EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 330
Offentligt

ENERGI

ÅRSRAPPORT 2016

ENERGINET.DK, TONNE KJÆRSVEJ 65, 7000 FREDERICIA, CVR-NR. 28980671

SAMMEN

BÆREDYGTIG

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

FOKUSARTIKEL

KUNDEN I CENTRUM

FOR NYT ELMARKED

Forbrug af elektricitet kommer

til at hænge bedre sammen med

bæredygtig energiproduktion.

SIDE 32

INDHOLDSFORTEGNELSE

DET STORE BILLEDE

Forord fra bestyrelsesformand og administrerende direktør .....................................6

FOKUSARTIKEL

UDLANDSFORBINDELSER

TIL BILLIG, SIKKER OG

GRØN ENERGI

LEDELSESBERETNING

Året i glimt .....................................................................................................................................8

Værdikæde ..................................................................................................................................10

Energinet - en kort præsentation ........................................................................................12

Mål, resultater og forventninger ..........................................................................................14

Energien hænger sammen ved

hjælp af gigantforbindelser til

udlandet

FOKUSARTIKLER

Nyt nordisk samarbejde om energiens frie bevægelighed ........................................ 20

Grøn gas på naturgassens hovedvej .................................................................................. 24

Udlandsforbindelser til billig, sikker og grøn energi .................................................... 28

Kunden i centrum for nyt elmarked ................................................................................... 32

SIDE 28

FORRETNINGSAKTIVITETER

Transmission ............................................................................................................................. 38

Systemdrift ................................................................................................................................ 42

Markeds- og systemudvikling .............................................................................................. 46

Forvaltningsopgaver ............................................................................................................... 50

Kommercielle aktiviteter ....................................................................................................... 54

FOKUSARTIKEL

NYT NORDISK SAMARBEJDE

OM ENERGIENS FRIE

BEVÆGELIGHED

Energien skal hænge bedre

sammen mellem lande i Norden.

GOVERNANCE

Ledelse ........................................................................................................................................ 60

Samfundsansvar ...................................................................................................................... 60

SIDE 20

ÅRSREGNSKAB

Regnskabsberetning ............................................................................................................... 72

Finansielt koncernregnskab ................................................................................................. 75

Anvendt regnskabspraksis for koncernen ...................................................................... 98

Finansielt moderselskabsregnskab ................................................................................. 105

Anvendt regnskabspraksis for moderselskabet ......................................................... 124

Ledelsespåtegning ............................................................................................................... 125

Revisionspåtegning afgivet af intern revisor ................................................................ 127

Revisionspåtegning afgivet af ekstern revisor ............................................................ 128

Koncernen per 31. december 2016 ................................................................................... 131

Hoved- og nøgletal ................................................................................................................ 131

FOKUSARTIKEL

GRØN GAS PÅ

NATURGASSENS HOVEDVEJ

Biogas hænger sammen med

naturgassens infrastruktur.

SIDE 24

Energinet marts 2017

ISBN: 978-87-90707-01-9

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Årsrapport 2016

DET

STORE

BILLEDE

HER KAN DU DANNE DIG ET HURTIGT OVERBLIK OVER,

HVILKEN SLAGS VIRKSOMHED ENERGINET ER, HVAD VI HAR

UDRETTET I 2016, OG HVORDAN

VI SER PÅ FREMTIDEN.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Årsrapport 2016

BESTYRELSESFORMAND

KIM ANDERSEN

Vi bidrager til, at energien hænger sammen. Så den

grønne omstilling kan gennemføres på måder, der

gavner samfundets økonomi.

Mit første år som formand for

Energinets bestyrelse har været et

begivenhedsrigt år for Energinet og

for energisektoren i både Danmark og

verden omkring os.

Internationalt ik den grønne omstilling

endnu et væsentligt momentum, da

verdens ledere ved COP22 i november

2016 vedtog en arbejdsplan for

gennemførelsen af den historiske

klimaaftale, der blev underskrevet i

Paris i 2015.

I Danmark fastholdes stabile ramme-

vilkår for energisektoren igennem de

politiske forhandlinger og forandringer,

som har præget 2016: nedsættelse af

en ny energikommission, ændret inan-

siering af støtte til vedvarende energi

gennem udfasning af PSO-ordningen,

fremlæggelse af ny forsyningsstrategi

med inansloven og trekløverregerin-

gens fokus på en grøn omstilling, der

fastholder Danmark som foregangs-

land og skaber jobs.

I samarbejde med energisektoren har

Energinet siden Folketingets etablering

af virksomheden i 2005 arbejdet

målrettet på at omstille energiens

markeder og infrastrukturer, så de

danske politiske målsætninger om

uafhængighed af fossile brændsler i

2050 kan virkeliggøres. Og sådan, at

omstillingen kan gennemføres med

høj forsyningssikkerhed og til gavn for

samfundets økonomi.

2016 var ingen undtagelse. Den stra-

tegi, vi følger i et tæt samarbejde med

aktører i energisektoren, handler om

at skabe sammenhæng. Sammenhæng

mellem lande i Europa. Sammenhæng

mellem produktion og forbrug.

Sammenhæng mellem energikilder.

Det kan du læse mere om i vores

årsrapport for 2016. God læselyst!

ADMINISTRERENDE DIREKTØR

PEDER Ø. ANDREASEN

Energien i Europas lande skal lettes bedre sammen.

I 2016 tog Energinet store skridt fremad mod endnu

tættere sammenhænge.

Vi, der arbejder med energi, lever i

en spændende, fagligt udfordrende

og afgørende tid. Det har vi en meget

stærk bevidsthed om i Energinet, og

det samme gælder alle vores kolleger i

energisektoren.

Sammenhæng og samarbejde er

vitterligt kodeord, hvis vi i Danmark

og Europa skal lykkes med den fælles

udfordring, der er så afgørende for

vores samfund: at forsyne borgere og

virksomheder med bæredygtig energi,

der kommer sikkert frem. Nu og i

fremtiden.

Bevidsthed om sagens vigtighed

gennemsyrer årtiers mest omfattende

lovpakke fra Europa-Kommissionen,

den såkaldte vinterpakke, som blev

ofentliggjort den 30. november 2016.

Flere af årets største projekter i Ener-

ginet følger de stier, som vinterpakken

vil betræde: energiens frie bevæge-

lighed over grænser samt udvikling af

energimarkeder, der skaber balance

mellem forbrug og produktion. Det er

vi stolte af.

Vi er stolte af Engrosmodellen og

deler stolthed med de hundredvis

af branchefolk fra netselskaber og

elleverandører, som var med til at

sikre idriftsættelsen i april måned.

Vi er stolte af Nordic RSC (Regional

Security Coordinator) i København

og deler stolthed med vores nordiske

TSO-kolleger fra Finland, Sverige og

Norge, som vi indgik samarbejdsaftale

med i 2016. Vi er stolte af nye vigtige

udlandsforbindelser, som kom tættere

på målstregen i løbet af året, og vi

deler stolthed med vores partnere i

England, Holland, Polen og Tyskland.

2016 var også et år med organisato-

riske forandringer. Energinet overtog

ejerskabet af DONG Energys gasdi-

stributionsnet efter børsnoteringen af

DONG Energy. Rationalet for købet er,

at kritisk infrastruktur skal forblive på

ofentlige hænder. I 2016 blev det også

endeligt afgjort, at vores forvaltnings-

opgaver inden for lovbestemt støtte

af miljøvenlig energi lytter til Esbjerg,

hvor de fra januar 2018 forventes at

blive en del af Energistyrelsen .

Nye medarbejdere i vores datter-

selskab Dansk Gas Distribution A/S

(tidligere en del af DONG Energy) og

nuværende medarbejdere, der bliver

en del af Energistyrelsen, fortjener stor

anerkendelse for den måde, de har

tacklet forandringerne på. Tak for det!

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Årsrapport 2016

ÅRET I GLIMT

5. FEBRUAR

1. APRIL

KRIEGERS FLAK

Investering i søkabler, som

forbinder Danmark og Tyskland via

to havmølleparker i Østersøen,

godkendes af energi-, forsynings-

og klimaministeren.

Læs mere på side 39.

2016

10. OKTOBER

FREMTIDENS

ELMARKED

Engrosmodellen sættes i drift. Det betyder

tættere kundekontakt og åbner for innova-

tion på elmarkedet. Læs mere på side 32.

27. APRIL

NY BESTYRELSES-

FORMAND

Energi-, forsynings- og klimaminis-

teren udnævner Kim Andersen til

ny formand for Energinets besty-

relse. Samtidigt udpeges tre nye

bestyrelsesmedlemmer: Niels

Bergh-Hansen, Lars Clausen

og Hans Duus Jørgensen. Læs om

bestyrelsen på side 64.

9.-24. JUNI

UDMÆRKELSER

International benchmark placerer Energinets

gastransmission i den europæiske top, hvad

angår omkostningse ektivitet. Morten Gade

Christensen udnævnes som årets IT-direktør, og

Energinet modtager international pris for god

borgerinddragelse.

1. SPADESTIK

FOR COBRACABLE

Energi-, forsynings- og klima-

minister Lars Christian Lilleholt

og Energinets bestyrelsesformand

Kim Andersen indvier arbejdet

med at etablere Danmarks

første elforbindelse til Holland.

Læs mere på side 39.

7. JULI

10. MAJ

BIOGAS PÅ TRANS-

MISSIONSNETTET

For første gang i Danmark sendes biogas direkte

ind på transmissionsnettet. Det sker ved et stort,

nyt biogasanlæg ved Bevtoft i Sønderjylland.

Læs mere på side 24.

DONG ENERGYS

GASDISTRIBUTIONSNET

Energinet underskriver aftale om køb af gasdistri-

butionsnettet, som nu hedder Dansk Gas Distribu-

tion A/S. Læs mere på side 55.

27. OKTOBER

HORNS REV 3

Energinet sætter spænding på

forbindelsen, som skal føre

strømmen fra den kommende

havmøllepark i land ved

Blaabjerg og videre til Endrup

Station. Læs mere på side 40.

16. NOVEMBER

25. NOVEMBER

6. DECEMBER

NORDIC RSC

Direktører fra de nordiske TSO’er (Statnett,

Svenska Kraftnät, Fingrid og Energinet) under-

skriver samarbejdsaftale om elforsyningssikker-

hed og kapacitetsudnyttelse med et fælles kontor

i København. Læs mere på side 20.

APPLES DATACENTER

Energinet holder rejsegilde for Danmarkshistoriens mest

komplekse og forsyningssikre højspændingsstation i

Foulum, der skal koble Apples kommende datacenter

direkte på transmissionsnettet. Læs mere på side 40.

GASLEDNING TIL POLEN

Energinet indbyder i samarbejde med polske GAZ-SYSTEM S.A.

alle relevante interessenter til at kommentere procedurer for en

kommende såkaldt Open Season-proces, hvor markedsaktører

kan tilkendegive interesse for at købe kapacitet i en evt.

kommende gasledning, der forbinder Norge, Danmark og Polen.

Læs mere på side 28.

Energinet er en virksomhed med vidtforgrenede og mange forskellige arbejdsområder. Derfor er de fremhævede begiven-

heder ovenfor et stærkt begrænset udvalg af årets interessante begivenheder. De nævnte milepæle er bl.a. udvalgt, fordi de

enten er udtryk for relativt nye projekter, afsluttede projekter eller er særligt fremhævelsesværdige af andre grunde.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Årsrapport 2016

VÆRDIKÆDE

RESSOURCER 2016

RESULTATER 2016

ØKONOMISKE

FYSISKE

MENNESKELIGE

FORSYNINGSSIKKERHED

VEDVARENDE ENERGI

MARKEDSUDVIKLING

2,7

7,9

0,4

DKK MIA.

NET- OG SYSTEM-

TARIFFER

6.913

861

HØJSPÆN-

DINGSNET

953

GNS. ANTAL

MEDARBEJDERE

MÅL: NUL

2015: NUL

SEK.

IKKE LEVERET EL

MÅL: MAKS. 60 SEK.

2015: 41 SEK.

38%

147

7,4

AF DANSK

ELFORBRUG KOM

FRA VINDKRAFT

DKK MIO.

2015: 7%

SKIFT AF

ELLEVERANDØR

DKK MIA

PSO-TARIFFER

GASRØR

(TRANSMIS-

SIONSNETTET)

MEDARBEJDER-

TILFREDSHED

NUL

SVIGT AF

GASFORSYNING

MÅL 2017: 76

DANSKE VIRKSOMHEDER I GNS.: 69

STØTTE

VE-FORSKNINGS-

PROJEKTER

% AF DANSK GAS-

FORBRUG HANDLET

PÅ GASPOINT NORDIC

DKK MIA.

GASTRANS-

MISSIONSTARIFFER

UDLANDSFORBINDELSER

2 GAS- OG 5 ELFOR-

BINDELSER

2,2%

SYGEFRAVÆR

3.770

2015: 3.865

TWh-KM

DKK MIA.

2015: 2,0 %

MÅL 2017: MAX 2,0%

TRANS-

PORTERET EL

TILSKUD TIL

VEDVARENDE ENERGI

7 AF 10 ANBEFALINGER FRA

MARKEDSMODEL 2.0 FØLGER

TIDSPLANEN. 3 ANBEFALINGER

ER KLAR TIL MYNDIGHEDS-

GODKENDELSE.

DKK MIA.

LÅN I NATIONAL-

BANKEN

6.600

GAS-

DISTRIBU-

TIONSNET

DIALOGMØDER

MED BORGERE OG

AKTØRER

2015: 4

MIA. Nm

GWh

TRANS-

PORTERET GAS

43%

53%

VÆKST I

BIOGAS-

PRODUKTION

65%

INTERESSENT-

TILFREDSHED

MED BIDRAG TIL

2015: 57

SUNDT INVESTE-

MÅL 2017: 80

RINGSKLIMA

GASLAGRE

3,6

MÅL 2017: 4

2015: 3,1

PÅ CMMI-SKALA

IT-MODENHED

** INTERESSENT-

TILFREDSHED MED

BIDRAG TIL EFFEKTIV

2015: 58

OMSTILLING

MÅL 2017: 80

Energinet er en virksomhed, der driver, udvikler og bygger

anlæg og systemer inden for el- og gasområderne.

Ovenstående ressourcer og resultater er kun udvalgte,

centrale eksempler på ressourcer og resultater. Eksempler,

som mest skal tjene til at give læseren en umiddelbar

fornemmelse af, hvad Energinet arbejder med. Nogle

resultater er direkte knyttet til Energinets aktiviteter, mens

andre er mere indirekte knyttet til Energinets aktiviteter.

Medarbejdernes vurdering af tilfredshed er fra 2015.

Medarbejderne svarer på spørgsmål om arbejdsglæde for

i alt ni områder, og det samlede indextal er et resultat af,

hvor højt medarbejderne vurderer tilfredsheden samlet set.

Modellen hedder ”Global Employee and Leadership Index”,

som er en anerkendt og udbredt metode blandt danske og

internationale virksomheder. Energinet gennemfører MTU

(medarbejdertilfredshedsundersøgelse) hvert andet år.

Andelen af respondenter der har scoret 7 eller derover på

en skala fra 1 til 10 i tilfredshed med omdømme på det givne

løfte.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Årsrapport 2016

ENERGINET

– en kort præsentation

TRE LØFTER

Energinets strategi hviler på tre løfter til det

danske samfund. Dem vil vi gerne måles på.

TRANSMISSION

OM ENERGINET OG LØFTER

driver og udbygger

Energinet

SIDE 54

SIDE 38

KOMMERCIELLE

AKTIVITETER

Energinet har tre datter-

selskaber: et gaslager-

selskab, et gasdistribu-

tionsselskab og et selskab,

der sælger rådgivning.

el- og gastransmissions-

nettene samt forbindelser

til udlandet.

INDSATSER

FORSYNINGSSIKKERH

LØFTER

VISION

HØJ FORSYNINGSSIKK

ERH

BALANCE I ET

BÆRE

IKLI

EKTIV

OMSTILLIN

EFF

SYSTEM

ERGI

FORRETNINGS-

AKTIVITETER

SIDE 42

SYSTEMDRIFT

Energinet driver el- og

gassystemerne, så

forbrugerne har sikker

forsyning af el og gas.

MISSION

SIKKER ENERGI

TIL SAMFUNDET

SIDE 50

FORVALTNINGS-

OPGAVER

Energinet administrerer og

udbetaler lovreguleret støtte til

fremme af miljøvenlig energi.

SIDE 46

LYS

ANA

MARKEDS- OG

SYSTEMUDVIKLING

Energinet udvikler el- og gas-

markederne til e ektivt at håndtere

den grønne omstilling.

Energinets strategi for 2015-2017 hedder “Sammentænkning”

og kan læses her:

www.energinet.dk/sammentaenkning.

HVAD ER ENERGINET?

Energinet er en selvstændig, ofentlig

virksomhed under Energi-, Forsynings-

og Klimaministeriet. Vi ejer og driver

det overordnede el- og naturgasnet

i Danmark. Vores opgaver er at

indpasse vedvarende energi, sikre

lige adgang til nettene og varetage

forsyningssikkerheden i Danmark.

HVILKEN VÆRDI SKABER

ENERGINET?

I vores strategi giver vi tre løfter til

samfundet om høj forsyningssikkerhed,

efektiv omstilling og bidrag til et

sundt investeringsklima. I den grad, vi

indfrier løfterne, skaber vi værdi for

forbrugerne, for energisektoren og for

samfundet som helhed.

HVORDAN SKABER ENERGINET

VÆRDI?

Energinet arbejder med fem

forretningsaktiviteter, der understøtter

hinanden på forskellige måder (se

infograik ovenfor). Aktiviteterne

bidrager alle til at løse Energinets tre

løfter til samfundet og de lovpligtige

opgaver, vi er pålagt.

HØJ FORSYNINGSSIKKERHED

Energinet vedligeholder og udvikler

transmissionsnettene og markederne

med det formål at fastholde en høj

forsyningssikkerhed. Det sker i et

tæt samarbejde med alle aktører i

energisektoren.

EFFEKTIV OMSTILLING

Energinet inder veje til en grøn

omstilling, der er økonomisk forsvarlig

for det danske samfund. Det sker i

et tæt samarbejde med alle aktører i

energisektoren.

SUNDT INVESTERINGSKLIMA

Energinet bidrager til et sundt

investeringsklima. Det er ønskeligt, at

aktører i energibranchen kan træfe

investeringsbeslutninger på et så

oplyst grundlag som muligt.

TRU

KTU

INFOR

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

MÅL OG RESULTATER

Energinets virksomhedsmål er indikatorer for, om vores aktiviteter skaber værdi

for samfundet.

LØFTE:

MÅL, RESULTATER OG OUT-

LOOK

LØFTE:

HØJ FORSYNINGSSIKKERHED

IKKE LEVERET EL

¡s

MÅL: MAKS 60 SEK.

Afbrudssekunder per forbruger

relateret til transmissionsnettet i et

normalår.

SVIGT AF GASFORSYNING

NUL

MÅL: NUL

LØFTE:

Forsyningssvigt relateret til Energinet.

FREMTIDIGE ELAFBRUD

Østdanmark

Vestdanmark

7 MIN. 0 MIN.

MÅL: MAKS 5 MINUTTER

Vi tilstræber at udvikle elsystemet sådan, at

forventede afbrudsminutter per forbruger per

år maksimalt er 5 minutter pga manglende

e ekt set i et 5-årigt perspektiv.

Energinets resultater kan ikke alæses af årsregnskabets

bundlinje, da vores økonomi er baseret på et hvile i sig

selv-princip, og vi således ikke skal optjene overskud.

I stedet skal Energinet skabe værdi for samfundet.

Det er imidlertid ikke muligt speciikt at måle den

samfundsøkonomiske værdi, som Energinet skaber.

g¡i¡

48 SEK.

dl d

2 t

r s Å

ppo

016

Årsrapport 2016 - Det store billede

MÅL, RESULTATER

OG FORVENTNINGER

EFFEKTIV OMSTILLING

INTERESSENTERNES

TILFREDSHED

53%

MÅL 2017: 80%

Andelen af respondenter der har scoret 7

eller derover på en skala fra 1 til 10 i

tilfredshed med omdømme på det givne

løfte.

Energinet skal skabe værdi

for samfundet. Vores

økonomi er baseret på et

hvile i sig selv-princip, og

vi skal således ikke optjene

overskud. Vi måler vores

resultater med indikatorer

inden for de tre løfter, vi

har afgivet i vores strategi:

høj forsyningssikkerhed,

efektiv omstilling og sundt

investeringsklima.

Energiens sammenhænge i 2016

Energinets strategiske retning er dei-

neret af vores strategiplan, der gælder

fra 2015 til og med 2017. Strategi-

planen hedder ”Sammentænkning”, og

vi viser i denne årsrapport for 2016,

at sammentænkning af energien på

tværs af lande, på tværs af forbrug og

produktion og på tværs af energifor-

mer faktisk former de aktiviteter, som

Energinet har ansvar for.

Høj forsyningssikkerhed i 2016

Det danske niveau for forsyningssik-

kerhed er meget højt og hører til i den

europæiske top. Energinet arbejder ud

fra en målsætning om at bevare det

høje niveau for forsyningssikkerhed.

Stigende mængder vindkraft og færre

kraftværker til at sikre balancen i

elsystemet giver behov for nye inden-

landske virkemidler, som fx leksibilitet

i elforbruget og øget samarbejde på

tværs af grænser. Engrosmodellen blev

sat i drift i april 2016 (læs mere på side

32), ligesom vi satte skub i et tættere

samarbejde mellem de nordiske TSO’er

(læs mere på side 20). På længere sigt

forventes Engrosmodellen at føre til

øget leksibilitet i elforbruget, mens et

tættere nordisk samarbejde forventes

at føre til en mere omkostningsefektiv

forsyningssikkerhed.

I 2016 overtog Energinet DONG

Energys gasdistributionsnet efter

børsnoteringen af DONG Energy. Fra

såvel lovgivers som Energinets side

er rationalet, at kritisk infrastruktur

således forbliver i ofentligt eje, idet

Energinet er en selvstændig ofentlig

virksomhed ejet af staten. Energinets

køb af det selskab, der nu hedder

Dansk Gas Distribution A/S, er derfor

i vid udstrækning begrundet ud fra

hensyn til forsyningssikkerheden.

Efektiv omstilling i 2016

Energinet bidrager til at inde veje til

en grøn omstilling, der er økonomisk

forsvarlig for det danske samfund. Vi

står ikke alene i den proces, idet vi

løbende samarbejder med vores ejer,

aktører i den danske energisektor og

internationale samarbejdspartnere.

Således har vi i 2016 alene afholdt

mindst 60 samarbejds- og dialogmøder

med aktører inden for el- og gasbran-

chen (aktørmøder) samt med borgere

(borgermøder), der er berørte af vores

anlægsprojekter.

Via en efektiv drift forpligter Energi-

net sig til at gå foran med egne

investeringer ved at vise vejen med

helhedsorienterede energianalyser

og ved at sikre en fortsat tæt integra-

tion i velfungerende, internationale

markeder. Energinet er forpligtet til

at gennemføre store investeringer så

omkostningsefektivt som muligt, og

konkret har vi i vores strategi forpligtet

os til en reduktion af enhedsomkost-

ninger til nye anlæg med 15 % i 2017 i

forhold til 2013. I tredje kvartal 2016 er

vi gennem en målrettet indsats med at

forenkle og standardisere vores indkøb

i vores såkaldte SFI-projekt (SFI: Stan-

dardisering, Forenkling, Indkøb) nået et

godt stykke af vejen, idet projektet har

opnået meget væsentlige besparelser.

Sundt investeringsklima i 2016

Energinet ønsker at bidrage til et

sundt investeringsklima. Med et sundt

investeringsklima forstår vi klare

mål og rammer for udviklingen af de

energisystemer, som vi har ansvaret

for. Et af de mere markante resultater i

2016, som en samlet energisektor kan

notere sig som en efekt af det sunde

investeringsklima, er, at Apple har

valgt at placere et stort datacenter i

Danmark. Det er et godt eksempel på,

SUNDT INVESTERINGSKLIMA

INTERESSENTERNES

TILFREDSHED

65%

MÅL 2017: 80%

Andelen af respondenter der har scoret 7

eller derover på en skala fra 1 til 10 i

tilfredshed med omdømme på det givne

løfte.

Til gengæld lader Energinet sig måle på en række konkrete

og objektive mål, som vi har opsat i Strategiplan 2014.

Målene, som forventes opfyldt ved strategiperiodens

afslutning i 2017, indikerer efekten af vores strategiske

indsatser. De fungerer desuden som pejlemærker på, hvor vi

skal fokusere vores indsatser for at indfri vores løfter.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Årsrapport 2016 - Det store billede

at et samfund med stor ekspertise i at

opretholde en høj forsyningssikkerhed

og samtidig have en høj andel af grøn

energi er et samfund, der alene i kraft

af denne ekspertise tiltrækker investe-

ringer til gavn for vækst og jobskabel-

se. I november 2016 holdt Energinet

rejsegilde for Danmarkshistoriens

mest komplekse og forsyningssikre

højspændingsstation i Foulum, der skal

koble Apples kommende datacenter

direkte på transmissionsnettet.

Flere af årets aktiviteter og milepæle

har desuden haft som klart rationale

at bidrage til et sundt investeringskli-

ma. Det gælder fx idriftsættelsen af

Engrosmodellen, som sætter kunden

mere i centrum af elmarkedet og giver

et øget incitament for elleverandører

til at udvikle nye produkter og for-

retningsmodeller (læs mere på side

32). Det gælder også den påbegyndte

udvikling af Energidatabanken, som

skal stille energidata til rådighed for

forskere og produktudviklere (læs

mere på side 48), og det gælder udvik-

lingen af et internationalt system for

grøn gascertiicering, som Energinet er

sat i spidsen for (læs mere på side 48).

Interessenttilfredshed i 2016

Energinet har høje ambitioner for

tilfredsheden hos vores interessenter.

Det er vigtigt, at vores interessenter

oplever, vi løser vores opgaver godt.

Derfor har vi sat ambitiøse mål for in-

teressenters tilfredshed med Energinet.

Energinet gennemfører hvert år en

undersøgelse af interessenternes

tilfredshed. I 2016 kvitterer interessen-

terne for, at vi leverer et godt produkt,

og at vi leverer på vores kerneydelse,

forsyningssikkerhed. Til gengæld giver

de i deres vurdering lavere karakterer

til vores omdømme og adfærd.

Energinet er således i 2016 gået lidt

tilbage på interessenternes vurdering

af vores image og omdømme inden for

løftet om en efektiv omstilling, mens

vi er gået lidt frem på løftet om sundt

investeringsklima.

Vi skal tage de lave vurderinger fra

vores interessenter alvorligt og fortsat

arbejde med fokus på transparens

og involvering. Vi erkender, at det er

det lange seje træk, der vil bidrage til,

at vores interessenter lytter deres

syn på os. I Energinet vil vi bibeholde

vores fokus på åbenhed og involvering

og fortsat iværksætte mange samar-

bejdsfora og deltage i samarbejde med

energisektorens aktører herhjemme og

i udlandet.

Et kig ind i 2017

2017 bliver endnu et vigtigt år for

energisektoren som helhed og for

Energinet. I Energinet ser vi frem til,

at regeringens energikommission

fremlægger sin rapport i foråret. Det

er begyndelsen på en meget vigtig

proces, der må ventes at lægge op til

en politisk aftale i efteråret 2017, som

vil etablere nye langsigtede rammevil-

kår. Som TSO (Transmission System

Operator) håber Energinet på en bred

politisk opbakning til rammevilkår,

som er stabile og langsigtede – noget,

der er af afgørende værdi for alle

aktører i sektoren. Vi ser også frem

til og anbefaler, at dansk satsning på

internationale og markedsbaserede

løsninger for integration af bæredygtig

og betalbar energi fortsætter.

De teknologiske udviklinger, der

sammen med de stabile rammevilkår

og velfungerende energisystemer i

2016 har drevet priserne på havvind og

solceller længere ned, end nogen for

blot få år siden havde forestillet sig, vil

fortsætte med at imponere. Det lover

godt for fremtiden, og vi tror på, at vi

i Danmark har de rigtige betingelser

for at kunne udvikle os til en endnu

stærkere energihub, end vi allerede er

nu. Med en fortsat intelligent udvikling

af energisystemerne og en fortsat

udbygning af el- og gasforbindelser

mellem Danmark og udlandet kan

Danmark udvikle sig til en meget stærk

energihub, der tiltrækker både store

producenter og store forbrugere af

energi, som er grøn, sikker og billig.

I 2017 er der nogle opgaver tættere

på selve Energinets forretning, som

vil kræve meget af os, og som vi vil

give høj prioritet. Regeringen har i sin

forsyningsstrategi lagt op til en ny

indtægtsrammeregulering af Energi-

net, som kort sagt betyder, at Energi-

nets økonomi ikke længere reguleres

som en hvile i sig selv-økonomi, men

i stedet med en indtægtsramme. I

2017 bliver det en vigtig opgave for

Energinet og vores regulator at få

reguleringen indrettet på en måde,

som driver efektiviteten og dokumen-

tationen af vores efektivitet opad, og

som samtidigt sikrer, at vi fortsat har

mulighed for at prioritere vores drift og

investeringer ud fra samfundsnytte og

samfundsøkonomi.

En anden vigtig opgave bliver udform-

ningen af en ny såkaldt investerings-

governance, som skal medføre, at

interessenter, politikere og vores ejer

skal involveres på tidligere tidspunkter

i de processer, der fører frem til

beslutninger om investeringer. Det er

en opgave, vi ser meget frem til, da vi

tror på, at så megen åbenhed og dialog

så tidligt som muligt i processerne rent

faktisk både skaber bedre løsninger,

bedre fælles forståelse og bedre

ejerskab til løsningerne.

Et tredje vigtigt fokusområde vil være

informationssikkerhed. Med den øgede

digitalisering af energisystemerne

bliver vi stadigt mere sårbare over for

nedbrud og hacking. I de senere år har

Energinet opjusteret sin informations-

sikkerhed ganske væsentligt, hvilket i

2016 også førte til en kraftig forbedring

i revisorernes vurdering af Energinets

IT-modenhed (læs mere på side 49).

Opgaven med at udvikle og forbedre

informationssikkerheden kommer til

FORSYNINGSSIKKERHED

at fylde meget i de kommende år. Det

gælder for Energinets egen informa-

tionssikkerhed, men det gælder også

i forhold til, at Energinet fra 2017 har

fået pålagt opgaven med at føre tilsyn

med informationssikkerheden i hele

sektoren.

Strategiske risici for Energinet

Energinets aktiviteter og investeringer

er forbundet med væsentlige strategi-

ske risici. Risici, som virksomhedens

EFFEKTIV OMSTILLING

ledelse løbende afdækker, analyserer

og tager bestik af. I skemaet herunder

oplistes de vigtigste strategiske risici,

som organisationen og ledelsen vil

have en høj grad af opmærksomhed

rettet mod i 2017. I skemaet angives

også eksempler på tiltag, som

virksomheden engagerer sig i for at

imødegå de strategiske risici.

SUNDT INVESTERINGSKLIMA

Den globale gaspris er meget lav,

men priser på konkurrerende

brændsler er også lave. Gassens

konkurrencedygtighed er dermed

reduceret. Desuden er en række

brændsler subsidieret eller undtaget

fra afgifter. Det påvirker også

anvendelsen af gas.

Eventuelle usikkerheder om langsig-

tede rammevilkår for de kommende

års omstilling af energisystemer vil

være en udfordring for investerings-

viljen i nødvendige teknologier og

løsninger.

Energinet arbejder sammen med den

polske TSO, GAZ-SYSTEM S.A., om en

mulig gasrørledning, der forbinder

Norge og Danmark med Polen. For-

bindelsen vil formindske transport-

omkostningerne for gas og dermed

forbedre konkurrencedygtigheden.

Energinet arbejder kontinuerligt

med at skabe involvering, åbenhed

og information om rammer og vilkår

for den grønne omstilling i Danmark.

Det sker fx med Energinets analyser,

som udarbejdes gennem formaliseret

inddragelse af energisektorens

aktører.

RISICI

Energinet måtte i 2015 annullere

et udbud af en strategisk reserve,

fordi EU-Kommisionen fandt, at den

strategiske reserve ville være i strid

med reglerne for statsstøtte. Derfor er

opretholdelse af den høje forsyningssik-

kerhed udfordret i Østdanmark.

Gasforsyningen kan blive udfordret, hvis

produktionen fra Tyra feltet i Nordsøen

lukkes ned permanent.

Begrænsninger i energiens frie bevæ-

gelighed på tværs af landegrænser

formindsker muligheder for at indpasse

mere vedvarende energi under samtidig

fastholdelse af høj forsyningssikkerhed.

Et aktuelt problem er, at rådigheden

på forbindelsen over den dansk-tyske

grænse er mindre, end den kunne være

som følge af manglende udbygninger

af det tyske elnet. Den gennemsnitlige

eksportrådighed på forbindelsen var i

2016 faldet yderligere til 10,8 procent

mod 13,2 % året før. Den gennemsnitlige

importrådighed i 2016 var 85,9 %.

EKSEM-

PLER

PÅ

TILTAG

Energinet arbejder sammen med aktører

i energisektoren om Markedsmodel

2.0, udbygning af det nordiske samar-

bejde om forsyningssikkerhed samt en

planlægning af revisioner på nettet, som

tager højde for de øgede udfordringer af

forsyningssikkerheden i Østdanmark.

Gasforsyningen er robust om end mere

sårbar uden produktion fra Tyra-feltet.

En eventuel realisering af Baltic Pipe

(læs mere på side 28) vil i givet fald

styrke forsyningssikkerheden.

Energinet forfølger internationale og

markedsbaserede løsninger, der tjener

det danske samfunds interesser på ener-

giområdet bedst. Virksomheden deltager

i væsentlige nationale og internationale

samarbejdsorganer, blandt andet i regi af

ENTSO-E og ENTSOG.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

i¤ ife ¢¦£Æ ix¦qixi

¥ e i£i¤¤¦ f

¨ ¦ i ¢ it y§ iq¦¤ xiÆ

w y i¤¢¦ e¢ y¥ i¦¥ iÆ ¤ £ xe ¢ ir

Årsrapport 2016

016

i i¦q wy D

Årsrapport 2016

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Årsrapport 2016

FOKUSARTIKEL

NYT NORDISK

SAMARBEJDE

uh©

LIGHED

ENERGIENS FRIE

BEVÆGELIGHED

Energien skal hænge bedre sammen mellem lande i Norden.

125 medarbejdere fra de nordiske landes TSO’er (Transmission System Operator)

er i gang med at bringe det regionale samarbejde om energiens sikre og frie

bevægelighed ind i en ny æra. Jens Møller Birkebæk fra Energinet står i spidsen for

arbejdet med at etablere Nordic RSC – Regional Security Coordinator – i København.

”Vi har i mange år haft et godt og tæt

samarbejde med de nordiske landes

TSO’er, men nu skal vi for første gang

gøre det helt konkret med et fælles

kontor, hvor medarbejdere fra ire

landes TSO’er skal arbejde sammen”,

siger Jens Møller Birkebæk på en

råkold efterårsdag i København ud for

Copenhagen Towers, hvor Nordic RSC

er ved at blive etableret. Det er ikke

bare noget med et antal kontorstole,

nogle computere og et lejemål i Kø-

benhavn, for det handler i sidste ende

om at kunne udveksle meget store

mængder af data og informationer om

kapacitet og nettenes driftstilstand

på tværs af landegrænser mellem de

nordiske lande.

Derfor er ikke mindst arbejdet med at

udvikle de IT-systemer, der skal få det

hele til at fungere, yderst omfattende:

”Det er en kompleks og vanskelig

opgave, men det er også en opgave,

hvor der er et meget stort commitment

blandt de deltagende TSO’er til at

få det hele til at lykkes”, siger Jens

Møller Birkebæk. Han fortsætter: ”Der

er en rigtig god stemning i projektet.

