Til høringsparterne
Kontor/afdeling
Center for Energiressourcer
Dato
30. juni 2017
Høring over lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
(Indsættelse af frister for at opnåelse af tilsagn om og ansøgning om udbetaling af
støtte efter den grønne ordning og ordningen for elektricitet produceret på små
anlæg, der anvender biogas eller forgasningsgas fremstillet med biomasse som
energikilde m.v., mulighed for midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden
elproduktionstilladelse, nedjustering af balancegodtgørelse, indsættelse af loft i
støtteordningen for små anlæg, der anvender biogas eller forgasningsgas
fremstillet med biomasse som energikilde m.v., og indsættelse af seneste frister for
nettilslutning og ansøgning om udbetaling af pristillæg i støtteordningen for solcel-
leanlæg nettilsluttet den 11. juni 2013 eller senere m.v.)
Vedlagt sendes lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi i
høring.
I forhold til forslagets hovedelementer, jf. nedenfor, skal det særligt bemærkes, at
der i forhold til gældende ret som noget nyt indsættes nye frister i forhold til en
række støtteordninger, der indebærer, at potentielle støttemodtagere efter VE-
loven skal sikre opnåelse af tilsagn, nettilslutning henholdsvis indgivelse af ansøg-
ninger om støtte inden for et givet tidspunkt.
Forslagets hovedelementer
En række af VE-lovens ordninger berøres af flere forskellige af de følgende dele af
forslaget.
Indsættelse af udløbsdatoer i overensstemmelse med de statsstøtteretlige grundlag
for en række støtteordninger
Formålet med lovforslaget er bl.a. at tydeliggøre, at en række støtteordninger om-
fattet af EU’s statsstøtteregler er tidmæssigt afgrænsede i henhold til det bagved-
liggende EU-retlige grundlag. Det drejer sig om den grønne ordning med udløb 21.
februar 2018, støtteordningen for elektricitet fra små anlæg, der anvender biogas
eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse som energikilde med udløb 31. de-
cember 2020, støtteordningen for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender bio-
masse som energikilde med udløb 31. december 2020, og støtteordningen for elek-
tricitet fra andre VE-teknologier end solcelleanlæg, herunder bølgekraft, vandkraft
og solfangere med udløb 31. december 2020. Det indebærer, at der efter disse
datoer ikke lovligt kan gives tilsagn om støtte efter de pågældende ordninger, fordi
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/5