EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Talepapir fra åbent samråd d. 17/8-17 om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas (samrådsspm. S, T, U og V)

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 322
Offentligt

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og

Klimaudvalg den 17. august 2017 vedr. tilladelser til

efterforskning- og indvinding af kulbrinter

_____________________________________

Samrådsspørgsmål <S, T, U og V>

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Christian Poll

stillet ministeren følgende to samrådsspørgsmål S og T, og Pia

Olsen Dyhr stillet ministeren følgende to samrådsspørgsmål U og V:

Samrådsspørgsmål S:

”Hvordan

vurderer ministeren forholdet mellem at give tilladelse til

efterforskning og indvinding af olie og gas i op til 30 år og

regeringens mål om at omstille Danmark til et lavemissionssamfund

baseret på 100 pct. vedvarende energi i 2050?”

Samrådsspørgsmål T:

”Hvad

er regeringens planer for afvikling af efterforskning og

indvinding af olie og gas on-shore såvel som off-shore set i lyset af

behovet for hurtig udfasning af brugen af fossile brændsler for at

leve op til forpligtelserne i

Parisaftalen og FN’s verdensmål?”

Samrådsspørgsmål U:

”Hvilke

muligheder har de to kommuner på Lolland-Falster for at

sige nej til efterforskning og indvinding af olie og gas?”

Samrådsspørgsmål V:

”Hvad

kan ministeren oplyse om fordelingen af myndighedsansvaret

mellem stat og kommune vedrørende efterforskning og indvinding af

olie og gas på Lolland-Falster?”

Energi-,

Forsynings-

Klimaminist

eriet

Stormgade

2-6

1470

København K

Side 1/13

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Talepapir fra åbent samråd d. 17/8-17 om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas (samrådsspm. S, T, U og V)

Ministerens svartale:

Jeg vil gerne indlede med at takke for de fire spørgsmål, som jeg vil

besvare på bedste vis i det følgende.

Dette samråd rummer to elementer:



dels de mere overordnede linjer for efterforskning og

indvinding af olie og gas på den ene side og den grønne

omstilling og klimaforpligtelserne på den anden side og



dels den konkrete ansøgning fra virksomheden Nail

Ressources om tilladelse til efterforskning og indvinding af

kulbrinter og geotermi på Lolland-Falster.

Jeg vil gerne starte med det første element. Nemlig forholdet mellem

fortsat efterforskning efter og indvinding af olie og gas, arbejdet med

at indfri regeringens mål om at gøre Danmark uafhængigt af fossile

brændsler i 2050, og overholdelsen af vores internationale

forpligtelser

under Paris aftalen og FN’s verdensmål.

Olie og gas

Jeg ser ikke på nuværende tidspunkt en direkte modsætning mellem

fortsat olie- og gasindvinding og regeringens grønne ambitioner og

overholdelse af internationale klimaforpligtelser. Her i 2017 og de

kommende år er det ikke et spørgsmål om enten-eller. Det er

snarere et både-og.

Danmark vil ligesom resten af verden være afhængig af olie og gas i

årene fremover.

Side 2/13

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Talepapir fra åbent samråd d. 17/8-17 om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas (samrådsspm. S, T, U og V)

Det ændrer dog ikke på, at regeringen sideløbende forsat vil arbejde

målrettet på at nå vores ambitiøse energipolitiske mål om at mindst

halvdelen af Danmarks energibehov i 2030 skal dækkes med

vedvarende energi, og at vi i 2050 skal være et

lavemissionssamfund, der er uafhængigt af fossile brændsler.

Når vi kører ind på en tankstation med vores biler, scootere eller

motorcykler, løfter vi stadig hanen og tanker brændstof. I fremtiden

skal vi overvejende køre på el, brint, biobrændstoffer - eller noget

helt tredje. Det afgørende er udvikling og udbredelse af nye,

effektive teknologier, der kan erstatte fossile brændsler. Men den

grønne omstilling af transportsektoren er en stor udfordring, og

tingene skifter ikke fra den ene dag til den anden.

