EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 355: Grund- og nærhedsnotater om Kommissionens forslag til undertegnelse og indgåelse (ratifikation) på vegne af EU af en aftale mellem EU og Schweiz om sammenkobling af deres systemer for handel med CO2-kvoter (’ETS linking’), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 355
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

14. september 2017

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af EU af

en aftale mellem EU og Schweiz om sammenkobling af deres

systemer for handel med CO2-kvoter

(’ETS linking’)

KOM(2017) 427

Notatet oversendes endvidere til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg

1. Resumé

Europa-Kommissionen

har den 16. august 2017 fremsat forslag til EU’s

indgåelse

(ratifikation) af en aftale mellem EU og Schweiz, som sammenkobler deres syste-

mer for handel med CO2-kvoter.

Aftalen er et resultat af EU’s langsigtede målsæt-

ning om at udvikle et globalt CO2-marked ved at sammenkoble systemer for handel

med CO2-kvoter, hvilket vil bidrage til at implementere målsætningerne i Parisafta-

len. EU’s kvotehandelsdirektiv giver mulighed for at sammenkoble EU’s kvotehan-

delssystem (EU ETS) med andre systemer for handel med CO2-kvoter, såfremt de

er kompatible og lever op til en række betingelser, som det er tilfældet med det

schweiziske. Efter flere års forhandlinger nåede parterne i januar 2016 til enighed

om en aftale. Aftalen opstiller de centrale mål og principper samt den institutionelle

struktur for sammenkoblingen af de to systemer.

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser eller økonomiske konse-

kvenser for statsfinanserne, samfundet eller erhvervslivet.

Regeringen kan støtte udkastet

til rådsafgørelse om EU’s

ratifikation af aftalen.

Regeringen støtter generelt op om handel med CO2-kvoter som et centralt element

af EU’s klimapolitik og udviklingen af et velfungerende

globalt CO2-marked. Rege-

ringen støtter derfor også op om at sammenkoble EU’s kvotehandelssystem med

det schweiziske kvotesystem, som vurderes at være kompatibelt og leve op til de

gældende kriterier.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM(2017) 427 den 16. august 2017 fremsat for-

slag til EU’s

ratifikation af en aftale mellem EU og Schweiz om sammenkobling af

deres systemer for handel med CO2-kvoter (ETS). Forslaget er oversendt til Rådet

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/4

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 355: Grund- og nærhedsnotater om Kommissionens forslag til undertegnelse og indgåelse (ratifikation) på vegne af EU af en aftale mellem EU og Schweiz om sammenkobling af deres systemer for handel med CO2-kvoter (’ETS linking’), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

i dansk sprogversion til 16. august 2017 og fremsat sammen med forslaget til EU's

undertegnelse af aftalen.

Udviklingen af et velfungerende globalt CO2-marked gennem sammenkobling af

systemer for handel med CO2-kvoter

er et af EU’s langsigtede politiske mål, hvilket

også vil bidrage til at implementere målsætningerne i Parisaftalen. Denne målsæt-

ning er reflekteret i EU’s kvotehandelsdirektiv, som etablerer EU’s kvotehandelssy-

stem (EU ETS). Kvotehandelsdirektivets artikel 25 giver mulighed for, at EU ETS

kan sammenkobles med andre systemer for handel med CO2-kvoter, såfremt de

lever op til en række betingelser, og at systemerne i øvrigt er kompatible.

På denne baggrund bemyndigede Rådet i december 2010 Kommissionen til at

indlede forhandlinger med Schweiz om at sammenkoble

EU’s og Schweiz’

kvote-

handelssystemer. Det schweiziske system for handel med CO2-kvoter er overord-

net meget tilsvarende EU’s kvotehandelssystem og pålægger

de schweiziske kvo-

teomfattede virksomheder sammenlignelige krav og vilkår. Efter flere års forhand-

linger nåede parterne i januar 2016 enighed om en aftale.

Aftalen opstiller de centrale mål og principper samt den institutionelle struktur for

sammenkoblingen af de to kvotehandelssystemer. For at sikre kompatibilitet inde-

holder aftalen en række kriterier, som systemerne skal opfylde. Kriterierne vedrører

bestemmelserne for CO2-kvoter og opgørelse heraf, kvoteregistre, auktionering af

kvoter og luftfart. Der etableres til dette formål et direkte link mellem de to syste-

mers registre. Endvidere indeholder aftalen bestemmelser for håndtering af sensitiv

information og koordination mellem parterne, herunder etableringen af en fælles

styrekomité. Endelig indeholder aftalen bestemmelser for yderligere sammenkob-

ling med tredjeparter.

