Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 317
Offentligt
1779984_0001.png
Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om tilskud til investeringer i
eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme uden for kvotesektoren
Kontor/afdeling
Center for Forsyning
Dato
7. august 2017
J nr.
2017-4063
Bekendtgørelsen fastlægger regler for en tilskudsordning til etablering af kollektive
varmepumper til erstatning af fjernvarmeproduktion baseret på fossile brændsler på
anlæg uden for kvotesektoren. Bekendtgørelsen har været i høring fra den 19. juni
til den 3. juli 2017.
Ved fristens udløb var der indkommet 17 høringssvar. Heraf har 9 høringsparter
bemærkninger til bekendtgørelsen:
VedvarendeEnergi, Dansk Fjernvarme,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Solid Energy A/S, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, DONG Energy, HOFOR, Dansk Energi, Dansk
Affaldsforening.
To høringsparter bemærker, at de er positive over for ordningen, men at de ikke
har yderligere kommentarer:
Det Økologiske Råd og Dansk Industri.
De resterende 6 høringssvar angiver ikke at have bemærkninger til
bekendtgørelsen:
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Energitilsynet,
Danske Revisorer
–
FSR, Energiklagenævnet og CO Industri.
Herudover har
PlanEnergi
stillet et generelt spørgsmål til bekendtgørelsen, som
også behandles i dette notat.
Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene samt
Energistyrelsens bemærkninger (i kursiv).
Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet
i hovedtræk.
A) Til bekendtgørelsen:
Fordeling mellem anlæg inden for og uden for kvotesektoren (§ 9)
Dansk Fjernvarme bemærker, at der med ordningen sker en forskelsbehandling af
selskaber, som modtager varme produceret på eller selv producerer varme på
kvoteomfattede anlæg, da disse selskaber godt kan have dele af deres produktion
på anlæg uden for kvotesektoren så som spidslastanlæg.
Dansk Energi bemærker, at aftalens hovedfokus er på decentrale
kraftvarmeværker uden for kvotesektoren. I den forbindelse kan det være i orden,
at projekter i ordningen også delvist kan fortrænge fossile brændsler inden for
kvotesektoren, men det kunne i så fald præciseres, at hovedfokus ved ordningen er
SLE/JBK
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/8
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 317: Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme uden for kvotesektoren
1779984_0002.png
på eksisterende decentrale varmeområder, hvor værkerne bliver ramt af, at
grundbeløbet bortfalder.
DONG Energy bemærker, at ordningens målgruppe jf. den politiske aftale er
kraftvarmeværker uden for kvotesektoren og problematiserer, at ordningen med
bekendtgørelsen får en bredere målgruppe.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det er korrekt, at ordningens målgruppe er grundbeløbsværkernes
produktionsanlæg uden for kvotesektoren. Dette præciseres i bekendtgørelsens §
5.
Mange grundbeløbsværker har produktionsanlæg på flere adresser, hvor nogle er
kvotebelagte, og nogle ikke er. Det er uhensigtsmæssigt, hvis der ikke kan støttes
varmepumper, som erstatter produktion på disse anlæg uden for kvotesektoren,
selvom de leverer varme til et net, der også forsynes af anlæg, som er omfattet af
kvotesystemet.
Det er ligeledes uhensigtsmæssigt, hvis overskydende kapacitet på varmepumper,
der erstatter denne type anlæg, ikke kan udnyttes til fortrænge produktion på
kvotebelagte anlæg. Dette forudsætter dog, at der ikke spekuleres i at
overdimensionere varmepumperne.
Dette løses ved at målrette ordningen gennem tre bestemmelser:
1. Det indskrives i bekendtgørelsen, at støtteberettigede virksomheder er
virksomheder, der modtager grundbeløb, jf. ny § 5, stk. 1, nr. 1.
2. Det præciseres, at der kun kan støttes varmepumper, der hovedsageligt
fortrænger fossilt baseret fjernvarmeproduktion på anlæg, der ikke er omfattet
af kvotesystemet, jf. ny § 7, stk. 1, nr. 2.
3. Der kan kun ydes støtte til varmepumper med en kapacitet (i MW varme)
svarende til 0,00015 gange den årlige varmeproduktion (i MWh varme per år)
på de anlæg, der er nævnt i pkt. 2 ovenfor, jf. § 9. Såfremt der installeres
varmepumper, som er større end det, kan der kun ydes støtte til den del af
varmepumpen, der er inden for grænsen.