Det er en udvikling, som regeringen arbejder aktivt på at fremme, for

vi ser gerne, at der kommer flere grønne drivmidler i

transportsektoren.

Derfor har vi har som et af få lande i EU fastsat et nationalt

iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer, som ligger over EU’s

krav.

Derudover har vi i foråret indgået en bred aftale i Folketinget om at

udskyde indfasningen af registreringsafgiften på elbiler i nogle år, så

der igen kan komme gang i salget. Der er også indført et fradrag

baseret på batterikapacitet, som særligt skal fremme salget af små

og mellemstore elbiler. For el til opladning af elbusser videreføres

særreglen om lav elafgift i yderligere 4 år indtil 1. januar 2024.

Side 3/13

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Talepapir fra åbent samråd d. 17/8-17 om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas (samrådsspm. S, T, U og V)

Endelig indgår også en pulje til brintbiler og infrastruktur.

De tilskud, der gives til biogas, kommer ligeledes transportsektoren

til gavn. Allerede nu kan vi se, at trafikselskaberne er begyndt at

omlægge flere busruter til gas

–

og faktisk benytter biogas.

Så vi handler aktivt for at gøre transportsektoren mere grøn og

mindske vores forbrug af benzin og diesel her i landet.

Men vi går ikke ind for at lukke ned for olie- og gasproduktionen i

Nordsøen. Det eneste vi ville opnå ved at lukke og slukke for olie-

og gasindvindingen på nuværende tidspunkt ville være dyr

symbolpolitik. En dyr symbolpolitik, som vil svække Danmarks

forsyningssikkerhed, koste tusindvis af danske arbejdspladser og

samtidig slå et hul i statskassen.

Ifølge regeringens netop lancerede Nordsøstrategi kan Danmark

være nettoeksportør af olie til 2026 og nettoeksportør af gas frem til

2032

–

på nær nogle enkelte år. Her må vi spørge os selv, om vi

skal producere olie og gas svarende til eget forbrug, eller om vi skal

være afhængige af leverancer udefra?

Både økonomisk og sikkerhedspolitisk bør der ikke være noget at

diskutere. Selvfølgelig er vi bedst tjent med at hente olie og gas op

af Nordsøen og sikre, at de tilbageværende ressourcer i den danske

del af Nordsøen kommer samfundet til gavn.

Derfor er jeg også glad for, at der kunne laves en bred politisk aftale

med Folketingets partier undtaget Enhedslisten og Alternativet om

Nordsøen og genopbygningen af Tyra-anlæggene i Nordsøen.

Side 4/13

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Talepapir fra åbent samråd d. 17/8-17 om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas (samrådsspm. S, T, U og V)

Uafhængighed fra fossile brændsler

Regeringen har

–

som Christian Poll henviser til i sit spørgsmål

–

ambitiøst mål om, at Danmark i 2050 skal være et

lavemissionssamfund, der er uafhængig af fossile brændsler.

Det danske langsigtede mål skal sikre, at vi bidrager til EU's

ambition om 80-95 pct. reduktion af drivhusgasser i 2050. Jeg

vender tilbage til reduktionsmålene om et øjeblik.

Det er vigtigt for mig at understrege, at når jeg siger, at vi skal være

uafhængige af fossile brændsler i 2050, mener jeg, at vi skal kunne

dække hele vores energibehov med vedvarende energi. Altså at

vores produktion af vedvarende energi mindst skal dække vores

forbrug af energi.

I 2030 er målet, at vores produktion af vedvarende energi skal

dække mindst 50 pct. af energiforbruget. Og vi er godt på vej.

Vedvarende energi udgjorde i 2015 ca. 30 pct. af energiforbruget

opgjort

efter EU’s beregningsmetode.

