Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 339
Offentligt
1785149_0001.png
HØRINGSNOTAT
Kontor/afdeling
Center for
Energiadministration/EMO
Dato
28. august 2017
J nr.
2017-3322
Høringsnotat vedr. ændring af bekendtgørelser om energimærkning af
bygninger
Energistyrelsen har den 21. juni 2017 sendt udkast til bekendtgørelsesændringer
om energimærkning af bygninger i ekstern høring med frist for afgivelse af
bemærkninger onsdag den 9. august 2017.
Energistyrelsen har i alt modtaget 22 høringssvar.
Her af har CO-industri, Dansk Arbejdsgiverforening og Finans Danmark svaret, at
de ikke har nogen bemærkninger.
Der er indkommet bemærkninger fra Akademisk Arkitektforening, Arbejdsgiverne,
Arkitektfirmaet Arne Birk, BL
–
Danmarks Almene Boliger, Bygherre Foreningen,
Byggeriets Kvalitetskontrol, Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og
Energikonsulenter (BfBE), Byggeriets Kvalitetskontrol, DANAK, Dansk Byggeri,
Danske Bygningskonsulenter, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,
Danske Regioner, EnergiTjenesten, GH Energi og Rådgivning ApS, Kommunernes
Landsforening, Maskinmestrenes Forening, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi
og Topdahl Energirådgivere.
I det følgende gennemgås høringssvarene. Energistyrelsens bemærkninger hertil
er anført i kursiv.
Generelle kommentarer
Der har generelt været afgivet en del positive tilkendegivelser over for de
foreslåede ændringer.
EnergiTjenesten
er positiv over for både forslaget om en ensartet gyldighed for
energimærkerne og over for ophævelsen af kravet om regelmæssig
energimærkning af større private bygninger, der vurderes ikke at få betydning for
mængden af gennemførte energibesparelsestiltag.
EnergiTjenesten
mener dog, at
der bør fokuseres på kontrol med overholdelse af energimærkningskravet.
/JPA
Energistyrelsen
Samtidig har det været anført af energimærkningsbranchen, at de lempeligere krav
over for bygningsejerne vil få økonomiske konsekvenser for branchen.
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/12
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 339: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1785149_0002.png
1. Forlængelse af energimærkets gyldighed
Akademisk Arkitektforening
er overordnet skeptiske over for lempelser af kravet om
længden af energimærkningernes gyldighed.
Vedrørende en overgangsbestemmelse
Dansk Byggeri, GH Energi & rådgivning ApS
og
Topdahl Energirådgivning
påpeger, at en overgangsordning bør indføres, så det alene er energimærker
udarbejdet efter bekendtgørelsens ikrafttrædelsesdato, der får 10 års gyldighed.
Dermed straffes bygningsejere ikke for deres rettidige omhu.
Maskinmestrenes Forening
og
GH Energi & rådgivning ApS
påpeger, at kvaliteten
af energimærkerne vil falde som følge af forlængelsen, da kun få store bygninger
vil få udarbejdet energimærkninger de næste 3-3�½ år, hvilket kan betyde tabt
kompetence og flaskehalsproblemer, når behovet igen indtræffer. Samtidig vil en
del mindre energimærkningsfirmaer ophøre med at videreføre deres certificering,
hvilket vil resultere i, at primært de store firmaer overlever og potentielt skævvrider
markedet.
GH Energi & rådgivning ApS
kritiserer, at gyldigheden igen planlægges forlænget,
da det i dag rammer flere bygninger end ved seneste forlængelse fra 2011.
Desuden påpeger
GH Energi & rådgivning ApS,
at mange bygningsejere har
indgået længerevarende aftaler med energimærkningsfirmaer, der har indrettet sig
herefter med øgede investeringer. Forlængelsen vil gøre investeringerne tabte, og
bygningsejeren vil være bundet til lange kontrakter med firmaer, der har svært ved
at løfte opgaven.
