EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 313: Orientering om høring af tilføjet bestemmelse i forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 313
Offentligt

Udkast til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om etablering og benyttelse

af en rørledning til transport af råolie og kondensat

(Forbedret tredjepartsadgang i forbindelse med kulbrinteindvinding, påbud om koordination af

tilladelser til efterforskning og indvinding, som er afgrænset i dybden, udvidet tilsyn med

kulbrinteindvinding, reservationer af kapacitet i olierørledningen og separationsfaciliteterne,

opkrævning af bidrag til afviklingsomkostninger samt ny klageadgang i rørledningsloven m.v.)

§1

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011,

som ændret ved lov nr. 535 af 29. april 2015 og § 5 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, foretages følgende

ændringer:

§ 10, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

”Reduktion

i anlægs og rørledningers kapaciteter anses for en væsentlig ændring til en

godkendt plan for indvindingsvirksomheden.”

Efter § 10, stk. 4, indsættes som nye stykker:

”Stk.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan ved godkendelser efter stk. 2 og 3

fastsætte vilkår om, at en rettighedshaver forpligtes til at indgå aftale med en anden

rettighedshaver om investering i plads- og vægtkapacitet på ejerens anlæg, herunder vilkår

om at aftalen skal indeholde vilkår om brugsret til infrastruktur, tilbagekøbsret samt om

betaling for merkapacitet.

Stk. 6.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan ved behandling af ansøgninger efter stk.

2 og 3 videregive fortrolige oplysninger i godkendelsessagen til en anden rettighedshaver

med henblik på dennes vurdering af tredjepartsadgang til de omfattede anlæg og

installationer. Modtageren af sådanne oplysninger har tavshedspligt. Straffelovens §§ 152

og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse. Indgås der ikke aftale om tredjepartsadgang,

tilbageleverer modtageren originaler og kopier samt sletter alle elektroniske kopier af

modtagne oplysninger senest samtidig med modtagerens meddelelse om ikke at ville indgå

aftale om at udnytte infrastrukturkapaciteter til tredjepartsadgang. Forinden videregivelsen

hører ministeren ejeren af de omfattede anlæg og installationer om karakteren og omfanget

af de fortrolige oplysninger i sagen.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 313: Orientering om høring af tilføjet bestemmelse i forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat

Stk. 7.

Udbud af kontrakter om udstyr til brug for gennemførelse af væsentlige ændringer af

kapaciteter på anlæg eller etablering af nye anlæg, der skal godkendes efter stk. 2 eller 3,

kan ikke gennemføres, medmindre rettighedshaveren har indgivet anmeldelse og fremsendt

fyldestgørende oplysninger til energi-, forsynings- og klimaministeren senest 8 uger inden

det planlagte udbud. Såfremt en eventuel udtalelse fra ministeren indeholder ønske om

ændringer til udbuddet, skal udtalelsen afgives senest 2 uger inden udbud.”

Efter § 11 indsættes i

kapitel 3:

”§

11 a.

Har flere rettighedshavere tilladelser til efterforskning og indvinding, som er

afgrænset i dybden, og tilladelserne helt eller delvist omfatter samme geografisk afgrænsede

område, skal rettighedshaverne koordinere efterforskning og eventuel indvinding. Aftaler

herom skal godkendes af energi-, forsynings- og klimaministeren. Opnås der ikke inden

rimelig tid enighed om aftale om koordination, kan ministeren meddele påbud herom og

fastsætte vilkår herfor.”

§ 13, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ”2 år” til: ”4 år”.

Efter § 15 indsættes:

”§ 15 a.

Aftaler om andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding, behandling eller

transport af kulbrinter m.v. etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse efter denne lov

skal sikre, at fortjenesten ved indvindingen fordeles således mellem rettighedshaveren til

forekomsten og infrastrukturejeren, at den hovedsageligt tilfalder rettighedshaveren, mens

infrastrukturejeren beregner sig en rimelig fortjeneste under hensyn til den risiko,

infrastrukturejeren påtager sig i forbindelse med rettighedshaverens brug af anlægget.”

§ 16, stk. 3,

affattes således:

”Energi-,

forsynings- og klimaministeren skal godkende aftaler om andre rettighedshaveres

brug af anlæg til indvinding, behandling eller transport af kulbrinter m.v. etableret i medfør

af godkendelse eller tilladelse efter denne lov og om samordnet udnyttelse af to eller flere

kulbrinteforekomster og kan fastsætte vilkår herfor, herunder om fordeling af omkostninger.

Aftalen skal indsendes til ministeren senest otte dage efter indgåelsen.”

§ 16

indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

”Stk. 5.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte tidsplaner og frister for

forhandlinger om andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding, behandling og

transport af kulbrinter m.v., herunder om frister for parternes tilvejebringelse og udveksling

af oplysninger, som omfattet af stk. 8.

Stk. 6.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan udarbejde standardaftaler til brug for

andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport af kulbrinter

m.v. Standardaftalerne skal offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside. Standardaftaler

kan fraviges ved aftale mellem parterne.

Stk. 7.

Reglerne i stk. 3-6 finder tilsvarende anvendelse for vilkår om, at en rettighedshaver,

der ejer anlæg til indvinding, behandling eller transport af kulbrinter m.v. etableret i medfør

af godkendelse eller tilladelse efter denne lov, forpligtes til at indgå aftale med en anden

rettighedshaver om investering i ekstra kapacitet på ejerens anlæg, herunder om brugsret til

infrastruktur, om tilbagekøbsret, samt om betaling, som fastsættes i medfør af § 10.”

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 8 og 9.

§ 16, stk. 5,

der bliver stk. 8, ændres ”tilvejebringelse af oplysninger” til: ”tilvejebringelse

samt udveksling af oplysninger og aftaler”.

§ 16, stk. 6,

der bliver stk. 9, ændres ”1-5” til: ”1-8”.

10.

Efter § 16 indsættes:

"§

16 a.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan træffe afgørelse om at overdrage retten

til at forhandle aftaler om tredjepartsadgang til ledig kapacitet i en tredjepartsfacilitet på

vegne af ejeren af denne facilitet til ejeren af det anlæg, som tredjepartsfaciliteten er en del

af. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte vilkår for overdragelsen, herunder

om tidsbegrænsning og tilbagekaldelse af forhandlingsretten.

Stk. 2.

Er der truffet afgørelse om en overdragelse efter stk. 1, bevarer ejeren af

tredjepartsfaciliteten retten til den indkomst, som relaterer sig til andres brug af den ledige

kapacitet på tredjepartsfaciliteten. Anlægsejere, der har fået overdraget en forhandlingsret

efter stk. 1, skal varetage ejeren af tredjepartsfacilitetens økonomiske interesser loyalt i

forbindelse med aftaleindgåelse om tredjepartsadgang til den ledige kapacitet.

Stk. 3.

Ejeren af anlægget, som tredjepartsfaciliteten befinder sig på, har ret til at kræve et

rimeligt vederlag af nye tredjeparter for at forhandle om disses adgang til den ledige

kapacitet."

11.

Efter § 17, stk. 2, indsættes som nye stykker:

”Stk.

Reduktion af rørledningers kapaciteter anses for en væsentlig ændring omfattet af

tilladelser meddelt efter stk. 1. Dette gælder dog ikke opstrømsrørledningsnet til naturgas.

Stk. 4.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan ved behandling af ansøgninger efter stk.

1 og 3 videregive fortrolige oplysninger i godkendelsessagen til en anden rettighedshaver

med henblik på dennes vurdering af tredjepartsadgangen til de omfattede anlæg og

installationer. Modtageren af sådanne oplysninger har tavshedspligt. Straffelovens §§ 152

og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse. Indgås der ikke aftale om tredjepartsadgang,

tilbageleverer modtageren originaler og kopier samt sletter alle elektroniske kopier af

modtagne oplysninger senest samtidig med modtagerens meddelelse om ikke at ville indgå

aftale om at udnytte infrastrukturkapaciteter til tredjepartsadgang. Forinden videregivelsen

hører ministeren ejeren af de omfattede anlæg og installationer om karakteren og omfanget

af de fortrolige oplysninger i sagen m.v.

Stk. 5.

Udbud af kontrakter om udstyr til brug for gennemførelse af væsentlige ændringer af

kapaciteter på anlæg eller rørledninger eller etablering af nye anlæg eller rørledninger, der

skal tillades efter stk. 1, kan ikke gennemføres, medmindre rettighedshaveren har indgivet

anmeldelse og fremsendt fyldestgørende oplysninger til energi-, forsynings- og

klimaministeren senest 8 uger inden det planlagte udbud. Såfremt en eventuel udtalelse fra

ministeren indeholder ønske om ændringer til udbuddet, skal udtalelsen afgives senest 2

uger inden udbud.”

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

12.

§ 17, stk. 3,

der bliver stk. 5,

ændres ”Stk. 1 og stk. 2” til: ”Stk. 1-4”.

13.

§ 26, stk. 1,

affattes således:

”Energi-,

forsynings- og klimaministeren kan i forbindelse med behandling af sager,

udøvelse af tilsyn eller overvågning af virksomhed omfattet af undergrundsloven indhente

oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos rettighedshavere

omfattet af loven. Ministeren kan til brug for behandling af sager efter loven, gennemførelse

af tilsyn eller overvågning af virksomhed omfattet af loven pålægge en rettighedshaver at

indsende prøver, rådata, bearbejdningsresultater, fortolkninger og vurderinger samt tekniske

og økonomiske oplysninger. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte frister for

indsendelse af sådanne oplysninger.”

14.

§ 26, stk. 4,

ændres ”tilsynet

modtager”

til: ”energi-,

forsynings- og klimaministeren

modtager i forbindelse med tilsyn eller ved overvågning af virksomhed omfattet af

undergrundsloven”.

15.

§ 30, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter ”efter denne lov”: ”helt eller delvist”.

16.

§ 38, stk. 1,

indsættes som nyt nummer 4:

”4)

som ikke inden for den af ministeren fastsatte frist for aftaleindgåelse eller senest

samtidig med meddelelse om ikke at ville indgå aftale om at udnytte infrastrukturkapaciteter

til tredjepartsadgang sletter eller tilbageleverer fortrolige oplysninger, der videregives i

medfør af § 10 eller § 17.”

§ 38, stk. 1, nr. 3,

ændres ”loven.” til: ”loven,”

§2

I lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, jf.

lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 630 af 8. juni 2016,

foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

”3) et beløb til dækning af den forøgelse af de totale afviklingsomkostninger for anlægget af

olierørledningen, der måtte fremkomme ved ejerens investering i nye anlæg eller

opgradering af eksisterende anlæg omfattet af loven, jf. § 1, stk.

1.”

§ 3, stk. 3,

indsættes efter ”fordelingen og betalingen heraf”: ”samt for reservation af

kapacitet i olierørledningen og separationsfaciliteterne m.v.”

Efter § 3 indsættes:

”§ 3 a.

Ejeren fremsender, hvis der fremkommer væsentlige nye oplysninger, dog mindst en

gang årligt, en vurdering af det fremtidige behov for olietransport- og separationskapacitet

til energi-, forsynings og klimaministeren.

Stk. 2.

Energi-, forsynings- klimaministeren kan på baggrund af ejerens vurdering efter stk.

1 træffe afgørelse om at nedjustere kapacitetsreservationer, som ikke udnyttes eller som

ligger udover et godkendt produktionsprofil.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og klimaministerens afgørelse om ændring af

kapacitetsreservationer, kan kun nedjustere den del af kapacitetsreservationer, som ligger

udover det produktionsprofil, som ligger til grund for godkendelsen i medfør af § 10, stk. 2

eller 3, eller som ikke udnyttes.”

Efter § 5 indsættes:

”§ 5 a.

Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af energi-, forsynings- og

klimaministeren efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2.

Enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser

truffet i medfør af denne lov.

Stk. 3.

Endvidere er lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som

hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager

væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser,

klageberettigede, for så vidt angår miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 1, stk. 2,

hvis afgørelserne tillige er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM).

Stk. 4.

Klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger fra

tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen

dog altid fra bekendtgørelsen. Udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag,

forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 5.

Tilladelser efter § 1, stk. 2, hvor tilladelsen tillige er omfattet af lov om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), må ikke udnyttes,

før klagefristen er udløbet.

Stk. 6.

Klage over en tilladelse til et projekt omfattet af stk. 5 har ikke opsættende virkning,

medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 7.

Afgørelser truffet af Energistyrelsen eller en anden statslig myndighed, som energi-,

forsynings- og klimaministeren har henlagt sine beføjelser til, kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelser efter § 2, stk. 3 og 4 kan dog

af bevillingshaverne indbringes for et voldgiftsnævn, jf. § 6, stk. 2.

Stk. 8.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de

regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er

meddelt.

§ 5 b.

Ved afgørelser i medfør af § 5 a erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, der er

udpeget efter indstilling fra Dansk industri og Landbrugsrådet, af 1 medlem med særlig

sagkundskab inden for efterforskning og indvinding af det pågældende råstof eller inden for

den pågældende lagring eller anden anvendelse af undergrunden og 1 medlem med særlig

sagkundskab inden for havmiljø. Medlemmerne udpeges af energi-, forsynings- og

klimaministeren.

Stk. 2.

Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets

behandling af klager efter § 5 a og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for

Energiklagenævnet.”

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§4

Stk. 1.

Kravet i § 10, stk. 6, gælder ikke kontrakter, som er omfattet af en plan efter § 10, stk. 2, der

er godkendt før 1. januar 2018.

Stk. 2.

§ 5 a finder ikke anvendelse for klager over afgørelser efter lov om etablering og benyttelse

af en rørledning til transport af råolie og kondensat, såfremt klageren har fremsendt klagen til

energi-, forsynings- og klimaministeren eller Energistyrelsen inden lovens ikrafttræden.

§5

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Almindelige bemærkninger

1. Indholdsfortegnelse

....................................................................................................................................... 8

2. Indledning

.................................................................................................................................................... 12

2.1. Lovforslagets indhold

........................................................................................................................... 12

2.2. Baggrund for lovforslaget

..................................................................................................................... 14

3. Lovforslagets hovedpunkter

........................................................................................................................ 15

3.1. Krav om tilladelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren før reduktioner af kapacitet

.............. 15

3.1.1. Gældende ret

.................................................................................................................................. 15

3.1.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.............................................................................................

3.1.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser

................................................................. 16

3.1.4. Den foreslåede ordning

.................................................................................................................. 16

3.2. Godkendelsesvilkår om ekstrakapacitet i infrastruktur

........................................................................ 16

3.2.1. Gældende ret

.................................................................................................................................. 16

3.2.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.............................................................................................

3.2.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser

................................................................. 17

3.2.4. Den foreslåede ordning

.................................................................................................................. 18

3.3. Videregivelse af fortrolige oplysninger

................................................................................................ 18

3.3.1. Gældende ret

.................................................................................................................................. 18

3.3.2. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser

................................................................. 18

3.3.3. Den foreslåede ordning

.................................................................................................................. 19

3.4. Krav om anmeldelse til ministeren før udbud af leverancer på udstyr med lang leveringstid til brug for

udbygning af fund og felter

......................................................................................................................... 19

3.4.1. Gældende ret på området

............................................................................................................... 19

3.4.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.............................................................................................

3.4.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser

................................................................. 20

3.3.4. Den foreslåede ordning

.................................................................................................................. 21

3.5. Koordination af indvinding mellem tilladelser i dybden

...................................................................... 21

3.5.1. Gældende ret

.................................................................................................................................. 21

3.5.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

............................................................... 21

3.5.3. Den foreslåede ordning

.................................................................................................................. 22

3.6. Regler om fordeling af fortjenesten ved indgåelse af aftaler om tredjepartsadgang

............................ 22

3.6.1. Gældende ret

.................................................................................................................................. 22

3.6.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.............................................................................................

3.6.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser

................................................................. 23

3.6.4. Den foreslåede ordning

.................................................................................................................. 23

3.7. Standardaftaler for tredjepartsforhandlinger, pligt til at udveksle oplysninger mellem

forhandlingsparterne samt frister og tidsplaner for forhandlingerne.

.......................................................... 23

3.7.1. Gældende ret

.................................................................................................................................. 23

3.7.2. Eventuelle overvejelser i udvalg mv..............................................................................................

3.7.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser

................................................................. 24

3.7.4. Den foreslåede ordning

.................................................................................................................. 24

3.8. Godkendelse af tredjepartsaftaler

......................................................................................................... 24

3.8.1. Gældende ret

.................................................................................................................................. 24

3.8.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.............................................................................................

3.8.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser

................................................................. 25

3.8.4. Den foreslåede ordning

.................................................................................................................. 26

3.9. Overdragelse af forhandlingsretten over ledig kapacitet i en tredjepartsfacilitet

................................. 26

3.9.1. Gældende ret.

................................................................................................................................. 26

3.9.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.............................................................................................

3.9.3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

............................................................... 26

3.9.4. Den foreslåede ordning

.................................................................................................................. 27

3.10. Udvidelse af oplysningspligten i § 26

................................................................................................ 28

3.10.1. Gældende ret på området

............................................................................................................. 28

3.10.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v...........................................................................................

3.10.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser

............................................................... 28

3.10.4. Den foreslåede ordning

................................................................................................................ 28

3.11. Delvis tilbagekaldelse af tilladelser

.................................................................................................... 28

3.11.1. Gældende ret

................................................................................................................................ 28

3.11.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

............................................................. 29

3.11.3. Den foreslåede ordning

................................................................................................................ 29

3.12. Forlængelse af efterforskningsperioder

.............................................................................................. 29

3.12.1. Gældende ret

................................................................................................................................ 29

3.12.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

............................................................. 29

3.12.3. Den foreslåede ordning

................................................................................................................ 30

3.13. Opkrævning af bidrag til dækning af afviklingsomkostninger i tariffen for olierørledningen

........... 30

3.13.1. Gældende ret

................................................................................................................................ 30

3.13.2. Overvejelser i udvalg m.v.

........................................................................................................... 30

3.13.3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

............................................................. 30

3.13.4. Den foreslåede ordning

................................................................................................................ 30

3.14. Ændret sammensætning af tarif for brug af olierørledningen, justering af regler for reservation af

kapacitet og ændring af kapacitetsreservationer

.......................................................................................... 31

3.14.1. Gældende ret

................................................................................................................................ 31

3.14.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v...........................................................................................

3.14.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser

............................................................... 32

3.14.4. Den foreslåede ordning

................................................................................................................ 33

3.15. Energiklagenævnet som ny klageinstans

............................................................................................ 33

3.15.1. Gældende ret

................................................................................................................................ 33

3.15.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

............................................................. 33

3.15.3. Den foreslåede ordning

................................................................................................................ 34

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

............................................................ 35

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

..................................................... 35

5.1. Skatter, afgifter m.v. ............................................................................................................................. 35

5.2. Administrative konsekvenser ............................................................................................................... 35

5.3. Øvrige efterlevelseskonsekvenser ........................................................................................................ 36

5.4. Adfærdsvirkninger ................................................................................................................................ 36

5.5. Konsekvenser for væksten (BNP-effekter) ........................................................................................... 36

5.6. Afledte konsekvenser ........................................................................................................................... 36

6. De administrative konsekvenser for borgere

............................................................................................... 36

7. De miljømæssige konsekvenser

................................................................................................................... 37

8. Forholdet til EU-retten

................................................................................................................................ 37

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v..

