Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 316
Offentligt
1779919_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. juli 2017
J nr. 2017 - 1473
Orientering om at lovforslag sendes i høring
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til forslag til lov om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi (herefter VE-loven).
I forhold til forslagets hovedelementer, jf. nedenfor, skal det særligt bemærkes,
at der i forhold til gældende ret som noget nyt indsættes nye frister i forhold til
en række støtteordninger, der indebærer at potentielle støttemodtagere efter
VE-loven skal sikre nettilslutning henholdsvis indgivelse af ansøgninger om
støtte inden for et givet tidspunkt.
Forslagets hovedelementer
Indsættelse af udløbsdatoer i overensstemmelse med de statsstøtteretlige
grundlag for en række støtteordninger
Formålet med lovforslaget er bl.a. at tydeliggøre, at en række støtteordninger
omfattet af EU’s statsstøtteregler er tidmæssigt afgrænsede i henhold til det
bagvedliggende EU-retlige grundlag. Det drejer sig om den grønne ordning med
udløb 21. februar 2018, støtteordningen for elektricitet fra små anlæg, der
anvender biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse som energikilde
med udløb 31. december 2020, støtteordningen for elektricitet fra særlige
anlæg, der anvender biomasse som energikilde med udløb 31. december 2020,
og støtteordningen for elektricitet fra andre VE-teknologier end solcelleanlæg,
herunder bølgekraft, vandkraft og solfangere med udløb 31. december 2020.
Det indebærer, at der efter disse datoer ikke lovligt kan gives tilsagn om støtte
efter de pågældende ordninger, fordi det vil være i strid med EU-retten. Udløb af
de statsstøtteretlige grundlag fremgår ikke af VE-lovens bestemmelser for de
pågældende støtteordninger. For at bringe overensstemmelse mellem VE-loven
og de statsstøtteretlige grundlag foreslås det derfor, at de relevante frister
indsættes i VE-loven. Herved vil potentielle støttemodtagere blive
opmærksomme på, at der alene kan gives tilsagn om støtte indtil udløb af det
statsstøtteretlige grundlag for den pågældende ordning.
Indsættelse af seneste frist for nettilslutning
Derudover foreslås det, at der indsættes en nettilslutningsfrist i
støtteordningerne for små biogasanlæg, særlige biomasseanlæg og VE-
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/4
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 316: Udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Frister for opnåelse af tilsagn om og ansøgning om udbetaling af støtte efter den grønne ordning og ordningen for elektricitet fra små anlæg m.v.)
1779919_0002.png
teknologierne bølgekraft, vandkraft og solfangere til senest 2 år efter det
statsstøtteretlige udløb af ordningerne samt en ansøgningsfrist for udbetaling af
pristillæg til senest 3 måneder efter den seneste frist for nettilslutning. Det
indebærer, at anlæg, der ikke har nettilsluttet senest den 31. december 2022 og
ansøgt om udbetaling af pristillæg senest den 31. marts 2023, ikke kan få
udbetalt pristillæg efter ordningerne.
Indsættelse af seneste frist for indgivelse af ansøgning om udbetaling af tilskud i
den grønne ordning
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ansøgningsfrist for udbetaling af
tilskud efter den grønne ordning til senest 2 år efter det statsstøtteretlige udløb
af ordningen. Det indebærer, at kommuner, der ikke har ansøgt om udbetaling
af tilskud på baggrund af et tilsagn senest den 20. februar 2020, ikke kan få
udbetalt tilskud efter den grønne ordning.
Det bemærkes, at udløb af det statsstøtteretlige grundlag for den grønne
ordning medfører, at der ikke kan gives tilsagn om tilskud i medfør af ordningen
efter den 20. februar 2018, idet ordningen udløber den 21. februar 2018.
Ansøgninger om tilsagn om tilskud, som Energinet.dk modtager inden den 21.
februar 2018, men hvor der ikke er ydet tilsagn om tilskud forinden, vil skulle
meddeles afslag under henvisning til, at ordningens statsstøttegodkendelse er
udløbet.
Potentielle ansøgere er i høringsbrevet blevet opfordret til at ansøge om tilsagn
om tilskud snarest muligt og orienteret om, at Energinet.dk inden for de typiske
sagsbehandlingstider
indtil statsstøttegodkendelsen udløber
behandler
ansøgninger om tilsagn om tilskud på samme vis, som Energinet.dk hidtil har
behandlet sådanne ansøgninger. For tilsagn givet inden den 21. februar 2018 vil
det gælde, at der senest den 20. februar 2020 er ansøgt om udbetaling af midler
efter ordningen.