GH Energi & rådgivning ApS bemærker desuden, at bekendtgørelsen kan være til
skade for miljøet, og mener i stedet, at ordningen bør strammes, da også
håndværkserhvervet vil lide som følge af en reduceret frekvens af energimærker
med tilhørende besparelsesforslag. En tendens, der går imod Regeringens
målsætning om at fremme vilkårene for små og mellemstore virksomheder.
GH
Energi & rådgivning ApS
vurderer, at energimærkerne typisk er tilbagebetalt på 1 år
efter udførte rentable energibesparelsesforslag, mens energimærker med 10 års
gyldighed vil have begrænset til ingen værdi som følge af den teknologiske
udvikling.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsens hensigt med denne ændring er, at det ikke må være mere
byrdefuldt at være bygningsejer end højst nødvendigt og har således tilpasset
bekendtgørelsen til EU-kravene på området. Energistyrelsen har forståelse for, at
lovgivningen får konsekvenser for energimærkningsfirmaerne, men bemærker, at
ændringerne i bekendtgørelsen ikke regulerer drift og optimering af
energimærkningsfirmaerne.
Side 2/12
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 339: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1785149_0003.png
Energistyrelsen har vurderet, at andelen af bygninger med energimærker på 7 års
gyldighed er faldende, hvilket betyder, at forlængelsen ikke får stor betydning for
omsætningen i branchen eller for udarbejdelsesfrekvensen af energimærker for de
fleste bygningsejere.
En stikprøve på 1.000 indberettede energimærker for enfamiliehuse i 2013, viste at
forholdet mellem mærker med hhv. 7 og 10 års gyldighed var 50/50. En tilsvarende
stikprøve fra 2016 viste, at forholdet havde ændret sig til 30/70, altså kun 30 pct. af
enfamiliehusenes energimærker fik 7 års gyldighed.
Energistyrelsen bemærker, at der også under de nye regler vil skulle foretages
energimærkning af store bygninger, herunder også i de næste 3-3�½ år. For det
første nybyggede store bygninger. For det andet store bygninger, som ikke har et
gyldigt energimærke, men annonceres til salg eller udleje. Og for det tredje
offentlige bygninger, som fortsat skal energimærkes minimum hvert 10. år
Energistyrelsen tager bemærkningerne fra Dansk Byggeri, Maskinmestrenes
Forening, GH Energi & rådgivning ApS og Topdahl Energirådgivning til efterretning,
men vurderer ikke, at bemærkningerne giver anledning til ændringer i
høringsudkastet til bekendtgørelsen.
2. Ophævelse af regelmæssighedskravet om energimærkning af store bygninger
Akademisk Arkitektforening
og
Miljøorganisationen VedvarendeEnergi
kritiserer
ophævelsen af både det til enhver tid gyldige energimærke for privatejede
2
bygninger på 1000 m eller mere og energimærkningskravet for nybyggede
sommerhuse.
Miljøorganisationen VedvarendeEnergi
efterspørger en
konsekvensanalyse af den forventede betydning for energiforbruget.
Danske Bygningskonsulenter
er også meget uenige i ophævelsen af kravet, som
ifølge dem vil betyde, at 20-25 % af den samlede danske bygningsmasse fritages
for energimærkning, og samtidig vil medvirke til:
Regeringens energi- og klimapolitiske mål bliver umulige at nå, når der ikke er
iværksat andre tiltag, der erstatter kravet til energimærkning.
De vigtigste incitamenter til gennemførelse af energirenovering i erhvervslivets
bygningsmasse fjernes, idet store dele af erhvervslivet ikke længere har den
1
fornødne viden og bliver heller ikke ”tvunget” til at
forholde sig til den .
Byrden for at skaffe de politisk aftalte målsætninger bliver nu pålagt den øvrige
del af bygningsejere og bygningslejere, f.eks. de private boligejere, offentlige
institutioner og lejere.
