EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 316: Udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Frister for opnåelse af tilsagn om og ansøgning om udbetaling af støtte efter den grønne ordning og ordningen for elektricitet fra små anlæg m.v.)

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 316
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

(Frister for opnåelse af tilsagn om og ansøgning om udbetaling af støtte efter den grønne ordning og

ordningen for elektricitet fra små anlæg, der anvender biogas eller forgasningsgas fremstillet med

biomasse som energikilde m.v., midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden

elproduktionstilladelse, nedjustering af balancegodtgørelse, loft i ordningen for små anlæg, der

anvender biomasse som energikilde m.v., frister for nettilslutning og ansøgning om udbetaling af

pristillæg i ordningen for solcelleanlæg nettilsluttet den 11. juni 2013 eller senere m.v.)

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, som

ændret ved bl.a. § 1 i lov nr. 1877 af 29. december 2015, § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016,

og senest ved § 2 i lov nr. 662 af 8. juni 2017 foretages følgende ændringer:

§ 9, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende« og

»miljøkonsekvensrapport« ændres til: »miljøkonsekvensrapporten«.

§ 18, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Tilsagn om tilskud kan alene gives til og med den 20. februar 2018. Udbetaling af tilskud er

betinget af, at den pågældende vindmølle er blevet nettilsluttet, og at Energinet.dk har modtaget

ansøgning om hel eller delvis udbetaling af tilskud senest den 20. februar 2020.«

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »energi-, forsynings- og klimaministeren«: », jf. dog stk. 4«.

§ 29

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i særlige tilfælde give dispensation til, at et

anlæg omfattet af § 25, stk. 1, midlertidigt drives uden tilladelse efter stk. 1, jf. stk. 2 og 3.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 35 a, stk. 4, 1. pkt., § 36, stk. 3, 1. pkt., § 38, stk. 4, 1. pkt., og § 43, stk. 3, nr. 1,

ændres »1,3

øre« til: »0,9 øre«.

§ 43 a, stk. 8, 1. pkt.,

ophæves og i stedet indsættes:

»For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg efter stk. 7,

betinget af Energinet.dk's tilsagn, som alene kan gives indtil udgangen af 2020, forud for projektets

påbegyndelse. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar

2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb

svarende til 15 mio. euro. For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2018 eller senere kand er

alene gives tilsagn inden for en pulje på 1 MW. Udbetaling af pristillæg efter stk. 7, er betinget af,

at anlægget nettilsluttes senest den 31. december 2022, og at Energinet.dk har modtaget ansøgning

om udbetaling af pristillæg senest den 31. marts 2023.«

§ 44, stk. 3, 1. pkt.,

ophæves og i stedet indsættes:

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 316: Udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Frister for opnåelse af tilsagn om og ansøgning om udbetaling af støtte efter den grønne ordning og ordningen for elektricitet fra små anlæg m.v.)

»For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er pristillæg efter stk. 2, betinget af

Energinet.dk's tilsagn, som alene kan gives indtil udgangen af 2020, forud for projektets

påbegyndelse. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar

2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb

svarende til 15 mio. euro. For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2018 eller senere kan der

alene gives tilsagn inden for en pulje på 1 MW. Udbetaling af pristillæg efter stk. 2, er betinget af,

at anlægget nettilsluttes senest den 31. december 2022, og at Energinet.dk har modtaget ansøgning

om udbetaling af pristillæg senest den 31. marts 2023.«

§ 47, stk. 10,1.og 2. pkt.

ophæves og i stedet indsættes:

»For elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, ydes alene pristillæg

efter stk. 9, hvis anlægget har en installeret effekt på under 500 kW. Pristillægget er endvidere

betinget af Energinet.dk's tilsagn, som alene kan gives indtil udgangen af 2020, forud for projektets

påbegyndelse. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar

2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb

svarende til 15 mio. euro. For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2018 eller senere kan der

alene gives tilsagn inden for en pulje som for hver af ordningerne i stk. 9, nr. 1-3, udgør 1 MW.

Udbetaling af pristillæg efter stk. 9, er betinget af, at anlægget nettilsluttes senest den 31. december

2022, og at Energinet.dk har modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 31. marts

2023.«

§2

I lov nr. 900 af 4. juli 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 1390 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 7,

indsættes efter 3. pkt.:

»Udbetaling af pristillæg er betinget af, at Energinet.dk har modtaget ansøgning om udbetaling af

pristillæg senest den 31. marts 2018. «

§ 4, stk. 8,

indsættes efter 3. pkt.:

»Udbetaling af pristillæg er betinget, at Energinet.dk har modtaget ansøgning om udbetaling af

pristillæg senest den 31. marts 2018.«

§ 4, stk. 9,

ændres »den 11. juni 2013 eller senere,« til: »i perioden fra og med den 11. juni 2013

til og med den 31. december 2017,«.

§ 4, stk. 9,

indsættes efter sidste pkt.:

»Udbetaling af pristillæg er betinget, at Energinet.dk har modtaget ansøgning om udbetaling af

pristillæg senest den 31. marts 2018.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Frist for at opnå tilsagn om støtte i den grønne ordning, ordningen for små anlæg, der

anvender biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse som energikilde, ordningen for

særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde, og ordningerne for andre VE-teknologier

end solcelleanlæg, herunder bølgekraft, vandkraft og solfangere

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Den grønne ordning

2.1.1.2. Små biogasanlæg, særlige biomasseanlæg, og andre VE-teknologier end solcelleanlæg,

herunder bølgekraft, vandkraft og solfangere

2.1.2. Ministeriets overvejelser

2.1.2.1. Den grønne ordning

2.1.2.2. Små biogasanlæg, særlige biomasseanlæg, og andre VE-teknologierne end solcelleanlæg,

herunder bølgekraft, vandkraft og solfangere

2.2. Mulighed for midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden elproduktionstilladelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser

2.3. Nedjustering af balancegodtgørelse

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser

2.4. Loft på 1 MW i ordningen for små biogasanlæg, ordningen for særlige biomasseanlæg, og

ordningerne for andre VE-teknologier end solcelleanlæg, herunder bølgekraft, vandkraft og

solfangere

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser

2.5. Frist for nettilslutning i ordningen for solcelleanlæg, der er nettilsluttet den 11. juni 2013 eller

senere og indsættelse af frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg i ordningerne for

solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller derunder, som er nettilsluttet senest den 10.

juni 2013, i ordningen for fælles solcelleanlæg, der nettilsluttet senest den 10. juni 2013 og i

ordningen for solcelleanlæg, der er nettilsluttet den 11. juni 2013 eller senere

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Ministeriets overvejelser

2.5.2.1. Frist for ansøgning udbetaling om pristillæg i ordningerne for solcelleanlæg med en

installeret effekt på 400 kW eller derunder, som er nettilsluttet senest de 10. juni 2013, i ordningen

for fælles solcelleanlæg, der er nettilsluttet senest 10. juni 2013 og i ordningen for solcelleanlæg,

der er nettilsluttet den 11.juni 2013 eller senere

2.5.2.2. Indsættelse af nettilslutningsfrist og frist for ansøgning om pristillæg i ordningen for

solcelleanlæg nettilsluttet den. 11. juni 2013 eller senere

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om fremme af vedvarende energi, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 (i det følgende benævnt VE-loven).

Formålet med lovforslaget er bl.a. at tydeliggøre, at en række støtteordninger omfattet af EU’s

statsstøtteregler er tidmæssigt afgrænset, hvilket betyder, at ordningerne har en udløbsdato i medfør

af de bagvedliggende EU-retlige grundlag. Det betyder, at der ikke kan gives tilsagn om støtte i

medfør af ordningerne efter de pågældende udløbsdatoer, uden at det vil være i strid med EU-retten.

VE-lovens bestemmelser om tilsagn om støtte for de pågældende støtteordninger er ikke afgrænset i

henhold til udløbsdatoerne. For at bringe overensstemmelse mellem VE-loven og de EU-retlige

statsstøttegrundlag foreslås det, at der indsættes en frist for at opnå tilsagn om støtte i medfør af de

pågældende støtteordninger i VE-loven i overensstemmelse med udløb af statsstøtteordningerne.

Det indebærer for den grønne ordning, at der udover frist for opnåelse af tilsagn om tilskud

indsættes frist for ansøgning om udbetaling af tilskud. Fristen for ansøgning om udbetaling af

tilskud foreslås fastsat til 2 år efter udløb af ordningen. Det medfører for støtteordningen for

elektricitet produceret på små anlæg, der anvender biogas eller forgasningsgas fremstillet ved

biomasse som energikilde (i det følgende benævnt små biogasanlæg), støtteordningen for

elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde (i det følgende benævnt

særlige biomasseanlæg, og støtteordningerne for elektricitet fra andre VE-teknologier end

solcelleanlæg, herunder bølgekraft, vandkraft og solfangere, at der udover frist for opnåelse af

tilsagn om pristillæg indsættes frist for nettilslutning og ansøgning om udbetaling af pristillæg.

Fristen for nettilslutning foreslås fastsat til 2 år efter udløb af ordningen, og fristen for ansøgning

om udbetaling af pristillæg foreslås fastsat til 3 måneder efter udløb af nettilslutningsfrist. Med

indsættelse af frist for at opnå tilsagn om støtte i VE-loven vil det fremgår af VE-loven, at der alene

kan gives tilsagn om støtte indtil udløb af den pågældende statsstøtteordning. Formålet med

indsættelse af fristerne for nettilslutning og ansøgning om udbetaling af støtte er, at der ikke flere år

efter udløb af det statsstøtteretlige grundlag ansøges om udbetaling.