For små simple net, hvor alle anlæg er uden for kvotesektoren, betyder pkt. 3 kun,
at varmepumperne begrænses til grund- og mellemlastenheder. Energistyrelsen
vurderer, at det normalt ikke er selskabsøkonomisk hensigtsmæssigt at anvende
varmepumper som spidslastenheder. Støtte til spidslastvarmepumper vurderes i
øvrigt ikke at være en omkostningseffektiv metode til at nedbringe CO
2
-udledninger
uden for kvotesektoren. Uanset om overskydende kapacitet fortrænger produktion
ved kvotebelagte enheder.
For net, der både indeholder enheder inden for og uden for kvotesystemet, udgør
reglen en værnsregel. Reglen sikrer, at varmepumperne dimensioneres, så de
erstatter grund- og mellemlast på de enheder, de fortrænger produktion fra, og at
Side 2/8
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 317: Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme uden for kvotesektoren
1779984_0003.png
overskydende kapacitet på varmepumpen kan udnyttes
–
også til at fortrænge
kvotebelagt produktion. Reglen sikrer dog også, at varmepumperne ikke
overdimensioneres for at fortrænge urimelige mængder kvotebelagt produktion. Det
bemærkes i den forbindelse, at for varmepumper, der erstatter spidslastenheder,
kan der kun ydes støtte til en meget lille kapacitet.
Det understreges i øvrigt, at de sædvanlige regler for kraftvarmekrav og
samfundsøkonomi i projektbekendtgørelsen fortsat gælder, hvilket i
udgangspunktet betyder, at der ikke kan opstilles varmepumper i de centrale
områder.
Formål med begrænsning af støtteberettigede omkostninger (§ 9)
Dansk Fjernvarme bemærker, at der i § 9 er indsat en begrænsning i størrelsen af
de støtteberettigede omkostninger i forhold til fjernvarmeselskabets årlige
varmeproduktion. Hvis formålet er at få uddelt støttekroner til så mange projekter
som muligt, er denne begrænsning forståelig. Hvis det er for at lægge låg på, hvor
store varmepumperne må blive i forhold til øvrige produktionsanlæg, bør reglen
ikke indføres, idet ordningen begrænser incitamentet til varmepumper, som i højere
grad er fleksible i forhold til elsystemet.
Energistyrelsens bemærkninger: Begrænsningen er indført for at sikre støtte til
mange projekter samt for at kunne skelne mellem kvotebelagt og ikke-kvotebelagt
produktion i det samme net jf. ovenfor. Det bemærkes yderligere, at
begrænsningen på 0,15 ‰ svarer til 85-90
pct. af den årlige varmeproduktion ved
en standardiseret varighedskurve. Dette forventes at efterlade en ubrugt kapacitet i
dele af året, som kan bidrage med fleksibilitet i forhold til elsystemet.
Samfundsøkonomi og fortrængning af affaldsvarme mv.
Dansk Affaldsforening bemærker, at tilskud bør sikre god samfundsøkonomi i
projekterne, samt at der ikke fortrænges produktion ved affaldsforbrændingsanlæg
eller anden varme, som ellers går til spilde såsom overskudsvarme eller lign.
Energistyrelsens bemærkninger: Projektbekendtgørelsens sædvanlige krav om
kommunal godkendelse og positiv samfundsøkonomi gælder fortsat for projekter,
der støttes gennem ordningen.
Energistyrelsen vurderer, at det er usandsynligt, at støttede projekter vil fortrænge
produktion på eksisterende overskudsvarmeprojekter mv., men Energistyrelsen er
enig i, at der kan opstå udfordringer for små affaldsforbrændingsanlæg.
På denne baggrund
præciseres bekendtgørelsens § 7 stk. 1 nr. 1, så ”hovedparten
af varmepumpens produktion” skal fortrænge eksisterende produktion baseret på
fossile brændsler på anlæg uden for kvotesektoren. I sammenhæng med
Side 3/8
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 317: Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme uden for kvotesektoren
1779984_0004.png
værnsreglen beskrevet ovenfor vurderes dette at mindske risikoen for fortrængning
af store mængder affaldsvarme betydeligt.
Sammenspil med Energiselskabernes Energispareindsats (§ 12, stk. 1 nr. 4)
Dansk Fjernvarme bemærker, at da tilbagekrediteringer skal modregnes
investeringerne, jf. § 12, stk. 1, nr. 4, vil salg af energibesparelser medføre, at den
faktiske støtteprocent af den samlede investering bliver noget lavere end de anførte
15 pct.