1
kilde: Jf. Energistyrelsens rapport fra 2015 ”Barrierer i energieffektivisering af erhvervslivet” er
”manglende viden om relevante energieffektiviseringstiltag” og ”manglende opbakning i ledelsen” nogle
af de største barrierer for energirenovering i erhvervslivet.
Side 3/12
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 339: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1785149_0004.png
Maskinmestrenes Forening
mener, at ophævelsen af regelmæssighedskravet for
private bygninger skaber uklarhed om regler, da bygningerne stadig er omfattet i
tilfælde af salg, udleje eller overdragelse. Derfor er det enklere for bygningsejerne
at gennemføre energimærkningen hvert 10. år som hidtil.
BfBE
tilslutter sig ophævelsen af regelmæssighedskravet og begrunder det med, at
ejerne selv har interesse i at gennemføre rentable energibesparelsestiltag.
BfBE
påpeger dog en udfordring ved, at bygninger ikke får synliggjort deres
besparelsespotentiale i samme omfang.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen har lyttet til de store bygningsejere, der har udtrykt, at de i arbejdet
med systematisk at energieffektivisere af deres bygninger ikke får tilført samme
værdi af energimærkningen som andre bygningsejere. Det er derfor vurderingen, at
energimærket ikke øger disse bygningsejeres incitament til energimærkning
væsentligt. Derfor lempes kravene for store bygninger så langt, som det kan lade
sig gøre
uden at gå på kompromis med EU’s regler på området.
Med ændringen fjernes kravet til, at store privatejede bygninger skal energimærkes
løbende. Men der skal stadig energimærkes, når bygningen sættes til salg eller
udleje. Energistyrelsen forventer derfor ikke, at ændringen vil påvirke
energioptimeringen af bygningerne væsentligt, når de store bygningsejere giver
udtryk for, at de allerede arbejder systematisk med energioptimering, og at
pengene til energimærkning kunne være brugt direkte til energibesparelser.
Energistyrelsen er ikke enig i, at 20-25 pct. af den danske bygningsmasse fritages
fra energimærkning, og bemærker, at der ikke tale om en fritagelse, men alene en
ligestilling af store, privatejede bygninger med øvrige privatejede bygninger, hvor
energimærkning er et krav i tilfælde af annoncering til salg eller udleje af en
bygning.
Energistyrelsen tager bemærkninger fra BfBE, Danske Bygningskonsulenter,
Akademisk Arkitektforening, Maskinmestrenes Forening og Miljøorganisationen
VedvarendeEnergi til efterretning, men vurderer ikke, at bemærkningerne giver
anledning til ændringer i høringsudkastet til bekendtgørelsen.
3. Ophævelse af krav om energimærkning af nybyggede sommerhuse
BfBE
og
Danske Bygningskonsulenter
udtrykker bekymring ved, at kontrollen med
byggetilladelserne og bygningsreglementet for sommerhuse forsvinder ved
ophævelsen af kravet.
Danske Bygningskonsulenter
er meget uenig med forslaget om at ophæve kravet,
og påpeger, at sommerhuses energiforbrug i perioden fra 1982 til 2006 steg med
90 % svarende til en øget CO
2
-udledning på 170.000 ton årligt.
Danske
Side 4/12
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 339: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1785149_0005.png
Bygningskonsulenter
påpeger, at flere bor hele året i deres sommerhus, flere bor
en større del af året i deres sommerhus og flere sommerhuse udlejes en større del
af året, samtidig med at der kommer flere elapparater ind i sommerhusene.
Miljøorganisationen VedvarendeEnergi
mener ligeledes, at energiforbruget i de
danske sommerhuse vil stige yderligere efter ophævelsen af kravet om
energimærkning.
Miljøorganisationen VedvarendeEnergi
foreslår, at
energimærkningskravet kun skal gælde for sommerhuse med tilladelse til
helårsbeboelse.
EnergiTjenesten
kan se logikken i at fjerne kravet om energimærkning af
nybyggede sommerhuse, men påpeger at sommerhuse, der opnår tilladelse til
helårsbeboelse, bør energimærkes.