Alle kan se, at Nordic RSC kan styrke

samarbejdet og optimere udnyttelsen

af elsystemet nu og i fremtiden, og

lidt mere brutalt sagt, så kan vi alle

også meget godt se, at det i fremtiden

ganske enkelt ikke er muligt for os

hver især og uafhængigt af hinanden

at håndtere forsyningssikkerheden i et

grænseoverskridende marked for el.

På den måde er vi et helt nødvendigt

fællesskab”.

Større udsyn øger efektiviteten

”Det primære formål med at etab-

lere Nordic RSC er at sikre, at vores

elsystem også fungerer i en fremtid

med stadigt stigende mængder af grøn

energi fra det, man kalder ikke-kontrol-

lerbare eller luktuerende kilder, dvs.

vind og sol. Samtidigt fylder lowet i

markedet stadigt mere over stadigt

større afstande, ikke mindst i takt med

at vi får lere og lere udlandsforbindel-

ser. Det betyder, at vi er nødt til at have

løbende tal, prognoser og beregninger

på et regionalt plan”, siger Jens Møller

Birkebæk.

Jens Møller Birkebæk er afdelingsleder i

Energinet og står i spidsen for at etablere

Nordic RSC. I baggrunden Copenhagen

Towers, hvor Nordic RSC har kontorer.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Årsrapport 2016 - Fokusartikel

rsc?

Nordic RSC er et samarbejde

mellem TSO’er i Norge, Sverige,

Finland og Danmark (Statnett,

Svenska Kraftnät, Fingrid og

Energinet).

hvad er en

Nordic RSC skal lave den samme type

beregninger af kapaciteten i elnettet,

prognoser for produktionsbehov,

sikkerhed i elnettets drift, forsy-

ningssikkerhed mv., som hver enkelt

TSO i dag laver for sit eget område.

Forskellen er, at Nordic RSC skal lave

beregningerne og prognoserne for hele

det nordiske område og levere disse

data kontinuerligt til de enkelte landes

TSO’er, som dermed får et bedre udsyn

til brug for deres planlægning og drift

af nettet, end de har i dag.

Hvis man sammenligner kontrolrum-

mene i de enkelte TSO’er med en bil,

kan man sige, at Nordic RSC tænder

det lange lys på bilen. Når man lytter

til Jens Møller Birkebæk, kan man da

også forstå, at bilmetaforen ikke er helt

fremmed for fagfolk, der beskæftiger

sig med drift og udvikling af elnettet.

”Et bedre udsyn i form af et bedre

datagrundlag, der dækker hele den

nordiske region, betyder, at vi i elnettet

kan køre tættere på kanten, som vi ple-

jer at sige”. At køre tættere på kanten

vil i denne forbindelse sige, at man kan

stille en større andel af den potentielle

kapacitet i elnettet til rådighed for

markedet, end man ellers ville kunne

have gjort. Hvis vi bliver i bilmetaforen,

kan man sige, at det er muligt at køre

lidt hurtigere i bilen – uden at sætte

sikkerheden over styr – når man har

det lange lys på, end når man kun har

det korte lys på.

Jens Møller Birkebæk kan hjælpe os

med at oversætte tilbage fra bilmeta-

foren, for hvad er det helt konkret, som

det lange lys dækker over i metaforen?

Hvad er det for en viden og data, der

bliver forudsætningen for en mere

efektiv styring af forsyningssikker-

heden i de enkelte nordiske lande?

”Det er mange ting”, siger han, ”men

et eksempel er, at når vi i hele den

nordiske region kan koordinere de

tidspunkter, hvor vi tager kraftværker,

højspændingsstationer og andre anlæg

ud af drift til vedligehold, så kan vi

langt bedre planlægge på en måde, så

disse udetider mindst muligt påvirker

den kapacitet, som vi i elnettene stiller

til rådighed for markedet”.

Big Data skaber mulighederne nu

I Danmark er vi allerede forbundet med

Tyskland, Norge og Sverige gennem

adskillige elektriske udlandsforbindel-

ser. Så hvorfor er det først nu, at vi i

de nordiske lande skaber et regionalt

samarbejde om at udveksle data og

information om elforsyningen på tværs

af landegrænser, kunne man spørge?

Jens Møller Birkebæk fortæller: ”Det

er først nu, at vi i Europa gennem

EU-forordninger kan sikre, at vi laver

en fælles datamodel for elsystemet i

hele Europa. Som det er nu, har lande-

ne i vid udstrækning egne standarder,

egne datamodeller og IT-protokoller,

som ikke uden videre kan samkøres

med hinanden”. Derfor er det i høj grad

nye data- og kommunikationstekno-

logier, der skaber grobund for den

værdiskabelse, der bliver efekten af

Nordic RSC. Det er data- og kommu-

nikationsteknologier, som etableres

og delvist udvikles i projektet under

iagttagelse af de krav, som er stillet

gennem EU-forordninger.

Nordic RSC skaber værdi

for samfundet

Hvilken værdi skaber Nordic RSC for

samfundet? ”Det er ikke bare ”piece

of cake” at sikre et velfungerende

elsystem i en fremtid med stigende

mængder af vedvarende energi fra

luktuerende energikilder”, siger Jens

Møller Birkebæk. Han fortsætter: ”Det

kræver, at energien kan handles og

lyttes over lange afstande og lyde

derhen, hvor behovet er. Det betyder,

at selvom ansvaret for forsyningssik-

kerhed hviler hos de enkelte lande eller

TSO’er, så kan forsyningssikkerhed

ikke varetages ordentligt uden et tæt

samarbejde mellem nabolande”. Og

adspurgt om den værdi, Nordic RSC

skaber for forbrugerne – udover en

styrket forsyningssikkerhed, siger

Jens Møller Birkebæk: ”Markedstil-

gængeligheden bliver bedre, når vi

kan udnytte kapaciteten i elnettet

bedre. Det styrker konkurrencen, og

dermed påvirkes elpriserne relativt set

i nedadgående retning”.

Nordic RSC skal efter planen være

fuldt implementeret ved udgangen af

2017.

En RSC (Regional Security

Coordinator) styres og drives

af de TSO’er som er med i det

regionale samarbejde.

En RSC laver avancerede bereg-

ninger og en regional model af

nettet, som skal danne bag-

grund for en mere efektiv drift

af nettet på tværs af grænser.

Vi oplever nu

en stærk sats-

ning på det nordiske

samarbejde. Det er på

tide. Vores nordiske

samarbejde er bygget

på tillid og en fælles

markedsforståelse,

og vi må stå sammen

om at dæmme op for

en mere detaljeret re-

gulering og et mindre

marked. Det er derfor

vigtigere end nogen-

sinde før at skabe

gode eksempler for

Europa. Nordic RSC i

København og vores

nordiske model til

at sætte kunden i

centrum med smarte

målere og datahub er

gode eksempler.

fem opgaver

1. FÆLLES NETMODEL

Nordic RSC skal etablere en fælles netmodel, der hver

time giver et overblik over alle væsentlige aktiver på

nettet i hele det nordiske område (i forhold til produkti-

on, transmission og forbrug).

2. KOORDINERET SIKKERHEDSBEREGNING

Nordic RSC skal identiicere risici for den operationelle

sikkerhed og anbefale forebyggende handlinger over

for den enkelte TSO.

3. KOORDINERET KAPACITETSBEREGNING

Nordic RSC skal beregne overførselskapaciteter over

grænser og maksimere den overførselskapacitet, der

tilbydes markedet.

4. KOORDINERET UDETIDSPLANLÆGNING

Nordic RSC skal føre et fælles register over alle plan-

lagte udetider for aktiver på nettet (højspændingsled-

ninger, generatorer etc.) og efektivisere styringen af

vedligehold.

5. KOORDINERET BEREGNING AF TILGÆNGELIG

PRODUKTIONSKAPACITET

Nordic RSC skal forsyne markedsaktører med progno-

ser for produktion, forbrug og nettets driftstilstand op

til lere uger i forvejen.

nordic rsc

har

- Bente Hagem

formand for ENTSO-E

og direktør for Europa-

divisionen i Statnett,

den norske TSO

En RSC har ikke operationel

kontrol over den enkelte TSO’s

net.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

FOKUSARTIKEL

Årsrapport 2016

NATURGASSENS

Å NATURGASSENS

HOVEDVEJ

Biogas hænger sammen med naturgassens infrastruktur.

Som fossilt brændsel er naturgas i Danmark under langsom nedtrapning

frem mod 2050. Men naturgassens infrastruktur vil alligevel spille en

central rolle i den grønne omstilling. Torsdag den 7. juli 2016 lød biogas

for første gang direkte ind på naturgassens hovedvej.

)

( '$

GRØN

GAS PÅ

På en tidligere majsmark ved Bevtoft

i Sønderjylland ligger nu det største

biogasanlæg i Danmark. Anlægget skal

producere 21 millioner kubikmeter

opgraderet biogas om året, hvilket

svarer til den mængde energi, som

forbruges af 15.000 husstande eller

570 bybusser på et år.

Biogasanlægget, som ejes af Sønder-

jysk Biogas A/S og energiselskabet

E.ON Danmark A/S, er langt fra det

første biogasanlæg i landet, men et

par hundrede meter øst for anlægget

støder man på en kompressorstation,

som faktisk er den første af sin art

i Danmark: ”Kompressorstationen i

Bevtoft løfter biogassens tryk fra 3,5 til

78 bar, som er det tryk, der skal til, før

det bliver sendt ind i transmissionsnet-

tet”, siger Per Stangholm Jakobsen, der

er afdelingsleder for Gastransmission i

Energinet.

Kompressorstationen er én af brikker-

ne i et større anlæg, som Energinet i

løbet af 2016 har etableret, med det

formål at biogas fra produktionen

i Sønderjysk Biogas A/S kan ledes

direkte ind på gastransmissionsnettet.

Missionen lykkedes torsdag den 7. juli

i 2016, hvor biogas fra anlægget for

første gang lød ud på naturgassens

hovedvej.

Plads til biogas året rundt

Jesper Jørgensen er driftsleder ved

Sønderjysk Biogas A/S. Han forklarer,

at tilslutningen direkte til transmissi-

onsnettet er af afgørende betydning

for forretningen: ”Vores anlæg er det

største i Danmark og er designet til

at producere 21 millioner kubikmeter

biogas. Især om sommeren, hvor for-

bruget af gas er væsentligt mindre end

om vinteren, ville det ikke være muligt

at få plads til så store mængder i det

regionale distributionsnet. Men tilslut-

ningen til transmissionsnettet betyder,

at vi rent fysisk har en sikker mulighed

for afsætning, fordi der er en kæmpe

kapacitet i transmissionsnettet”.

&Ø%$

Fra venstre mod højre: Jesper Jørgensen, driftsleder ved Sønderjysk Biogas A/S,

Torsten Hasle Nielsen, projektleder i Energinet og Per Stangholm Jakobsen,

afdelingsleder i Energinet.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Årsrapport 2016 - Fokusartikel

Det betyder til gengæld også, at

forbindelsen til transmissionsnettet er

”livsvigtig for os”, som Jesper Jørgen-

sen siger: ”Det er meget simpelt, for

det er den eneste afsætningskanal for

os. Hvis forbindelsen til nettet er nede,

har vi driftsstop inden for 2 timer. Med

en produktion på 21 millioner kubik-

meter biogas om året kan man selv

begynde at regne på, hvad en driftssik-

ker forbindelse til transmissionsnettet

betyder for os i kroner og øre”. Per

Stangholm Jakobsen fra Energinet

ser det da også som en ny rolle for

Gastransmission at have så direkte

kontakt til en energiproducent: ”Hvis

vores anlæg er nede, tjener de ingen

penge”, siger Per Stangholm Jakobsen

og fortsætter: ”Normalt leverer vi

hovedsageligt gas ud til de regionale

selskaber, altså HMN Naturgas, NGF

Nature Energy og Dansk Gas Distribu-

tion, men her i Bevtoft har vi direkte

kontakt med en energiproducent, som

har en bundlinje, der skal fungere. Det

giver en lidt anderledes kunderelation,

end vi har været vant til”, siger han.

En brik i den grønne omstilling

Hvis vi lyver op i en helikopter og ser

forbindelsen af biogasanlægget i

Bevtoft til transmissionsnettet i et

dansk energipolitisk landskab, så er

den 7. juli 2016 én ud af mange dage,

der kan skrives ind i historien om den

grønne omstilling. Begivenheden kan

ses i lyset af en fremtid, hvor grønne

gasser fylder mere og mere, i takt

med at naturgassen langsomt udfases.

Energistyrelsens fremskrivninger

fortæller, at forbruget af naturgas

i Danmark er helt erstattet af grøn

gas i 2050, og at den mængde af

grøn gas, som i 2050 modsvarer det

danske forbrug, vil svare til ca. det

halve af den mængde naturgas, der

produceres i dag. ”For mig er vores

anlæg ved Bevtoft et lille bidrag til den

politiske målsætning om, at vi skal

være uafhængige af fossile brændsler

i Danmark i 2050”, siger Torsten Hasle

Nielsen, der har været projektleder på

etableringen af anlægget. Han fortsæt-

ter: ”Når jeg kommer rundt i Europa,

giver det mening at kunne fortælle, at

vi i Danmark er ved at være godt på

vej med omlægning til biogas, hvor vi

ellers har været lidt bagud i forhold

til Tyskland og Sverige, hvor tilskud

til biogasopgradering blev indført

tidligere end i Danmark”.

Både på vejen frem mod fossilfri gas i

2050 og i tiden derefter er det danske

transmissions- og distributionssystem

for gas yderst værdifuld for samfundet.

Energinets anlæg til at overføre biogas

fra biogasanlægget i Bevtoft til det

transmissionsnet, som oprindeligt

var bygget kun til naturgas, er den

lille historie i den store historie om

den værdiskabelse, som gassystemet

leverer nu og i årene fremover – under

antagelse af, at den grønne omstilling

følger de nuværende politiske mål-

sætninger. Energinets beregninger

viser, at det samlede transmissions- og

distributionsnet til gas medfører en

samfundsøkonomisk årlig nettobe-

sparelse på et sted mellem DKK 2 og

3 milliarder, set i forhold til en tænkt

situation hvor biogas måtte produceres

og forbruges lokalt uden muligheder

for transmission og distribution.

Fortalt med forbrugsformer, indsatser

og teknologier er fortællingen om

gassystemets rolle i den grønne

omstilling mindst lige så overbevisen-

de: ”Transmissionsnettet er afgørende

for, at nutidens og fremtidens biogas

bliver en leksibel energiform, der fx

kan transporteres fra land til by, dvs.

fra dér, hvor biogassen produceres, til

de renovationsbiler eller industrianlæg

i byområder, hvor biogassen kan

anvendes”, fortæller Jeppe Bjerg, der

er senioranalytiker ved Energinet. Og

det forbinder Danmark med et tættere

integreret europæisk gasmarked.

Sammen med udvikling af grønne

gasser vil gassens infrastruktur

også være med til at løse nogle af

de udfordringer, som den grønne

omstilling indebærer for elsystemet:

”I 2035 er det ikke usandsynligt, at

vi gennem elektrolyse kan omforme

vindenergi til brint, der så kan blandes

med biogas. Dermed bliver gassens

infrastruktur en lagringsmulighed for

det overskud af vindenergi, der ikke

eksporteres til udlandet”, siger Jeppe.

Bjerg og fortsætter: ”Selv i en verden,

hvor grøn omstilling og elektriicering

er fuldt gennemført, bliver der brug for

lagerbare brændstofer, ikke mindst

i den tunge transport. Her kommer

biogas på banen, fordi det er noget så

sjældent som et lagerbart og fornybart

brændstof”.

energinets anlæg

ved bevtoft

Den centrale funktionelle enhed i Energinets anlæg er kompressor- og målestationen. Det er så-

kaldt bionaturgas eller opgraderet biogas fra biogasanlægget, som lyder ind i anlægget. I anlægget

udføres tre væsentlige funktioner:

• Gassens kvalitet og mængden af gas måles og registreres. Det bliver tjekket, at gassen har den

rette kvalitet til at blive transporteret i transmissionsnettet. Mængden af gas registreres bl.a. af

hensyn til afregning.

• I kompressoren hæves trykket fra 3,5 bar til de ca. 78 bar, som er nødvendigt, for at gassen kan

transporteres i transmissionsnettet.

• Noget af gassen i anlægget føres uden om kompressoren tilbage i et distributionsnet, efter at det

er blevet tilført lugtstof. Denne del af gassen anvender biogasanlægget til procesvarme.

BIOGASANLÆG SOM ER

TILSLUTTET TIL GASSYSTEMET

BIOGASANLÆG

BIOGASANLÆGGET I BEVTOFT, SOM ER

SLUTTET DIREKTE TIL TRANSMISSIONSNETTET

GASTRANSMISSIONSNET

GASDISTRIBUTIONSNET

Siden 2011 er der tilsluttet 19 opgraderingsanlæg

til gasnettet. Anlæggene har en samlet kapacitet

på 100 millioner Nm3/år. Tilførslen af biogas til

gassystemet stiger støt og udgjorde i 2016 2,5 % af

gasforbruget. Energinet har p.t. kendskab til ca. 10

projekter med opgradering af biogas, som muligvis

realiseres inden for de næste par år. Det er forven-

teligt, at langt de leste opgraderingsanlæg fortsat

vil blive sluttet til distributionsnettene.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Årsrapport 2016

UDLANDS-

, SIKKER OG GRØN ENER-

FORBINDELSER

TIL BILLIG, SIKKER OG

GRØN ENERGI

Energien hænger sammen ved hjælp af gigantforbindelser til udlandet.

Danmark og lande omkring os viser veje til en omfattende ombygning af energisystemerne i

Europa. Veje som indebærer enorme anlægsprojekter. I 2016 kom en gasforbindelse til Polen

og en elforbindelse til England markante skridt nærmere hen imod byggestart.

v9A

FOKUSARTIKEL

Viking Link: En 760 km elforbindelse

til England med plads til 1.400 MW.

Viking Link vil årligt kunne transportere

el svarende til mere end det samlede

årlige elforbrug i alle danske hus-

holdninger. Investering på den danske

side: DKK 8 milliarder. Baltic Pipe: En

gasforbindelse fra Norge over Danmark

til Polen med plads til det tredobbelte

af Danmarks nuværende gasforbrug.

Investering på den danske side: Et sted

mellem DKK 5 og 10 milliarder.

I modsætning til de elektriske ud-

landsforbindelser mod Norge, Sverige

og Tyskland, som allerede er i drift

herhjemme, og i modsætning til de to

nye elforbindelser til Holland

(COBRAcable) og Tyskland (Kriegers

Flak CGS), som er under konstruktion,

så er Viking Link og Baltic Pipe projek-

ter, som landenes politikere endnu ikke

har trufet endegyldig beslutning om at

gennemføre.

Men de er til gengæld, hvis de gen-

nemføres, de to største enkeltstående

anlægsprojekter, som Energinet til dato

har været med til at gennemføre. Et kig

ind i projekternes maskinrum i 2016

giver et godt indblik i den værdi, som

vi trods de høje investeringsomkost-

ninger tror på, at Danmark får ud af de

gigantiske udlandsforbindelser.

Baltic Pipe er god for Polen, Europa

og Danmark

Henrik Riis er områdeleder for

Planlægning i Energinet og dermed

ansvarlig for anlægsprojekter i den

såkaldte modningsfase, dvs. fasen med

de meget omfattende undersøgelser

og forhandlinger, som nødvendigvis går

forud for beslutninger om at gennem-

føre projekter af denne størrelse.

”Hvis Baltic Pipe kan bygges færdig

inden 2022, så bliver Polen mindre

afhængig af russisk gas og er bedre

stillet i deres forhandlinger med

russiske Gazprom, når de skal

genforhandle deres forsyningsaftale

med dem i 2019, siger Henrik Riis,

og fortsætter: ”Derfor er der også

udenrigspolitisk bevågenhed om netop

Baltic Pipe, selvom Danmark fokuserer

på de samfundsøkonomiske gevinster

ved projektet”.

7@5 v@149876p5143 v10

B9vv98

Fra venstre mod højre: Søren Damsgaard Mikkelsen, projektleder for Viking Link i

Energinet, Henrik Riis, områdeleder for Planlægning i Energinet og Soie Leweson,

projektleder for Baltic Pipe i Energinet.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Årsrapport 2016 - Fokusartikel

I 2016 har Energinet og den polske

TSO, GAZ-SYSTEM S.A. med delvis

inansiering fra EU fået gennemført

et såkaldt ”feasibility-studie”, som

blev færdig i december måned.

Undersøgelserne viser de tekniske og

økonomiske muligheder for at gen-

nemføre Baltic Pipe, der i Danmark vil

medføre etablering af 120 km ofshore

rørledning fra det norske opstrømssy-

stem til Nybro i Vestjylland, udbygning

med en ny 210 km gasrørledning fra

Egtved i Jylland til den sydøstlige del af

Sjælland ved den forventede ilandfø-

ring af rørledningen til Polen, samt en

kompressorstation.

Baltic Pipe binder de europæiske

landes energisystemer endnu tættere

sammen. Men hvad er der ellers i det

for Danmark? Henrik Riis svarer: ”Uden

Baltic Pipe vil vi de kommende år se, at

transportomkostningerne for naturgas

vil stige markant, fordi den samlede

mængde af naturgas i systemet vil

falde, samtidigt med at der er færre

kunder. Med Baltic Pipe er Energinets

prognoser, at transportomkostninger-

ne i stedet vil falde en smule i forhold

til nu”. Lavere transportomkostninger

kommer danske gasforbrugere og

producenterne i Nordsøen til gode.

Men udover bedre priser vil Baltic Pipe

styrke gasforsyningssikkerheden i

Danmark, i takt med at den danske

gasproduktion i Nordsøen aftager.

Viking Link sikrer udveksling

af grøn energi

Planlægningen af den store elforbin-

delse mellem Danmark og England

tog fart i 2014, hvor Energinet og

britiske National Grid underskrev

samarbejdsaftale om projektet. 2016

har for projektet været præget af

havbundsundersøgelser, udarbejdelse

af udbudsmateriale for anlæggets

hoveddele, miljøundersøgelser på land

og ofentlige høringer i begge lande.

Det samfundsøkonomiske rationale

for Viking Link er på dansk side

delvist afhængig af, at den nødvendige

udbygning af elnettet langs Vestkysten

etableres med luftledninger og ikke

med kabler i jorden, sådan som den

politisk vedtagne kabelhandlingsplan

fra 2008 ellers foreskrev.

Den 17. november 2016 indgik regerin-

gen en bred politisk aftale med et lertal

af Folketingets partier. Aftalen handlede

primært om afskafelse af PSO-afgif-

ten, men den gav også håndslag på

fornyede principper, som gør det muligt

at etablere de luftledninger, som bl.a.

har betydning for, om Viking Link bliver

en god forretning for Danmark.

”Den ekstra udgift, der er forbundet

med kabellægning, ville fjerne en

stor bid af den samfundsøkonomiske

gevinst ved Viking Link”, siger Henrik

Riis og påpeger, at det også er teknisk

usikkert og desuden medfører synlige

anlæg på overladen at transportere

vekselstrøm som kabler i jorden langs

Vestkysten. Det ville fx kræve en stribe

parallelle kabler og store stationsan-

læg for hver 20-30 km.

Men hvorfor er Viking Link godt for

Danmark? ”Det handler om forsy-

ningssikkerhed og indpasningen af

de stigende mængder af vedvarende

energi i elnettet. Med Viking Link får vi

endnu bedre muligheder for at lytte

energien fra dér, hvor den produceres,

til derhen, hvor der er et behov og

energien kan afsættes”, siger Henrik

Riis. Set fra et britisk perspektiv vil en

elforbindelse til Danmark give adgang

til et veludviklet energimarked med

lave priser baseret på energi fra hele

Skandinavien og Nordtyskland. For

danske elproducenter vil en elforbin-

delse til England give adgang til et

marked med højere priser. Når der er

overskud af vindkraft i Danmark, kan

vindkraften eksporteres via Viking Link

til England og omvendt. I begge lande

vil det støtte markederne baseret på

vedvarende energi, reducere behovet

for at begrænse vindkraftproduktionen

og have en gavnlig efekt på elpriserne.

ENDRUP-IDOMLUND

400 kV forstærkning af det

danske net. Forstærkning

er nødvendig for at kunne

håndtere Viking Link og den

øgede udbygning med vind-

produktion i Vestjylland.

BALTIC PIPE

”

hvad har i lavet

på baltic pipe i

2016?

Arbejdet med feasibility-

studiet har fyldt meget,

men det at forberede Open

Season-processen har også

været et meget vigtigt arbejde.

Den sættes forventeligt i

gang i februar, og det er så

i løbet af foråret 2017, at

sandhedens time kommer, hvor

vi inder ud af, om der er store

transitkunder nok, der byder ind

på at købe transportkapacitet i

Baltic Pipe.

- Soie Leweson

projektleder for

Baltic Pipe i Energinet

”

hvad har i lavet

på viking link i

2016?

VIKING LINK

760 km højspændingskabel.Omfor-

merstationer i Revsing ved Vejen og

Bicker Fen i Lincolnshire, England.

120 km ofshore

rørledning fra det

norske opstrøms-

system til Nybro.

210 km ny rørled-

ning fra Egtved til

den sydøstlige del

af Sjælland.

Kompressorstati-

on i den sydøstlige

del af Sjælland.

Havbundsundersøgelser

har været en meget

væsentlig og omfattende

aktivitet. Igennem hele

sommeren har 11 fartøjer

været i gang med at undersøge

havbunden langs de 630 km,

hvor søkablet skal føres.

Undersøgelserne bliver brugt

som led i VVM-redegørelsen

og som teknisk grundlag i

det udbudsmateriale, som

leverandører skal afgive deres

tilbud på baggrund af.

- Søren Damsgaard Mikkelsen

projektleder for Viking Link i Energinet

VESTKYSTFORBINDELSEN

400 kV luftledning fra Danmark til

Tyskland udgående fra Endrup.

Forbindelsen er nødvendig for

sikker drift af Viking Link.

Viking Link (el) og Baltic Pipe (gas).

To mulige nye udlandsforbindelser

”

Dansk Industri er store fortalere for et fælles europæisk

marked for energi. Udlandsforbindelserne er nødvendige for at

sikre omstilling til vedvarende energi, fastholde forsyningssikkerheden

og sikre billigere priser på energi. Energiomstillingen giver meget

store eksportmuligheder inden for vindmøller, kabler til ledningsføring

og transformerstationer og andre teknologier, hvor danske

virksomheder er førende.

- Troels Ranis

Branchedirektør for DI Energi

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Årsrapport 2016

FOKUSARTIKEL

Q VF

RUT

SERQFHP

FHGFEC

FOR NYT

ELMARKED

orbrug af elektricitet kommer til at hænge bedre sammen med

bæredygtig energiproduktion.

Det bliver én af gevinsterne ved helt nye rammer for elmarkedet – den såkaldte

Engrosmodel, som trådte i kraft i april 2016. Andre gevinster er mere konkurrence og lere

innovative produkter til forbrugerne. Hvis det går, som vi faktisk tror på…

Den 31. marts 2016, lige før midnat.

Øjeblikket, der ikke må gå galt, har

været under minutiøs forberedelse

gennem halvandet år. Projektgruppen,

driftsbemandingen og IT-leverandører

er samlet i det store, åbne atrium i

Energinets domicil ved Fredericia.

Rundt om i landet sidder medarbejdere

i netselskaber og ved elleverandører

med tilbageholdt åndedræt. Det er nu,

det skal vise sig, om alt klapper. Det er

nu, det skal vise sig, om ca. 100 eks-

terne IT-systemer kan snakke sammen

med DataHub. DataHub, der fremover

skal håndtere 42 milliarder dataalæs-

ninger fra millioner af elmålere.

Signe Horn Rosted kan godt huske

øjeblikket. Ikke mærkeligt, for hun er

detailmarkedschef og ansvarlig for

den afdeling i Energinet, der stod i

spidsen for at udvikle Engrosmodellen

i et enestående godt samarbejde med

aktører i energisektoren. ”Da jeg stod

op om morgenen den 31. marts, var det

med en følelse af spænding og nervø-

sitet på den gode måde”, siger hun og

fortsætter: ”Det var i ugen forud gået

over al forventning med den forberedte

afbrydelse af den gamle DataHub. Så

jeg var da sindssygt spændt, da jeg

om eftermiddagen gik ned i atriet og

mødte de mange andre på holdet”.

For nu skulle den tændes. Den op-

graderede DataHub. Engrosmodellen

skulle sættes i drift kl. 00.00 den 1.

april 2016. Og den blev sat i drift –

faktisk uden problemer. I sig selv noget

af en bedrift.

Fremsynede politikere

Det er lovgiverne, der i 2012 beslut-

tede, at der af hensyn til øget konkur-

rence og innovation skulle indføres

nye rammer på elmarkedet, hvor

elleverandøren er forbrugerens eneste

kontakt.

Til det formål vedtog Folketinget Lov

om Engrosmodellen, og hvis man

spørger Signe Horn Rosted, var det

GHCRXS WH

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Årsrapport 2016 - Fokusartikel

måske endnu mere fremsynet, end po-

litikerne selv kunne vide dengang. For

selvom det kun er ire år siden, så har

udviklingen inden for sol- og vindenergi

og inden for digitale teknologier taget

nogle seriøse kvantespring siden da.

Og det går ikke langsommere i morgen.

”Det bliver muligvis en uforudset og

ganske væsentlig sidegevinst ved

Engrosmodellen, som ender med at

blive en af de mest betydelige gevin-

ster”, fortæller Signe Horn Rosted. Man

tager udviklingen inden for solceller,

elbiler og energismarte teknologier

i huse og industrien. Hertil lægger

man Engrosmodellens tidstro data for

energiforbrugerne time for time – og

om kort tid også alle forbrugeres

mulighed for lexafregning time for

time. Signe Horn Rosted forklarer, at

dén cocktail kan forvandle forbrugere,

der fx råder over solceller og elbiler, til

udbydere af overskudsenergi, der kan

bruges i distributions- eller transmis-

sionsnettet: ”Hvis en elleverandør har

mange husholdninger som kunder, så

opstår der måske mulighed for, at vi

som operatør af transmissionsnettet

eller netselskaber kan købe leksibi-

litetsydelser af dem, når der mangler

efekt i nettet.” Men selv uden frem-

tidsbriller vil Engrosmodellen betyde,

at prissignalet når helt ud til elforbru-

gerne, som vil få økonomiske fordele

af at bruge el, når vinden blæser, og

strømmen er billigst.

Nye produkttyper

Engrosmodellen vil på lidt længere

sigt skabe værdi, både fordi den får

prissignalet helt ud til elforbrugerne,

og fordi den potentielt kan bidrage til

at balancere nettet. Derfor er de nye

rammer for markedet også endnu et

skridt på vejen til bedre indpasning af

vedvarende energi, der kommer og går,

som vinden blæser.

Men det umiddelbare formål med

Engrosmodellen er at skabe øget

konkurrence på elmarkedet. Den

øgede konkurrence, som Engrosmo-

dellen er med til at skabe, vil være

en driver for udviklingen af helt nye

produkttyper, som måske kan skabe

en øget interesse og opmærksomhed

hos forbrugerne: ”Muligheden for

timeafregning og det tættere forhold

til kunden vil motivere elleverandører

til at udvikle nye typer elprodukter

eller helt nye forretningsmodeller, hvor

Projektet er blevet kendt

for et godt samarbejde

med landets elaktører.

Kan du sætte ord

på det?

Der var et fantastisk godt

samarbejde mellem de ca.

130 aktører, IT-leverandørerne og

os selv. Det skyldes lere ting. Vi

havde lige gennemført implemen-

teringen af DataHub i fællesskab

med branchen, så der var mange

friske erfaringer. Vi ansatte en af

elaktørernes projektledere fra det

første projekt som ansvarlig for

aktørsamarbejdet. Det var med-

virkende til, at aktørernes stemme

blev forstået og inddraget i projek-

tets beslutninger.

- Anders Dalgaard

Afdelingsleder for IT Projektkontor i Energinet.

Tidligere projektleder for Engrosmodel-

projektet, der succesfuldt idriftsatte den

opgraderede DataHub i påsken 2016.

salget af el bare er en del af lere ting

som fx at styre husholdningers forbrug

ved hjælp af data og IT-teknologier

indbygget i hjemmet”, siger Signe Horn

Rosted og fortsætter: ”Vi ser også

allerede nu, at elleverandører lancerer

nye spændende apps, der med brug

af data fra DataHub kan forudsige det

forventede elforbrug for lige præcis

din husstand og dermed give kunderne

mulighed for at gribe ind, før elforbru-

get vokser sig større, end det burde

være”.

Louise Hahn, der er privatkunde-

direktør i DONG Energy A/S, forudser

en lang række nye produkter og ydel-

ser som følge af Engrosmodellen og

som følge af nye teknologiske mulighe-

der: ”Det afgørende er, at kunden nu får

én regning fra elleverandøren – at salg

af el løsrives helt fra netselskaberne.

Selvom det kan virke ulogisk nu, så vil

det i fremtiden blive mere naturligt, at

el tilbydes som en del af pakker med

helt andre produkter”, siger Louise

Hahn og fortsætter: ”Det kan være, at

din bank, dit forsikringsselskab, din

teleudbyder eller større supermar-

kedskæder vil sælge el sammen med

andre services i fremtiden”.

I brugte halvandet år på at forberede den proces i

påsken 2016, hvor DataHub skulle opgraderes.

Hvorfor?

Jeg tror, der var tale om et af de største IT-projekter siden

kommunalreformen. Vi planlagde, forberedte og øvede os me-

get grundigt i halvandet år, fordi vi i påsken 2016 skulle omstille rig-

tig mange processer med mange involverede parter. Nogle proces-

ser kunne stoppes helt og startes igen, mens andre skulle omstilles

løbende, ligesom hvis man skulle løbe maraton og skifte sko, mens

man løber. Vi havde planen for opgraderingen klar et år forinden,

hvilket gav os mulighed for, at vi kunne øve os meget grundigt. Da

det så blev alvor, betød den grundige forberedelse, at vi havde over-

skud til at håndtere de uforudsete udfordringer, der altid opstår.

- Anders Dalgaard

Afdelingsleder for IT Projektkontor i Energinet.

Tidligere projektleder for Engrosmodel-projektet,

der succesfuldt idriftsatte den opgraderede

DataHub i påsken 2016.

2010

Folketinget vedtager lov

om DataHub. Energinet

får ansvar for udviklingen

under samarbejde med

branchens aktører.

2012

Folketinget vedtager

lov om Engrosmodellen.

2013

DataHub sættes i drift.

Data fra 3.3 mio. elmålere.

2014

engrosmodellen

i en nøddeskal

• Forbrugsdata er samlet ét sted, i DataHub’en.

• Elleverandøren er kundens eneste kontakt til elmarkedet.

• Elleverandøren afregner tarifer og afgifter som engrosydel-

ser til netselskab og Energinet (deraf navnet Engrosmodel).

• Forbrugere har direkte adgang til egne forbrugsdata.

• Mulighed for lexafregning på timeniveau fra 2017.

Louise Hahn er privatkundedirektør

i DONG Energy A/S. Hun forudser en

lang række nye produkter og ydelser

bl.a. som følge af Engrosmodellen.

2016

Engrosmodellen

sættes i drift.

2015

2020

Lovændring af lov

om Engrosmodellen

vedrørende ophævelse

af forsyningspligt

og indførelse af ny

leveringspligt.

Lovændringer af lov om Engrosmodellen

vedrørende opkrævning af elafgifter.