Endvidere foreslås indsat et loft i form af en pulje på 1 MW i støtteordningerne for henholdsvis små

biogasanlæg, for særlige biomasseanlæg, og for hver af støtteordningerne for andre VE-teknologier

end solcelleanlæg, herunder bølgekraft, vandkraft og solfangere (VE-lovens § 47, stk. 9). Formålet

med indsættelse af loftet er, at der ikke sker en uforudset og ukontrolleret udbygning i medfør af

støtteordningerne.

Desuden foreslås det, at der indsættes en ansøgningsfrist for udbetaling af forhøjet pristillæg for

elektricitet fra solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller derunder, der er nettilsluttet

senest den 10. juni 2013, og for udbetaling af forhøjet pristillæg for elektricitet fra fælles

solcelleanlæg, der er nettilsluttet senest den 10. juni 2013.

Endvidere foreslås det, at tidsbegrænse muligheden for at opnå forhøjet pristillæg for elektricitet fra

solcelleanlæg, der er nettilsluttet den 11. juni 2013 eller senere, ved at indsætte en seneste frist for

nettilslutning og frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg.

Derudover foreslås indsat en mulighed for midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden

elproduktionstilladelse. Der kan således opstå tilfælde, hvor det er nødvendigt at sikre, at et

elproduktionsanlæg på havet, såsom en havvindmøllepark kan drives midlertidigt uden

elproduktionstilladelse, eksempelvis i forbindelse med misligholdelse af et realkreditlån i en

havvindmøllepark, hvor realkreditinstituttet som ufyldestgjort panthaver overtager og driver

anlægget i en begrænset periode Den foreslåede ændring er et nødvendigt supplement til

muligheden for efter lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 (herefter

benævnt elforsyningsloven) at give dispensation til at drive et elproduktionsanlæg over 25 MW

uden bevilling i disse særlige tilfælde. Ændringen vil ligeledes sikre driften af elproduktionsanlæg

på havet på 25 MW eller derunder i disse situationer.

Med lovforslaget foreslås en nedjustering af balancegodtgørelsen, som gives i kompensation for de

udgifter som vindmølleejere har. Balancegodtgørelsen skal i gennemsnit dække vindmølleejeres

balanceringsomkostninger. I forbindelse med den løbende kontrol af balancegodtgørelsen er der

fundet grundlag for nedjustering af godtgørelsen i overensstemmelse med Europa-Kommissionens

godkendelser af ordningen.

Endelig foreslås en konsekvensrettelse af lovens henvisning til VVM-processen, der i forenklet

form er videreført i den nye lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete

projekter (VVM).

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Frist for tilsagn og ansøgning om udbetaling af tilskud i den grønne ordning, frist for tilsagn,

nettilslutning og ansøgning om udbetaling af pristillæg i ordningen for små biogasanlæg,

ordningen for særlige biomasseanlæg, og ordningerne for andre VE-teknologier end solcelleanlæg,

herunder bølgekraft, vandkraft og solfangere

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Den grønne ordning

Den grønne ordning trådte i kraft i 2009 og er en af i alt fire ordninger i VE-loven, som har til

hensigt at fremme lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygningen med vindmøller på

land ved at give tilskud til de kommuner, hvor der opsættes vindmøller. Den grønne ordning er

reguleret i VE-lovens §§ 18-20.

Med den grønne ordning ydes der tilskud til anlægsarbejder, der har til formål at styrke

landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og kulturelle og informative aktiviteter i lokale

foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i

kommunen. Ordningen gælder for vindmøller på land, som er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller

senere, bortset fra husstandsvindmøller. Der ydes tilskud med et beløb, som svarer til 0,4 øre pr.

kWh for op til 22.000 fuldlasttimer for hver vindmølle. Udbetaling af tilskud er betinget af, at

kommunalbestyrelsen har opnået tilsagn om tilskud fra Energinet.dk inden det kommunale projekt

påbegyndes, og at den eller de pågældende vindmøller er blevet nettilsluttet.

Ordningen er statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen den 11. marts 2009 (statsstøttesag N

354/2008) efter de tidligere gældende retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (2008/C

82/01). Statsstøttegodkendelsen gælder indtil den 21. februar 2018. Det indebærer, at der fra og med

den 21. februar 2018 ikke lovligt kan gives tilsagn om tilskud efter den grønne ordning. VE-lovens

bestemmelser om tilsagn om tilskud efter den grønne ordning, jf. §§ 18-20, er ikke tilsvarende

tidsmæssigt afgrænset, og udbetaling af tilskud efter den grønne ordning er ikke betinget af, at der

er indgivet ansøgning herom inden en bestemt frist. Det indebærer, at der kan ansøges om

udbetaling af tilskud flere år efter udløb af det statsstøtteretlige grundlag for ordningen.

2.1.1.2. Små biogasanlæg, særlige biomasseanlæg, og andre VE-teknologier end solcelleanlæg,

herunder bølgekraft, vandkraft og solfangere

Der ydes pristillæg for elektricitet fra biogasanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder,

og som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, jf. § 43 a, stk. 7.

For elektricitet fra særlige biomasseanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, og som

er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, kan der ydes pristillæg i medfør af § 44.

Efter VE-lovens § 47, stk. 9, nr. 1-3, ydes pristillæg for elektricitet fra andre VE-teknologierne end

solcelleanlæg, herunder bølgekraft, vandkraft og solfangere, som er nettilsluttet den 20. november

2012 eller senere.

For elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet, fra små biogas anlæg, særlige

biomasse anlæg, og andre VE-teknologierne end solcelleanlæg, herunder bølgekraft, vandkraft og

solfangere, jf. § 47, stk. 9, nr. 1, ydes det samme pristillæg, jf.§ 43 a, stk. 7, som fastsættes således,

at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør en fast afregningspris

på 130 øre pr. kWh (2012-niveau). For elektricitet fremstillet på anlæg nettilsluttet den 1. januar

2014 eller senere fastsættes afregningsprisen på samme måde, dog således, at afregningsprisen

nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh fra og med 1. januar 2014 og til og med 1. januar 2018. For

anlæg nettilsluttet i 2017 udgør afregningsprisen 74 øre pr. kWh. Efter bestemmelsen ydes

pristillægget i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med den afregningspris, der gælder på tidspunktet

for nettilslutningen.

For elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet, fra andre VE-teknologier end

solcelleanlæg, herunder bølgekraft, vandkraft og solfangere, jf. § 47, stk. 9, nr. 2, dvs. anlæg med en

installeret effekt over 6 kW og op til 500 KW, ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og

den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør en afregningspris på 60 øre pr.

kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.

For elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet, fra andre energikilder end de i nr. 1

og 2 nævnte, jf. § 47, stk. 9, nr. 3, ydes et fast pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra

nettilslutningstidspunktet.

Støtteordningerne for små biogasanlæg, jf. § 43 a, stk. 7, særlige biomasseanlæg, jf. § 44, og andre

VE-teknologier end solcelleanlæg, herunder bølgekraft, vandkraft og solfangere, jf. § 47, stk. 9,

blev statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen den 24. oktober 2014 (statsstøttesag SA.36204)

til og med den 31. december 2016. Den 25. januar 2017 blev ordningerne statsstøtteanmeldt til

Europa-Kommission (statsstøttesag SA.47408, SA.47403 og SA.47404) i medfør af

gruppefritagelsesforordning for statsstøtte (651/2014) med en varighed fra og med 1. januar 2017 til

og med den 31. december 2020.

Det EU-retlige grundlag for støtteordningerne indebærer, at der ikke lovligt kan gives tilsagn om

pristillæg i medfør af de gældende regler for ordningerne efter den 31. december 2020. Denne

tidsmæssige afgrænsning af støtteordningerne fremgår ikke af VE-lovens bestemmelser. Udbetaling

af pristillæg efter støtteordningerne for små biogasanlæg, særlige biomasseanlæg og andre VE-

teknologier end solcelleanlæg, herunder bølgekraft, vandkraft og solfangere, er ikke betinget af, at

ansøgning herom er indgivet inden en bestemt frist. Det indebærer, at der kan ansøges om

udbetaling af pristillæg flere år efter udløb af det statsstøtteretlige grundlag for ordningerne.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

2.1.2.1. Den grønne ordning

Den EU-retlige tidsbegrænsning for den grønne ordning fremgår ikke af reglerne for den grønne

ordning i VE-loven.

Det betyder, at potentielle ansøgere ikke ud fra de gældende regler kan se, at der alene kan gives

tilsagn om tilskud efter den grønne ordning til og med den 20. februar 2018. Det vurderes derfor

nødvendigt, at indsætte en frist for at opnå tilsagn om tilskud i overensstemmelse med udløb af

statsstøttegodkendelsen i de gældende regler Herved sikres det, at der er overensstemmelse mellem

statsstøttegodkendelsen og VE-loven, ligesom fristen for opnåelse af tilsagn tydeliggøres over for

potentielle ansøgere.

Det foreslås endvidere, at der som betingelse for udbetaling af tilskud indsættes en frist for, at

Energinet.dk har modtaget ansøgning om hel eller delvis udbetaling af tilskud inden for en bestemt

frist. Det foreslås, at fristen fastsættes til den 20. februar 2020, dvs. 2 år efter udløb af

statsstøttegodkendelsen. Baggrunden for indsættelse af ansøgningsfristen er, at der ikke ansøges om

udbetaling af tilskud flere år efter, at ordningens statsstøtteretlige grundlag er udløbet.

Det bemærkes, at det forventes, at der i oktober 2017 fremsættes et lovforslag, hvorved bl.a.

kompetencen til at give tilsagn om støtte overføres fra Energinet.dk til energi-, forsynings- og

klimaministeren, som vil videredelegere kompetencen til Energistyrelsen, med virkning fra den 1.

januar 2018.