I 2050 er ressourcerne i Nordsøen angiveligt sluppet op, og vores

samfund kører formentlig på grøn el, biobrændstoffer, brint og

teknologier, som måske slet ikke er opfundet i dag

Nedsatte udledninger

EU har med Parisaftalen fra sidste år forpligtet sig til at reducere

udledningen af klimagasser med minimum 40 pct. i 2030 i forhold til

1990. Her er det vigtigt at gentage, at der er forskel på indvinding af

olie og gas og udledning af CO2 og andre drivhusgasser.

Side 5/13

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Talepapir fra åbent samråd d. 17/8-17 om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas (samrådsspm. S, T, U og V)

Der står ikke noget specifikt om indvinding af fossile brændsler i

Parisaftalen, og aftalen siger ikke noget om, hvordan landene skal

nå i mål med at reducere deres udledninger. Det er således op til

Parisaftalens parter at fastsætte, hvorledes reduktionsmålene bliver

opfyldt.

I EU skal vi indfri bidraget til Parisaftalen gennem en

fælleseuropæisk indsats inden

for EU’s kvotehandelssystem

samt

nationale drivhusgasreduktionsmål for sektorerne uden for

kvotesystemet.

Jeg har noteret mig, at Alternativet er af den opfattelse, at Danmark

ikke overholder Parisaftalen, fordi der ligger en ansøgning om at

efterforske efter olie på Lolland. Det er jeg ikke enig i,.

Jeg mener, vi overholder Parisaftalen til punkt og prikke.

Parisaftalen forpligter ikke Danmark eller andre lande til at lade

fossile brændsler ligge i jorden. Vi har eksempelvis lige lavet en stor

og meget bred politisk aftale med alle Folketingets partier undtagen

Alternativet og Enhedslisten om at forlænge olie- og gasaktiviteterne

i Nordsøen, og den aftale er heller ikke et brud på Parisaftalen.

Det væsentlige for mig som minister er, at vi lever op til vores

klimaforpligtelser på en måde, hvor hensynet til danske

arbejdspladser og konkurrenceevne går hånd i hånd med hensynet

til miljø og klima.

Side 6/13

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Talepapir fra åbent samråd d. 17/8-17 om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas (samrådsspm. S, T, U og V)

Jeg kan supplere med, at regeringen i efteråret 2017 vil komme med

et oplæg til en ny bred energiaftale efter 2020, der har til formål at

sikre en fortsat omstilling af energisektoren. Dertil vil regeringen

fremlægge en klimaplan med regeringens initiativer på

klimaområdet. Desuden vil regeringen udarbejde en strategi for,

hvordan vi når i mål med at reducere udledningerne fra de ikke-

kvote-belagte sektorer som transport og landbrug frem mod 2030.

Fortsat olie- og gasindvinding i Nordsøen vil de kommende mange

år gå hånd i hånd med den grønne omstilling, som en vigtig garant

for, at vi kan opretholde en høj forsyningssikkerhed, fastholdelse af

arbejdspladser og sikring af indtægter til statskassen.

Den grønne omstilling er ikke gratis. Hvis vi frasiger os indtægterne

fra Nordsøen, så skal pengene findes andre steder i statskassen.

Ingen planer for afvikling af efterforskning og indvinding af olie

og gas

Det centrale i mit svar på det aktuelle spørgsmål fra Alternativet er,

at Danmark kan overholde sine forpligtelser under Parisaftalen og

indfri vores langsigtede ambition om uafhængighed fra fossile

brændsler, selvom vi i årene fremover indvinder olie og gas i

Danmark.

Hvis vi stopper al olie- og gasindvinding i morgen, ville vi være

nødsaget til at importere tilsvarende mængder for at dække vores

energibehov.

Side 7/13

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Talepapir fra åbent samråd d. 17/8-17 om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas (samrådsspm. S, T, U og V)

Udledningen af drivhusgasser i Danmark ville således stadig være

den samme, men vi ville bare være afhængige af importeret energi

fra andre lande. Det har jeg svært ved at se fidusen i.