Energistyrelsens bemærkninger: Indberetning eller salg af energibesparelser under
Energiselskabernes Energispareindsats skal ikke fraregnes de støtteberettigede
omkostninger. Dette præciseres i bekendtgørelsens § 8, stk. 3.
Afvisning af støtte til selskaber med høje kommende varmepriser (§ 13, stk.
2)
Dansk Fjernvarme bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at Energistyrelsen kan
afvise ansøgninger fra værker med resulterende varmepriser over 18.000 kr./ år
efter grundbeløbets bortfald og investeringer i en varmepumpe. Dels fordi en
skønnet fremtidig varmepris er belagt med usikkerhed, og dels fordi
Energistyrelsen risikerer at blive en slags dommer over hvilke fjernvarmeværker,
der må lukke,
da de ”dyre” værker udelukkes fra hjælp til investeringer.
Energistyrelsens bemærkninger: Skøn over varmepriser i fremtiden er usikre.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at værker, som evt. ender med at lukke
efter grundbeløbets bortfald, men ikke har besluttet det på ansøgningstidspunktet,
ikke først modtager støtte til varmepumper, som derved kan siges at gå til spilde.
Bestemmelsen skal sikre, at de hårdest ramte værker konsulterer en rådgiver, som
ud fra en helhedsvurdering af værkets økonomiske og tekniske situation giver
værket mulighed for en kritisk stillingstagen til den fremtidige drift. Har værkerne
allerede foretaget sådan en helhedsvurdering, har Energistyrelsen ret til at indhente
oplysningerne til brug for vurderingen. Såfremt det kan sandsynliggøres, at værket i
fremtiden kan drives med rimelige priser, vil værket også være berettiget til støtte
efter ordningen.
Energistyrelsens kommende rådgivningsordning til grundbeløbsværker vil kunne
levere sådan et overblik for det enkelte værk, og værker, der planlægger at søge
tilskud til varmepumpeprojekter
–
og som imødeser meget høje varmepriser
–
prioriteres til rådgivningen tidligt i perioden.
Bestemmelsen handler derfor netop om at håndtere den usikkerhed, der er om
værkernes fremtidige varmepriser, og grænsen på de 18.000 kr. er sat lavt for at
håndtere denne usikkerhed.
Side 4/8
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 317: Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme uden for kvotesektoren
1779984_0005.png
Ansøgningsfrist og krav om stilstand i projekter under sagsbehandlingen (§
10 samt § 7, stk. 1, nr. 2)
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme bemærker, at kravet om, at der ikke
må være søgt projektgodkendelse, før der meddeles tilsagn om støtte, samt den
sene ansøgningsfrist risikerer at betyde, at en større mængde projekter går i stå
frem til foråret. Det foreslås at:
Første ansøgningsfrist fremrykkes til 1. oktober.
At det tillades, at der søges om projektgodkendelse sideløbende med
ansøgning til Energistyrelsen, såfremt der tages forbehold for Energistyrelsens
tilsagn om støtte.
Energistyrelsens bemærkninger: Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis
støtteordningens udformning får en forsinkende effekt på en større mængde
projekter. Samtidig er det vigtigt at skabe den fornødne tid for ansøgerne til at
forberede projekterne. Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt at fremrykke
første ansøgningsfrist.
På baggrund af forslaget ændres bekendtgørelsen imidlertid, så der kan søges om
projektgodkendelse sideløbende med ansøgningen til Energistyrelsen.
Der må fortsat ikke være søgt om projektgodkendelse forud for indsendelse af
ansøgning til Energistyrelsen, og projektforslaget vil skulle afspejle usikkerheden
om tilskuddet og konsekvenserne for de økonomiske beregninger. På denne måde
kan den kommunale sagsbehandling startes op sideløbende med Energistyrelsens.
Kommunerne forventes dog ikke at kunne træffe afgørelse, før der foreligger tilsagn
eller afslag på støtteansøgningen fra Energistyrelsen.
Det præciseres i øvrigt, at der gerne må søges om miljøgodkendelser,
underførings-, indvindings- og nedsivningstilladelser mv., før der ansøges eller
meddeles tilsagn efter støtteordningen.