2.1.2.2. Små biogasanlæg, særlige biomasseanlæg, og andre VE-teknologierne end solcelleanlæg,

herunder bølgekraft, vandkraft og solfangere

De EU-retlige grundlag for støtteordningerne for små biogasanlæg, særlige biomasseanlæg, og

andre VE-teknologier end solcelleanlæg, herunder bølgekraft, vandkraft og solfangere, udløber den

31. december 2020. Det indebærer, at der ikke lovligt kan gives tilsagn om pristillæg i medfør af de

gældende regler for støtteordningerne efter udgangen af 2020.

VE-lovens bestemmelser om tilsagn om pristillæg i medfør af ordningerne er ikke tidsmæssigt

afgrænset. Det betyder, at potentielle ansøgere ikke ud fra de gældende regler kan se, at der alene

kan gives tilsagn om pristillæg efter støtteordningerne til og med den 31. december 2020, hvorfor

det vurderes nødvendigt at indsætte en frist for at opnå tilsagn om støtte efter ordningerne i

overensstemmelse med udløb af det EU-retlige grundlag. Det foreslås derfor, at den EU-retlige

tidsbegrænsning fremgår af selve lovens ordlyd. Der henvises nærmere til bemærkningerne i afsnit

2.1.2.1 ovenfor.

Det foreslås endvidere, at udbetaling af pristillæg betinges af, at der indsættes en seneste frist for

nettilslutning til den 31. december 2022, og en frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg,

således at Energinet.dk har modtaget ansøgning om udbetaling senest den 31. marts 2023.

Baggrunden for indsættelse af nettilslutningsfristen er, at det er en forudsætning for udbetaling af

pristillæg, at anlægget er nettilsluttet, og formålet med indsættelse af ansøgningsfristen er, at der

ikke ansøges om udbetaling af pristillæg flere år efter, at ordningernes statsstøtteretlige grundlag er

udløbet.

For så vidt angår kompetencen til at give tilsagn om støtte efter ordningerne henvises til

bemærkningerne i afsnit 2.1.2.1 ovenfor.

2.2. Mulighed for midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden elproduktionstilladelse

2.2.1. Gældende ret

For at kunne opstille elproduktionsanlæg på havet, herunder havvindmølleparker, skal der gives

tilladelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren, jf. VE-lovens § 25 (etableringstilladelse).

Elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, omfatter havvindmøller og bølgekraftanlæg samt

anlæg, der udnytter strømningsenergi. Etableringstilladelse kan kun gives til opstillere, som skønnes

at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Ligeledes kan ministeren stille vilkår om

krav til økonomiske og tekniske forhold i forbindelse med den senere drift af

elproduktionsanlægget. De pågældende elproduktionsanlæg må først tages i drift, når tilladelse

hertil er givet af energi-, forsynings- og klimaministeren, jf. VE-lovens § 29

(elproduktionstilladelse). En elproduktionstilladelse kan kun gives når ansøgeren dokumenterer, at

bl.a. vilkår stillet i etableringstilladelsen er opfyldt. Ministeren kan endvidere stille vilkår om bl.a.

tekniske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget, og om pligt til at sikre fremtidig

overholdelse af vilkår stillet i tilladelse efter § 25. En elproduktionstilladelse gives for 25 år og kan

efter ansøgning forlænges.

Energi- forsynings- og klimaministeren kan give tilladelse til, at en elproduktionstilladelse

overdrages til andre, jf. § 29, stk. 4, i VE-loven. Dette krav om tilladelse skal bl.a. sikre, at de til

enhver tid værende ejere har teknisk og finansiel kapacitet til at drive og bortskaffe anlæggene efter

brug.

Elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kan i henhold til elforsyningslovens § 10

kun udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra energi-, forsynings- og klimaministeren.

Bestemmelsen gælder for alle elproducerende anlæg, herunder elproduktionsanlæg på havet.

Sammenholdt med VE-lovens krav indebærer dette således, at drift af f.eks. en havvindmøllepark

med en kapacitet på over 25 MW kræver både en elproduktionstilladelse efter VE-lovens § 29 og en

bevilling efter elforsyningslovens § 10. Drift af et anlæg på 25 MW eller derunder kræver derimod

alene en elproduktionstilladelse efter VE-loven.

Elforsyningsloven giver energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for i særlige tilfælde at

give tilladelse til, at et elproduktionsanlæg med en kapacitet over 25 MW midlertidigt drives uden

bevilling, jf. elforsyningslovens § 10, stk. 1, 2. sidste pkt. Da elproduktionsanlæg under 25 MW

drives uden bevilling, er dispensationsmuligheden ikke relevant for disse anlæg.

Dispensationsmuligheden i elforsyningsloven er primært rettet mod den situation, at et realkreditlån

i en havvindmøllepark misligholdes. Her vil realkreditinstituttet som ufyldestgjort panthaver kunne

overtage og drive anlægget i en periode, som må anses for tilstrækkeligt til at kunne afsætte

anlægget til en virksomhed, som opfylder betingelserne for bevilling. Dispensationsmuligheden kan

også udnyttes i andre særlige situationer, hvor en midlertidig dispensation fra det ubetingede

bevillingskrav vil være velbegrundet, f. eks. i forbindelse med selskabsmæssige omstruktureringer

eller udløb af bevillinger.

Der findes i dag ikke hjemmel i VE-loven til, at et elproduktionsanlæg på havet kan drives

midlertidigt uden elproduktionstilladelse.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

I forhold til elproduktionsanlæg på havet har en midlertidig dispensation efter elforsyningsloven §

10 fra kravet om bevilling ikke den store værdi, hvis den virksomhed, eksempelvis en ufyldestgjort

panthaver, der således får ret til at drive anlægget midlertidigt uden bevilling, ikke samtidigt

ligeledes kan få dispensation til at drive elproduktionsanlægget uden en elproduktionstilladelse.

Hvor erhververen af elproduktionsanlægget ikke har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet,

vil en overdragelse af elproduktionstilladelsen efter VE-lovens § 29, stk. 4, ikke kunne finde sted

efter gældende ret. Det kan også være tale om andre særlige situationer, herunder f.eks. i

forbindelse med udløb af en elproduktionstilladelse, hvor kravene efter § 29, stk. 1-3 ikke kan

opfyldes. Det foreslås derfor, at der indsættes en mulighed for, at energi-, forsynings- og

klimaministeren kan give midlertidig dispensation fra VE-lovens krav om elproduktionstilladelse i

de samme situationer, som dispensationshjemlen i elforsyningsloven omfatter.

Da kravet om tilladelse til drift i VE-lovens § 29 i modsætning til kravet om bevilling i

elforsyningsloven også elproduktionsanlæg på havet med en kapacitet på 25 MW eller derunder,

foreslås det, at den foreslåede dispensationshjemmel i VE-loven også kommer til at omfatte

elproduktionsanlæg på havet med en kapacitet på 25 MW eller derunder.

2.3. Nedjustering af balancegodtgørelse

2.3.1. Gældende ret

Balancegodtgørelse gives til ejere af vindmøller som kompensation for de

balanceringsomkostninger ejere har, når de afsætter den producerede strøm på elmarkedet.

Balancegodtgørelsen udbetales i 20 år i medfør af statsstøttegodkendelserne, hvor der er antaget en

teknisk levetid på 20 år.

Balanceringsomkostninger relaterer sig til omkostninger i elmarkedet, hvor man pga. flekterende

produktion ikke kan producere el på de forventede eller planlagte tidspunkter. Ubalancer skal

balanceres ved køb og salg i elmarkedet. Det er disse omkostninger som balancegodtgørelsen i

gennemsnit skal dække.

Som udgangspunkt skal der årligt laves en vurdering af overkompensation, sådan at godtgørelsen

ikke overskrider de historiske faktiske omkostninger.

Det fremgår af statsstøttegodkendelserne, at godtgørelsen skal nedjusteres, hvis det kommercielle

balanceringsmarked kan levere ydelsen til en lavere pris.

Balancegodtgørelsen er senest nedjusteret den 1. januar 2017 som følge af en vurdering af

overkompensation.

Der ydes efter gældende ret en godtgørelse på 1,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til

ejere for elektricitet produceret fra vindmøller nettilsluttet den 1. januar 2014 til og med den 20.

februar 2018, jf. § 35 a, stk. 4, og til ejere for elproduktion fra vindmøller nettilsluttet i perioden fra

og med 21. februar 2008 til og med 31. december 2013, jf. § 36, stk. 3. Dette gælder dog ikke for

husstandsvindmøller, jf. § 41, og havvindmøller omfattet af §§ 35 b og 37.

For elektricitet fra vindmøller, der er nettilsluttet senest den 20. februar 2008, ydes der en

godtgørelse på 1,3 øre pr. kWh, jf. § 38, stk. 4. Ejere af vindmøller, som modtager pristillæg efter

§§ 39-41 kan ikke få balancegodtgørelse.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg

fastsætte nærmere regler om, at godtgørelsen på 1,3 øre pr. kWh, skal nedsættes eller bortfalde, jf. §

43, stk. 3.

Danmark er ifølge Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelser (N 342/2003 af 16. marts 2004,

N 602/2004 af 9. november 2005 og N 354/2008 af 10. marts 2009) om balancegodtgørelsen til

vindmøller forpligtet til at nedsætte balancegodtgørelsen, hvis ydelsen kan leveres billigere på det

kommercielle balanceringsmarked.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

I forbindelse med overkompensationsvurderingen af balancegodtgørelsen er der fundet grundlag for

nedjustering af godtgørelsen, da godtgørelsen er for høj i forhold til de historiske faktiske

omkostninger.

Det foreslås derfor, at balancegodtgørelsen nedjusteres fra 1,3 øre pr. kWh til 0,9 øre pr. kWh, så

den er i overensstemmelse med forudsætningen for Europa-Kommissionens godkendelser af

ordningen, hvor satsen for balancegodtgørelsen skal være baseret ud fra de historiske faktiske

omkostninger forbundet med balancering.