Der er med andre ord ikke en modsætning mellem at tillade den

fortsatte efterforskning og indvinding af olie og gas i Danmark og at

bidrage til den globale indsats for at sænke udledningen af CO

andre drivhusgasser.

Dette besvarer såledesindirekte også det andet spørgsmål fra

Alternativet, nemlig hvad regeringens planer er i forhold til

afviklingen af efterforskning og indvinding af olie og gas set i lyset af

de målsætninger og forpligtelser, jeg lige har været inde på.

Der er ingen planer om at afvikle efterforskningen og indvindingen af

olie og gas i Nordsøen. Men det er selvfølgelig et faktum, at olie og

gas er begrænsede ressourcer

–

det gælder også i den danske del

af Nordsøen.

Der er dog endnu et stort potentiale i Nordsøen, hvilket fremgår af

den Olie- og Gasstrategi for Nordsøen, som regeringen sammen

med olie- og gasbranchen fremlagde lige før sommerferien.

Den danske produktion af olie og gas er at foretrække frem for

produktion fra andre lande

Vi arbejder løbende på, at produktionen af olie og gas sker under

hensyntagen til miljøet, og at selve produktionen sker så

energieffektivt som muligt.

Side 8/13

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Talepapir fra åbent samråd d. 17/8-17 om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas (samrådsspm. S, T, U og V)

Senest blev der med aftalen om udvikling af Nordsøen afsat en pulje

på 100 mio. kr. til fremme af teknologier, der kan gøre indvindingen

mere energieffektiv på initiativ af SF. Det vil jeg gerne kvittere for, at

SF fik bragt ind i aftalen. Det er et godt initiativ.

Spørgsmål fra SF

Nu vil jeg tale om de to konkrete ansøgninger til efterforskning og

indvinding af kulbrinter og geotermi på Lolland-Falster. Det er

temaet for spørgsmålene fra SF, som Pia Olsen-Dyhr har stillet.

Jeg vil gerne begynde med at bemærke, at den her sag har været

præget af en del misforståelser, som jeg håber, at jeg kan medvirke

til at fjerne i dag.

Den største misforståelse synes at være, at vi med tilladelserne

skulle give grønt lys forat anvende frakturering. Det passer ikke.

Jeg vil gerne understrege, at de tilladelser vi taler om, hverken giver

tilladelse til at bore eller til at anvende den metode, der kaldes

frakturering. Det er rammetilladelser, som giver ret til at efterforske

og udnytte eventuelle kulbrinte og geotermiske ressourcer.

Eventuelle boringer vil kræve en særskilt godkendelse. Den

godkendelse gives kun, hvis boringen kan udføres miljø- og

sikkerhedsmæssigt forsvarligt efter de strenge miljø- og

sikkerhedsmæssige krav, som vi har sat. Uanset om der planlægges

frakturering eller ej, så vil en efterforskningsboring være omfattet af

VVM-reglerne.

Side 9/13

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Talepapir fra åbent samråd d. 17/8-17 om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas (samrådsspm. S, T, U og V)

Jeg kan i øvrigt oplyse, at de aktuelle ansøgninger på Lolland-

Falster falder ind under to forskellige ordninger.

Kulbrinteansøgningen falder ind under en Åben-Dør-procedure, der

har været gældende siden 1997, mens geotermiansøgningen falder

ind under en udbudsordning rettet specifikt mod efterforskning og

indvinding af geotermisk energi til fjernvarmeforsyning, der blev

etableret i 2010.

Inddragelse af Lolland og Guldborgsund Kommune

Lolland og Guldborgsund Kommune har fået ansøgningerne i høring

i 2016. De to berørte kommuner er desuden blevet inviteret til

yderligere dialog hos Energistyrelsen den 22. august.

Derfor er jeg tryg ved, at der i den fremadrettede proces fortsat vil

være god kontakt mellem det lokale og det nationale niveau.