Maskinmestrenes Forening
er også enige med ophævelsen af kravet om
energimærkning af nybyggede sommerhuse, da bygningsreglementet (BR15)
allerede har regler på området.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen skal bemærke, at energibesparelsespotentialet ved
energimærkning ikke er stort for sommerhuse, herunder særligt nybyggede
sommerhuse, der kun er underlagt særlige krav om isoleringstykkelse. Ændringen
skal derfor ses som en byrdelettelse for boligejerne ved en
minimumsimplementering af EU-kravene.
Energistyrelsen bemærker videre, at energiforbruget til opvarmning af sommerhuse
på grund af den mindre benyttelse af husene om vinteren er lav, hvorfor krav om
energimærkning vurderes at have lille effekt i forhold til byrden ved udarbejdelsen
af mærket.
Reglerne til nybyggede sommerhuse findes i bygningsreglementet under
Transport- og Bygningsministeriet. Det har aldrig været hensigten med
energimærket at sikre, at reglerne i bygningsreglementet overholdes.
Energimærket skal alene tjene som dokumentation for om energikravene i
bygningsreglementet var overholdt.
Energistyrelsen tager bemærkningerne om sommerhuse til helårsbrug til
efterretning, men vurderer ikke, at bemærkningerne giver anledning til ændringer i
høringsudkastet til bekendtgørelsen i denne omgang.
4. Kommentarer til bekendtgørelsens bilag
Vedrørende bilag 1 afsnit 4.1
Arkitektfirmaet Arne Birk
foreslår til bekendtgørelsens bilag 1, afsnit 4.1
–
Kvalitetsansvarlig, følgende ændring:
Side 5/12
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 339: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1785149_0006.png
”4.1
Kvalitetsansvarlig
Der skal være en kvalitetsansvarlig, der som minimum opfylder
kompetencekravene i henhold til afsnit 11. Den kvalitetsansvarlige har,
sammen med virksomhedens ledelse, det overordnet ansvar for
virksomhedens kvalitetsystem, dets daglige drift og herunder, kontrol af
virksomhedens produkter.
Den kvalitetsansvarlige skal desuden have kompetencer på niveau med
”intern auditor” i henhold
til gældende ISO9001 udgave.”
Arkitektfirmaet Arne Birk
pointerer, at viden om kvalitetssystemer og håndteringen
af et sundt og velfungerende kvalitetssystem ikke kommer ud af uddannelsen som
energikonsulent, men skal styres af en kvalitetsansvarlig, der er uddannet på
”intern auditor” niveau
for den pågældende ISO-standard.
Arkitektfirmaet Arne Birk
så helst afsnit 4.1 fjernet, da ISO 9001:2015 ikke bruger
ordet ”kvalitetsansvarlig”, men i stedet sætter fokus på behovet for topledelsens
engagement i drift og kontrol af kvalitetsystemet. Desuden mener
Arkitektfirmaet
Arne Birk,
at ISO9001:2015 allerede håndterer kompetencekrav.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen hilser alle konkrete forslag til ændringer velkommen, og forslaget
fra Arkitektfirmaet Arne Birk bliver taget til efterretning, men vil ikke give anledning
til ændringer i høringsudkastet til bekendtgørelsen i denne omgang.
Byggeriets Kvalitetskontrol
foreslår, at bekendtgørelsens bilag 3 fjernes, og
henviser til et høringssvar afgivet i forbindelse med bekendtgørelse nr. 1392 af 22.
november 2016 om energimærkning af bygninger.
Byggeriets Kvalitetskontrol
påpeger, at de ikke har ansøgt DANAK om
akkreditering hertil på grund af lav interesse. Byggeriets Kvalitetskontrol foreslår
helt at fjerne muligheden, så bekendtgørelsen bliver mere simpel og overskuelig.
DANAK
bemærker også, at der i øjeblikket ikke er noget certificerende firma, der er
akkrediteret til dobbeltcertificering, jf. bilag 3 og 4.