................................................................................................ 37

10. Sammenfattende skema

............................................................................................................................. 37

2. Indledning

2.1. Lovforslagets indhold

Regeringen har i Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale

Venstre og SF af 22. marts 2017 blandt andet aftalt at gennemføre en række ændringer af

undergrundsloven, jf. bekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011 af lov om anvendelse af

Danmarks undergrund med senere ændringer og olierørledningsloven, jf. bekendtgørelse nr. 277 af

25. marts 2014 af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og

kondensat med senere ændringer.

Ændringerne har til formål at forbedre den såkaldte tredjepartsadgang til infrastrukturen i den

danske del af Nordsøen og dermed forbedre mulighederne for kommercielt at udbygge og indvinde

mindre fund af olie og gas. Tredjepartsadgang betyder, at rettighedshavere til tilladelser til

efterforskning og indvinding af kulbrinter, som ønsker at foretage indvinding ved brug af andre

rettighedshaveres anlæg, får mulighed for at få adgang til disse anlæg.

Af Aftalen mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23. marts 2017

fremgår, at parterne er enige om, at det skal være enkelt for alle selskaber at anvende infrastrukturen

i Nordsøen på forudsigelige og rimelige vilkår, og at forhandlinger om adgang til infrastruktur skal

gennemføres hurtigt. Parterne foreslår på denne baggrund, at undergrundsloven ændres for at

forbedre rammerne for gennemførelse af tredjepartsadgangen til infrastruktur i Nordsøen, og at

rørledningsloven ændres med henblik på, at der sikres mere hensigtsmæssige incitamenter for

brugerne til reservation af kapacitet i olierørledningen i Nordsøen og for ejeren af olierørledningen

til nye investeringer i denne. På denne baggrund er parterne desuden enige om, at lovændringerne

indeholder en ændring af reglerne om betaling for brug af olierørledningen og udgør dermed en

ændring til Aftale af 19. maj 1981 mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og

bevillingshaverne.

Lovforslaget er en udmøntning af ovenstående aftaler.

Lovforslaget indeholder forslag om at ændre undergrundsloven således, at energi-, forsynings- og

klimaministeren kan fastsætte vilkår i godkendelser af planer eller ændring til planer for

indvindingsvirksomhed samt i tilladelser til etablering og drift af rørledningsanlæg om, at en

rettighedshaver, som ejer et anlæg, pålægges at indgå aftale med en anden rettighedshaver, der er

potentiel tredjepart om, at denne kan investere i og anvende kapacitet på anlægget.

Lovforslaget indeholder herudover forslag om, at det i undergrundsloven præciseres, at en reduktion

af en kapacitet for et anlæg, herunder rørledningsanlæg, i forhold til grundlaget for en

udbygningsplan godkendt efter undergrundsloven, anses for at være en væsentlig ændring af denne

plan eller tilladelse, og at reduktionen skal godkendes af energi-, forsynings- og klimaministeren.

Det foreslås også, at en rettighedshaver, der ønsker at foretage et udbud af væsentlige kontrakter på

udstyr med lang leveringstid til brug for et nyt anlæg eller udbygning af et eksisterende anlæg, ikke

kan gennemføre udbuddet, medmindre udbyderen har anmeldt de kapacitetsforudsætninger, dette

udstyr vil medføre for det kommende anlæg til energi-, forsynings- og klimaministeren. Ministeren

kan foreslå ændringer til kapaciteter, senest 2 uger inden udbuddet, herunder for at der tages hensyn

til relevante tredjeparters behov for adgang til et infrastrukturanlæg, inden udbuddet gennemføres

og kontrakterne indgås.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at ministeren i forbindelse med ansøgninger om

godkendelse af indvindingsplaner eller ændringer til disse samt tilladelse til etablering af

rørledningsanlæg kan videregive fortrolige oplysninger, der måtte findes relevante heri til en

potentiel tredjepart med henblik på, at denne kan afklare sit behov for adgang til anlægget. Den, der

modtager sådanne oplysninger, har tavshedspligt, og skal, såfremt der ikke ønskes indgået en aftale

om tredjepartsadgang, slette alle modtagne oplysninger senest samtidig med meddelelse om, at der

ikke ønskes en aftale. Manglende overholdelse af tavshedspligten er strafbart efter straffeloven, og

manglende sletning eller tilbagelevering vil være strafbart efter undergrundslovens § 38.

Lovforslaget indeholder ligeledes forslag om, at der skal foregå koordination af efterforsknings- og

indvindingsvirksomhed, hvis flere rettighedshavere har tilladelser til efterforskning og indvinding,

som er afgrænset i dybden, og tilladelserne helt eller delvist er geografisk overlappende. Det

foreslås, at aftaler herom skal godkendes af ministeren. Ligeledes foreslås, at ministeren kan

meddele påbud om koordination samt fastsætte vilkår herfor, såfremt der ikke inden for rimelig tid

opnås enighed om en aftale om koordination.

Lovforslaget indeholder derudover forslag om, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan

forlænge tilladelser til efterforskning efter kulbrinter for en periode på op til 4 år.

Herudover indeholder lovforslaget en præcision i undergrundsloven, hvorefter fordelingen af

fortjenesten ved tredjepartsadgang i aftaler om herom skal være sådan, at den hovedsageligt tilfalder

rettighedshaveren, mens ejer kan beregne sig en rimelig fortjeneste under hensyn til den risiko, som

denne påtager sig i forbindelse med rettighedshaverens brug af anlægget.

Lovforslaget indeholder desuden forslag om, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges

til at træffe beslutning om enkle og klare rammer for forhandlinger i forbindelse med indgåelse af

aftaler om tredjepartsadgang mellem en rettighedshaver, som ejer et anlæg, og en rettighedshaver,

som er potentiel tredjepart til brug af anlægget. Der foreslås, at ministeren kan udarbejde

standardaftaler, som kan fraviges ved aftale mellem forhandlingsparterne. Det foreslås desuden, at

ministeren kan kræve oplysninger og aftaler af relevans for forhandlinger udvekslet mellem

forhandlingsparterne samt fastsætte frister og bindende tidsplaner for forhandlinger om en

tredjeparts adgang til infrastruktur.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal

godkende aftaler om tredjepartsadgang, og at der kan fastsættes vilkår for godkendelsen. Herved

skal det vurderes, om aftalen er i overensstemmelse med formål og hensyn, der skal varetages efter

loven, herunder hensynet til en hensigtsmæssig udnyttelse af råstoffer.

Det foreslås ligeledes, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at træffe afgørelse

om at overdrage retten til at forhandle aftaler om tredjepartsadgang til ledig kapacitet i en

tredjepartsfacilitet på vegne af ejeren af denne tredjepartsfacilitet til ejeren af det anlæg, som

tredjepartsfaciliteten er en del af. Det foreslås ligeledes, at ministeren kan fastsætte vilkår for

overdragelsen.

Det foreslås også, at det i undergrundsloven præciseres, at ministeren kan kræve oplysninger

udleveret, når de er af relevans for behandling af sager, udøvelse af tilsyn eller overvågning af

virksomhed omfattet af loven og sætte frister herfor.

Lovforslaget indeholder desuden en ændring af undergrundslovens regel om tilbagekaldelse af

tilladelser, så det udtrykkeligt fremgår, at reglen også kan danne grundlag for afgørelser om delvis

tilbagekaldelse.

Lovforslaget indeholder forslag om, at der i rørledningsloven skabes en mere fleksibel ordning for

kapacitetsreservationer i olierørledningen, samt at reglerne om sammensætningen af

omkostningselementerne i tariffen for brug af olierørledningen ændres. Herudover foreslås en regel

om, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan træffe afgørelse om, hvorvidt brugernes

kapacitetsreservationer skal ændres, så reservationer, der betydeligt overstiger den forventede

produktion, undgås. Ændringerne af reglerne har til formål at sikre en forbedret udnyttelse af

kapaciteten i olierørledningen.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at ejeren af olierørledningen får mulighed for at

opkræve et beløb til dækning af omkostninger til afvikling af nyinvesteringer. Derved undgås, at

ejeren af olierørledningen undlader at foretage hensigtsmæssige investeringer, fordi den nuværende

regulering ikke giver mulighed for dækning af omkostningerne til afvikling af disse anlæg.

Endelig indeholder lovforslaget nye regler om, at Energiklagenævnet er klageinstans i forhold til

afgørelser omfattet af rørledningsloven.

2.2. Baggrund for lovforslaget

Af undergrundslovens § 2 fremgår, at råstoffer i undergrunden, som ikke har været undergivet

privatøkonomisk udnyttelse her i landet før den 23. februar 1932, tilhører den danske stat. Olie og

gas i undergrunden tilhører således den danske stat. Den nuværende undergrundslov fra 1981 er

baseret på, at tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer omfattet af loven, dvs. først og

fremmest olie og gas, tildeles selskaber på en række nærmere definerede vilkår fastsat af staten. Det

er et bærende princip for undergrundsloven, at ved indvinding på grundlag af tilladelser til

efterforskning og indvinding af råstoffer, herunder olie og gas, skal det sikres, at der opnås et

tilfredsstillende udbytte af en forekomst for såvel samfundet som rettighedshaveren. Overskud ved

indvinding fordeles mellem staten og de selskaber, som i forening udgør rettighedshaveren til

tilladelsen. Fordelingen sker for tiden efter reglerne i kulbrinteskatteloven om betaling af selskabs-

og kulbrinteskat samt ved at Nordsøfonden har andel i alle tilladelser meddelt efter 2004 og i

Eneretsbevillingen fra 1962, som indehaves af DUC. Staten har således som ejer af råstoffer i

undergrunden en økonomisk interesse i, at der sker en hensigtsmæssig udnyttelse af olie og gas i

undergrunden, der sikrer størst mulig værdiskabelse, da det er en forudsætning for at optimere

statens indtægter.

En sådan optimering af statens indtægter forudsætter, at anlæg til indvinding, behandling og

transport udnyttes optimalt, således at disse kan håndtere produktionen fra rettighedshaver, som ejer

anlægget, og eventuelle tredjeparter, som ønsker at benytte dem. Ændringen af undergrundsloven

skal ses i lyset af, at størstedelen af det tilbageværende potentiale af olie og gas i den danske del af

Nordsøen består af relativt små fund, der ofte ligger i nærheden af eksisterende infrastruktur. Hvis

anlæggene i den eksisterende infrastruktur anvendes til behandling og transport af produktion fra de

små fund (tredjepartsadgang), kan det medvirke til at gøre dem rentable. Tredjepartsadgangen

indebærer, at tredjeparten mod betaling får mulighed for at bruge værtsanlægget til at indvinde,

behandle og transportere tredjepartens kulbrinter eller til at få leveret tjenester, såsom lagring af

kulbrinter.

Erfaringsmæssigt har det vist sig vanskeligt at nå til enighed om tredjepartsadgang i Nordsøen.

Årsagen er blandt andet, at infrastrukturejeren ofte har en monopolstilling overfor en potentiel

bruger af infrastrukturen. Ved en ændring af loven kan staten i større grad medvirke til at afhjælpe

de markedsfejl, som følger af, at en infrastrukturejer med en monopolstilling står i en særligt stærk

forhandlingsposition over for en potentiel tredjepart, herunder ved i større grad end det er tilfældet

under den nuværende lovgivning, at kunne påvirke de vilkår, en tredjepartsaftale indgås under.

Det vil kunne medvirke til at betrygge selskaber, som overvejer at investere i efterforskning på

dansk område, om, at rammerne for, at de kan opnå tredjepartsadgang til anlæg er til stede. I modsat

fald vil de kunne beslutte at investere i efterforskning andetsteds. Det kan føre til en mindre

indvinding af olie og gas og til, at staten mister potentielle indtægter.

Ændringen af rørledningsloven skal ses i lyset af, at der har vist sig et behov for at sikre mere

hensigtsmæssige incitamenter for brugerne til reservation af kapacitet og for ejeren af

olierørledningen til at foretage investeringer i nye anlæg i forbindelse med olierørledningen fra det

danske kontinentalsokkelområde i Nordsøen til Fredericia.

For at undgå en uhensigtsmæssig udnyttelse af kapaciteten i olierørledningen har det hidtil været et

vilkår i aftaler om brug af olierørledningen, at reservationer ikke kunne overstige det

produktionsprofil, som lå til grund for godkendelser efter undergrundsloven. Der har dog vist sig et

behov for at muliggøre, at reservationer fremover indenfor visse rammer kan overstige dette, da der

kan være usikkerhed om den faktiske produktion. Samtidig er der i de nuværende regler for de

beløb, ejeren af rørledningen må opkræve i tariffen, et incitament til reservation af en for høj

kapacitet, da der betales for den faktisk transporterede mængde og ikke for den reserverede

transportkapacitet.

Endvidere har der ikke kunnet opkræves bidrag til afvikling af nye anlæg. Det er en følge af 2003-

aftalen mellem bevillingshaverne til eneretsbevillingen og staten samt ændringerne af

skattesystemet i 2013. Afviklingsomkostninger er de nødvendige udgifter til en sikkerheds-,

sundheds- og miljømæssig forsvarlig afvikling af anlæg efter brug. Det forhold, at der ikke kan

opkræves bidrag til afvikling hindrer, at der foretages investering i nye anlæg eller opgradering af

eksisterende anlæg, idet en sådan investering vil medføre et tab for ejeren på grund af den

manglende betaling til afviklingsomkostningerne.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Krav om tilladelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren før reduktioner af kapacitet

3.1.1. Gældende ret

Energi-, forsynings- og klimaministeren skal efter loven godkende væsentlige ændringer og

tilføjelser til godkendte udbygningsplaner for infrastruktur efter § 10, stk. 3, og § 17.

Der har i forbindelse med administrationen af loven vist sig, at der er usikkerhed hos ansøgere om,

hvorvidt reduktioner af kapacitet, som er godkendt efter § 10, stk. 2 eller 3, anses som væsentlige

ændringer til godkendte udbygningsplaner. Det har således vist sig, at der er sket reduktion af

kapacitet, uden at der forinden er blevet ansøgt om godkendelse efter § 10. Lignende tvivl kan

tænkes at opstå i forbindelse med reduktioner af kapacitet i anlæg og rørledninger, der er givet

tilladelse til efter § 17.

3.1.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.

I Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23. marts 2017

fremgår, at der skal søges indført et lovkrav om, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal

godkende reduktioner i produktionskapacitet. Det fremgår ligeledes, at der skal søges indført en

hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan formidle den påtænkte reducerede

kapacitet til en potentiel tredjepart. Ligeledes fremgår, at der skal søges indført en hjemmel til, at

tredjeparten pålægges en rimelig tidsfrist for at indgå aftale med ejeren om udnyttelse af den

formidlede kapacitet. Såfremt kapaciteten ikke kan udnyttes indenfor en rimelig frist fra den

planlagte reduktionsdato,

3.1.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser

Der har i forbindelse med administration af loven vist sig behov for at præcisere, at reduktioner af

kapacitet, som er godkendt efter lovens § 10 eller tilladt efter lovens § 17, anses for en væsentlig

ændring til godkendte udbygningsplaner eller tilladelser, og at sådanne ændringer derfor er omfattet

af godkendelseskravet i § 10 og tilladelseskravet i § 17. En reduktion af kapacitet kan således have

betydning for omfanget af indvindingen fra det eller de felter, som benytter anlægget i forbindelse

med indvindingsvirksomhed. Der er derfor behov for at sikre, at der også efter en ændring kan

foregå indvinding, der sikrer en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne i undergrunden.

3.1.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås derfor i § 10 præciseret, at en reduktion af produktionskapaciteten i forhold til en

godkendt udbygningsplan opfattes som en væsentlig ændring. På tilsvarende måde foreslås

bestemmelsen i § 17 præciseret således, at væsentlig reduktion af rørledningers kapaciteter anses for

en væsentlig ændring til tilladelser til etablering og drift af rørledningsanlæg.

3.2. Godkendelsesvilkår om ekstrakapacitet i infrastruktur

3.2.1. Gældende ret

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter undergrundslovens § 10 stille vilkår ved

godkendelser af udbygningsplaner for infrastruktur i forbindelse med efterforskning og indvinding

af råstoffer i Danmarks undergrund. Det samme gælder for tilladelser efter undergrundslovens § 17

til etablering og drift af rørledninger i forbindelse med sådan virksomhed.

De overordnede hensyn, der skal varetages ved efterforsknings- og indvindingsvirksomhed, er, at

virksomheden skal finde sted på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde og således, at spild af

råstoffer undgås. Der tænkes herved bl.a. på forsvarlighed og hensigtsmæssighed i teknisk,

ressourcemæssig og sikkerhedsmæssig henseende. Energi- forsynings- og klimaministeren skal ved

godkendelser også påse, at planlagte foranstaltninger ud fra geologiske, tekniske,

sikkerhedsmæssige og økonomiske aspekter samlet vil medføre, at der under de givne

forudsætninger opnås et tilfredsstillende udbytte af en forekomst for såvel samfundet som

rettighedshaveren.

Efter undergrundslovens § 16 kan energi- forsynings- og klimaministeren efter forhandling med

rettighedshaverne give påbud om, at anlæg til indvinding, behandling og transport af kulbrinter m.v.

etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse efter denne lov kan bruges af andre

rettighedshavere, hvis ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn tilsiger det.

Det er en betingelse, at den eksisterende og planlagte anvendelse ikke hindres eller vanskeliggøres

urimeligt herved. Ministeren kan ligeledes meddele påbud til en anlægsejer og en eller flere

tredjeparter om, at der skal indgås aftale om tredjepartsadgang, hvis ressourcemæssige, økonomiske

eller samfundsmæssige hensyn taler herfor. I lovens § 16, stk. 4, er der hjemmel til, at energi-,

forsynings- og klimaministeren kan fastsætte vilkår for en aftale om tredjepartsadgang, såfremt der

ikke inden for en rimelig tid kan opnås enighed om tredjepartsadgang mellem parterne.

I forbindelse med administrationen af undergrundslovens §§ 10, 16 og 17, skal der varetages

ressourcemæssige, økonomiske og samfundsmæssige hensyn bag indvindingen. Ved godkendelser

efter §§ 10 og 17 sikres der i praksis en samordning af indvindingen fra to eller flere felter eller

fund inden for samme tilladelse ud fra disse generelle hensyn. Der er dog behov for at præcisere, at

der ligeledes kan fastsættes sådanne vilkår i forbindelse med indvinding fra flere felter, der er

omfattet af forskellige tilladelser.

3.2.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.

Det følger af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23.

marts 2017, at der skal søges indført en hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren i

forbindelse med godkendelser af udbygningsplaner af infrastruktur kan stille vilkår om, at

rettighedshaveren skal indgå aftale med en anden rettighedshaverom, at denne får mulighed for at

investere i ekstra plads- og vægtkapacitet på infrastrukturen med henblik på placering af anlæg og

installationer. Dermed kan designet af infrastrukturen på forhånd tilgodese kommende tredjeparter,

hvilket i en række tilfælde vil være forbundet med færre omkostninger end at ombygge allerede

eksisterende infrastruktur. Sådanne aftaler om tredjepartsadgang skal indgås inden for en rimelig

frist for ikke at forsinke udbygningsplaner unødigt.

