Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 32
Offentligt
1680581_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato:
27. oktober 2016
J nr. 2015-3932
Fornyet høring af udkast til bekendtgørelse om energivirksomheders og
bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder om deres
energiforbrug og fakturering m.v.
Til udvalgets orientering sendes
bekendtgørelse om energivirksomheders og
bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder om deres energiforbrug
og fakturering m.v.
i fornyet offentlig høring.
Det oprindelige udkast til bekendtgørelsen var i høring i perioden d. 29. august –
27. september 2016. I denne udgave af bekendtgørelsen blev der bl.a. stillet krav
om, at energiforbrugere, der selv aflæser deres energiforbrug, skal have hyppige
faktureringsoplysninger. Dette ud fra den antagelse, at det var billigt for
energiselskaberne at etablere et system til indlæsning af energioplysningerne, der
skal danne grundlag for faktureringsoplysningerne, idet grundlaget for et sådant
system allerede forelå i faktureringssystemerne. Energiselskaberne har imidlertid i
høringen argumenteret vel for, at et sådant system ikke er så billigt, som det blev
antaget. Særligt har selskaberne forklaret, at net- og handelsselskaber skal
kombinere deres oplysninger om hhv. energimængde og -pris, hvilket er
kompliceret. Samtidig er der grund til at tro, at færre brugere end forventet vil
benytte en sådan service, hvilket påvirker besparelsespotentialet negativt.
Energistyrelsen har derfor udarbejdet et nyt udkast til bekendtgørelse, hvori der
ikke er krav om hyppige faktureringsoplysninger for kunder, der selv aflæser deres
målere. Hertil er der foretaget mindre ændringer af teknisk karakter.
Da bekendtgørelsens indhold er væsentligt ændret, skal den sendes i en ny høring
i perioden d. 26. oktober - d. 9. november med henblik på bekendtgørelsens
fortsatte ikrafttræden senest d. 1. december 2016.
Udvalget vil blive orienteret om det endelige resultat af høringerne, når den
forestående høring er gennemført.
Med venlig hilsen
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Lars Chr. Lilleholt
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk