleringsåret.

6) Justeringer for indikatorer, pristalsudvikling og justeringer, som Energitilsynet har truffet

afgørelse om på baggrund af forhold omfattet af §§ 25-34 og § 59, og som er gældende for

reguleringsåret.

Stk. 3.

Det er en forudsætning for fradrag og tillæg efter stk. 1, nr. 2 og 3, at forhøjelser og

sænkninger tidligst har haft virkning fra den 1. januar 2012.

Stk. 4.

Ved beregning af summen af effektiviseringskrav efter stk. 2, nr. 1, pristalsreguleres

effektiviseringskravene til og med 2017, jf. § 24.

Stk. 5.

Såfremt indtægtsrammen tillagt effektiviseringskrav er højere end forrentningsloftet i et

reguleringsår, og differencen mellem indtægtsrammen tillagt effektiviseringskrav og

forrentningsloftet er højere end effektiviseringskravet i året medregnes effektiviseringskravet ikke.

Såfremt indtægtsrammen tillagt effektiviseringskrav i et reguleringsår er højere end

forrentningsloftet, og differencen mellem indtægtsrammen tillagt effektiviseringskrav og

forrentningsloftet i året er lavere end effektiviseringskravet medregnes alene differencen. Såfremt

indtægtsrammen tillagt effektiviseringskrav i et reguleringsår er lavere end forrentningsloftet

medregnes hele effektiviseringskravet.

Stk. 6.

Energitilsynet opgør fradraget efter stk. 2, nr. 4, som de pristalsregulerede omkostninger til

opgaver vedrørende håndtering af elhandelsvirksomheder og elforbrugere i 2017 fratrukket de

pristalsregulerede omkostninger til opgaver vedrørende håndtering af elhandelsvirksomheder og

elforbrugere i 2015. Energitilsynet kan udarbejde en kontoplan til brug for netvirksomhedernes

opgørelse af omkostningerne.

Udkast

Stk. 7.

Har Energitilsynet truffet afgørelse om, at perioden 2012-2016 anvendes i stedet for

perioden 2012-2014, jf. § 58, lægges denne periode til grund ved beregningen efter stk. 1.

Herudover foretages fradrag efter stk. 2, nr. 1, for året 2017 i stedet for perioden 2015-2017.

§ 58.

Energitilsynet kan efter ansøgning træffe afgørelse om, at perioden 2012-2016 anvendes

ved beregning af omkostningsrammer for første reguleringsperiode i stedet for perioden 2012-2014,

såfremt en netvirksomhed kan godtgøre, at netvirksomhedens omkostninger i perioden 2012-2014

er 5 pct. eller derover lavere end gennemsnittet af den årlige sum af omkostninger i perioden 2012-

2016 for den pågældende netvirksomhed.

Stk. 2.

Ansøgning om anvendelse af perioden 2012-2016 i stedet for 2012-2014 skal senest

indsendes sammen med fremsendelse af årsrapporten for 2017, jf. § 30, stk. 2, i bekendtgørelse nr.

195 af 4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale

transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning.

§ 59.

Energitilsynet kan efter ansøgning forhøje omkostningsrammen og justere den

fremadrettede aktivbase, i det omfang denne ændres, som følge af væsentlige meromkostninger, jf.

§ 35, på baggrund af

1) ændrede krav ved lov, herunder anlægslov om infrastrukturprojekt, forordning, bekendtgørelse

eller forskrift udstedt af Energinet.dk i 2015-2017, eller

2) ændringer i systemstrukturen på transmissionsniveau foretaget af Energinet.dk, som

nødvendiggør ændringer i netvirksomhedens aktiver, såsom etablering af nye anlæg eller

fjernelse af overflødige anlæg, i perioden 2015-2017.

Stk. 2.

Ved beregning af, om omkostningerne er væsentlige efter § 35, anvender Energitilsynet

dog de forventede meromkostninger fra 2015.

Stk. 3.

Hvis der er givet tillæg til dækning af omkostninger efter de hidtil gældende regler, kan

der ikke gives tillæg til dækning af omkostningerne efter stk. 1, ligesom omkostningerne ikke kan

medregnes i de omkostninger, der indgår i vurderingen af, om kravet om væsentlighed er opfyldt.

Stk. 4.