Energinet.dk oplyser, at på trods af de senere års kraftige udbygning med vedvarende energi,

herunder især vindmøller, er der ikke konstateret en stigning i brugen af regulerkraft til ubalancer i

det nordiske system. Der konstateres heller ikke en stigende ubalance blandt de balanceansvarlige

til trods for mere vedvarende energi. På baggrund af Energinet.dk´s oplysninger og den generelle

nedadgående tendens i omkostningerne i de senere år, vurderes det, at balanceomkostningerne også

fremadrettet vil være faldende.

I perioden 2012-2016 har der været en faldende tendens i de gennemsnitlige årlige

balanceringsomkostninger. På grund af den faldende tendens har godtgørelsen på årlig basis ligget

højere end de gennemsnitlige årlige omkostninger.

Balanceringsomkostningerne var i gennemsnit 1,0 øre pr. kWh i 2016. Med baggrund i den

gennemsnitlige nedadgående tendens på 13 pct. i de seneste tre år nedsættes balancegodtgørelsen til

0,9 øre pr. kWh pr. 1. januar 2018.

Bemyndigelsen til at fastsætte nedsættelsen af balancegodtgørelsen på bekendtgørelsesniveau, der

indebærer, at balancegodtgørelsen efterfølgende nedsættes ordensmæssigt ved en lovændring, er

ikke udnyttet, da nedsættelsen af balancegodtgørelsen kunne medtages i nærværende lovforslag, der

har samme ikrafttrædelse som nedsættelsen af balancegodtgørelsen.

2.4. Loft på 1 MW i ordningen for små biogasanlæg, ordningen for særlige biomasseanlæg, og

ordningerne for andre VE-teknologier end solcelleanlæg, herunder bølgekraft, vandkraft og

solfangere

2.4.1. Gældende ret

Der ydes pristillæg for elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet, fra anlæg med en

installeret effekt på 6 kW eller derunder, og som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere,

jf. § 43 a, stk. 7.

For elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet, fra særlige biomasseanlæg med en

installeret effekt på 6 kW eller derunder, og som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere,

kan der ydes pristillæg i medfør af § 44.

Efter VE-lovens § 47, stk. 9, nr. 1-3, ydes pristillæg for elektricitet, som leveres til det kollektive

elforsyningsnet, fra andre VE-teknologierne end solcelleanlæg, herunder bølgekraft, vandkraft og

solfangere, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere.

For så vidt angår pristillægget, der ydes i medfør af støtteordningerne, og det EU-retlige grundlag

for støtteordningerne henvises der til bemærkningerne i afsnit 2.1.1.2. ovenfor.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med forslaget indsættes et loft i form af en pulje i de eksisterende støtteordninger for små

biogasanlæg, støtteordningen for særlige biomasseanlæg og de 3 støtteordninger for andre VE-

teknologier end solcelleanlæg, herunder bølgekraft, vandkraft og solfangere, således, at der alene

kan gives tilsagn om pristillæg inden for en nærmere afgrænset pulje på 1 MW i hver af

ordningerne.

Indsættelse af en pulje vil sikre, at der ikke sker en uforudset og ukontrolleret udbygning i medfør

af hver af ordningerne. For hver af de 5 ordningerne foreslås, at der indsættes en puljebegrænsning,.

Det er på denne baggrund, at der foreslås indsat en puljebegrænsning i ordningerne.

Indsættelse af puljerne i støtteordningerne vil blive anmeldt efter den generelle

gruppefritagelsesforordning for statsstøtte, efter at loven er trådt i kraft. Der henvises til afsnit 8

nedenfor om forholdet til EU-retten for en nærmere beskrivelse heraf.

2.5. Frist for nettilslutning i ordningen for solcelleanlæg, der er nettilsluttet den 11. juni 2013 eller

senere og indsættelse af frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg i ordningerne for

solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller derunder, som er nettilsluttet senest den 10.

juni 2013, i ordningen for fælles solcelleanlæg, der nettilsluttet senest den 10. juni 2013 og i

ordningen for solcelleanlæg, der er nettilsluttet den 11. juni 2013 eller senere

2.5.1. Gældende ret

VE-loven indeholder en række overgangsordninger vedrørende pristillæg for elektricitet fra visse

solcelleanlæg, som blev indsat ved lov nr. 900 af 4. juli 2013, § 4, stk. 7-9. Overgangsordningerne

blev indført for at sikre, at visse projekter ikke kom i klemme i forbindelse med indførelse af

udbygningsbegrænsning , herunder i forhold til investeringer, der inden indsættelse af

udbygningsloftet, var foretaget i tillid til afregningssatserne i den hidtidige lov, jf. lov nr. 1390 af

23. december 2013, men som følge af en lovændring ved lov nr. 199 af 20. marts 2013, ikke

længere kunne opnå støtte.

Anlægsejere, der havde indgået bindende og ubetinget aftale om køb af solcelleanlæg inden

fremsættelse af lov nr. 199 af 20. marts 2013, havde mulighed for at opnå støtte efter ordningerne i

§ 4, stk. 7-9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013.

Overgangsordningen indebærer, at for solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller

derunder, som ikke er etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, opført med

henblik på opsætning af solceller eller tilsluttet i egen forbrugsinstallation med en samlet effekt på 6

kW eller derunder pr. husstand, og som er nettilsluttet efter den 19. marts 2013, dog senest den 10.

juni 2013, vil der efter gældende ret ydes et forhøjet pristillæg, som fastsættes således, at dette og

den markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, i loven, tilsammen udgør en afregningspris på

130 øre pr. kWh, jf. § 47, stk. 5, nr. 1. Pristillægget ydes for elektricitet, der leveres til det kollektive

elforsyningsnet. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.

For elektricitet fra fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger,

som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, og som er nettilsluttet efter den 19. marts

2013, dog senest den 10. juni 2013, indebærer overgangsordningen, at der ydes et forhøjet

pristillæg, som fastsættes således, at dette og den markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1,

tilsammen udgør en afregningspris på 145 øre pr. kWh. Pristillægget ydes for elektricitet, der

leveres til det kollektive elforsyningsnet. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.

Det er en forudsætning for at være omfattet af støtteordningen i § 4, stk. 7, og stk. 8, at anlægget

ikke er omfattet af stk. 4. Det betyder, at man ikke kan opnå pristillæg efter stk. 7 og 8, hvis

elektricitet er fremstillet på elproduktionsanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere,

hvis ejeren har indgået bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november

2012, eller netvirksomheden senest den 20. december 2012 har modtaget anmeldelse af anlægget

med henblik på registrering i et register oprettet efter § 85 a, stk. 2, nr. 2, i lov om elforsyning og

anlægget er nettilsluttet senest den 31. december 2013.

Det er yderligere en forudsætning for at være omfattet af støtteordningerne i § 4, stk. 7, og stk. 8, at

ejeren har indgået bindende og ubetinget aftale om køb af solcelleanlægget senest den 20. marts

2013, dog må der gerne være taget forbehold for, at kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgning

efter lov om planlægning eller har modtaget ansøgning om byggetilladelse efter byggeloven eller

regler udstedt i medfør heraf. Derudover skal mindst én af følgende handlinger være foretaget

senest den 20. marts 2013, og må ikke efterfølgende være trukket tilbage. Handlingerne er, at

kommunalbestyrelsen har modtaget en ansøgning efter lov om planlægning, eller har modtaget

ansøgning om byggetilladelse, at netvirksomheden har modtaget anmeldelse af anlægget med

henblik på registrering i stamdataregistret, eller har modtaget anmodning om nettilslutning.

Efter støtteordningen for solcelleanlæg nettilsluttet den 11. juni 2013 eller senere, ydes et forhøjet

pristillæg efter § 47, stk. 5, nr. 1-4, i stedet for pristillæg efter § 47, stk. 6-8.

For elektricitet fra solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som

ikke er opført med henblik på opsætning af solceller jf. § 47, stk. 5, nr. 1, og solcelleanlæg, der er

tilsluttet i egen forbrugsinstallation med en installeret effekt på 6 kW eller derunder og som ikke

opfylder kravene i nr. 1, jf. § 47, stk. 5, nr. 2, ydes et pristillæg efter § 47, stk. 5, nr. 1. Pristillægget

fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris til sammen udgør en

afregningspris på 130 øre pr. kWh. For elektricitet fremstillet på anlæg nettilsluttet den 1. januar

2014 eller senere fastsættes afregningsprisen på samme måde, dog således, at afregningsprisen

nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh fra og med 1. januar 2014 og til og med 1. januar 2018. For

anlæg nettilsluttet i 2017 udgør afregningsprisen 74 øre pr. kWh. Pristillægget ydes for elektricitet,

der leveres til det kollektive elforsyningsnet. Efter bestemmelsen ydes pristillægget i 10 år fra

nettilslutningstidspunktet med den afregningspris, der gælder på tidspunktet for nettilslutningen.

For elektricitet fra fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger,

som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller jf. § 47, stk. 5, nr. 3, ydes et forhøjet

pristillæg, der fastsættes således, at dette og den markedspris, der er fastsat efter bestemmelsen i

lovens § 51, stk. 2, nr. 1, tilsammen udgør en afregningspris på 145 øre pr. kWh. For elektricitet

fremstillet på anlæg nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere fastsættes afregningsprisen på

samme måde, dog således, at afregningsprisen nedsættes årligt med 17 øre pr. kWh fra og med 1.

januar 2014 og til og med 1. januar 2018. For anlæg nettilsluttet i 2017 udgør afregningsprisen 94

øre pr. kWh. Pristillægget ydes for elektricitet, der leveres til det kollektive elforsyningsnet. Efter

bestemmelsen ydes pristillægget i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med den afregningspris, der

gælder på tidspunktet for nettilslutningen.