Energistyrelsens bemærkninger
Formålet med dobbeltcertificeringen var, at give energimærkningsvirksomheder og
BedreBolig-rådgivningsvirksomheder en valgfrihed i forbindelse med
virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Dobbeltcertificeringen er alene et tillæg til
de kvalitetsstyringssystemer, der findes i forvejen.
Energistyrelsen noterer således, at der ikke er nogen tilslutning til denne mulighed,
men vurderer ikke, at bemærkningerne giver anledning til ændringer i
høringsudkastet til bekendtgørelsen i denne omgang.
DANAK
påpeger, at bekendtgørelsens §§ 28 og 29 bør ændres fra henvisningen til
DS/EN ISO/IEC 17021, der i dag er erstattet af DS/EN ISO/IEC 17021-1. Samme
Side 6/12
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 339: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1785149_0007.png
ændring bør ske i bekendtgørelsens bilag 2. DS/EN ISO/IEC 17021-1 giver
desuden anledning til enkelte konsekvensrettelser i bilag 2.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen anerkender DANAKs forslag og har indarbejdet forslaget i den
endelige udgave af bekendtgørelsen.
DANAK
har ingen anmærkninger ved, at bekendtgørelsens bilag 1 ikke længere
henviser til bestemte afsnit i ISO 9001 standarden, men påpeger, at det
vanskeliggør kombinationen med de supplerende krav, når det ikke angives, hvor
kravene der skal suppleres findes i ISO 9001. Derudover påpeges det, at bilag 3 og
4 bør konsekvensrettes i overensstemmelse med bilag 1.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen noterer DANAKs overvejelse, og tager den til efterretning.
Med hensyn til ændringer i bekendtgørelsens bilag 3 og 4 vil det kræve en ændring
af bekendtgørelse om en godkendelsesordning for virksomheder, der leverer
rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af bygninger.
Energistyrelsen er opmærksom på problematikken, men vurderer ikke, at
bemærkningerne giver anledning til ændringer i høringsudkastet til
bekendtgørelsen i denne omgang.
5. Øvrige forslag
5.1 Kontering af udgifter ved energimærkningen
BL
støtter generelt de forslåede forenklinger og besparelser, men påpeger, at
energimærkningsordningens omkostninger skal modsvares af opnåede besparelser
på energiudgifterne.
BL
er således ikke tilfredse med, at udgifterne til
energimærkningen konteres på boligafdelingens varmeregnskab.
Det er uhensigtsmæssigt og skaber uklarhed om sammensætningen af
varmeregnskabet. BL foretrækker, at udgiften til energimærkningen kan afholdes af
boligafdelingen og konteres på driftsregnskabet på samme måde som andre
kollektive udgifter.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen hilser BL tilslutning de foreslåede elementer velkomment og ser
frem til løbende at drøfte, hvordan energimærkningen bedre kan løftes på
lejemarkedet i fremtiden.
Til spørgsmålet om kontering af udgifter ved energimærkningen, som blandt andet
fremgår af Lejelovens kapitel 7 og Almenlejeloven kapitel 10 har været gældende
siden de tidlige
90’ere.
Energistyrelsen vurderer, at bevæggrundene for indførslen
netop skete for at kontere udgiften på det regnskab, hvor fremtidige besparelser
også skulle fremgå. Reguleringen af disse forhold er dog uden for Energistyrelsens
ressort.
Side 7/12
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 339: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1785149_0008.png
5.2 Vedrørende klageadgang og håndhævelse
Bygherreforeningen
bemærker, at bekendtgørelsens §§ 12 og 13 om klageadgang
og håndhævelse i forbindelse med energimærkningen er omstændelig grundet det
store administrative arbejde ved klagesagsbehandlingen i tre led.
Bygherreforeningen mener, at det kan være en svækkelse af
forbrugerbeskyttelsen, der medvirker til at svække tilliden til energimærkets kvalitet
og betydning.
