Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 334
Offentligt
1784109_0001.png
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. august 2017
J nr. 2017-1755
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har på samråd S T U V den 17.
august 2017 stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål
Der bedes redegjort for reglerne eller best practice for bortskaffelse af væske brugt
i forbindelse med anvendelse af hydraulisk frakturering ved kulbrinteefterforskning
og
–indvinding,
herunder særligt om der er udviklet en teknologisk løsning til at
rense væsken og øvrigt affald.
Der bedes endvidere redegjort for, hvor brugt fraktureringsvæske fra en eventuel
boring på Lolland-Falster vil skulle deponeres.
Svar
Reglerne for spildevand herunder brugt fraktureringsvæske henhører under
Miljø- og Fødevareministeriet, som har oplyst mig følgende, hvortil jeg kan
henholde mig:
”Bortskaffelse
af forurenet vand kan overordnet set ske på forskellige måder.
Der kan efter spildevandsreglerne ansøges om nedsivning til grundvandet,
udledning til overfladevand, udledning til kloaksystemet eller injektion i
grundvandsmagasinet. Sidstnævnte er dog forbudt, hvis spildevandet inde-
holder en række specificerede stoffer. Alle ovennævnte disponeringsmåder
kræver en godkendelse fra kommunen. En sådan godkendelse vil, hvis den
bliver imødekommet, eventuelt blive givet med tilknyttede vilkår om forbe-
handling.
Endelig kan det forurenede vand bortskaffes efter affaldsreglerne som er-
hvervsaffald. Her vil det i givet fald også være kommunen, som er myndig-
hed.
Fraktureringsteknikken har kun været anvendt på land i Danmark i et enkelt
tilfælde ved en efterforskningsboring i 1981, så der foreligger ikke noget in-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Opfølgning på åbent samråd den 17/8-17 om indvinding af olie og gas (samrådsspm. S, T, U og V)
1784109_0002.png
denlandsk erfaringsmateriale for dette. Teknikken har dog været anvendt i
stor udstrækning ved olieudvindingen i Nordsøen. Teknikken består i, at der
injiceres en blanding af vand, sand/keramiske kugler og kemikalier ned i bo-
rehullet under højt tryk. Det høje tryk betyder, at væsken danner sprækker
eller udvider naturlige revner i undergrunden omkring boringen. Sandet
pumpes ind i sprækkerne og forhindrer dem i at lukke til igen, når trykket af-
tager.
Blandingen består af 98-99 procent vand og sand/keramiske kugler, mens
kemikalier udgør 1-2 procent af den samlede volumen. Kemikalierne tilsæt-
tes for bl.a. at reducere friktionen, forhindre bakterievækst og forebygge kor-
rosion i rørene og for derved at gøre boreprocessen mere effektiv og forbed-
re forholdene ved produktion. Særligt miljøfarligt spildevand opsamles på bo-
replatformen og bringes til land, hvor det behandles. Ikke-miljøfarligt spilde-
vand udledes typisk til havet.
Hvad angår udvinding af kulbrinter ved frakturering på land, fremgår det af
en dansk udredning om skifergas fra 2016, at der her produceres spildevand
bestående af tilbageløbsvand fra brøndene og mindre mængder frakture-
ringsvæske. Redegørelsens afsnit om spildevand og affaldshåndtering vur-
deres også at være gældende for anden kulbrinteudvinding end skifergas.
Spildevandet kan ifølge udredningen behandles med forskellige metoder på
særlige anlæg eller på almindelige spildevandsrensningsanlæg.
Internationalt har den foretrukne metode til bortskaffelse af vand ved hoved-
parten af den igangværende skifergasproduktion været enten at genbruge
den til frakturering eller at injicere den ned i særlige brønde til bortskaffelse.
Ved genanvendelse af spildevand vil de tilsatte kemikalier formodentlig ikke
skulle fjernes, men vil indgå i genanvendelsen. Ved genanvendelse vil der
være brug for at fjerne partikler af hensyn til skader på udstyr og risiko for til-
stopninger i brønden. Internationalt er det beskrevet, at det ofte er nødven-
digt at nedbringe mængden af opløste salte. Det kan foregå ved udfældning,
som vil producere en begrænset mængde fast affald eller ved anvendelse af
membranfiltrering, som vil producere en koncentreret saltfraktion, som skal
bortskaffes.”
I forhold til konkret placering af brugt fraktureringsvæske fra en eventuel bo-
ring på Lolland-Falster, kan jeg oplyse, at der ikke på nuværende tidspunkt
er ansøgt om tilladelse til at bore eller til at anvende frakturering. Der er der-
for ingen planer for deponering af fraktureringsvæske.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2