Nedjustering af balancegodtgørelsen
Derudover omfatter lovforslaget forslag om, at balancegodtgørelsen nedjusteres
i overensstemmelse med kravet i Europa-Kommissionens godkendelser af
ordningen. Der skal foretages nedjustering, hvis ydelsen kan leveres billigere på
det kommercielle balanceringsmarked. Balancegodtgørelsen er senest
nedjusteret den 1. januar 2017. Balanceringsomkostningerne var i gennemsnit
1,0 øre pr. kWh i 2016. Med baggrund i den gennemsnitlige nedadgående
tendens på 13 pct. i de seneste tre år nedsættes balancegodtgørelsen således
fra 1,3 øre/kWh til 0,9 øre pr. kWh pr. 1. januar 2018
.
Indsættelse af pulje på 1 MW i en række støtteordninger
Endvidere foreslås det, at der indsættes en pulje på 1 MW i henholdsvis
støtteordningen for små anlæg, der anvender biogas eller forgasningsgas
Side 2/4
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 316: Udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Frister for opnåelse af tilsagn om og ansøgning om udbetaling af støtte efter den grønne ordning og ordningen for elektricitet fra små anlæg m.v.)
1779919_0003.png
fremstillet ved biomasse som energikilde, støtteordningen for særlige anlæg, der
anvender biomasse som energikilde, og i hver af støtteordningerne for andre
VE-teknologier, end solcelleanlæg, herunder bølgekraft, vandkraft og solfangere
(VE-lovens § 47, stk. 9).
Indsættelse af seneste frist for nettilslutning og/eller seneste frist for ansøgning
om udbetaling af pristillæg i en række støtteordninger for solcelleanlæg i lov 900
af 4. juli 2013 (overgangsordninger)
Desuden foreslås det at tidsbegrænse muligheden for at opnå pristillæg for
elektricitet fra solcelleanlæg, der er nettilsluttet den 11. juni 2013 eller senere,
ved at indsætte en seneste frist for nettilslutning til den 31. december 2017 som
betingelse for udbetaling af pristillæg. Den foreslåede ændring medfører, at der
alene kan ydes pristillæg til solcelleanlæg, der er nettilslutning senest den 31.
december 2017. Det foreslås endvidere, at Energinet.dk skal have modtaget
ansøgning om udbetaling af pristillæg efter overgangsreglen senest den 31.
marts 2018.
Potentielle støttemodtagere, der er omfattet af støtteordningen for
solcelleanlæg, der nettilsluttes den 11. juni 2013 eller senere i medfør af lov nr.
900 af 4. juli 2013 bør derfor sikre sig, at nettilslutning sker inden udgangen af
2017. Hvis der ikke sker nettilslutning inden 31. december 2017, og
Energinet.dk ikke modtager ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den
31. marts 2018, kan der ikke udbetales pristillæg efter støtteordningen.
Derudover foreslås det, at der indsættes en seneste frist for ansøgning om
udbetaling af pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg, hvor ejeren blandt andet
har indgået bindende og ubetinget købsaftale om solcelleanlæg senest den 20.
marts 2013, jf. overgangsreglerne i § 4, stk. 7-8, i lov nr. 900 af 4. juli 2013.
Mulighed for midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden
elproduktionstilladelse
Endeligt foreslås indsat en mulighed for midlertidig drift af elproduktionsanlæg
på havet uden elproduktionstilladelse. Der kan opstå tilfælde, hvor der er behov
for, at et elproduktionsanlæg på havet, såsom en havvindmøllepark, i en
midlertidig periode drives uden elproduktionstilladelse. Det kan eksempelvis
være nødvendigt i forbindelse med misligholdelse af et realkreditlån i en
havvindmøllepark, hvor realkreditinstituttet som ufyldestgjort panthaver
overtager og driver anlægget i en midlertidig periode indtil overdragelse af
anlægget til en anden virksomhed, der har den fornødne finansielle kapacitet
m.v., kan finde sted. Dispensationshjemlen er et nødvendigt supplement til
dispensationshjemlen i elforsyningsloven, hvorefter energi-, forsynings- og
klimaministeren kan dispensere fra kravet om bevilling for elproduktionsanlæg
over 25 MW.
Side 3/4
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 316: Udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Frister for opnåelse af tilsagn om og ansøgning om udbetaling af støtte efter den grønne ordning og ordningen for elektricitet fra små anlæg m.v.)
1779919_0004.png
Lovforslaget sendes i ekstern høring ultimo juni 2017 med frist for afgivelse af
høringssvar den 11. august 2017.
Jeg vil i forbindelse med fremsættelsen sende høringssvar og høringsnotat til
udvalgets orientering.
Jeg forventer, at lovforslaget kan fremsættes i Folketinget Okt. I åbningsugen i
2017.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 4/4