Af aftalen fremgår endvidere, at retten til tredjepartens anvendelse af merkapaciteten skal være

eksklusiv indenfor en periode på 5 år, hvorefter den tilfalder rettighedshaveren til anlægget med

henblik på dennes udnyttelse af kapaciteten. Dog bibeholdes en førsteret hos den oprindelige

tredjepart over for andre tredjeparter til brug af anlægget.

Af aftalen fremgår desuden, at tredjepartens investering vil skulle dække den forøgede

kapitalomkostning, som ejeren af infrastrukturen påføres ved den ekstra plads- og vægtkapacitet, de

forventede driftsomkostninger i den afgrænsede periode før udnyttelse samt forøgede

afviklingsomkostninger.

Det fremgår endvidere, at parterne er enige om, at der i perioden på 5 år vil være mulighed for, at

ejeren kan tilbagekøbe den ekstra plads- og vægtkapacitet, såfremt tredjeparten ikke over for energi-

, forsynings- og klimaministeren kan sandsynliggøre dennes planlagte brug indenfor en fem års-

periode, og denne forsinkelse skyldes forhold inden for tredjepartens kontrol.

3.2.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser

Tredjepartsaftaler om investering i merkapacitet på et kommende anlæg eller et anlæg under

udbygning vil formodentlig kunne mindske omkostningerne til tredjepartens projekt. Det vil således

oftest kræve en væsentlig lavere merinvestering at udvide plads- og vægtkapaciteten på et anlæg i

planlægningsfasen end på et senere tidspunkt, når anlægget allerede er etableret. Der er derfor både

en gevinst for virksomheder og en samfundsøkonomisk gevinst ved at sikre forbedrede muligheder

for, at en tredjepart kan investere i plads- og vægtkapacitet på en anden rettighedshavers anlæg, der

planlægges udbygget.

Det er på denne baggrund hensigtsmæssigt, at etablere en ordning, hvorefter ministeren kan

fastsætte vilkår om, at en rettighedshaver til et kommende anlæg skal indgå aftale om tredjeparts

investering i etablering af ekstra kapacitet på et anlæg, der måtte være interesse for hos tredjepart.

Det er endvidere samfundsøkonomisk væsentligt, at en tredjeparts behov for at investere i en ekstra

kapacitet afklares og aftales med rettighedshaveren til anlægget inden for en rimelig tidshorisont,

således at en rettighedshavers udbygningsplaner ikke forsinkes unødigt.

3.2.4. Den foreslåede ordning

Der foreslås på baggrund af ovenstående, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte

vilkår i forbindelse med godkendelse af udbygningsplaner eller ændringer til disse, hvorefter

rettighedshaveren skal indgå aftale med en potentiel tredjepart om, at den potentielle tredjepart kan

investere i plads- og vægtkapacitet på de godkendte anlæg og installationer. Den foreslåede ændring

præciserer således reglen, så det nu klart fremgår, at ministeren kan fastsætte vilkår om en sådan

aftaleindgåelse med tredjepart som led i en godkendelse efter lovens §§ 10 eller 17.

3.3. Videregivelse af fortrolige oplysninger

3.3.1. Gældende ret

Der er efter de nugældende regler i undergrundsloven eller rørledningsloven ikke hjemmel til, at

energi-, forsynings- og klimaministeren kan videregive fortrolige oplysninger til en privat person,

som er en potentiel tredjepart, i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om godkendelse

efter undergrundslovens § 10 og § 17.

Efter de almindelige forvaltningsretlige regler er der som hovedregel tavshedspligt i forhold til

spørgsmålet om en eventuel videregivelse af fortrolige oplysninger fra en myndighed til en privat

person, der ikke er part i sagen, jf. forvaltningslovens § 27.

Efter forvaltningslovens § 27, stk. 6, kan en forvaltningsmyndighed bestemme, at en person uden

for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som

myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil.

3.3.2. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser

Der er væsentlige virksomheds- og samfundsøkonomisk interesser forbundet med, at en tredjepart

har mulighed for at investere i merkapacitet i forbindelse med en udbygning eller at udnytte en

eksisterende ledig kapacitet, der påtænkes reduceret, idet denne form for tredjepartsadgang ofte vil

være mindre omkostningsfuld for tredjeparten end en senere adgang baseret på ændring af

eksisterende anlæg og installationer. Samtidig vil en øget udnyttelse af fundene i Nordsøen

indebære forøgede indtægter til staten.

Energi-, forsynings- og klimaministeren modtager i forbindelse sit tilsyn med sektoren

informationer om rettighedshaveres arbejde med kommende udbygningsplaner og ændringer til

anlæg, der kunne give anledning til tredjeparters interesse for adgang til disse anlæg. Samtidig

modtager ministeren ansøgninger om ændring af planer for ændringer af den eksisterende

infrastruktur. Visse af disse oplysninger er fortrolige, hvor fortroligheden skal tilgodese

varetagelsen af både private interesser f. eks. infrastrukturejerens væsentlige kommercielle og

konkurrencemæssige interesser og offentlige interesser, f. eks. forsynings- og sikkerhedsmæssige

interesser.

En virksomhedens vurdering af muligheden og behovet for at udnytte en sådan tredjepartsadgang

beror på en række oplysninger om anlægget, herunder de eventuelle fortrolige oplysninger, der er

indhentet eller fremsendt til energi-, forsynings- og klimaministeriet. Det vurderes hensigtsmæssigt

at muliggøre, at potentielle tredjeparter også får adgang til visse fortrolige oplysninger om et

kommende anlæg eller en påtænkt reduceret kapacitet med henblik på, at den eventuelle tredjepart

kan afklare sit eventuelle behov for adgang til anlægget.

En relevant ordning bør på den ene side muliggøre varetagelse af den eventuelle tredjeparts og de

samfundsøkonomiske interesser i tredjepartens udnyttelse af ledig kapacitet på infrastrukturanlæg

og på den anden side offentlige interesser, f. eks. forsyningssikkerhedsmæssige interesser, og

infrastrukturejerens private interesser, der begrunder, at visse oplysninger om infrastrukturanlægget

holdes fortrolige. Samtidig bør en sådan ordning i videst muligt omfang sikre, at de videregivne

fortrolige oplysninger forbliver fortrolige og ikke i forbindelse med administrative fejl videregives,

f. eks. ved ændringer, drift og vedligeholdelse af IT-systemer m.v. En ordning bør endvidere

muliggøre, at de nødvendig og relevante fortrolige oplysninger til brug for vurderingen af

tredjepartsadgangen identificeres og afgrænses i videst muligt omfang.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund indført hjemmel i § 10 og § 17 til, at ministeren kan videregive

fortrolige oplysninger vedrørende en ansøgning om godkendelse af eller ændring af en

udbygningsplan efter § 10 eller tilladelse til etablering og drift af et rørledningsanlæg efter § 17 til

potentielle tredjeparter med henblik på, at disse har mulighed for at afklare deres eventuelle behov

for tredjepartsadgang på anlægget.

Det foreslås i den forbindelse, at personer, der modtager sådanne oplysninger, har tavshedspligt, jf.

straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, og at modtagerne såfremt der ikke indgås aftale om

tredjepartsadgang skal tilbagelevere originaler og kopier heraf samt slette alle eventuelle

elektroniske kopier af modtagne oplysninger senest samtidig med, at modtageren giver meddelelse

om ikke at ville indgå aftale om tredjepartsadgang. Det foreslås, at energi-, forsynings- og

klimaministeren inden videregivelsen hører ejeren af infrastrukturanlægget om karakteren og

omfanget af fortrolige oplysninger i sagen om ændring af infrastrukturanlægget.

Manglende tilbagelevering eller sletning af oplysninger vil være omfattet af en ny

straffebestemmelse i undergrundsloven.

3.4. Krav om anmeldelse til ministeren før udbud af leverancer på udstyr med lang leveringstid til

brug for udbygning af fund og felter

3.4.1. Gældende ret på området

Der er ikke i undergrundsloven krav om, at en rettighedshaver skal indgive anmeldelse til

ministeren, inden der foretages udbud af kontrakter om leverancer til etablering af sådanne anlæg,

der skal godkendes efter § 10.

3.4.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.

Af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23. marts 2017,

fremgår, at der vil blive søgt etableret et lovkrav om, at rettighedshaveren før udbud af kontrakter,

som vil påvirke infrastrukturkapacitet, og som ikke er omfattet af en allerede godkendt

udbygningsplan, præsenterer kapacitetsforudsætninger for energi-, forsynings- og klimaministeren.

Denne præsentation skal foregå senest otte uger før udbuddet af kontrakten, så ministeren kan

udtale sig senest to uger før det planlagte udbud om eventuelle forslag til ændringer.

Af aftalen fremgår, at et sådan lovkrav skal søges indført med henblik på at sikre en relevant

drøftelse af kapacitetsbehovet i forbindelse med en fremtidig udbygningsplan før bestilling af udstyr

med lang leveringstid. Derved søges blandt andet risikoen reduceret for, at indgåelse af større

kontrakter, som ved ændring i forbindelse med godkendelse efter undergrundsloven, giver

betydelige omkostninger.

Det fremgår af aftalen, at det søges indført, at den økonomiske risiko ved ikke at efterleve

ministerens udtalelse med deraf følgende krav fra ministeren om ændring af kapaciteten på udstyr

med lang leveringstid på tidspunktet for godkendelse af udbygningsplanen, påhviler

rettighedshaveren. Det fremgår ligeledes af aftalen, at såfremt det ønskede formål med lovkravet

ikke opnås, kan det komme på tale at søge indført et egentlig forbud mod indgåelse af væsentlige

kontrakter vedrørende kapacitet, før der foreligger en godkendt udbygningsplan.

Det fremgår af aftalen, at såfremt det viser sig, at den foreslåede ændring ikke i tilfredsstillende

grad tilgodeser formålet om at reducere den selskabsmæssige og samfundsøkonomiske udgift ved at

stille vilkår om ekstra kapacitet, vil det være hensigtsmæssigt at foreslå en stramning af reglen,

hvorefter der skal foreligge en godkendt udbygningsplan, før der kan gennemføres udbud af

væsentlige kontrakter, der har betydning kapaciteter i en udbygningsplan, kan indgås.

3.4.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser

Før etablering af anlæg til brug for indvinding af olie og gas skal disse godkendes efter

undergrundslovens §§ 10 og 17, og der vil i forbindelse med godkendelse af planer kunne stilles

vilkår herfor.

Det har i forbindelse med administrationen af undergrundslovens §§ 10 og 17 vist sig, at det kan

være forbundet med betydelige omkostninger for selskaberne, at der stilles vilkår om ændringer til

kapacitetsforudsætninger for et kommende anlæg med henblik på at tilgodese en hensigtsmæssig

udnyttelse af de relevante fund

–

enten rettighedshavers egne eller en tredjeparts. Det skyldes, at

selskaberne på tidspunktet for deres ansøgninger om godkendelse af en udbygningsplan efter § 10

ofte allerede har bundet sig til kontraktlige udbud af leverancer af udstyr til brug for udbygning af

fund og felter med lang leveringstid, hvor en ændring af disse kan være omkostningsfuld for

selskaberne. Staten vil igennem reducerede skatteindtægter betale hovedparten af disse

omkostninger.

Konsekvensen er, at den betydelige omkostning for selskabet der er forbundet med, at energi-

forsynings- og klimaministeren ikke godkender den ansøgte udbygningsplan, eller ved at godkende

og samtidig fastsætte vilkår om at etablere en større kapacitet, vil medføre en reduceret gevinst for

samfundet. Tabet vil således være mindre i en situation, hvor rettighedshaver allerede inden udbud

af kontrakter har tilpasset udbuddet de fremtidige kapacitetsbehov.

Ved at indføre en anmeldelsespligt forud for udbud af kontrakter i før indsendelse af ansøgning om

godkendelse af en udbygningsplan i undergrundslovens §§ 10 og 17 gøres det muligt for energi-

forsynings- og klimaministeren at fremkomme med bemærkninger, herunder at fremkomme med

forslag til ændring af de anmeldte kapacitetsforudsætninger, inden rettighedshaveren igangsætter

udbud af kontrakter på udstyr med lang leveringstid.

En sådan anmeldelsespligt vil derved, såfremt ministeren vælger at foreslå ændringer, kunne give

en rettighedshaver en mulighed for at tilpasse kapacitetsforudsætningerne i udstyr med lang

leveringstid forud for udbud af kontrakter. Derved er der en mulighed for at varsle

rettighedshaveren om nogle af de mere sandsynlige, bebyrdende vilkår vedrørende

kapacitetsforhold, som ministeren vil overveje at stille i forbindelse med en § 10-godkendelse.

Hensigten er således at reducere risikoen for et senere økonomisk bebyrdende vilkår vedrørende

ændring af kapaciteter. Bestemmelsen udelukker dermed ikke sådanne senere økonomisk

bebyrdende vilkår, da disse kan være nødvendige for at varetage hensynene bag undergrundsloven.

Det vil være væsentligt, at en ministerudtalelse om forslag til ændring af kapaciteter i en kontrakt

ikke er bindende eller kan siges at skabe en berettiget forventning til, hvilke vilkår der vil blive

stillet i en senere § 10-godkendelse. Det er først i forbindelse med en sådan godkendelse, at en

samlet vurdering af alle relevante oplysninger for en udbygningsplan kan foretages, herunder

fremtidige kapacitetsbehov. Ministerens udtalelse om kapacitetsforudsætninger i forbindelse med et

forestående udbud vil altid blive afgivet på det foreliggende grundlag. Der kan således opstå behov

for, at stille vilkår om ændring i kapaciteter på kommende anlæg og installationer, uanset

ministerens eventuelle udtalelse, der er afgivet som følge af anmeldelsen af udbud af leverancer af

udstyr til brug for udbygning af fund og felter med lang leveringstid, der indgår i de relevante anlæg

eller installationer.

3.3.4. Den foreslåede ordning

Der foreslås indført et krav i § 10 og § 17 om, at rettighedshaveren ikke kan gennemføre udbud af

kontrakter, som vil påvirke infrastrukturkapacitet, og som ikke er omfattet af en allerede godkendt

udbygningsplan, medmindre udbyder har anmeldt de påtænkte kapacitetsforudsætninger, senest 8

uger før udbuddet af kontrakten. Derved vil ministeren få mulighed for at foreslå ændringer til

kapaciteterne før det planlagte udbud, hvilket giver rettighedshaveren mulighed for at ændre

udbuddet inden for en rimelig tidshorisont. Det vil som hidtil være rettighedshaveren, der bærer den

økonomiske risiko forbundet med efterlevelse af ministerens udtalelse eller manglende efterlevelse

af ministerens udtalelse.

3.5. Koordination af indvinding mellem tilladelser i dybden

3.5.1. Gældende ret

Der er i undergrundsloven ikke noget krav om koordination af efterforsknings- og

indvindingsvirksomhed mellem tilladelser til helt eller delvis samme geografiske område, men med

forskellige dybdemæssige afgrænsninger.

3.5.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

Der blev ved den 7. udbudsrunde i 2016 givet flere tilladelser til efterforskning og indvinding af

kulbrinter, som er afgrænset i dybden, men som er geografisk overlappede. Dette indebærer en

række særlige udfordringer. Eksempelvis kan det tænkes, at den ene rettighedshaver finder frem til

en kommercielt egnet forekomst før den anden, og påbegynder planlægningen af anlæg og

installationer til brug for indvindingen. For at optimere efterforskningsaktiviteten i Nordsøen vil det

i den forbindelse være hensigtsmæssigt, hvis den anden rettighedshaver kan informeres om den

første rettighedshavers planlagte anlægsaktiviteter med henblik på at planlægge

efterforskningsaktiviteter såsom seismiske undersøgelser, således at rettighedshaverne ikke

forstyrrer hinandens virksomhed med deraf følgende tab til følge.

Der vurderes på denne baggrund at være behov for at etablere en ordning, hvorefter

rettighedshavere har pligt til at koordinere deres efterforsknings- og indvindingsaktiviteter i form af

aftaleindgåelse, hvis rettighedshavere har forskellige tilladelser til efterforskning og indvinding,

som er afgrænset i dybden, og tilladelserne helt eller delvist omfatter samme geografisk afgrænsede

område.

Opstår der direkte modstridende interesser mellem to rettighedshavere, hvilket kan gøre det sværere

at nå til enighed om en aftale, vil der også kunne være behov for at påbyde de to rettighedshavere at

indgå aftale om at koordinere deres virksomhed, således at begge rettighedshaveres arbejde kan

forløbe så uforstyrret som muligt. Det synes i forlængelse heraf hensigtsmæssigt, at ordningen

indebærer, at ministeren kan fastsætte vilkår for en aftale om koordination, såfremt parterne ikke er

i stand til at nå til enighed. Det vil i den forbindelse være en forudsætning, at ministeren efter

almindelige forvaltningsretlige principper først har givet parterne en rimelig frist for at nå til

enighed samt foretaget en høring af parterne, inden der træffes afgørelse om at fastsætte vilkår.

Herudover vil det være hensigtsmæssigt, at aftaler herom skal godkendes af ministeren, med

henblik på at sikre, at aftalerne er i overensstemmelse med undergrundsloven herunder sikrer

varetagelse af lovens formål.

3.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre en ny § 11 a i undergrundsloven, hvorefter det bliver en pligt for

rettighedshavere at koordinere efterforsknings- og eventuelle indvindingsaktiviteter, såfremt disse

foregår inden for tilladelser til efterforskning og indvinding, som er afgrænset i dybden, men som

omfatter helt eller delvis samme geografisk afgrænsede område.

Det foreslås desuden, at bestemmelsen fastsætter, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal

godkende aftaler herom, og at ministeren får hjemmel til at påbyde to eller flere rettighedshavere at

koordinere deres efterforsknings- og indvindingsaktiviteter og fastsætte vilkår for en aftale herom,

hvis enighed herom ikke kan opnås indenfor en rimelig tid.

3.6. Regler om fordeling af fortjenesten ved indgåelse af aftaler om tredjepartsadgang

3.6.1. Gældende ret

Der er i medfør af undergrundslovens § 16, stk. 5, fastsat regler, som angiver principper for

indholdet af aftaler om andres brug af anlæg til indvinding, behandling eller transport m.v. af

kulbrinter (tredjepartsadgang). Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 1132 af 5. december 2011,

(tredjepartsadgangsbekendtgørelsen).

Efter tredjepartsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, skal bruger og ejer sørge for, at aftaler om

tredjepartsadgang skal baseres på, at fortjenesten ved indvindingen hovedsagelig skal tilfalde

rettighedshaveren til kulbrinteforekomsten. Det vil sige, at de kommercielle vilkår i en aftale om

tredjepartsadgang skal indrettes sådan, at de ud fra en samlet vurdering først og fremmest sikrer

indvindingens lønsomhed for tredjeparten.

Tredjepartsadgangsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, suppleres af bekendtgørelsens § 13, nr. 1-7. Nr. 1-6

indeholder regler om de omkostninger, der skal fordeles i forbindelse med tredjepartsadgang, mens

nr. 7 indeholder en ret for ejeren til også at beregne sig en rimelig fortjeneste ved

tredjepartsadgangen, dog under hensyntagen til at ejeren påtager sig risikoen ved tredjeparts brug af

anlægget.