Alle elmålere er udskiftet til fjernalæste målere. DataHub

håndterer 42 mia. alæsninger om året. Til sammenligning

sender danskerne hvert år 8 mia. sms’er.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Årsrapport 2016

RETNINGS-

AKTIVITETER

HER KAN DU LÆSE OM DE VIGTIGSTE

RESULTATER OG PROJEKTER

UNDER HVER

AF ENERGINETS FEM FORRETNINGSAKTIVITETER I 2016.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Årsrapport 2016

Årsrapport 2016 - Forretningsaktiviteter

1,8

EL- OG GASFORBINDELSER

TIL UDLANDET

Energinet arbejder på at realisere en

række nye elforbindelser og er i gang med

at undersøge muligheden for en gas-

forbindelse mellem Danmark og Polen.

DKK MIA.

SAMLEDE

OMKOSTNINGER

2015: 2,0

TRANSMISSION

Energinet ejer, driver og udbygger transmissionsnettene for el og gas.

De væsentligste opgaver

under forretningsaktiviteten

Transmission er planlæg-

ning, etablering samt drift

og vedligeholdelse af trans-

missionsnettene, herunder

også el- og gasforbindelser

til udlandet.

FORRETNINGSAKTIVITETEN

TRANSMISSION

Energinet sikrer en efektiv drift og

udbygning af den overordnede infra-

struktur på el- og gasområdet samt en

åben og lige adgang for alle brugere af

nettene.

Etablering og udvikling af trans-

missionsnettene skal bidrage til en

efektiv grøn omstilling, og det kræver

store investeringer. Omkostninger

til Transmission udgør da også langt

størstedelen af Energinets samlede

omkostninger. Energinets omkost-

ninger til Transmission er faldet fra

DKK 2,0 milliarder i 2015 til DKK 1,8

milliarder i 2016.

Energi over grænser

I øjeblikket dækkes ca. 38 % af

elforbruget i Danmark af vindkraft, og

Energinets elforbindelser til Norge,

Sverige og Tyskland hjælper med at

balancere Danmarks vindkraftbasere-

de elsystem. (Læs mere om Energinets

arbejde med udlandsforbindelser i

fokusartiklen på side 28).

elproduktion fra vindmøller og opret-

holde forsyningssikkerheden.

Stigende mængder af vindkraft i

elsystemet medfører et stigende behov

for elforbindelser til udlandet. Sammen

med transmissionsselskaber i nabo-

lande arbejder Energinet på at bygge

elforbindelser til Holland, Tyskland og

England.

Energi-, forsynings- og klimaminister,

Lars Christian Lilleholt, og bestyrelses-

formand i Energinet, Kim Andersen, tog

i oktober 2016 første spadestik til en af

Danmarks nye elforbindelser til udlan-

det – COBRAcable. Elforbindelsen på

700 MW består af to parallelle søkabler

på hver ca. 300 km mellem Endrup ved

Esbjerg og Eemshaven i Holland.

Energinet er også kommet et skridt

nærmere den nye elforbindelse

Kriegers Flak, der både skal føre

strøm til Danmark fra den kommende

danske 600 MW store havmøllepark

og forbinde den danske havmøllepark

med tyske havmølleparker i Østersøen.

Energinet har i 2016 indgået aftale om

levering af de store fundamenter, der

skal bære transformerplatformene

på havet. Platformene skal opsamle

strømmen fra den kommende havmøl-

lepark, Kriegers Flak, føre produktio-

nen til land i Danmark og forbinde det

danske 220 kV elsystem med det tyske

150 kV elsystem. Herved etableres

en udlandsforbindelse mellem det

østdanske og det tyske elnet.

Endelig har Energinet og den britiske

TSO, National Grid plc, i 2016 gennem-

ført en undersøgelse af muligheden for

at etablere en ca. 760 km og 1.400 MW

elforbindelse mellem station Revsing

EKSISTERENDE, EL

UNDER ANLÆG, EL

UNDER PLANLÆGNING, EL

EKSISTERENDE, GAS

ANALYSERES, GAS

REDUKTION AF ENHEDSOMKOSTNINGER

OMKOSTNINGSPROCENT

16%

2015: 4%

MÅL 2017: 15%

Energinet arbejder på at reducere enhedsomkostningerne

til anlægsprojekter gennem optimering af processerne ved

reinvestering og investering i nye anlæg.

2015: 2,3%

MÅL 2017: 2,0%

2,1%

Elforbindelser til udlandet er til fordel

for både forbrugere og producenter.

Forbindelserne betyder bl.a., at elpro-

ducenter får mulighed for at sælge el

på et større marked, og at elhandlere

i et land med høje elpriser kan købe

el fra et land med lavere elpriser,

samtidig med at forsyningssikkerhe-

den forbedres ved at muliggøre import

af el fra andre lande.

Balance mellem vindproduktion og

efterspørgsel på tværs af lande og tæt-

tere integration mellem elsystemer er

afgørende for en efektiv omstilling til

en grøn fremtid. Den grønne omstilling

indebærer en række større anlægsin-

vesteringer, som skal medføre bedre

afsætningsmuligheder for en stigende

Energinet måler e ektiviteten af driften af el- og gastrans-

missionsnettet ved at sætte driftsomkostningerne i forhold

til nettenes værdi målt på anlæggenes bogførte værdi.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Årsrapport 2016 - Forretningsaktiviteter

projects of

common interest

COBRAcable, Kriegers Flak, Viking Link og Baltic Pipe er alle på

Europa-Kommissionens liste over vigtige infrastrukturprojekter,

der bidrager til sammen-koblingen af de europæiske el- og

gasnet, de såkaldte Projects of Common Interest (PCI).

Projekterne har alle modtaget inansiel støtte fra EU.

i det sydlige Danmark og Bicker Fen i

Lincolnshire i England. Forbindelsen

kaldes Viking Link, og en endelig

beslutning om investering forventes

at blive trufet i 2018. (Læs mere om

Energinets arbejde med Viking Link i

2016 i fokusartiklen på side 28).

Energinet har sammen med den polske

TSO, GAZ-SYSTEM S.A., iværksat en

undersøgelse af mulighederne for at

etablere en gasforbindelse mellem

Danmark og Polen – også kaldet Baltic

Pipe. Projektet omfatter en rørledning

mellem Danmark og Polen, en rørfor-

bindelse mellem det danske gassystem

og det norske ofshore rørlednings-

system samt en kompressorstation i

henholdsvis Danmark og Polen. (Læs

mere om Energinets arbejde med Baltic

Pipe i 2016 i fokusartiklen på side 28).

COBRAcable, Kriegers Flak, Viking Link

og Baltic Pipe er alle på Europa-

Kommissionens liste over vigtige

infrastrukturprojekter, der bidrager til

sammenkoblingen af de europæiske

el- og gasnet, de såkaldte Projects of

Common Interest (PCI). Projekterne har

alle modtaget inansiel støtte fra EU.

Øvrige investeringer

I det nationale transmissionsnet for el

er der ligeledes behov for udbygninger

for at kunne opretholde høj elforsy-

ningssikkerhed og integrere stigende

mængder vindkraft.

I 2016 blev Energinet bl.a. færdig

med de anlæg, som skal transportere

strømmen fra havmølleparken på

Horns Rev 3 ind i elnettet. Med sine 400

MW vil havmøllerne kunne producere

strøm til 400.000 husstande.

Kraftværkskapaciteten i København

forventes at blive reduceret de

kommende år på grund af markedssi-

tuationen. Det medfører et behov for

alternative elforsyningsmuligheder

for København. Hovedstaden skal

sikres gennem nye elforbindelser samt

udskiftning af forældede kabler med

henblik på at etablere et robust og

fremtidssikret højspændingsnet.

Energinet har derfor foretaget en

analyse af fremtidens elforsyning af

København, og hvordan det bedst mu-

ligt kan koordineres med den udskift-

ning, vedligeholdelse og reinvestering

af 132 kV-kabelnettet, som forventes at

skulle ske de næste 5 til 20 år.

De samlede investeringer til forret-

ningsaktiviteten Transmission blev i

2016 på DKK 2,7 milliarder. Energinet

forventer, at investeringsniveauet i

2017 vil være ca. DKK 3,6 milliarder.

Apple datacenter

Energinet tror på, at Danmarks høje

elforsyningssikkerhed er en del af

baggrunden for, at Apple har besluttet

at etablere et stort datacenter nær

Energinets højspændingsstation i Tjele.

Beslutningen satte Danmark og det

danske højspændingsnet på verdens-

kortet. Et datacenter indeholder en stor

mængde servere og andet IT-udstyr og

har som storforbruger af elektricitet

et behov for en stærk og driftssikker

forbindelse til elnettet.

Energinet etablerer en ny højspæn-

dingsstation for Apple og omlægger de

omkringliggende elforbindelser hen til

stationen for at opretholde en så høj

forsyningssikkerhed som muligt. Alle

udgifter i forbindelse med etableringen

af datacentret og tilslutningen til

transmissionsnettet afholdes af Apple

og medfører derfor ikke ekstra udgifter

for de danske elforbrugere.

Apples etablering af et datacenter i

Danmark har vist os muligheden for

at tiltrække store aftagere af el, der

har behov for en høj grad af stabilitet,

høj forsyningssikkerhed og gunstige

driftsbetingelser. Et fremtidsbillede

med lere store aftagere af el giver en

ny, spændende dimension til udviklin-

gen af fremtidens højspændingsnet.

DRIFTSOMKOSTNINGER OG ANLÆGSAKTIVER

3,2%

2,3%

2,1%

2,3%

2,1%

109

Væsentlige risici

Forbindelser til vores nabolande giver

ud fra et regionalt samfundsøkono-

misk synspunkt et overskud, selv om

der kan være store udfordringer i

at realisere forbindelserne. For det

første er lere af de europæiske TSO’er

underlagt forskellige økonomiske

reguleringer, hvor det for lere af

TSO’ernes vedkommende forventes, at

de optjener et overskud til deres ejere,

modsat Energinet.

Derudover er der tale om meget lang-

sigtede investeringer, hvor det økono-

miske grundlag for det enkelte projekt i

hele dets levetid er svært at forudsige.

Endelig konkurrerer de danske ønsker

om elforbindelser til nabolandene ofte

med andre landes ønsker om elforbin-

delser til det samme land.

Disse udfordringer gør, at der er risiko

for, at Danmark mister væsentlige

samfundsøkonomiske gevinster, eller

at investeringer udskydes, indtil der

indes løsninger, som tilgodeser alles

investeringshensyn. For at minimere

disse risici deltager Energinet i inter-

nationale samarbejdsfora, der tegner

sammenhængene i den europæiske

infrastruktur og markeder, herunder

ENTSO-E, som er et bindende europæ-

isk TSO-samarbejde med hovedsæde i

Bruxelles.

Over de næste år vil der blive taget

endelig beslutning om Viking Link-for-

bindelsen til England. Før der er opnået

enighed omkring Storbritanniens

udtræden af EU, vil usikkerheden om-

kring Brexit og fremtidig handel med

energimarkeder uden for EU måske

kunne påvirke den endelige beslutning

om Viking Link-forbindelsen i 2018.

500

587

637

584

630

2012

2013

2014

2015

2016

Omkostninger til større havarier

Driftsomkostninger

Omkostningsprocent

- ekskl. omk. til større havarier

INVESTERINGER

DKK MIO.

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

Det amerikanske selskab Facebook

har tillige besluttet at etablere et stort

datacenter ved Tietgenbyen syd for

Odense. Energinet har således indgået

aftale med Facebook om at etablere

en ny højspændingsstation samt to

nye elforbindelser fra datacentret til

højspændingsstationerne ved Fraugde

og Fynsværket.

Efektivitet

Energinet er forpligtet til at gennem-

føre store investeringer så omkost-

ningsefektivt som muligt og har på

baggrund heraf opsat et mål om at

reducere enhedsomkostningerne til

nye anlæg med 15 % i 2017 i forhold

til 2013.

I 2016 har Energinet registreret

besparelser for DKK 374 millioner, og

reduktionen i enhedsomkostningerne

blev derved på 16 %, hvilket primært

kan tilskrives opnåelse af lavere

enhedsomkostninger på indkøbte

elkabler. Energinet forventer at kunne

opnå målet om en efektivisering på

15 % i 2017.

Endvidere har Energinet opsat en

række interne efektivitetsmål,

herunder et mål for en efektiv drift

af el- og gastransmissionsnettene.

Målet er, at driftsomkostningerne højst

skal udgøre 2 % af anlægsværdien i

2017. Dette måles ved at sætte drifts-

omkostningerne i forhold til nettets

værdi (anlæggenes bogførte værdi).

Energinet har reduceret driftsomkost-

ningerne fra 4,2 % af anlægsværdien i

2010 til 2,1 % i 2016. Der har ikke været

større havarier i 2016.

3.625

2.964

3.213

2.094

2.685

1.804

1.500

1.000

500

2012

2013

2014

2015

2016

2017

(estimeret)

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

1,0

Årsrapport 2016

Årsrapport 2016 - Forretningsaktiviteter

DKK MIA.

SAMLEDE

OMKOSTNINGER

2015: 0,9

SYSTEMDRIFT

Energinet varetager den daglige drift af el- og gassystemet i Danmark

for at opretholde forsyningssikkerheden.

8.000

FORRETNINGSAKTIVITETEN

SYSTEMDRIFT

I forretningsaktiviteten

Systemdrift varetager

Energinet den daglige

drift af det overordnede

el- og gassystem.

UDVIKLING I KRAFTVÆRKS-

OG VINDMØLLEKAPACITET

Sol og vind (ﬂuktuerende produktion)

Kraftværker (regulerbar produktion)

I det overordnede elsystem skaber

Energinet konstant balance mellem

forbrug, produktion og overførsel

af elektricitet mellem Danmark og

forbundne nabolande. Balancen

opretholdes bl.a. gennem indkøb og

anvendelse af systemydelser, herunder

forskellige former for reserver.

Det overordnede gassystem overvå-

ges døgnet rundt for at opretholde

forsyningen. Energinet har ansvar

for nødforsyningsydelser i henhold til

gældende lovgivning for at sikre, at

der er tilstrækkeligt gas, fx i tilfælde af

svigt i gasleverancerne.

Ny strategi for systemydelser

Energinet køber forskellige former for

systemydelser i form af reserver og

regulerkraft for at opretholde balancen

i elmarkedet og den overordnede

stabilitet i elsystemet. Endvidere har

Energinet ved manglende systemba-

lance mulighed for at beordre kraft-

værker i drift mod betaling (såkaldte

tvangskørsler).

Energinet har i tæt dialog med

markedets aktører udarbejdet en

ny strategi for systemydelser, idet

køb og anvendelse af systemydelser

har indlydelse på de kommercielle

aktørers forretning. Den nye strategi

er medvirkende til at sikre, at niveauet

af systemydelser bliver optimeret ud

fra et samfundsøkonomisk perspektiv.

Strategien skal sikre, at kraftværker,

vindmøller, store elforbrugere og

øvrige markedsaktører fortsat har

interesse i at stille deres ydelser

til rådighed. Fokus i strategien er

internationalisering, konkurrence og

transparens.

Større og mere efektive markeder

giver mulighed for, at systemydelser

kan leveres fra udlandet, og samtidig

får de danske leverandører af el større

afsætningsmuligheder. Konkurrencen

styrkes, når der gives bedre mulighed

for, at nye teknologier og leverandører

kan deltage i markederne, og det

sikrer, at systemydelserne prissættes

korrekt. Større transparens giver mar-

kedsaktørerne de bedste muligheder

for at træfe investeringsbeslutninger.

Nordic RSC etableret

Statnett, Svenske Kraftnät, Fingrid og

Energinet har i 2016 etableret et fælles

kontor i København, det såkaldte Nor-

dic RSC (Regional Security Coordinator)

eller regionale sikkerhedssamarbejde

på eltransmissionsområdet.

Det nye kontor skal løse de opgaver,

som er deineret i den kommende

forordning fra Europa-Kommissionen

vedrørende systemdrift. Opgaverne

indebærer bl.a. koordinering af

kapacitetsberegninger, afbrydelses-

planlægning og systemsikkerhedsana-

lyse samt udvikling af fælles nordiske

netmodeller og prognoser for efekttil-

strækkelighed på kort og mellemlangt

sigt på tværs af de ire lande.

Kontoret vil være fuldt implementeret

ved udgangen af 2017 og vil overvejen-

de være bemandet med medarbejdere

fra de 4 systemoperatører. Energinet

agerer såkaldt værts-TSO i samarbej-

det og forestår etableringen samt den

løbende drift af kontoret. (Læs mere

om Energinets arbejde med Nordic

RSC i fokusartiklen på side 20).

Fald i omkostninger til

nødforsyning for gas

Energinet køber nødforsyningsydelser

for at sikre gasforsyningssikkerheden.

Nødforsyningssituationer kan opstå

ved ekstraordinære hændelser, der i

6.000

4.000

2.000

Det stigende antal vindmøller har presset

de konventionelle kraftværker økono-

misk, og ﬂere er lukket i de senere år. Det

giver nye udfordringer, når Energinet skal

skabe balance i elsystemet og opretholde

forsyningssikkerheden, uanset om det

blæser eller er vindstille.

2012

2013

2014

2015

2016

OMKOSTNINGER TIL

SYSTEMYDELSER EL

OMKOSTNINGER TIL

NØDFORSYNING GAS

757

2015: 592

Energinet køber systemydelser i form af reserver, regulerkraft

mv., der skal opretholde balancen og den tekniske kvalitet i

elsystemet.

DKK MIO.

2015: 60

Energinet køber nødforsyningsydelser fra bl.a. gaslagrene

og ved import fra Tyskland, der skal sikre gasforsyningen i

tilfælde af svigt.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

væsentlig grad påvirker forsyningen af

gas til Danmark. I sådanne situationer

undersøges, om gassen kan skafes

ad andre veje – fx via nødrørledningen

i Nordsøen, via gaslagrene eller ved

hjælp af import fra Tyskland. Om-

kostninger til nødforsyningsydelser i

gassystemet er de senere år reduceret.

I 2016 har Energinet haft omkostninger

til nødforsyning med gas på DKK 45

millioner mod DKK 60 millioner i 2015.

Sammenlignes omkostningerne i

2016 med omkostningerne i 2012 har

Energinet reduceret omkostningerne

med 72 %, hovedsageligt som følge af,

at betalingsmodellen for Syd Arne-sø-

ledningen er ændret, og at nødfor-

syningsaftalerne med gaslagrene er

blevet billigere.

OMKOSTNINGER TIL

NØDFORSYNING FOR GAS

DKK MIO.

200

1.000

150

600

100

879

159

102

2015

2012

2013

2014

2016

g ad ppc ab a `

Årsrapport 2016 - Forretningsaktiviteter

016

Årsrapport 2016 - Forretningsaktiviteter

Udvikling i omkostninger til

systemydelser for el

Den samlede omkostning under forret-

ningsaktiviteten Systemdrift er steget

fra DKK 0,9 milliarder i 2015 til DKK 1,0

milliard i 2016, primært som følge af at

Energinet i 2016 købte elsystemydelser

for DKK 757 millioner mod DKK 592

millioner i 2015. Dette skyldes bl.a., at

en revision af Kyndbyværket i sep-

tember og oktober betød, at Energinet

måtte købe manuelle reserver til høje

priser. Dermed steg omkostningerne til

manuelle reserver i Østdanmark.

I forhold til 2012 er omkostningerne til

systemydelser for el i 2016 dog samlet

set faldet med 14 %. Dette skyldes især

besparelser gennem en styrkelse af

det regionale samarbejde om deling

af reserver og færre tvangskørsler på

kraftværker.

Væsentlige risici

På eltransmissionsområdet nærmer

anlæggene på 132/150 kV-niveau sig

mange steder den forventede tekniske

levetid. Dette kan medføre udfordrin-

ger for forsyningssikkerheden, da der

ikke længere indes reservedele til

disse anlæg.

Samtidig arbejder Energinet på for-

skellige tiltag, der skal sikre tilstræk-

kelig kapacitet i Østdanmark frem til

2019, da Europa-Kommissionen fandt

udbuddet af de strategiske reserver,

der skulle sikre elforsyningssikkerhe-

den i Østdanmark, i strid med reglerne

for statsstøtte.

Brud på søkabler er stadig en væsent-

lig risiko, da mængden af søkabler

er stadigt stigende. I de senere år

har der været stor fokus på søkabler,

hvor grundige havbundsanalyser før

etableringen, nedspuling af søkabler

samt øget kommunikation med skibe i

områder med søkabler bidrager til at

undgå skader og fejl på søkablerne.

Eltransmission

Forsyningssikkerheden for el i Øst-

danmark er presset og er afhængig

af udlandsforbindelser og de ældre

anlæg, der skal håndtere efekten fra

disse forbindelser til forbrugerne.

Derfor arbejdes der intenst på plan-

lægning og prioritering af de indbyrdes

afhængigheder af nye anlæg og

renovering af eksisterende anlæg for

at sikre forsyningssikkerheden.

medfører, at værkerne producerer el i

færre og færre timer.

Realiseringen af nye elforbindelser

til udlandet medvirker til at under-

støtte kraftværkerne og derigennem

opretholde forsyningssikkerheden på

længere sigt.

Gastransmission

En lukning af Tyra-platformen i 2018 vil

medføre udfordringer for forsynings-

sikkerheden for gas ved en længere

periode med ekstremt koldt vejr og

stort gasforbrug, men det danske

gassystem har stadig mulighed for at

modtage gas fra både Nordsøen, via

gaslagrene og fra Tyskland. En lukning

af Tyra vil medføre, at den primære

forsyningskilde vil være gas fra

Tyskland kombineret med de danske

gaslagre. Der vil således fortsat være

tilstrækkelig kapacitet i gassystemet

til at forsyne det danske og svenske

gasmarked.

Der udføres løbende analyser af

forsyningssituationen og gaslagrenes

status for at forebygge et øget krise-

niveau. Der pågår undersøgelser om

en forbindelse til Polen og det norske

ofshore rørledningssystem for at

minimere risikoen på længere sigt.

ANLÆGSAKTIVER - KONCERN

MIA. KRONER

35,8

29,6

31,7

35,0

40,2

2012

2013

2014

2015

2016

I 2016 udgør de samlede anlægsaktiver

på koncernniveau DKK 40,2 milliarder.

Heraf udgør de eltekniske anlæg i 2016

DKK 26,9 milliarder, mens de gastek-

niske anlæg på transmissionsområdet

udgør DKK 4,8 milliarder.

Nye el-tekniske anlæg i 2016 er bl.a.

Horns Rev 3, udlandsforbindelsen til

Tyskland via Kriegers Flak samt kabel-

lægninger af strækningen Han Herred,

Thy, Mors, Sallling og Storstrømmen.

Eldrift driver og vedligeholder elnettet

og sikrer dermed, at værdien af

nettene opretholdes.

OMKOSTNINGER TIL

SYSTEMYDELSER

FOR EL

DKK MIO.

800

400

704

200

735

592

757

2012

2013

2014

2015

2016

På længere sigt forventes en reduktion

af antallet af de regulerbare kraftvær-

ker, der medvirker til at opretholde den

høje forsyningssikkerhed for el. Det

skyldes, at de lave elpriser i Nordeuro-

pa ikke kan dække omkostningerne til

kraftværkernes elproduktion, hvilket

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Årsrapport 2016

Årsrapport 2016 - Forretningsaktiviteter

0,1

12.000

DKK MIA.

SAMLEDE

OMKOSTNINGER

2015: 0,1

MARKEDS- OG

SYSTEMUDVIKLING

Energinet

udvikler det danske el- og gassystem og de tilhørende markeder.

9.000

FORRETNINGSAKTIVITETEN

MARKEDS- OG SYSTEM-

UDVIKLING

FREMTIDENS

ELPRODUKTIONSKAPACITET

Sol og vind (ﬂuktuerende produktion)

Kraftværker (regulerbar produktion)

I forretningsaktiviteten

Markeds- og systemudvik-

ling overvåger og udvikler

Energinet markederne for

el og gas for at sikre en

velfungerende konkurrence.

Målet er bl.a. en endnu

tættere integration med

vores nabolande ved at

skabe fælles markeder og

sammenhængende

infrastruktur.

Engrosmodel

Den 1. april 2016 gik Engrosmodellen

i luften, og dermed tog Danmark som

det første land i Europa det fulde

skridt ved implementeringen af et

kundecentreret markedsdesign, hvor

elleverandøren er kundens eneste

indgang til elmarkedet.

Læs mere om Energinets arbejde med

Engrosmodellen i 2016 i fokusartiklen på

side 32.

Elleverandøren er ansvarlig for at

sende én samlet regning til kunden for

både distribution og køb af el samt de

tilhørende tarifer og afgifter. Sidst-

nævnte indkræver elleverandøren på

vegne af henholdsvis netvirksomheden

og Energinet.

Energinets opgaver ved implemente-

ring af Engrosmodellen var at:

• Opgradere DataHub til at håndtere

nye krav, ny rollefordeling og øgede

datamængder i elmarkedet.

• Revidere markeds- og måleforskrif-

ter i overensstemmelse med nyt

lovgrundlag og i samarbejde med

markedsaktørerne. Herunder også

uddannelse af markedsaktørerne i

de nye markedsregler i samarbejde

med Dansk Energi.

• Koordinere implementeringen af den

nye DataHub og kobling af ca. 100

eksterne IT-systemer hos de danske

markedsaktører.

Målet med indførelsen af Engrosmo-

dellen er bl.a. at skabe de bedst mulige

betingelser for konkurrence på elmar-

kedet via større gennemsigtighed for

kunden i forhold til elforbrug og -pris

samt via enklere forretningsprocesser

med elleverandøren som kundens

eneste indgang til elmarkedet.

Ligeledes kan DataHub og Engrosmo-

dellen være med til at skabe rammerne

for et mere leksibelt elforbrug, når det

sker i kombination med udrulningen

af fjernalæste målere, øget auto-

matisering i private hjem og industri

samt nye services fra markedsaktører.

Dette skal i en fremtid med øgede

mængder af elektricitet fra vedvarende

energi bidrage til balanceringen af

det danske elsystem og dermed

forsyningssikkerheden.

Markedsmodel 2.0 – ét år efter

Et velfungerende elmarked med sund

konkurrence er vigtigt for, at elprodu-

center og elforbrugere også i fremtiden

kan handle og agere. Vi får mere

vedvarende energi, større udsving i

produktionen og lere timer med meget

stor produktion fra vindmøller eller

solceller. Nye regler og incitamenter

skal sørge for, at vi køber mere strøm,

når der er rigeligt, og mindre, når

produktionen er lav.

Endvidere er der behov for at skabe

klarhed over behov og incitamenter for

de kritiske egenskaber, som er med

til at holde elnettet stabilt og sikkert,

og som kraftværkerne i dag bidrager

med. I takt med mere vedvarende

energi i elsystemet, nye elforbindelser

til nabolande og kraftværker, der kører

i færre timer, ændrer behovet sig. Det

er derfor nødvendigt, at der skabes nye

muligheder.

Primært på baggrund heraf fremlagde

Energinet i 2015 13 konkrete anbefalin-

ger til sikring af kapacitet, leksibilitet

og systemkritiske egenskaber med

henblik på at sikre et højt forsynings-

sikkerhedsniveau og velfungerede

6.000

3.000

Elproduktionen forventes i fremtiden i

langt højere grad at komme fra sol og

vind end fra kraftvarmeværker.

2016

2020

2025

2030

HANDEL PÅ

GASPOINT NORDIC

SKIFT AF

ELLEVERANDØR

SAMME ELPRIS

SOM UDLANDET

Vestdanmark:

2016:

2015:

Østdanmark:

2016:

2015:

92%

89%

99%

94%

68%

2015: 58%

Mængde handel på gasbørsen i

% af det danske forbrug.

2015: 7%

Andelen af kunder, der i årets

løb skifter elleverandør.

Andelen af timer, hvor prisen

i Danmark er den samme som

i et eller ﬂere nabolande.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Årsrapport 2016 - Forretningsaktiviteter

markeder på tværs af landegrænser.

Energinet har nu i ét år stået i spidsen

for at arbejde med 10 af de 13 anbefa-

linger med inddragelse af interessen-

terne, mens Dansk Energi har ansvaret

for 3 af anbefalingerne.

Energinet præsenterede status på

anbefalingerne for interessenterne

i 2016. Konklusionen er, at 7 anbe-

falinger følger tidsplanen frem mod

2017, og 3 anbefalinger har resulteret

i konkrete forslag til nye regler og

ændringer, som myndighederne nu

skal tage stilling til.

Der er dog 3 anbefalinger, hvor

løsningen lader vente på sig, herunder

Energinets forslag om en strategisk

reserve for at kunne opretholde

samme høje forsyningssikkerhed i

Østdanmark.

Energidata

Både i Danmark og internationalt

indes der store mængder data fra

energisektoren, men det kan være

svært at tilgå denne information.

Energinet råder fx over produkti-

onsdata, forbrugsdata, miljødata,

elpriser, analysedata og data fra egen

infrastruktur.

Energinet har derfor taget initiativ til at

etablere en energidatabank for at stille

energidata til rådighed for alle. Håbet

er, at både kommercielle og ofentlige

aktører kan bruge data til nye forret-

ningsmodeller og bedre beslutnings-

grundlag. Energidatabanken skabes

sammen med interesserede aktører og

forventes at gå i luften medio 2017.

Gennem et samarbejde med Danmarks

Statistik har Energinet tillige åbnet for,

at forskere kan få adgang til data fra

DataHub. Energinet har oplevet en stor

interesse fra forskere, universiteter

mv. for at få adgang til store mængder

af detaljerede data (fx timedata) om

forbruget af el i Danmark.

Disse data skal give forskerne mulig-

hed for at analysere og sammenstille

data fra DataHub med andre registre,

fx bygningsoplysninger, socioøkono-

miske oplysninger mv. DataHub er et

centralt og uafhængigt IT-system, som

ejes og drives af Energinet. Udover at

samle milliarder af oplysninger om

kunder, forbrug og priser, håndterer

DataHub al datakommunikation mellem

aktørerne i elmarkedet.

Netregler

Europa-Kommissionen arbejder på at

skabe et indre europæisk marked for

energi, og målet er, at el og gas i højere

grad skal kunne handles og transporte-

res over grænserne og dermed skabe

mere konkurrence til gavn for forbru-

gerne i Danmark og resten af Europa.

Dette søges opnået ved at implemen-

tere en række nye EU-forordninger,

som omhandler etablering af fælles

europæiske retningslinjer og regler

med henblik på at skabe fair konkur-

rence og lige muligheder.

I maj 2016 blev der vedtaget en forord-

ning, der fastsætter fælles europæiske

regler og deinitioner for systemdrift,

forsyningssikkerhed og driftsplanlæg-

ning. Forordningen skaber grundlaget

for at handle el på markedsbaserede

vilkår i et sammenkoblet europæisk

elsystem og er med til at sikre fair

konkurrence i det indre marked for

el og integration af el fra vedvarende

energikilder. Forordningen vil blive

direkte gældende i EU’s medlemslande.

Herudover er ”Kommissionens forord-

ning om fastsættelse af retningslinjer

for kapacitetstildeling og håndtering

af kapacitetsbegrænsninger” blevet

vedtaget. Forordningen omhandler

metoder til at beregne den planlagte

udveksling af el mellem områder, og

den har haft stor indvirkning på Energi-

nets arbejde med sikring af forsynings-

sikkerhed og beslutningsprocesser

sammen med myndigheder og andre

europæiske transmissionsselskaber.

Grøn gasmarkedsudvikling i Europa

Energinet har gennem de senere år

samarbejdet med andre landes certi-

ikatregistre om at etablere et system,

der kan dokumentere grænseover-

skridende handel med grønne gasser

i det europæiske gasnetværk med

henblik på at sikre et velfungerende

europæisk marked for grønne gasser.

Dette samarbejde blev i september

2016 formaliseret med stiftelse af

det europæiske system ”European

Renewable Gas Registry – ERGaR”.

ERGaR er et uafhængigt europæisk

medvirker til at integrere det europæ-

iske marked for grøn gas, hvor gassen

kan handles efektivt og troværdigt

på tværs af landegrænser. Endvidere

giver systemet mulighed for at spore de

grønne gasser gennem forsyningskæ-

den og derved sikre forbrugeren, at den

grønne værdi kun bliver solgt én gang.

Systemet blev i fællesskab etableret af

Europa-Kommissionen, 6 europæiske

lande (Danmark, Frankrig, Schweiz,

Storbritannien, Tyskland og Østrig)

samt væsentlige europæiske interesse-

organisationer inden for gassektoren,

herunder European Biogas Association

og Consortio Italiano Biogas. Holland

forventes at tilslutte sig samarbejdet

på et senere tidspunkt, og dermed vil

ERGaR dække alle væsentlige registre

for biogas i Europa.

Ved stiftelsen blev Energinet bedt om

at tage lederskabet, og det er Energi-

nets ambition at udvikle markedsmo-

dellen, så grøn gas via gasnettet kan

handles i alle sektorer og på tværs af

grænser i det europæiske marked.

Biogasproduktionen øges

Biogasproduktionen i Danmark har

været støt stigende siden 2012, og med

BIOGASPRODUKTION I DANMARK

GWh

2.500

2.000

Energibranchen i og uden for Danmark

er mål for såkaldt ”ransom malware”

og hackerangreb, og der vil i fremtiden

være lere hændelser af denne type,

som Energinet skal undgå at blive ramt

af.

Energinet har derfor skærpet indsat-

sen og opgraderet IT-systemer og de

fysiske rammer for at højne informati-

onssikkerheden yderligere og nedbrin-

ge sandsynligheden for hackerangreb

og ”ransom malware”.

996

342

2015

2016

1.500

2.324

1.000

1.627

500

1.030

1.111

1.328

120

2012

2013

2014

Biogasproduktion i alt

Biogas tilført gasnettet

den løbende idriftsættelse af opgrade-

ringsanlæg er mængden af opgraderet

biogas, der injiceres i naturgassyste-

met næsten tredoblet fra 2015 til 2016.

I øjeblikket er 19 opgraderingsanlæg

tilsluttet gasnettet, hvoraf et enkelt

anlæg ved Bevtoft er direkte tilsluttet

transmissionsnettet. Anlæggene har en

samlet kapacitet på godt 100 millioner

Nm³/år.

I 2016 udgjorde biogas ca. 3 % af det

samlede gasforbrug i Danmark, hvilket

forventes at stige de kommende år.

Baseret på Energistyrelsens seneste

prognose for biogasudbygning og

Energinets analyseforudsætninger

for gasforbruget forventes andelen at

stige til ca. 5 % i 2018.

Et velfungerende europæisk

gasmarked

Det europæiske gasmarked for gas er

velfungerende, og stadigt større gas-

mængder handles til markedsbestemte

og transparente priser via PRISMA,

som er en fælleseuropæisk kapacitets-

platform for køb og handel af kapacitet

ved grænsepunkterne i EU. Energinet

har etableret platformen i samarbejde

med TSO’er i Østrig, Belgien, Tyskland,

Frankrig og Italien.

Det er Energinets opgave at sikre et

velfungerende og leksibelt gasmarked

i Danmark samt en øget konkurrence

blandt de danske og udenlandske

aktører, der handler med gas. En god

indikator på, at gasmarkedet udvikler

sig positivt, er aktørernes brug af gas-

børsen i Danmark – Gaspoint Nordic.

I 2016 blev der foretaget ca. 10.000

handler på børsen, og sammenlagt

blev der handlet 22 TWh gas, hvilket

er ca. 30 % mere end i 2015. Den

handlede mængde svarer til 68 % af

det danske gasforbrug.

Væsentlige risici

En høj modenhed inden for IT- og

informationssikkerhed er en væsentlig

forudsætning for, at Energinet kan

sikre data fra produktion, forbrug,

analyse og infrastruktur. Det er vigtigt,

at disse data ikke kan manipuleres eller

misbruges, så forsyningssikkerheden

og afregningssystemerne påvirkes.

Energinets modenhed for infor-

mationssikkerhed blev vurderet af

Revisions -og Rådgivningsirmaet

PwC i 2016, hvor modenhedsniveauet

er steget fra 3,1 ultimo 2015 til

modenhedsniveau 3,6 ultimo 2016 på

den såkaldte CMMI-skala (Capability

Maturity Model Integration). Energinets

mål er at komme op på niveau 4,0 i

2017.