Ubrugte midler efter sidste ansøgningsrunde (§ 10, stk. 1 og stk. 2)
Vedvarende Energi bemærker, at eventuelle tilbageværende midler efter sidste
ansøgningsrunde bør kunne tildeles fremtidige projekter.
Energistyrelsens bemærkninger: Ordningen indeholder to ordinære
ansøgningsrunder (efterår 2017 og forår 2018), jf. § 10, stk. 1. Såfremt der herefter
er tilbageværende midler i puljen, oprettes en yderligere ansøgningsrunde (efterår
2018), jf. § 10, stk. 2. Dette vurderes at være tilstrækkeligt til at få afløb for puljens
midler.
Frist for gennemførsel af projekter (§ 12, stk. 5)
Side 5/8
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 317: Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme uden for kvotesektoren
1779984_0006.png
Vedvarende Energi bemærker, at det er uklart, hvor lang periode
tilskudsmodtagere har til at realisere projekter.
Energistyrelsens bemærkninger: Det fremgår af § 12, nr. 5, at projekterne i
udgangspunkt skal kunne afsluttes senest to år efter, at Energistyrelsen giver
tilsagn. På baggrund af høringssvaret tilføjes dette også i § 7.
Varmepumpens fleksibilitet
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme bemærker, at der bør stilles krav om,
at varmepumperne er fleksible i forhold til elsystemet, herunder om at el til
varmepumpen afregnes efter spotpriser frem for enhedspriser.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører bemærker, at det bør indgå som et vilkår for
at modtage støtte, at der er fuld back-up produktionskapacitet, så varmepumpen
kan afbrydes i perioder med høje elpriser.
Energistyrelsens bemærkninger: Ordningens hovedformål er at sikre CO
2
-
reduktioner uden for kvotesektoren og lavere varmepriser ved
grundbeløbsværkerne
–
ikke at sikre fleksibilitet i forhold til elsystemet. Derfor
vurderes det mest hensigtsmæssigt, at designe og drifte projekterne med henblik
på god økonomi og mange fuldlasttimer frem for andre hensyn.
Mht. forslaget fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører vurderer Energistyrelsen, at
der i praksis altid vil være back-up kapacitet til stede netop for at sikre mod høje
elpriser samt nedbrud.
Hvilke typer varmepumper kan støttes? (§ 6, stk. 1 og § 4, stk. 1, nr. 1)
Solid Energy A/S bemærker, at deres hybridanlæg, hvor varmepumperne kan
drives af enten elmotorer eller gasmotorer, bør kunne falde ind under definitionen
af eldrevne varmepumper, jf. § 4, stk. 1, nr. 1. Der henvises til, at gasmotordrevne
varmepumper har højere effektivitet end gaskedler (dog lavere end eldrevne
varmepumper), og at hybridanlægget i nogen grad vil vælge gasmotordrift i
situationer, hvor elpriserne er for høje til, at der køres på elmotoren.
Vedvarende Energi bemærker, at det er uklart, om støtten kan anvendes til
varmepumper i forbindelse med geotermiske anlæg.
PlanEnergi bemærker i en telefonisk henvendelse under høringsperioden, at det er
uklart, om der kan ydes støtte til varmepumper, der udnytter overskudsvarme.
Energistyrelsens bemærkninger: Ifølge Energistyrelsens beregninger kører
hybridanlæg hovedsageligt som gasmotordrevne varmepumper pga. det indbyrdes
prisforhold mellem naturgas- og elpriser. På denne baggrund vurderes
hybridanlæggene ikke at kunne klassificeres som eldrevne. Derudover vurderes
Side 6/8
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 317: Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme uden for kvotesektoren
1779984_0007.png
støtte til delvist gasdrevne enheder ikke at være i overensstemmelse med formålet
med ordningen, nemlig at fremme eldrevne varmepumper.
Der kan ydes tilskud til eldrevne varmepumper, som udnytter vedvarende
energikilder, herunder geotermiske anlæg eller overskudsvarme fra industri eller
lign. virksomheder. Dette præciseres i § 7.
B) Øvrige bemærkninger:
HOFOR bemærker, at de ikke vil kunne modtage støtte fra ordningen, da den er
begrænset til anlæg uden for kvotesektoren. Det bemærkes i øvrigt, at ordningen
ikke vil bidrage til udviklingen af meget store varmepumpeanlæg, som er relevante i
de centrale områder.