3.6.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.

Det fremgår af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23.

marts 2017, at princippet i tredjepartsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og ejerens rettighed til at beregne

sig en rimelig fortjeneste i bekendtgørelsens § 13, nr. 7, skal søges ophøjet til lov i

undergrundsloven, da de er centrale for reguleringen af tredjepartsadgang.

3.6.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser

Der har vist sig et behov for at præcisere principperne for fordelingen af fortjenesten ved indgåelse

af aftaler om tredjepartsadgang i loven, idet parterne erfaringsmæssigt har vanskeligt ved at nå til

enighed om fordeling af fortjenesten.

3.6.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås på baggrund af ovenstående at indsætte en ny § 15 a i undergrundsloven, hvorefter

fordeling af fortjenesten ved tredjepartsadgang i aftaler om tredjepartsadgang skal foregå således, at

den hovedsageligt tilfalder rettighedshaveren, mens ejer kan beregne sig en rimelig fortjeneste

under hensyn til den risiko denne påtager sig i forbindelse med den anden rettighedshavers brug af

anlægget.

3.7. Standardaftaler for tredjepartsforhandlinger, pligt til at udveksle oplysninger mellem

forhandlingsparterne samt frister og tidsplaner for forhandlingerne.

3.7.1. Gældende ret

Der er ikke hjemmel til at fastsætte frister og tidsplaner for forhandlinger om tredjepartsadgang.

Undergrundslovens nuværende § 16, stk. 5 indeholder hjemmel til at fastsætte regler om andre

rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport af kulbrinter m.v.,

tilvejebringelse af oplysninger i forbindelse med dette, tilrettelæggelse af forhandlinger m.v. i

forbindelse med andres brug af anlæg og om offentliggørelse af hovedpunkter i indgåede aftaler,

herunder om en pligt for forhandlingsparter til at udveksle oplysninger. Der er imidlertid behov for

at præcisere hjemlen, således at det fremgår, at tilvejebringelse af oplysninger kan indebære

udveksling af oplysninger, herunder eksisterende aftaler om tredjepartsadgang.

3.7.2. Eventuelle overvejelser i udvalg mv

Det fremgår af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23.

marts 2017, at der søges indført hjemmel til, at ministeren kan udfærdige standardaftaler for

tredjepartsadgang. Sådanne standardaftaler skal kunne fraviges ved aftale mellem rettighedshaver til

et anlæg og tredjepart. Udfærdigelse af standardaftaler sker ved inddragelse af industrien, for

eksempel brancheorganisationen Olie Gas Danmark.

Det fremgår desuden af aftalen, at det vil blive søgt præciseret i undergrundsloven, hvilke

oplysninger der skal fremlægges om andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding,

behandling og transport af kulbrinter m.v. til brug for parternes forhandlinger. Det indskærpes her,

at i de oplysninger, som skal fremlægges, kan indgå eksisterende aftaler indgået efter 15. december

2011 om tredjepartsadgang til anlægget.

Endelig fremgår af aftalen, at der vil søges indført lovhjemmel til, at energi-, forsynings- og

klimaministeren kan fastsætte en samlet tidsplan for forhandlingsforløbet mellem parterne i en

forhandling om tredjepartsadgang, herunder udveksling af informationer i forbindelse med

forespørgsler om tredjepartsadgang.

3.7.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser

Erfaringen fra energi-, forsynings- og klimaministerens tilsyn med olie-og gassektoren har vist, at

det er tidskrævende og vanskeligt for en anlægsejer og tredjepart at nå til enighed om

tredjepartsadgang på rimelige vilkår. For at sikre samfundets økonomiske interesse i en hurtig og

rimelig aftaleindgåelse mellem parterne synes der behov for at styrke energi-, forsynings- og

klimaministerens mulighed for at sikre, at forhandlingerne på dette område sker inden for en

veldefineret ramme, herunder inden for en kort tidshorisont.

Mhp. varetagelse af samfundets interesse i en hurtig og rimelig aftaleindgåelse vil det ligeledes

være hensigtsmæssigt, at energi-, forsynings- og ministeren udarbejder standardaftaler for

tredjepartsadgang, fastsætter tidsmæssige rammer for forhandlingerne, samt sikrer bedst mulig

udveksling af oplysninger, herunder tidligere aftaler om tredjepartsadgang, mellem parterne ved at

kunne fastsætte krav herom.

3.7.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte en

samlet tidsplan og bindende frister for forhandlingsforløbet mellem bruger og vært, herunder i

forhold til udveksling af informationer, der vedrører aftaler om tredjepartsadgang. Manglende

overholdelse af konkrete tidsfrister i tidsplanerne vil medføre påbud.

Desuden præciseres det i § 16, stk. 5, at ministerens hjemmel til at fastsætte regler om

tilvejebringelse af oplysninger i forbindelse med tredjepartsadgang blandt andet kan indebære

udveksling af oplysninger og eksisterende tredjepartsaftaler mellem parterne. Det er hensigten at

opdatere den nuværende bekendtgørelse, hvor regler om udveksling af oplysninger indgår.

For yderligere at lette forhandlinger om tredjepartsadgang, kan ministeren udarbejde standardaftaler

til brug for forhandlinger om tredjepartsadgang. Der er tale om deklaratoriske standardaftaler, som

vil kunne fraviges ved aftale mellem parterne.

3.8. Godkendelse af tredjepartsaftaler

3.8.1. Gældende ret

Efter undergrundslovens § 16 kan energi- forsynings- og klimaministeren efter forhandling med

rettighedshaverne give påbud om, at anlæg til indvinding, behandling og transport af kulbrinter m.v.

etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse efter denne lov kan bruges af andre

rettighedshavere, hvis ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn tilsiger det.

Ministeren kan ligeledes meddele påbud til en anlægsejer og en eller flere tredjeparter om, at der

skal indgås aftale om samordning af indvindingen, hvis ressourcemæssige, økonomiske eller

samfundsmæssige hensyn taler herfor.

Efter lovens § 16, stk. 3, skal indgåede aftaler om tredjepartsadgang eller samordning af indvinding

indsendes til ministeren.

Efter undergrundslovens § 16, stk. 4, kan klima- og energiministeren fastsætte vilkår for en aftale

vedrørende andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport af

kulbrinter m.v. etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse efter denne lov eller om samordnet

udnyttelse af to eller flere kulbrinteforekomster, hvis enighed om en sådan aftale ikke kan opnås

inden rimelig tid, herunder vilkår om betaling. Klima- og energiministeren kan kræve, at parterne

meddeler de oplysninger, som er nødvendige for fastsættelse af vilkår.

Der er efter de nugældende regler ikke krav om, at ministeren skal godkende aftaler om

tredjepartsadgang.

3.8.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.

Af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23. marts 2017

fremgår, at der søges indført en lovbestemmelse om, at ministeren skal godkende aftaler om

tredjepartsadgang, og at der kan fastsættes vilkår for godkendelsen. Det bør efter aftalen skulle

fremgå, at aftalen om tredjepartsadgang skal indsendes til ministerens godkendelse senest otte dage

efter indgåelsen.

3.8.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser

Der knytter sig væsentlige erhvervs- og samfundsøkonomiske interesser til, at tredjeparter kan opnå

adgang til eksisterende eller planlagte anlæg og installationer i forbindelse med indvinding af

tredjepartens fund. Staten har som ejer af råstoffer i undergrunden en væsentlig økonomisk interesse

i, at der sker en hensigtsmæssig udnyttelse af olie og gas i undergrunden, der sikrer størst mulig

værdiskabelse, da dette er en forudsætning for at optimere statens indtægter. En sådan optimering af

statens indtægter forudsætter bl.a., at anlæg til indvinding, behandling og transport udnyttes

optimalt, således at disse kan håndtere produktionen fra både rettighedshaveren, som ejer anlæg og

installationer, og eventuelle andre rettighedshavere (tredjeparter), som ønsker at benytte dem.

Der knytter sig derfor også samfundsøkonomiske interesser til de aftaler, der indgås mellem

rettighedshavere og tredjeparter om en sådan adgang. Staten har således bl.a. interesser i, at aftaler

om tredjepartsadgang lever op til de centrale hensyn i undergrundsloven om at tilstræbe en

hensigtsmæssig anvendelse og udnyttelse af Danmarks undergrund og af dens naturforekomster.

Efter den nugældende ordning vil disse interesser i et vist omfang kunne varetages i forbindelse

med udnyttelse af undergrundlovens § 16, stk. 4, hvorefter ministeren vil kunne give påbud om

samordning og stille vilkår, herunder om betaling.

En ny regel om godkendelse af tredjepartsaftaler vil sammen med den udvidede beføjelse til at

indhente oplysninger til brug for vurdering af en ansøgning om godkendelse af en tredjepartsaftale,

jf. ændring til § 26 i afsnit 3.10., imidlertid være en relevant og tilstrækkelig reguleringsmæssig

ramme for varetagelse af de offentlige interesser, herunder væsentlige samfundsøkonomiske

interesser, der knytter sig til indgåelse af aftaler om tredjeparters adgang til rettighedshaveres

infrastrukturanlæg.

3.8.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås derfor, at energi, forsynings- og klimaministeren skal godkende aftaler om

tredjepartsadgang, og at der kan fastsættes vilkår for godkendelsen. Det præciseres endvidere, at

aftalen skal indsendes til ministerens godkendelse senest otte dage efter indgåelsen.

3.9. Overdragelse af forhandlingsretten over ledig kapacitet i en tredjepartsfacilitet

3.9.1. Gældende ret.

Der er i den gældende undergrundslov ikke bestemmelser, der giver energi-, forsynings- og

klimaministeren hjemmel til at træffe afgørelse om at overdrage en rettighedshavers ret til at

forhandle aftaler om tredjepartsadgang til egne anlæg eller faciliteter til andre rettighedshavere.

3.9.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.

Det følger af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23.

marts 2017, at der indføres en hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan overdrage

retten til at disponere over ledig kapacitet i en tredjepartsfacilitet til ejeren af det anlæg, som

tredjepartsfaciliteten er en del af.

Det fremgår endvidere af aftalen, at formålet med hjemlen er at sikre anlægsejerens mulighed for at

forhandle med andre tredjeparter om adgang til anlægget, såfremt der er kapacitet hertil, så der ikke

skal forhandles med flere parter. Ejeren af tredjepartsfaciliteten sikres en eksklusiv brugsret hertil,

og bevarer retten til den indkomst, som relaterer sig til tredjepartens og andres udnyttelse af

faciliteten. Anlægsejeren har ret til, at den indkommende tredjepart yder et rimeligt vederlag og fuld

omkostningsdækning for at forhandle adgang til tredjepartsfaciliteten.

3.9.3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

Staten har som ejer af råstoffer i undergrunden en økonomisk interesse i, at der sker en

hensigtsmæssig udnyttelse af olie og gas i undergrunden, der sikrer størst mulig værdiskabelse, da

det er en forudsætning for at optimere statens indtægter. En sådan optimering af statens indtægter

forudsætter, at anlæg til indvinding, behandling og transport udnyttes optimalt, således at disse kan

håndtere produktionen fra rettighedshaver, som ejer anlægget, og eventuelle tredjeparter, som

ønsker at benytte dem. Erfaringsmæssigt har det vist sig vanskeligt at nå til enighed om

tredjepartsadgang i Nordsøen. I situationer, hvor en rettighedshaver har behov for tredjepartsadgang

til infrastruktur, medfører det en øget kompleksitet i forhandlingerne, hvis der både skal forhandles

med en ejer af et infrastrukturanlæg og en ejer af en tredjepartsfacilitet, som indgår i

infrastrukturanlægget. Der vil derfor være en gevinst i form af et hurtigere forhandlingsforløb,

såfremt forhandlingerne forenkles således, at den nye tredjepart kun skal forhandle med ejeren af

infrastrukturanlægget.

En sådan forenkling af forhandlingssituation skønnes mest hensigtsmæssigt foretaget ved en

overdragelse af forhandlingsretten til at forhandle aftaler om tredjepartsadgang til ledig kapacitet i

en tredjepartsfacilitet til ejeren af det anlæg, som tredjepartsfaciliteten befinder sig på. Ved en

afgørelse om at overdrage forhandlingsretten vedrørende tredjepartsadgang til ledig kapacitet til

ejeren af det anlæg, som tredjepartsfaciliteten befinder sig på, vil en ny tredjepart kun skulle

forhandle med én part, anlægsejeren, hvorved der opnås et hurtigere forhandlingsforløb.

Det er mest hensigtsmæssigt, at anlægsejeren, og ikke ejeren af tredjepartsfaciliteten, får overdraget

forhandlingsretten, da tredjepartsfaciliteten typisk vil indgå som en uadskillelig del af det større

anlæg, som anlægsejeren normalt vil være operatør for.

Med nyaffattelsen af undergrundslovens § 26, stk. 1, jf. afsnit 3.10, får myndighederne en forbedret

mulighed for at indhente oplysninger om ledig kapacitet eller fremtidig ledig kapacitet i anlæg og

installationer til brug for indvinding, behandling eller transport af kulbrinter. Myndighedernes

indhentning af disse oplysninger giver energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at

identificere og afgrænse ledig kapacitet i tredjepartsfaciliteter og derved finde potentialer for, at nye

tredjeparter kan opnå adgang dertil.

Anlægsejerens forhandlinger om en aftale med den nye tredjepart er underlagt bl.a. § 16, herunder

regler udstedt i medfør af § 16, stk. 5. Indgås der aftale om tredjepartsadgang til ledig kapacitet på

en tredjepartsfacilitet i forlængelse af en overdraget forhandlingsret, vil denne aftale skulle sikre

ejeren af tredjepartsfacilitetens ret til indkomsten relateret til andres brug af tredjepartsfaciliteten.

Ved indkomst menes her et vederlag efter regler fastsat i medfør af § 16, stk. 5. Det indebærer bl.a.

en ret til kompensation for de udgifter, der vil være forbundet med den nye tredjeparts adgang til

den ledige kapacitet. Ligeledes kan anlægsejeren kræve et rimeligt vederlag af nye tredjeparter for

at forhandle disses adgang til den overdragede ledige kapacitet.

Aftaler om tredjepartsadgang, der indgås i forlængelse af en afgørelse om overdragelse af

dispositionsretten, er i øvrigt underlagt den nye regel i undergrundslovens § 15 a, jf. afsnit 3.6. Det

følger bl.a. heraf, at aftalen skal sikre, at fortjenesten ved den nye tredjeparts

indvindingsvirksomhed hovedsageligt tilfalder den nye tredjepart.

Bestemmelsen udgør ikke hjemmel til at gennemføre ekspropriative indgreb. I vurderingen af om

der er tale om ekspropriation vil det navnlig være afgørende, i hvilken grad ejeren af

tredjepartsfacilitetens allerede planlagte brug af kapaciteten vil blive påvirket. Der er tale om en

konkret vurdering, som foretages af ministeren. Er en aftale om adgang til en tredjepartsfacilitet

udformet sådan, at en ny tredjeparts brug af ledig kapacitet i en tredjepartsfacilitet vil påvirke ejeren

af tredjepartsfacilitetens planlagte økonomiske udnyttelse så intensivt, at en samlet vurdering må

føre til, at der er tale om ekspropriation, vil energi-, forsynings- og klimaministeren ikke kunne

godkende aftalen om tredjepartsadgang, jf. afsnit 3.8. Det vil ligeledes være en forudsætning for, at

der ikke er tale om ekspropriation, at ejeren af tredjepartsfaciliteten stilles rimeligt som følge af en

aftale om tredjepartsadgang til den ledige kapacitet på tredjepartsfaciliten indgået i forlængelse af

en overdragelse af forhandlingsretten.

3.9.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en ny § 16 a, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan træffe

afgørelse om at overdrage retten til at forhandle aftaler om tredjepartsadgang til ledig kapacitet i en

tredjepartsfacilitet på vegne af ejeren af denne tredjepartsfacilitet til ejeren af det anlæg, som

tredjepartsfaciliteten befinder sig på. Det foreslås ligeledes, at ministeren kan fastsætte vilkår for

overdragelsen, herunder om tidsbegrænsning af forhandlingsretten og tilbagekaldelse.

3.10. Udvidelse af oplysningspligten i § 26

3.10.1. Gældende ret på området

Efter undergrundslovens § 26, stk. 1, skal rettighedshavere meddele alle oplysninger, som er

fornødne for ministerens tilsyn med deres virksomhed omfattet af undergrundsloven. Ministeren

kan således pålægge en rettighedshaver at indsende, prøver, rådata, bearbejdningsresultater,

fortolkninger og vurderinger samt tekniske og økonomiske oplysninger.

3.10.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.

Det fremgår af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23.

marts 2017, at der skal søges foretaget en præcisering i § 26 af, at ministeren kan kræve indsendelse

af de oplysninger, som er nødvendige for behandling af ansøgninger om tredjepartsadgang. Det

fremgår ligeledes af aftalen, at strafbestemmelsen i § 38 søges udvidet til også at gælde indsendelse

af sådanne oplysninger i forbindelse med tredjepartsaftaler.

3.10.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser

Den nugældende affattelse af lovens § 26, stk. 1, omfatter efter sin ordlyd oplysninger i forbindelse

med energi-, forsynings- og klimaministeren tilsyn.

Der har i forbindelse med administration af loven vist sig behov for at kunne pålægge

rettighedshavere at fremkomme med oplysninger i andre sager end tilsynssager, ligesom der har vist

sig behov for, at der kan fastsættes frister for indsendelse af oplysninger. Det vedrører blandt andet

et behov for oplysning af sager i forbindelse med godkendelse af aftaler om tredjepartsadgang.

3.10.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre undergrundslovens § 26, stk. 1, således at bestemmelsen omfatter behandling

af alle sager efter loven, herunder udøvelse af tilsyn eller overvågning af virksomhed efter denne

lov, og at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte frister for indsendelse af

oplysninger.

Det følger af strafbestemmelsen i § 38, at overtrædelser af § 26, stk. 1 kan straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder. Ændringerne til § 26, stk. 1 vil således blive omfattet af denne

strafbestemmelse.

3.11. Delvis tilbagekaldelse af tilladelser

3.11.1. Gældende ret

Efter den gældende § 30, stk. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren bl.a. tilbagekalde en

tilladelse, hvis de i loven eller i medfør af loven fastsatte bestemmelser, vilkår eller påbud ikke

overholdes.

Tilbagekaldelse kan dog først ske efter, at energi-, forsynings- og klimaministeren har givet påbud

om inden for en nærmere frist at afhjælpe forholdet, uden at dette er sket. Det fremgår desuden af de

specielle bemærkninger til L 187 som fremsat, Folketingssamlingen 1980-81, spalte 4495-4496, at

hvis en tilladelse er givet til flere selskaber, vil tilbagekaldelsen få virkning for dem alle, ligesom

det angives at tilbagekaldelsen endvidere vil få virkning for hele det område, tilladelsen omfatter.