HANDEL PÅ GASPOINT NORDIC I %

AF DET DANSKE GASFORBRUG

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2013

2012

2014

2015

2016

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

5.247

VINDKRAFT-

KAPACITET

2015: 5.072

FORVALTNINGS-

OPGAVER

Energinet varetager en række lovbestemte opgaver, som er med til at styrke den

miljøvenlige energi.

FORRETNINGSAKTIVITETEN

FORVALTNINGSOPGAVER

ØRE/KWh

2015: 17,6

2015: 22,5

016

fekten af Vækstpakke 2014,

hvor den forbrugsbetalte PSO-tarif blev

w}ø å wz xy z w } } y x

} w } w

l w}ø

NET- OG SYSTEMTARIF, PSO-TARIF OG MARKEDSPRIS

øre/kWh

TILSKUD TIL

VEDVARENDE ENERGI

DKK

UDVIKLING I

SOLCELLER

ELPRISENS

SAMMENSÆTNING

Afgifter og moms:

PSO:

Netbetalinger:

Elpris:

57%

10%

18%

15%

7,4 MIA.

2015: 8 MIA.

Energinet administrerer tilskud til vindmøller,

decentrale kraftvarmeværker samt

biomasse- og solcelleanlæg i forbindelse

med produktion af miljøvenlig energi.

850 MW

2015: 783 MW

Den installerede kapacitet for de

danske solcelleanlæg er nu på

850 MW og svarer til kapaciteten

for to store vindmølleparker.

2012

2013

Opdeling af elforsyningspligtpriserne

for forbrugere og virksomheder i

Danmark.

PSO-tarif

w~z x|w ||w~ |wu wx|w }

w xw|~ w}u |

l u

20,6

23,3

} ø xw}å zx uz } ~ æz |y

GNS. MARKEDSPRIS EL

PSO-TARIF

} wz z wz ~ ~ æz |y w y y } z w y |

I 017

x qu } z x } wu}yzz xz y xw

zx wu |w}y |x qu } x y}u |

15,5

7,6

17,4

6,9

27,5

29,3

Net- og systemtarif

xw z

wu w x x

015

21,6

6,9

23,3

2014

l } wu wz xu |w u} yz z

z z x zy x |y wu |w~ x xw wu z

l }wu}yzz l u

Energinet administrerer udbetaling af tilskud til

bl.a. solceller og har i den forbindelse foretaget

en tilfredshedsanalyse blandt de knap 100.000

solcellekunder. Analysen viste, at 53 % var

tilfredse eller meget tilfredse med Energinets

administration af området. Det er målet, at

Energinet opnår et resultat på 80 % tilfredshed i

2017.

w} wy z |w ~ } w} z w w} w ø y w~z ø

} w } æ w}y x y} wzy} x |w wu

u b

xy } wzz øu | u |y z ~ y zx u

w}} æ x} æ} wuz } wu} yz z m

å xwu zy ~ u

xw |~} w |{ w xzy xw

z x } wu}yzz

z x

l j

INTERESSENTTILFREDSHED

MED VE-ADMINISTRATIONEN

y} z w y | x qu } w x}ø}u w } wu}yzz

~ æz |y wz z wz ~ wy

z øu | zx u

y} ~} w|w ~z |w ø z y

|x qu } zx u

xzy xw

xzy xw |~} w|{ wxzy xw

~ } w} æ wzy} x|w wu z x

u q wz } wu}yzz l } wz

z x w x}ø}u w } wu}yzz

z x } wu}yzz

uq m

l j

I forretningsaktiviteten

Forvaltningsopgaver yder

Energinet lovbestemt øko-

nomisk støtte til miljøvenlig

elproduktion, som ikke kan

klare sig på markedsvilkår,

samt til forsknings- og ud-

viklingsaktiviteter inden for

miljøvenlige elteknologier

og energiefektiviseringer.

Opgaverne kaldes PSO –

Public Service Obligations.

Tilskud til vedvarende energi

d df vf k hnfn d o

srapport 016

nedsat med ca. 3 øre/kWh, samt den

politiske aftale fra 17. november 2016

om afskafelse af PSO-afgiften.

Anlæg for vedvarende energi

(VE-anlæg)

Energinet håndterer administrationen

af VE-anlæg, herunder admini-

strationen af tilskudsordningen for

solcelleanlæg og husstandsvindmøller

mv., og har i den forbindelse ansvar for

kontakten til knap 100.000 kunder.

Antallet af solcelleanlæg udgør med

over 95 % langt den største andel af

de installerede VE-anlæg, mens den

installerede efekt af disse anlæg

kun udgør ca. 5 % af den samlede

kapacitet.

I 2016 blev 2 % af Danmarks elforbrug

dækket af solceller.

Midlertidigt stop for ansøgninger

Energi-, forsynings- og klimami-

nisteren fremsatte i november

2016 et lovforslag, der betyder, at

al sagsbehandling af ansøgninger

om pristillæg til nye solcelleanlæg,

22,5

7,1

17,6

2015

23,3

16,1

8,2

20,6

2016

8,2

18,9

2017

(estimeret)

Markedspris

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

19%

30%

27%

20%

Havvindmøller DKK 2.196 mio.

Landvindmøller DKK 1.508 mio.

Decentrale kraftvarmeværker

DKK 2.024 mio.

Biomasse mv. DKK 1.420 mio.

Solceller mv. DKK 264 mio.

PSO-tarif på inansloven

Europa-Kommissionen foretog i

2014 en revision af de europæiske

landes konkurrenceretsregler, her-

under reglerne om statsstøtte, og har

konkluderet, at det danske PSO-system

er diskriminerende over for importeret

elektricitet. Europa-Kommissionen

begrunder dette med, at den danske

PSO-afgift pålægges al el, som

forbruges i Danmark, mens det kun er

indenlandsk produceret el, som har

adgang til de støtteordninger, som

inansieres af PSO-afgiften.

Et lertal i Folketinget har på den

baggrund besluttet, at PSO-afgiften

gradvist afskafes i perioden

2017-2021, så støtten til vedvarende

energi fremover inansieres over

inansloven. PSO-systemet er fuldt

afviklet den 1. januar 2022.

Flytning af forvaltningsopgaver

Energinets PSO-opgaver indgik i

regeringens planer om at udlytte

statslige arbejdspladser. Opgaver

vedrørende sagsbehandling og

administration af solcelleanlæg og

vindmøller, de ire vindmølleordninger,

beregning og udbetaling af PSO-støtte

til anlægsejere samt administrationen

af forskningsprogrammet ForskEL skal

derfor lytte fra Fredericia til en såkaldt

energiadministrativ klynge i Esbjerg.

Medarbejderne lytter med opgaven,

og det betyder, at 34 arbejdspladser

lytter fra Energinets hovedsæde i Fre-

dericia til Esbjerg den 1. januar 2017.

Medarbejderne og opgaven forventes

at blive virksomhedsoverdrages til

Energistyrelsen per 1. januar 2018.

2016.

ÀÁ Ë ·¿·É

Ê¶¹ »· ÒÊ À¿ ·¿

» Â À¿

Ì ¼¿À Ë ÂÁ Ó

Ð Ã ÀË À¿¹

Â Ò ¶ÂÁ ¿

È Ã ÊÁ À

È Â¿À¶Â

·Ã Ì »· ¿¶ ¿¹

Ç ÒË ·Ã ¿Â �½¶ ¾»º ¸¿ ¶ ¿ÀÑ ·¶»ÂÀ¿

Ã ÂÀ¿ Á ÂÁ ¿

¿É¹Á Â ¶

À¿ Â

Á »¶¶»¼¼Á

n n

æl

n l

¿··

ÌÀ¿¾ ¿

Ì ¶ ¿· · �½ · ¶ ¸Ã É Î ¼ À¿ ¾ �½¼¹

¹ ¿¼ ¿· ·

Á À¿Ï » À¿Â

ÀÁ Ë À¿Í Î Â

Ë À¿ ¿ÉÉ» À¿¹ ÃÍ Î

¶ ·¿ÂÃ ¶ÀÁ Ë Á ¾ ¿Â �½ Ë» ·¿

Á ¶ ¸Ã¹ ÀÁ ´ Ì

016

nn å v

n vn

nlæ

b h n ln

¶ · ÀÁ Ë ·Ã ·Â»

Â �½ ¶ Ã ¿¾ Ã ËÃ Â

Ê Â

Á ¾µ ¿À

Ð À¿Ï¼¿ ¿¹ Î

» Â À¿

¶¹

» ¹

º ·¿¹ ¾»

Ã · ¶¶µ

¸¿¹ À¿

¸¿¹ ·Ã ÌÀ¿ ·¿ÂÃ ¶ÀÁ Ë Á ¾ ÀÁ Ë ¸¿¹

l b

lc l

·¿

Ë ÀÃ ´ ÉÀÃ¼ ¸ÃÍ ¼Á ¶

�½ ¹ µ ÌÀ¿¾Â¿À¿· · �½ ·¶ ¶ ·Ã ·¶ ¶

Ã ¿Ñ¸ ¾» · ¿ · · �½ ·¶ ¿¾¿¹ »· ·Ã

Î ·¿· Ë»É¶ ¶ÀÒ Ã À Ë

¶�½ ¾ Ñ ¸ ¸¿ ·¿¹

Á» ·Ã ¶

U’

ÈÉ¿ ·ÈÇ Ä ¿À¹ ¸Ã ÂÁ À¿ ¾¾�½¼¹ ¸»º ¶¹ ¸

ËÃ ¸¿Â

TILSKUD TIL VEDVARENDE ENERGI

læggelsen af årsrapporten ikke

bekendt med, at der foreligger en

afgørelse.

Væsentlige risici

Overdragelse af forvaltningen af til-

skud til miljøvenlig energiproduktion til

Energistyrelsen betyder, at Energinet

skal udskille medarbejderressourcer,

administrative og systemmæssige pro-

cesser, stamoplysninger og økonomi

per 1. januar 2018. Dette vil i lyset af

opgavens kompleksitet og økonomiske

betydning medføre et betydeligt træk

på centrale ressourcer i Energinet i

2017. Dette har en væsentlig betydning

for Energinets regnskabsmæssige

poster, idet omsætningen for

PSO-området udgør DKK 9 milliarder.

¤ ®© ®©° ³° © ²¦ ¥ ±¯°¯© ® ¤¤¨ ¬

« ª © ¤¨ §§¦ ¤¥ ¤ £

¤®© ®© °³ °© ²¦ ¥ ±¯°¯© ® ¤ ¤¨ ¬

« ¢ © ¦ ¤

ª ¡ ¤¨ § § ¤¥ £

Ã Â¹ µ ¹ ¿¼ À¿ÊÊÁ · ¶ À¿»ÂÁ ¾Á ¸

»¸¹ ÀÁ ¿· ·�½ · ¶

Ç ¸¿ ¼

Ç ¾Ã É¶

ÀÂÂÃ

¿ Ê¶»¹

Ç Ã ÀË

À¿ ¾

· ¶¶µ´

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

GAS STORAGE

DENMARK A/S

ÅRETS

RESULTAT

DKK MIO.

MIO. M3

2015: 60

971

2015: 1.025

KOMMERCIELLE

AKTIVITETER

Energinet

ejer og driver ﬂere kommercielle forretninger.

FORRETNINGSAKTIVITETEN

KOMMERCIELLE AKTIVITETER

2016.

Gasdistributionsnettet drives nu i et

datterselskab under Energinet, som

hedder Dansk Gas Distribution A/S.

Selskabet har godt 100 medarbejdere

og ca. 122.000 kunder for DKK 2,325

milliarder på gældsfri basis.

Handlen er en del af den politiske

aftale om at børsnotere DONG Energy.

Regeringen, Konservative, Social-

demokraterne, Radikale Venstre og

SF besluttede i september 2015 at

børsnotere DONG Energy og frasælge

kritisk gas- og olieinfrastruktur til

Energinet for at sikre, at det bliver på

ofentlige hænder.

DONG Energys gasdistributionsnet er

under integration i Energinet-koncer-

nen som et selvstændigt selskab med

egen organisation under navnet Dansk

Gas Distribution A/S. Det medfører

bl.a., at selskabet med godt 100 med-

arbejdere og ca. 122.000 kunder får sin

egen strategi, bestyrelse og direktion.

Dansk Gas Distribution A/S vil i en

overgangsperiode stadig trække på en

række ydelser fra sin tidligere ejer i for-

hold til kundeservice, kundeafregning

mv. Overgangsaftalerne udløber i 2017,

hvor Dansk Gas Distribution A/S frem-

over skal håndtere opgaverne støttet af

koncernfunktioner i Energinet.

Energistyrelsen ofentliggjorde i febru-

ar 2016 analysen ”En efektiv gassek-

tor”, der lægger op til at vurdere, om de

TSO GASTRANSMISSIONSNET

DGD GASDISTRIBUTIONSNET

GASLAGER

DANSK GAS

DISTRIBUTION

A/S

KUNDER

KM DISTRIBUTIONSNET

122.000

Dansk Gas Distribution A/S transpor-

terer gas til ca. 122.000 kunder og

virksomheder i Syd- og Sønderjyl-

land samt Vest- og Sydsjælland.

6.600

Fra det overordnede gastrans-

missionsnet transporterer Dansk

Gas Distribution A/S gas ud til

kunder via ca. 6.600 km gasled-

ning.

ùé ðü ü

üêù êìí üùû÷ éêù í î êé÷ é úíî

êîÿê÷

F¡2

éêù ê÷ üêìðî ëê

ú ùê

÷î÷ê

ìú

ùû

ÿ ìú ùéðüüûþ �½ð

ìëêéè öõôó î

òñ ëðï î êéíìëêéè

í ëî÷íù÷ ðì

Nogle af Energinets forret-

ningsaktiviteter drives på

kommercielle vilkår. Det

gælder bl.a. en gaslagerfor-

retning, gasdistributionsak-

tiviteter og aktiviteter inden

for iberudlejning samt

energirådgivning.

Dansk Gas Distribution A/S

Õ àÛ àÛâ çâ Û ä× Ö ãáâáÛ à ÕÕÚß Þ

Ý Ü Û ÕÚ ÙÙ× ÕÖ Õ Ô

Årsrapport 2016

LAGERKAPACITET

PER 31. DECEMBER 2016

nuværende gasdistributionsselskaber

skal samles i ét selskab. Energinet

afventer den endelige vurdering fra

Energistyrelsen.

Gas Storage Denmark A/S

Energinets gaslagre skiftede i novem-

ber 2016 navn fra Energinet.dk Gas

Storage A/S til Gas Storage Denmark

A/S og ik ny visuel identitet ved

samme lejlighed.

Gas Storage Denmark A/S råder over

begge danske underjordiske naturgas-

lagre og sælger lager- og leksibilitet-

sydelser på det nordvesteuropæiske

marked. Lagrene er vigtige for den

danske gasforsyningssikkerhed og er

med til at sikre, at private husejere,

virksomheder og kraftværker altid har

den nødvendige gas til varme, elpro-

duktion mv.

I 2016 blev kapaciteten i de to lagre

udsolgt inden lagerårets start, der

går fra den 1. maj 2016 til den 30.

april 2017. Kapaciteten blev solgt til en

gennemsnitspris på EUR 1,7 per MWh,

hvilket er højere end forventningerne.

Dette skyldes bedre prisforhold på

forwardmarkederne for gas i Tyskland

og Holland, end tidligere prognoser

havde vist.

Markedspriserne på kapacitet er dog

fortsat relativt lave i forhold til tidligere

år, og andelen af længerevarende

salgskontrakter, der tidligere er blevet

indgået til en højere fast pris, er mindre

i 2016.

Energinet.dk Associated Activities A/S

udlejer antennepositioner i højspæn-

dingsmasterne og ledig kapacitet i de

ber

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

GEORGIEN

ÆGYPTEN

CUBA

MEXICO

COLOMBIA

IRAN

KINA

VIETNAM

ENERGINET

ASSOCIATED

ACTIVITIES A/S

Energinet Associated Activities A/S

har i 2016 løst rådgivnings- og

undervisningsopgaver i 15 lande

BRASILIEN

ETIOPIEN

KENYA

MYANMAR

THAILAND

INDONESIEN

SYDAFRIKA

e iberkabler, som er etableret i

forbindelse med Energinets elektriske

luftledninger og kabler. Herudover

sælger selskabet energirådgivning i

udlandet inden for Energinets ker-

nekompetencer med særlig fokus på

aktiviteter, der understøtter danske

politiske og erhvervsmæssige interes-

ser internationalt.

Konsulentopgaverne løses i regi af

Energinet.dk Associated Activities A/S

under navnet Energinet.dk Energy

Consultancy A/S.

Konsulentforretningen har i 2016 løst

en række rådgivnings- og undervis-

ningsopgaver vedrørende udvikling

og drift af elsystemer og -markeder

samt efektiv integration af vindkraft i

Kina, Indonesien, Vietnam, Myanmar,

Thailand, Iran, Ægypten, Etiopien,

Kenya, Sydafrika, Georgien, Mexico,

Cuba, Colombia og Brasilien.

Finansielle resultater

Omsætningen for de kommercielle

aktiviteter er steget med DKK 298

millioner fra 2015 til 2016, hvilket

kan henføres til købet af Dansk Gas

Distribution A/S, som bidrager med

en omsætning på DKK 262 millioner.

Dansk Gas Distribution A/S blev

overtaget per 30. september 2016

og indgår derfor kun med et kvartal i

koncernårsrapporten.

Det samlede resultat for de kommer-

cielle aktiviteter udgør DKK 21 millio-

ner, hvilket er DDK 51 millioner lavere

end 2015. Dette skyldes primært et

lavere resultat i Gas Storage Denmark

A/S, som følge af at markedspriserne

på lagerydelser til trods for positive

tendenser fortsat er på et lavt niveau.

Samtidig udgør andelen af længereva-

rende salgskontrakter, der tidligere er

blevet indgået til en højere fast pris, en

mindre andel i 2016 end i 2015.

Gas Storage Denmark A/S bliver

målt på nøgletallene ROCE og soliditet.

ROCE udgjorde i 2016 4,0 % mod

4,4 % i 2015. Soliditeten er steget fra

ROCE - AFKASTNINGSGRAD FOR

GASLAGERFORRETNINGEN

Forventninger til resultatet for de

kommercielle aktiviteter i 2017 er DKK

0-100 millioner efter skat.

Væsentlige risici

Energinet har iværksat et vedligehol-

delsesprogram for gaslageret i Lille

Torup, der har til formål at udskifte rør,

sikkerhedsventiler mv. for at sikre de 7

kaverner mod bl.a. korrosionsskader. I

2016 startede Energinet renoveringen

af den tredje kaverne, der blev fyldt

med vand, så der ikke er gas til stede,

når svejsninger og andet arbejde

gennemføres i forbindelse med re-

noveringen. Afslutningsvist tømmes

kavernen for vand, der herpå udledes

i Limfjorden. Miljøstyrelsen har givet

tilladelse til udledningen.

En række foreninger og organisationer

har imidlertid klaget over tilladelsen,

og på baggrund heraf har Natur- og

Miljøklagenævnet afgjort, at det

saltholdige vand fra kavernen ikke må

udledes i Limfjorden.

Den kaverne, som fortsat står fyldt

med vand, er derfor ikke som planlagt

sat i produktion inden varmesæsonen,

hvilket påvirker selskabets indtægter

negativt i både 2016 og 2017. Hvis

kavernen ikke kan tømmes for vand,

vurderer Energinet, at værdien af

anlægget i Lille Torup umiddelbart

vil se ind i et fremtidigt tab svarende

til værdien af den mistede kapacitet,

dvs. omtrent en syvendedel af den

regnskabsmæssige værdi eller ca. DKK

200 millioner.

Energinet arbejder i øjeblikket på at

inde alternative løsninger til at fjerne

vandet fra kavernen. Gaslageret i

Stenlille er opbygget anderledes, og

risikoen vedrører udelukkende gasla-

geret i Lille Torup.

4,4

3,5

1,6

3,0

4,0

2012

2013

2014

2015

2016

ROCE - afkastningsgrad

(Return On Capital Employed)

SOLIDITETSGRAD FOR GAS

STORAGE DENMARK A/S

40%

35%

30%

25%

20%

Gennemsnitlig kapitalomkostning

(WACC)

36 % ved udgangen af 2015 til 37 %

ved udgangen af 2016.

Resultat af gasdistributionsforretnin-

gen er præget af, at der kun indgår

et kvartal i årsrapporten, og at der

i forbindelse med overtagelsen har

været afholdt en række opstarts- og

integrationsomkostninger.

Resultatet i Energinet.dk Associated

Activities A/S svarer til det opnåede

resultat i 2015.

2014

2015

2016

15%

10%

2012

2013

r et et¦¨¦t ks§n¦nt erro¥ ¤ £¢ t ro pprsrÅ

ret et¦¨¦t ks§n¦nt erro¥ ¤ £¢ t ro pprsrÅ

Årsrapport 2016

i©

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

e xex we

s iye ie ixsyixi xe Dw y

iii

ixs i i w iÆ x i

Årsrapport 2016

N RG

Årsrapport 2016

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

LEDELSE OG

SAMFUNDSANSVAR

Energinets

ledelsesværdier stemmer overens med principperne

for god selskabsledelse og statens ejerskabspolitik.

LEDELSE OG

SAMFUNDSANSVAR

Eksterne rammer:

• Krav fra myndigheder

og lovgivning

• Aftaler og

anbefalinger

Energi,- forsynings-

og klimaministeren

Eksterne kontroller:

• Rigsrevisor og PwC

(ekstern og intern

revision)

• Energistyrelsen

(sektortilsyn)

• Energitilsynet

(økonomi og metode)

Bestyrelse

Interne rammer:

• Vedtægter for

Energinet.dk

• Politikker og

principper

•

Certiﬁceringer og

godkendelser

• Administrations-

grundlag

Direktion

Interne kontroller:

• Målstyring

• Risikostyring

Organisation

• Kontrolaktiviteter

MEDARBEJDER-

TILFREDSHED

SYGEFRAVÆR

ARBEJDS-

ULYKKER

MÅL 2017: 76

Medarbejdertilfredsheden på 75

vedrører 2015. Energinet forventer at

foretage en vurdering i 2017, hvor målet

er en medarbejdertilfredshed på 76.

2,2%

MÅL 2017: MAKS. 2,0%

Antal fraværstimer som følge af

sygdom i forhold til antal normtimer.

6,4

MÅL 2017: MAKS. 2,0

Antal uheld med fravær blandt

internt personale og eksterne

entreprenører per mio. arbejdstimer.

9@d6HA BGC7B 67 87 A76@98765

RAMMER

LEDELSES-

STRUKTUR

KONTROL

Energinet eksisterer

for at tjene samfundets

interesser. Det afspejles i de

eksterne rammer for virk-

somheden, i organisatio-

nens tilgang til ledelse samt

i den måde, hvorpå

vi forvalter vores sam-

fundsansvar.

Ledelse

ofentlig

virksomhed ejet af Energi-, Forsy-

nings- og Klimaministeriet. Ejeren har

den endelige myndighed over virk-

somheden inden for de rammer, der

er fastlagt i lovgivningen, og udøver

sit ejerskab i overensstemmelse med

de retningslinjer, der er givet i lov om

Energinet.dk, i bekendtgørelse om

økonomisk regulering af Energinet.dk

og i statens ejerskabspolitik af 2015.

Ledelsesstruktur

Energi-, forsynings- og klimamini-

steren varetager statens ejerskab af

Energinet. Energinets ledelsesstruktur

består af bestyrelsen og direktionen.

De to organer er uafhængige af hinan-

den, og ingen personer er medlem af

dem begge.

Det er afgørende, at ejeren løbende

orienteres om virksomhedens aktuelle

drift samt de fremtidige udfordringer,

som virksomheden står overfor. Denne

orientering sker bl.a. ved afholdelse af

kvartalsvise møder mellem energi-,

forsynings- og klimaministeren,

bestyrelsens formand og evt. andre

bestyrelsesmedlemmer samt med-

lemmer af direktionen. Dertil kommer

desuden afholdelse af strategisemina-

rer, dialog om godkendelse af større

investeringer mv.

Bestyrelsen

Bestyrelsen fastlægger på ejerens

vegne den overordnede strategi og

medvirker aktivt til at udvikle virksom-

heden. Bestyrelsen fører tilsyn med

direktionens beslutninger og dispositi-

oner. Bestyrelsen består af 11 med-

lemmer, hvoraf 8 er udpeget af energi-,

forsynings- og klimaministeren, og 3 er

valgt af medarbejderne.

3 4$4"31&0 ) T ( ' "&%%$"#"!

Der blev afholdt 10 bestyrelsesmøder

i 2016. For at sikre, at bestyrelsen

er tilstrækkeligt velinformeret om

Energinets drift, deltager direktionen

i bestyrelsesmøderne og har taleret,

men ikke stemmeret. Direktionen

deltager dog ikke under punkter, der

er forbeholdt bestyrelsens interne

drøftelser ved møderne.

Årsrapport 2016

God selskabsledelse

Selskabsledelse er et emne, som

virksomhedens bestyrelse fortløbende

behandler. God selskabsledelse er

en dynamisk proces, hvor ledelsen

løbende vurderer, om der er behov for

ændringer.

Energinet har beskrevet virksomhe-

dens efterlevelse af samt begrundelser

for afvigelser fra de danske anbefalin-

ger for god selskabsledelse i henhold

til årsregnskabslovens § 107 b. Der-

udover er virksomhedens pligter i

henhold til statens ejerskabspolitik af

2015 beskrevet. Læs mere på

www.energinet.dk/god-selskabsledelse.

Interessentforum

Ud over samspillet med virksom-

hedens ejer har Energinet.dk et

interessentforum, der fungerer som

et rådgivende forum. Energinets

interessentforum udpeges af energi-,

forsynings- og klimaministeren og

afgiver udtalelser til ministeren om

virksomhedens overordnede strategier

og planer med henblik på at understøt-

te udviklingen af virksomheden.

Samfundsansvar

Energinet eksisterer udelukkende for

at tjene samfundets interesser og

forfølge de til enhver tid gældende po-

litiske målsætninger, som er vedtaget

af regeringen og Folketinget, og som

lovgivningen om Energinets virke giver

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

samfunds-

ansvar

Energinets samlede rede-

gørelse for samfundsansvar

iht. årsregnskabslovens § 99

a og det underrepræsenterede

køn iht. årsregnskabslovens

§ 99 b kan indes på

www.energinet.dk/

samfundsansvar2016.

os mandat til. Derfor er samfundsan-

svar helt indlejret i vores mission om

sikker energi til samfundet. Alt, hvad

Energinet gør, skal i sidste ende være

med samfundets nytte for øje og under

ansvar over for samfundet.

Energinet bestræber sig på, at vores

grundlæggende DNA som samfunds-

ansvarlig virksomhed gennemsyrer

alle vores aktiviteter. Udadtil forsøger

vi bl.a. at være en samlende part i den

grønne omstilling, ligesom vi arbejder

på at udvikle opfølgningsværktøjer,

fx inden for leverandørstyring. Ind-

adtil arbejder vi systematisk med at

fastholde og forbedre vores resultater

inden for højnelse af arbejdsglæde,

reducering af sygefravær og minime-

ring af antallet af arbejdsulykker.

Åbenhed, dialog og involvering

Energinet tror på, at en samfundsøko-

nomisk grøn omstilling kun kan lykkes

ved, at alle led i energisystemets vær-

dikæde samarbejder. Derfor lægger vi

vægt på at være involverende i vores

processer, dialogorienterede i vores

udvikling og åbne om vores valg.

I 2016 er denne tilgang bl.a. kommet

til udtryk i vores arbejde med borger-

inddragelse i forbindelse med anlægs-

projekter. Energinet blev i juni belønnet

med en europæisk pris fra Renewables

Grid Initiative for vores tidlige invol-

vering af lodsejere ved kabellægning.

”Det motiverer os til at fortsætte linjen

med at skabe et tæt og konstruktivt

samarbejde med de borgere, der bliver

berørt af vores projekter”, siger Marian

Kaagh, der er områdeleder i Energinet.

Medarbejdere

Medarbejdernes trivsel er af afgørende

betydning for virksomheden, og vi har

speciikke virksomhedsmål inden for

medarbejdertilfredshed og sygefravær.

Sygefraværet i Energinet er relativt

lavt, og det er målet, at vores sygefra-

vær skal ligge under 2 procent.

I 2016 har Energinet sat fokus på

forebyggelse af stress og på en bedre

balance mellem arbejds- og privatliv,

den såkaldte work-life-balance.

Arbejdet er sket i tæt samarbejde med

Energinets faglige forening for akade-

mikere. Indsatserne har blandt andet

været uddannelse af ledere, så de har

bedre redskaber til at tage dialogen

med medarbejdere, der oplever et for

stort arbejdspres, gå-hjem-møder med

fokus på work-life-balance og kursus i

psykisk arbejdsmiljø for arbejdsmiljø-

repræsentanter. ”Indsatserne har skabt

en øget opmærksomhed i organisati-

onen om det fælles ansvar for fore-

byggelse af stress, og vi vil fortsætte

indsatsen i 2017”, siger Dorthe Vinther,

HR-direktør i Energinet.

Arbejdsmiljø

Energinet arbejder med arbejdsmiljø

både indadtil og udadtil. Som TSO

(Transmission System Operator) er vi

ansvarlige for store anlægsprojekter,

hvorfor vi engagerer mange menne-

sker i et potentielt risikofyldt arbejds-

miljø. Som en del af vores strategiplan

har vi opsat mål for antallet af arbejds-

ulykker, og vi arbejder fortsat på at

sænke antallet. ”Vi har i 2016 gennem-

ført en række initiativer og kampagner

til forbedring af sikkerheden og

arbejdsmiljøbevidstheden både internt

og hos de entreprenører, som arbejder

for os”, siger Jesper Dahl Vittrup, som

er gruppeleder for arbejdsmiljøkoordi-

natorerne i Energinet.

I 2016 har Energinet haft en stigning

i antallet af ulykker per millioner

arbejdstimer. Energinet arbejder i

2017 fortsat systematisk med en

række tiltag for at minimere antallet af

arbejdsulykker.

Antikorruption

Energinet har en whistleblower-ordning,

der bl.a. har til formål at modarbejde

korruption. Gennem ordningen kan mu-

lige overtrædelser af etiske retningslin-

jer, økonomisk svindel mv. indberettes

anonymt. Ordningen trådte i kraft den 1.

august 2012. Der er i 2016 ikke modta-

get henvendelser via ordningen.

Code of conduct

Energinet køber årligt produkter og tje-

nesteydelser for mere end DKK 2 mil-

liarder, og en del af disse indkøb sker

på internationale markeder. Gennem

samfundsansvarlige indkøb ønsker vi

at medvirke til, at FN’s Global Compact

respekteres. Derfor har vi udarbejdet

et etisk regelsæt for leverandører, som

indebærer, at de forpligter sig til at leve

op til principperne i Global Compact.

Bestyrelse alønning i 2016

TDKK

Fast løn per medlem

Pension

Andre ydelser

2016 i alt

2015 i alt

Formand

Øvrige 10 medlemmer

Bestyrelse i alt

400

125

Interessentforum alønning i 2016

TDKK

Fast løn per medlem

Pension

Andre ydelser

2016 i alt

2015 i alt

Formand

Øvrige 24 medlemmer

Interessentforum i alt

Bestyrelsesformanden fremsætter forslag om koncern-

direktørernes alønning, som derefter skal godkendes af

bestyrelsen. Alønningen sammenholdes hvert år med

niveauet i tilsvarende større danske virksomheder.

Vederlaget til bestyrelsen omfatter et fast basisvederlag.

Vederlaget fastsættes af virksomhedens ejer.

BESTYRELSESMEDLEMMER SOM UDTRÅDTE I 2016

NIELS FOG

AFGÅENDE FORMAND

BIRGITTE KIÆR

AHRING

Cand.scient. i biologi, ph.d.,

professor i bioteknologi på

Aalborg Universitet

Indtrådt som ministerud-

peget den 24. august 2005,

genudpeget den 1. maj 2007,

den 1. maj 2008, den 1. maj

2010, den 1. maj 2012 og den

1. maj 2014.

Udtrådt ved udpegningspe-

riodens udløb den 16. maj

2016.

Cand.merc. og købmand

Indtrådt som ministerud-

peget den 24. august 2005,

genudpeget den 1. maj 2007,

den 1. maj 2008, den 1. maj

2010, den 1. maj 2012 og den

1. maj 2014.

Udtrådt ved udpegningspe-

riodens udløb den 16. maj

2016.

Koncerndirektionens alønning i 2016

DKK MIO.

Fast løn

Pension

Andre ydelser

2016 i alt

2015 i alt

Peder Ø. Andreasen

Torben Glar Nielsen

Torben Thyregod

Koncerndirektionen i alt

3,4

1,8

2,8

8,0

0,5

0,3

0,0

0,8

0,1

0,3

0,2

0,6

4,0

2,4

3,0

9,4

4,0

2,2

2,9

9,1

cRcPbaU` Y X W V PU SSRPQPI

cRc PbaU` Y X W V PUSSRPQ PI

400

1.250

1.650

400

1.250

1.650

Formanden for interessentforum modtager et årligt honorar.

Øvrige medlemmer honoreres ikke, men får rejsegodtgørelse

efter regning.

Transaktioner med nærtstående parter

Et direktionsmedlem har modtaget TDKK 134 for

afregning af vindmøllestrøm fra sin privatejede vindmølle i

overensstemmelse med gældende regler herfor.

PER

SØRENSEN

Ingeniør, HD

Indtrådt som minister-

udpeget den 1. maj 2010,

genudpeget den 1. maj 2012

og den 1. maj 2014.

Udtrådt ved udpegningspe-

riodens udløb den 16. maj

2016.

POUL ERIK

MORTHORST

Cand.oecon., professor, DTU

Management Engineering,

Risø

Indtrådt som ministerud-

peget den 24. august 2005,

genudpeget den 1. maj 2007,

den 1. maj 2008, den 1. maj

2010, den 1. maj 2012 og den

1. maj 2014.

Udtrådt ved udpegningspe-

riodens udløb den 16. maj

2016.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

CARL ERIK

MADSEN

Diplomingeniør,

Stærkstrøm, Eldrift

Indtrådt som

medarbejdervalgt den 24.

august 2007, genvalgt

den 24. august 2011 og

den 24. august 2015.

Valgperioden udløber den

23. august 2019.

Øvrige ledelseshverv:

• Ingen

HANNE SØNDERGAARD

Årsrapport 2016

CMO/Executive Vice President, Marketing &

Innovation, Arla Foods

Indtrådt som ministerudpeget den 1. november 2010, gen-

udpeget den 1. maj 2012, den 1. maj 2014 og den 1. maj 2016.

Udpegningsperioden udløber den 30. april 2018.

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesformand i Annelise og Tage Søndergaards

Fond, i Ejendomsselskabet af 2/1 1989 Esbjerg

samt i Tage Søndergaard Holding A/S

• Bestyrelsesmedlem i Arla Fonden

• Bestyrelsesmedlem i DTU, fra den 1. januar 2017

• Direktør i Andelssmør a.m.b.a.

HANS DUUS

JØRGENSEN

Tidl. direktør

Indtrådt som ministerudpeget

den 17. maj 2016.

Udpegningsperioden udløber

den 30. april 2018.

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesmedlem i N.C.

Miljø A/S

• Direktion og bestyrelse

i Kirkelte ApS

FORMAND

LARS CLAUSEN

CEO, Dansk Olieselskab

A/S

Indtrådt som

ministerudpeget den

17. maj 2016.

Årsrapport 2016

HANS SIMONSEN

Ingeniør, HD

Indtrådt som

ministerudpeget den 1. maj

2012, genudpeget den 1. maj

2014 og den 1. maj 2016.

Udpegningsperioden

udløber den 30. april 2018.