For elektricitet fra fælles solcelleanlæg som ikke er omfattet af nr. 3, og som ikke er tilsluttet egen

forbrugsinstallation jf. § 47, stk. 5, nr. 4, fastsættes pristillægget således, at dette og den

markedspris, der er fastsat efter bestemmelsen i lovens § 51, stk. 2, nr. 1, tilsammen udgør en

afregningspris på 90 øre pr. kWh. For elektricitet fremstillet på anlæg nettilsluttet den 1. januar

2014 eller senere fastsættes afregningsprisen på samme måde, dog således, at afregningsprisen

nedsættes årligt med 6 øre pr. kWh fra og med 1. januar 2014 og til og med 1. januar 2018. For

anlæg nettilsluttet i 2017 udgør afregningsprisen 94 øre pr. kWh. Pristillægget ydes for elektricitet,

der leveres til det kollektive elforsyningsnet. Efter bestemmelsen ydes pristillægget i 10 år fra

nettilslutningstidspunktet med den afregningspris, der gælder på tidspunktet for nettilslutningen.

Det er en forudsætning for at opnå pristillæg i medfør af støtteordningen i § 4, stk. 9, i lov nr. 900 af

4. juli 2013, at anlægget ikke må være omfattet af stk. 4. Det følger af stk. 4, at der ydes pristillæg

til elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet, fra anlæg nettilsluttet den 20.

november 2012 eller senere, hvis ejeren har indgået bindende aftale om køb af

elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012, eller netvirksomheden senest den 20.

december 2012 har modtaget anmeldelse af anlægget med henblik på registrering i et register

oprettet efter § 85 a, stk. 2, nr. 2, i lov om elforsyning, og anlægget er nettilsluttet senest den 31.

december 2013.

Det er yderligere en forudsætning for at opnå pristillæg i medfør af støtteordningen i § 4, stk. 9, i

lov nr. 900 af 4. juli 2013, at enten kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgning efter lov om

planlægning, kommunalbestyrelsen har modtaget ansøgning om byggetilladelse, netvirksomheden

har modtaget anmeldelse af anlægget med henblik på registrering i stamdata, eller at

netvirksomheden har modtaget anmodning om nettilslutning af anlægget. Denne handling skal være

foretaget senest den 11. juni 2013.

Støtteordningerne efter § 4, stk. 7-9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013 blev statsstøttegodkendt af Europa-

Kommissionen den 24. oktober 2014 (statsstøttesag SA.36204). Statsstøttegodkendelsen udløb den

31. december 2016. Potentielle støttemodtagere, der opfylder betingelserne for støtte efter § 4, stk.

7-9 har retskrav på udbetaling af pristillæg efter ordningerne.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring

2.5.2.1. Frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg i ordningerne for solcelleanlæg med en

installeret effekt på 400 kW eller derunder, som er nettilsluttet senest den 10. juni 2013, i ordningen

for fælles solcelleanlæg, der nettilsluttet senest den 10. juni 2013 og i ordningen for solcelleanlæg,

der er nettilsluttet den 11. juni 2013 eller senere

Det foreslås, at der som betingelse for udbetaling af pristillæg efter støtteordningerne i § 4, stk. 7-9 i

lov nr. 900 af 4. juli 2013 indsættes en frist for, at Energinet.dk har modtaget ansøgning om

udbetaling af pristillæg senest den 31. marts 2018. Formålet med at indsætte en ansøgningsfrist er,

at der ikke flere år efter ordningernes statsstøtteretlige grundlag er ophørt, ansøges om udbetaling af

pristillæg, idet potentielle støttemodtagere efter de gældende regler har haft over 4 år til at ansøge

om udbetaling af pristillæg efter ordningerne.

Indsættelse af ansøgningsfristen indebærer, at ansøgning om udbetaling skal være modtaget af

Energinet.dk senest den 31. marts 2018 for at kunne få udbetalt pristillæg efter støtteordningerne for

solcelleanlæg i medfør af § 4, stk. 7-9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013.

2.5.2.2. Indsættelse af nettilslutningsfrist og frist for ansøgning om pristillæg i ordningen for

solcelleanlæg nettilsluttet den. 11. juni 2013 eller senere

Da støtteordningen for solcelleanlæg, der er nettilsluttet den 11. juni 2013 eller senere, er en åben

ordning i den forstand, at der ikke er indsat en seneste frist for nettilslutning af disse solcelleanlæg,

foreslås det, at der indsættes en seneste frist for nettilslutning som fastsættes til den 31. december

2017. Formålet med at indsætte en frist for nettilslutning til senest den 31. december 2017 som

betingelse for at opnå støtte, er at lukke ordningen. På det tidspunkt vil potentielle støttemodtagere

efter de gældende regler har haft over 4 år til at nettilslutte og ansøge om udbetaling af pristillæg

efter ordningen.

Indsættelse af tidsbegrænsningen indebærer, at nettilslutning skal være sket senest den 31.

december 2017, for at kunne få udbetalt pristillæg efter støtteordningen for solcelleanlæg

nettilsluttet den 11. juni 2013 eller senere i medfør af § 4, stk. 9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Balancegodtgørelsen

Nedjusteringen fra 1,3 øre pr. kWh til 0,9 øre pr. kWh afspejler, at de historiske faktiske

balanceringsomkostninger er faldet. Beregninger for omkostningerne på det kommercielle

balanceringsmarked er baseret på gennemsnitsberegninger, dvs. i nogle områder og for nogle

selskaber er omkostningerne højere og for nogle lavere. Beregningerne er vægtet mellem

produktionen i Øst- og Vestdanmark samt mellem selskaber. Den nedjusterede balancegodtgørelse

skønnes at reducere PSO-udgifterne og efter 2021 statens udgifter svarende til ca. 331 mio. kr.

opgjort i faste 2017-priser for perioden 2018-2037.

Indsættelse af pulje i fem støtteordninger

Loftet for udbygningen i støtteordningerne i VE-lovens § 43 a, stk. 7, § 44, og § 47, stk. 9, skønnes

ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige. Ifølge Energinet.dk er der i dag ikke

anlæg, der modtager støtte efter ordningerne, og der er i Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017

ikke antaget en udbygning fremadrettet med anlæg, der kan blive omfattet af ordningerne. Puljen

vurderes således ikke at have en betydning i forhold til udgifter på finansloven.

Lovforslaget vurderes herudover ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Balancegodtgørelsen

De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil i gennemsnit være uændrede. Det er en

forudsætning for de gældende statsstøttegodkendelser, at godtgørelsen modsvarer de faktiske

historiske balanceringsomkostninger. Reduktionen af godtgørelsen afspejler således, at

erhvervslivet har og forventes at få reducerede omkostninger til balancering i gennemsnit. For nogle

vindmølleejere vil ændringen betyde, at nogle vindmølleejere ikke vil få godtgjort hele

omkostningen til balancering, mens det for andre betyder, at godtgørelsen vil overstige

omkostningen. I gennemsnit skønnes det, at godtgørelsen ikke overstiger omkostningerne.

Indsættelse af pulje i fem støtteordninger

I Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017 er der ikke antaget en udbygning fremadrettet med

anlæg, der kan blive omfattet af ordningerne i § 43 a, stk. 7, § 44 og § 47, stk. 9. Denne antagelse er

primært begrundet i, at de gældende rammevilkår og støtteniveau ikke vurderes at give

tilstrækkeligt stort incitament til, at der investeres i anlæg, der kan blive omfattet af ordningerne.

Det vurderes, at under de gældende rammevilkår og støtteniveau vil det kræve markante fald i

teknologiomkostningerne, før man vil se en udbygning med de omfattede typer af anlæg. Samlet set

vurderes loftet derfor ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget vurderes herudover ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget vurderes således ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

7. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Lovforslaget vurderes ikke at have regionale konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Den grønne ordning for vindmøller på land bortset fra husstandsvindmøller er godkendt af Europa-

Kommissionen den 11. marts 2009 (statsstøttesag N 354/2008). Støtteordningen er godkendt efter

de tidligere gældende retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (2008/C 82/01).

Statsstøttegodkendelsen udløber den 21. februar 2018, hvorfor der alene kan gives tilsagn om

tilskud til og med den 20. februar 2018. Da bestemmelserne i VE-loven om den grønne ordning

ikke er tidsmæssigt afgrænset, vurderes det nødvendigt at indsætte en frist i overensstemmelse med

udløb af statsstøttegodkendelsen i de gældende regler for at bringe overensstemmelse mellem

statsstøttegodkendelsen og VE-loven. Indsættelse af fristen indebærer, at for at kunne opnå

muligheden for udbetaling af tilskud skal kommunerne have opnået et tilsagn om tilskud i medfør af

den grønne ordning efter VE-lovens §§ 18-20, inden den 21. februar 2018.

Støtteordningerne i medfør af VE-lovens § 43 a, stk. 7, § 44, stk. 2, og § 47, stk. 9 blev oprindeligt

statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen den 24. oktober 2014 (SA.36204) med varighed indtil

udgangen af 2016. Den 25. januar 2017 blev ordningerne statsstøtteanmeldt til Europa-Kommission

efter den generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte (Europa-Kommissionens forordning

(EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre

marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), med varighed fra og med 1. januar 2017 til og

med 31. december 2020 (statsstøttesag SA.47408, SA.47403 og SA.47404). Indsættelse af fristen

indebærer at for at kunne opnå muligheden for udbetaling af pristillæg efter VE-lovens § 43 a, stk.

7, § 44, stk. 2 og § 47, stk. 9, skal støttemodtagere have opnået et tilsagn om pristillæg inden

udgangen af 2020. Det betyder, at der ikke kan gives tilsagn om prisstillæg efter ordningerne § 43 a,

stk. 7, § 44, stk. 2, og § 47, stk. 9, i VE-loven for elektricitet fra små anlæg, der anvender biogas

eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse som energikilde, særlige anlæg, der anvender

biomasse som energikilde og fra andre VE-teknologier end solcelleanlæg, herunder bølgekraft,

vandkraft og solfangere, efter udgangen 2020.