3.11.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

Det foreslås at ændre den nugældende bestemmelse således, at energi-, forsynings- og

klimaministeren kan træffe afgørelse om delvis tilbagekaldelse af tilladelsen. Herved forstås, at

afgørelsen om tilbagekaldelse af tilladelsen kan angive at have retsvirkninger for en del af det

område, tilladelsen omfatter. Tilbagekaldelsen forudsættes efter forslaget ikke længere at omfatte

hele området. Formålet er således at give energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at

træffe en afgørelse, hvorefter afgørelsens retsvirkninger er vurderet under hensyn til det almindelige

forvaltningsretlige proportionalitetsprincip og således er en egnet, nødvendig og forholdsmæssig

sanktion for en given overtrædelse, såfremt betingelserne for tilbagekaldelse af en tilladelse er

opfyldt.

Er der eksempelvis tale om en tilladelse til efterforskning, hvor et eller flere områder ikke er blevet

efterforsket som forudsat i arbejdsprogrammet, vil det være en mere egnet og forholdsmæssig

sanktion at tilbagekalde de dele af afgørelsen, hvorved der gives tilladelse til at efterforske de

uudforskede områder end at tilbagekalde hele tilladelsen.

Der tilsigtes med forslaget ikke at ændre lovens eksisterende angivelse af betingelser for, hvad der

kan føre til en tilbagekaldelse af en tilladelse.

3.11.3. Den foreslåede

ordning

Det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren får mulighed for delvist at tilbagekalde en

tilladelse.

3.12. Forlængelse af efterforskningsperioder

3.12.1. Gældende ret

Efter den nugældende § 13, stk. 1, meddeles tilladelse efter § 5 til efterforskning og indvinding for

et tidsrum af indtil 6 år, der, såfremt særlige omstændigheder foreligger, kan forlænges med henblik

på efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog kun

undtagelsesvis overstige 10 år.

3.12.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

Forudsætningerne for vedtagelse af lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks

undergrund, herunder den nugældende regel i lovens § 13, hvorefter ministeren kun kan forlænge en

tilladelse i to år, har ændret sig, idet erfaringer i forbindelse med administration af loven viser, at

der er behov for at kunne forlænge for en længere periode end 2 år, når et konkret arbejdsprogram

med stor sandsynlighed vil tage længere tid at gennemføre.

Det vurderes dog ikke hensigtsmæssigt, at ændre på kravet om, at særlige forhold skal gøre sig

gældende for en forlængelse. Eksempelvis hvis det på tilfredsstillende vis har kunnet begrundes, at

det inden for det oprindelige tidsrum ikke har været muligt at afklare, om gjorte fund af kulbrinter

er kommercielt udnyttelige. Det synes således hensigtsmæssigt, at der er tale om den samme

vurdering ved forlængelser, som ved den nugældende regel, blot med en større tidsmæssig ramme.

Ved forlængelser længere end 4 år skal det fortsat kunne begrundes, hvilke særlige undtagelser der

begrunder en overskridelse af en samlede periode for efterforskning på 10 år.

3.12.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med ændringen at give energi-, forsynings- og klimaministeren hjemmel til at forlænge

tilladelsen efter § 13, stk. 1, med indtil 4 år ad gangen i stedet for indtil 2 år.

3.13. Opkrævning af bidrag til dækning af afviklingsomkostninger i tariffen for olierørledningen

3.13.1. Gældende ret

Rørledningslovens § 3 fastsætter regler om, at enhver, der i medfør af § 2 har pligt til at tilslutte

produktionsanlæg til rørledningen eller bruger den til transport af råolie eller kondensat, til ejeren

betaler et beløb til dækning af kapitalomkostningerne vedrørende finansiering af anlægget af

olierørledningen med dertil hørende pumpe- og terminalfaciliteter samt eventuelle stikledninger, og

et beløb til dækning af øvrige omkostninger ved driften af rørledningen beregnet pr. transporteret

enhed råolie og kondensat. Rørledningslovens § 3 indgik i Aftalen af 19. maj 1981 mellem

regeringen og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til efterforskning og

indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund.

Reglen blev ændret som følge af 2003-aftalen mellem bevillingshaverne til eneretsbevillingen og

regeringen samt de deraf følgende ændringer af skattesystemet i 2013, hvorefter ejeren ikke længere

kunne opkræve 5 pct. af værdien af produktionen af råolie og kondensat fra tilslutningspligtige

felter. Omkostninger til afvikling af anlæg var tidligere blevet dækket ved hensættelse af midler,

som var opkrævet som en del af dette såkaldte fortjenstelement. Efter den nugældende regulering er

der dermed aktuelt ikke hjemmel til, at opkræve et beløb for brug af olierørledningen til dækning af

omkostninger til afvikling af anlæg.

3.13.2. Overvejelser i udvalg m.v.

Af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23. marts 2017

fremgår, at der søges gennemført en ændring af rørledningsloven, således at der ved investering i

nye anlæg eller opgradering af eksisterende indføres mulighed for opkrævning af et beløb til

betaling afviklingsomkostninger, i det omfang investeringen øger den totale afviklingsomkostning

for de eksisterende rørledningsanlæg. Det forudsættes, at der foretages en tilsvarende ændring i

eksisterende transportaftaler og model-transportaftalen.

3.13.3. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

Det vurderes at være hensigtsmæssigt at etablere en ordning, hvorefter der kan opkræves et beløb til

afvikling af anlæg i forbindelse med investeringer i nye anlæg.

3.13.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås at give ejeren af olierørledningen mulighed for at opkræve et beløb til

afviklingsomkostninger ved investeringer i nye anlæg eller opgradering af eksisterende anlæg, i det

omfang investeringen øger den totale afviklingsomkostning. Denne ændring foreslås gennemført i §

3 i olierørledningsloven og ved en tilsvarende opdatering af eksisterende transportaftaler og model-

transportaftalen.

Det forudsættes dog i forbindelse hermed, at ejeren allerede har hensat midler til at dække de

nuværende afviklingsomkostninger, der relaterer sig til fjernelse af det allerede eksisterende

rørlednings- og terminalanlæg.

3.14. Ændret sammensætning af tarif for brug af olierørledningen, justering af regler for

reservation af kapacitet og ændring af kapacitetsreservationer

3.14.1. Gældende ret

Reservation af kapacitet i olierørledningen foretages på grundlag af bestemmelserne i en

transportaftale mellem ejeren af olierørledningen og den enkelte bruger, som er standardiserede og

godkendt af energi-, forsynings- og klimaministeren.

I medfør af rørledningslovens § 3, stk. 3, er der fastsat nærmere regler for beregningen, fordelingen

og betalingen for brug af olierørledningen. Efter disse regler omfatter betalingen beløb til dækning

af henholdsvis kapitalomkostningerne og de øvrige omkostninger ved driften af rørledningen.

Betalingen fastsættes på grundlag af den faktisk transporterede mængde olie og kondensat i

olierørledningen.

Efter transportaftalerne kan der kun reserveres kapacitet i overensstemmelse med de

produktionsprofiler og forventede sammensætninger af kulbrinter, som ligger til grund for

godkendelser af udbygninger efter undergrundslovens § 10. Til brug for fastsættelse af

reservationerne anvendes endvidere godkendelser af den mængde, som må indvindes, der er givet i

medfør af § 15 i undergrundsloven.

3.14.2. Eventuelle overvejelser i udvalg m.v.

Af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23. marts 2017

fremgår, at der er enighed om, at der skal kunne foretages reservation af mængder udover det

produktionsprofil, som er godkendt af energi-, forsynings- og klimaministeren efter

undergrundsloven. Samtidig foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for

begrænsning af reservation udover den godkendte produktion. Ændringen søges ifølge aftalen

gennemført i § 2 i rørledningsloven, samt en tilsvarende opdatering af model-transportaftalen,

ligesom det fremgår, at det forventes at være nødvendigt med en opdatering af eksisterende

transportaftaler. Det fremgår desuden af aftalen, at olietransportsystemet har en betragtelig ledig

kapacitet som en konsekvens af faldende produktion i den danske del af Nordsøen, hvorfor det skal

overvejes, om en introduktion af begrænsninger i reservationssystemet skal afvente konstatering af

eventuelle fremtidige kapacitetsbegrænsninger i olierøret som følge af reservationer.

Af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23. marts 2017

fremgår, at der søges indført en hjemmel til, at tariffen for brug af olierørledningen ændres således,

at kapitalelementet i tariffen beregnes på grundlag af den reserverede kapacitet i olierørledningen,

mens driftsomkostningerne betales på grundlag af den faktisk transporterede mængde. Ændringen

søges gennemført i rørledningslovens § 3 samt ved opdatering af transportaftalerne.

Det fremgår af aftalen, at der i forbindelse med ændringen af tariffen skal tages hensyn til de

særlige forhold omkring separationsfaciliteterne i Fredericia, således at de udgifter, der relaterer sig

til separationsfaciliteter og udgifter til den almindelige brug af de øvrige faciliteter, fortsat

behandles separat. Ligeledes fremgår, at der ikke gennem en sådan tarif kan opkræves bidrag til nye

faciliteter, som alene er nødvendige for at understøtte enkelte tilladelsers individuelle behov. Der

kan eksempelvis tænkes en situation, hvor en enkelt bruger af olierørledningen har behov for særlig

behandling af sin produktion, for eksempel fjernelse af svovl eller CO

. I det tilfælde skal

udgifterne hertil ikke belaste brugerne af olierørledningen eller separationsfaciliteterne.

Af Aftale mellem regeringen og bevillingshaverne (på vegne af DUC partnerne) af 23. marts 2017

fremgår desuden, at der søges indført hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan

træffe beslutning om eventuelle ændringer af kapacitetsreservationerne på baggrund af en række

nærmere angivne oplysninger fra ejeren og brugerne af olierørledningen. Det fremgår af aftalen, at

det skal overvejes om brugen af denne bestemmelse skal afvente eventuelle fremtidige

kapacitetsbegrænsninger i olierøret. Herudover fremgår af aftalen, at energi-, forsynings- og

klimaministerens beslutning om eventuelle ændringer af kapacitetsreservationer alene kan

nedjustere den del af kapacitetsreservationer, som ligger udover det godkendte produktionsprofil

og/eller som er uudnyttet.

3.14.3. Energi-, forsynings- og klimaministeriets overvejelser

Specielt for nye felter er der en betydelig usikkerhed på de estimerede produktionsprofiler. Ved at

give mulighed for at foretage reservation af kapacitet i olierørledningen udover de godkendte

produktionsprofiler vil rettighedshavere fremadrettet kunne tage hensyn til usikkerheden på den

forventede produktion.

Der vurderes dog hensigtsmæssigt samtidigt at sikre, at brugerne af olierørledningen ikke foretager

urimeligt storereservationer, der betydeligt overstiger den forventede produktion.

På denne baggrund synes det hensigtsmæssigt at indføre en ændret betaling for brug af

olierørledningen, således at der fremadrettet vil være omkostninger for brugeren ved at foretage

kapacitetsreservationer. Det bemærkes dog, at hovedparten af investeringerne i olierørledningen er

tilbagebetalt på nuværende tidspunkt, hvorved det beløb, der kan opkræves til dækning af

kapitalomkostninger, vil være af begrænset størrelse. Det vil således kun være forbundet med en

begrænset ekstra omkostning at foretage en for høj kapacitetsreservation. Af samme grund vurderes

det centralt, at denne ændring suppleres med to nye hjemler for ministeren til at begrænse

kapacitetsreservationer: dels en ny hjemmel til at ministeren kan indføre en begrænsning på de

kapacitetsreservationer, der kan foretages, udover produktionsprofilet, samt en hjemmel til, at

ministeren kan reducere den del af kapacitetsreservationerne i olierørledningen, der ligger udover

det godkendte produktionsprofil eller som er uudnyttede.

Ejeren af olierørledningen har til enhver tid behov for, at kunne besvare forespørgsler fra potentielle

kommende brugere om størrelsen af den ledige kapacitet på forskellige tidspunkter, på grundlag af

retvisende profiler for den estimerede transport i olierørledningen. Derfor er der behov for allerede

på nuværende tidspunkt at sikre, at ministeren kan indføre begrænsninger på kapacitetsreservationer

udover de godkendte produktionsprofiler samt reducere i kapacitetsreservationer. Det vil være i

samfundets og brugernes interesse at give mulighed for en hensigtsmæssig udnyttelse af kapaciteten

i olierørledningen, og tiltaget bør ikke afvente, at der kan konstateres fremtidige

kapacitetsbegrænsninger i olierørledningen som følge af reservationer, jf. overvejelse herom i afsnit

3.14.2.

3.14.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ændre rørledningslovens § 3 således, at sammensætningen af de beløb, der kan

opkræves til dækning af omkostninger for brug af olierørledningen ændres, så beløbet til dækning

af kapitalomkostninger beregnes på grundlag af den reserverede kapacitet i olierørledningen, mens

beløbet til dækning af driftsomkostningerne betales på grundlag af den faktisk transporterede

mængde. Olierørledningsloven og ved en tilsvarende opdatering af eksisterende transportaftaler og

model-transportaftalen. Ændringen berører ikke betalingen for brug af separationsfaciliteterne i

Fredericia, der betales ud fra særskilte regler. Denne betaling beregnes desuden på grundlag af et

særskilt regnskab for separationsfaciliteterne.

Herudover foreslås indført mulighed for at brugere i begrænset omfang kan foretage reservation af

mængder udover det af energi-, forsynings- og klimaministeren godkendte produktionsprofil.

Endelig foreslås indført hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan træffe afgørelse

om en eventuel ændring af kapacitetsreservationer i olierørledningen.

Dette skal foregå på baggrund af ejerens vurdering af det fremtidige behov for olietransport- og

separationskapacitetsamt en forelæggelse for brugerne af olierørledningen. En eventuel beslutning

om ændring af kapacitetsreservation foreslås alene at kunne nedjustere den del af

kapacitetsreservationerne, som ligger udover det godkendte produktionsprofil, og/eller som er

uudnyttet.

3.15. Energiklagenævnet som ny klageinstans

3.15.1. Gældende ret

Der er ikke fastsat regler om en lovbestemt klageadgang i forhold til afgørelser truffet i medfør af

den gældende rørledningslov.

Administrationen af loven, herunder afgørelseskompetencen, er ved ekstern delegation henlagt til

Energistyrelsen, jf. § 3, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 436 af 11. maj 2012 om Energistyrelsens

opgaver og beføjelser. Der er derfor klageadgang til energi-, forsynings- og klimaministeren efter

den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om ulovbestemt klageadgang for afgørelser, der

træffes i henhold til loven af Energistyrelsen.

3.15.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser

Energiklagenævnet er et uafhængigt klageorgan, der er nedsat i henhold til § 5, stk. 2, i lov om

statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort

energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997. Energiklagenævnet behandler

klager over myndighedsafgørelser i henhold til en lang række love på energiområdet, herunder bl.a.

lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om kontinentalsoklen, m.fl.. Energiklagenævnet er

således den eneste klageinstans for klager over afgørelser truffet af Energistyrelsen eller en anden

statslig myndighed, som ministeren har henlagt sine beføjelser til.

Det vil være hensigtsmæssigt at ændre reglerne for klageadgang, således at Energiklagenævnet skal

behandle klager over afgørelser truffet af energi-, forsynings- og klimaministeren efter denne lov

eller regler udstedt i medfør heraf. Det vil tilgodese retssikkerheden for virksomheder omfattet af

loven, at klager derved kan indgives til en uafhængig myndighed med sagkundskab. Samtidig

bringes rørledningslovens rekursordning i overensstemmelse med den øvrige energiretlige

lovgivning.

Det er ligeledes hensigtsmæssigt at sikre, at reglerne om klageadgang er i overensstemmelse med

art. 9 i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt

adgang til klage og domstolsafgørelser på miljøområdet (Århus-konventionen).

3.15.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i rørledningsloven, hvorefter Energiklagenævnet

behandler klager over afgørelser truffet af energi-, forsynings- og klimaministeren efter denne lov

eller regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslås, at enhver med væsentlig og individuel interesse i en afgørelse kan klage over

afgørelser truffet i medfør af denne lov.

Det foreslås, at lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har

beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser,

når en afgørelse berører sådanne interesser, bliver klageberettigede, for så vidt angår de

miljømæssige forhold i en række afgørelser.

Det foreslås, at en klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger fra

tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt.

Det foreslås, at en afgørelse eller tilladelse efter § 1, stk. 2, hvor tilladelsen tillige er omfattet af §

15, stk. 1, nr. 1, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),

ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Det foreslås, at en klage over en tilladelse til et projekt ikke har opsættende virkning, medmindre

Energiklagenævnet bestemmer andet.

Det foreslås, at afgørelser truffet af Energistyrelsen eller en anden statslig myndighed, som energi-,

forsynings- og klimaministeren har henlagt sine beføjelser til, ikke indbringes for anden

administrativ myndighed end Energiklagenævnet.

Det foreslås, at domstolssøgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven

eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er

meddelt. Dette giver Energiklagenævnet et rimeligt tidsrum, efter hvilket deres afgørelser bliver

endelige.

Det foreslås endvidere, at indsætte en ny § 5 b, hvorefter repræsentanter i Energiklagenævnet ved

afgørelser i henhold til § 5 a, der er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrugsrådet,

erstattes af 1 medlem med særlig sagkundskab inden for efterforskning og indvinding af kulbrinter

og 1 medlem med særlig sagkundskab inden for havmiljø. Derved sikres, at afgørelser bliver truffet

under behørig inddragelse af den relevante sagkundskab.

Det foreslås endeligt, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om

Energiklagenævnets behandling af klager efter § 5 a og om betaling af gebyr ved indbringelse af en

klage for Energiklagenævnet.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets forslag til ændringer indebærer administrative byrder for Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet. De forventede administrative ressourcer forventes at udgøre 3 årsværk.

Lovforslaget vurderes ikke at have nogen økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet de

tilførte årsværk indgår som led i det gebyrfinansierede tilsyn med sektoren, hvor erhvervet betaler

gebyr for den myndighedsbehandling, der foretages efter loven.

Ændringen af rørledningsloven indebærer desuden den administrative konsekvens, at

Energiklagenævnet bliver klageinstans for myndighedsafgørelser truffet i henhold til

rørledningsloven eller regler udstedt i medfør heraf. Da rørledningsloven ikke indeholder særlige

bestemmelser om klageadgang, har den almindelige administrative rekurs til klima- og

energiministeren hidtil været gældende.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og

regioner.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ændringen af undergrundsloven, der har som centralt formål at fremme mulighederne for

tredjepartsadgang til infrastruktur, forventes at berøre alle sektorens aktører, idet disse enten er ejere

af infrastruktur eller potentielle tredjeparter. Den danske kulbrintesektor er kendetegnet ved

forholdsvis få aktører fordelt på 24 selskaber og én statsdeltager, der er aktive i sektoren.

Bevillingshaverne til Eneretsbevillingen og deres partnere i DUC samarbejdet ejer hovedparten af

den eksisterende infrastruktur.

Ændringen af rørledningsloven forventes ligeledes at berøre alle 25 selskaber i Nordsøen, idet der i

medfør af olierørledningsloven er pligt til transport af produceret olie gennem olierørledningen

mellem den danske del af kontinentalsokkelområdet og Fredericia.