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesmedlem i

Folker A/S

KIM ANDERSEN

Tidl. folketingsmedlem

Indtrådt som ministerudpeget den

17. maj 2016.

Udpegningsperioden udløber den 30. april 2018.

Øvrige ledelseshverv:

• Formand for Folketingets Sydslesvigudvalg

• Bestyrelsesmedlem i Fregatten Jylland

• Bestyrelsesmedlem i Pensionskassen P1951

• Repræsentantskabet Djurslands Bank A/S

• Danmarks repræsentant i Grænsehindrings-

rådet under Nordisk Ministerråd

Udpegningsperioden

udløber den 30. april 2018.

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesmedlem

Datacon A/S

• Senior advisor,

QVARTZ P/S

NIELS BERGH-HANSEN

Tidl. direktør

Indtrådt som ministerudpeget den

17. maj 2016.

Udpegningsperioden udløber den

30. april 2018.

Øvrige ledelseshverv:

• Næstformand i Aabenraa Havn

• Bestyrelsesmedlem i Meldgaard

Holding A/S

RASMUS MUNCH

SØRENSEN

Cand. polyt., energianalytiker,

Systemudvikling og Elmarked

Indtrådt som medarbejdervalgt

den 24. august 2015.

Valgperioden udløber den

23. august 2019.

Øvrige ledelseshverv:

• Direktion og bestyrelse i

Mølkær Angus

BERIT SCHILLING

Afregningskoordinator, Økonomi

og Markedsdrift

Indtrådt som medarbejdervalgt

den 1. marts 2013, genvalgt

den 24. august 2015

Valgperioden udløber den

23. august 2019.

Tidligere medlem af bestyrelsen

fra den 24. august 2007 til den

23. august 2011.

Øvrige ledelseshverv:

• Ingen

CHARLOTTE MØLLER

Cand.polit., direktør, Corporate Afairs &

Compliance, PFA Pension

Indtrådt som ministerudpeget den

1. maj 2013, genudpeget 1. maj 2014 og den 1.

maj 2016.

Udpegningsperioden udløber den

30. april 2018.

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesmedlem i PFA Bank A/S, i

PFA Asset Management A/S samt i PFA

Kapitalforening

• Repræsentantskabet for Lån & Spar Bank A/S

PETER MØLLGAARD

Cand.polit., ph.d., dekan for forskning ved Copenhagen

Business School

Indtrådt som ministerudpeget den 24. august 2005,

genudpeget den 1. maj 2007, den 1. maj 2008, den 1. maj

2010, den 1. maj 2012, den 1. maj 2014 og den 1. maj 2016.

Udpegningsperioden udløber den 30. april 2018.

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesformand i Egmont H. Petersens Kollegium

• Bestyrelsesmedlem i Foreningen MADE –

Manufacturing Academy of Denmark

BESTYRELSE

r lg g gr hdh d

u udgrhg f ddphhd pd dpud

fpdh d v hduutlgfrq pdfldhygfd

t udvikle virksom-

heden. Bestyrelsen fører tilsyn med

direktionens dispositioner.

Bestyrelsen består af 11 medlemmer,

hvoraf 8 er udpeget af energi-,

forsynings- og klimaministeren, og 3

er valgt af medarbejderne. Medarbej-

dervalgte medlemmer af bestyrelsen

vælges for 4 år ad gangen og har sam-

me rettigheder, pligter og ansvar som

de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsens samlede kompetence-

proil dækker følgende områder:

• Strategi og forretningsudvikling

• Virksomhedsledelse

• Finans, økonomi og risikostyring

•

Reguleringsforhold

Organisationsforhold

Forbrugerforhold

Konkurrenceforhold

Forskningsmiljøer

• Sektorkendskab

• Energisystemer, nationalt og

internationalt

• Speciikt kendskab til det danske

el- og gassystem

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Årsrapport 2016

ADMINISTRERENDE DIREKTØR, CEO

PEDER Ø. ANDREASEN

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesformand i 4 af Energinets

helejede datterselskaber

• Præsident, ENTSO-E

TEKNISK DIREKTØR, CTO

FINANSDIREKTØR, CFO

TORBEN GLAR NIELSEN

Øvrige ledelseshverv:

• Bestyrelsesformand i 1

af Energinets helejede

datterselskaber

• Bestyrelsesformand i

Energimuseet

• Bestyrelsesmedlem i Fonden

Lindoe Ofshore Renewables

Center

• Bestyrelsesmedlem i TSC

(TSO Security Cooperation)

•

bestyrelsesmedlem

i 8 af Energinets helejede

datterselskaber

• Direktion og/eller bestyrelse

i Torben Thyregod Holding

ApS og dettes datterselskaber

samt i Grapevine ApS

DIREKTION

Direktionen varetager virksomhedens daglige ledelse i

overensstemmelse med de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen fastlægger.

jhf

~ qx~}|x|zx{xz xwuq Ø

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Energinet har følgeskab af

et interessentforum, som

består af 25 eksterne

repræsentanter fra

el-, gas- og varmesektoren,

interesseorganisationer og

forskningsmiljøer.

Energinets interessent-

forum er en lovpligtig del af

virksomhedens styring.

Medlemmer af forummet udpeges

af energi-, forsynings- og klimamini-

steren efter indstilling fra en række

organisationer. Forummet spiller en

afgørende rolle i at sikre, at Energinets

overordnede planlægning tager hensyn

til energibranchen og samfundets

udfordringer.

Forummet har ingen formel be-

slutningskompetence, men afgiver

udtalelser til Energinets ledelse

om virksomhedens overordnede

strategier og planer med henblik på at

understøtte driften af virksomheden.

Forummet mødes 2 gange om året til

heldagsmøder.

Interessentforum har i 2016 afgivet 2

udtalelser til Energinets ledelse bl.a.

med fokus på følgende anbefalinger:

• Det er fortsat særdeles vigtigt, at

Energinet varetager en opgave

med at levere uafhængige data og

analyser.

• Interessentforum tager til efterret-

ning, at regeringen ønsker ændringer

af Energinets økonomiske regulering

og investeringsgovernance. Forum-

met lægger vægt på, at det fortsat er

samfundsøkonomiske vurderinger,

der skal lægges til grund for udbyg-

ning af infrastruktur.

Mere information om interessentforum

og deres udtalelser kan læses på

Energinets hjemmeside:

www.energinet.dk/interessentforum

¢ ¡

Årsrapport 2016

INTERESSENTFORUM

FORMAND

ANNE GRETE HOLMSGAARD

Direktør, BioReining Alliance

MEDLEMMER

ALLAN KJERSGAARD

Specialkonsulent, Dansk

Afaldsforening

BIRGITTE HALDRUP

Energy Expert, Kinect Energy

Group A/S

BIRGITTE HAURUM

Økonomidirektør, Scanenergi A/S

BIRTE HOLST JØRGENSEN

Vicedirektør, DTU Management

Engineering

CHRISTIAN KJÆR

Direktør, Danmarks Vindmølleforening

ERIK NØRREGAARD HANSEN

Direktør, Foreningen Danske

Kraftvarmeværker

FREDE HVELPLUND

Professor, Aalborg Universitet

GUNNAR BOYE OLESEN

Energipolitisk koordinator,

VedvarendeEnergi

HENRIK LILJA

Energipolitisk konsulent,

Håndværksrådet

JACOB ØSTERGAARD

Professor, centerleder, DTU ELEKTRO

JENS ASTRUP MADSEN

Afdelingsleder, Landbrug & Fødevarer

JENS HOFF

Professor, Københavns Universitet

JETTE MILLER

Adm. direktør, De Frie Energiselskaber

KIM MORTENSEN

Direktør, Dansk Fjernvarme

LENE ERTNER

Afdelingsformand, Teknisk

Landsforbund Sjælland, Ringsted

LOUISE HAHN

Privatkundedirektør, DONG Energy

MARTIN GROTH HJELMSØ

Specialkonsulent, De Økonomiske

Råds sekretariat

NILS OVE

Administrationschef, Aalborg

Kommune

SINE BEUSE FAUERBY

Klimapolitisk medarbejder, Danmarks

Naturfredningsforening

STINE LETH RASMUSSEN

Afdelingschef, Dansk Energi

SVEND ERIK JENSEN

Forhandlingssekretær, Forbrugerrådet

Tænk

TINE SKOVLUND

Chefkonsulent, HMN Naturgas I/S

TROELS RANIS

Branchedirektør, DI Energi

ULRIK STRIDBÆK

Head of Group Regulatory Afairs,

DONG Energy A/S

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

³°§¦¬¨¤¥¬¥² ±

¨®¨¯ ¤¥¤°¬°§¦¬¨¤¥

¬¯ ¤¨®¥¤¨¤ ¤¬ « ª© ¨§¦ ¥¤£

Årsrapport 2016

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

REGNSKABS-

BERETNING

Årsregnskabet redegør for indtægter og omkostninger, der indgår i

de tari er, som opkræves hos forbrugerne.

REGNSKABSBERETNING

Energinets værdiskabelse

og strategiske målopfyldel-

se sker ud fra de aktiviteter,

som er beskrevet på de

foregående sider. Virksom-

hedens indtægter stammer

primært fra tarifer, som er

underlagt særlig lovgivning

og tilsyn. Årsregnskabet og

noterne er udarbejdet ud

fra disse principper.

Energinet er, med undtagelse af de

kommercielle aktiviteter, underlagt

et økonomisk hvile i sig selv-princip

for alle tarifer. Årets resultat består

derfor alene af en lovbestemt for-

rentning af grundkapitalen, resultat af

kommercielle aktiviteter samt øvrige

reguleringer, som ikke indregnes i

kommende års tarifer.

Midlertidige forskelle mellem de

opkrævede indtægter og de afholdte

omkostninger betragtes som tilgode-

havender hos eller gæld til forbrugerne

– også kaldet over-/underdækning – og

vil derfor ikke påvirke årets resultat.

Elsystemet

Der er realiseret en overdækning i

2016 på DKK 198 millioner, primært

som følge af nettoindtægter i forbindel-

se med udveksling af regulerkraft med

nabolandene. I 2017 er tariferne på

niveau med 2016.

Miljøvenlig energi – PSO

Der er i 2016 realiseret en overdækning

på DKK 1.027 millioner, primært som

følge af stigende markedspriser på el,

hvilket har mindsket udbetalingen af

tilskud til vedvarende energiprodukti-

on. Tarifen i 2017 forventes at falde ca.

30 % til 16,1 øre/kWh, hovedsageligt

som følge af den erhvervsrettede

PSO-lempelse fra Vækstpakke 2014

samt regeringsaftalen om nedtrapning

af PSO-afgiften fra den 17. november

2016.

Kommercielle aktiviteter

Årets resultat i 2016 udgør DKK 21

millioner mod DKK 64 millioner i

2015, primært som følge af lavere

opnåede salgspriser på kapaciteten i

gaslagrene.

Resultatet er desuden påvirket af

købet af DONG Gas Distribution A/S

per 30. september 2016, som indgår i

regnskabet med resultatet i de sidste

tre måneder af året.

Gassystemet

Der er realiseret en underdækning i

2016 på DKK 24 millioner, primært med

baggrund i en afvikling af en overdæk-

ning fra tidligere år. I 2017 forventes en

stigning i den gennemsnitlige kapaci-

tetstarif fra 11,64 DKK/kWh/time/år til

12,95 DKK/kWh/time/år, svarende til en

stigning på ca. 11 %.

Volumentarifen forventes at stige fra

0,336 øre/kWh i 2016 til 0,381 øre/kWh

i 2017, svarende til ca. 13 %. Den væg-

tede gennemsnitlige nødforsyningstarif

SAMMENHÆNG MELLEM FORRETNINGSAKTIVITETER OG TARIFFER

FORRETNINGSAKTIVITET

TRANSMISSION

NETTARIF

VOLUMEN- OG

KAPACITETSTARIF

FORRETNINGSAKTIVITET

SYSTEMDRIFT

SYSTEMTARIF

NØDFOR-

SYNINGSTARIF

FORRETNINGSAKTIVITET

MARKEDS- OG

SYSTEMUDVIKLING

NET- OG

SYSTEMTARIF

VOLUMEN- OG

KAPACITETSTARIF

FORRETNINGSAKTIVITET

FORVALTNINGS-

OPGAVER

NET- OG

SYSTEMTARIF

VOLUMEN- OG

KAPACITETSTARIF

PSO-TARIF

SEGMENTER

ELSYSTEMET

(TRANSMISSION)

GASSYSTEMET

(TRANSMISSION)

MILJØVENLIG ENERGI –

PSO

UNDERDÆKNING

Tilgodehavende hos forbrugerne

ÅRETS RESULTAT

DKK MIO.

BALANCESUM

DKK MIA.

OVERDÆKNING

DKK MIO.

For lidt

opkrævet

-143

2015: -54

Årets resultat anses for at være på et

tilfredsstillende niveau.

44,6

2015: 39,1

Balancesummen er øget primært

som følge af købet af DONG Gas

Distribution A/S.

1.233

2015: 489 UNDERDÆKNING

Den akkumulerede overdækning per

31. december 2016 er DKK 318 mio.

INDTÆGTER

OMKOSTNINGER

INDTÆGTER

OMKOSTNINGER

·Á¶À¿ ¾µ¶µ´ �½ ¼» º µ¹¸¸·µ¶µ´

Årsrapport 2016

OVERDÆKNING

Gæld til forbrugerne

For meget

opkrævet

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

RESULTATOPGØRELSE FOR KONCERN

Note

DKK millioner

Tarifindtægter, Net & System

Tarifindtægter, PSO

Tarifindtægter, Gastransmission

Tarifindtægter, Gasdistribution

Flaskehalsindtægter

Gebyrindtægter for balancering af elsystemet

2016

2.705

7.945

428

256

413

1.095

275

215

13.381

-1.233

270

-6

12.412

-10.062

-460

-10.522

-1.647

243

-430

-167

-143

2015

2.319

7.437

310

552

150

967

299

330

12.364

489

12.904

-10.633

-393

-11.026

-1.459

419

-495

-62

-54

ELTRANSMISSIONSTARIFFER

(LØBENDE PRISER)

øre/KWh

ÓÕÙÕ Ú ÔÚÙ Ý×ÜÖÚÖÙÕÓÓÒÑ

ÕáÖÕÓ ÔãÖ Õá Ú Ù Öã ×ÜÖ ÝÜá ã ÓÕÜ Ý

ÜÖÚÖÙÖÕÔ ÓÒÑ ÕÖÖÕé ÙÝ × ÓÕ ÑÕ ÓÕÖÒÚ ÛÛÚ

ì ì ëëé âê Ù Ý Ûã× ÕÓ ÙÕ ÖÕÖÒÚ Ýã Ú×

×ÜÖÝÜáã Ú ×Õ ÖÕÔ ÓÒÑ ÓÕé è Þ Ú àÒ×

ãÝÕÔÚÖ×ÜÖÚ ÓÕ × ÕÔÖÚ ÜÒ ç×ÜÖÚÖ ×Ò Ò ÙÕ

Þ Ú ÓÕ ÖÕÔÓÒ Ñ ÖÕÖÓÕ ÖÒ ÙÕÖÚÜÓÕÖä

Forventninger til 2017

-k c

mk t

016

t t

k .

p k

k t

017

-20

2012 2013 2014 2015 2016 E2017

Net- og systemtarif

PSO-tarif

ãÓÙáÖÚ Õ Ú ÓÕ ÓÕé

Õ Û Ú Ô Ñ Ý ÓÕ

ãÖ ÜÖÚÖ á ÓÕÔÒ ×Óâ ÕÓÕÜÚ ÛáÚÙ ÙÝ ÑÝ ÕÜÛ Ñ

àÒ× ß Þ Ú ÕÜÚ × ÙÝ ÕÜÚ ÛÛÚÙ ×Õ ÖÕÔÓÒÑ

017

æk

k t.

Begivenheder efter regnskabsårets

afslutning

fet begivenheder

efter regnskabsårets udløb, som på-

virker det retvisende billede af koncer-

nens og modervirksomhedens aktiver,

passiver og inansielle stilling per 31.

december 2016 samt af resultatet af

koncernens og modervirksomhedens

aktiviteter.

PSO-lempelser

Kommerciel omsætning

Øvrig omsætning

Omsætning

Over-/underdækning *

Tilskud fra EU

Andre driftsindtægter

Indtægter i alt

Eksterne omkostninger

Personaleomkostninger

Omkostninger i alt

Af- og nedskrivning på immaterielle og materielle anlægsaktiver

Resultat før finansielle poster

Resultat efter skat i associerede virksomheder

Finansielle indtægter

GASTRANSMISSIONSTARIFFER (LØBENDE PRISER)

DKK/kWh/time/år

2012

2013

2014

2015

2016

E2017

0,40

0,35

0,30

0,25

0,20

0,15

0,10

0,05

0,00

Finansielle omkostninger

Resultat før skat

Skat af årets resultat

Årets resultat

Årets resultat overføres til:

Konsolidering af grundkapital

Andre reserver

I alt

Gennemsnitlig kapacitetstarif (DKK/kWh/time/år)

Volumentarif (øre/kWh)

Vægtet nødforsyningstarif (øre/kWh)

Prognose for vægtet

nødforsyningstarif (øre/kWh)

*) + = underdækning og - = overdækning

ÐÄÏÃÎÍ ÌÂÃÂË Ê ÉÈ ÂÇ ÄÂÃÂ

-164

-143

ÐÄÏÃÎÍ ÌÂÃÂË Ê ÉÈ ÂÇ ÄÂÃÂ

pp t

-95

-54

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Note

DKK millioner

Immaterielle anlægsaktiver

Goodwill

Rettigheder

Software

Anlæg under udførelse og forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver i alt

2016

2015

Note

DKK millioner

Egenkapital

285

326

489

1.197

155

378

335

239

1.107

Grundkapital

Konsolidering af grundkapital

Andre reserver

Egenkapital i alt

Hensatte forpligtelser

Udskudte skatteforpligtelser

Hensatte reetableringsforpligtelser

Andre hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser i alt

Langfristede gældsforpligtelser

Gæld til kredit- og realkreditinstitutter

Periodeafgrænsningsposter

Leasingforpligtelser

Langfristede gældsforpligtelser i alt

Kortfristede gældsforpligtelser

Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser

Kortfristet del af langfristede periodeafgrænsningsposter

Kortfristet del af langfristede leasingforpligtelser

Gæld, erhvervsobligationer

Materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger

Tekniske anlæg

Anlægsgas

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Anlæg under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver i alt

501

33.859

1.439

266

2.894

38.959

443

29.683

1.492

181

2.077

33.876

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i associerede virksomheder

Andre kapitalandele

Finansielle anlægsaktiver i alt

Anlægsaktiver i alt

Lagerbeholdninger

Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

Selskabsskat

1.385

1.761

305

3.532

742

4.367

419

1.822

1.003

3.323

718

4.109

40.200

35.031

Gæld til kreditinstitutter

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Selskabsskat

Overdækning

Anden gæld

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

Gældsforpligtelser i alt

Andre tilgodehavender

Underdækning

Periodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender i alt

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver i alt

Passiver i alt

Aktiver i alt

44.567

39.140

13)

14)

19)

20)

21)

22)

Segmentopdelt resultatopgørelse og balance

Afledte finansielle instrumenter

Virksomhedssammenslutninger

Sikkerhedsstillelser og pantsætninger

Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser

Honorarer til ekstern og intern revisor

Nærtstående parter

ô ó ò ñ ðï î í

ø�½úùøüþ �½üû úùøö ÷öõ

ô ó ò ñ ðï î í

Årsrapp r

rsr

nskab

õö

Årsrapp r

rsr

nskab

ú�½ø�½ú

øüþ

÷úÿ

øöøÿû

2016

2015

3.157

1.008

1.499

5.664

3.157

987

1.686

5.830

3.784

3.860

109

7.753

3.303

3.093

109

6.505

24.043

475

24.557

22.716

375

23.136

1.636

244

1.203

400

373

2.658

6.593

31.150

115

244

529

2.561

3.669

26.805

44.567

39.140

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

DKK millioner

Egenkapital 1. januar 2015

Årets resultat

Værdiregulering af sikringsinstrumenter primo

Værdiregulering af sikringsinstrumenter ultimo

Valutakursregulering af kapitalandele primo

Valutakursregulering af kapitalandele ultimo

Egenkapital 31. december 2015

Årets resultat

Værdiregulering af sikringsinstrumenter primo

Værdiregulering af sikringsinstrumenter ultimo

Valutakursregulering af kapitalandele primo

Valutakursregulering af kapitalandele ultimo

Egenkapital 31. december 2016

Grund-

kapital

3.157

Konsolidering

af grund-

kapital

946

Note

Andre

reserver*

1.767

-95

-17

-1

I alt

5.870

-54

-17

-1

5.830

-143

-40

-1

5.664

DKK millioner

Periodens resultat før finansielle poster

Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver

Ændring i lagerbeholdninger

Ændring i tilgodehavender

Ændring i forpligtelser

Ændring i akkumuleret over-/underdækning

Pengestrømme fra drift før finansielle poster og betalt skat

Renteindbetalinger

Renteudbetalinger

Betalt selskabsskat

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Investering i immaterielle anlægsaktiver

Investering i materielle anlægsaktiver

Salg af materielle anlægsaktiver

Salg af aktier

3.157

987

1.686

-164

-40

-1

3.157

1.008

1.499

*) Andre reserver (netto) er overskud, der i henhold til særlovgivning ikke kan udloddes. Energinet har anvendt DKK 259 millio-

ner i udviklingsomkostninger til Engrosmodel og SAP-implementering, heraf DKK 47 millioner i 2016. Reserve for udviklingsomkost-

ninger indgår i Andre reserver med DKK 163 millioner svarende til den bogførte værdi på anlægsaktiverne.

SPECIFIKATION AF SALDO FOR ANDRE RESERVER

2.000

Køb af virksomheder

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Provenue ved langfristet låneoptagelse

Afdrag på langfristede lån

Netto indfrielse/låneoptagelse af kortfristet lån

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Resultatet for 2016 udgør i alt et underskud på DKK 143 mil-

lioner efter skat.

Den primære årsag til underskuddet er, at der sker en tilba-

geførelse af tidligere års opsparede flaskehalsindtægter til

forbrugerne som følge af energiforliget i 2012. Tilbageførel-

sen udgør DKK 231 millioner.

Omvendt påvirker årets resultat af kommercielle aktiviteter

positivt med DKK 21 millioner.

DKK millioner

1.000

Ændring i likvider

Likvider netto 1. januar

Likvider netto 31. december

-1.000

2012

2013

2014

2015

2016

Henlagte flaskehalsindtægter inkl. kapitalisering

Henlagte EU-tilskud

Regulering af udskudt skat

Resultat af kommercielle aktiviteter

Øvrige

Saldo for andre reserver

SPECIFIKATION AF SALDO FOR HENLAGTE INDTÆGTER FRA FLASKEHALSINDTÆGTER

DKK millioner

1.133

-231

-40

-37

908

Saldo

Periodens

henlæggelse inkl.

kapitalisering

Tilbageførsel

jf. billiggørelses-

tiltag

Tilbageførsel

jf. Storebælts-

forbindelsen

Tilbageførsel

jf. Skagerrak 4

Skat

Saldo

31. december 2016

x¥i¨xyu ¥y§ i¦

i¥Øq ¤y¦©Ø¥£ ¦iqxi

x¥i¨xyu ¥y§ i¦

i¥Øq¤y

AP AL

£s

¢sng e rs rÅ ¡

2 t ropp rs rÅ

¢ sng er srÅ ¡

2 t r opp r srÅ

uxiqi

2016

243

1.647

-25

-688

-7

1.233

2.403

-514

1.920

-368

-3.093

133

-1.771

-5.092

3.110

-826

-244

2.040

-1.132

671

-461

2015

419

1.459

-12

435

-489

1.825

-504

-33

1.298

-249

-1.860

-2.066

4.265

-2.300

-675

1.290

522

149

671

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Note 1

Segmentopdelt resultatopgørelse

DKK millioner

Tarifindtægter

Flaskehalsindtægter

Gebyr for balancering af elsystemet

Generel PSO-lempelse

PSO-lempelse el-intensive virksomheder

Øvrige indtægter

Omsætning

Over-/underdækning

Tilskud fra EU

Andre driftsindtægter

Indtægter i alt

Tilskud til energiproduktion

Støtte til forskning og udvikling

Øvrige energiomkostninger

Kompensation af nettab

Køb af regulerkraft

Betaling for reserver/lagerkapacitet

Omkostning ved udenlandske net

Betaling for tilsyn

Andre eksterne driftsomkostninger

Eksterne omkostninger i alt

Personaleomkostninger

Omkostninger i alt

Af- og nedskrivninger på immaterielle og

materielle anlægsaktiver

Resultat af primær drift

Finansielle poster (netto)

Resultat før skat

Skat af periodens resultat

Årets resultat

El-

systemet

(trans-

mission)

2.705

413

3.182

-198

293

3.277

-394

-21

-757

-52

-51

-304

-1.579

-320

-1.899

-1.240

138

-294

-156

-133

Miljø-

venlig

energi -

PSO

7.945

903

192

9.040

-1.027

8.013

-7.412

-108

-467

-7.987

-27

-1

Gas-

systemet

(trans-

mission)

428

200

628

-23

-20

609

-1

-262

-22

-42

-327

-106

-433

-154

-60

-38

-31

Kom-

mercielle

aktiviteter

256

380

636

-32

618

-14

-260

-274

-34

-308

-226

-57

-6

Elimine-

ringer

-105

105

Års-

rapport

2016

11.334

413

903

192

490

13.381

-1.233

270

-6

12.412

-7.412

-108

-482

-394

-21

-981

-52

-73

-539

-10.062

-460

-10.522

-1.647

243

-410

-167

-143

Års-

rapport

2015

10.066

552

150

881

629

12.364

489

12.904

-7.981

-180

-322

-373

-226

-944

-54

-58

-495

-10.633

-393

-11.026

-1.459

419

-481

-62

-54

Segmentopdelt balance

DKK millioner

Aktiver

Anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver

Lagerbeholdninger

Underdækning

Øvrige tilgodehavender

Rentebærende tilgodehavender

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver i alt

El-

systemet

(trans-

mission)

Miljø-

venlig

energi −

PSO

Gas-

systemet

(trans-

mission)

719

26.890

27.649

302

4.835

4.874

1.341

437

1.857

1.012

579

1.591

Aktiver i alt

29.506

1.893

5.359

Passiver

Egenkapital

Grundkapital

Konsolidering af grundkapital

Andre reserver

Egenkapital

3.016

903

1.130

5.049

141

105

571

817

2.264

2.314

-50

-2.466

-2.516

3.157

1.008

1.499

5.664

3.157

987

1.686

5.830

Hensatte forpligtelser

Gældsforpligtelser

Rentebærende gæld

Gæld til kreditinstitutter

Overdækning

Øvrige gældsforpligtelser

Gældsforpligtelser i alt

4.578

257

1.179

17.434

958

1.487

19.879

277

1.359

1.636

2.785

239

270

3.363

Passiver i alt

29.506

1.893

5.359

$ #"!

$ # "!

%(1%&0 &) ('&%

Kom-

mercielle

Eli-

aktiviteter mineringer

Års-

rapport

2016

Års-

rapport

2015

440

6.932

7.375

1.197

38.959

40.200

1.107

33.876

35.031

327

109

485

797

196

1.013

-579

3.477

742

4.367

1.003

2.320

718

4.109

8.388

-579

44.567

39.140

1.739

7.753

6.505

3.523

779

4.335

1.937

25.679

1.203

373

3.895

31.150

23.075

3.590

26.805

8.388

-579

44.567

39.140

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Note 2

DKK millioner

Over-/underdækning

Saldo for over-/underdækning til indregning i

tariffer kan specificeres således:

Elsystemet (transmission)

Gassystemet (transmission)

Dansk Gas Distribution

Miljøvenlig energi − PSO

Over-/underdækning i alt

Primo

2016

Tilgang ved

virksom-

hedsover-

tagelse

Periodens

bevægel-

ser

Tilgode-

havender

ultimo

2016

Gæld

ultimo

2016

Note 3

DKK millioner

Personaleomkostninger

Lønninger og gager

Pensioner

Andre omkostninger til social sikring

253

-93

750

910

-198

-32

-1.027

-1.233

-69

-27

-277

-373

Aktiveret intern tid

I alt

Der henvises til side 62-63 under "Ledelse og samfundsansvar" for information om aflønning til bestyrelse og koncerndirektion.

UDVIKLING I OVER/-UNDERDÆKNING PER SEGMENT

1.000

Underdækning

Der har de seneste 5 år været en akkumuleret overdækning

på gassystemet, som er forsøgt afviklet. Der er aftalt en afvik-

ling over 3 år med Energitilsynet. Saldoen udgør DKK 69 milli-

oner ultimo 2016.

Den akkumulerede underdækning på elsystemet udgør DKK

55 millioner ultimo 2016. Underdækningen er væsentlig re-

duceret, primært som følge af øgede tarifindtægter. Net- og

systemtariffen er blevet fastsat på et højere niveau med hen-

blik på at opkræve tidligere års akkumulerede underdækning.

Herudover er der realiseret lavere renteomkostninger på

grund af det lave renteniveau.

Den akkumulerede underdækning på DKK 750 millioner i mil-

jøvenlig energi – PSO er i 2016 opkrævet, så der ved udgan-

gen af 2016 er en overdækning på DKK 277 millioner, som

indregnes i tarifferne fremadrettet.

Energinet overtog per 30. september 2016 Dansk Gas Distri-

bution A/S, og ved udgangen af året udgør den akkumulerede

overdækning DKK 27 millioner.

UDVIKLING I PERSONALEOMKOSTNINGER,

GENNEMSNITLIGT ANTAL BESKÆFTIGEDE OG

GENNEMSNITLIG LØN

1.000

TDKK/DKK millioner

800

600

400

200

2012

2013

2014

2015

2016

1.000

De afholdte personaleomkostninger er i 2016 steget med

DKK 94 millioner. Baggrunden for stigningen er primært det

høje investeringsniveau dels som følge af flere medarbejde-

re til driften af nye investeringer samt stigning i aktiveret

tid. Aktiveret tid er udtryk for de personaleomkostninger,

som kan henføres til arbejdet med anlægsprojekter.

Antal beskæftigede

500

DKK millioner

800

600

400

200

Overdækning

Efter modregningen af aktiveret tid udgør stigningen i 2016

DKK 67 millioner. Dette kombineret med opkøb af selskaber

i perioden 2012-2016 er medvirkende til stigningen i antal-

let af medarbejdere de seneste 5 år.

Energinet har et lønniveau, som afspejler, at hovedparten af

medarbejderne er akademikere.

Ved årets udgang udgør antal fuldtidsmedarbejdere 1.082 i

Energinet-koncernen.

-500

-1.000

2012

2013

2014

2015

2016

Elsystemet (transmission)

Gassystemet (transmission)

Dansk Gas Distribution

Miljøvenlig energi − PSO

(Overdækning er gæld til forbrugerne, og underdækning er

tilgodehavender hos forbrugerne).

Personaleomkostninger - investeringer (DKK mio.)

Personaleomkostninger - drift (DKK mio.)

Gennemsnitligt antal beskæftigede jf. ATP-metoden

Gennemsnitlig årsløn (TDKK)

FORDELING AF MEDARBEJDERE

PER KATEGORI

Direktion og ledelse

Akademikere (AC)

19 %

Handel og kontor (HK)

Teknikere (TL)

19 %

Øvrige

50 %

FORDELING AF MEDARBEJDERE

PER KØN

31 %

69 %

G 6F 5ED C 45 43 B

A@ 9 48776 45 43

G 6F 5ED C4 543 B

A@ 9 4 877 64 543

2016

2015

-608

-64

-6

218

-460

-523

-56

-5

191

-393

FORDELING AF MEDARBEJDERE

PER ALDER

11 %

25 %

<30 år

31-40 år

41-50 år

51-60 år

24 %

29 %

>60 år

Mænd

Kvinder

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Note 4

DKK millioner

Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver

Goodwill

Rettigheder

Software

Grunde og bygninger

Tekniske anlæg

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Anlæg under udførelse

Nedskrivning/skrotning

I alt

2016

2015

Note 5

DKK millioner

Finansielle omkostninger

-15

-52

-145

-5

-1.230

-50

-150

-1.647

-12

-50

-91

-5

-1.197

-29

-75

-1.459

Renter af lån, bankgæld mv.

Kapitalisering af hensættelse til reetablering

Valutakurstab og dagsværdireguleringer mv.

Aktiverede renter på anlægsprojekter

I alt

UDVIKLING I FINANSIELLE OMKOSTNINGER

500

400

DKK millioner

300

200

100

2012

2013

2014

2015

2016

Procent

De finansielle omkostninger er faldet fra DKK 495 millioner i

2015 til DKK 430 millioner i 2016.

Et generelt faldende renteniveau i de seneste år er medvir-

kende til, at renteomkostningerne er faldet, til trods for en

forøgelse af gælden.

De finansielle omkostninger er ud over renter af nettorente-

bærende gæld påvirket af faldet i kapitalisering af reetable-

ringsforpligtelse samt aktiverede renter på anlægsprojekter,

som reducerer de resultatførte renteomkostninger med DKK

55 millioner i 2016 sammenlignet med DKK 37 millioner i

2015.

AF- OG NEDSKRIVNINGER PÅ ANLÆGSAKTIVER

2.000

De ordinære afskrivninger har generelt været stigende de se-

neste 5 år. Den primære årsag hertil er investeringer i nye an-

læg og opkøb af virksomheder.

2013 er særligt påvirket af en nedskrivning på Lille Torup

Gaslager samt opkøbet af de regionale transmissionsselska-

ber.

Energinet har i henhold til et politisk ønske udviklet 6 områ-

der til placering af kystnære møller. I henhold til de oprindeli-

ge planer bliver der kun opført møller 2 steder. Med bag-

grund heri er 2016 påvirket af en nedskrivning på DKK 115

millioner som følge heraf.

Der vil fortsat ske store investeringer hvilket vil medføre høje-

re afskrivninger fremadrettet.

1.500

DKK millioner

1.000

500

Renter af lån, bankgæld, valutakurstab mv. (DKK millioner)

Aktiverede renter på anlægsprojekter (DKK millioner)

Gennemsnitlig effektiv rente (%)

2012

2013

2014

2015

2016

Nedskrivning af Lille Torup Gaslager

Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver

b Qa P`Y X IP IH W

VU T ISRRQ IP IH

b Qa P`Y XI PIH W

VU T I SRR QI PIH

2016

2015

-364

-86

-35

-430

-333

-132

-67

-495

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Note 6

DKK millioner

Skat af årets resultat

Årets aktuelle skat

Årets udskudte skat

Aktuel skat vedr. tidligere år

Udskudt skat vedr. tidligere år

I alt

Der fordeler sig således:

Skat af årets resultat

Skat af egenkapitalbevægelser

I alt

Afstemning af skatteprocent

Selskabsretlig skatteprocent

Skatteeffekt af ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede udgifter

Skatteeffekt af nedsættelse af selskabsskatteprocent, indeværende år

Regulering af tidligere års skat

Effektiv skatteprocent for året

2016

2015

Note 7

DKK millioner

Immaterielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Tilgang ved virksomhedsovertagelse

Overførsel til/fra andre poster

Goodwill

-12

-15

-19

-1

Øvrige reguleringer

Anskaffelsessum 31. december

Af- og nedskrivninger 1. januar

Årets af- og nedskrivninger

-338

-15

-353

285

22,0 %

-7,5 %

0,0 %

-0,4 %

14,1 %

23,5 %

-16,7 %

-2,7 %

8,7 %

12,8 %

Tilbageførelser på årets afgange

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Af- og nedskrivninger 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

UDVIKLING I AKTUEL OG BETALT SKAT

200

Energinet er underlagt et hvile i sig selv-princip. Med baggrund

heri vil årets skat være beskeden, da den skattepligtige ind-

komst over tid bør gå i nul. Der er dog en række poster, som

ikke indregnes løbende i tarifferne og derfor er årsag til, at der

realiseres en faktisk skattebetaling, fx modtagelse af EU-tilskud

og henlagte flaskehalsindtægter.