Ansøgning om forhøjelse skal være modtaget af Energitilsynet senest sammen med

årsrapporten for 2017. Energitilsynet fastsætter dokumentationskrav for ansøgningen.

Stk. 5.

Forhøjelsen beregnes efter reglerne i § 36.

Forrentningsramme i første reguleringsperiode

§ 60.

En netvirksomheds forrentningsramme i første reguleringsperiode udgør forrentningen af

netvirksomhedens historiske aktivbase og fremadrettede aktivbase, som fastsat efter stk. 2-6. Ved

beregningen anvender Energitilsynet forrentningssatsen for den historiske aktivbase, jf. § 41, og

forrentningssatsen for den fremadrettede aktivbase, jf. § 42.

Stk. 2.

Den historiske aktivbase udgør det historiske forrentningsgrundlag i reguleringsåret tillagt

2 pct.

Stk. 3.

Den fremadrettede aktivbase udgør en ramme, som beregnes efter stk.4-6.

Stk. 4.

Ved beregningen af rammen tages udgangspunkt i værdien af netvirksomhedens netaktiver

den 31. december 2017 tillagt 2 pct. og fratrækkes den historiske aktivbase.

Stk. 5.

Den beregnede værdi af netvirksomhedens netaktiver den 31. december 2017 efter stk. 4

justeres inden for reguleringsperioden til og med reguleringsåret for udviklingen i indikatorer og

pristalsudvikling og justeringer som følge af afgørelser, som Energitilsynet har truffet på baggrund

af forhold omfattet af §§ 25-34 og 59, og som er gældende for reguleringsåret.

Stk. 6.

Den justerede værdi af netvirksomhedens netaktiver den 31. december 2017 efter stk. 5

tillægges den akkumulerede værdi i første reguleringsperiode af netvirksomhedens afskrivninger på

Udkast

de aktiver, som netvirksomheden senest den 31. december 2017 har idriftsat økonomisk til brug for

den bevillingspligtige aktivitet, og som ikke er netaktiver.

Stk. 7.

Ved beregningen af den historiske aktivbase og den fremadrettede aktivbase anvendes

ultimoværdier for værdien af aktiver og netaktiver.

Foreløbig indtægtsramme i første reguleringsperiode

§ 61.

En netvirksomheds foreløbige indtægtsramme i første reguleringsperiode består af summen

af en foreløbig omkostningsramme i første reguleringsperiode, en foreløbig forrentningsramme i

første reguleringsperiode og en række foreløbige justeringer i første reguleringsperiode.

Stk. 2.

Beregningen sker efter principperne i §§ 5 og 56-60, dog med udgangspunkt i oplysninger

for året 2 år forud for reguleringsåret og afgørelser truffet senest ved udmelding af den foreløbige

indtægtsramme. For 2018 og 2019 anvender Energitilsynet oplysninger fra netvirksomhedens

årsrapport for årene 2016 og 2017, jf. § 30, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 om

indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om

elforsyning.

Udkast

Bilag 1

Metoder til brug for beregning af effektiviseringskrav

Metode 1

Beregning af det generelle effektiviseringskrav

��

Hvor:

∗

−

∗

��

−

er produktivitetsudvikling beregnet efter § 9, stk. 2

er forsigtighedshensyn på 25 pct.

Omk

er de samlede afskrivninger i de første 4 år af en reguleringsperiode for alle netvirksomheder,

dog anvendes 2012-2014 i første reguleringsperiode

Omk

er de samlede driftsomkostninger i de første 4 år af en reguleringsperiode for alle

netvirksomheder, dog anvendes 2012-2014 i første reguleringsperiode

Omk

er omkostninger til nettab for alle netvirksomheder.

Metode 2

Udmøntning af det generelle effektiviseringskrav

��

Hvor:

∗ ��

��

�� æ

��

æ ��

Omk

er netvirksomhedens omkostningsramme

er det generelle effektiviseringskrav

Metode 3

Beregning af akkumulering af effektiviseringskrav inden for en reguleringsperiode

Det årligt pålagte krav =

∑

��

Hvor:

er effektiviseringskrav

er reguleringsår

Metode 4

Sikring mod eventuel dobbelttælling i reguleringsåret 2019

��

= ��

��

+ �� ( , ��

��

− ��

��

)

Udkast

Hvor:

er det generelle effektiviseringskrav

er det individuelle effektiviseringskrav

Udkast

Bilag 2

Leveringskvalitet

I dette bilag beskrives metoden til fastsættelse af mål for leveringskvalitet på henholdsvis

aggregeret niveau og på niveau af den enkelte forbruger og metoden til beregning af den

procentsats, som skal anvendes til reduktion af en netvirksomheds indtægtsramme ved manglende

opfyldelse af målene.