Kommunernes mulighed for at sige nej til efterforskning og

indvinding af olie og gas

Men nu går spørgsmålet fra SF konkret på hvilke muligheder,

kommunerne har for at sige nej til efterforskning og indvinding af olie

og gas, og ikke om kommunerne er blevet inddraget, som de skal.

En kommune kan ikke sige nej til, at der udstedes en tilladelse til

efterforskning og indvinding af olie og gas i undergrunden inden for

de pågældende kommuners kommunegrænse.

Ifølge undergrundsloven er det staten, der råder over undergrunden

og kan udstede tilladelser til udnyttelse af ressourcerne fra den.

Side 10/13

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Talepapir fra åbent samråd d. 17/8-17 om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas (samrådsspm. S, T, U og V)

De anlæg og aktiviteter, der følger med en tilladelse til efterforskning

og indvinding af olie og gas, kan kommunerne derimod træffe

afgørelser om på samme måde som, hvis der var tale om en vej, en

bro eller en bygning.

Desuden skal rettighedsindehaveren

–

der i det aktuelle tilfælde ville

være Nail Resources

–

sikre, at undersøgelserne foregår på en

sådan måde, at de er til mindst mulig gene for grundejere eller

andre.

Det vil sige, at kommunen har stor indflydelse på de fysiske

aktiviteter, der følger af en tilladelse, men den kan ikke beslutte, at

Åben Dør-proceduren ikke gælder i netop den kommune.

Fordeling af myndighedsansvaret

I forhold til spørgsmålet om fordelingen af myndighedsansvaret vil

jeg henvise til den oversigt, jeg tidligere har sendt udvalget, som

Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet.

Her kan man se, at kommunen er VVM-myndighed i forhold til en

eventuel efterforskningsboring.

Hvis efterforskningsboringen viser, at der er fund, og ansøger

bevæger sig videre til produktionsfasen, er det Miljøstyrelsen, der er

VVM-myndighed og miljøgodkendelsesmyndighed.

Side 11/13

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Talepapir fra åbent samråd d. 17/8-17 om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas (samrådsspm. S, T, U og V)

Afrunding

Afslutningsvis vil jeg gerne påpege, at Energi-, Forsynings- og

Klimaudvalget har behandlet 11 tilladelser til kulbrinteefterforskning

og -indvinding under Åben Dør-proceduren de sidste ti år. Og hver

gang har det været alle partier undtaget Enhedslisten, der har

tilsluttet sig tilladelsen.

I mine øjne skiller den aktuelle tilladelse sig kun ud fra de tidligere

på den måde, at det som noget nyt er to ansøgninger for hhv.

kulbrinter og geotermi for det samme område og fra samme

ansøger.

Jeg har dog også lyttet til den kritik og de bekymringer, der er

fremkommet

–

både i forhold til frakturering og fra de lokale

kommuner, som ikke har følt sig tilstrækkelig orienteret om sagen.

Jeg har på den baggrund bedt Energistyrelsen invitere de

pågældende kommuner til et møde, så de kan få en grundig

indføring i det forventede arbejdsprogram og den videre

myndighedsbehandling.

Herudover har jeg bedt Energistyrelsen beskrive sagen nærmere

–

særligt i forhold til selve praksissen for Åben Dør, så vi er sikre på,

at alle sten er vendt i denne sag, inden jeg tager endelig stilling til,

om der skal gives en tilladelse.

I forhold til Åben Dør-proceduren vil jeg gerne undersøge, hvilke

konsekvenser det vil skabe for fremtidig efterforskning og indvinding

på land, hvis vi betinger denne nye type tilladelser af, at der ikke må

anvendes frakturering på land.

Side 12/13

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 322: Talepapir fra åbent samråd d. 17/8-17 om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas (samrådsspm. S, T, U og V)

Det er meget vigtigt, at vi får en grundig undersøgelse af, hvilke

konsekvenser det kan medføre at ændre praksis på dette område,

inden vi træffer en beslutning.

Tak for ordet.

Side 13/13