Deres holdning er, at klageadgangen kan gøres enklere, uden at det medfører tab
af virksomhedsbeskyttelse mod uberettigede klager.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen er af den holdning, at klagesagsbehandling i 3 led er til gavn for
sagens parter. Det er styrelsens vurdering, at langt de fleste klager bliver løst
mellem bygningsejerne og energimærkningsfirmaet.
I de tilfælde hvor en løsning mellem bygningsejer og firma ikke er mulig, vurderer
Energistyrelsen, at forbrugernes og virksomhedernes retstilling bedst opretholdes
ved mulighed for behandling ved 2 instanser, omend det kan være tidskrævende.
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer i høringsudkastet til
bekendtgørelsen.
5.3 Vedrørende høringsperioden
Danske Bygningskonsulenter
udtrykker utilfredshed med høringsperioden som
ifølge Danske Bygningskonsulenter ligger midt i industriferien og derfor er
omstændelig og ressourcekrævende at afgive svar på.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen skal bemærke, at den forlængede høringsfrist på 7 uger er
ekstraordinær og skyldes, at høringsperioden har ligget i industriferien. Derfor
vurderer Energistyrelsen, at tilstrækkelige hensyn er taget for at sikre en fornuftig
høringsperiode.
5.4 Vedrørende rækkehuse
BL
er utilfredse med energimærkning af række- og kædehuse, der vurderes som
værende særlig byrdefuld sammenlignet med energimærkning af etageejendomme.
Dansk Ejendomsmæglerforening
mener, at undtagelsen i § 5, stk. 1 bør omfatte
rækkehuse og dobbelthuse (kode 130, 131 og 132), da forskelsbehandlingen på
2
baggrund af ordlyden ”fritliggende bygninger” under
60 m , ikke findes at være
begrundet.
Energistyrelsens bemærkninger
Side 8/12
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 339: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1785149_0009.png
Række- og kædehuse er af Energistyrelsen vurderet som værende generelt mere
selvstændige end etagebygninger. I modsætning til etagebygninger kan række- og
kædehuse variere fra enhed til enhed i alt lige fra tag til vinduer.
Energistyrelsen er dog forstående over for BL’s udfordringer på lejemarkedet, hvor
drift og vedligehold foretages centralt.
Energistyrelsen påpeger, at forpligtelsen til at udarbejde energimærkninger for
række- og kædehuse er et krav tilbage fra 2006, der begrænser sig til lejeren af
den enkelte boligenhed, hvormed det fortsat er tilladt for foreninger at varetage
omkostningen.
Energistyrelsen tager opfordringerne fra Dansk Ejendomsmæglerforening og BL til
efterretning, men vurderer ikke, at bemærkningerne giver anledning til ændringer i
høringsudkastet til bekendtgørelsen.
5.5 Vedrørende forbedringstiltag
Byggeriets Kvalitetskontrol
opfordrer i øvrigt til, at Energistyrelsen reviderer
eksemplerne på ledelsessystemer fra styrelsens hjemmesider, da dette vil afhjælpe
energimærkningsfirmaernes byrder betydeligt ved overgangen til den seneste ISO-
standard.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen tager Byggeriets Kvalitetskontrol opfordring til efterretning.
Dansk Ejendomsmæglerforening
beder Energistyrelsen om at præcisere, hvilke
ændringer der medfører, at en energimærkning mister sin gyldighed og
henstiller samtidig til, at retningslinjerne for energimærkningen bliver nemmere at
forstå, så der sikres mere ensartethed blandt de forskellige energikonsulenters
arbejde, og så det beregnede energiforbrug nærmer sig det faktiske.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen kan udtale sig vejledende om principielle spørgsmål. En vejledende
udtalelse er udtryk for Energistyrelsens fortolkning af de pågældende
bestemmelser i lovgivningen. Indholdet er alene vejledende. I tilfælde af uenighed
om forståelsen af reglerne træffes den endelige afgørelse af domstolene.