Energinet har generelt haft en faldende aktuel skat, hvilket

primært skyldes faldende henlagte flaskehalsindtægter og til-

bageførte flaskehalsindtægter til forbrugerne som følge af

energiforliget i 2012.

Energinet er omfattet af reglerne om rentefradragsbegræns-

ning.

ANSKAFFELSE AF IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

800

Årets investeringer i immaterielle anlægsaktiver vedrører ho-

vedsageligt Engrosmodellen samt arbejdet med en forbedret

IT- og informationssikkerhed. Engrosmodellen er idriftsat i

2016. Initiativer inden for IT- og informationssikkerhed idrift-

sættes løbende.

Anskaffelsessummen er påvirket af købet af Stenlille Gaslager i

2014 og køb af goodwill, som led i overtagelse af Dansk Gas di-

stribution A/S og en tilhørende entreprenørforretning i 2016.

600

DKK millioner

100

DKK millioner

400

200

-100

2012

2013

2014

2015

2016

Aktuel skat - Elsystemet (transmission)

Aktuel skat - Gassystemet (transmission)

Aktuel skat - Kommercielle aktiviteter

Betalt skat

2012

2013

2014

2015

2016

Køb af virksomheder/goodwill

Investeringer jf. pengestrømsopgørelse

fe w de dc v

tr p dhggf de dc

f e wd edc v

tr p d hgg fd edc

Rettig-

heder

Software

Anlæg

under

udførelse

I alt

493

145

638

446

-68

-52

-120

326

914

-5

297

1.206

-579

-145

-717

489

239

223

-365

2.092

368

-5

-68

2.387

-985

-212

-1.190

1.197

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Note 8

DKK millioner

Materielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Tilgang ved virksomhedsovertagelse

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Anskaffelsessum 31. december

Af- og nedskrivninger 1. januar

Årets af- og nedskrivninger

Tilbageførelser på årets afgange

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Af- og nedskrivninger 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

Grunde

og byg-

ninger

Tekniske

anlæg

Anlægs-

gas

Andre

anlæg

Anlæg

under

udførelse

I alt

Note 9

DKK millioner

Finansielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum per 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Anskaffelsessum per 31. december

Værdireguleringer per 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Udbetalt udbytte

Årets resultat

Værdireguleringer per 31. december

Regnskabsmæssig værdi per 31. december

522

585

-79

-5

-84

501

43.880

566

-70

2.897

1.970

49.243

-14.197

-1.230

-15.384

33.859

1.492

-56

1.439

399

-4

137

533

-218

-50

-2

-267

266

2.122

3.090

-199

-2.095

2.939

-45

2.894

48.415

3.659

-329

2.926

54.739

-14.539

-1.285

-2

-15.780

38.959

Finansieringsomkostninger på i alt DKK 218 millioner er aktiveret under "anlægsaktiver". Heraf er DKK 55 millioner aktiveret i 2016.

Finansielt leasede aktiver indgår under tekniske anlæg med en bogført værdi på DKK 45 millioner.

Kapitalandele i associerede virksomheder i 2016

EMCC European Market Coupling Company GmbH*

I alt

Hjemsted

Hamburg (D)

ANSKAFFELSE AF MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

15.000

Årets investering i 2016 består primært af investering i nettil-

slutning af vindmølleparken ved Horns Rev 3 samt udlandsfor-

bindelsen til Tyskland via Kriegers Flak.

Den regnskabsmæssige anskaffelsessum påvirkes i 2016 væ-

sentligt af en opjustering af reetableringsforpligtelsen på DKK

682 millioner, primært som følge af nye eller overtagne aktiver

i 2016. For yderligere information henvises der til side 91.

De seneste år er særligt påvirket af købet af de regionale

transmissionsselskaber i 2012, købet af Stenlille Gaslager i

2014 og overtagelsen af Dansk Gas Distribution A/S i 2016.

10.000

DKK millioner

Andre kapitalandele i 2016

Nord Pool AS

Dansk Gasteknisk Center A/S **

TSCNET Services GmbH

PRISMA European Capacity Platform GmbH

Hjemsted

Oslo (N)

Hørsholm (DK)

München (D)

Leipzig (D)

Luxembourg (L)

5.000

-5.000

2012

2013

2014

2015

2016

Joint Allocation Office S.A.

I alt

Køb af virksomheder

Ændring reetableringsforpligtelse

Investeringer jf. pengestrømsopgørelse

Finansielle anlægsaktiver i alt

*) Selskabet er under likvidering. Associerede virksomheder er indregnet og målt som selvstændige enheder.

**) Ejerfordeling: Energinet.dk 13,9 % og Dansk Gas Distribution A/S 36 %

i hfd

i h fd

Kapital-

andele i

associere-

de virk-

som-

heder

Andre

kapital-

andele

Finan-

sielle an-

lægs-

aktiver

i alt

-7

Ejerandel

20,0 %

Egenkapi-

tal i

millioner

EUR 0

Indre

værdi i

DKK

millioner

Ejerandel

18,8 %

49,9 %

7,7 %

6,9 %

5,0 %

Egenkapi-

tal i

millioner

NOK 286

DKK 11

EUR 2

EUR 0

EUR 4

Kostpris

DKK

millioner

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Note 10

DKK millioner

Udskudte skatteforpligtelser

Udskudt skat per 1. januar

Tilgang ved virksomhedsovertagelse

Regulering vedrørende tidligere år

Ændring i udskudt skat vedrørende årets resultat

I alt

2016

2015

Note 11

DKK millioner

Hensatte reetableringsforpligtelser

3.303

507

-41

3.784

3.316

-6

-21

3.303

Forfaldstidspunktet for hensatte reetableringsforpligtelser forventes at blive:

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

141

142

3.577

3.860

141

2.869

3.093

Der er anvendt en skatteprocent på 22 %.

SPECIFIKATION AF UDSKUDT SKAT

5.000

FORVENTET FORFALDSTIDSPUNKT FOR HENSATTE

FORPLIGTELSER

Udskudt skat er steget fra DKK 3.303 millioner i 2015 til DKK

3.784 millioner i 2016.

Udskudt skat hviler hovedsageligt på de materielle anlægsakti-

ver. Primært som følge af afvigelsen mellem de regnskabs-

mæssige og skattemæssige afskrivninger på anlægsaktiver.

Reetableringsforpligtelsen medfører et udskudt skatteaktiv,

som følge af at der først opnås skattemæssigt fradrag, i takt

med at omkostningerne til reetablering afholdes.

2015

93 %

Reetableringsforpligtelser vedrører demontering og bortskaf-

felse af master, luftledninger, naturgasanlæg m.m. samt re-

etablering af ejendomme ejet af tredjemand. Usikkerhederne

er væsentligst relateret til tidspunkterne for de relaterede ud-

betalinger.

Ved opgørelsen af reetableringsforpligtelsen har Energinet be-

regnet omkostningen ved demontering og bortskaffelse af de

omfattede anlægsaktiver på et dekomponeret niveau. Om-

kostningen per dekomponeret enhed er opgjort i 2016-priser.

Priserne er fremskrevet med en inflationsrate frem til det år,

hvor det pågældende anlægsaktiv forventes demonteret og

bortskaffet og herefter tilbagediskonteret til nutidsværdi.

Forudsætningerne og de foretagne skøn revurderes en gang

årligt. I 2016 er der sket en ændring af reetableringsforpligtel-

ser på DKK 767 millioner I 2016 er der afholdt omkostninger på

DKK 9 millioner til reetablering af nedlagte luftledningsstræk-

ninger.

Årsagen hertil er primært tilgang af nye anlæg, hvor køb af

Dansk Gas Distribution A/S indgår med DKK 260 millioner, samt

beregning af reetableringsforpligtelse for nyopførte anlæg,

herunder ilandføringsanlæg ved Horns Rev 3, i alt indregnet

med DKK 342 millioner. Nye krav til reetablering af gaslagrene

medfører øget forpligtelse på DKK 80 millioner.

2.500

DKK millioner

Den udskudte skat er fra og med 2013 indregnet med en skat-

teprocent på 22 %, svarende til den faktiske skatteprocent i

2016.

-2.500

2015

Reetableringsforpligtelse

Anlægsaktiver

Øvrige

2016

93 %

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

2016

~ m} l|{ z kl kj y

xw v kuqqm kl kj

~ m} l|{ zk lkj y

xw v k uqq mk lkj

2016

2015

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Note 12

DKK millioner

Gæld til kredit- og realkreditinstitutter

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

2016

2015

Note 13

DKK millioner

Udløb

Kontrakt i

valuta i

millioner

1.636

2.488

21.555

25.679

115

2.960

19.756

22.831

Afledte finansielle instrumenter

Valutarisici på kontrakter (valutaterminsforretninger)

EUR

SEK

I alt

2017-2019

-22

-403

403

-164

-314

-478

165

311

476

-3

-2

GÆLD TIL KREDITINSTITUTTER

30.000

Den rentebærende gæld i Energinet er steget fra DKK 22.831

millioner i 2015 til DKK 25.679 millioner i 2016. Stigningen

skyldes hovedsageligt købet af Dansk Gas Distribution A/S.

Den rentebærende gæld er steget over hele perioden som føl-

ge af de foretagne anlægsinvesteringer samt køb af virksom-

heder.

Energinet optager hovedsageligt lån i Nationalbanken. Lånene

optages som fastforrentede lån med lang restløbetid.

Renterisici på låneportefølje (renteswapaftaler)

Fast rente til variabel rente

Variabel rente til fast rente

I alt

2017-2024

2017-2029

1.500

2.788

4.288

543

-252

291

20.000

DKK millioner

Finansielle instrumenter i alt

10.000

Energinet-koncernen har indgået en række finansielle kontrakter med henblik på at afdække rente- og valutarisici. Der er således

indgået valutaswapaftaler for at sikre kursrisici på indgåede kontrakter hvori der indgår elementer af i fremmed valuta. Derudover er

der indgået renteswapaftaler med henblik på styring af renterisikoen på låneporteføljen.

FORDELING AF RENTEBÆRENDE GÆLD I 2016

Markedsværdien af finansielle instrumenter er DKK 289 millio-

ner, som er fordelt med DKK 543 millioner under ”Andre tilgo-

dehavender” og DKK 254 millioner under ”Anden gæld”.

Hovedparten af markedsværdien på finansielle instrumenter

kan således henføres til markedsværdien på renteswaps. Vær-

direguleringen modsvares af kursreguleringer på den underlig-

gende rentebærende gæld.

Hovedparten af den rentebærende gæld er fastforrentet gæld

i Danmarks Nationalbank. Gælden optages i regnskabet til

amortiseret kostpris.

Herudover er en andel af den rentebærende gæld inflationsin-

dekseret gæld, som løbende indekseres med udviklingen i det

danske forbrugerprisindeks.

En mindre del af den rentebærende gæld er variabelt forren-

tet, kortsigtede bankkreditter mv.

Lån til kommercielle aktiviteter (gaslageraktiviteter) er variabel

forrentet gæld, som via finansielle instrumenter er omlagt til

fast rente i hele lånets løbetid mellem 4-13 år.

2012

2013

2014

2015

2016

12 %

Nationalbanken

Andre institutter

81 %

Nationalbank lån, fastforrentet

Nationalbank lån, inflationsindekseret

Lån, kommercielle aktiviteter

Termin i

valuta i

millioner

Kontrakt i

DKK

millioner

Termin i

DKK

millioner

Markeds-

værdi i

DKK

millioner

289

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Note 14

DKK millioner

Virksomhedssammenslutninger (køb af virksomheder)

Immaterielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver

Hensatte forpligtelser

Øvrige aktiver og passiver

Købspris inkl. købsomkostninger

Likvide beholdninger opkøbt i virksomhed

I alt

Regionale

Net

Lindevang

A/S

Note

Dansk Gas

Distribu-

tion A/S

2016

2015

DKK millioner

Andre tilgodehavender

Under 1 år

1-5 år

2.901

-620

-535

1.746

2.926

-620

-535

1.771

Efter 5 år

I alt

Andre tilgodehavender omfatter markedsværdi af finansielle instrumenter, tilgodehavende fra tarifopkrævninger, tilskud fra staten

og EU samt øvrige tilgodehavender.

Note

DKK millioner

Periodeafgrænsningsposter (aktiver)

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

305

2016

2015

Energinet overtog i 2016 DONG Gas Distribution A/S (det nuværende Dansk Gas Distribution A/S) for en samlet købesum på DKK

1.746 millioner. Som en del af handlen overtog Energinet arbejdskapital og et internt lån. Købsprisen svarer til en overdragelsessum

på DKK 2.325 millioner på gældsfri basis. Regionale Net Lindevang A/S er overtaget med henblik på sammenlægning med Energi-

nets eksisterende transmissionsaktiver inden for el.

Periodeafgrænsningsposter omfatter EU-tilskud vedrørende anlægsprojekter samt afholdte forudbetalte omkostninger. EU-

tilskuddene er indregnet i resultatopgørelsen og afventer indbetaling fra EU.

Note

DKK millioner

Periodeafgrænsningsposter (passiver)

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

244

444

719

172

203

449

2016

2015

Periodeafgrænsningsposter omfatter modtagne forudbetalinger for indtægter, der skal henføres til efterfølgende år samt modtag-

ne EU-tilskud til anlægsprojekter. Tilskuddene indregnes i resultatopgørelsen, i takt med at der foretages afskrivninger på anlæg.

Note

DKK millioner

Leasingforpligtelser

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

2016

2015

2016

2015

1.231

530

1.761

1.253

542

1.822

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Note

Sikkerhedsstillelser og pantsætninger

Til sikkerhed for gæld til realkreditinstitutter på DKK 541 millioner er der givet pant i grunde, bygninger og produkti-

onsanlæg vedr. gaslageraktiviteterne, hvis regnskabsmæssige værdi ultimo året udgør DKK 1.950 millioner.

Aktiebeholdningen i Energinet.dk Lille Torup Gaslager Holding A/S er stillet til sikkerhed for mellemværende med kre-

ditinstitutter på DKK 788 millioner (2015: DKK 863 millioner).

Aktiebeholdningen i Energinet.dk Stenlille Gaslager Holding A/S er stillet til sikkerhed for mellemværende med kredit-

institutter på DKK 428 millioner (2015: DKK. 428 millioner).

Energinet har over for samarbejdspartnere stillet garantier for i alt EUR 27 millioner (2015: EUR 27 millioner) og NOK

5 millioner (2015: NOK 5 millioner).

Note

DKK millioner

Honorarer til ekstern og intern revisor

PricewaterhouseCoopers (intern)

Revision af koncernregnskab og årsrapporter

Andre revisionserklæringer

Skattemæssig assistance

Andre ydelser

I alt

Rigsrevisionen (ekstern) opkræver ikke honorar for udført revision.

Note

Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser

Energinet er som led i virksomhedens normale aktiviteter part i et antal øvrige retstvister. Enkelte af disse involverer

betydelige beløb, men ingen af tvisterne forventes på det nuværende grundlag at få en nævneværdig påvirkning i de

kommende regnskabsår.

Energinet har huslejeforpligtelser på DKK 73 millioner (2015: DKK 53 millioner), heraf forfalder DKK 16 millioner inden

for 1 år og DKK 28 millioner mellem 2 og 10 år.

Energinet har leasingforpligtelser på DKK 10 millioner (2015: DKK 9 millioner), heraf forfalder DKK 4 millioner inden for

1 år og DKK 6 millioner mellem 2 og 5 år.

Energinet.dk Associated Activities A/S hæfter for eventualforpligtelser hidrørende fra spaltningen af Eltra 409 A/S. I

det omfang eventualforpligtelser i forhold til Eltra 409 A/S måtte opstå, skal sådanne eventualforpligtelser fuldt ud

bæres af Energinet.dk Associated Activities A/S.

Nærtstående parter

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

Bestyrelsen og direktionen

Grundlag

100 % ejer

Der henvises til side 62-63 under "Ledelse og samfundsansvar" for information om aflønning til bestyrelse og koncerndirektion.

« ª©¨ § ¦

¥¤ £ ¢¡¡

« ª ©¨ § ¦

¥¤ £ ¢¡¡

2016

2015

Ledelseskontrol

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

ANVENDT REGNSKABS-

PRAKSIS FOR KONCERNEN

fentlige

virksomhed Energinet.dk

for perioden 1. januar -

31. december 2016 er

alagt i overensstemmelse

med årsregnskabslovens

bestemmelser og lov

om Energinet.dk.

À ÂÊÉÆÃæÁ�½ÈÇÂ�½

Energinet.dk skal ifølge lovgivningen

udarbejde årsrapport efter reglerne

i årsregnskabsloven, der gælder for

statslige aktieselskaber. Årsrap-

porten er således alagt som klasse

D-virksomhed.

Årsrapporten er alagt efter samme

regnskabspraksis som årsrapporten

for 2015.

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det er

sandsynligt, at fremtidige økonomiske

fordele vil tillyde koncernen, og

aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen,

når de er sandsynlige og kan måles

pålideligt. Ved første indregning måles

aktiver og forpligtelser til kostpris.

Efterfølgende måles aktiver og

forpligtelser som beskrevet for hver

enkelt regnskabspost nedenfor.

Visse inansielle aktiver og forplig-

telser måles til amortiseret kostpris,

hvorved der indregnes en konstant

efektiv rente over løbetiden. Amorti-

seret kostpris opgøres som oprindelig

kostpris med fradrag af eventuelle

afdrag samt tillæg/fradrag af den

akkumulerede amortisering af forskel-

len mellem kostpris og nominelt beløb.

Ved indregningen og målingen tages

hensyn til gevinster, tab og risici, der

fremkommer, inden årsrapporten

alægges, og som be- eller afkræf-

ter forhold, der eksisterede på

balancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørel-

sen i takt med, at de indtjenes, her-

under indregnes værdireguleringer af

inansielle aktiver og forpligtelser, der

måles til dagsværdi eller amortiseret

kostpris. Endvidere indregnes omkost-

ninger, der er afholdt for at opnå årets

indtjening, herunder afskrivninger,

nedskrivninger og hensatte forpligtel-

ser samt tilbageførsler som følge af

ændrede regnskabsmæssige skøn.

Koncernregnskabet

Koncernregnskabet omfatter mo-

dervirksomheden Energinet.dk samt

datterselskaber, hvori Energinet.dk

råder over mere end 50 % af stem-

merettighederne. Virksomheder, der

ikke er datterselskaber, men i hvilke

Energinet.dk besidder 20 % eller mere

af stemmerettighederne og udøver en

betydelig indlydelse på disse sel-

skabers driftsmæssige og inansielle

ledelse, betragtes som associerede

selskaber.

Koncernregnskabet udarbejdes på

grundlag af regnskaber for Energi-

net.dk og datterselskaberne ved

sammenlægning af regnskabsposter

af ensartet karakter og ved eliminering

af interne indtægter og omkostninger,

interne mellemværender og udbytte

samt fortjeneste og tab ved interne

dispositioner.

Ved køb af nye virksomheder anvendes

overtagelsesmetoden, hvorefter de

nytilkøbte virksomheders identiice-

rede aktiver og forpligtelser måles til

dagsværdi på erhvervelsestidspunktet.

Der tages hensyn til skatteefekten af

de foretagne omvurderinger.

Positive forskelsbeløb (goodwill) mel-

lem anskafelsesværdi og dagsværdi

af overtagne, identiicerede aktiver og

forpligtelser indregnes under imma-

terielle anlægsaktiver og afskrives

systematisk over resultatopgørelsen

efter en individuel vurdering af den

økonomiske levetid, dog maksimalt

20 år. Negative forskelsbeløb (negativ

goodwill), der modsvarer en forventet

ugunstig udvikling i de pågældende

virksomheder, indregnes i balancen

under ”Hensatte forpligtelser” og

indregnes i resultatopgørelsen i takt

med, at tabene eller omkostningerne

realiseres eller overføres til ”Andre

hensatte forpligtelser”, efterhånden

som forpligtelserne bliver aktuelle og

kan opgøres pålideligt.

Goodwill og negativ goodwill fra

erhvervede virksomheder kan re-

guleres indtil udgangen af året efter

anskafelsen.

Energinet.dk’s kapitalandel i dattersel-

skaber udlignes med datterselskabets

regnskabsmæssige indre værdi på

anskafelsestidspunktet (past equi-

tymetoden). Datterselskabernes

regnskaber, der anvendes til brug

for konsolideringen, udarbejdes i

overensstemmelse med koncernens

regnskabspraksis.

Nyerhvervede eller nystiftede virksom-

heder medtages i koncernregnskabet

fra anskafelsestidspunktet, og når

Energinet.dk opnår bestemmende

indlydelse over virksomheden.

Solgte virksomheder medtages indtil

afhændelsestidspunktet.

Sammenligningstal korrigeres ikke for

nyerhvervede, solgte og afviklede virk-

somheder eller aktiviteter. Fortjeneste

eller tab ved afhændelse eller afvikling

af dattervirksomheder og associerede

virksomheder opgøres som forskellen

mellem salgssummen eller afviklings-

summen og den regnskabsmæssige

værdi af nettoaktiver på salgstidspunk-

tet, inklusive ikke-afskrevet goodwill

samt forventede omkostninger til salg

eller afvikling.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omreg-

nes ved første indregning til transak-

tionsdagens kurs. Valutakursforskelle,

der opstår mellem transaktionsdagens

kurs og kursen på betalingsdagen,

indregnes i resultatopgørelsen under

inansielle indtægter og omkostninger.

Tilgodehavender, gæld og andre mone-

tære poster i fremmed valuta, som ikke

er afregnet på balancedagen, om-

regnes til balancedagens valutakurs.

Forskellen mellem balancedagens kurs

og kursen på tidspunktet for tilgo-

dehavendets eller gældens opståen

og indregning i seneste årsrapport

indregnes i resultatopgørelsen under

inansielle indtægter og omkostninger.

Ved indregning af udenlandske datter-

selskaber og associerede selskaber

betragtes disse som selvstændige

enheder, hvor resultatopgørelsen

omregnes til en gennemsnitlig valuta-

kurs, og balanceposterne omregnes

til balancedagens valutakurs.

Kursforskelle, opstået ved omregning

af udenlandske datterselskabers

egenkapital ved årets begyndelse til

balancedagens valutakurser samt ved

omregning af resultatopgørelser fra

gennemsnitskurser til balancedagens

valutakurser, indregnes direkte på

egenkapitalen.

Aledte inansielle instrumenter

Aledte inansielle instrumenter indreg-

nes første gang i balancen til kostpris

og måles efterfølgende til dagsværdi.

Positive og negative dagsværdier af

aledte inansielle instrumenter indgår

i ”Andre tilgodehavender”, henholdsvis

”Anden gæld”.

Ændringer i dagsværdi af aledte inan-

sielle instrumenter, der er klassiiceret

º ¯¹ ®¸· ¶ ® ¬ µ

´ ³ ² ± ° ° ¯ ® ¬

º ¯¹ ®¸· ¶ ® ¬ µ

´ ³ ² ± ° ° ¯ ® ¬

Ã ÂÆ ¼ÀÄ ÃÂÁ ¼À ¿¿¾¼�½¼»

som og opfylder kriterierne for sikring

af dagsværdien af et indregnet aktiv

eller en indregnet forpligtelse, indreg-

nes i resultatopgørelsen sammen med

ændringer i værdien af det sikrede

aktiv eller den sikrede forpligtelse.

Ændringer i dagsværdi af aledte inan-

sielle instrumenter, der er klassiiceret

som og opfylder betingelserne for

sikring af fremtidige transaktioner,

indregnes direkte på egenkapitalen

under ”Reserve for sikringstransak-

tioner”. Resulterer den forventede

fremtidige transaktion i anskafelse af

ikke-inansielle aktiver eller forpligtel-

ser, overføres beløb, som er udskudt

under egenkapitalen, fra egenkapitalen

til kostprisen for aktivet. Resulterer

den forventede fremtidige transaktion

i en indtægt eller en omkostning,

overføres beløb, som er udskudt under

egenkapitalen, fra egenkapitalen ved

realisation af det sikrede og indregnes

i samme regnskabspost som det sikre-

de. For aledte inansielle instrumenter,

som ikke opfylder betingelserne for

behandling som sikringsinstrumenter,

indregnes ændringerne.

Resultatopgørelsen

Omsætning

Omsætning omfatter transmission af

elektricitet, naturgas og relaterede ser-

viceydelser. Der foretages indregning

i resultatopgørelsen, hvis levering og

risikoovergang til køber har fundet sted

inden årets udgang, og hvis indtægten

kan opgøres pålideligt og forventes

modtaget.

I omsætningen indgår betalinger fra

virksomhedens kunder, som virksom-

heden i henhold til lovgivningen skal

opkræve og administrere, og som

afregnes til producenterne af miljø-

venlig elektricitet. Omsætningen viser

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

éèß çà Ý Þ ãà åäàãáâ Ý ÞÝ ÜáàÛ ßÝ Þ ÛÝ ÝÜ Û

å d

Üèß Ýßß øßÛ áÝääÝå å äèäßÝëñ âäÝå Ýë çèÛ ß à

ÛÝëÝ äâñÛèÞ ßÝ Þ ÞòçÛ Üèó îäÝÛ ÜÝå èß ãðçÛÝ ú

ÞÝ áëÝ Þ å â õ ô è ëÝßÝß èê èß çà Ý çÛèáâäâçø

îäÝÛ ÜÝë øåñ âßàßÜòÛÝë è ëÝå äèäçðÞëÝ Þäò

Ý Û ÜÝå àß Þ âá ë âã ÝäëÝÛ ÜÝå äèßÝ úÛ ÞòçÛ Üèß

éàßèñ àçäÝåÝ ùñ Ýê ëÝÛ Ýë äÝ Þäòú äÝ Üèß

Üùáë âã Üèß ë àí Ý äÝ ÞÞ òçÛ Üèó îß ÞÜ÷ ãñ â ëÝ

å â éëÝê â ë âã äÝ âßä âç àèê ÛÝë øãÝåà úÜèß

ßÜèçÛë ðÛ äÝ á âÛ äÝ Û ÜÝë øå ñ âß àßÜòÛÝë

Tilskud fra EU’s Recovery fond

’

c v

ëùä ìäÝÛ ÜÝë øåñ âßàßÜòÛÝë è ÛÝ äåÝë Þäè

cen under periodeaf-

grænsningsposter og indtægtsføres i

takt med afskrivning af de aktiver, som

de vedrører.

Andre driftsindtægter

Andre driftsindtægter indeholder

regnskabsposter af sekundær karakter.

Andre eksterne omkostninger

Andre eksterne omkostninger omfatter

omkostninger af primær karakter i

forhold til transmissions- og systemak-

tiviteterne vedrørende el og gas.

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger indeholder

gager og lønninger, vederlag, pensi-

onsbidrag og øvrige personaleudgifter

til virksomhedens ansatte, herunder

bestyrelsen og direktionen.

è ÛÝ äå ÝëÞäè å äèäç

äÝ Û ÜÝë øå ñ âß àßÜ

Under andre eksterne omkostninger

og personaleomkostninger indregnes

forsknings- og udviklingsomkostnin-

ger, der ikke opfylder kriterierne for

aktivering.

Af- og nedskrivninger

Af- og nedskrivninger indeholder

periodens af- og nedskrivninger af im-

materielle og materielle anlægsaktiver.

Resultat i associerede virksomheder

I resultatopgørelsen indregnes den

forholdsmæssige andel af de enkelte

associerede virksomheders resultat

efter skat efter eliminering af intern

avance/tab og fradrag af afskrivning

på goodwill.

Finansielle indtægter og

omkostninger

Finansielle indtægter og omkost-

ninger indeholder renteindtægter

og omkostninger, kursgevinster og

kurstab vedrørende værdipapirer, gæld

og transaktioner i fremmed valuta,

indeksregulering af restgælden ved-

rørende indekslån samt amortisering

af inansielle aktiver og forpligtelser.

Finansielle indtægter og omkostninger

indregnes med de beløb, der vedrører

regnskabsåret.

Skat af årets resultat

Energinet.dk er sambeskattet med

danske koncernforbundne virksomhe-

der. Selskabet fungerer som admini-

strationsselskab, hvorved den samlede

danske skat for alle koncernforbundne

virksomheder betales af Energinet.dk.

Den aktuelle danske selskabsskat

fordeles fortsat mellem de sambe-

skattede virksomheder i forhold til

disses skattepligtige indkomster (fuld

fordeling).

Årets skat, der består af årets aktuelle

skat og forskydning i udskudt skat, ind-

regnes i resultatopgørelsen med den

del, der kan henføres til årets resultat

og direkte på egenkapitalen med den

del, der kan henføres til posteringer

direkte på egenkapitalen. Den andel

af den resultatførte skat, der knytter

sig til årets ekstraordinære resultat,

henføres hertil, mens den resterende

del henføres til årets ordinære resultat.

De sambeskattede virksomheder

indgår i acontoskatteordningen. Tillæg,

fradrag og godtgørelser indgår i

inansielle poster.

Segmentoplysninger

Segmentoplysninger afgives efter

forretningsområder for el og gas. Seg-

mentoplysningerne følger koncernens

regnskabspraksis, risici og interne

økonomistyring.

Aktiver

Immaterielle anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver omfatter

goodwill, rettigheder, udviklingsprojek-

ter og software. Anlæg under udførelse

opgøres til kostpris.

Kostprisen omfatter anskafelses-

prisen samt omkostninger direkte

tilknyttet anskafelsen indtil det

tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug.

For egenfremstillede aktiver omfatter

kostprisen direkte og indirekte om-

kostninger til materialer, komponenter,

underleverandører og løn. Endvidere

indregnes inansieringsomkostninger,

der kan henføres til kostprisen.

Rettigheder omfatter opkrævningsret-

tigheder vedrørende systemtjenester,

transitaftaler, fastprisaftaler på gasla-

gerkapacitet, havmølletilslutninger mv.

Udviklingsprojekter, der er klart

deinerede og identiicerbare, hvor den

tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkeli-

ge ressourcer og en potentiel fremtidig

udviklingsmulighed i virksomheden

kan påvises, og hvor det er hensigten

at anvende projektet, indregnes som

immaterielle anlægsaktiver, hvis der er

tilstrækkelig sikkerhed for, at kapital-

værdien af den fremtidige indtjening

kan dække udviklingsomkostningerne.

Udviklingsprojekter, der ikke opfylder

kriterierne for indregning i balancen,

indregnes som omkostninger i resulta-

topgørelsen i takt med, at omkostnin-

gerne afholdes.

Aktiverede immaterielle anlægsaktiver

måles til kostpris med fradrag af

akkumulerede afskrivninger eller til

genindvindingsværdi, hvis denne er

lavere. Herudover indregnes omkost-

ninger til reetablering som en del af

kostprisen.

Der foretages lineære afskrivninger

over den forventede brugstid baseret

på følgende vurdering af aktivernes

forventede brugstider:

Goodwill

Rettigheder

Software

Udviklingsprojekter

20 år

10-20 år

3-10 år

5 år

Fortjeneste og tab ved afhændelse

opgøres som forskellen mellem

salgsprisen med fradrag af salgsom-

kostninger og den regnskabsmæssige

værdi på salgstidspunktet.

Fortjeneste eller tab indregnes i

resultatopgørelsen under ”Andre

driftsindtægter” eller ”Andre eksterne

omkostninger”.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver måles til

kostpris med fradrag af akkumulerede

af- og nedskrivninger.

Materielle anlægsaktiver under

udførelse måles til kostpris. Omfat-

tende værdiforøgende forandringer og

forbedringer på materielle anlægsakti-

ver indregnes som aktiv.

Kostprisen omfatter anskafelses-

prisen samt omkostninger direkte

tilknyttet anskafelsen indtil det

tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug.

For egenfremstillede aktiver omfatter

kostprisen direkte og indirekte om-

kostninger til materialer, komponenter,

underleverandører og løn. Endvidere

indregnes inansieringsomkostninger,

der kan henføres til kostprisen.

Herudover indregnes omkostninger til

reetablering som en del af kostprisen.

For inansielt leasede aktiver opgøres

kostprisen på kontraktindgåelsestids-

punktet til laveste værdi af aktivernes

dagsværdi eller nutidsværdien af de

fremtidige minimumsleasingydelser.

Ved beregning af nutidsværdien

anvendes leasingkontraktens interne

rentefod som diskonteringsfaktor.

Der foretages lineære afskrivninger

over den forventede brugstid baseret

Anskafelser i regnskabsåret afskrives

forholdsmæssigt fra tidspunktet for

ibrugtagning.

Immaterielle anlægsaktiver nedskrives

til genindvindingsværdien, hvis denne

er lavere end den regnskabsmæssige

værdi.

Ú ÎÙÍ×Ö Õ ÌÍ ÌË Ô

ÓÒ Ñ ÌÐÏÏÎ ÌÍ ÌË

Ú ÎÙ Í×Ö Õ ÌÍ ÌË Ô

ÓÒ Ñ ÌÐÏÏÎ ÌÍ ÌË

100

101

på følgende vurdering af aktivernes

forventede brugstider:

Grunde

Bygninger

Tekniske anlæg

Anlægsgas

Andre anlæg,

driftsmateriel

og inventar

Afskrives ikke

20-100 år

10-60 år

Afskrives ikke

îëÝëÝëßÛ èäèáÞà äÝ ÞÝíá âÛ çëèê ìëÝßÝß èê

çÛ èß àáÝß Û÷Û Ý ÞäÝå Üøã ëÝß ãÝ áâÛ ìäÝ Ü

ëÝåäèëÝß ÛÝêäè Üèß ÞòçÛ Üèßéõ ô Ýå èëê û

îÛ áâá å â ëÝß ãèå ãà ãà åàëÞàë ã ÞÝ á

îäÝå äèäß ðÛá â Üèß ß Û âñÛä âèß çÝëë âç

Þä âã ÷ ëÝ â Ýö Û õ ô àë ã ÞòçÛ Ü ó

äàÜàú è ÛÝ äåÝë Þäè

ÞëÝ Þäò å â éëÝê ï

Ýë è ÛÝ Ûèê å äèäß ðÛáï

3-10 år

Nyanskafelser med en anskafelses-

sum under DKK 100.000 omkostnings-

føres i anskafelsesåret.

Anskafelser i regnskabsåret afskrives

forholdsmæssigt efter tidspunktet

for ibrugtagning. Udgifter til større

vedligeholdelseseftersyn indregnes

i anskafelsesværdien af tekniske

anlæg som et separat anlægsaktiv,

der afskrives over brugstiden, dvs.

perioden frem til næste eftersyn. Ved

den oprindelige anskafelse af det

materielle anlægsaktiv tages ligeledes

hensyn til den kortere brugstid af

en del af aktivet, hvorfor denne del

allerede på anskafelsestidspunktet

regnskabsmæssigt behandles som et

separat aktiv med en kortere brugstid

og derved afskrivningsperiode.

Materielle anlægsaktiver nedskrives

til genindvindingsværdien, hvis denne

er lavere end den regnskabsmæssige

værdi.

Der foretages nedskrivningstest af

materielle aktiver, når der foreligger

indikationer af værdiforringelse. Ved

nedskrivningstest sammenholdes

genindvindingsværdien med den regn-

skabsmæssige værdi af det testede

aktiv. Et tab ved værdiforringelse

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

¢il ¤£ i D£¤¥¢i¢ ¦k m ¤¢ål ¥ E¤¢ ¤

¦d ¤v¢ ¤ ¤d¢¤¥¢i £§m¤£ f¦mø £ ¦ ¤¥¢ ¤

E¦¨m¦§k ¦¢¥ ¤£ ¢ ¤d £å¢ ¦¤¢¥ ¤£d¢i

måles det til amortiseret kostpris. Alle

dagsværdireguleringer (bortset fra

afdrag) indregnes i resultatopgørelsen.