5.1. Skatter, afgifter m.v.

Lovforslaget indebærer en forøgelse af olie- og gasselskabernes omkostninger til Energistyrelsens

refusionsbaserede tilsyn med sektoren. Lovforslaget indebærer som ovenfor nævnt en øget

administrativ byrde for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, jf. afsnit 4. Denne øgede

administrative byrde håndteres ved tilførsel af op til 3 årsværk til Energistyrelsen. Opgaverne vil

være refusionsberettigede udgifter til tilsyn og sagsbehandling, der vil blive opkrævet i henhold til

gældende betalingsbekendtgørelse på området, jf. § 25 i undergrundsloven.

Lovforslaget indebærer desuden forslag til ændring af det beløb, der opkræves af infrastrukturejeren

for brug af olierørledningen, hvilket kan indebære øgede omkostninger for de berørte selskaber, jf.

afsnit 3.13. og 3.14. En kvantificering af disse vil bero på en nærmere konkret vurdering.

5.2. Administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at indebære væsentlige administrative konsekvenser i form af

omstillingsomkostninger. De administrative konsekvenser i form af løbende omkostninger, vurderes

skønsmæssigt ikke at overstige en samlet bagatelgrænse på 4 mio. kr. årligt.

Disse løbende omkostninger skyldes primært indførelse af et krav indeholdende en anmeldelsespligt

om at informere ministeren om kapacitetsforudsætninger for kontrakter, der har betydning for et

anlægs fremtidige kapacitet, inden de sendes i udbud. Der er tale om et nyt, særskilt

anmeldelseskrav, som dog forventes opfyldt ud fra eksisterende oplysninger.

Regelændringen forventes også at forbedre energi-, forsynings- og klimaministerens mulighed for at

indlede og beramme forhandlinger om tredjepartsadgang, hvilket kan være en administrativ

lempelse for de forhandlende selskaber. Lovforslaget indeholder ligeledes en hjemmel til, at

ministeren kan fastsætte standardaftaler for tredjepartsadgang, hvilket kan være en administrativ

lempelse for selskaberne i og med, at selskaber skal bruge færre administrative ressourcer på at

forhandle aftaler.

5.3. Øvrige efterlevelseskonsekvenser

Lovforslagets ændringer til undergrundsloven forventes ikke at indebære væsentlige øvrige

efterlevelseskonsekvenser i form af omstillingsudgifter eller løbende udgifter eller besparelser for

de berørte selskaber. Det skyldes, at ændringerne til undergrundsloven i høj grad vedrører

præciseringer af gældende ret eller nye hjemler, hvor der ikke vurderes at være tale om væsentlige

nye bebyrdende forhold for virksomhederne.

Lovforslagets ændringer til rørledningsloven skønnes heller ikke at indebære væsentlige øvrige

efterlevelseskonsekvenser i form af omstillingsudgifter eller løbende udgifter/besparelser for de

berørte selskaber.

5.4. Adfærdsvirkninger

Lovforslagets formål er at ændre adfærden hos aktørerne i sektoren, således at disse i højere grad

end i dag indgår aftaler om tredjepartsadgang til central infrastruktur. Hvis den eksisterende

infrastruktur i højere grad kan benyttes til at behandle og transportere indvindingen fra en række

fund i Nordsøen, kan dette medvirke til at gøre dem rentable ved, at selskaberne opnår

markedsadgang samt kan udnytte de stordriftsfordele, der er forbundet med at koble sig på et

eksisterende anlæg eller et anlæg under udbygning, fremfor at skulle opbygge et nyt selvstændigt

anlæg.

5.5. Konsekvenser for væksten (BNP-effekter)

Lovforslagets konsekvenser for væksten (BNP-effekter) beror på en nærmere konkret vurdering,

som forventes foretaget forud for forslagets fremsættelse i Folketinget.

5.6. Afledte konsekvenser

Forslaget forventes ikke at indebære afledte konsekvenser på samfundsniveau, da ændringen i

reguleringen ikke forventes at afspejle sig i ændrede lønninger eller priser på de omfattede varer og

tjenester, som rækker ud over de umiddelbart omfattede virksomheder.

6. De administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget vurderes ikke at indebære administrative konsekvenser for borgere.

7. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at indebære miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at indeholde bestemmelser, hvis forhold til EU-retten kræver

selvstændig overvejelse.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v..

Lovforslaget har i perioden fra den 5. juli 2017 til den 16. august 2017 været i høring hos følgende

organisationer er:

Advokatrådet

–

Advokatsamfundet, Ardent Oil (Denmark) S.A., Ankenævnet på Energiområdet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Aalborg Portland A/S, Bayerngas Danmark ApS, Bayerngas

Petroleum Danmark AS, Chevron Denmark, Filial af Chevron Denmark Inc., CO-industri, Concito,

Dana Petroleum Denmark B.V., Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Ornitologisk Forening, Danske Rederier, Dansk Sportsdykker Forbund, Danmarks

Sportsfiskerforbund, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, DTU Aqua,

Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Danske Maritime, Danske Regioner, Danoil

Exploration A/S, DEA Deutsche Erdoel AG, Debra

–

Energibranchen, De frie Energiselskaber,

Dansk Industri, DONG E&P A/S, DONG Energy A/S, DONG Oil Pipe A/S, Dyas Denmark ApS,

Edison International S.P.A., Energi- og Olieforum.dk, Energiklagenævnet, E.ON Danmark A/S,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, (FRI), Friluftsrådet, FSR danske revisorer, Gassco, Gaz-

System S.A., Green Network, Greenpeace, Hansa Hydrocarbons Limited, Hess Denmark ApS,

HOFOR A/S, INFORSE, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), KL (Kommunernes

Landsforening), Landsforeningen Levende Hav, Landbrug & Fødevarer, Mærsk Olie og Gas A/S,

NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Noreco, Nordstream AG,

Nordstream 2 AG, Offshore Center Danmark, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Petrogas

E&P UK Limited, Reel Energi Oplysning, Shell Olie og Gasudvinding Danmark B.V. Holland.

Dansk Filial., Spyker Energy ApS, Statoil A/S, Swedegas, Verdens Skove, Wintershall Noordzee

B.V., VNG Danmark ApS, samt WWF.

Lovforslagets § 16 a har desuden været i særskilt høring fra den 9. august 2017 til den 18. august

2017 hos ovennævnte organisationer.

10. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

Ingen

Administrative konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Lovforslaget vil indebære en

mere proaktiv statslig indsats

med hensyn til at fremme

tredjepartsadgang til anlæg

til indvinding af kulbrinter.

Der forudsættes tilført op til

3 årsværk hertil, finansieret

over det refusionsberettigede

tilsyn efter § 25.

Ændringen af

rørledningsloven indebærer

desuden den administrative

konsekvens, at

Energiklagenævnet bliver

klageinstans for

myndighedsafgørelser truffet

i henhold til

rørledningsloven eller regler

udstedt i medfør heraf.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget forventes at

indebære en forøgelse af

olie- og gasselskabernes

omkostninger til

Energistyrelsens

refusionsbaserede tilsyn med

sektoren med op til 3

årsværk. Opgaverne vil være

refusionsberettigede

tilsynsudgifter, der vil blive

opkrævet i henhold til

gældende

betalingsbekendtgørelse på

området, jf. § 25 i

undergrundsloven.

Lovforslaget indebærer

desuden forslag til ændring

af tariffen for brug af

olierørledningen, hvilket kan

indebære øgede

omkostninger for brugerne

af olierørledningen.

Kvantificering heraf vil bero

på en nærmere konkret

vurdering.

Lovforslaget vurderes ikke

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

at indebære væsentlige

administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§1

Til nr. 1

Efter den nugældende undergrundslovs § 10 stk. 3, skal væsentlige ændringer og tilføjelser til en

godkendt plan for indvindingsvirksomheden godkendes af klima- og energiministeren, inden disse

iværksættes.

Af bemærkningerne til § 10, jf. Folketingstidende 1980-81, L 187 som fremsat, spalte 4484-4485,

skal der ved forsvarlig og hensigtsmæssig måde, tænkes på forsvarlighed og hensigtsmæssighed i

blandt andet teknisk og ressourcemæssig henseende. Det fremgår desuden at der ”ved godkendelse

af indvindingsplaner i medfør af bestemmelsen […] skal energiministeren

påse, at planlagte

foranstaltninger ud fra geologiske, tekniske, sikkerhedsmæssige og økonomiske aspekter samlet vil

medføre, at der under de givne forudsætninger opnås et tilfredsstillende udbytte af en forekomst for

såvel samfundet som rettighedshaveren.”

Hensynet til de sikkerhedsmæssige aspekter offshore i denne henseende blev flyttet til

offshoresikkerhedsloven i forbindelse med ændringen af undergrundsloven ved lov nr. 541 af 30.

maj 2011.

Af bemærkningerne til § 10 fremgår at ”det overordnede

hensyn, der skal tages ved efterforsknings-

og indvindingsvirksomhed, er, at virksomheden skal finde sted på en forsvarlig og hensigtsmæssig

måde og således, at spild af råstoffer undgås”, jf. Folketingstidende 2010-11,

1. samling, L 141 som

fremsat, side 14-15.

Af disse bemærkninger fremgår endvidere, at det ”ved forslaget om tilføjelsen af

stk. 3

foreslås, at

væsentlige ændringer og tilføjelser til planen for indvindingsvirksomheden skal godkendes af

klima- og energiministeren, forinden disse iværksættes. I praksis sker udbygninger af olie- og

gasforekomster i Danmark trinvis. Rettighedshaverne får undervejs større viden om forholdene i

undergrunden, og der kan på den baggrund være behov for at revidere eksisterende planer eller

planlægge nye aktiviteter, således at der sker en bedre udnyttelse af ressourcerne i forekomsten,

som f.eks. en ændring af produktionsanlæg eller en plan for nye boringer, altså arbejder, som

kræver større investeringer. Ved forslaget vil sådanne aktiviteter kræve særskilt godkendelse ud

over den oprindeligt godkendte plan for indvindingsvirksomheden”, jf. Folketingstidende 2010-11,

1. samling, L 141 som fremsat, side 14-15.

Det foreslås i

stk. 3

at indsætte et nyt punktum, hvorefter reduktion i anlægs- og installationers

kapaciteter anses for en væsentlig ændring til planer som omhandlet i stk. 2.

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsen præciseres således, at det nu klart fremgår, at

godkendelseskravet i stk. 3, ikke kun omfatter om- eller videreudbygninger af godkendte anlæg og

installationer, men også reduktioner af anlægs- og evt. installationers kapacitet.

De afgørende hensyn som skal inddrages i forbindelse med godkendelse af en eventuel reduktion vil

fortsat være, om reduktionen af produktionskapacitet samlet vil medføre, at der under de givne

forudsætninger opnås et tilfredsstillende udbytte for såvel samfundet som for rettighedshaveren og

en hensigtsmæssig udnyttelse af råstoffer i undergrunden, lige som det forudsættes vurderet, om den

påtænkte reduktion har betydning for, om der kan gennemføres en hensigtsmæssig udnyttelse af

råstoffer i undergrunden fra de felter, hvis produktionsforhold påvirkes af ændringen.

En reduktion af anlægs- og installationers kapacitet kan eksempelvis forekomme ved, at anlæg og

installationer såsom rørledninger ændres eller fjernes, men også ved at vedligeholdelse helt eller

delvis ophører, således at anlæg og rørledningers kapacitet ikke kan udnyttes fuldt ud. Ændring af

produktionsforhold som eksempelvis omlægning af processtrømme kan ligeledes medføre, at

kapaciteter reduceres. Udgangspunktet er derfor, at der skal ansøges om godkendelse af enhver

ændring af kapacitet, der er større end nogle få procent af kapaciteten, i form af eksempelvis

kompressionstryk eller volumen til processtrømme.

Midlertidige reduktioner som følge af eksempelvis almindelig udskiftning eller renovering af anlæg

og installationer vil ikke skulle anses for omfattet af bestemmelsen. Det forudsættes, at udskiftning

og renovering i øvrigt gennemføres hurtigst muligt, således at der ikke forekommer forsinkelser af

udskiftninger, som er så omfattende, at der reelt er tale om ændringer, som er omfattet af

godkendelseskravet.

Ændringen har først og fremmest til formål at sikre, at der, som det har vist sig i praksis ved

administration af loven, ikke gennemføres reduktioner i produktionskapacitet, uden at

myndighederne har mulighed for at vurdere hensigtsmæssigheden heraf.

Den foreslåede ændring forventes at have den virkning, at myndighederne i højere grad kan sikre et

tilfredsstillende udbytte af en forekomst for såvel samfundet som for rettighedshaveren, samt at den

i samspil med ændringen i lovforslagets nr. 2 om indsættelse af et nyt

stk. 6

i lovens § 10 vil

forbedre myndighedernes mulighed for at starte sager om udnyttelse af muligheder for

tredjepartsadgang til andre rettighedshavere på det infrastrukturanlæg, hvor reduktionen påtænkes

gennemført.

Til nr. 2

Efter den nugældende undergrundslovs § 10, stk. 4, kan energi-, forsynings- og klimaministeren

fastsætte vilkår ved godkendelser efter stk. 2 og 3.

bemærkningerne til § 10 fremgår at: ”I

stk. 4

foreslås, at ministeren kan fastsætte vilkår i

forbindelse med godkendelser efter stk. 2 og 3. Ved godkendelser af planer for

indvindingsvirksomhed kan det være nødvendigt at fastsætte vilkår i forbindelse hermed. Det kan

eksempelvis dreje sig om vilkår om indsendelse af arbejdsplaner og tidsplaner, indsendelse af

redegørelser

for indvindingsforhold inden arbejder påbegyndes, m.v.”, jf. Folketingstidende 2010-

11, 1. samling, L 141 som fremsat, side 14-15.

Den nugældende § 10, stk. 4, videreførte i øvrigt gældende ret fra bemærkningerne til § 10, jf.

Folketingstidende 1980-81, L 187 som fremsat, spalte 4484-4485, hvorefter det er et centralt

hensyn, at de planlagte foranstaltninger ud fra bl.a. geologiske, tekniske og økonomiske aspekter

samlet set vil medføre, at der under de givne forudsætninger opnås et tilfredsstillende udbytte af en

forekomst for såvel samfundet som for rettighedshaveren.

Der har dog på baggrund af bestemmelsen udviklet sig en administrativ praksis for ikke at lægge

vægt på, om der var tale om en eller flere forekomster, men at man derimod har ladet

rettighedshavere samordne indvindingen fra flere forekomster inden for samme tilladelse med

henblik på at tilgodese det overordnede hensyn til det tilfredsstillende udbytte for såvel samfundet

som for rettighedshaveren.

Det foreslås i § 10 at indsætte et nyt

stk. 5,

hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan

fastsætte vilkår ved godkendelser efter stk. 2 og 3 om, at en rettighedshaver forpligtes til at indgå

aftale med en anden rettighedshaver om investering i plads og vægtkapacitet på ejerens anlæg som

omfattet af godkendelsen, herunder om brugsret til infrastruktur, om tilbagekøbsret, samt om

betaling for merkapacitet.

Den foreslåede ændring indebærer, at energi-, forsynings og klimaministerens hjemmel til at

fastsætte vilkår ved godkendelser efter § 10, stk. 2 og 3, præciseres således, at det nu klart fremgår

af loven, at ministeren kan fastsætte vilkår om tredjepartsadgang, der forpligter en ejer af

infrastruktur til at indgå aftale med en anden rettighedshaver om dennes investering i forberedelse

af plads og vægtkapacitet på ejerens infrastruktur til brug for placering af yderligere anlæg eller

installationer til brug for tredjepart.

Med ændringen præciseres det, at der ved godkendelse efter § 10, stk. 2 og 3, kan fastsættes vilkår

om forberedelse af plads og vægtkapacitet til brug for samordning af indvindingen fra forekomster,

der er omfattet af forskellige tilladelser, der er meddelt forskellige rettighedshavere. Ved

fastsættelse af vilkår om plads- og vægtkapaciteter bør der lægges vægt på, at vilkåret angiver en

frist for aftalens indgåelse, og at denne frist fastsættes under hensyn til, at udbygningsplaner ikke

forsinkes unødigt.

Det er kun den ansøgende rettighedshaver efter stk. 2 og 3, der kan forpligtes til at indgå aftale som

følge af vilkår fastsat i medfør af bestemmelsen. Vilkår kan desuden kun forpligte en

rettighedshaver til at indgå aftale om investering i plads- og vægtkapacitet på det eller de anlæg,

som er omfattet af den meddelte godkendelse.

Energi- forsynings- og klimaministeren forudsættes i forbindelse med godkendelser efter den

foreslåede bestemmelse at fastsætte vilkår om, at der indgås en aftale på en række aftalevilkår, hvori

der angives en periode, hvor brugeren har en eksklusiv ret til anvendelse af den forberedte

merkapacitet. Anvendelsesperioden for etablerede anlæg, som anvender merkapaciteten, bør i den

forbindelse fastlægges ved aftale mellem rettighedshaverne ud fra hensynet til at opnå en

hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne i undergrunden. Ved udløbet af perioden for udnyttelse

af merkapaciteten, bør retten til anvendelse tilfalde infrastrukturejeren med henblik på at udnytte

den selv eller at formidle den til en anden rettighedshaver. Såfremt infrastrukturejeren ikke ønsker

at anvende retten til anvendelse selv, bør den oprindelige rettighedshaver bibeholde en førsteret til

brug af merkapaciteten over for andre rettighedshavere.

Energi-, forsynings- og klimaministeren forudsættes endvidere, at fastsætte vilkår, om at sådanne

aftaler bør indeholde aftalevilkår om, at hvis infrastrukturejeren ønsker at udnytte den forberedte

plads eller vægt inden for den periode, hvor der gælder en eksklusivret, og den anden

rettighedshaver over for energi-, forsynings- og klimaministeren ikke kan sandsynliggøre den

planlagte brug, og denne forsinkelse fra den anden rettighedshavers side skyldes forhold inden for

dennes kontrol, så kan infrastrukturejeren tilbagekøbe kapaciteten.

Aftalevilkår kan udformes sådan, at en anden rettighedshavers investering i plads og vægt skal

dække den forøgede kapitalomkostning, som følger af forberedelsen, de forventede eventuelle

forøgede driftsomkostninger i den afgrænsede periode før udnyttelse (såkaldte mølposeudgifter),

samt evt. forøgede afviklingsomkostninger.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets nr. 7, hvori der i § 16 indsættes et nyt

stk. 7,

hvori det præciseres, at undergrundslovens § 16, stk. 3-6, også finder anvendelse for forhandlinger

om forberedelse af plads og vægtkapacitet, som indledes på baggrund af vilkår fastsat efter

§ 10,

stk. 5.

Dette indebærer bl.a., at energi-, forsynings- og klimaministeren skal godkende aftalen, og at

ministeren ved godkendelsen kan fastsætte vilkår. Hvis aftale ikke kan nås inden rimelig tid, kan

ministeren desuden fastsætte vilkår herfor. Derudover kan ministeren fastsætte tidsplaner og frister

for forhandlingerne, herunder frister for parternes tilvejebringelse og udveksling af oplysninger.