I forbindelse med en vurdering af et energimærkes gyldighed foretager
Energistyrelsen en konkret vurdering fra sag til sag. Der bliver dog lagt vægt på,
om afvigelsen/ændringen på bygningens beregnede energiforbrug ændrer sig med
mere end +/- 10 pct. eller om energimærket skifter værdi (eksempelvis fra D til C).
Energistyrelsen tager Dansk Ejendomsmæglerforenings opfordring til efterretning,
men vurderer ikke, at bemærkningerne giver anledning til ændringer i
høringsudkastet til bekendtgørelsen.
EnergiTjenesten
forslår følgende forbedrings tiltag til bekendtgørelsen:
Side 9/12
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 339: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1785149_0010.png
Kapitel 1, § 5
Undtagelsesbestemmelsen i § 5, nr. 3, betyder, at bygninger med opvarmet areal
2
under 60 m hvor det opvarmede areal udgør højst 25 % i dag ikke er omfattet.
EnergiTjenesten
mener ikke det giver mening, at bygninger med opvarmet areal
2
under 60 m ikke er undtaget energimærkningskravet. Bestemmelsen medfører i
dag, at genbrugsstationer, graverbygninger og andre typer af mandskabsbygninger
som ofte er offentlige bygninger bliver omfattet af kravet.
Kapitel 2, § 6
Bekendtgørelsens bestemmelse om fælles energimærkning af flere bygninger
modsiger ordlyden i håndbogsbekendtgørelsen afsnit 3.2.
Kapitel 2, § 13, stk. 4
EnergiTjenesten
ærgrer sig over bestemmelsen, der medfører, at Energistyrelsen
kun skal opbevare energimærkerne i gyldighedsperioden. Ifølge EnergiTjenesten
besværliggøres energikonsulenternes arbejde, når bygningsejer ikke selv har
dokumentationen liggende, når der skal vurderes, om en bygning tidligere har
været energimærket, og dermed skal have rabat, eller for offentlige bygninger
2
under 250 m ikke behøver genmærkning.
EnergiTjenesten
foreslår, at Energistyrelsen opbevarer energimærket selv efter
gyldighedens udløb så energimærkerne nemt kan tilgås, dog tydeligt markeret som
udløbet. Eller at energikonsulenter via deres log-in også kan tilgå de udløbne
energimærker.
Dansk Ejendomsmæglerforening
påpeger også, at opbevaringspligten i § 13, stk. 1
og 4 bør ændres til 10 år, så de følger energimærkets gyldighed.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen bemærker, at undtagelsesbestemmelsen i sin tid blev begrundet
med, at bygninger som f.eks. lagerhal med en kaffestue undtages, men at det blev
nødvendigt med en præcisering, eftersom eksempelvis et rækkehus, hvor det
2
opvarmede areal er mindre end 60 m , vil være undtaget fra energimærkning,
hvilket ikke var hensigten med undtagelsen.
Ordlyden vedrørende det fælles energimærke er ikke enslydende i hhv.
bekendtgørelsen og håndbogen, fordi der skelnes mellem energimærker samlet i
én rapport og ét energimærke for flere nybyggede bygninger.
Energistyrelsen opbevarer allerede i dag energimærker i perioden, som er
nødvendig for at opnå formålet med ordningen. Energistyrelsen har som følge af
reglerne om persondata ikke mulighed for at opbevare energimærkerne længere
end højst nødvendigt. Derfor kan Energistyrelsen kun stille krav om opbevaring i
mærkets gyldighed. Energistyrelsen tager dog EnergiTjenesten forslag til
Side 10/12
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 339: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1785149_0011.png
efterretning i det løbende arbejde, der går på at forbedre
energimærkningsdatabasen, så nødvendige data bedre kan tilgås.