Kapitalandele i associerede virk-

somheder måles i balancen til den

forholdsmæssige andel af virksomhe-

dens regnskabsmæssige indre værdi,

opgjort efter modervirksomhedens

regnskabspraksis med fradrag eller

tillæg af urealiserede koncerninterne

avancer og tab.

Nettoopskrivning af kapitalandele i

associerede virksomheder overføres

under egenkapitalen til ”Over-under-

dækninger” efter den indre værdis

metode i det omfang, den regnskabs-

mæssige værdi overstiger kostprisen.

Lagerbeholdninger

Lagerbeholdninger består af naturgas

på lagerfaciliteter samt komponenter

og øvrige tekniske reservedele på

lager.

Lagerbeholdninger måles til kostpris

eller nettorealisationsværdien, hvor

denne er lavere.

Nettorealisationsværdien for lager-

beholdninger opgøres som salgssum

med fradrag af færdiggørelsesomkost-

ninger og omkostninger, der afholdes

for at efektuere salget og fastsættes

under hensyntagen til omsættelighed,

ukurans og udvikling i forventet

salgspris.

Underdækning

Negative diferencer mellem realise-

rede indtægter og summen af nødven-

dige omkostninger for forretning, som

forretningsområderne for henholdsvis

el og gas, optages som en særskilt

post i balancen til senere indregning i

tariferne.

l inansiering af forud-

betalinger på ikke-leverede materielle

anlægsaktiver, indregnes som en del af

anskafelsessummen på de materielle

anlægsaktiver.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse

eller skrotning af et materielt anlægs-

aktiv opgøres som forskellen mellem

salgspris, med fradrag af nedtagelses,

salgs- og reetableringsomkostninger

og den regnskabsmæssige værdi på

salgs- eller skrotningstidspunktet.

Fortjeneste eller tab indregnes i

resultatopgørelsen under ”Andre

driftsindtægter” eller ”Andre eksterne

omkostninger”.

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i associerede virksom-

heder måles efter den indre værdis

metode.

Andre kapitalandele og øvrige inan-

sielle anlægsaktiver måles til dags-

værdi, hvis aktivet forventes afhændet

inden udløb. Holdes aktivet til udløb,

i ¤¥¢ål li

F id £¨©lik

(

)

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret

kostpris. Der nedskrives til imødegåel-

se af forventede tab.

Andre tilgodehavender

Andre tilgodehavender omfatter mar-

kedsværdi af inansielle instrumenter,

tilgodehavende fra tarifopkrævninger,

tilskud fra staten og EU samt øvrige

tilgodehavender.

Periodeafgrænsningsposter (aktiv)

Periodeafgrænsningsposter omfatter

EU-tilskud vedrørende anlægsprojek-

ter samt afholdte forudbetalte omkost-

ninger. EU-tilskuddene er indregnet

i resultatopgørelsen og afventer

indbetaling fra EU.

Egenkapital

Udbytte

I henhold til lov om Energinet.dk § 13

må Energinet.dk ikke udlodde overskud

eller egenkapital ved udbytteudlodning

eller på anden måde til staten.

Grundkapital

Grundkapital er udtryk for nettovær-

dien af indskudte aktiver og passiver

i forbindelse med virksomhedens

stiftelse. Grundkapitalen realværdisik-

res med en årlig kapitalisering fastsat

af Energitilsynet.

Andre reserver

Andre reserver omfatter henlagte

indtægter fra udlandsforbindelser til

fremtidige investeringer i fremtidig ud-

bygning af infrastrukturen for el med

henblik på reduktion af laskehalse i

elnettet. Henlæggelse sker i henhold

til særlig lovgivning herom. Tilskud fra

EU’s Recovery fond er disponeret til

andre reserver.

Herudover indeholder posten resulta-

ter fra datterselskaber, dagsværdire-

guleringer af de sikringsinstrumenter,

som opfylder kravene til sikring af

fremtidige betalingsstrømme og

reguleringer i udskudte skatteforplig-

telser til senere indregning i tariferne,

som regnskabsmæssigt føres direkte

på egenkapitalen.

Passiver

Hensatte reetableringsforpligtelser

til fjernelse af tekniske anlæg og

reetablering måles til nutidsværdien af

den på balancetidspunktet forventede

fremtidige forpligtelse til nedtagning

og oprydning, når anlægget ikke

længere skal anvendes. Den hensatte

forpligtelse opgøres ud fra de estime-

rede omkostninger, der tilbagediskon-

teres til nutidsværdi. Der anvendes en

diskonteringsfaktor, der relekterer

Energinet.dk’s generelle renteniveau.

Forpligtelserne indregnes, når disse

opstår, og reguleres løbende for at af-

spejle ændringer i prisniveau, inlation

og diskonteringsrente. Da opgørelsen

indeholder en række skøn indregnes

alene ændringer i forpligtelsen, der

repræsenterer væsentlige ændringer

i forudsætningerne. Værdien af den

indregnede forpligtelse indregnes

under materielle anlægsaktiver og

afskrives sammen med de relevante

aktiver. Den tidsmæssige forøgelse af

nutidsværdien af den hensatte forplig-

telse indregnes i årets resultat under

inansielle omkostninger.

Andre hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser indregnes,

når Energinet.dk-koncernen som

følge af en tidligere begivenhed har

en retlig eller faktisk forpligtelse, og

det er sandsynligt, at der må afgives

økonomiske fordele for at indfri

forpligtelsen, hvis forpligtelsen kan

opgøres pålideligt.

Selskabsskat og udskudt skat

Efter sambeskatningsreglerne

overtager Energinet.dk som admi-

nistrationsselskab hæftelsen for

datterselskabernes selskabsskatter

over for skattemyndighederne i takt

med datterselskabernes betaling af

sambeskatningsbidrag.

Aktuelle skatteforpligtelser og

tilgodehavende aktuel skat indregnes

i balancen som beregnet skat af

periodens skattepligtige indkomst,

reguleret for skat af tidligere års

skattepligtige indkomster samt for

betalte acontoskatter.

Udskudt skat måles efter den balan-

ceorienterede gældsmetode af alle

midlertidige forskelle mellem regn-

skabsmæssig og skattemæssig værdi

af aktiver og forpligtelser ud fra den på

balancedagen vedtagne skattesats.

Der indregnes dog ikke udskudt skat af

midlertidige forskelle vedrørende skat-

temæssigt ikke afskrivningsberettiget

goodwill og kontorejendomme samt

andre poster, hvor midlertidige forskel-

le bortset fra virksomhedsovertagelser

er opstået på anskafelsestidspunktet

uden at have efekt på resultat eller

skattepligtig indkomst.

Gældsforpligtelser

Gæld til realkreditinstitutter og kredit-

institutter indregnes ved låneoptagelse

til det modtagne provenu efter fradrag

af afholdte transaktionsomkostninger.

I efterfølgende perioder indregnes de

inansielle forpligtelser til amortiseret

kostpris svarende til den kapitaliserede

værdi ved anvendelse af den efektive

rente, så forskellen mellem provenu

)

ÿsþng e �½þ �½ü ¡

2 t �½oppÿ �½þ �½ü

ÿs þng e �½þ �½ü ¡

2 t �½oppÿ �½þ �½ü

102

103

og den nominelle værdi indregnes i

resultatopgørelsen over låneperioden

under inansielle poster.

Andre gældsforpligtelser, som omfat-

ter gæld til leverandører, associerede

virksomheder samt anden gæld, måles

til amortiseret kostpris.

Overdækning

Positive diferencer mellem realiserede

indtægter og summen af nødvendige

omkostninger for forretningsområ-

derne for el og gas, optages som en

særskilt post i balancen til senere

indregning i tariferne.

Periodeafgrænsningsposter (passiv)

Periodeafgrænsningsposter omfatter

modtagne forudbetalinger for indtæg-

ter, der skal henføres til efterfølgende

år og modtagne EU-tilskud til anlægs-

projekter. Tilskuddene indregnes i

resultatopgørelsen i takt med, at der

foretages afskrivninger på de anlæg,

som tilskuddene vedrører.

Anden gæld

Anden gæld omfatter tilsagn om

tilskud til forskning og udvikling, mar-

kedsværdi af inansielle instrumenter ,

skyldige poster fra tarifopkrævninger,

skyldige renter, lønrelaterede poster

samt øvrig anden gæld.

Eventualforpligtelser og andre

økonomiske forpligtelser

Eventualforpligtelser og andre

økonomiske forpligtelser omfatter

forhold eller situationer, der eksisterer

på balancetidspunktet, men hvis

regnskabsmæssige virkning ikke kan

opgøres endeligt, før udfaldet af en

eller lere usikre fremtidige begivenhe-

der bliver kendt.

d ¤v¢ ¤ ¤d¢¤¥¢i £§m¤£ f¦mø £ ¦ ¤¥¢ ¤

¤mmø £ ¦¤¥¢ ¤ ¤¢ ¤¥idim¤£ f

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

RESULTATOPGØRELSE FOR MODERSELSKAB

Note

DKK millioner

Tarifindtægter, Net & System

Tarifindtægter, PSO

Tarifindtægter, Gastransmission

Flaskehalsindtægter

Gebyrindtægter for balancering af elsystemet

PSO-lempelser

2016

2.705

7.945

428

413

1.095

215

12.850

-1.201

270

-20

11.899

-9.893

-426

-10.319

-1.429

152

-399

-181

-143

2015

2.319

7.437

310

552

150

967

330

12.065

489

12.592

-10.580

-378

-10.958

-1.337

297

-460

-85

-54

Pengestrømsopgørelse

1'889107 6 3' (' 0 8'3 4) 7 6054310')('

A '5 ' A 61'5 '1B'39A(9 ('A 3'1 @'

Øvrig omsætning

Omsætning

Over-/ underdækning

Tilskud fra EU

Andre driftsindtægter

Indtægter i alt

Eksterne omkostninger

Personaleomkostninger

Omkostninger i alt

Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver

Resultat før finansielle poster

Resultat efter skat i dattervirksomheder

Resultat efter skat i associerede virksomheder

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før skat

Skat af årets resultat

Årets resultat

Årets resultat overføres til:

Konsolidering af grundkapital

Nettoopskrivning efter indre værdis metode

Andre reserver

I alt

S3'10 670 1 @93A ' A9I B98R 'BB9 3 6@ 1'3' 8C) '3

1 @93A 3æ593 7 @G 1G 18C0 '3 5 60 0 '34) 7 6

('1'19I91BG0 1 @9 3A G3@ '554310')('

H)(9(1C80 ) 6 '0 8'A( )' Q 0 1'3P A'I

Pengestrømme fra driftsaktivitet

inansielle indtægter og omkostninger,

betalt selskabsskat og ændring i

driftskapitalen.

Pengestrømme fra investerings-

aktiviteter

Pengestrømme fra investeringsaktivi-

teter omfatter køb og salg af anlægs-

aktiver samt modtagne udbytter.

Pengestrømme fra inansierings-

aktiviteter

Pengestrømme fra inansieringsakti-

viteter omfatter afdrag og optagelse af

kort- og langfristet gæld hos realkre-

dit- og kreditinstitutter.

Nettolikvider/gæld til kreditinstitutter

omfatter saldi i kreditinstitutter samt

likvide beholdninger

*) + = underdækning og - = overdækning.

& %$# " r rÅ !

r r rÅ

& % $# " r rÅ !

r r rÅ

104

105

3' A9I B98 15G 0 1'3P 3 6@ '55 4310 ')(' 7

3 æ59 37 @G 1'1G18C0'3 9 1 B(C70)(G)A C

3' 09I ('0 8'34)7 60543 10')(' H1 @93A

-203

-143

-159

-54

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

i vrtrwyu tys rpxi vi

Note

DKK millioner

Immaterielle anlægsaktiver

Goodwill

Rettigheder

Software

Anlæg under udførelse og forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver i alt

2016

2015

Note

DKK millioner

Egenkapital

143

483

757

155

329

239

760

Grundkapital

Konsolidering af grundkapital

Andre reserver

Egenkapital i alt

Hensatte forpligtelser

Udskudte skatteforpligtelser

Hensatte reetableringsforpligtelser

Andre hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser i alt

Langfristede gældsforpligtelser

Gæld til kredit- og realkreditinstitutter

Periodeafgrænsningsposter

Leasingforpligtelser

Langfristede gældsforpligtelser i alt

Kortfristede gældsforpligtelser

Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser

Kortfristet del af langfristede periodeafgrænsningsposter

Kortfristet del af langfristede leasingforpligtelser

Gæld, erhvervsobligationer

Gæld til kreditinstitutter

Materielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger

Tekniske anlæg

Anlægsgas

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Anlæg under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver i alt

457

28.326

202

264

2.785

32.034

406

27.117

255

181

2.061

30.020

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Kapitalandele i associerede virksomheder

Andre kapitalandele

Finansielle anlægsaktiver i alt

Anlægsaktiver i alt

Lagerbeholdninger

Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser

Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder

Selskabsskat

638

1.967

1.761

282

4.729

312

5.114

376

1.808

1.003

3.266

718

4.052

13)

14)

19)

2.359

2.400

35.191

1.667

1.715

32.495

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Gæld til tilknyttede selskaber

Overdækning

Anden gæld

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

Gældsforpligtelser i alt

Andre tilgodehavender

Underdækning

Periodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender i alt

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver i alt

Passiver i alt

Segmentopdelt resultatopgørelse og balance

Afledte finansielle instrumenter

Virksomhedssammenslutninger

Sikkerhedsstillelser og pantsætninger

Aktiver i alt

40.305

36.547

h WgVfe d UV UT c

ba ` UYXXW UV UT

h Wg Vfe d UV UT c

ba ` UYXXW UV UT

106

i xrti vrtrwyu

vrxi xs

107

2016

2015

3.157

1.008

1.499

5.664

3.157

987

1.686

5.830

2.553

3.355

108

6.016

2.533

2.930

109

5.572

22.417

358

22.814

20.983

375

21.403

1.519

121

1.197

360

346

2.262

5.811

28.625

244

504

244

2.530

3.742

25.145

40.305

36.547

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

DKK millioner

Egenkapital 1. januar 2015

Årets resultat

Overførsel

Værdiregulering sikringsinstrumenter primo

Værdiregulering sikringsinstrumenter ultimo

Valutakursregulering kapitalandele primo

Valutakursregulering kapitalandele ultimo

Egenkapital 31. december 2016

Årets resultat

Overførsel

Værdiregulering sikringsinstrumenter primo

Værdiregulering sikringsinstrumenter ultimo

Valutakursregulering kapitalandele primo

Valutakursregulering kapitalandele ultimo

Egenkapital 31. december 2016

Grund-

kapital

3.157

Konsolide-

ring af

grundkapital

946

Andre

reserver

1.767

-159

-7

-1

Nettoopskriv-

ning efter indre

værdis metode

-84

-10

-16

-33

I alt

5.870

-54

-17

-1

5.830

-143

-40

-1

Note 1

DKK millioner

Over-/underdækning

Saldo for over-/underdækning til indregning i tariffer kan

specificeres således:

Elsystemet

Gassystemet

Miljøvenlig energi − PSO

Over-/underdækning i alt

3.157

987

1.686

-203

-7

-1

UDVIKLING I OVER-/UNDERDÆKNING PER SEGMENT

1.000

Underdækning

Der har de seneste 5 år været en akkumuleret overdækning

på gassystemet, som er forsøgt afviklet. Der er aftalt en afvik-

ling over 3 år med Energitilsynet. Saldoen udgør DKK 69 milli-

oner ultimo 2016.

Den akkumulerede underdækning på elsystemet udgør DKK

55 millioner ultimo 2016. Underdækningen er væsentlig re-

duceret, primært som følge af øgede tarifindtægter. Net- og

systemtariffen er blevet fastsat på et højere niveau med hen-

blik på at opkræve tidligere års akkumulerede underdækning.

Herudover er der realiseret lavere renteomkostninger på

grund af det lave renteniveau.

Den akkumulerede underdækning på DKK 750 millioner i mil-

jøvenlig energi – PSO er i 2016 opkrævet, så der ved udgan-

gen af 2016 er en overdækning på DKK 277 millioner, som

indregnes i tarifferne fremadrettet.

500

DKK millioner

5.664

3.157

1.008

1.499

*) Andre reserver (netto) er overskud, der i henhold til særlovgivning ikke kan udloddes. Energinet har anvendt DKK 259 millio-

ner i udviklingsomkostninger til Engrosmodel og SAP-implementering, heraf DKK 47 millioner i 2016. Reserve for udviklingsomkost-

ninger indgår i Andre reserver med DKK 163 millioner svarende til den bogførte værdi på anlægsaktiverne.

SPECIFIKATION AF SALDO FOR ANDRE RESERVER

2.000

DKK millioner

-500

-1.000

Resultatet for 2016 udgør i alt et underskud på DKK 143 mil-

lioner efter skat.

Den primære årsag til underskuddet er, at der sker en tilba-

geførelse af tidligere års opsparede flaskehalsindtægter til

forbrugerne som følge af energiforliget i 2012. Tilbageførel-

sen udgør DKK 231 millioner.

Omvendt påvirker årets resultat fra kapitalandele positivt

med DKK 39 millioner.

2012

2013

2014

2015

2016

1.000

Elsystemet /transmission)

Gassystemet (transmission)

Miljøvenlig energi − PSO

(Overdækning er gæld til forbrugerne, og underdækning er

tilgodehavender hos forbrugerne).

-1.000

2012

2013

2014

2015

2016

Henlagte flaskehalsindtægter inkl. kapitalisering

Henlagte EU-tilskud

Regulering af udskudt skat

Resultat af kommercielle aktiviteter

Øvrige

Saldo for andre reserver

SPECIFIKATION AF SALDO FOR HENLAGTE INDTÆGTER FRA FLASKEHALSINDTÆGTER

DKK millioner

1.133

-231

-40

-37

908

Saldo

1. januar 2016

Periodens

henlæggelse inkl.

kapitalisering

Tilbageførsel

jf. billiggørelses-

tiltag

Tilbageførsel

jf. Storebælts-

forbindelsen

Tilbageførsel

jf. Skagerrak 4

Skat

Saldo

31. december 2016

Overdækning

x w qj h

} | yy y{

y yØz~ }

~} |{yzy

x w qj h

108

109

} | yy

Primo

2016

Periodens

bevægel-

ser

Tilgode-

havender

ultimo

2016

Gæld ulti-

mo 2016

253

-93

750

910

-198

-1.027

-1.201

-69

-277

-346

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Note 2

DKK millioner

Personaleomkostninger

Lønninger og gager

Pensioner

Andre omkostninger til social sikring

Aktiveret intern tid

I alt

2016

2015

Note 3

DKK millioner

Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver

-576

-61

-5

216

-426

-508

-54

-5

189

-378

Goodwill

Rettigheder

Software

Grunde og bygninger

Tekniske anlæg

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Der henvises til side 62-63 under "Ledelse og samfundsansvar" for information om aflønning til bestyrelse og koncerndirektion.

Anlæg under udførsel

Nedskrivning/skrotning

UDVIKLING I PERSONALEOMKOSTNINGER,

GENNEMSNITLIGT ANTAL BESKÆFTIGEDE OG

GENNEMSNITLIG LØN

1.000

TDKK/DKK millioner

750

500

250

2012

2013

2014

2015

2016

1.000

750

500

250

Personaleomkostninger - investeringer (DKK millioner)

Personaleomkostninger - drift (DKK millioner)

Gennemsnitligt antal beskæftigede jf. ATP-metoden

Gennemsnitlig årsløn (TDKK)

Antal beskæftigede

De afholdte personaleomkostninger er i 2016 steget med

DKK 75 millioner. Baggrunden for stigningen er primært det

høje investeringsniveau dels som følge af flere medarbejde-

re til driften af nye investeringer samt stigning i aktiveret

tid. Aktiveret tid er udtryk for de personaleomkostninger,

som kan henføres til arbejdet med anlægsprojekter.

Efter modregningen af aktiveret tid udgør stigningen i 2016

DKK 48 millioner. Dette kombineret med opkøb af selskaber

i perioden 2012-2016 er medvirkende til stigningen i antal-

let af medarbejdere de seneste 5 år.

I alt

AF- OG NEDSKRIVNINGER PÅ ANLÆGSAKTIVER

De ordinære afskrivninger har generelt været stigende de se-

neste 5 år. Den primære årsag hertil er investeringer i nye an-

læg og fusion med opkøbte virksomheder.

2013 er særligt påvirket af fusionen med de regionale trans-

missionsselskaber.

Energinet har i henhold til et politisk ønske udviklet 6 områ-

der til placering af kystnære møller. I henhold til de oprindeli-

ge planer bliver der kun opført møller 2 steder. Med bag-

grund heri er 2016 påvirket af en nedskrivning på DKK 115

millioner som følge heraf.

Der vil fortsat ske store investeringer fremadrettet med høje-

re afskrivninger til følge.

2.000

1.500

DKK millioner

Energinet har et lønniveau, som afspejler, at hovedparten af

medarbejderne er akademikere.

Ved årets udgang udgør antal fultidsmedarbejdere 950 i

Energinet.

1.000

500

2012

2013

2014

2015

2016

Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver

FORDELING AF MEDARBEJDERE

EFTER KATEGORI

16 %

Direktion og ledelse

Akademiker (AC)

Handel og kontor (HK)

18 %

Teknikere (TL)

Øvrige

54 %

FORDELING AF MEDARBEJDERE

EFTER KØN

32 %

FORDELING AF MEDARBEJDERE

EFTER ALDER

12 %

26 %

<30 år

31-40 år

41-50 år

23 %

51-60 år

30 %

>60 år

Mænd

Kvinder

68 %

110

111

2016

2015

-12

-4

-144

-4

-1.066

-50

-149

-1.429

-12

-88

-4

-1.128

-29

-76

-1.337

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Note 4

DKK millioner

Finansielle omkostninger

Renter af mellemværende med dattervirksomheder

Renter af lån, bankgæld mv.

Kapitalisering af hensættelse til reetablering

Valutakurstab og dagsværdireguleringer mv.

Aktiverede renter på anlægsprojekter

I alt

2016

2015

Note 5

DKK millioner

Skat af årets resultat

-1

-337

-81

-35

-399

-1

-302

-127

-67

-460

Årets aktuel skat

Årets udskudt skat

Aktuel skat vedr. tidligere år

Udskudt skat vedr. tidligere år

Udskudt skat ved nedsættelse af selskabsskatteprocent

I alt

Der fordeler sig således:

UDVIKLING I FINANSIELLE OMKOSTNINGER

500

De finansielle omkostninger er faldet fra DKK 460 millioner i

2015 til DKK 399 millioner i 2016.

De finansielle omkostninger er ud over renter af nettorente-

bærende gæld påvirket af faldet i kapitalisering af reetable-

ringsforpligtelse samt aktiverede renter på anlægsprojekter,

som reducerer de resultatførte renteomkostninger med DKK

55 millioner i 2016 sammenlignet med DKK 37 millioner i

2015.

Skat af årets resultat

Skat af egenkapitalbevægelser

I alt

Afstemning af skatteprocent

Selskabsretlig skatteprocent

Skatteeffekt af ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede udgifter

Skatteeffekt af nedsættelse af selskabsskatteprocent, indeværende år

Regulering af tidligere års skat

400

DKK millioner

Procent

300

200

100

Effektiv skatteprocent for året

2012

2013

2014

2015

2016

UDVIKLING I AKTUEL OG BETALT SKAT

100

Renter af lån, bankgæld, valutakurstab mv. (DKK millioner)

Aktiverede renter på anlægsprojekter (DKK millioner)

Gennemsnitlig effektiv rente (%)

DKK millioner

Energinet er underlagt et hvile i sig selv-princip. Med bag-

grund heri vil årets skat være beskeden, da den skattepligtige

indkomst over tid bør gå i nul. Der er dog en række poster,

som ikke indregnes løbende i tarifferne og derfor er årsag til,

at der realiseres en faktisk skattebetaling, fx modtagelse af

EU-tilskud og henlagte flaskehalsindtægter.

Energinet har generelt haft en faldende aktuel skat, hvilket

primært skyldes faldende henlagte flaskehalsindtægter og

tilbageførte flaskehalsindtægter til forbrugerne som følge af

energiforliget i 2012.

Energinet er omfattet af reglerne om rentefradragsbegræns-

ning.

-50

-100

2012

2013

2014

2015

2016

Aktuel skat - Elsystemet (transmission)

Aktuelt skat - Gassystemet (transmission)

Betalt skat

¦ ¥¤£ ¢ ¡

¦ ¥ ¤£ ¢ ¡

112

113

2016

2015

-5

-15

-1

22,0 %

-4,2 %

0,0 %

-0,8 %

17,0 %

23,5 %

-6,9 %

-0,1 %

4,0 %

20,5 %

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Note 6

DKK millioner

Immaterielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Anskaffelsessum 31. december

Af- og nedskrivninger 1. januar

Årets af- og nedskrivninger

Tilbageførsler på årets afgange

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Af- og nedskrivninger 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

Goodwill

Rettig-

heder

Software

Anlæg

under

udførelse

I alt

Note 7

DKK millioner

Materielle anlægsaktiver

Grunde

og byg-

ninger

Tekniske

anlæg

249

-94

-12

-106

143

-1

-4

885

-5

296

1.176

-556

-144

-693

483

239

222

-364

1.411

222

-5

-68

1.560

-651

-160

-803

757

Anskaffelsessum 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Anskaffelsessum 31. december

Af- og nedskrivninger 1. januar

Årets af- og nedskrivninger

Tilbageførsler på årets afgange

Overførsel til/fra andre poster

Øvrige reguleringer

Af- og nedskrivninger 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

475

530

-69

-4

-73

457

40.005

358

-68

1.942

42.237

-12.888

-1.066

-13.911

28.326

ANSKAFFELSE AF IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

500

400

DKK millioner

300

200

100

2012

2013

2014

2015

2016

Investeringer jf. pengestrømsopgørelse

Årets investeringer i immaterielle anlægsaktiver vedrører

hovedsageligt Engrosmodellen samt arbejdet med en for-

bedret IT- og informationssikkerhed. Engrosmodellen er

idriftsat i 2016. Initiativer inden for IT- og informationssik-

kerhed idriftsættes løbende.

Finansieringsomkostninger på i alt DKK 215 millioner er aktiveret under "Anlægsaktiver". Heraf er DKK 55 millioner aktiveret i 2016.

Finansielt leasede aktiver indgår under tekniske anlæg med en bogført værdi på DKK 45 millioner.

ANSKAFFELSE AF MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

15.000

Årets investering i 2016 består primært af investering i net-

tilslutning af vindmølleparken ved Horns Rev 3 samt udlands-

forbindelsen til Tyskland via Kriegers Flak.

Den regnskabsmæssige anskaffelsessum påvirkes i 2016 væ-

sentligt af en opjustering af reetableringsforpligtelsen på DKK

342 millioner primært som følge af nye aktiver i 2016. For

yderligere information henvises der til side 119.

De seneste 5 år er påvirket af store anlægsinvesteringer, som

følge af udvidelse af eksisterende net med baggrund i den

grønne omstilling og behovet for fortsat at sikre en høj for-

syningssikkerhed. 2014 er særligt påvirket af fusionen med

Regionale Net efter sammenlægningsmetoden.

10.000

DKK millioner

5.000

-5.000

2012

2013

2014

2015

2016

Ændring reetableringsforpligtelse

Tilgang ved fusion

Investeringer jf. pengestrømsopgørelse

De kommende år vil der fortsat ske store investeringer med

deraf følgende stigninger i de årlige afskrivninger.

¯® ¨¬««ª ¨© ¨§

114

115

Anlægs-

gas

Andre

anlæg

Anlæg

under

udførelse

I alt

255

-53

202

398

-4

136

530

-217

-50

-2

-266

264

2.107

2.989

-199

-2.065

2.832

-46

-1

-47

2.785

43.240

3.347

-324

46.331

-13.220

-1.120

-3

-14.297

32.034

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Note 8

DKK millioner

Finansielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum per 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Anskaffelsessum per 31. december

Værdireguleringer per 1. januar

Tilgang i året

Afgang i året

Årets resultat

Egenkapitalreguleringer

Valutakursreguleringer vedr. udenlandske enheder

Værdireguleringer per 31. december

Regnskabsmæssig værdi per 31. december

Kapital-

andele i

dattervirk-

somheder

Kapital-

andele i

associere-

de virk-

som-

heder

Andre

kapital-

andele

Finansiel-

le anlægs-

aktiver

i alt

Kapitalandele i dattervirksomheder i 2016

Energinet.dk Associated Activities A/S

Energinet.dk Lille Torup Gaslager Holding A/S

Hjemsted

Fredericia

1.876

675

2.551

-209

-22

-192

2.359

-7

1.924

675

-7

2.592

-209

-22

-192

2.400

Energinet.dk Stenlille Gaslager Holding A/S

Dansk Gas Distribution Holding A/S

Energinet.dk Entreprenør A/S

Regionale Net Lindevang A/S

I alt direkte ejet

Kapitalandele i associerede virksomheder i 2016

EMCC European Market Coupling Company GmbH*

I alt

Hjemsted

Hamburg (D)

UDVIKLING I KAPITALANDELE I DATTERVIRKSOMHEDER

9.000

Kapitalandele i dattervirksomheder vedrører i al væsentlighed

egenkapitalindskud i holdingselskaber vedr. gaslageraktivite-

ter. Årets tilgang består hovedsageligt af stiftelsen af holding-

selskabet til købet af aktiverne i Dansk Gas Distribution A/S. I

2014 er Regionale Net A/S fusioneret med Energinet.dk

Der foretages impairment test af værdien af gaslageraktivite-

terne baseret på de fremtidige forventninger til driftsindtje-

ning mv.

I 2016 har den gennemførte test ikke givet anledning til værdi-

reguleringer. De fremtidige forventninger er baseret på prog-

noser og analyser af markedet for gaslagerkapacitet.

Andre kapitalandele i 2016

Nord Pool AS

Dansk Gasteknisk Center A/S**

TSCNET Services GmbH

PRISMA European Capacity Platform GmbH

Joint Allocation Office S.A.

I alt

Hjemsted

Oslo (N)

Hørsholm (DK)

München (D)

Leipzig (D)

Luxembourg (L)

6.000

DKK millioner

3.000

Finansielle anlægsaktiver i alt

*) Selskabet er under likvidering. Associerede virksomheder er indregnet og målt som selvstændige enheder.

**) Energinet.dk har frasolgt en del af sin andel i forbindelse med købet af aktiverne i Dansk Gas Distribution A/S.

2012

2013

2014

2015

2016

Regionale Net A/S

Gaspoint Nordic A/S

Energinet.dk Associated Activities A/S

Energinet.dk Stenlille Gaslager Holding A/S

Energinet.dk Lille Torup Gaslager Holding A/S

Dansk Gas Distribution Holding A/S

Energinet.dk Entreprenør A/S

Regionale Net Lindevang A/S

Usikkerhed i forhold til værdiansættelsen af kapitalandele kan

henføres til forventningerne til de fremtidige priser og efter-

spørgsel på gaslagerkapacitet samt gaspriserne på anlægsgas,

når anlæggene skal demonteres.

Ä ¹Ã ¸ÂÁ À ·¸ ·¶ ¿

¾�½ ¼ ·»ºº¹ ·¸ ·¶

Ä ¹Ã ¸ÂÁ À ·¸ ·¶ ¿

¾�½ ¼ ·»ºº¹ ·¸ ·¶

116

117

Ejerandel

100 %

Indskuds-

kapital

DKK

millioner

0,5

50,0

0,5

Indre

værdi

DKK

millioner

732

913

601

2.359

Ejerandel

20,0 %

Egen-

kapital

DKK

millioner

EUR 0

Indre

værdi

DKK

millioner

Ejerandel

18,8 %

13,9 %

7,7 %

6,9 %

5,0 %

Egen-

kapital

DKK

millioner

NOK 286

DKK 11

EUR 2

EUR 0

EUR 4

Kostpris

DKK

millioner

2.400

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Note 9

DKK millioner

Udskudte skatteforpligtelser

Udskudt skat per 1. januar

Regulering vedrørende tidligere år

Udskudt skat ved nedsættelse af selskabsskatteprocent

Ændring i udskudt skat vedrørende årets resultat

I alt

2016

2015

Note 10

DKK millioner

Hensatte reetableringsforpligtelser

2.533

2.553

2.534

-2

2.533

Forfaldstidspunktet for hensatte reetableringsforpligtelser forventes at blive:

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

141

142

3.072

3.355

141

2.706

2.930

Der er anvendt en skatteprocent på 22 %.

FORVENTET FORFALDSTIDSPUNKT FOR HENSATTE

FORPLIGTELSER

Udskudt skat i 2016 er steget fra DKK 2.533 millioner i 2015 til

DKK 2.553 millioner i 2016.

Udskudt skat hviler hovedsageligt på de materielle anlægsakti-

ver. Primært som følge af afvigelsen mellem de regnskabs-

mæssige og skattemæssige afskrivninger på anlægsaktiver.

92 %

SPECIFIKATION AF UDSKUDT SKAT

4.000

Reetableringsforpligtelser vedrører demontering og bortskaf-

felse af master, luftledninger, naturgasanlæg m.m. samt re-

etablering af ejendomme ejet af tredjemand. Usikkerhederne

er væsentligst relateret til tidspunkterne for de relaterede ud-

betalinger.

Ved opgørelsen af reetableringsforpligtelsen har Energinet be-

regnet omkostningen ved demontering og bortskaffelse af de

omfattede anlægsaktiver på et dekomponeret niveau. Om-

kostningen per dekomponeret enhed er opgjort i 2016-priser.

Priserne er fremskrevet med en inflationsrate frem til det år,

hvor det pågældende anlægsaktiv forventes demonteret og

bortskaffet og herefter tilbagediskonteret til nutidsværdi.

Forudsætningerne og de foretagne skøn revurderes en gang

årligt. I 2016 er der sket en ændring af reetableringsforpligtel-

ser med DKK 425 millioner, hvilket ud over årets forrentning er

tilgang for nyopførte anlæg, herunder ilandføringsanlæg ved

Horns Rev 3, med i alt DKK 342 millioner I 2016 er der afholdt

omkostninger på DKK 9 millioner til reetablering af nedlagte

luftledningsstrækninger.

2.000

DKK millioner

Reetableringsforpligtelsen medfører et udskudt skatteaktiv,

som følge af at der først opnås skattemæssigt fradrag, i takt

med at omkostningerne til reetablering afholdes.

Den udskudte skat er fra og med 2013 indregnet med en skat-

teprocent på 22 %, svarende til den faktiske skatteprocent i

2016.

2015

Under 1 år

92 %

1-5 år

Efter 5 år

-2.000

2015

Anlægsaktiver

Reetableringsforpligtelse

Øvrige

2016

Ô ÉÓ ÈÒÑ Ð ÇÈ ÇÆ Ï

ÎÍ Ì ÇËÊÊÉ ÇÈ ÇÆ

Ô ÉÓ ÈÒÑ Ð ÇÈ ÇÆ Ï

ÎÍ Ì ÇËÊÊÉ ÇÈ ÇÆ

118

119

2016

2015

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Note 11

DKK millioner

Gæld til kredit- og realkreditinstitutter

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

2016

2015

Note 12

Udløb

Kontrakt i

valuta i

millioner

1.519

1.597

20.820

23.936

2.074

18.909

20.983

Afledte finansielle instrumenter

Valutarisici på kontrakter (valutaterminsforretninger)

EUR

SEK

I alt

2017-2019

-22

403

-403

-164

-314

-478

165

311

476

-3

-2

GÆLD TIL KREDITINSTITUTTER

30.000

Den rentebærende gæld i Energinet er steget fra DKK 20.983

millioner i 2015 til DKK 23.936 millioner i 2016. Stigningen

skyldes hovedsageligt købet af Dansk Gas Distribution A/S.