Det følger af Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelser (N 342/2003 af 16. marts 2004, N

602/2004 af 9. november 2005, og N 354/2008 af 10. marts 2009), at Danmark er forpligtet til at

nedsætte balancegodtgørelsen, hvis balancegodtgørelsen overstiger de gennemsnitlige historiske

faktiske balanceringsomkostninger på det kommercielle marked. I forbindelse med den løbende

kontrol af balancegodtgørelsen er der fundet grundlag for nedjustering af godtgørelsen i

overensstemmelse med Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelser.

Indsættelse af pulje på 1 MW i hver af støtteordningerne for små anlæg, der anvender biogas eller

forgasningsgas fremstillet med biomasse som energikilde, jf. § 43 a, stk. 7, særlige anlæg, der

anvender biomasse som energikilde, jf. § 44, og VE-teknologierne bølgekraft, vandkraft og

solfangere, jf. § 47, stk. 9, nr. 1-3, i medfør af lovforslagets § 1, nr. 6, 7 og 8, vil blive anmeldt efter

den generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte (Europa-Kommissionens forordning (EU)

Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i

henhold til traktatens artikel 107 og 108). Det skyldes, at denne del af lovforslaget medfører en

ændring af kriterierne for tildeling af støtte i forhold til de allerede anmeldte støtteordninger, og at

der er tale om anmeldelsespligtige ændringer.

Bortset fra de statsstøtteretlige aspekter jf. nærmere ovenfor, er der ingen andre relevante EU-retlige

aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har i perioden fra den 30. juni 2017 til den 14. august 2017 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet,

Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biofos A/S, Bech-Bruun,

Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen

for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og

Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CO-industri, Copenhagen

Merchants, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES

APS, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S,

Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk

Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities

Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas

Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi ApS, Dansk Miljøteknologi, Dansk

Shell A/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk

Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Maritime,

Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, De

frie Energiselskaber, DEA Deutsche Erdoel AG, Debra – Energibranchen, DELTA Dansk

Elektronik, Det Økologiske Råd, DI – Organisation for erhvervslivet,

Dommerfuldmægtigforeningen, DONG Energy A/S, DTU – Institut for Vindenergi, DTU –

Myndighedsbetjening, E.ON Danmark A/S, Energi- og olieforum.dk, Energie Baden-Württemberg

AG, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen,

Energitilsynet, Eniig, Eurowind Energy A/S, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F),

Finansrådet, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister

(FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA),

Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af

Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af

Energi, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Green Network, Greenpeace, GreenTech

Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen, Hess ApS,

HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i

Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk- og

Teglværksforeningen (bygitegl.dk), Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, KL – Center for Intern

Økonomi og Administration, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og

interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen,

Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns

Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere,

Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Miljøpartiet De Grønne, Mærsk

Drilling, Mærsk Olie og Gas A/S, Maabjerg Energy Center – MEC, NEAS Energy A/S, NGF

Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco,

Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark,

Partnerskab for Termisk Forgasning,

Partnerskabet for Brint

og Brændselsceller, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), SE, Solar

Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solenergi Danmark A/S, Spyker Energy ApS,

Statens ByggeforskningsInstitut, Statoil A/S, Statoil Refining Denmark A/S, Syd Energi, Tekniq,

Teknologisk Institut, TREFOR, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende

Energi, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas

Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, Wintershall Nordszee B.V., WWF

Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg Portland A/S, Aalborg

Universitet, Aarhus Universitet og Solar Lightning Consultants ApS.

10. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Nedjusteringen af

balancegodtgørelsen fra 1,3

øre pr. kWh til 0,9 øre pr.

kWh forventes at reducere

PSO-udgifterne og efter 2021

statens udgifter med ca. 331

mio. kr. opgjort i faste 2017-

priser for perioden 2018-

2037.

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

Ingen

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

Administrative

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Miljømæssige konsekvenser

Administrative

konsekvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Det følger af Europa-Kommissionens

statsstøttegodkendelser (N 342/2003 af 16. marts 2004, N

602/2004 af 9. november 2005, og N 354/2008 af 10. marts

2009), at Danmark er forpligtet til at nedsætte

balancegodtgørelsen, hvis balanceringsydelsen overstiger

de gennemsnitlige historiske faktiske

balanceringsomkostninger på det kommercielle marked. I

forbindelse med den løbende kontrol af

balancegodtgørelsen er der grundlag for nedjustering af

godtgørelsen i overensstemmelse med Europa-

Kommissionens godkendelser af ordningen.

Indsættelse af pulje på 1 MW i hver af støtteordningerne

for små anlæg, der anvender biogas eller forgasningsgas

fremstillet med biomasse som energikilde, jf. § 43 a, stk. 7,

særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde, jf. §

44 og andre VE-teknologier end solcelleanlæg, herunder

bølgekraft, vandkraft og solfangere, jf. § 47, stk. 9, nr. 1-3,

i medfør af lovforslagets § 1, nr. 6-8, vil blive anmeldt efter

den generelle gruppefritagelsesforordning (Europa-

Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni

2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det

indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108).

Det skyldes, at denne del af lovforslaget medfører en

ændring af kriterierne for tildeling af støtte i forhold til de

allerede anmeldte støtteordninger, og at der er tale om

anmeldelsespligtige ændringer.

Overimplementering af EU-

retlige

minimumsforpligtelser

(sæt X)

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr.1

Det følger af VE-lovens § 9, stk. 1, at den, som ønsker at opstille vindmøller, som kræver VVM-

tilladelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),

skal afholde et offentligt møde inden 4 uger før udløb af høringsfristen for det offentliggjorte

forslag til kommuneplantillæg med tilhørende miljøkonsekvensrapport.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 9, stk. 1,

at henvisningen til offentliggjorte forslag til

kommuneplantillæg udgår.

Forslaget er en konsekvens af, at det med virkning fra 1. januar 2014 er besluttet at forenkle VVM-

processen således, at VVM-processen adskilles fra kravet om, at der skal udarbejdes et

kommuneplantillæg. En ændring af planloven i 2014 indebar, at der ikke længere skal udarbejdes et

kommuneplantillæg, hvis projektet kan rummes inden for den gældende planlægning i kommunen.

Ordningen fra 2014 er videreført med lov om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM), som fra 16. maj 2017 erstatter planlovens regler om VVM. Med den

foreslåede ændring af VE-lovens § 9, stk. 1, 1. pkt. sikres det, at VE-loven afspejler den nuværende

VVM-proces, hvor miljøkonsekvensrapporten fungerer som et beslutningsgrundlag for VVM-

tilladelsen til et konkret projekt.

Til nr. 2

Det følger af § 18, i VE-loven, at kommuner i henhold til VE-lovens § 18, stk. 1, kan søge om

tilskud til initiativer, som iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af nye vindmøller

på land, der er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere (den grønne ordning). Ordningen

gælder ikke for vindmøller, der er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, stk. 1

(husstandsvindmøller). Efter ordningen ydes der tilskud med et beløb, som svarer til 0,4 øre pr.

kWh for 22.000 fuldlasttimer for hver vindmølle. Udbetaling af tilskud er betinget af, at

kommunalbestyrelsen har opnået tilsagn om tilskud fra Energinet.dk forinden kommunens

påbegyndelse af projektet og at den eller de pågældende vindmøller nettilsluttes. Det fremgår

endvidere af bestemmelsen, at tilsagn om tilskud søges hos Energinet.dk, jf. stk. 2, og at der kan

gives tilsagn om tilskud til udgifter til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative

værdier i kommunen og til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik

på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen, jf. stk. 3.

Det følger af de foreslåede ændringer af bestemmelsen i

§ 18, stk. 1,

i VE-loven, at der alene kan

gives tilsagn om tilskud efter den grønne ordning til og med den 20. februar 2018, og at det er en

betingelse for udbetaling af tilskud fra den grønne ordning, at Energinet.dk har modtaget ansøgning

om hel eller delvis udbetaling senest den 20. februar 2020.

Baggrunden for den foreslåede ændring i § 18, stk. 1, hvorved det indsættes, at der alene kan gives

tilsagn om tilskud efter den grønne ordning til og med den 20. februar 2018, er, at støtteordningen

er statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen til og med 20. februar 2018, hvilket indebærer, at

der ikke kan gives tilsagn om tilskud efter den 20. februar 2018, jf. afsnit 2.1. i de almindelige

bemærkninger. Virkningen af den foreslåede ændring er, at det nu fremgår af § 18, stk. 1, at der

alene kan gives tilsagn om tilskud efter den grønne ordning, jf. §§ 18-20, til og med den 20. februar

2018. Ændringen medfører, at kommuner for at kunne opnå tilskud skal have opnået et tilsagn om

tilskud fra Energinet.dk i medfør af §§ 18-20, senest den 20. februar 2018.

Baggrunden for den foreslåede ændring i form af indsættelse af frist for ansøgning om udbetaling

om tilskud i § 18, stk. 1, er, at der ikke flere år efter udløb af statsstøtteordningen, kan ansøges

udbetaling af tilskud. Virkningen af den foreslåede ændring er, at det er en betingelse for udbetaling

af tilskud, at Energinet.dk har modtaget ansøgning om hel eller delvis udbetaling af tilskud senest

den 20. februar 2020. Ændringen medfører, at det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at

Energinet.dk senest den 20. februar 2020 skal have modtaget ansøgning om hel eller delvis

udbetaling af tilskud. Det betyder, at ansøgninger om hel eller delvis udbetaling af tilskud som

Energinet.dk modtager efter den 20. februar 2020, afvises. Er der alene ansøgt om delvis udbetaling

inden den 21. februar 2020, kan der ikke efter fristen imødekommes ansøgning om udbetaling for

restbeløbet.