1. Mål for leveringskvalitet

Der fastsættes i alt 6 mål for netvirksomhedernes leveringskvalitet for en given reguleringsperiode:

Tabel 1 | Mål for leveringskvalitet på aggregeret og enkeltkunde niveau fordelt på varighed og

hyppighed samt spændingsniveau

Indikator

A. Aggregeret niveau

Varighed

Hyppighed

B. Enkeltkundeniveau

Varighed

Hyppighed

Målkategori

gennemsnit for alle spændingsniveauer

0,4 kV

1-24 kV

0,4 kV

1-24 kV

2. Metode til fastsættelse af mål på aggregeret niveau

2.1. Den gennemsnitlige historiske leveringskvalitet for afbrudshyppighed og afbrudsvarighed i

distributionsnettet opgøres på baggrund af indberetninger fra netvirksomhederne i de

forudgående 5 år.

2.2. Afbruddene vægtes afhængig af årsagen, og af om afbruddet er varslet af netvirksomheden.

Afbruddene vægtes i henhold til tabel 2:

Tabel 2 | Afbrudsvægte afhængig af årsagen til beregning af den gennemsnitlige leveringskvalitet

Afbrudsårsag

1. Afbrud der skyldes årsager

uden for eget netområde

2. Afbrud der skyldes force

majeure i eget netområde

3. Afbrud der skyldes

tredjemand i eget netområde

4. Varslede afbrud der ikke

skyldes nr. 1-3

5. Ej varslede afbrud der ikke

skyldes nr. 1-3

Vægt

0,1

0,5

Udkast

2.3. De vægtede antal afbrud for hver netvirksomhed, jf. afsnit 2.2., bliver endvidere vægtet

med hensyn til netvirksomhedens (i) antal af tilsluttede elforbrugere og antal km net på

hvert spændingsniveau (s), relativ til netvirksomhedens samlede antal tilsluttede

elforbrugere og km net, jf. afsnit 1. Vægtningen beregnes som følger:

��

∗

∑

��

∶

afbrudshyppighed eller

–varighed på spændingsniveau s i netvirksomhed i’s net

i et

reguleringsår, vægtet efter årsag (jf. afsnit 2.2 )

2.4. For hvert reguleringsår beregnes 85-pct.-fraktilen af de vægtede afbrud, jf. afsnit 2.3, for

henholdsvis afbrudshyppighed og afbrudsvarighed. Mål for henholdsvis afbrudshyppighed

og afbrudsvarighed fastlægges som et gennemsnit af 85-pct.-fraktiler for hver af de

forudgående 5 reguleringsår.

3. Metode til fastsættelse af mål på enkeltkundeniveau

3.1. Den historiske leveringskvalitet for afbrudshyppighed og afbrudsvarighed i

distributionsnettet opgøres på baggrund af indberetninger fra netvirksomhederne i de

forudgående 5 år.

3.2. Afbruddene vægtes afhængig af årsagen, og af om afbruddet er varslet af netvirksomheden.

Afbruddene vægtes i henhold til tabel 2.

3.3. Målet fastlægges for hvert spændingsniveau, jf. afsnit 1, som den leveringskvalitet

(vægtede afbrudshyppighed og afbrudsvarighed), som 99,5 pct. af alle danske elforbrugere,

som er tilsluttet det pågældende spændingsniveau, har oplevet i de forudgående 5 år.

4. Metode til beregning af den procentvise reduktion af indtægtsrammen ved manglende

opfyldelse af målene

Den procentvise reduktion af indtægtsrammen som følge af en manglende opfyldelse af et af

målene for leveringskvalitet (α

> α

∗

) opgøres som en hundrededel af den procentvise overskridelse

af målene, dog ikke højere end sanktionsloftet for hvert mål.

Sanktionsloftet er henholdsvis 1 pct. pr. mål på aggregeret niveau og 0,5 pct. pr. mål på niveau af

den enkelte elforbruger, jf. nedenstående tabel 4.