Den rentebærende gæld er steget over hele perioden som føl-

ge af de foretagne anlægsinvesteringer samt køb af virksom-

heder.

Energinet optager hovedsageligt lån i Nationalbanken. Lånene

optages som fastforrentede lån med lang restløbetid.

Renterisici på låneportefølje (renteswapaftaler)

Fast rente til variabel rente

Variabel rente til fast rente

I alt

2017-2024

1.500

2.000

3.500

543

-216

327

20.000

DKK millioner

Finansielle instrumenter i alt

10.000

Energinet-koncernen har indgået en række finansielle kontrakter med henblik på at afdække rente- og valutarisici. Der er således

indgået valutaterminsforretninger for at sikre kursrisici på indgåede kontrakter hvori der indgår elementer af i fremmed valuta.

Derudover er der indgået renteswapaftaler med henblik på styring af renterisikoen på låneporteføljen.

2012

2013

2014

2015

2016

Nationalbanken

Andre institutter

FORDELING AF RENTEBÆRENDE GÆLD I 2016

13 %

Markedsværdien af finansielle instrumenter er DKK 325 mil-

lioner, som er fordelt med DKK 543 millioner under ”Andre

tilgodehavender” og DKK 218 millioner under ”Anden

gæld”.

Hovedparten af markedsværdien på finansielle instrumen-

ter kan således henføres til markedsværdien på renteswaps.

Værdireguleringen modsvares af kursreguleringer på den

underliggende rentebærende gæld.

Hovedparten af den rentebærende gæld er fastforrentet

gæld i Danmarks Nationalbank. Gælden optages i regnska-

bet til amortiseret kostpris.

Herudover er en andel af den rentebærende gæld inflati-

onsindekseret gæld, som løbende indekseres med udviklin-

gen i det danske forbrugerprisindeks.

En mindre del af den rentebærende gæld er variabelt for-

rentet, kortsigtede bankkreditter mv.

87 %

Nationalbank lån, fastforrentet

Nationalbank lån, inflationsindekseret

ä Ùã ×âá à Ö× ÖÕ ß

ÞÝ Ü ÖÛÚÚÙ Ö× ÖÕ

ä Ùã ×âá à Ö× ÖÕ ß

ÞÝ Ü ÖÛÚÚÙ Ö× ÖÕ

120

121

Termin i

valuta i

millioner

Kontrakt i

DKK

millioner

Termin i

DKK

millioner

Markeds-

værdi i

DKK

millioner

325

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Note

DKK millioner

Andre tilgodehavender

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

2016

2015

Note

Eventualforpligtelser og andre økonomiske forpligtelser

Der henvises til note 20 i det finansielle koncernregnskab.

1.231

530

1.761

1.240

542

1.808

Note

Honorarer til ekstern og intern revisor

Der henvises til note 21 i det finansielle koncernregnskab.

Andre tilgodehavender omfatter markedsværdi af finansielle instrumenter, tilgodehavende fra tarifopkrævninger, tilskud fra staten

og EU samt øvrige tilgodehavender.

Note

Nærtstående parter

Der henvises til note 22 i det finansielle koncernregnskab.

Note

DKK millioner

Periodeafgrænsningsposter (aktiver)

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

2016

2015

282

Periodeafgrænsningsposter omfatter EU-tilskud vedrørende anlægsprojekter samt afholdte forudbetalte omkostninger. EU-

tilskuddene er indregnet i resultatopgørelsen og afventer indbetaling fra EU.

Note

DKK millioner

Periodeafgrænsningsposter (passiver)

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

2016

2015

121

327

479

172

203

449

Periodeafgrænsningsposter omfatter modtagne forudbetalinger for indtægter, der skal henføres til efterfølgende år samt modtag-

ne EU-tilskud til anlægsprojekter. Tilskuddene indregnes i resultatopgørelsen, i takt med at der foretages afskrivninger på de anlæg,

som tilskuddene vedrører.

Note

DKK millioner

Leasingforpligtelser

Under 1 år

1-5 år

Efter 5 år

I alt

2016

2015

õ êô éóò ñ èé èç ð

ïî í èìëëê èé èç

õ êô éóò ñ èé èç ð

ïî í èìëëê èé èç

122

123

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

ANVENDT REGNSKABS-

PRAKSIS FOR MODER-

SELSKABET

LEDELSESPÅTEGNING

£¡d¡l§ £ r¡ ¡tr ¤p

Epr£r ¨ Fr¡¥ k£l¡£¡itk ¡¢il£tt£

r¤f r¡dlæ¢ r¡d D ¡v¤l£¥k£ ¢¡r£r§ i

¡ r¡l¢¡r r¡t f¡ tr¤ppr£r§ ¡d¦¡¥rdu

¡¢ i vi¢v¤l ¡¢løfi lk£ kdFt¡ i¢r¡ i

Årsrapporten for den selv-

stændige ofentlige virk-

somhed Energinet.dk for

perioden 1. januar -

31. december 2016 er

alagt i overensstemmelse

med årsregnskabslovens

bestemmelser og lov om

Energinet.dk

lagt som klasse

D-virksomhed.

Genindvindingsværdien for inansielle

aktiver er den højeste værdi af ak-

tivernes dagsværdi med fradrag af

forventede afhændelsesomkostninger

og nutidsværdien af de forventede

fremtidige nettopengestrømme

(kapitalværdi).

Pengestrømsopgørelse

Der er ikke udarbejdet en særskilt

pengestrømsopgørelse for mo-

derselskabet i henhold til årsregn-

skabslovens § 86. Der henvises til

pengestrømsopgørelsen for koncernen

i koncernårsrapporten.

Segmentnote

Der gives ikke særskilt segmentop-

lysninger for moderselskabet. Der

henvises til segmentnoten for koncer-

nen i det inansielle koncernregnskab,

jf. note 1, side 50.

Bestyrelsen og direktionen

har dags dato behandlet og

godkendt årsrapporten for

2016 for Energinet.dk.

Årsrapporten og ledelsesberetningen

er alagt i overensstemmelse med

årsregnskabsloven og lov om Energi-

net.dk.

Det er vores opfattelse, at den valgte

regnskabspraksis er hensigtsmæssig,

at koncernens interne kontroller, der er

relevante for at udarbejde og alægge

en årsrapport, er tilstrækkelige, og at

årsrapporten derfor giver et retvisende

billede af koncernens og modervirk-

somhedens aktiver, passiver og af den

inansielle stilling per 31. december

2016 samt af resultatet af koncernens

og modervirksomhedens aktiviteter

og koncernens pengestrømme for

regnskabsåret 1. januar - 31. december

2016.

Ledelsesberetningen indeholder efter

vores opfattelse en retvisende rede-

gørelse for udviklingen i koncernens

og modervirksomhedens aktiviteter

og økonomiske forhold, årets resultat

og af koncernens og modervirksom-

hedens inansielle stilling samt en

beskrivelse af de væsentligste risici og

usikkerhedsfaktorer, som koncernen

og modervirksomheden står over for.

Det er ligeledes vores opfattelse, at

de etablerede forretningsgange og

interne kontroller, der understøtter,

at de dispositioner, der er omfattet af

koncernregnskabet og årsregnskabet,

er i overensstemmelse med lov om

Energinet.dk og andre forskrifter samt

indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Årsrapporten med tilhørende forslag

til resultatdisponering indstilles til

energi-, forsynings- og klimaministe-

rens godkendelse.

Der henvises til side 1, hvor anvendt

regnskabspraksis for Energi-

net.dk-koncernen er beskrevet.

Afvigelser i forhold til koncernpraksis

er beskrevet nedenfor.

Finansielle anlægsaktiver

I årsregnskabet for moderselskabet

indregnes kapitalandele i dattervirk-

somheder efter den indre værdis

metode, dvs. til den forholdsmæssige

andel af den regnskabsmæssige indre

værdi i disse virksomheder.

Andel af resultat i dattervirksomheder

er indregnet i moderselskabets

resultatopgørelse.

I moderselskabet henlægges den

samlede nettoopskrivning af kapi-

talandele i dattervirksomheden via

overskudsdisponeringen til reserve

for nettoopskrivning efter den indre

værdis metode.

Der foretages nedskrivningstest af

inansielle aktiver, når der foreligger

indikationer af værdiforringelse. Ved

nedskrivningstest sammenholdes

genindvindingsværdien med den

regnskabsmæssige værdi af det

testede aktiv. Et tab ved værdiforrin-

gelse indregnes, når den regnskabs-

mæssige værdi af et aktiv henholdsvis

pengestrømsfrembringende enhed

(CGU) overstiger aktivets eller den

pengestrømsfrembringende enheds

genindvindingsværdi.

ng e

÷ù÷ ö

ÿ þ �½÷ ü û û ú÷ ù÷ ö

ng e

÷ù÷ö

ÿ þ �½ ÷ ü û û ú÷ ù÷ ö

124

125

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Kim Andersen

Formand

Charlotte Foght Linnemann

Møller Wedel-Heinen

Hanne Søndergaard

Hans Duus Jørgensen

Hans Heidemann Simonsen

Hans Peter Møllgaard

Lars Erik Clausen

Niels Frederik Bergh-Hansen

Berit Schilling Nielsen*

Carl Erik Madsen*

Rasmus Munch Sørensen*

* Medarbejdervalgte

8I6 45 B( 3b(4 45trI 3( 0Iq 0( 4( d

yH C B0A4 6( 0@) 63@86(H

8(3 b(@c 05ba 8(P 0IH

ypC B0A46( 0@)3858@p

)IQ( 0 hH 8(P 0IH

' e& % $ x"h # esgs"h"

017

REVISIONSPÅTEGNING AFGIVET

AF INTERN REVISOR

Til kapitalejeren af Energinet.dk

Konklusion

cern-

regnskabet og årsregnskabet giver et

retvisende billede af koncernens og

selskabets aktiver, passiver og inan-

sielle stilling per 31. december 2016

samt af resultatet af koncernens og

selskabets aktiviteter og koncernens

pengestrømme for regnskabsåret 1.

januar - 31. december 2016 i overens-

stemmelse med årsregnskabsloven og

lov om Energinet.dk.

Vi har revideret koncernregnskabet

og årsregnskabet for Energinet.dk for

regnskabsåret 1. januar - 31. december

2016, der omfatter resultatopgørelse,

balance, egenkapitalopgørelse og

noter, herunder anvendt regnskabs-

praksis, for såvel koncernen som

selskabet, samt pengestrømsopgørel-

se for koncernen (”regnskabet”).

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i over-

ensstemmelse med internationale

standarder om revision og de yderli-

gere krav, der er gældende i Danmark.

Vores ansvar ifølge disse standarder

og krav er nærmere beskrevet i

revisionspåtegningens afsnit Revisors

ansvar for revisionen af regnskabet.

Vi er uafhængige af koncernen i

overensstemmelse med internationale

etiske regler for revisorer (IESBA’s

Etiske regler) og de yderligere krav, der

er gældende i Danmark, ligesom vi har

opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser

i henhold til disse regler og krav. Det er

vores opfattelse, at det opnåede revisi-

onsbevis er tilstrækkeligt og egnet som

grundlag for vores konklusion.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for

ledelsesberetningen.

Vores konklusion om regnskabet

omfatter ikke ledelsesberetningen,

og vi udtrykker ingen form for

konklusion med sikkerhed om

ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af

regnskabet er det vores ansvar at

læse ledelsesberetningen og i den

forbindelse overveje, om ledelsesbe-

retningen er væsentligt inkonsistent

med regnskabet eller vores viden

opnået ved revisionen eller på anden

måde synes at indeholde væsentlig

fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje,

om ledelsesberetningen indeholder

krævede oplysninger i henhold til

årsregnskabsloven.

Baseret på det udførte arbejde er det

vores opfattelse, at ledelsesberet-

ningen er i overensstemmelse med

koncernregnskabet og årsregnskabet

og er udarbejdet i overensstemmelse

med årsregnskabslovens krav. Vi har

ikke fundet væsentlig fejlinformation i

ledelsesberetningen.

Ledelsens ansvar for regnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbej-

delsen af et koncernregnskab og et

årsregnskab, der giver et retvisende

billede i overensstemmelse med

årsregnskabsloven og lov om Energi-

net.dk. Ledelsen har endvidere

ansvaret for den interne kontrol, som

ledelsen anser for nødvendig for at

udarbejde et regnskab uden væsentlig

fejlinformation, uanset om denne

skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af regnskabet

er ledelsen ansvarlig for at vurdere

koncernens og selskabets evne til at

fortsætte driften; at oplyse om forhold

vedrørende fortsat drift, hvor dette er

relevant; samt at udarbejde regnskabet

på grundlag af regnskabsprincippet

om fortsat drift, medmindre ledelsen

enten har til hensigt at likvidere kon-

cernen eller selskabet, indstille driften

eller ikke har andet realistisk alternativ

end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af

regnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af

sikkerhed for, om regnskabet som

helhed er uden væsentlig fejlinfor-

mation, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl, og at afgive en

revisionspåtegning med en konklu-

sion. Høj grad af sikkerhed er et højt

niveau af sikkerhed, men er ikke en

garanti for, at en revision, der udføres i

overensstemmelse med internationale

standarder om revision og de yderli-

gere krav, der er gældende i Danmark

samt god ofentlig revisionsskik, altid

vil afdække væsentlig fejlinformation,

når sådan indes. Fejlinformationer kan

opstå som følge af besvigelser eller fejl

og kan betragtes som væsentlige, hvis

det med rimelighed kan forventes, at

de enkeltvis eller samlet har indly-

delse på de økonomiske beslutninger,

som brugerne træfer på grundlag af

regnskabet.

Som led i en revision, der udføres i

overensstemmelse med internationale

standarder om revision og de yderli-

gere krav, der er gældende i Danmark

samt god ofentlig revisionsskik,

foretager vi faglige vurderinger og

opretholder professionel skepsis under

revisionen. Herudover:

• Identiicerer og vurderer vi risikoen

for væsentlig fejlinformation i regn-

skabet, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl, udformer og

udfører revisionshandlinger som

reaktion på disse risici samt opnår

revisionsbevis, der er tilstrækkeligt

og egnet til at danne grundlag for

vores konklusion. Risikoen for ikke

at opdage væsentlig fejlinformation

forårsaget af besvigelser er højere

end ved væsentlig fejlinformation

forårsaget af fejl, idet besvigelser

kan omfatte sammensværgelser,

! ©©Å © o©©Å

! ©©Å ©o©©Å

yGC B0A4 6( 0@) 9m)7

8( 35( 0)87 6 05m 0(431 0()(

126

127

XUY`UT VYUf

XWSV uUTSR

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS

REVISIONSPÅTEGNING

, bevidste udeladelser,

vildledning eller tilsidesættelse af

intern kontrol.

• Opnår vi forståelse af den interne

kontrol med relevans for revisionen

for at kunne udforme revisions-

handlinger, der er passende efter

omstændighederne, men ikke for

at kunne udtrykke en konklusion

om efektiviteten af koncernens og

selskabets interne kontrol.

• Tager vi stilling til, om den regn-

skabspraksis, som er anvendt af

ledelsen, er passende, samt om de

regnskabsmæssige skøn og tilknyt-

tede oplysninger, som ledelsen har

udarbejdet, er rimelige.

• Konkluderer vi, om ledelsens

udarbejdelse af regnskabet på

grundlag af regnskabsprincippet

om fortsat drift er passende, samt

om der på grundlag af det opnåede

revisionsbevis er væsentlig usikker-

hed forbundet med begivenheder

eller forhold, der kan skabe betydelig

tvivl om koncernens og selskabets

evne til at fortsætte driften. Hvis vi

konkluderer, at der er en væsentlig

usikkerhed, skal vi i vores revisi-

onspåtegning gøre opmærksom

på oplysninger herom i regnskabet

eller, hvis sådanne oplysninger ikke

er tilstrækkelige, modiicere vores

konklusion. Vores konklusioner er

baseret på det revisionsbevis, der

er opnået frem til datoen for vores

revisionspåtegning. Fremtidige

begivenheder eller forhold kan dog

medføre, at koncernen og selskabet

ikke længere kan fortsætte driften.

• Tager vi stilling til den samlede

præsentation, struktur og ind-

hold af regnskabet, herunder

noteoplysningerne, samt om regn-

skabet afspejler de underliggende

transaktioner og begivenheder på en

sådan måde, at der gives et retvisen-

de billede heraf.

• Opnår vi tilstrækkeligt og egnet

revisionsbevis for de inansielle

oplysninger for virksomhederne

eller forretningsaktiviteterne i

koncernen til brug for at udtrykke en

konklusion om koncernregnskabet.

Vi er ansvarlige for at lede, føre

tilsyn med og udføre koncernrevisi-

onen. Vi er eneansvarlige for vores

revisionskonklusion.

Vi kommunikerer med den øverste

ledelse om blandt andet det planlagte

omfang og den tidsmæssige placering

af revisionen samt betydelige revisi-

onsmæssige observationer, herunder

eventuelle betydelige mangler i intern

kontrol, som vi identiicerer under

revisionen.

Udtalelse om juridiskkritisk revision

og forvaltningsrevision

Ledelsen er ansvarlig for, at de

dispositioner, der er omfattet af

regnskabsalæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger,

love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis;

og at der er taget skyldige økonomiske

hensyn ved forvaltningen af de midler

og driften af de virksomheder, der er

omfattet af regnskabet.

I tilknytning til vores revision af års-

regnskabet er det i overensstemmelse

med god ofentlig revisionsskik vores

ansvar at udvælge relevante emner

til såvel juridiskkritisk revision som

forvaltningsrevision. Ved juridiskkritisk

revision efterprøver vi med høj grad

af sikkerhed for de udvalgte emner,

om de dispositioner, der er omfattet af

regnskabsalæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger,

love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Ved forvaltningsrevision vurderer

vi med høj grad af sikkerhed, om de

undersøgte systemer, processer eller

dispositioner understøtter skyldige

økonomiske hensyn ved forvaltningen

af de midler og driften af de virksom-

heder, der er omfattet af regnskabet.

Hvis vi på grundlag af det udførte ar-

bejde konkluderer, at der er anledning

til væsentlige kritiske bemærkninger,

skal vi rapportere herom.

Vi har ingen væsentlige kritiske

bemærkninger at rapportere i den

forbindelse.

Revisionspåtegning på årsregnskabet

Konklusion

Vi har revideret koncernregnskabet

og årsregnskabet for Energinet.dk for

regnskabsåret 1. januar - 31. december

2016 der omfatter resultatopgørelse,

balance, egenkapitalopgørelse,

pengestrømsopgørelse og noter,

herunder anvendt regnskabspraksis.

Koncernregnskabet og årsregnskabet

udarbejdes efter årsregnskabsloven.

Det er vores opfattelse, at koncern-

regnskabet og årsregnskabet giver et

retvisende billede af koncernens og

modervirksomhedens aktiver, passiver

og inansielle stilling pr. 31. december

2016 samt af resultatet af koncernens

og modervirksomhedens aktiviteter

og koncernens pengestrømme for

regnskabsåret 1. januar - 31. decem-

ber 2016 i overensstemmelse med

årsregnskabsloven.

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overens-

stemmelse god ofentlig revisionsskik,

idet revisionen udføres på grundlag

af bestemmelserne i Lov om Ener-

ginet.dk. God ofentlig revisionsskik

er baseret på de grundlæggende

revisionsprincipper i rigsrevisio-

nernes internationale standarder

(ISSAI 100-999). Vores ansvar ifølge

disse standarder og krav er nærmere

beskrevet i revisionspåtegningens

afsnit ”Revisors ansvar for revisionen

af årsregnskabet”.

Rigsrevisor er uafhængig af Energi-

net.dk i overensstemmelse med rigsre-

visorloven § 1, stk. 6.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbej-

delsen af et årsregnskab, der giver et

retvisende billede i overensstemmelse

med årsregnskabsloven. Ledelsen har

endvidere ansvaret for den interne kon-

trol, som ledelsen anser for nødvendig

for at udarbejde et årsregnskab uden

væsentlig fejlinformation, uanset om

denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet

er ledelsen ansvarlig for at vurdere

Energinet.dk’s evne til at fortsætte

driften; at oplyse om forhold vedrøren-

de fortsat drift, hvor dette er relevant;

samt at udarbejde årsregnskabet på

grundlag af regnskabsprincippet om

fortsat drift, medmindre ledelsen

enten har til hensigt at likvidere

virksomheden, indstille driften eller

ikke har andet realistisk alternativ end

at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af

årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af

sikkerhed for, om årsregnskabet som

helhed er uden væsentlig fejlinfor-

mation, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl, og at afgive en

revisionspåtegning med en konklusion.

Høj grad af sikkerhed er et højt niveau

af sikkerhed, men er ikke en garanti

for, at en revision,

der udføres i overensstemmelse med

god ofentlig revisionsskik, altid vil

afdække væsentlig fejlinformation, når

sådan indes. Fejlinformationer kan

opstå som følge af besvigelser eller fejl

og kan betragtes som væsentlige, hvis

det med rimelighed kan forventes, at

de enkeltvis eller samlet har indly-

delse på de økonomiske beslutninger,

som regnskabsbrugerne træfer på

grundlag af årsregnskabet.

FREDERICIA, DEN 16. MARTS 2017

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret

Revisionspartnerselskab

CVR-nr. 33 77 12 31

Jens Otto Damgaard

statsautoriseret revisor

Brian Christiansen

statsautoriseret revisor

Det er vores opfattelse, at det opnåede

revisionsbevis er tilstrækkeligt og eg-

net som grundlag for vores konklusion.

w w v wwwv

ww v www v

128

129

Som led i en revision, der udføres i

overensstemmelse med god ofentlig

revisionsskik, foretager vi faglige vur-

deringer og opretholder professionel

skepsis under revisionen. Herudover:

• Identiicerer og vurderer vi risikoen

for væsentlig fejlinformation i års-

regnskabet, uanset om denne skyl-

des besvigelser eller fejl, udformer

og udfører revisionshandlinger som

reaktion på disse risici samt opnår

revisionsbevis, der er tilstrækkeligt

og egnet til at danne grundlag for

vores konklusion. Risikoen for ikke

at opdage væsentlig fejlinformation

forårsaget af besvigelser er højere

end ved væsentlig fejlinformation

forårsaget af fejl, idet besvigelser

kan omfatte sammensværgelser,

dokumentfalsk, bevidste udeladelser,

vildledning eller tilsidesættelse af

intern kontrol.

• Opnår vi forståelse af den interne

kontrol med relevans for revisionen

for at kunne udforme revisions-

handlinger, der er passende efter

omstændighederne, men ikke for

at kunne udtrykke en konklusion

om efektiviteten af Energinet.dk’s

interne kontrol.

• Tager vi stilling til, om den regn-

skabspraksis, som er anvendt af

ledelsen, er passende, samt om de

regnskabsmæssige skøn og tilknyt-

tede oplysninger, som ledelsen har

udarbejdet, er rimelige.

• Konkluderer vi, om ledelsens

udarbejdelse af årsregnskabet på

grundlag af regnskabsprincippet om

fortsat drift er passende, samt om

der på grundlag af det opnåede revi-

sionsbevis er væsentlig usikkerhed

forbundet med begivenheder eller

w ~}| {zy xwqj

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

KONCERNEN PER 31. DECEMBER 2016

ENERGINET.DK

Energinet.dk Lille Torup Gaslager

Holding A/S 100 %**

Energinet.dk Lille Torup Gaslager A/S

100 % **

Energinet.dk Stenlille Gaslager

Holding A/S 100 %**

Energinet.dk Stenlille Gaslager A/S

100 %**

Dansk Gas Distribution

Holding A/S 100%

Dansk Gas Distribution A/S

100 %

Energinet.dk Entreprenør A/S

100 %

Energinet.dk

Associated Activities A/S 100 %

’

. Hvis vi konkluderer, at

der er en væsentlig usikkerhed, skal

vi i vores revisionspåtegning gøre

opmærksom på oplysninger herom

i årsregnskabet eller, hvis sådanne

oplysninger ikke er tilstrækkelige,

modiicere vores konklusion. Vores

konklusioner er baseret på det

revisionsbevis, der er opnået frem til

datoen for vores revisionspåtegning.

Fremtidige begivenheder eller

forhold kan dog medføre, at Ener-

ginet.dk ikke længere kan fortsætte

driften.

at læse ledelsesberetningen og i den

forbindelse overveje, om ledelsesbe-

retningen er væsentligt inkonsistent

med årsregnskabet eller vores viden

opnået ved revisionen eller på anden

måde synes at indeholde væsentlig

fejlinformation.

Vores ansvar er derudover at overveje,

om ledelsesberetningen indeholder

krævede oplysninger i henhold til

årsregnskabslovens regler.

Baseret på det udførte arbejde er

det vores opfattelse, at ledelsesbe-

retningen er i overensstemmelse

med årsregnskabet og er udarbejdet

i overensstemmelse med kravene

i årsregnskabsloven. Vi har ikke

fundet væsentlig fejlinformation i

ledelsesberetningen.

Erklæring i henhold til anden lovgiv-

ning og øvrig regulering

Udtalelse om juridiskkritisk revision og

forvaltningsrevision

Ledelsen er ansvarlig for, at de

dispositioner, der er omfattet af

regnskabsalæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger,

love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis;

og at der er taget skyldige økonomiske

hensyn ved forvaltningen af de midler

og driften af de virksomheder, der er

omfattet af regnskabet.

I tilknytning til vores revision af års-

regnskabet er det i overensstemmelse

med god ofentlig revisionsskik vores

ansvar at udvælge relevante emner til

såvel juridisk-kritisk revision som for-

valtningsrevision. Ved juridisk-kritisk

revision efterprøver vi med høj grad

af sikkerhed for de udvalgte emner,

om de dispositioner, der er omfattet af

regnskabsalæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger,

love og andre forskrifter samt med

indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Ved forvaltningsrevision vurderer

vi med høj grad af sikkerhed, om de

undersøgte systemer, processer eller

dispositioner understøtter skyldige

økonomiske hensyn ved forvaltningen

af de midler og den drift, der er

omfattet af regnskabet.

Hvis vi på grundlag af det udførte ar-

bejde konkluderer, at der er anledning

til væsentlige kritiske bemærkninger,

skal vi rapportere herom.

Vi har ingen væsentlige kritiske

bemærkninger at rapportere i den

forbindelse.

• Tager vi stilling til den samlede

præsentation, struktur og indhold af

årsregnskabet, herunder noteoplys-

ningerne, samt om årsregnskabet

afspejler de underliggende transak-

tioner og begivenheder på en sådan

måde, at der gives et retvisende

billede heraf.

Vi kommunikerer med den øverste

ledelse om blandt andet det planlagte

omfang og den tidsmæssige placering

af revisionen samt betydelige revisi-

onsmæssige observationer, herunder

eventuelle betydelige mangler i intern

kontrol, som vi identiicerer under

revisionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for

ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet

omfatter ikke ledelsesberetningen,

og vi udtrykker ingen form for

konklusion med sikkerhed om

ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af

årsregnskabet er det vores ansvar

FREDERICIA, DEN 16. MARTS 2017

Rigsrevisionen

Regionale Net Lindevang A/S

100 %

EMCC – European Market

Coupling Company 20 %

Nord Pool AS

18,8 %

Lone Strøm

Rigsrevisor

Dansk Gasteknisk Center A/S

PRISMA European Capacity

Platform GmbH 6,9 %

TSCNET Services GmbH

7,7 %

Joint Allocation O ce S.A.

Malene Sau Lan Leung

Kontorchef

130

131

¤ £¢ ¡

Datterselskaber

Associerede virksomheder

Kapitalandel

* Ejerfordeling:

Energinet.dk 13,9 %.

Dansk Gas Distribution A/S 36 %

** Energinet.dk’s gaslagerforretning

består af ﬁre selskaber, men

markedsføres samlet under navnet

Gas Storage Denmark A/S.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Finansielle nøgletal (DKK millioner)

Resultatopgørelse

Omsætning

Årets over-/underdækning*

EBITDA

Resultat før finansielle poster

Finansielle poster, netto

Årets resultat

Konsolidering af grundkapital

Balance

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Balancesum

Rentebærende gæld, netto

Egenkapital

40.200

4.367

44.567

26.141

5.664

35.031

4.109

39.140

22.404

5.830

35.787

3.230

39.017

21.792

5.870

31.714

3.023

34.737

18.367

5.998

29.628

2.692

32.320

16.424

5.961

Pengestrømme

Driftsaktivitet

Investeringsaktivitet

heraf investeringer i materielle anlægsaktiver

Finansieringsaktivitet

Likvider ved årets udgang, netto

1.920

-5.092

-3.093

2.040

-461

1.298

-2.066

-1.860

1.290

671

1.120

-4.623

-2.173

4.262

149

1.094

-3.239

-3.237

1.512

-610

1.686

-8.202

-2.731

6.683

Nøgletal

Soliditetsgrad (%)

Kreditvurdering Standard & Poors (rating)

Energitilsynets udmeldte pristalsregulering (%)

Omkostningsprocent, driftsomkostninger (%)

EBITDA margin (%)

Driftslikviditet/gæld (%)

* + = underdækning, - = overdækning

Der henvises til side 135 for definition af hoved- og nøgletal.

AA-

0,7

2,1

14,2

7,3

AA-

1,3

2,3

15,2

5,8

-0,4

2,1

15,9

5,1

2,3

20,6

6,0

3,6

3,2

16,7

10,3

¼¾�½ ·¼ºØ» ºµ ¹ ¸·¶µ

2016

2015

2014

2013

2012

Ikke-finansielle nøgletal

Medarbejderforhold

13.381

-1.233

1.890

243

-410

-143

12.364

489

1.878

419

-481

-54

10.431

777

1.659

289

-434

-125

-4

9.481

-196

1.956

-429

9.441

-988

1.579

620

-269

261

116

Antal arbejdsulykker (per millioner arbejdstimer)**

Sygefravær (%)

Medarbejderomsætning (%)

Gennemsnitlig antal medarbejdere

Tariffer

Elforbrugstarif i alt (øre/kWh)

Segmentfordelte nøgletal

Elsystemet (DKK millioner)

Resultatopgørelse

Omsætning

Årets over-/underdækning

Resultat af primær drift

Resultat af finansielle poster

Årets resultat

Balance

Anlægsaktiver

Balancesum

Tariffer

Nettarif (øre/kWh)

Systemtarif (øre/kWh)

4,3

3,9

4,2

2,9

2,8

4,1

2,8

4,1

4,2

3,4

27.649

29.506

25.477

27.107

25.750

26.739

24.602

25.896

22.053

23.236

3.182

-198

138

-294

-133

3.077

209

232

-357

105

2.974

187

144

-309

-138

3.219

-150

362

-358

219

3.680

-487

228

-143

2016

2015

2014

2013

2012

Miljøvenlig energi – PSO (DKK millioner)

Resultatopgørelse

Omsætning

Årets over-/underdækning*

Balance

Anlægsaktiver

Balancesum

Tariffer

PSO-tarif (øre/kWh - gennemsnit for året)

* + = underdækning, - = overdækning

** 2016 kan ikke sammenlignes med tidligere år, da nøgletallet for 2016 tillige indeholder data for eksterne entreprenører

Der henvises til side 135 for definition af hoved- og nøgletal.

2016

2015

2014

2013

2012

6,4

2,2

11,2

953

2,5

2,0

11,8

834

0,7

1,6

11,0

738

1,6

1,7

10,1

680

31,5

29,6

28,5

24,3

2016

2015

2014

2013

2012

9.040

-1.027

8.404

103

6.908

413

5.734

-143

302

1.893

329

2.346

405

1.931

436

1.875

23,3

22,5

21,6

17,4

132

133

0,0

1,7

10,6

618

23,0

5.121

-466

466

1.494

15,5

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

Gassystemet (DKK millioner)

Resultatopgørelse

Omsætning

Årets over-/underdækning*

Resultat af primær drift

Resultat af finansielle poster

Årets resultat

Balance

Anlægsaktiver

Balancesum

Tariffer

Kapacitetstarif (DKK/kWh/time/år)

Volumentarif (øre/kWh)

Nødforsyningstarif, beskyttede kunder (øre/kWh)

Nødforsyningstarif, ikke-beskyttede kunder (øre/kWh)

2016

2015

2014

2013

2012

628

-60

-31

584

177

-79

-13

415

177

-84

408

230

-120

169

477

-35

303

-51

192

OMKOSTNINGSPROCENT, DRIFTSOMKOSTNINGER

DRIFTSOMKOSTNINGER

EBITDA

RETURN ON CAPITAL EMPLOYED (ROCE)

KONSOLIDERING AF GRUNDKAPITAL

4.874

5.359

5.022

5.426

5.366

5.977

5.400

6.198

5.169

5.625

11,64

0,336

0,126

0,064

9,45

0,259

0,129

0,083

6,83

0,213

0,019

0,012

8,13

0,261

0,067

0,045

9,48

0,109

0,237

0,127

Kommercielle aktiviteter (DKK millioner)

Resultatopgørelse

Omsætning

Resultat af primær drift

Resultat af finansielle poster

Årets resultat

Balance

Anlægsaktiver

Balancesum

Finansielle nøgletal

ROCE (%)

Soliditetsgrad (%)

* + = underdækning, - = overdækning

Der henvises til side 135 for definition af hoved- og nøgletal.

2016

2015

2014

2013

2012

636

-57

338

122

-35

168

-36

179

-571

-351

208

-54

ENERGITILSYNETS UDMELDTE

PRISTALSREGULERING

MEDARBEJDERE

MEDARBEJDEROMSÆTNING *

ANTAL ARBEJDSULYKKER PER MIO.

ARBEJDSTIMER *

SYGEFRAVÆR *

HANDEL PÅ GASPOINT NORDIC *

LEVERINGSPUNKTER RAMT AF TEKNISKE

PROBLEMER (GAS) *

7.375

8.388

4.203

4.261

4.266

4.370

1.473

1.488

2.150

2.175

4,0

4,4

1,3

0,7

3,4

dæ

òö

óô

ù ÷ ó

óõ

õó

ñó õ

ÝÐÔÏÜ ×ÜÔÜÛÐÑÚÖÙ×ÐÖÓÕÔ ÓÏ Ò ÑÐ

H V

Driftsomkostninger x 100 / Regnskabsmæssig værdi

anlægsaktiver primo

Driftsomkostninger omfatter omkostninger til

administration og personaleomkostninger.

Resultat før af- og nedskrivninger, inansielle poster

og skat.

Indtjening før skat og renter (EBIT) / investeret

kapital.

Årets realværdisikring af grundkapitalen i henhold til

Energitilsynets udmeldte pristalsindeks.

Indeksstigning, jf. Energitilsynets udmeldte

pristalsindeks.

Gns. antal fuldtidsmedarbejdere omregnet efter

ATP-metoden.

(Tilgange + afgange)/2 x 100 / Antal medarbejdere

ultimo

Antal uheld med fravær blandt internt personale

per mio. arbejdstimer og eksterne entreprenører

(12-måneders gennemsnit).

Antal fraværstimer grundet sygdom x 100 / Antal

normtimer

Volume gas handlet på Gaspoint Nordic x 100 /

Volume gasforbrug i Danmark

Leveringspunkter ramt af tekniske problemer (%). I

et leveringspunkt tilføres/udtages gas fra Energinets

transmissionsnet.

ê ï

ù ÷

óõ

¡k

öé

âüÿç áÞ áà âà þ �½àüûáúàåâ

ù ÷ öôõôóòñ ð ï îíìëêé

ÎÂ ÍÁÌËÊ ÀÁ À¿ É ÈÇ ÆÀÄ ÃÃÂ ÀÁ À¿

âãåçûáÞ áà âàü

èàçåãä ãâáàßÞ

ÎÂ ÍÁÌËÊÀÁÀ¿ É ÈÇ ÆÀÄ ÃÃÂÀÁÀ¿

134

135

cesum

* Nøgletallet er ikke revideret

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 330: Energinet.dk’s årsrapport 2016

onne Kjærsvej 65

7000 Fredericia

Tlf. 70 10 22 44

[email protected]