Det bemærkes, at Energinet.dk har afholdt en workshop i april 2017 om den grønne ordning, hvor

alle kommuner med midler til projekter blev inviteret med henblik på en gennemgang af hvilke

krav, der stilles til en ansøgning med henblik på at sikre en smidig ansøgningsproces. Baggrunden

for den afholdte workshop var netop, at den grønne ordning udløber den 21. februar 2018, og at det

indebærer, at der ikke kan gives tilsagn om tilskud efter at ordningen udløber.

Ansøgninger om tilsagn om tilskud, som Energinet.dk har modtaget inden udløb af

statsstøttegodkendelsen den 21. februar 2018, men hvor der ikke er ydet tilsagn om tilskud forinden,

vil skulle meddeles afslag under henvisning til, at ordningens statsstøttegodkendelse er udløbet. Det

bemærkes, at Energinet.dk inden for de typiske sagsbehandlingstider – indtil

statsstøttegodkendelsen udløber – skal behandle ansøgninger om tilsagn om tilskud på samme vis,

som Energinet.dk hidtil har behandlet sådanne ansøgninger. Energinet.dk har oplyst, at der pr. 9.

juni 2017 forelå ca. 25 ubehandlede ansøgninger om tilsagn om tilskud efter den grønne ordning, jf.

§§ 18-20, i VE-loven.

Det forventes, at der i oktober 2017 fremsættes et lovforslag, hvorved bl.a. kompetencen til at give

tilsagn om støtte overføres fra Energinet.dk til energi-, forsynings- og klimaministeren, som vil

videredelegere kompetencen til Energistyrelsen, med virkning fra den 1. januar 2018.

Til nr. 3

Det følger af VE-lovens § 29, stk. 1, 1. pkt., at anlæg omfattet af § 25, stk. 1, først må tages i drift

med henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af energi-, forsynings- og

klimaministeren.

Det følger af den foreslåede ændring af § 29, stk. 1, 1. pkt., at der indsættes en henvisning til

dispensationshjemlen i det foreslåede § 29, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 4

Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg

på søterritoriet og i den eksklusive zone (elproduktionsanlæg på havet) samt væsentlige ændringer i

bestående anlæg kan først foretages efter forudgående tilladelse fra energi-, forsynings- og

klimaministeren, jf. VE-lovens § 25, stk. 1 (elproduktionstilladelse).

Efter VE-lovens § 25, stk. 2, kan etableringstilladelse kun gives til ansøger, som skønnes at have

den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan stille

vilkår om krav til økonomiske og tekniske forhold i forbindelse med den senere drift af

elproduktionsanlægget, jf. VE-lovens § 25, stk. 3.

Det fremgår af VE-lovens § 29, stk. 1, at anlæg omfattet af § 25, stk. 1, først må tages i drift med

henblik på udnyttelse af energi, når tilladelse hertil er givet af energi-, forsynings- og

klimaministeren (elproduktionstilladelse). Tilladelse kan gives, når ansøgeren dokumenterer, at bl.a.

vilkår stillet i etableringstilladelsen er opfyldt, jf. VE-lovens § 29, stk. 2.

Der kan i elproduktionstilladelsen bl.a. stilles vilkår om tekniske og økonomiske forhold vedrørende

drift af anlægget, og om pligt at sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet i tilladelse efter § 25, jf.

VE-lovens § 29, stk. 3.

En elproduktionstilladelse gives normalt for 25 år af gangen og kan efter ansøgning forlænges, jf.

VE-lovens § 29, stk. 1, 2. pkt.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan give tilladelse til, at en elproduktionstilladelse

overdrages til andre, jf. VE-lovens § 29, stk. 4, der bliver § 29, stk. 5. Det fremgår af bemærkninger

til bestemmelsen, at kravet om tilladelse bl.a. skal sikre at de til enhver tid værende ejere har teknisk

og finansiel kapacitet til at drive og bortskaffe anlæggene efter brug.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 4, at energi-, forsynings- og klimaministeren i

særlige situationer skal kunne give dispensation til, at et elproduktionsanlæg på havet drives

midlertidigt uden elproduktionstilladelse. Den foreslåede ændring er et nødvendigt supplement til

elforsyningslovens mulighed for i særlige tilfælde at give dispensation til at drive et

elproduktionsanlæg over 25 MW uden bevilling.

Af elforsyningslovens § 10, stk.1, 1. pkt., fremgår, at elproduktionsanlæg med en kapacitet på over

25 MW kun kan udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra energi-, forsynings- og

klimaministeren.

Drift af elproduktionsanlæg på havet over 25 MW kræver således både en elproduktionstilladelse

efter VE-lovens § 29, stk. 1, og en bevilling efter elforsyningslovens § 10, stk.1.

Af elforsyningslovens § 10, stk. 1, sidste pkt., fremgår det, at energi-, forsynings- og

klimaministeren i særlige tilfælde kan give tilladelse til, at elproduktionsanlæg med en kapacitet på

over 25 MW midlertidigt drives uden bevilling. Ifølge forarbejderne til elforsyningslovens § 10, stk.

1, er bestemmelsen rettet mod den situation, at et realkreditlån i en havvindmøllepark misligholdes.

Her vil realkreditinstituttet som ufyldestgjort panthaver kunne overtage og drive anlægget i en

periode, som må anses for tilstrækkelig til at kunne afsætte anlægget til en virksomhed, som

opfyldes betingelserne for at få bevilling. Dispensationsmuligheden vil endvidere kunne udnyttes i

andre særlige situationer, f.eks. i forbindelse med selskabsmæssige omstruktureringer,

overdragelser, udløb af bevillinger eller i andre situationer, hvor en midlertidig dispensation fra det

ubetingede bevillingskrav vil være velbegrundet.

En tilsvarende dispensationsmulighed findes ikke VE-loven i forhold til en elproduktionstilladelse.

Dispensationsmuligheden i elforsyningsloven har ikke den store værdi for erhververen af

elproduktionsanlægget, hvis denne ikke samtidigt kan få midlertidig tilladelse til at drive

elproduktionsanlæg på havet uden elproduktionstilladelse i henhold til § 29, stk. 1. Ændringen er

således et nødvendigt supplement til elforsyningslovens dispensationsmulighed.

Dispensationshjemlen i elforsyningslovens § 10, stk. 1, sidste pkt. gælder alene for

elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW. Baggrunden herfor er, at kun anlæg over 25

MW kræver bevilling efter elforsyningsloven. Kravet om tilladelse til drift i VE-lovens § 29, stk. 1,

omfatter imidlertid også elproduktionsanlæg på havet med en kapacitet på 25 MW eller derunder.

Den dispensationshjemmel, som foreslås indsat, vil derfor også skulle omfatte elproduktionsanlæg

på havet med en kapacitet på 25 MW eller derunder.

Den med lovforslaget foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 4, er – som det er tilfældet for

elforsyningslovens § 10 – især rettet mod den situation, at et realkreditlån i en havvindmøllepark

misligholdes. Her vil realkreditinstituttet som ufyldestgjort panthaver kunne overtage og drive

anlægget i en periode, som må anses for tilstrækkelig til at kunne afsætte anlægget til en

virksomhed, som opfyldes betingelserne for at få overdraget tilladelsen efter § 29, stk. 4, som bliver

§ 29, stk. 5.

Dispensationsmuligheden vil endvidere kunne udnyttes i andre særlige situationer, f.eks. i

forbindelse med selskabsmæssige omstruktureringer, overdragelser, udløb af tilladelser eller i andre

situationer, hvor en midlertidig dispensation fra det ubetingede tilladelseskrav vil være

velbegrundet.

Med den foreslåede bestemmelse i VE-loven § 29, stk. 4, tilsigtes der ikke en videre

dispensationsadgang end i elforsyningslovens § 10, stk. 1, sidste pkt.

Der vil i forbindelse med ansøgningen om dispensation tages konkret stilling til dispensationens

længde. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at dispensation kun kan gives i en midlertidig

periode.

Med den foreslåede bestemmelse i VE-lovens § 29, stk. 4, gives der også mulighed for, at

elproduktionsanlæg på havet på 25 MW eller derunder, som befinder sig i en af de ovennævnte

beskrevne situationer, kan få en midlertidig dispensation fra det ubetingede krav om

elproduktionstilladelse, hvor dette vil være velbegrundet.

En ansøger der ikke gives fuldt ud medhold til dispensation, kan klage til Energiklagenævnet efter

VE-lovens § 66.

Til nr. 5

Balancegodtgørelse er en kompensation til ejere af vindmøller for de balanceringsomkostninger

ejerne har, når de afsætter den strøm, de producerer, på elmarkedet.

Efter VE-lovens § 35 a, stk. 4, kan der ydes en godtgørelse på 1,3 øre pr. kWh for

balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller nettilsluttet den 1. januar 2014 til og med

20. februar 2018 fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og

havvindmøller omfattet af §§ 35 b og 37.

Efter VE-lovens § 36, stk. 3, kan der ydes en godtgørelse på 1,3 øre pr. kWh for

balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller nettilsluttet i perioden fra og med 21.

februar 2008 til og med 31. december 2013 bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen

forbrugsinstallation, jf. § 41, og havvindmøller omfattet af §§ 35 b og 37.

Efter VE-lovens § 38, stk. 4, kan der ydes en godtgørelse på 1,3 øre pr. kWh for

balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller nettilsluttet senest 20. februar 2008, bortset

fra vindmøller, som modtager pristillæg efter §§ 39-41. Der ydes ikke pristillæg til

elværksfinansierede vindmøller, som er nettilsluttet senest 31. december 1999.

Efter VE-lovens § 43, stk. 3, nr. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren efter forelæggelse

for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om, at godtgørelsen på 1,3 øre pr. kWh

efter § 35 a, stk. 4, § 36, stk. 3, eller § 38, stk. 4, skal nedsættes eller bortfalde.