Kompetencen er delt mellem EU og medlemsstaterne på miljøområdet. For så vidt

angår den specifikke aftale vedrører denne sammenkoblingen

mellem EU’s kvote-

handelsdirektiv og en tredjepart, hvilket alene hører under

EU’s enekompetence.

Aftalen skal derfor udelukkende undertegnes og indgås (ratificeres) af EU.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 192 (1) og artikel 218 (6a) i Traktaten

om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Efter godkendelse fra Europa-

Parlamentet træffer Rådet afgørelse om bemyndigelse til undertegnelsen af aftalen

med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Udkastet til rådsafgørelse indeholder tre indledende paragraffer, som beskriver

forslagets kontekst. De indledende paragraffer informerer om at:

I henhold til Rådets afgørelse [XXX] af […] blev aftalen undertegnet den […

november 2017] med forbehold for dens ratifikation på et senere tidspunkt.

Side 2/4

2) Systemer for handel med CO2-kvoter er politiske værktøjer, som reducerer

udledningen af CO2 på en omkostningseffektiv måde. Sammenkoblingen af

sådanne systemer forventes at føre til en global pris på udledningen af CO2,

hvilket vil øge kvotehandels omkostningseffektivitet. Udviklingen af et velfunge-

rende globalt CO2-marked gennem sammenkobling af systemer for handel

med CO2-kvoter

er et af EU’s langsigtede politiske mål, hvilket også vil bidrage

til at implementere målsætningerne i Parisaftalen.

3) Aftalen bør godkendes på vegne af EU.

Rådsafgørelsen indeholder derudover tre operative artikler, hvori det anføres at:

1) Aftalen godkendes på vegne af Unionen, og aftaleteksten er knyttet til afgørel-

sen.

2) Formanden for Rådet udpeger den person,

som på EU’s vegne er

beføjet til at

udveksle de godkendelsesinstrumenter, der er omtalt i aftalens artikel 21, med

henblik på at udtrykke EU’s samtykke til at blive bundet af aftalen.

3) Afgørelsen træder i kraft

den […].

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Rådets vedtagelse af afgørelsen sker i henhold til TEUF artikel 218 (6a) efter god-

kendelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen er enig i Kommissions vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

EU’s kvotehandelsdirektiv

(direktiv 2003/87/EF) og luftfartskvotehandelsdirektivet

(direktiv 2008/101/EF) er gennemført i dansk ret gennem lov om CO2-kvoter (lov

nr. 1095 af 28/11/2012) samt ved lov om ændring af lov om CO2-kvoter og lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter (lov nr. 1497 af 23/12/2014).

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

EU’s

ratifikation af aftalen har ikke konsekvenser for dansk lovgivning.

Økonomiske konsekvenser

Da Schweiz’ kvoteomfattede drivhusgasudledninger er meget begrænsede, forven-

tes

koblingen af EU’s og Schweiz’ systemer for handel med CO-kvoter

ikke at på-

virke kvoteprisen

i EU’s kvotehandelssystem.

Derfor skønnes aftalen ikke at ville få

statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Aftalen påvirker ikke kvotetildelingen i Danmark og har derfor ingen administrative

konsekvenser for staten eller de danske kvotebelagte virksomheder.

Side 3/4

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Aftalen vurderes ikke at få miljømæssige konsekvenser, idet aftalen ikke påvirker

den samlede kvotemængde, og at EU’s reduktionsmål for de kvotebelagte sektorer

derfor er uændret. Aftalen kan dog

medvirke til at realisere EU’s mål om at udvikle

et velfungerende globalt karbonmarked ved at forbinde systemer for handel med

CO2-kvoter.

8. Høring

Forslaget til rådsafgørelse er ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt opbakning til ratifikation af aftalen blandt medlemsstaterne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte det foreliggende udkast til rådsafgørelse om EU’s

ratifikation

af aftalen mellem Den Europæiske Union og Schweiz om sammenkobling af deres

systemer for handel med CO2-kvoter.

Regeringen støtter generelt op om handel med CO2-kvoter som et centralt element

af EU’s klimapolitik og udviklingen af et velfungerende globalt

CO2-marked. Rege-

ringen støtter derfor også op om aftalen om

at sammenkoble EU’s kvotehandelssy-

stem med det schweiziske kvotesystem, som vurderes at være kompatibelt og leve

op til de kriterier, som blev fastlagt i forbindelse med indhentelse af Kommissionens

mandat til at indlede forhandlingerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Notat om indhentelse af Kommissionens mandat til at indlede forhandlingerne om

en aftale blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 9. december 2010.

Side 4/4