Energistyrelsens bemærkninger: Det er korrekt, at ordningen er rettet mod små
anlæg, der erstatter produktion på ikke-kvotebelagte anlæg.
Det Økologiske Råd og Dansk Industri hilser begge ordningen velkommen og har
ikke yderligere bemærkninger.
C) Øvrige ændringer:
Der er i øvrigt fundet anledning til en række tilretninger i bekendtgørelsen:
Der indføres yderligere et kriterium under § 6, stk. 2, som betyder, at
Energistyrelsen kan afvise at give tilsagn om tilskud til projekter, der efter
Energistyrelsens konkrete vurdering ikke kan gennemføres.
§ 4, stk. 1, nr. 2 udgår, da definitionen ikke anvendes. Nummerering og
henvisninger konsekvensrettes.
Det tilføjes i § 8 stk. 2, at de støtteberettigede omkostninger også kan opgøres i
overensstemmelse med artikel 46 i gruppefritagelsesforordningen og ikke kun § 41.
§ 46 tillader, at der kan ydes støtte til varmepumper, der udnytter overskudsvarme.
Yderligere oplysninger, om hvordan ansøgningerne skal udformes efter de to
ordninger, medtages i den kommende vejledning.
Der er foretaget en række mindre korrekturrettelser.
D) Oversigt over ændringer i bekendtgørelsen:
Samlet set er der foretaget følgende ændringer i bekendtgørelsen:
§ 4, stk. 1, nr. 2: Udgår. Nummerering og henvisninger konsekvensrettes.
§ 4, stk. 1:
Der tilføjes et nr. 5: ”Grundbeløbsstøtte:
Støtte til decentrale
kraftvarmeenheder under ordningerne grundbeløb 1, grundbeløb 2,
Side 7/8
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 317: Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i eldrevne varmepumper til produktion af fjernvarme uden for kvotesektoren
1779984_0008.png
treledstariffen og kraftvarmegarantien jf. hhv. lov om elforsyning § 58, stk. 1,
nr. 1, lov om elforsyning § 58, stk. 1, nr. 2, lov om elforsyning § 58a, og lov om
elforsyning § 58b”.
§ 5, stk. 1: Der
tilføjes et nyt stk. 1: ”der
på tidspunktet for ansøgningen
modtager grundbeløbsstøtte jf. § 4, stk. 1, nr. 5.”.
§ 5, stk. 1: Nummerering konsekvensrettes
§ 6, stk. 2: Der tilføjes et nyt nr. 2:
”som
efter Energistyrelsens vurdering ikke
kan gennemføres, eller”.
§ 7, stk. 1:
Der tilføjes et nyt nr. 1: ”at
varmepumpen anvender vedvarende
energikilder, herunder geotermi og spildevandsanlæg, samt overskudsvarme
fra industri, serviceerhverv og lign.,”.
§ 7, stk. 1, nr. 2:
Rettes til: ”at
det ved beregninger eller lignende kan
sandsynliggøres, at hovedparten af varmepumpens varmeproduktion
fortrænger varmeproduktion baseret på fossile brændsler såsom naturgas, olie
eller kul på anlæg, der ikke er omfattet af CO
2
-kvotesystemet,”.
§ 7, stk. 1: Der tilføjes et nyt nr.
3: ”at
der ikke er anmodet om
projektgodkendelse ved kommunalbestyrelse inden tidspunktet for indsendelse
af ansøgning om tilsagn
til Energistyrelsen,”
§ 7, stk. 1:
Der tilføjes et nyt nr. 4: ”anmodet
om projektgodkendelse ved
kommunalbestyrelse,”
slettes og der tilføjes ”udover
hvad der kan
karakteriseres som nødvendige forarbejder såsom miljøgodkendelser og
tilladelser til indvinding af varmekilden mv.,”.
§ 7, stk. 1: Der tilføjes et nyt nr. 5:
”at
projektets forventede gennemførselstid
er mindre end to år fra opnåelse af tilsagn,”.
§ 7, stk.1: Nummerering konsekvensrettes
§ 8, stk. 2:
Der tilføjes ”eller
artikel 46, stk. 2,”
efter ”artikel
41, stk. 6,”.
§ 8, stk. 3:
Der tilføjes et nr. 1: ”Indberetning
eller salg af energibesparelser
under Energiselskabernes Energispareindsats skal ikke modregnes de
støtteberettigede omkostninger.”.
Side 8/8