Det følger af de foreslåede ændringer i bestemmelserne i

§ 35 a, stk. 4, § 36, stk. 3, § 38, stk. 4, og §

43, stk. 3, nr. 1,

at balancegodtgørelsen angives at udgøre 0,9 øre i stedet for det hidtil til gældende

1,3 øre.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at Danmark ifølge Europa-Kommissionens

statsstøttegodkendelser (N 342/2003 af 16. marts 2004, N 602/2004 af 9. november 2005 og N

354/2008 af 10. marts 2009) om balancegodtgørelsen til vindmøller er forpligtet til at nedsætte

balancegodtgørelsen, hvis ydelsen kan leveres billigere på det kommercielle balanceringsmarked.

Som udgangspunkt skal der årligt laves en vurdering af overkompensation. Balancegodtgørelsen er

senest nedjusteret den 1. januar 2017. I forbindelse med den løbende kontrol af balancegodtgørelsen

er der grundlag for nedjustering af godtgørelsen i overensstemmelse med Europa-Kommissionens

godkendelser af ordningen.

Konsekvensen af den foreslåede ændring er, at ejere af vindmøller med virkning fra den 1. januar

2018 modtager en balancegodtgørelse til vindmøller på 0,9 øre pr. kWh.

Bemyndigelsen til at fastsætte nedsættelsen af balancegodtgørelsen på bekendtgørelsesniveau, der

indebærer, at balancegodtgørelsen efterfølgende nedsættes ordensmæssigt ved en lovændring, er

ikke udnyttet, da nedsættelsen af balancegodtgørelsen kunne medtages i nærværende lovforslag, der

har samme ikrafttrædelse som nedsættelsen af balancegodtgørelsen.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 43 a, stk. 7, i VE-loven, at der kan ydes pristillæg for

elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet fra anlæg med en installeret effekt på 6

kW eller derunder, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, og som alene anvender

biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse som energikilde. Pristillæg for elektricitet fra

små biogasanlæg omfattet af § 43 a, stk. 7, som nettilsluttes den 1. januar 2016 eller senere, er bl.a.

betinget af Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets påbegyndelse, jf. § 43 a, stk. 8.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 43 a, stk. 8,

i VE-loven, at for anlæg, som

er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg efter stk. 7 betinget af

Energinet.dk's tilsagn, som alene kan gives indtil udgangen af 2020, forud for projektets

påbegyndelse. Det følger endvidere den foreslåede ændring af bestemmelsen, at for projekter, hvor

der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede

støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. Det fremgår

desuden af den foreslåede ændring af bestemmelsen, at for anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar

2018 eller senere kan der alene gives tilsagn inden for en pulje på 1 MW. Endeligt foreslås det med

ændringen af bestemmelsen, at udbetaling af pristillæg efter stk. 7 er betinget af, at anlægget

nettilsluttes senest den 31. december 2022, og at Energinet.dk har modtaget ansøgning om

udbetaling af pristillæg senest den 31. marts 2023.

Dette betyder, at for anlæg nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, skal valget af det forhøjede

pristillæg ikke blot ske forud for nettilslutningen, men forud for projektets påbegyndelse. Herudover

er det en forudsætning, at Energinet.dk godkender valget forud for projektets påbegyndelse.

Undlader en kommende ejer at indhente tilsagn fra Energinet.dk om valget af forhøjet pristillæg

forud for projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for forhøjet pristillæg for elektricitet fra det

pågældende anlæg. Kravet om tilsagn forud for projektets påbegyndelse er en følge af de vilkår,

som fremgår af Europa-Kommissionens afgørelser fra oktober 2014, men er udformet bredere, end

Europa-Kommissionen har krævet, jf. statsstøtteretningslinerne. Der henvises herudover til

forarbejderne til lov nr. 744 af 1. juli 2015, hvor der foreslås indsat en definition af »projektets

påbegyndelse«, og i forhold til, hvilken vurdering Energinet.dk vil foretage i den forbindelse.

Tilsagnet fra Energinet.dk vil blive givet for elektricitet fremstillet på et anlæg med en nærmere

angivet installeret effekt. Ønsker en ejer derfor efterfølgende at udvide anlægget, vil udvidelsen

blive betragtet som et nyt selvstændigt projekt, som der skal ansøges om tilsagn om, forud for

udvidelsesprojektets påbegyndelse. Ellers fortabes retten til pristillæg for udvidelsen. Udvides ud

over grænsen på 6 kW vil betingelsen for forhøjet pristillæg efter § 43 a, stk. 7, herudover ikke

længere være opfyldt, og der vil ikke kunne ydes pristillæg til anlægget. Det bemærkes i den

forbindelse, at det afregningsmæssigt kan være nødvendigt med flere produktionsmålere, hvis kun

elektricitet fra dele af et anlæg er berettiget til pristillæg. Et anlæg defineres i øvrigt ud fra, om det

er individuelt tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Der kan henvises til forarbejenderne til lov nr.

744 af 1. juli 2015, om forståelsen af grænsen på 500 kW for solcelleanlæg. Det bemærkes i øvrigt,

at det fremgår af § 43 a, stk. 7, at pristillæggets størrelse fastsættes efter tidspunktet for

nettilslutning. Den foreslåede betingelse om Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets

påbegyndelse ændrer ikke herpå.

Baggrunden for den foreslåede ændring om at der alene kan gives tilsagn om pristillæg indtil

udgangen af 2020 i § 43 a, stk. 8, er, at støtteordningen er statsstøtteanmeldt til Europa-

Kommissionen efter den generelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte (Europa-

Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes

forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108) med varighed fra og

med den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2020, jf. afsnit 2.1.1.2. i de almindelige

bemærkninger.

Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr.

projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. Den foreslåede ændring af § 43 a,

stk. 8, indebærer, at udbetalingen af støtten skal stoppes såfremt den overstiger et beløb svarende til

15 mio. euro.

Derudover er baggrunden for indsættelse af en pulje på 1 MW i støtteordningen at sikre, at der ikke

sker en uforudset og ukontrolleret stor udbygning i medfør af ordningen. Endeligt er baggrunden for

indsættelse af en seneste frist for nettilslutning og frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg, at

der ikke flere år efter det statsstøtteretlige udløb af ordningen, ansøges om udbetaling pristillæg.

Virkningen af den foreslåede ændring er, at det nu fremgår af § 43 a, stk. 8, at der alene kan gives

tilsagn om pristillæg for elektricitet fra små anlæg, der alene anvender biogas eller forgasningsgas

fremstillet ved biomasse som energikilde, jf. § 43 a, stk. 7, indtil udgangen af 2020. Lovforslaget

indebærer, at der ikke kan gives tilsagn om pristillæg for elektricitet fra små biogasanlæg omfattet

af § 43 a, stk. 7, efter den 31. december 2020, og at anlægsejere, der har opnået tilsagn om

pristillæg inden udgangen af 2020, har mulighed for at få udbetalt pristillæg i 10 år fra tidspunktet

for nettilslutningen, hvis nettilslutning sker senest den 31. december 2022, og hvis Energinet.dk har

modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 31. marts 2023.

Lovforslaget medfører således, at ejere af særlige anlæg med biogas eller forgasningsgas fremstillet

ved biomasse, som energikilde for at kunne opnå muligheden for udbetaling af pristillæg i 10 år fra

tidspunktet for nettilslutningen vil skulle have opnået tilsagn om pristillæg fra Energinet.dk forud

for projektets påbegyndelse inden udgangen af 2020.

Derudover indebærer lovforslaget, at der ikke kan gives tilsagn om pristillæg for elektricitet fra små

biogasanlæg, jf. § 43 a, stk. 7, når der er givet tilsagn, der tilsammen udgør 1 MW efter ordningen.

Det medfører, at der kan gives tilsagn om pristillæg løbende, indtil der samlet er givet tilsagn om

pristillæg til i alt 1 MW efter bestemmelsen. Det betyder eksempelvis, at hvis der er givet tilsagn

om pristillæg om i alt 950 kW, kan der alene gives yderligere tilsagn 50 kW i medfør af

støtteordningen. Når der er givet tilsagn om pristillæg for i alt 1 MW, kan der ikke længere gives

tilsagn om pristillæg.

Ændringen medfører videre, at der ikke vil kunne ske udbetaling af pristillæg, hvis Energinet.dk

modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg efter den 31. marts 2023. Der henvises i øvrigt til

de almindelige bemærkninger i afsnit 2.5.

Til nr. 7

Efter § 44, i VE-loven ydes pristillæg for elektricitet, som leveres til det kollektive elforsyningsnet,

som produceres ved stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med en installeret effekt

på 6 kW eller derunder, der alene anvender biomasse som energikilde, jf. stk. 1-2. Pristillæg for

elektricitet fra særlige biomasseanlæg omfattet af § 44, stk. 2, som nettilsluttes den 1. januar 2016

eller senere, er bl.a. betinget af Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets påbegyndelse, jf. § 44,

stk. 3.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i

§ 44, stk. 3,

i VE-loven, at for anlæg, som er

nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg efter stk. 2 betinget af

Energinet.dk's tilsagn, som alene kan gives indtil udgangen af 2020, forud for projektets

påbegyndelse. Det følger endvidere af den foreslåede ændring af bestemmelsen, at for projekter,

hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den

samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. Det

fremgår desuden af den foreslåede ændring af bestemmelsen, at for anlæg, som er nettilsluttet den 1.

januar 2018 eller senere kan der alene gives tilsagn inden for en pulje på 1 MW. Endeligt fremgår

det af den foreslåede ændring af bestemmelsen, at udbetaling af pristillæg efter stk. 2 er betinget af,

at anlægget nettilsluttes senest den 31. december 2022, og at Energinet.dk har modtaget ansøgning

om udbetaling af pristillæg senest den 31. marts 2023.