Energistyrelsen skal påpege, at der i § 13 er fastlagt regler om, at
energimærkningsfirmaerne og Energistyrelsen opbevarer hhv. papirversion og
dokumentation i minimum 7 år. Bestemmelsen afskærer ikke hverken
energimærkningsfirmaerne eller Energistyrelsen fra at opbevare dokumenterne i
hele gyldighedsperioden. Energistyrelsen anerkender dog at bestemmelsens ordlyd
kan være misvisende, og tager dermed Dansk Ejendomsmæglerforening opfordring
til efterretning, og indarbejder den i den endelige udgave af bekendtgørelsen.
Dansk Byggeri
mener, at energimærkningen er et væsentligt instrument til at oplyse
om bygningers energimæssige stand og potentielle energibesparelser, som
forbrugerne overordnet set er tilfredse med. De deltager derfor gerne i eventuelle
arbejdsgrupper for at hjælpe til at forbedre kvaliteten i energimærkerne.
Fremfor at lette byrderne til erhvervslivet foretrækker
Dansk Byggeri,
at der
fokuseres på at forbedre kvaliteten af energimærkerne ved eksempelvis, at:
Energimærket bør digitalt kunne opdateres efter gennemførte
energiforbedringer
Som en del af energimærket bør der udarbejdes en langsigtet handlingsplan for
bygningens energiforbedringspotentialer
Kvaliteten af energimærkerne bør forbedres, blandt andet gennem præcisering
af energimærkningshåndbogen og efteruddannelse af energikonsulenterne
Energimærkerne bør bruges mere aktivt af pengeinstitutterne ved långivning til
bygningsejere i forbindelse med køb og salg af bygninger samt større om- eller
tilbygninger
Det bør overvejes om der i tillæg til energimærker ved salg kan autogeneres
energimærker til en-familie huse på baggrund af eksisterende data.
Danske Bygningskonsulenter
undrer sig over manglende dialog og manglende
samfundsøkonomiske beregninger fra Energistyrelsen i forbindelse med
ændringerne.
Danske Bygningskonsulenter
foreslår Energistyrelsen, at:
Tilbagetrække forslaget til ændring af Bekendtgørelsen for Energimærkning af
bygninger
Nedsætte en arbejdsgruppe bestående af Energistyrelsen og de relevante
parter (Danske Bygningskonsulenter, BfBE, Økologisk Råd, Dansk Byggeri
m.fl.), hvorved vejen til opnåelse af regeringens målsætninger drøftes.
Udarbejde samfundsøkonomiske beregninger af det nuværende forslag til
ændringer i bekendtgørelsen
Gennemgå Bekendtgørelsen og Håndbogen, så der fremadrettet udarbejdes
retvisende og brugbare energimærkningsrapporter
Ændre indholdet i energimærkningen, så kunderne og især erhvervslivet, kan
bruge indholdet til at gå direkte til håndværkerne for at indhente tilbud på
energibesparende tiltag/renovering.
Side 11/12
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 339: Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1785149_0012.png
Dansk Ejendomsmæglerforening påpeger, at alle henvisninger til BBR-koder i
bekendtgørelsen bør være opdaterede, herunder særligt BBR-koderne for
ejendomme til fritidsbenyttelse (520-590) og de gamle BBR-koder (130, 210,
220 og 230), der stadig findes i BBR-registreret.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen hilser forslagene fra Dansk Energi og Danske Bygningskonsulenter
meget velkomment, men vurderer ikke, at forslagene i denne omgang giver
anledning til ændringer i høringsudkastet til bekendtgørelsen.
BfBE spørger ind til, hvad der ligger til grund for den ændrede formulering i
bekendtgørelsens § 11.
Energistyrelsens bemærkninger
Energistyrelsen skal bemærke, at der heri kun tydeliggøres, at reglerne for
energimærkning fremadrettet udstedes ved bekendtgørelse, og ikke som før
angivet, som retningslinjer i en håndbog.
6. Sproglige rettelser
Der har været et par sproglige rettelser som er indarbejdet i bekendtgørelsen.
7. Ikrafttræden
Energistyrelsen har efter høringen ændret den fejlagtigt angivne
ikrafttrædelsesdato fra den 1. juni til den retmæssige 1. september.
Side 12/12