Tabel 3 | Sanktionslofter for hvert mål for leveringskvalitet

Indikator

Varighed

Hyppighed

Målkategori

gennemsnit

Sanktionsloft

1 pct.

Hvor:

s: spændingsniveau s i netvirksomhed i’s net

��

∗

∑

��

A. Aggregeret niveau

Udkast

B. Enkeltkundeniveau

Varighed

Hyppighed

0,4 kV

1-24 kV

0,4 kV

1-24 kV

0,5 pct.

Hvis antallet af år i træk, hvor netvirksomheden ikke har opfyldt målet, er mindre end to år (n<2),

forhøjes reduktionen ikke yderligere. Hvis antallet af år i træk, hvor netvirksomheden ikke har

opfyldt målet, er tre år eller flere (n≥3), forhøjes sanktionsloftet med antallet af år i træk, hvor

netvirksomheden ikke har opfyldt målet minus én.

Når en netvirksomhed overskrider et af målene for leveringskvalitet i et givet år, beregnes

sanktionen efter formel følgende formel:

��=

− +�� ×

�� { ,

×(

−

∗

under bibetingelsen

α > α

∗

); }

Hvor:

��

er den procentvise nedsættelse af indtægtsrammen

er antallet af år i træk, hvor netvirksomheden ikke opfylder målet

hvis n =

��

{

hvis n ≥

er den leveringskvalitet, som netvirksomhed

har leveret i reguleringsåret

∗

er målet for leveringskvaliteten

er sanktionsloftet, jf. tabel 4

5. Metode til beregning af fradrag for effektiviseringskrav fremkommet ved benchmarking af

kvalitet i leveringen for dataårene 2016 og 2017

Bel��b til fradrag i

= påvirkelige omkostninger

∗ krav som f��lge af utilstrækkelig leveringskvalitet i pct.

da aå

Hvor påvirkelige omkostninger opgøres efter Energitilsynets praksis efter bekendtgørelse nr. 195 af

4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder

omfattet af lov om elforsyning.

Bel��b til fradrag i

= påvirkelige omkostninger

∗ krav som f��lge af utilstrækkelig leveringskvalitet i pct.

da aå

Udkast

Udkast

Bilag 3

Ændrede opgaver for netvirksomheder

Udskiftning og opgradering af elmålere til fjernaflæste elmålere, fremskyndelse af investeringer i

fjernaflæste elmålere og indsendelse af timemålte forbrugsdata til datahubben i henhold til regler

fastsat af energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af § 20, stk. 2, og § 22, stk. 4, i lov om

elforsyning.

Tilmelding til en it-sikkerhedstjeneste i henhold til regler fastsat af energi-, forsynings- og

klimaministeren i medfør af § 85 c, stk. 5, nr. 4, i lov om elforsyning.

Betaling af omkostninger til myndighedsbehandling i henhold til § 51 c og § 78, stk. 12, i lov om

elforsyning og regler fastsat af energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af § 51 a, stk. 2, jf.

§ 51 a, stk. 1, nr. 1-4, og § 91 a og regler fastsat af Energitilsynet i medfør af § 78, stk. 13, jf. stk. 11

og 12.

Udkast

Bilag 4

Vedvarende ineffektive netvirksomheder

Metode til identifikation af netvirksomheder, der skal dokumentere årsager til

omkostningsniveau:

��

Hvor:

: Årlige samlede omkostninger inden for omkostningsrammen i faste priser.

: Årlige omkostningsrammer i faste priser.

��

ℎ �� :∑

> , ∗∑

��

Udkast

Bilag 5

Standardlevetider

Standardlevetider til brug ved opgørelse af afskrivninger på aktiver, som anvendes til

bevillingspligtige aktiviteter, som idriftsættes efter den 31. december 2017, jf. § 43, stk. 5.

Domicilbygninger

100 år

Tekniske bygninger

40 år

–

Transmissions- og distributionsnet

år

–

Transformerstationer

år

Fjernaflæste målere

15 år

Andre tekniske anlæg end transmissions- og distributionsnet og

10 år

transformerstationer

Edb-udstyr

3 år

Edb-software

–

3 år

Øvrigt driftsmateriel og inventar

–

10 år