Den foreslåede ændring forventes at have den virkning, at infrastrukturændringer, der godkendes

efter stk. 2 eller 3, på forhånd kan forberedes til at tilgodese tredjeparters brug. Jo tidligere hensynet

til tredjepartsprojekter kan inddrages i udformningen af planer om udbygninger eller ændringer

omfattet af stk. 2, jo færre omkostninger vil tilpasningen formodes at påføre ejeren og en tredjepart,

hvilket bidrager til at forbedre økonomien i det enkelte projekt.

Der er i den nugældende undergrundlovs § 10 ingen regler, som giver energi-, forsynings- og

klimaministerens adgang til at videregive fortrolige oplysninger i en ansøgningssag om ændringer

på et infrastrukturanlæg til andre rettighedshavere.

Det følger af forvaltningslovens § 27, stk. 1, at ”den, der virker inden for den offentlige forvaltning,

har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om

enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og tekniske indretninger eller

fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig

økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke

videregives.”

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 6,

hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren ved

behandling af ansøgninger efter stk. 2 og 3 kan videregive fortrolige oplysninger i en ansøgningssag

til en anden rettighedshaver med henblik på dennes vurdering af, om at anlæg og installationer til

indvinding, behandling eller transport af kulbrinter m.v. omfattet af ansøgningen kan anvendes af

rettighedshaveren.

Den foreslåede ændring indebærer, at energi-, forsynings- og klimaministeren får hjemmel til at

videregive fortrolige oplysninger i en ansøgningssag omfattet af § 10 til en anden rettighedshaver.

Oplysningerne kan alene videregives med det formål, at en rettighedshaver kan vurdere, om der er

et potentiale for at investere i plads og vægtkapaciteter på anlæg omfattet af ansøgningen.

De fortrolige oplysninger, der er omfattet af videregivelsesadgangen, forudsættes alene at være

oplysninger, der efter en konkret vurdering er relevante oplysninger, som anses nødvendige at

lægge til grund for en vurdering af muligheden for at udnytte kapaciteten ved godkendelser omfattet

af stk. 3, 2. pkt., eller for en vurdering af, hvorvidt der bør fastsættes vilkår i medfør af

stk. 5.

m.v.

Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede ændring om videregivelse af fortrolige

oplysninger skal ses i sammenhæng med lovforslagets ændring af § 26, stk. 4, jf. lovforslagets § 1,

nr. 13. Oplysninger til brug for en eventuel vurdering af en tredjepartsadgang, og som indhentes i

forbindelse med energi-, forsynings- og klimaministerens tilsynsvirksomhed gøres efter

bestemmelsen i § 26, stk. 4, fortrolige.

En kapacitet vil normalt være afhængig af produktionsforholdene i det samlede anlæg, hvori de

anlæg og installationer, hvis produktionskapacitet påtænkes reduceret, indgår. Derfor kan

oplysninger om eksempelvis processtrømme i det samlede anlæg, tryk og temperatur samt

kompositionen af kulbrinter forskellige steder i anlægget være relevante og nødvendige for at en

anden rettighedshaver kan vurdere mulighederne for at udnytte kapaciteten. Ligeledes kan

tidsplanen for den påtænkte ændring videregives.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at tilgodese de væsentlige erhvervsmæssige og

væsentlige samfundsøkonomiske hensyn, der er forbundet med, at tredjeparter kan udnytte

infrastrukturanlæg. Der vil således for fortrolige oplysninger, der er nødvendige for at foretage en

vurdering af tredjepartsadgang, være tale om hensyn, der i almindelighed væsentligt overstiger

hensynet til infrastrukturejerens interesse i at sådanne oplysninger ikke videregives til bestemte

tredjeparter, som efter den foreslåede ordning vil være forpligtede til at holde modtagne oplysninger

fortrolige og derefter være forpligtet til tilbagelevere eller at slette modtagne fortrolige oplysninger

kopier heraf senest samtidig med modtagerens meddelelse om ikke at ville indgå aftale om at

udnytte infrastrukturkapaciteter til tredjepartsadgang. Manglende tilbagelevering eller sletning af

oplysningerne vil som følge af lovforslagets nr. 15, medføre bødestraf eller fængsel i op til 4

måneder.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i medfør af lovforslagets nr. 7 fastsætte tidsplaner og

frister for forhandlinger om tredjepartsadgang. Er der fastsat en endelig frist for parternes indgåelse

af aftale om tredjepartsadgang, vil denne frist også være seneste frist for modtagerens

tilbagelevering eller sletning af oplysninger.

Den foreslåede ændring forventes at have den virkning i samspil med det lovforslagets nr. 1 om

indsættelse af et

2. pkt.,

i § 10, stk. 3, at idet en rettighedshaver forpligtes til på forhånd at ansøge

om godkendelse af reduktioner af produktionskapacitet, kan energi-, forsynings- og klimaministeren

på ansøgningstidspunktet eller i forbindelse med en forudgående dialog med rettighedshaver

videregive oplysninger om en påtænkt ændring af kapaciteten til en anden rettighedshaver, for

derved bedre at kunne tilgodese hensynet til at spild af råstoffer undgås, samt at der opnås et

tilfredsstillende udbytte af en forekomst igennem tredjepartsadgang.

Tilsvarende forventes ændringen at have den virkning i samspil med

stk. 5,

at myndighederne får

en forbedret mulighed for at afsøge potentialer ved tredjepartsadgang i forbindelse med øvrige

godkendelser efter stk. 2 og 3.

Der er i den nugældende § 10 i undergrundsloven ingen regler om anmeldelsespligt før udbud af for

større kontrakter.

Det foreslås i § 10 at indsætte et nyt

stk. 7,

der indebærer, at en rettighedshaver ikke kan

gennemføre udbud af kontrakter, som vil medføre væsentlig ændring af kapaciteter for anlæg

godkendt efter stk. 2 eller 3 eller nye anlæg og installationer, der kræver godkendelse efter § 10,

medmindre disse kontrakter er anmeldt til energi-, forsynings- og klimaministeren senest otte uger

inden udbud. Anmeldelsen skal være ledsaget af fyldestgørende oplysninger om kapacitetsforhold

m.v. Udbud må ikke gennemføres, før ministeren har modtaget fyldestgørende oplysninger om

udbuddet. Såfremt ministeren ønsker at foreslå ændringer til udbuddet, skal ministeren afgive

udtalelse herom senest to uger inden udbud.

Den foreslåede ændring indebærer en ny anmeldelsespligt for udbud af kontrakter, som vil påvirke

infrastrukturkapacitet, og som ikke er omfattet af en allerede godkendt udbygningsplan.

Ved vurderingen af om der er tale om væsentlig ændring af kapaciteter for anlæg og installationer,

skal der primært tages stilling til, hvordan den udbudte kontrakt påvirker muligheden for evt.

fremtidig tredjepartsadgang på det eller de anlæg eller installationer, som den vedrører.

Der er delvis tale om en vurdering ud fra hensyn svarende til dem, der ligger bag lovforslagets nr. 1

om godkendelse af kapacitetsreduktioner i § 10, stk. 3, 2. pkt.

Det centrale for vurderingen af, om et udbud er omfattet er anmeldelsespligten, er hvorvidt

kapacitetsforudsætningerne for de anlæg og installationer, som kontrakten omfatter, kan medvirke

til at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af råstoffer i undergrunden fra det eller de fund, som

udbyderen påtænker at anvende anlægget i forbindelse med. Det er desuden et centralt hensyn,

hvorvidt disse kapacitetsforudsætninger kan tilgodese behovet hos potentielle tredjeparter. Det må

forudsættes, at kun udbud af en vis beløbsmæssig størrelsesorden vil kunne udøve en sådan

påvirkning, og dermed være omfattet af kravet.

Omfattede udbud skal anmeldes til energi-, forsynings- og klimaministeren senest otte uger inden

udbud.

Den foreslåede ændring indebærer også, at alle relevante og nødvendige oplysninger til brug for

vurderingen af kapacitetsforhold m.v. udleveret, så de er tilgængelige på tidspunktet for

anmeldelsen. Der sigtes i den forbindelse ikke kun på, at ministeren skal have oplysninger

udleveret, som specifikt er omfattet af den udbudte kontrakt, men også oplysninger om det eller de

anlæg eller installationer, som den udbudte kontrakt vil have betydning for. For at ministeren kan

foretage en relevant vurdering af kapacitetsforudsætninger for udbuddet, er der behov for at kunne

vurdere det påtænkte udbud om levering af anlæg og installationer, ud fra den helhed, som de

påtænkes at indgå i.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at ministeren skal afgive udtalelse om forslag til

ændringer til udbuddet til udbyderen senest to uger inden udbuddet. Dette giver en periode på seks

uger til, at ministeren kan vurdere den udbudte kontrakts hensigtsmæssighed i forhold til den

samlede kapacitetsudnyttelse af anlægget. De seks uger løber fra det tidspunkt, hvor fyldestgørende

oplysninger foreligger hos ministeren.

Ændringen har til formål at sikre en forudgående vurdering af kapacitetsbehovet i forbindelse med

en fremtidig udbygningsplan før bestilling af udstyr med lang leveringstid (også kaldet long lead

items). Ændringen har også til formål at reducere risikoen for fordyrende ændringer af leverancer,

der indgår i planer omfattet af § 10. Bestemmelsen understøtter i øvrigt hensynet til, at overvejelser

om tredjepartsadgang kan indgå i planer omfattet af stk. 2 og 3 så tidligt i planlægningen af

opførelsen af nye anlæg eller ved ændringer af eksisterende anlæg.

Ministerens udtalelse har ikke retlig status af en forhåndsgodkendelse for dele af planer omfattet af

§ 10. Bestemmelsen skal derimod sikre, at rettighedshaver fremlægger foreløbige forventninger til

kapacitetsforudsætninger på et anlæg, således at myndighederne er bekendt med dem på så tidligt et

tidspunkt som muligt.

Den fremsendte anmeldelse og energi- forsynings- og klimaministerens eventuelle udtalelse kan

således ikke udelukke, at der i forbindelse med ansøgning om en udbygning efter § 10 af ministeren

fastsættes vilkår til ændringer i kapacitetsforudsætningerne (jf. nuværende hjemmel), om end

risikoen herfor vil blive mindsket gennem udbyderens mulighed for at efterleve en eventuel

ministerudtalelse. Den økonomiske risiko ved ikke at efterleve en ministers udtalelse samt

eventuelle andre vilkår efter § 10 påhviler alene udbyderen.

Den foreslåede ændring forventes at have den virkning, at risikoen reduceres for, at indgåelse af

større kontrakter vil fordyre planer omfattet af stk. 2 og 3, som følge af ministeren ved godkendelse

af udbygningsplanen stiller vilkår om ændringer af planen, der er uforenelige med det tidligere

gennemførte udbud. For udbyderen mindskes risikoen for, at myndighederne kræver ændringer af

kapaciteten på udstyr med lang leveringstid på tidspunktet for godkendelse af udbygningsplan.

Til nr. 3

Der er i den nugældende undergrundslov ikke regler, der fastsætter krav om koordination af

efterforsknings- og indvindingsvirksomhed mellem tilladelser til helt eller delvis samme

geografiske område men med forskellige dybdemæssige afgrænsninger.

Det foreslås at indføre en ny

§ 11 a,

hvorefter rettighedshavere, som har tilladelser til efterforskning

og indvinding, som er afgrænset i dybden, men som omfatter helt eller delvis samme geografisk

afgrænsede område, skal koordinere efterforskning og eventuel indvinding. Aftaler herom skal

godkendes af energi-, forsynings- og klimaministeren. Opnås der ikke inden rimelig tid enighed om

aftalekoordination, kan ministeren meddele påbud herom og fastsætte vilkår herfor.

Den foreslåede ændring indebærer en pligt for rettighedshavere til at koordinere efterforsknings og

eventuelle indvindingsaktiviteter, såfremt rettighedshaverne har tilladelser til efterforskning og

indvinding, som er afgrænset i dybden, men som omfatter helt eller delvis samme geografisk

afgrænsede område. Herudover indebærer bestemmelsen et krav om godkendelse af energi-,

forsynings- og klimaministeren, som også får hjemmel til at træffe afgørelse om påbud til to eller

flere rettighedshavere om at koordinere deres efterforsknings- og indvindingsaktiviteter og fastsætte

vilkår for en aftale herom, hvis enighed herom ikke kan opnås.

Den foreslåede ændring omfatter en række ældre tilladelser og for nye tilladelser til efterforskning

og indvinding af kulbrinter. Det gælder for sådanne tilladelser, at de i forbindelse med en

forlængelse med henblik på indvinding, jf. undergrundslovens § 13, stk. 2, vil blive afgrænset i

dybden, hvorved en anden rettighedshaver har eller vil kunne opnå tilladelse til f.eks. den

underliggende del af undergrunden.

Den foreslåede ændring har til formål at optimere og koordinere efterforsknings- og

indvindingsaktiviteter. Det vil således være nødvendigt, at rettighedshaverne gensidigt informerer

om deres virksomhed og i nødvendigt omfang koordinerer denne. Formålet er også at undgå

forsinkelser og deraf følgende omkostninger. Det er derudover hensigten med ændringen gennem

aftaler at sikre en større forudsigelighed for rettighedshaverne.

Opstår der direkte modstridende interesser mellem to rettighedshavere, eksempelvis hvis de begge

ønsker at udføre seismiske undersøgelser på samme tid, hvilket kan gøre det sværere at nå til

enighed om en aftale, vil der være kunne være behov for at påbyde de to rettighedshavere at indgå

aftale om at koordinere deres virksomhed, således at begge rettighedshaveres arbejde kan forløbe så

uforstyrret som muligt.

Den foreslåede ændring indebærer tillige, at ministeren kan fastsætte vilkår for en aftale om

koordination, såfremt parterne ikke er i stand til at nå til enighed. Det vil i den forbindelse være en

forudsætning, at ministeren har givet parterne en rimelig frist for at nå til enighed samt foretaget en

høring af parterne, inden der træffes afgørelse om påbud at fastsætte vilkår.

Ændringen har til formål at forpligte rettighedshavere til at koordinere deres efterforskning og

indvinding, således at værditab undgås som følge af to rettighedshaveres konfliktende interesser i

planlægning af indvindings- og efterforskningsvirksomhed. Der kan dels være omkostninger som

følge af, at to rettighedshavere forsinker hinandens arbejder, og dels omkostninger som følge af

skader på forekomster eller udstyr.

Til nr. 4

Efter den nugældende § 13, stk. 1, meddeles tilladelse efter § 5 til efterforskning og indvinding for

et tidsrum af indtil 6 år, der, såfremt særlige omstændigheder foreligger, kan forlænges med henblik

på efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog kun

undtagelsesvis overstige 10 år.

Det fremgår af bemærkningerne til § 13, jf. Folketingstidende 1980-81, L 187 som fremsat, spalte

4486-4488, at:

”Forlængelse kan dog kun ske, hvis særlige forhold gør sig gældende, eksempelvis hvis det på

tilfredsstillende vis kan begrundes, at det inden for det oprindelige tidsrum ikke har været muligt at

afklare, om gjorte fund af kulbrinter er kommercielt udnyttelige. Tilladelsen vil som hovedregel

indeholde bestemmelser om, hvilke arbejdsforpligtelser (arbejdsprogram) rettighedshaveren skal

opfylde i dette tidsrum, jfr. det anførte i bemærkningerne til § 5. Som vilkår for en forlængelse af

efterforskningsperioden kan der stilles krav om gennemførelse af et yderligere arbejdsprogram.”

Det foreslås med ændringen at give energi-, forsynings- og klimaministeren hjemmel til at forlænge

tilladelsen efter § 13, stk. 1, med indtil fire år ad gangen i stedet for indtil to år.

Den foreslåede ændring indebærer ikke, at der ændres på kravet om, at særlige forhold skal gøre sig

gældende, som at det eksempelvis på tilfredsstillende vis har kunnet begrundes, at det inden for det

oprindelige tidsrum ikke har været muligt at afklare, om gjorte fund af kulbrinter kan udnyttes

kommercielt.

Ligeledes ændres der ikke på den nugældende administrative praksis, hvorefter der som hovedregel

stilles som vilkår for forlængelse, at der skal gennemføres et yderligere arbejdsprogram. Det lægges

i den forbindelse til grund, at der også kan være tale om en udvidelse eller udbygning af et

eksisterende arbejdsprogram.

Der er tale om den samme vurdering ved forlængelser efter den ændrede bestemmelse, som ved

den nugældende, blot med en større tidsmæssig ramme. Ved forlængelser længere end 4 år skal det

dog kunne begrundes, hvilke særlige undtagelser der begrunder en overskridelse af en samlede

periode for efterforskning på 10 år, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Ændringen af

§ 13, stk. 1,

har til formål at imødekomme den uhensigtsmæssighed, der har vist sig

ved den nugældende regel, der regulerer længden af efterforskningsperioder. Det har således i

praksis vist sig at være tilfældet, at energi-, forsynings- og klimaministeren har givet forlængelser af

efterforskningsperioden, hvor det har måttet antages, at en forlængelse på 2 år ikke var lang nok tid

til at gennemføre det ønskede efterforskningsprogram. Det må anses for en uhensigtsmæssig

indretning af den gældende bestemmelse, hvis ministeren kun kan forlænge en tilladelse i to år, men

hvor arbejdsprogrammet med al sandsynlighed vil tage længere tid at gennemføre.

Den foreslåede ændring forventes at have den virkning, at energi-, forsynings- og klimaministeren

får en forbedret mulighed for at give en forlængelse af en efterforskningsperiode, der tidsmæssigt er

bedre egnet til det omfattede arbejdsprogram. Derved undgås eksempelvis situationer, hvor en

rettighedshaver skal opnå to godkendelser fra ministeren for det samme arbejdsprogram.

Til nr. 5

Der er i medfør af den nugældende undergrundslovs § 16, stk. 5, fastsat regler, som angiver

principper for indholdet af aftaler om andres brug af anlæg til indvinding, behandling eller transport

m.v. af kulbrinter (tredjepartsadgang). Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 1132 af 5. december

2011, (tredjepartsadgangsbekendtgørelsen)

Efter tredjepartsadgangsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, skal bruger og ejer sørge for, at aftaler om

tredjepartsadgang skal baseres på, at fortjenesten ved indvindingen hovedsagelig skal tilfalde

rettighedshaveren til kulbrinteforekomsten. Det vil sige, at de kommercielle vilkår i en aftale om

tredjepartsadgang skal indrettes sådan, at de ud fra en samlet vurdering først og fremmest sikrer

indvindingens lønsomhed for tredjeparten. Bestemmelsens indhold fremgår desuden af

bemærkningerne til undergrundslovens § 16, jf. Folketingstidende 2010-11, 1. samling, L 141 som

fremsat, side 15.

Tredjepartsadgangsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, suppleres af bekendtgørelsens § 13, nr. 1-7 der bl.a.

indeholder regler om, at tariffer, bekendtgørelsens § 13, nr. 1, skal fastlægges med udgangspunkt i

de tjenester, de vedrører, og uafhængigt af indvindingens lønsomhed, at brugeren, jf.

bekendtgørelsens § 13, nr. 2, skal dække de driftsudgifter, som bruger påfører ejer, at brugeren jf.

bekendtgørelsens § 13, nr. 3, skal dække eventuelle nye investeringer, som brugen af anlægget

medfører, og at ejer jf., bekendtgørelsens § 13, nr. 7, beregner sig en rimelig fortjeneste, hvor der

tages hensyn til den risiko, en ejer påtager sig i forbindelse med tredjeparts brug af anlægget.

Hvor tredjepartsadgangsbekendtgørelsens § 13, nr. 1-6, indeholder regler om de omkostninger, der

skal fordeles i forbindelse med tredjepartsadgang, medfører nr. 7 en ret for ejeren til også at beregne

sig en rimelig fortjeneste ved tredjepartsadgangen, dog under hensyntagen til ejerens risikopåtagelse

ved tredjeparts brug af anlægget.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 15 a,

i undergrundsloven, hvorefter aftaler om andres brug af anlæg

til indvinding, behandling eller transport af kulbrinter m.v. etableret i medfør af godkendelse eller

tilladelse efter denne lov skal sikre, at fortjenesten ved indvindingen fordeles således mellem

rettighedshaveren til forekomsten og ejer af anlæg og installationer, som anvendes til indvinding,

behandling og transport, at den hovedsageligt tilfalder rettighedshaveren, mens ejer kan beregne sig

en rimelig fortjeneste under hensyn til den risiko denne påtager sig i forbindelse med

rettighedshaverens brug af anlægget.

Den foreslåede ændring har til formål i loven at præcisere, hvordan fortjenesten ved indvinding skal

fordeles i forhandlinger om aftaler om tredjepartsadgang, ved energi-, forsynings- og

klimaministerens godkendelse af aftaler herom efter lovens § 16, stk. 3, samt ved fastsættelse af

vilkår i aftaler om tredjepartsadgang efter § 16, stk. 4.

Til nr. 6

Efter den nugældende

§ 16, stk. 3,

skal aftaler om andre rettighedshaveres brug af anlæg til

indvinding, behandling og transport af kulbrinter m.v. etableret i medfør af godkendelse eller

tilladelse efter denne lov og om samordnet udnyttelse af to eller flere kulbrinteforekomster

umiddelbart efter indgåelse sendes til energi-, forsynings- og klimaministeren.

Det fremgår af bemærkningerne til § 16, jf. Folketingstidende 2010-11, 1. samling, L 141 som

fremsat, side 15-16,

at: ”Med

den foreslåede ændring af § 16 videreføres den gældende

bestemmelse i loven. Derudover foretages der en præcisering og udbygning af bestemmelsen.”

Brug af eksisterende anlæg kan ud over enhver form for indvinding, behandling og transport af olie

og gas for tredjepart også omfatte levering af ydelser fra et anlæg til tredjepart, f.eks. i form af vand

og gas til injektion, modtagelse af vand, som er indvundet sammen med olie og gas, til rensning,

levering af el, løftegas til brug for produktion, lagring af olie og anvendelse af

bøjelastningsfaciliteter, fjernstyring af andre installationer og anlæg m.v.

Det overordnede princip i forbindelse med indvinding af en forekomst skal være, at fortjenesten

hovedsagelig tilfalder rettighedshaveren til forekomsten. Det skyldes, at den økonomiske risiko ved

efterforskning er betydelig større end ved etablering af infrastruktur i forbindelse med en påvist

forekomst. Ejere af anlæg, som benyttes ved indvinding af andre forekomster, end anlægget er

etableret til brug for, skal have en rimelig fortjeneste under hensyn til den økonomiske risiko. Ved

fastlæggelse af den økonomiske risiko kan inddrages eventuelle tekniske risici ved tredjeparts

anvendelse af et anlæg, f. eks. kan en forøget kompleksitet af anlægget, som følge af ændringer på

anlægget for at kunne betjene tredjepart, føre til en ændret risiko for driftsnedbrud. Ved fastsættelse

af den rimelige fortjeneste skal det tilgodeses, hvis ejeren af et anlæg har etableret dette med

overskydende kapacitet til brug for endnu ikke påviste forekomster. Ved investering i overskydende

kapacitet har den økonomiske risiko været højere end ved etablering af netop den kapacitet, der var

behov for til de påviste forekomster.

Ejere af eksisterende anlæg må ikke i vilkår og betingelser for ydelser diskriminere mellem

tredjeparter, som ønsker samme ydelse.

Ved planlagte brugere forstås brugere, som har indgået bindende aftale med ejeren af et anlæg om

brug af anlægget samt potentielle brugere, der i overensstemmelse med reglerne fastsat efter stk. 5

om tilrettelæggelse af forhandlinger m.v. har indledt forhandlinger om brug af anlægget, og hvor

disse forhandlinger afsluttes inden for den normale tidsramme for forhandlinger efter disse regler.

I lighed med den gældende bestemmelse er det en forudsætning, at de nuværende og planlagte

brugeres planlagte anvendelse af et anlæg ikke hindres eller vanskeliggøres urimeligt ved andres

brug af anlægget. Det vil bl.a. indebære, at fysisk adgang for personer repræsenterende nye brugere

til et anlæg skal foregå efter aftale med ejeren af anlægget.

Ejere af anlæg kan med respekt for indgåede aftaler med tredjeparter, som bruger anlægget,

disponere over dette og sælge eller lukke anlægget.”

Det fremgår desuden af bemærkningerne til § 16, stk. 3, jf. Folketingstidende 2010-11, 1. samling,

L 141 som fremsat, side 16, at det: ”derved sikres, at ministeren får kendskab til praksis i indgåede

aftaler. Denne praksis kan derved indgå i grundlaget ved stillingtagen til spørgsmål om uenighed

efter stk. 4. Aftaler og oplysninger, som indsendes til klima- og energiministeren i medfør af stk. 3,

er omfattet af den almindelige lovgivning i øvrigt, som forvaltningsloven, offentlighedsloven og

straffeloven, herunder reglerne om tavshedspligt

og aktindsigt.”

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i

§ 16, stk. 3,

hvorefter energi-, forsynings- og

klimaministeren skal godkende aftaler om andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding,

behandling eller transport af kulbrinter m.v. etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse efter

denne lov og om samordnet udnyttelse af to eller flere kulbrinteforekomster og kan fastsætte vilkår

herfor, herunder om betaling. Aftalen skal indsendes til ministeren senest otte dage efter indgåelsen.

Som en følge af godkendelseskravet vil energi-, forsynings- og klimaministeren opnå det samme

kendskab til aftalepraksis, som det var hensynet ved den nugældende bestemmelse.

Den foreslåede ændring indebærer herudover, at der indføres hjemmel til at fastsætte vilkår for

godkendelsen. Fastsættelse af vilkår efter den foreslåede bestemmelse finder anvendelse i de

tilfælde, hvor parterne er nået til enighed om en aftale, men hvor det er ministerens vurdering, at et

eller flere vilkår ikke er forenelige med hensyn i undergrundsloven og derfor må ændres. Der kan

eksempelvis være tale om vilkår, der ikke lever op til principperne i § 15 a, eller vilkår, der stiller

andre tredjeparter urimeligt dårligt, hvorved aftalen ikke vil tilgodese centrale hensyn bag

undergrundsloven.

Med tilføjelsen af bestemmelsen kommer det derved til at fremgå klart af loven, at ministeren efter

den nyaffattede

stk. 3,

kan træffe afgørelse om en tredjepartsaftales forenelighed med loven efter

aftalens indgåelse.

For aftaler om tredjepartsadgang, der indgås i forlængelse af overdragelser af forhandlingsretten til

at forhandle tredjepartsadgang til ledig kapacitet i tredjepartsfaciliteter i medfør af § 16 a, stk. 1,

skal ministeren i forbindelse med godkendelsen af aftalen vurdere, om aftalen påvirker ejeren af

tredjepartsfacilitetens planlagte økonomiske udnyttelse af faciliteten så intensivt, at en samlet

vurdering måtte føre til, at der er tale om ekspropriation. I givet fald vil ministeren ikke kunne

godkende aftalen, idet den nye bestemmelse § 16 a ikke udgør hjemmel for at gennemføre

ekspropriative indgreb. Dette vil navnlig kunne tænkes at forekomme i situationer, hvor ejeren af

tredjepartsfaciliteten har aktuelle planer om at anvende den ledige kapacitet i anlægget. Der vil i

vurderingen ligeledes skulle lægges vægt på, at ejeren af tredjepartsfaciliteten stilles rimeligt,

herunder at ejerne af tredjepartsfaciliteten er sikret en rimelig indkomst for andres brug af

tredjepartsfaciliteten, jf. lovforslagets nr. 10.

Den foreslåede bestemmelse har herudover til formål at supplere den gældende bestemmelse i § 16,

stk. 4.

Undergrundslovens § 16, stk. 4, giver energi-, forsynings- og klimaministeren hjemmel til at

fastsætte vilkår for en aftale vedrørende andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding,

behandling og transport af kulbrinter m.v. etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse efter

denne lov eller om samordnet udnyttelse af to eller flere kulbrinteforekomster, hvis enighed om

aftale ikke kan opnås inden rimelig tid. I sådanne tilfælde kan ministeren dermed tage stilling til

forhold, som parterne ikke er i stand til at nå til enighed om.

I samspillet mellem den foreslåede ændring af

stk. 3

og den nugældende stk. 4, bliver der således i

undergrundslovens § 16 hjemmel til både ved og uden enighed mellem aftaleparterne, at ministeren

kan fastsætte de vilkår, som parterne ikke kan blive enige om, eller som er nødvendige for at sikre

aftalens overensstemmelse med centrale hensyn i undergrundsloven.

Den foreslåede nyaffattelse forventes at have den virkning, at ministeren bedre kan sikre, at aftaler

vedrørende andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport af

kulbrinter m.v. etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse efter denne lov eller om samordnet

udnyttelse af to eller flere kulbrinteforekomster indgås i overensstemmelse med undergrundslovens

overordnede hensyn. Det forudsættes fortsat, at rettighedshavere i videst mulig omfang forhandler

sig frem til aftaler. Kan enighed ikke opnås om konkrete forhold kan ministeren fastsætte vilkår.

Til nr. 7

§ 16, stk. 5

Der er i den nugældende undergrundslov ingen regler, der giver energi-, forsynings- og

klimaministeren hjemmel til at fastsætte tidsplaner og frister for forhandlinger om

tredjepartsadgang.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 16, stk. 5,

hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan

fastsætte bindende tidsplaner og frister for forhandlinger om andre rettighedshaveres brug af anlæg

til indvinding, behandling eller transport af kulbrinter m.v. (tredjepartsadgang). Den foreslåede

indsættelse indebærer, at der indføres en ny hjemmel til, at ministeren kan træffe afgørelse om at

fastlægge en samlet tidsplan for forhandlingsforløb eller fastsætte frister for udlevering af

oplysninger, der vedrører aftaler om tredjepartsadgang.

Forhandlinger om tredjepartsadgang til anlæg kan have flere end to parter, f. eks. hvis der på de

anlæg og installationer, som en tredjepart ønsker adgang til, befinder sig anlæg og installationer,

som tilhører en rettighedshaver, der tidligere har fået tredjepartsadgang.

En tidsplan vil omfatte forhandlinger mellem alle parter i den forbindelse. Uanset antallet af parter

vil tidsplanen skulle baseres på, at forhandlingerne gennemføres hurtigst muligt.

De konkrete tidsfrister i tidsplanerne vil være bindende for parterne, og manglende overholdelse vil

medføre påbud i medfør af undergrundslovens § 25, stk. 1.

Det vil være mest hensigtsmæssigt, at en tidsplan fastsættes mellem parterne. Hvis parterne ikke

kan nå til enighed om en sådan, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte en tidsplan.

Hvor lang tid der skal gå, fra forhandlinger indledes, til det er nødvendigt for ministeren at

fastsætte en tidsplan for parterne, vil bero på en konkret vurdering ud fra indholdet af de konkrete

forhandlinger, kompleksiteten af den påtænkte tredjepartsadgang m.v. Dog bør parterne have

fastlagt en tidsplan senest en måned efter forhandlingerne er indledt.

Bestemmelsen giver desuden ministeren en mulighed for at fastsætte tidsplaner om

forhandlingsforløb, der varer længere end seks måneder. Hvor lang en forhandlingsperiode, der er

behov for i forbindelse med et givent forhandlingsforløb, beror på ministerens konkrete vurdering af

parternes synspunkter, indholdet af de konkrete forhandlinger, kompleksiteten af den påtænkte

tredjepartsadgang m.v.

Bestemmelsen kan eksempelvis tænkes anvendt for at undgå at bebyrde ansøgere om godkendelse

efter § 10 unødigt med et potentielt længerevarende godkendelsesforløb, hvor det kan vise sig, at et

potentiale for tredjepartsadgang ikke kan udnyttes inden for en rimelig tidsramme.

Der kan også være tale om, at energi-, forsynings- og klimaministeren, i forbindelse med

videregivelsen af oplysninger som følger af lovforslagets nr. 2 om ændring af § 10 om indsættelse

et stk. 6, fastsætter en frist for en rettighedshavers vurdering af potentialet ved at indlede

forhandlinger om tredjepartsadgang, eller en tidsplan indeholdende en seneste dato for indgåelse af

aftale om tredjepartens udnyttelse af påtænkt reduceret kapacitet. Hvad der udgør rimelige frister

for seneste dato for aftaleindgåelse må i den forbindelse bero på en konkret vurdering ud fra

hensynet om et tilfredsstillende udbytte for såvel samfund som for rettighedshaver..

Den foreslåede ændring har til formål at udvide energi-, forsynings- og klimaministerens mulighed

for at gennemføre processuelle tiltag i relation til tredjepartsforhandlinger.

Reglen indføres med henblik på at give energi-, forsynings- og klimaministeren en konkret

mulighed for at sikre fremdrift i forhandlingerne eksempelvis i tilfælde af, at enten bruger eller ejer

ikke fremmer et forhandlingsforløb. Der kan også være tale om, at parterne efterspørger en tidsplan

fastsat af myndighederne ud fra et ønske om, at forhandlingerne forløber på lige vilkår for begge

parter.

Den foreslåede ændring forventes at have den virkning, at forhandlinger gennemføres, så hurtigt det

er muligt under hensyn til de problemstillinger, der indgår i forhandlingerne. Idet ministeren får

mulighed for at påvirke fremdriften i forhandlingerne, vil der være et incitament for

rettighedshaverne til enten selv at sørge for, at forhandlinger skrider frem planmæssigt, eller at de

henvender sig tidligt i forløbet med henblik på at lade ministeren afklare processuelle

tvivlsspørgsmål.

§ 16, stk. 6,

Det foreslås at indsætte en ny

§ 16, stk. 6,

hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren

udarbejder standardaftaler til brug for andre brugeres brug af anlæg til indvinding, behandling og

transport af kulbrinter m.v. Standardaftalerne skal offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside.

Standardaftaler kan fraviges ved aftale mellem parterne.

Den foreslåede indsættelse indebærer en pligt for ministeren til at udarbejde standardaftaler, som

kan ligge til grund for forhandlinger om tredjepartsadgang. Det forventes ikke, at standardaftaler

kan regulere alle aspekter af en aftale om tredjepartsadgang, da projekter, der indebærer

tredjepartsadgang, ligesom andre projekter i Nordsøen i høj grad er unikke. Standardaftaler vil

indeholde standardvilkår for parternes aftale, som regulerer de forhold, som vil være relevante for

alle projekter, der involverer tredjepartsadgang.

Standardaftalernes nærmere indhold forudsættes at blive udarbejdet under inddragelse af blandt

andet norske og engelske erfaringer, da der i disse lande foreligger standardaftaler.

Formålet med standardaftaler er at forenkle forhandlingsprocessen, således at generelle forhold som

udgangspunkt er fastsat i standardbestemmelser. Forhandlingerne vil derfor kunne fremskyndes ved

at kunne koncentreres om de særlige forhold, der gør sig gældende i den konkrete

forhandlingssituation.

Den foreslåede ændring forventes at have den virkning, at forhandlinger om tredjepartsadgang kan

gennemføres hurtigere og smidigere, hvilket nedbringer risikoen for at forhandlinger forsinkes med

tab af værdi til følge.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 16, stk. 7,

hvorefter reglerne i stk. 3-6 finder tilsvarende anvendelse

for vilkår om, at en rettighedshaver, der ejer anlæg til indvinding, behandling eller transport af

kulbrinter m.v. etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse efter denne lov, forpligtes til at

indgå aftale med en anden rettighedshaver om investering i ekstra kapacitet på ejerens anlæg,

herunder om brugsret til infrastruktur, om tilbagekøbsret, samt om betaling., som fastsættes i

medfør af § 10.

Den foreslåede ændring indebærer, at de processuelle regler for forhandlinger om tredjepartsadgang

i § 16 også gælder for sådanne aftaler, der indgås på baggrund af vilkår herom, der er fastsat ved

godkendelser efter § 10. Ved de processuelle bestemmelser forstås kravet i stk. 3 om

ministergodkendelse af tredjepartsaftaler samt ministerens mulighed for at fastsætte vilkår herfor,

kravet i stk. 4 om at aftalen sikrer, at gevinsten ved indvindingen af en forekomst tilfalder

rettighedshaveren, og at ejeren af infrastrukturen beregner sig en rimelig fortjeneste, ministerens

hjemmel i stk. 4 til at fastsætte vilkår for aftaler om tredjepartsadgang, hvis parterne ikke inden

rimelig tid kan nå til enighed, ministerens hjemmel i stk. 6 til at fastsætte tidsplaner og frister,

anvendelse af standardaftaler udarbejdet efter stk. 7, samt muligheden for at disse kan fraviges efter

stk. 7, 2. pkt. Regler fastsat i medfør af stk. 5, der bliver stk. 9, vil ligeledes finde anvendelse.

Formålet med ændringen er sikre, at forhandlinger om tredjepartsadgang, der indledes som følge af

§§ 10, stk. 3, 2. pkt., stk. 5 eller 17, stk. 3, er underlagt de samme processuelle regler, som er

gældende ved påbud meddelt i henhold til § 16, stk. 1 og 2.

Til nr. 8

Efter den nugældende § 16, stk. 5, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om

andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport af kulbrinter m.v.,

tilvejebringelse af oplysninger i forbindelse med dette, tilrettelæggelse af forhandlinger m.v. i

forbindelse med andres brug af anlæg og om offentliggørelse af hovedpunkter i indgåede aftaler.

Af bemærkningerne til

§ 16, stk. 5,

jf. Folketingstidende 2010-11, 1. samling, L 141 som fremsat,

side

16, fremgår, at: ”Det er hensigten med sådanne regler at sikre, at forhandlinger gennemføres,

således at den ene part ikke opnår en urimelig fordel på den andens bekostning. Det skal blandt

andet opnås ved, at parterne udveksler den relevante information om brugers behov og anlæggets

ledige kapacitet så tidligt som muligt i forhandlingsforløbet.”

Der foreslås en ændring af

§ 16, stk. 5,

hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan

fastsætte regler om udveksling af oplysninger eller aftaler.

Den foreslåede ændring præciserer, at ministerens hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke

oplysninger rettighedshavere kan blive pålagt at udveksle i forbindelse med forhandlinger om

tredjepartsadgang omfatter aftaler om tredjepartsadgang, der er indgået efter 15. december 2011.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7.

Den foreslåede ændring indebærer således en videreførelse af den nugældende bestemmelse, og

adgang til gasopstrømsledninger reguleres således fortsat af lov om naturgasforsyning.

Til nr. 10